MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
|
|
- Ingeborg Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK UDGIVET: 21. JUNI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Fasefodring til slagtesvin reducerer ammoniakfordampningen med ca. 11 %, og fosfortildelingen pr. ha ved 1,4 DE pr. ha falder godt 2 kg sammenlignet med én foderblanding i hele vækstperioden. Faldet på godt 2 kg fosfor reducerer fosforoverskuddet pr. ha med ca. 33 % på jord med gennemsnitlig fosforfjernelse med afgrøder. Effekten af fasefodring er næsten ens ved anvendelse af 2- og 3-fasefodring. Beregningerne forudsætter, at man ved både enhedsfoder og fasefodring anvender billigste fodring ifølge minimumsnormer og høj fytasedosis (200 %). Sammenlignes fasefodring efter minimumsnormer i stedet med referencefodring ifølge BATteknologibeskrivelsen (lig med referencen i husdyrgodkendelse.dk) er reduktionen i ammoniakfordampning over 30 %. 1
2 Ved anvendelse af fasefodring bliver foderprisen ca. 2 kr. lavere pr. 100 FEsv med aktuelle priser, hvor protein er dyrt, men besparelsen vil i de fleste tilfælde gå nogenlunde lige op med et forventet fald i kødprocent på 0,2-0,3 % og en reduceret gødningsværdi og der er derfor ikke umiddelbart penge til at investere i fodringsanlæg til fasefodring. Investering i fasefodring gør det dog nemmere at leve op til miljøkrav til ammoniak og fosfor, og giver desuden mulighed for mere fleksibel fodring, hvilket kan forbedre økonomien i fasefodring. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden. Baggrund Videncenter for Svineproduktion har i april måned publiceret nye normer for aminosyrer og råprotein til slagtesvin [1]. Aminosyrenormerne er generelt hævet 4 % - tryptofan dog 10 %, fordi tryptofans andel af lysin samtidig er hævet fra 19 til 20 %. Samtidig er normerne for foderets indhold af fordøjeligt råprotein sænket. De tidligere normer medførte en betydelig sikkerhedsmargin på de såkaldt sekundære aminosyrer bl.a. begrundet i, at flere forsøg har vist faldende kødprocent ved sænkning af foderets indhold af fordøjeligt råprotein. I de senere år er der dog opstået så stor prisforskel mellem korn og proteinfodermidler, at det blev vurderet, at der ikke længere var økonomi i at fastholde de gamle krav for ford. råprotein. Der blev derfor indført nye minimumsanbefalinger for ford. råprotein, som nu ikke længere giver sikkerhedsmargin på de sekundære aminosyrer og det er derfor vigtigt at medtage alle normer for aminosyrer i foderoptimeringen. I mange tilfælde vil de gældende aminosyrenormer bevirke, at indholdet af råprotein bliver en anelse højere end minimumsnormen for at leve op til alle normerne for de aminosyrer, der ikke kan tilsættes som frie aminosyrer. Ændringerne i normsæt for protein og aminosyrer til slagtesvin medfører mulighed for en reduceret ammoniakfordampning i forhold til hidtidig norm. I nærværende notat ses på effekten af fasefodring ifølge det nye normsæt på foderpriser, ammoniakfordampning og fosforindhold i gødningen. 2
3 Materiale og metode Der er gennemført foderoptimeringer ifølge det nye normsæt for henholdsvis enhedsblanding, 2- fasefodring og 3-fasefodring. Der er anvendt gennemsnitlige priser for 4 uger i perioden maj-juni Der er optimeret ud fra at nå den billigste pris pr. foderenhed uden restriktioner af hensyn til miljø, dvs. uden max. på fosfor og uden max. på råprotein, hvorved optimeringerne viser den foderblanding, som er billigst med de aktuelle priser og med gældende minimumsnormer. Krav til indhold af foderenheder og indhold af raps- og solsikkeskrå kan nemt påvirke resultatet i disse optimeringer er der stillet krav om, at rapsskrå og solsikkeskrå i alle blandinger hver for sig må variere 3-7 %, hvorved foderoptimeringen finder den billigste kombination, som opfylder alle aminosyrenormer, ligesom det sikres, at foderblandingerne ligner normal praksis. I ungsvinefoder er der stillet krav om minimum 1,07 FEsv pr. kg, og minimumskravet har været 1,05 FEsv i enhedsfoder og 1,04 FEsv pr. kg i slutfoder, men det er kun minimumskravet i ungsvinefoderet, som har påvirket fodersammensætningen i form af lidt højere fedtdosering. I tabel 1 er vist de anvendte optimeringskrav på priser og grænser for anvendelse af fodermidler. I tabel 2 og 3 ses resultaterne af foderoptimeringerne for de valgte vægtgrupper, hvor næringsstofkravene følger normerne. Tabel 1. Anvendte fodermidler og grænser ved optimeringen - uanset blanding. Fodermiddel Pris pr. 100 kg Min., % af kg Max., % af kg Byg Hvede 178 Sojaskrå 350 Solsikkeskrå Rapsskrå Melasse Palmeolie L-Lysin HCL (78 %) 1100 L-Treonin (98.5 %) 1345 DL-Methionin (99 %) 2300 L-Tryptofan (98 %) 8400 Kridt 70 Monocalciumfosfat 495 Fodersalt 60 0,2 % vitamin- og mikromineralforblanding 2000 Fytase, FYT/FTU pr g* ,01 0,01 *Der er optimeret med maksimal fytasedosis, dvs. 200 % dosering. 3
4 Tabel 2. Sammensætning af de optimerede blandinger til fasefodring. Blanding nr Anvendelse kg kg kg kg / kg St. f. lysin, g/fesv 8,3 8,1 7,7 7,4 6,9 Byg 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 Hvede 46,0 46,7 50,8 52,0 54,9 Sojaskrå 12,8 12,2 9,4 8,5 7,9 Solsikkeskrå 7,0 7,0 7,0 6,7 4,5 Rapsskrå 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Melasse 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Palmeolie 2,1 2,1 1,0 1,0 1,0 L-Lysin HCL (78 %) 0,37 0,36 0,37 0,36 0,34 L- Treonin, (98.5 %) 0,11 0,11 0,12 0,11 0,14 DL-Methionin (99 %) 0,05 0,04 0,04 0,04 0,03 L-Tryptofan (98 %) 0,001 Kridt 1,46 1,46 1,34 1,37 1,28 Monocalciumfosfat 0,46 0,47 0,40 0,36 0,35 Fodersalt 0,38 0,38 0,38 0,38 0,38 Vit + mikro + fytase 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 Kr. pr. 100 FEsv 206,69 205,19 200,51 197,87 193,76 Tabel 3. Næringsstofindhold i de optimerede blandinger til fasefodring. Næringsstoffer, som rammer indenfor 0-1 % afvigelse fra de anvendte optimeringskrav er fremhævede. Blanding nr Anvendelse kg kg kg kg / kg Total råprotein, g/fesv 153,4 151,0 144,9 140,1 130,9 St. f. råprotein, g/fesv 128,3 126,1 120,4 116,2 108,3 St. f. lysin, g/fesv 8,30 8,10 7,70 7,40 6,90 St. f. methionin, g/fesv 2,60 2,50 2,40 2,30 2,10 St. f. treonin, g/fesv 5,40 5,30 5,10 4,90 4,80 St. f. tryptofan, g/fesv 1,66 1,62 1,54 1,48 1,39 St. f. isoleucin, g/fesv 4,93 4,83 4,53 4,34 4,00 St. f. leucin, g/fesv 8,80 8,64 8,14 7,84 7,32 St. f. histidin, g/fesv 3,11 3,05 2,88 2,77 2,57 St. f. fenylalanin, g/fesv 5,89 5,78 5,45 5,25 4,88 St. f. feny + tyrosin, g/fesv 9,84 9,65 9,05 8,70 8,10 St. f. valin, g/fesv 5,80 5,70 5,4 5,2 4,81 Calcium, g/fesv 7,00 7,00 6,50 6,5 6,0 Fosfor, g/fesv 4,64 4,64 4,51 4,34 4,08 F. fosfor, g/fesv 2,60 2,60 2,50 2,4 2,3 (200 % fytase) FEsv/kg* 1,07 1,07 1,05 1,05 1,07 *Der var kun minimumskrav til FEsv pr. kg i ungsvinefoder. 4
5 Resultater og diskussion Det fremgår af tabel 2 og 3, at når foderoptimeringen har mulighed for at kombinere tre proteinfodermidler, så er det muligt at ramme de gældende minimumsnormer meget præcist eksempelvis rammer optimeringen i slutfoder fra kg indenfor 0-1 % afvigelse fra norm for ford. råprotein og 7 aminosyrer. Det betyder, at der ved foderoptimering skal tages hensyn til alle aminosyrer, da minimumskravet til ford. råprotein ikke som tidligere automatisk sikrer, at der er nok af de aminosyrer, som ikke kan tilsættes. Når man skal beregne miljøeffekten af fasefodring, er det vigtigt at estimere foderforbruget på de enkelte blandinger på den bedste mulige måde. Hertil er brugt en ligning udviklet i forbindelse med normtal for husdyrgødning, hvor der antages lineær udvikling i foderforbrug pr. kg tilvækst med en ligning, som rammer landsgennemsnit for foderforbrug for de vægtintervaller, som gælder for smågrise og slagtesvin. Ligningen er som følger: Foderforbrug pr. kg tilvækst = 1, ,01804 x (Indgangsvægt + afgangsvægt)/2 Ligningen rammer 1,96 FEsv pr. kg tilvækst fra 7,2 til 32 kg og 2,86 FEsv pr. kg tilvækst fra 32 til 107 kg og antages at være det bedste bud på foderforbruget i løbet af vækstperioden for svin i besætninger med produktivitet som landsgennemsnittet. Med denne ligning er det muligt præcist at beregne foderforbruget i de valgte vægtintervaller og at sikre, at det samlede beregnede foderforbrug er identisk uanset kombination. Det forudsættes altså i denne beregning, at foderforbruget pr. kg tilvækst for perioden kg er landsgennemsnitlig og ikke er påvirket af, om der anvendes fasefodring. En tidligere undersøgelse [5] med fasefodring har vist uændret foderforbrug, men lidt lavere kødprocent ved fasefodring. Når man skal vurdere effekten af fodring efter minimumsnormer, er det gode spørgsmål, hvad der skal sammenlignes med. Det er her valgt at sammenligne fasefodring efter de nye minimumsnormer med fodring med én blanding ifølge minimumsnormer, henholdsvis at sammenligne med IT-referencen fra husdyrgodkendelse.dk, som er normtal 2005/06, hvor der var 157,6 g råprotein pr. FEsv. I tabel 4 sammenlignes 2-fasefodring med enhedsfoder ifølge de nyeste normer - og for N ab dyr endvidere med referencen i IT-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk. I tabel 5 er vist de samme beregninger for 3-fasefodring. 5
6 Tabel 4. Sammenligning af 2-fasefodring med enhedsfoder. 2-fasefodring Enhedsfoder, minimumsnorm Reference fra husdyrgodkendelse.dk Vægtgruppe , gns Råprotein, g/fesv 151,0 130,9 139,1 144,9 157,6* F. råprotein, g/fesv 126,1 108,3 115,6 120,4 (130) Fosfor, g/fesv 4,64 4,07 4,30 4,51 F. fosfor, g/fesv 2,6 2,3 2,42 2,50 FEsv/kg tilvækst 2,50 3,18 2,86 2,86 FEsv, periode 87,48 127,04 214,52 214,52 Øre pr. FEsv 205,19 193,76 198,42 200,51 N ab dyr pr. svin, kg 2,55 2,75 3,32** P ab dyr pr. svin, kg 0,510 0,555 P ab dyr pr. 1,4 DE 25,7 28,0 *I 2005/06 var vægtintervallet kg, og ved dette vægtinterval var proteinindholdet 157,6 g. ** Beregnet for vægtintervallet kg med referenceligning fra IT-ansøgningssystemet, som er vægtkorrektionsligningen fra 2005/06 normtal opdateret til ny beregningsmodel for N i svinegødning: N ab dyr = (slutvægt startvægt) x (15,42+0,2072 x (startvægt+slutvægt) [2]. Tabel 5. Sammenligning af 3-fasefodring med enhedsfoder. 3-fasefodring Enhedsfoder, minimumsnorm Reference fra husdyrgodkendelse.dk Vægtgruppe , gns. Råprotein, g/fesv 153,4 140,1 130,9 139,1 144,9 157,6* F. råprotein, 128,3 116,2 108,3 115,5 120,4 (131) g/fesv Fosfor, g/fesv 4,64 4,34 4,07 4,29 4,51 F. fosfor, g/fesv 2,6 2,4 2,3 2,40 4,51 FEsv/kg tilvækst 2,391 2,779 3,176 2,860 2,860 FEsv, periode 55,00 55,58 127,04 214,52 214,52 Øre pr. FEsv 206,69 197,87 193,76 198,42 200,51 N ab dyr pr. svin 2,55 2,75 3,32* P ab dyr pr. svin 0,508 0,555 kg P ab dyr pr. 1,4 25,6 28,0 DE *)**) se tabel 4. Vurdering af effekt på ammoniakfordampning Ved reduktion af proteinindholdet falder indholdet af kvælstof i gødningen. Indholdet af ammonium-n falder for slagtesvin typisk 1,2-1,3 gange indholdet af total-n lidt afhængig af udgangspunktets proteinniveau. Samtidig vil et fald i proteinniveau på 10 g pr. FEsv medføre et fald i ph på ca. 0,1 [3], [4], hvilket betyder, at ammoniakfordampningen falder lidt mere end indholdet af ammonium-n falder. 6
7 Der regnes normalt med, at hvis N ab dyr falder 10 %, så falder ammoniakfordampningen med ca. 15 % for slagtesvin. Denne sammenhæng bruges i husdyrgodkendelse.dk til beregning af effekt af afvigelser fra nyeste normtal [2]. I tabel 6 ses den beregnede effekt på ammoniakfordampning ved sammenligning af fasefodring og enhedsfoder efter nye minimumsnormer med IT-referencen. Tabel 6. Forventet effekt af fasefodring efter minimumsnormer på ammoniakfordampning i forhold til enhedsfoder efter minimumsnorm og i forhold til IT-reference. Fodring IT-reference =100 Enhedsfoder efter minimum = 100 N ab dyr Ammoniakfordamp. N ab dyr Ammoniakford. IT-reference ,7 131,1 Enhedsfoder, 82,8 74,2 100,0 100,0 minimum Fasefodring, 76,8 65,2 92,7 89,1* minimum *Beregnes som: 100 (100-92,7) x 1,5 =89,1 Til tabel 6 skal bemærkes, at der før april 2011 alene blev brugt den viste beregningsmodel, hvor ammoniakfordampningen ændres 1,5 gange ændringen i N ab dyr, mens det efter april 2011 blev lidt mere kompliceret, da der bruges en todelt model. - Fra normtal 2005/06 til normtal 2012/13 regnes alene effekt på total ammonium-n (TAN) uden hensyn til ph, dvs. ammoniakreduktionen i denne periode beregnes som ca. 1,2 x N ab dyr reduktion. - Under normtal 2012/13 regnes med total-n modellen, altså 1,5 x N ab dyr reduktion. Rent fagligt bør der dog tages hensyn til ph-reduktionen, som er veldokumenteret i flere forsøg, hvorfor det er denne beregning, som er vist her. Begge modeller giver det samme ved sammenligning mellem fasefodring og fodring efter enhedsfoder, minimumsnormer mens forskellen til IT-referencen bliver lidt mindre, hvis man indtaster ovenstående forudsætninger i husdyrgodkendelse.dk. Samlet set er konklusionen, at anvendelse af fasefodring efter minimumsnormer reducerer ammoniakfordampningen med ca. 11 % i forhold til anvendelse af en enhedsblanding efter minimumsnormer. Ved sammenligning med IT-referencen vil fasefodring efter minimumsnormer sænke ammoniakfordampningen ca. 35 %, når der bruges beregningsmodellen med 1,5 x N ab dyr reduktion, og der forudsættes en landsgennemsnitlig foderudnyttelse på 2,86 FEsv pr. kg tilvækst ved fasefodring. Vurdering af effekt på fosfor Det fremgår af tabel 4 og 5, at anvendelse af enhedsfoder med 200 % fytase medfører en fosfortilførsel på 28 kg pr. ha ved 1,4 dyreenheder pr. ha. Dette nedbringes til 25,6-25,7 ved 7
8 fasefodring. Fosfor er ikke på samme måde som ammoniak et uønsket næringsstof, da man som minimum ønsker at tilføre lige så meget fosfor, som planterne bruger. Hvis der antages et gennemsnitligt sædskifte på landsgennemsnitligt jordtype, vil fraførslen af fosfor være kg pr. ha. Fasefodring vil dermed reducere overskuddet af fosfor pr. ha fra ca. 7 kg til ca. 4,7 kg en reduktion på 33 %. Vurdering af effekt på totaløkonomi Det fremgår af tabel 4 og 5, at prisen pr. 100 FEsv falder 2,09 kr. ved både 2- og 3-fasefodring. Der er ikke gennemført fasefodringsforsøg efter de nyeste minimumsnormer, så det er ikke muligt præcist at forudsige effekten på produktionsresultaterne. Ifølge det nyeste endnu ikke publicerede forsøg og tidligere forsøg med fasefodring [5] forventes fasefodring at give samme eller marginalt højere tilvækst, samme foderforbrug og 0,2-0,3 % lavere kødprocent. Hertil kommer et fald i gødningsværdi fra de 0,2 kg mindre N i gødningen pr. svin. Dette fald kan værdisættes til ca. 1 kr. pr svin [= 0,2 kg x 0,85 (N ab lager i forhold til N ab dyr) x 0,75 (udnyttelse) x 8 kr. pr. kg N = 1,0 kr. pr. svin.] Samlet set går tabet i kødprocent og gødningsværdi stort set lige op med faldet i foderpris, hvorved fasefodring bliver økonomisk neutralt på det løbende dækningsbidrag. Det betyder, at der umiddelbart ikke er nogen besparelse til at betale for investeringen i ekstra omkostninger til fodringsanlæg. Muligheden for at anvende fasefodring har dog en række fordele, hvor man kan bruge tilsætningsstoffer og fodermidler i den periode, hvor det er mest attraktivt. Anvendelse af fasefodring giver f.eks. mulighed for at anvende benzoesyre i ungsvinefoder, hvor gevinsten overstiger omkostningen [6], ligesom man ved samtidig kønsopdeling kan fodre sogrise med større andel startfoder end galtgrise, hvorved man optimerer fodringen til de to køn. Der vil også, hvis der viser sig problemer med at holde en tilfredsstillende kødprocent, være mulighed for at anvende en slutblanding med lavt energiindhold. På gårde med rugdyrkning vil det være en mulighed kun at bruge rug i slutfoderet, hvor det nærmest er en fordel, at rug sænker foderoptagelsen. Med fasefodring er der også nemmere at leve op til eventuelle fodervilkår opnået ved en miljøansøgning, hvis disse fodervilkår kræver lavt indhold af råprotein og/eller fosfor i foderet. Hvis man kombinerer fasefodringen med anvendelse af 0,5 % benzoesyre i fase 1 i 2-fasefodring, vil ammoniakfordampningen falde ca. 2 % mere, da ca. 40 % af foderet vil give ca. 5 % lavere ammoniakfordampning ifølge den beregningsmodel, som anvendes i husdyrgodkendelse.dk. Og anvendelse af benzoesyre til ungsvin har i en afprøvning forbedret tilvækst og foderforbrug så meget, at det mere end kompenserer for prisen på benzoesyre. [6]. 8
9 Til sidst kan nævnes, at fasefodring kræver god styring af skiftetidspunkterne for at undgå tab ved enten for dyrt foder (for meget startfoder) eller for billigt foder (for meget slutfoder) en fejlrisiko som man ikke har ved enhedsblanding. Konklusion Anvendelse af fasefodring efter de nye minimumsnormer medfører et fald i ammoniakfordampningen på ca. 11 % i forhold til anvendelse af én foderblanding, og reduktionen øges til ca. 13 %, hvis der anvendes 0,5 % benzoesyre i startfoderet. Ved fasefodring bliver der 2-3 kg mindre fosfor pr. ha, hvilket svarer til en reduktion af overskuddet pr. ha på ca. 33 % på bedrifter med gennemsnitligt fraførsel af fosfor med afgrøderne. Sammenlignes med referencen i husdyrgodkendelse.dk, som er normtal for husdyrgødning fra 2005/06, er ammoniakreduktionen over 30 %. Den lavere foderpris ved fasefodring går stort set lige op med et lille fald i kødprocent og gødningsværdi, hvorved fasefodring vil give stort set uændret dækningsbidrag. Investering i fasefodring skal derfor begrundes med mulighed for lavere miljøbelastning og mulighed for mere fleksibel fodring, som i nogle tilfælde kan forøge dækningsbidraget i forhold til anvendelse af kun én blanding. 9
10 Referencer [1] Tybirk, P., N.M. Sloth, T.B. Christensen, L. Jørgensen & G. Sørensen. (2013). Nye aminosyrenormer til søer og slagtesvin. Notat nr. 1308, Videncenter for Svineproduktion. [2] Tybirk, P. (2011). Referencer, BAT og fodervilkår ved miljøgodkendelser af svinebrug. Notat nr. 1126, Videncenter for Svineproduktion. [3] Holm, M. (2009). Sammenligning af tre proteinniveauer i foder til slagtesvin med hensyn til ammoniak og lugt. Meddelelse nr. 843, Videncenter for Svineproduktion. [4] Holm, M.(2011). Multifasefodring har ingen effekt på ammoniakfordampningen fra slagtesvin. Meddelelse nr. 926, Videncenter for Svineproduktion (Bemærkning til titel: hvis gennemsnitlig proteinkoncentration er uændret, hvilket ikke er det normale.). [5] Sloth, N.M. (2000). 3-fasefodring af slagtesvin med differentieret fosfornorm. Meddelelse nr. 471, Videncenter for Svineproduktion. [6] Holm, M. (2012). Benzoesyre gav højere produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 947, Videncenter for Svineproduktion. //NJK// Tlf.: Fax: vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereRåprotein i slagtesvinefo der
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 24. Råprotein i slagtesvinefo der Resumé
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereFosforindhold i slagtesvinefoder
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Fosforindhold i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 22 Fosforindhold i slagtesvinefoder
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereFosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
Læs mereBAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereFosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereNYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereNYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereNyt om foder & oplæg til paneldebat
Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normer for Næringsstoffer er ændret i opsætning, således at normer for aminosyrer og makromineraler er i samme tabel. Dette har medført en række mindre præciseringer af normer,
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereFra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodermøder 14 og 15. juni 2017 Kolding og Aulum EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter og zink Fosforreduktion
Læs mereREFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG
REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereVALG AF FODRINGSANLÆG OG FODERBLANDING OG MULIGE INNOVATIONSSPOR. Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion
VALG AF FODRINGSANLÆG OG FODERBLANDING OG MULIGE INNOVATIONSSPOR Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereNY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA
NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle
Læs mere1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereNyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereAMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mere