Billigere, men ikke ringere foder

Transkript

1 Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F

2 2

3 Hvad siger grisen til: Tilsætningsstoffer Valg eller fravalg af tilsætningsstoffer Alternative råvarer Fordele og ulemper Næringsstoffer Skadelige stoffer Produktivitet Hvad sker der med prisen? Råvarer kvalitetsvurdering Priser, variationer, følsomhed, markedet Produktionsøkonomien Fasefodring til søer Konklusion 3

4 Alternative råvarerr Hvornår er en råvare interessant? Prisen er rigtig! Prissætningen varierer fra år til år eller måned til måned. Hvis den ikke påvirker produktionsresultatet for negativt. Kan leveres stabilt i passende mængder. Hvis du som aftager er fleksibel (aflæsning, siloer & påslag). Uanset om besparelsen er stor eller lille - gå efter den! MEN alting med måde brug viden/erfaringer 4

5 Tilsætningsstoffer - lov Håndtering i ren form i besætningen kræver HACCP. Håndtering i tilskudsfoder kræver GMP. Tilsætningsstofferne skal være EU godkendt. Dosering i vand kræver, at det sker i form af tilskudsfoder : Dvs. produktet skal indeholde næringsstoffer. Forurening af vandrør er en risiko! Overtrædelse medfører TRÆK I HA-STØTTEN du er selv ansvarlig for, hvad du har stående, uanset hvad sælgeren sagde 5

6 Tilsætningsstoffer Syreprodukter Barriere mod skadelige bakterier i mave og tarm Effekt på produktivitet: benzoesyre Effekt på bakteriologi: mælkesyre, myresyre, benzoesyre m.fl. Aromaprodukter Fodermesteren og sælgeren bliver glade Begrænset effekt på grisenes tilvækst Probiotika Det lyder for godt til at være sandt og det er det næsten også. Vitaminer Overhold normerne hverken mere eller mindre! 6

7 Testede produkter - smågrise Produkttype Antal Tilvækst pct. Foderudnyttelse pct. Syrer/salte positive Probiotika 17 1 positiv Aromastoffer 28 2 positive Oligosaccarider 7 1 positiv

8 Tilsætningsstoffer - enzymer Fytase (frigør fosfor fra fytinsyre) Fytase virker, hvis det er der! For lidt For varmt Forkert! Bedre udnyttelse af foderets indhold af fosfor Fravænningsfoder med høje doser zinkoxid, øg fosfor! 8

9 Varmebehandling, fytase * Sikker forskel i.fht. kontrol ved 80 C. Ronozyme NP Phyzyme XP Naturlig fytase Enzymaktivitet [pct.] * * * * * * * * * Temperatur 9

10 Tilsætningsstoffer - enzymer Xylanase (spalter kulhydrater) Varierende resultater! Dem, der virker viser: Øget daglig tilvækst Forbedret foderudnyttelse Forventet effekt +1 FEsv ved hvede Testede produkter Porzyme positiv effekt. Bergazyme - ingen effekt. Ronozyme WX - ingen effekt 10

11 Varmebehandling, xylanase * Sikker forskel i.fht. kontrol ved 80 C. Ronozyme WX Econase XT 25 Danisco Xylanase 8000 G Porzyme 9302 Enzymaktivitet [pct.] * * * * * * * * Temperatur 11

12 Tilsætningsstoffer - anbefaling Et effektivt syreprodukt i høj dosering i stedet for mange alternativer i lav dosering Fytase betaler sig. Enkelt eller dobbelt dosering afhænger af prisen på MCP Men det skal være der for at virke! Xylanase, kulhydratspaltende enzymer Forvent ikke mere end plus 1 FEsv i hvedeblandinger 12

13 Hvad koster tilsætningsstoffer? Produkt Dosering Pris tilsætning pr. 100 kg foder Benzoesyre 0,5 % 5,00 kr. Mælke/myresyre 0,5 % 3-4 kr. Bioplus 2 B 0,04 % 3,50 kr. Aroma 0,02 % 1,50 kr. Syreprodukter og andre tilsætningsstoffer bør kun tilsættes, hvis der er et problem ellers er det kun en unødig omkostning 13

14 Alternative råvarer Korn Byg & hvede Rug Tapioka Milokorn Majs Biprodukter fx. DDGS Protein Sojaprotein konc./fiskemel Sojaskrå til smågrise Rapsbiprodukter Hestebønner Lupin 14 14

15 Kornråvarer Hvede Byg Rug Majs Tapioka Milokorn FEsv pr. kg 1,16 1,03 1,10 1,25 1,02 1,16 Råprotein, % 9,5 9,8 8,2 8,4 2,8 9,0 OBS Mel drøjer Alkylresorcinol Fedtkvalitet Glycosider Urenheder Tanniner Milokorn og tapioka Produktivitetsnedgang forventes. Prisen skal være meget konkurrencedygtig. 15

16 Rug i svinefoder Reducerer foderoptagelsen Mælkemangel Hvilke fodringsmæssige Hale- og ørenekrose karakteristika Indhold har rug? i sofoder under detektionsgrænsen Hvede Rug Problemet reduceret med nye sorter Næringsstofindhold Meldrøjer Alkylresorcinol FEsv pr. kg 1,16 1,10 Råprotein, % 9,5 8,2 P, g/kg 3,1 3,2 OBS Sofoder % Smågrise % Slagtesvin % Meldrøjer Alkylresorcinol Påvirker foderoptagelse og tilvækst negativt Alkylresorcinol ikke påvirket via dyrkning 16

17 Skal vi bruge rug? Slagtesvin, stigende mængde rug (0-75 %) Faldende tilvækst (3 g/dag ved pr. 10 % iblanding) Næsten uændret foderudnyttelse Søer: Ingen fordøjelsesproblemer hos søerne Ikke væsentlige forskelle i produktivitet Brug rug, hvis prisen er rigtig: Tilsætning af xylanase (+0,7 FEsv) Meldrøjer reduceret i antal 17

18 Hvad måm råvaren koste? Max. pris i forhold til hvede Smågrise kg (110 FEsv) Slagtesvin (107 FEsv) Sofoder (107 FEso) Rug Pris pr. 100 kg Hvede Majs Milokorn Tapioka

19 Hvad kan det købes k til? Hvede Majs Non-GMO Milokorn Tapioka Rug Pris ab fabrik Importerede råvarer Min. import tons Importafgift kan ændres fra dag til dag. Producenterne forventer en prisreduktion ved anvendelse af alternativer. Import af majs, milokorn og tapioka ikke relevant pt. I prisforskel på30 kr. mellem hvede og milokorn 19

20 Besparelse: rug til slagtesvin Råvare Med rug Uden rug Hvede, % Byg, % Rug, % 40 0 Sojaskrå, % 14,9 13,5 Rapsskrå, % 8 8 Solsikkeskrå, % 4 4 FEsv, pr. kg 1,06 1,06 G ford. råprotein, pr. FEsv Prisindeks foder 98,6 100 Besparelsen ved at anvende rug svarer til ca. 3 kr. pr. produceret gris. 20

21 Vådkonserveret majs? Stort udbytte og en høj kornpris forbedrer majsens konkurrenceevne. Ved en pris på 85 kr. for byg skal udbyttet være ca FEsv højere end når bygprisen er 130 kr. En høj kornpris betyder, at majsdyrkning bliver interessant i de områder, hvor man normalt ikke kan opnå topudbytter i majs. 21

22 Proteinråvarer 22

23 Proteinråvarer Sojaskrå Rapskage Rapsskrå Solsikkeskrå Sojaprotein konc. FEsv pr. kg 0,96 0,96 0,70 0,66 1,05 Råprotein, % 46 31,7 33,1 36,8 51 Råfedt, % 2,3 10,7 4,2 2,8 2,80 Træstof, % 3,2 10,5 12,2 17,5 3,6 Sofoder, % Smågrise, % Slagtesvin, %

24 Hvorfor raps i grisefoder? Vi dyrker det selv i DK Vi forarbejder selv i DK Der er nok af det? Det er et godt alternativ til sojaskrå Det er billigere! Hvorfor er nogen bange for raps? Giver diarré? Reduceret ædelyst? Grisene dør af det?.. 24

25 Hvorfor raps i grisefoder? Fordelagtig aminosyresammensætning På højde med fiskeprotein Varmebehandling skal styres nøje for at opretholde den høje proteinkvalitet Dobbeltlave sorter Under 1 % erucasyre af fedtsyrer Under 25 mikromol glucosinolater pr. g Fra 2013: 18 mikromol glucosinolater pr. gram rapsfrø Vælg lave sorter som udsæd ikke Excalibur 25

26 Rapsskrå i slagtesvinefoder daglig tilvækst 940 Daglig tilvækst, g Pct. rapsskrå i foderet Medd. nr

27 Rapsprojekt Rapsprotein til smågrise Ambitionen er at udvikle et rapsproteinprodukt, der matcher sojaprotein og fiskemel! Processen optimeres fra sort til trug! Sundhed Produktivitet Miljø Og sidst, men ikke mindst, økonomi! Krav til processen Inaktivering af enzymer Undgå varmenedbrydning af glucosinolater Undgå nedgang i indholdet af tilgængeligt lysin Samarbejdsprojekt: DJF (AU), Scanola, DLA, LIFE (KU) og VSP (L&F) Støttet af Innovationsloven, DFFE

28 Nye forsøg 28 28

29 Produktivitet 11,0-28,7 kg Proteinkilde Soja Rapskage Rapsskrå Gruppe Kontrol Scanola Danraps Emmelev ADM Polsk g/dag FEsv/kg 1,87 1,86 1,87 1,88 1,91 1,95 Ens pris Ikke signifikant forskel imellem grupperne! Dødelighed - ingen forskel 0,4 % døde 6 % sat i sygesti Diarrébehandlinger: 1,3 dage/gris 29

30 Konklusion smågriseforsøg 11,0-28,7 kg Smågrise kan godt tåle 15 % rapskage i foderet Ingen forskel i produktivitet og sundhed Når rapsproduktet optimeres rigtigt ind i blandingen Og er behandlet rigtigt Hvorfor er vi bange for raps? Giver diarré? NEJ Reduceret ædelyst? NEJ Grisene dør af det? NEJ Anbefalinger for iblanding af rapskage VSP: Sofoder: max. 12 % Slagtesvinefoder: max % Smågrisefoder: max. 5 % men vi tør godt sige op til 15 % Ny afprøvning igangsat Variation i sorter og procesbehandling 30

31 Sojaskrå til smågrise 31

32 Sojaskrå - Indeks for produktionsværdi 130 Toastet 43% Afskallet 47% % sojaskrå = -0,5 indekspoint % 16% 22% 27% 10% 26% 32

33 Sojaskrå - Indeks inkl. sundhed 130 Toastet 43% Afskallet 47% % sojaskrå = +0,04 behandlingsdage pr. gris % 16% 22% 27% 10% 26% 33

34 Sojaskrå - Indeks aktuelle foderpriser (okt. 2010) inkl. sundhed % sojaskrå = +3 indekspoint % 26% 34

35 Sojaskrå til smågrise Aktuel beregning af besparelse ved øget iblanding af sojaskrå. 1 2 Ford. lysin g pr. FEsv 9,8 9,8 Kartoffelprotein, % 1,0 - Sojaproteinkoncentrat, % 3,8 2,0 Sojaskrå, % 16,0 19,0 Foder prisindex Besparelse pr. prod gris - 5,5 kr. 35

36 Solsikkeprodukter Solsikkeskrå Solsikkeskrå biprodukt fra presning I DK - afskallet (træstof ca. 17 %) delvist afskallede vare indeholder typisk % træstof. Anvendelse i svinefoder Ingen problemer So- og slagtesvinefoder Smågrise i vægtintervallet kg Alting med måde! 36

37 Raps og solsikke til slagtesvin Forudsætninger kr./100 kg: Sojaskrå 250 Solsikkeskrå 195 Rapsskrå 170 Rapskage 180 Fodring Rapsskrå/kager mest interessant pt. Besparelse 5-6 kr. pr. slagtesvin Pris indeks Kornblanding % solsikke % rapsskrå/kage 98,4 15 % rapsskrå/kage 97,3 Fase raps 96 37

38 Normfoder til søers Diegivende/ drægtige So Die So Die Norm So Drægtig So Drægtig Norm FEso Byg Hvede Havre Ford. lysin, g/pr. FEso 6,5 6,0 4,5 3,5 Prisindex Besparelse pr. årsso - 40 kr. 35 kr. Normfodring vil kunne give en besparelse påca. 75 kr. pr. årsso 10 % rapskage i dieblandinggiver 15 kr. pr. årsso 38

39 Andre alternativer men ikke for alle Valle Med den nuværende relativ høje kornpris er valle interessant Valle koster typisk 4,6 øre Besparelse på ca. 5 øre/fesv Ca. 10 kr. pr. produceret slagtesvin Andre produkter Produkter til fermentering (kartoffelpulp, DDGS, sojamelasse ) Brødprodukter Svært at optimere med svingende leverancer og næringsindh. Billigt umiddelbart, kan blive dyrt i den sidste ende 39

40 Konklusion Tag de besparelser, der ligger lige for! Dyregruppe Besparelse pr. gris, kr. 600 søer + smågrise og slagtesvin Søer (normfodring) Ca Smågrise (sojabaseret fodring) Ca Slagtesvin (fasefodring) Raps/rug Ca Besparelse i alt, kr. Ca

41 Konklusion Solsikke og rapsprodukter kan billiggøre slagtesvinefoder Gode erfaringer Sojaskrå kan billiggøre smågrisefoderet Rapskage kan anvendes til smågrise (> 11 kg) Op til 15% - af god kvalitet Der er flere alternative råvarer, der giver foderbesparelser Også uden produktivitetsnedgang gå efter dem! Vær opmærksom på grisenes sundhed og gå forsigtigt frem 41

42 Konklusion Brug af alternative råvarer kræver fleksibilitet Flere foderblandinger Flere siloer, flere påslag i foderladen Køb tilskudsfoder kan altid matche korn + mineraler Brug den viden og erfaringer, som foreligger Kendskab til råvarer Analyser Foderoptimeringer Optimal gevinst kræver rigtig sammensætning af foderets næringsstoffer

43