HERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss."

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss. HERNING KIRKE Kirken, hvis nedlagte kirkegård i dag findes ved Hedeagerkirken i byens nordvestre del, blev revet ned 1887 og en ny opført i Herning by 1889 (jfr. s. 431). Sognets navn optræder første gang 1320, da Niels Lille af Grene (Arnborg sogn) skænkede en gård i»høryngby«til S.Jakobs kirke i Viborg. 1 I kirkelisten i Ribe Oldemoder (o. 1350) er kirken ansat til en afgift på 4 skilling sølv. 2 Sognet, der ligger i Hammerum hrd., var fra gammel tid anneks til Rind, indtil det ved opførelsen af den nye kirke 1889 blev et selvstændigt pastorat. Ejeren af Herningsholm, den østrigske friherre Siegfrid von Rindscheid (jfr. *altertavle), der fra 1593 var kirkeværge, 3 idømtes 1609 livsvarigt fængsel for bl.a. forstyrrelse af kirkefreden og hindring af afholdelse af gudstjeneste. Han havde hindret den lovligt kaldede Anders Madsen i at blive ordineret, hvorfor sognene i trekvart år var uden betjening og dét netop i pestens tid (1602), hvorved omkring 60 mennesker døde uden at kunne skrifte. Trods forbud fortsatte von Rindscheid sine chikaner og nægtede at udlevere kirkenøglen, så Anders Madsen gentagne gange måtte prædike og foretage dåb på kirkegården, i våbenhuset og i Herning by. 4 Ved Kronens bortauktionering af kirker solgtes Herning kirke sammen med Rind og Bording 1710 med patronats- og kaldsret til kancelliassessor Peder Tøgersen Lassen (1731 adlet de Lasson) til Herningsholm og Rødslet (jfr. *altersølv og jernbogstaver i skibets sydmur). 5 Kirken fulgte herefter Herningsholm (slægterne de Lasson, Høeg (von Hielmcrone), Rosencrone, Friedenreich og Sehested) indtil 1793, da Morten Westrup solgte den til gårdmand Christen Iversen i Nr. Fastrup (Gjellerup sogn). 6 Denne overdrog den 1799 til Poul Pedersen (Huus), boende i 'Herning Kirkehus' købtes den af gårdmand

2 468 KIRKERNE I HERNING Fig. 2. Matrikelkort 1:10.000, målt af Ramsing Katasterkarte 1: Jens Nielsen i Justenborg (Skanderup sogn, Skanderborg amt), 8 der 1807 solgte den til sognefoged Peder Møller i Herning Kirkegård. 9 Han afhændede ved offentlig auktion det følgende år størsteparten af tienden til sognemændene. Kaldsretten tilhørte 1809 kongen. 10 Ifølge kirkeregnskaberne 3 blev der efter pesten 1602 i de følgende fire år givet afslag i kirkens indtægter, 11 'fordi sognet (var) meget øde' Under Torstenssonfejden borttog fjenderne 1645 kalk, disk og messesærk. Efter svenskekrigene reparerede man kirkedøren, som 'de brandenburgere' havde brudt; messesærken var igen bortrøvet, og kirkegårdsdiget var 'mestendels udi denne krigstid nedfalden'. 3 Det gamle kirkested med den bevarede kirkegård ligger i dag i byens nordvestre del, omgivet af moderne bebyggelse mod syd og øst. Nærmeste nabo er Hedeagerkirken, opført umiddelbart øst for kirkegården 1975 (jfr. s. 459). Arealet omkring kirkegården og den nye kirke ligger som et græsklædt område med fald mod nord ned mod H. P. Hansens vej. 13 Kirkegården (jfr. fig. 3), der benyttedes til begravelser indtil kirkens nedrivning, 14 har bevaret sine gamle grænser. Den er nærmest rektangulær af form (jfr. matrikelkort 1817, fig. 2) og måler ca. 66x45 m. Hegnet består af stensatte jorddiger, som er stærkt fornyet mod øst. Hovedindgangen nær det nordøstre hjørne er en køreport (fig. 3) med ganglåge, vel fra 1800'erne, lukket af træfløje mellem tre murede og hvidtede piller, der afsluttes med aftrappede pyramider. En fodgængerlåge (fig. 6) i det sydøstre hjørne er udformet på samme måde. Porte og låger. Der var i ældre tid adgang gennem en (nordlig?) port, nævnt 1589, og to ganglåger ('stetter'), én i syd og én i øst. Disse bestod af tømrede indgange, hvis materialer fra tid til anden måtte fornyes, således 1591 og 1608, indtil de 1634 afløstes af murede indgange, tækket med træ. Porten, med en ganglåge, var udformet som en portal med buet åbning, lukket af to

3 HERNING KIRKE 469 fløje. I stetterne var der drejelige kors ('korstræer' eller 'svingler'), anbragt på en 'opstander'. Byggeregnskabet 1634 til de nye murede indgange opregner mursten fra Vig tegllade (Herningsholm) og 33 tdr. kalk fra Daugbjerg samt tømmer og brædder til taget blev der smedet 4 lange hængsler til portfløjene, som lukkedes med en 'jernskodde' (skyder) og blev forsynet med en lås var de to stetter og porten fremdeles 'opsat af mursten og lagt med fjæle'. Nordre indgang var ganske 'brøstfældig' og stod»paa raf«(hæld), og tagfjælene var rådne; den søndre manglede mursten og (tag)fjæle. Uden for den sidste stod en træstolpe med en drejelig 'kors-svingel' Jern og tømmer til triste nævnes 1633 og Der ydedes i 'erne en fast årlig betaling for vedligeholdelse af stendiget. Dette blev 'oplagt af nyt' 1593 og igen 1608, hvorfor der betaltes betydelige beløb oplagde en murer '132 alen dige' - et arbejde, der til andre tider blev udført af almindelige karle, en 'stenlægger' eller 'stenpikker'. 3 Beplantning. Kirkegården, der ligger hen i græs med nogle få bevarede monumenter (jfr. s. 480), præges af enkelte større træer: navr, røn, eg og ask samt en pil og to store bøgetræer ved Vesterholms gravsted (jfr. s. 481). De gamle diger er smukt bevokset med græs og urter, mens der på det nye østdige er plantet cotoneaster hedder det udtrykkeligt, at kirkegården 'er uden plantning'. 16 Begravelserne hørte op i løbet af 1880'erne - netop som man andre steder var i færd med at udparcellere kirkegårdene i familiegravsteder. To fotografier (fig. 1 og 7) fra sommeren 1887 viser den åbne kirkegård med spredte gravtuer. En gang fører til kirken fra porten i nord, og i aftenlyset ser man i det halvhøje græs de bløde, højryggede tuer uden markering eller monumenter. Sådan må kirkegården også have taget sig ud i de foregående århundreder. 17 Bygninger ved kirkegården. Matrikelkortet 1817 (fig. 2) viser to huse med indhegnede kålhaver umiddelbart øst for kirkegården. Disse har udgjort gården Kirkegård, tidligere også kaldet Herning Kirkehus. På det geodætiske kort 1872 er bygningerne afsat sydøst for kirkegården ved den bevarede stette. Den firlængede, stråtækte gård med afvalmede tage blev erhvervet af kommunen 1963 og nedrevet det følgende år. Brønd. Der blev i forbindelse med reparationen af kirken 1636 (se ndf.) gravet en brønd. 3 Fig. 3. Kirkegårdsporten set fra nord (s. 468) og bag denne den nedlagte kirkegård med kirketomten. NJP fot Friedhofstor von Norden, dahinter der stillgelegte Friedhof mit dem Kirchengrund.

4 470 KIRKERNE I HERNING BYGNING Kirken, der blev brudt ned 1887, var en lille romansk kvaderstensbygning, bestående af kor og skib. Eneste tilbygning var et våbenhus ved skibets nordside, tilføjet i senmiddelalderen. Triumfmuren var fjernet 1593, og der var foretaget omfattende ommuringer af de øvre murpartier, senest vistnok i Peder Tøgersen Lassens tid som kirkeejer ( ). Klokken hang i et ophæng ved korgavlen. Kirketomten giver sig i dag til kende midt på kirkegården som en svag forhøjning i terrænet. Murenes plads markeredes i begyndelsen af 1900'erne ved en buksbomhæk, fra 1942 ved en brolægning. 18 En mindesten nedlagt samme år på våbenhusets plads har indskriften»her laa Herning kirke til 1888[!]«. Andre sten markerer inventarstykker: alter, døbefont og prædikestol. Murenes markering er muligvis bestemt af det underliggende fundament; murtykkelsen er varierende, og man bemærker en skævhed mellem kor og skib (se ndf.). Kirken, der kendes fra arkitekt Wiinholts opmålinger 1885 (fig. 5a-h) og fra fotografier 1887 (fig. 1 og 7), var rejst af tildannede granitkvadre over en sokkel med skråkantled. Soklen under koret var et stykke højere end skibets sokkel, måske fordi koret var opført først. Opmålingerne viser yderligere, at korets flankemure var skæve i forhold til skibets. Bygningen bar præg af betydelige ændringer: Triumfmuren var fjernet 1593, vestgavlen ommuret i tegl 1665 (se ndf.), og korets flankemure Fig. 4. Plan 1:300. Tegnet af MN 1999 på grundlag af Cl. Aug. Wiinholt Grundriss. samt skibets nordmur ommuret og gjort tyndere end de oprindelige (0,7-0,8 m mod 1,1-1,3 m). Udvendig nåede kun korets østmur af kvadre helt til rejsehøjde, mens den øvre halvdel i de øvrige sider synes at have bestået dels af kløvede kampesten (således i skibets sydside), dels af teglsten. Ved nedbrydningen stod de sidstnævnte partier hvidtede og ligeså hjørnerne, mens kvaderstenspartierne var afrenset. Døre og vinduer. Kirken har på vanlig vis haft to døre vestligt i skibets langmure. Norddøren, der må være ændret samtidig med muren, fremstod ved kirkens nedbrydning som en retkantet, ligeløbet åbning, der forbandt våbenhus og skib; her var i nyere tid indsat dørfløje med fyldinger. Syddøren var udvendig tilmuret med kvadre, men gav sig til kende i soklen, hvor skåkantleddet manglede. Af de oprindelige, rundbuede og smigede vinduer, sporedes kun ét i korets østmur (bag alteret). På længdesnittet (fig. 5c) ses det som en indvendig niche. I det indre åbnede koret sig i sin fulde bredde mod skibet efter nedtagningen af triumfmuren Rummet dækkedes af et fladt bjælkeloft, som lå i samme niveau i kor og skib. Brædderne hvilede på bjælkernes overside. Eneste middelalderlige tilføjelse var våbenhuset ved skibets nordside, en lille, lav bygning, 1593 benævnt 'skrevset', 1617 'skriftehuset'. 3 De relativt tykke mure må i deres kerne have været af munkesten, uagtet at det sagdes, at huset var af 'almindelige mursten'. Nederst i vestsiden var indsat en række granitkvadre. Døren har efter egnens skik oprindelig siddet i et stort, rundbuet blændingsfelt (jfr. f.eks. Staby og Stadil). Rundbueblændingen var - sikkert i forbindelse med en ommuring af gavltrekanten - reduceret til et lavt, vandret afsluttet felt, der blev brudt af den udvidede, retkantede døråbning (fig. 5a). Eneste lyskilde var et lille vindue i østsiden, indvendig rundbuet og smiget. I væggene var der lavtsiddende, fladbuede sparenicher, tre i vest og to i øst, flankerende vinduet. Det lille rum havde tre fag bjælkeloft. Huset var ved nedbrydningen tækket med vingetegl og stod med mørktmalede vindskeder og sugfjæle. Oprindelig var det tækket med strå og 1617

5 HERNING KIRKE 471 Fig. 5a-h. Opmåling af kirken ved Cl. Aug. Wiinholt :300. a. Opstalt af kirkens nordside. b. Opstalt af kirkens sydside. c. Længdesnit set mod nord. d. Grundplan. e. Opstalt af kirkens vestside. f. Opstalt af kirkens østside. g. Tværsnit set mod øst. h. Tværsnit mod vest. - Abmessungen der Kirche a. Nordwand. b. Südwand. c. Längsschnitt gegen Norden. d. Grundriss. e. Westwand. f. Ostwand. g. Querschnitt gegen Osten. h. Querschnitt gegen West en. blev det nytækket, og 1636 afløstes stråtækningen af tagsten, hentet fra Herningsholm. Ved en reparation 1665 indkøbtes tagsten i Ringkøbing. 3 Murede bænke langs begge vægge var 1700 helt ødelagte, og nye burde opmures. 15 Den betydeligste ændring af kirken var fjernelsen af triumfmuren 1593, hvorved kor og skib blev forbundet med hinanden i fuld bredde. Arbejdet foretoges i forbindelse med en større renovering af inventaret, efter at Siegfrid von

6 472 KIRKERNE I HERNING Rindscheid var tiltrådt som kirkeværge. Fire murere betaltes for at nedtage den gamle»brixdør«19 (korbue), og der indkøbtes tømmer til en ny gavltrekant af bindingsværk mellem 'kirken' (skibet) og 'sangerset' (koret); gavltrekanten hvilede på en bjælke over 'briksdøren' (her at forstå som den nye, brede koråbning) huggede en tømrer små 'træløsholter' til 'skilleværket mellem den høje kirke og lavkirken'; 3 ifølge kirkesynet 1700 var der da muret imellem otte 'opstandere' mellem kor og skib. 15 Væggen bestod ved nedbrydningen af seks stolper, som var fastgjort vinkelret i henholdsvis korets vestre spærfag og skibets østre. Vedligeholdelse. Murenes øvre partier og vestgavlen blev i løbet af 1600'erne ommuret i tegl, og regnskaberne gør i detaljer rede for dette og andre vedligeholdelsesarbejder omsatte en murermester fra Stubbergård (Sevel sogn) kvadrene i skibets sydside og reparerede korets østgavl. Hertil medgik der 80 tdr. kalk fra Daugbjerg, mursten fra Vig Teglgård (Herningsholm) og 32 læs sand fra Gødstrup Sø indlagde tømmermand Christen Christensen, Albæk (Snejbjerg sogn) og murermester Hans Jensen, Gjellerup, to bjælker over skibets Fig. 6. Fodgængerlåge i kirkegårdens sydøstre hjørne, en såkaldt 'stette' (s. 468). NJP fot Fußgängerpforte in der südöstlichen Ecke des Friedhofs. vestende og fornyede fem spær, før blytækker Enevold Poulsen kunne tage fat blev den nedfaldne vestgavl genopmuret af murermester Anders Olufsen fra Herning by, hvortil der medgik ikke mindre end sten og 66 tdr. kalk. Kirkesynet oplyser 1700, at 'muren over kampestenene op til taget' i syd- og vestsiden 'for nogle år siden af mursten (var) opmuret', og disse partier behøvede nu igen en ny reparation. Samme syn beskriver, hvorledes de 'hugne kampesten' i skibets sydside, mellem vestre hjørne og det vestre vindue, var skredet så langt ud, at det regnede ned på dem, og hvidtekalken var vasket af. 15 Kirkeejeren Peder Tøgersen Lassen foretog - muligvis større murreparationer, mindet med tre ankerforskud med jernbogstaver og -tal (fig. 5b og 9) i skibets sydside. De kombinerede bogstaver og tal skal formodentlig læses»pli«,»al7«og»17«(eller PL, AL, 1717), hentydende til P(eder) L(assen) og hustru A(nne) L(assen) Kirken havde ved nedbrydningen fem vinduer med spidsbuede støbejernsrammer, 16 der o havde afløst mindre, retkantede rammer af træ var der seks vinduer, tre i nordre og tre i søndre langside. De manglede alle en del ruder, mens ruderne i et vindue i vestgavlen var 'rent borte og udblæst'. 15 I forbindelse med opsætningen af en herskabsstol (s. 479), vel i Peder Tøgersen Lassens tid som kirkeejer, tilmuredes vinduerne i skibets nordside, hvor der til gengæld indsattes en dør over en muret trappe, hvorved herskabet fik egen indgang. Tagbeklædningen bestod indtil 1700'erne af bly, der, efterhånden som det blev slidt, måtte smeltes om og suppleres med nyt. Regnskaberne omtaler flere anonyme blytækkere, som blev hentet og bragt i vogne på kirkens bekostning fragtedes en blymester frem og tilbage til Aulum kirke, og 1623 bragtes én til Kolding. Nogle synes at have været faste håndværkere, der blev tilkaldt med års mellemrum. Således arbejdede blytækker Enevold Poulsen 'af Ribe' fire gange i Herning var han afløst af Laurids Jensen i Holstebro indkøbtes nyt bly i Viborg, 1652 i Ringkøbing. 3 Endnu

7 HERNING KIRKE 473 Fig. 7. Kirken og den græsklædte kirkegård med gravtuer (s. 469). C. W. Jørgensen fot Die Kirche und der grasbewachsene Friedhof mit Grabhügelchen. ved synet var tagene (bortset fra våbenhusets) overalt af bly, men inden 1803 var kirken hængt med tegl. 18 Blyets udskiftning til fordel for tagsten og en opskalkning af tagfladerne er muligvis foretaget i forbindelse med Peder Tøgersen Lassens istandsættelsesarbejder. Rødkalkning. Kirkens teglmurede facader, våbenhus (og vestgavl?) stod i 1600'erne rødkalkede. Hertil købtes 1652 og 1664 såkaldt 'brunrødt'. 3 Aflåsning. Kirkeværgens chikanerier over for præsten i 1600'ernes første årti (jfr. historisk indledning) viser, at den egentlige aflåsning af kirken da foregik mellem skib og våbenhus, hvortil der åbenbart var adgang uden nøgle. Som nævnt ovenfor blev kirkegårdsporten 1665 til gengæld forsynet med lås. Kirken var i 1880'erne (fig. 1) hvidtet ude og inde, bortset fra kvaderstenspartierne, som var afrenset for kalk. De svagt opskalkede tage med bejdsede vindskeder og sugfjæl var hængt med vingetegl. Rygningen og partierne over gavlene var 'skelnet' på oversiden og fugerne hvidtet. Lofterne var malede, og i gulvet lå mursten.

8 474 KIRKERNE I HERNING Fig. 8. *Glasmaleri, o. 1650, våben og initialer for Christian Rantzau til Breitenburg, ejer af Herningsholm; elefanten forneden henviser til erhvervelsen af Elefantordenen 1648 (s. 475). Nu i Herning Museum. HW fot *Glasmalerei, um 1650, Wappen und Initialen des Christian Rantzau zu Breitenburg, Besitzer von Herningsholm; der Elefant unten verweist auf die Verleihung des Elefantenordens Kirken nåede hverken at få orgel eller kakkelovn. Kirkens nedbrydning og flytning til den voksende Herning by 1887 var forberedt flere år forinden, idet man allerede 1872 havde taget en assistenskirkegård, nu Vestre kirkegård (s. 483), i brug nær byen. Dette skete med henvisning til, at den gamle kirkegård både var for lille og led af vand. Kordegnen i Holstebro, L. Ch. Th. Frølund, der 1874 skrev sognets historie, fandt kirkebygningen 'for lille og dårlig' og ønskede, at den måtte blive afløst af 'en tidssvarende på et bedre beliggende sted'. 22 Efterhånden som befolkningstallet øgedes, modnedes tanken om at flytte kirken, og fra sommeren 1883 blev der givet dispensation med hensyn til kirkens vedligeholdelse, da det var under forhandling at nedbryde den og opføre en ny i Herning by. Kirken synedes sidste gang 3. juni 1887, og forretningen sluttedes med det gode ønske, at»som Herrens Naade har hvilet over dette gamle Guds Hus, saaledes hvile den over det ny, som skal træde i dets Sted«. 16 Arbejdet på nedrivningen blev i september samme år bortliciteret sammen med opførelsen af en ny kirke. Sidste gudstjeneste (med konfirmation) holdtes søndag 2. okt. 1887, hvorefter nedbrydningen begyndte straks efter. 18 Ved synet i sommeren 1888 var kirken nedrevet, og pladsen, hvor den havde stået, 'smukt jævnet'. Indtil indvielsen af den nye kirke 1889 holdtes der gudstjeneste i missionshuset Bethania. 16 Klokkestabler. Klokken hang ved nedtagningen 1887 i et lille, tømret ophæng ved korgavlen (fig. 1 og 5), støttet af to stolper og dækket med et lille sadeltag af træ. Indretningen ved korgavlen rækker i det mindste tilbage til 1700'erne, men regnskaberne synes at godtgøre, at klokken (i perioder) også har været ophængt i en fritstående stabel på kirkegården, omtalt som 'klokkehuset', i ældre tid også betegnet som»klunset«(1590 og 1636) indkøbtes tre store 'egetræer' i Them Skov (Skanderborg amt) og 'savdeller' i Struer til at tække med. Dette ophæng har formodentlig været opstillet ved kirken, for 1636 blev gavlen, 'som klokken hang udi' repareret. Samme år opsattes et nyt (fritstående?) klokkehus, denne gang af fire lange egebjælker, som blev hentet i Velling Skov (Velling sogn) sammen med savskårne 'stribånd' fra Varde. Tømmeret, som var tjenligt 'af det gamle kluns', blev brugt 'i det nye klokkehus' omtales klokken som hængende 'i klokkehuset på kirkegården'. Hertil indkøbtes 1675 fire egebjælker, hver 12 alen Fig. 9. Jernbogstaver og årstal i skibets sydside for kirkeejeren Peder (Tøgersen) Lassen og hustru Anne Lassen, 1717(?) (s. 472). Opmåling 1876 i NM. - Eisenbuchstaben und Jahreszahlen in der Siidseite des Schiffs fiir Kirchenbesitzer Peder (Tøgersen) Lassen und Gattin Anne Lassen, 1717(?).

9 HERNING KIRKE 475 Fig. 10. Indre set mod øst. C. W. Jørgensen fot Kircheninneres gegen Osten lang, vel de fire stolper. 3 - Stabelen var ifølge synet 1706 'ganske ringe og skrøbelig'; taget var blæst af, og der var fare for den, som ringede. 18 Inden 1765 var den nedrevet og klokken ophængt ved korgavlen. 23 GLASMALERI Et *glasmaleri (fig. 8) fra o viser våben og initialer for Christian Rantzau ( 1663), ejer af Herningsholm. Maleriet, 29,5x25,5 cm, fremstiller våbenet på hvid bund, forneden afsluttet med en fasthæftet elefant, der hentyder til Christian Rantzaus erhvervelse af Elefantordenen Elefanten flankeres af versalerne»cgzr«og»habr«for»christian Graf zu Rantzau Herr auf Breitenburg, Ritter«. Maleriet omtales 1862 som en smukt malet rude forestillende et adelsvåben. 24 Det sad da i skibets østre sydvindue 'ved prædikestolen'. 16 Efter 1889 er maleriet kommet til Herning Museum, hvor det er indsat i en mørknet fyrretræsramme (inv.nr. 2327x1).

10 476 KIRKERNE I HERNING INVENTAR Oversigt. Adskillige inventarstykker er i behold fra kirken, ældst en *klokke fra , der nu er i kapellet på Vestre kirkegård. *Altertavlen fra 1610 er et interessant vestjysk snedkerarbejde, nu i Kølkær kirke (Hammerum hrd.). En sjælden *døbefont af træ fra samme år er i Herning Museum, mens *alterstagerne fra 1589 nu tjener i Herning kirke. Endelig bruges kirkens *altersølv, der var skænket 1711 af Herningsholms ejere Peder Tøgersen Lassen og hans hustru Anne, siden 1975 i Hedeagerkirken. Udviklingen af kirkens indretning, som den kendes før nedrivningen (fig. 5), kan nøje følges i 'ernes regnskaber. I forbindelse med triumfvæggens fjernelse 1593 (jfr. s. 471) anskaffede man prædikestol, pulpitur i vest samt til koret en præste- og skriftestol samt en degnestol, der efter sædvane har flankeret alteret (begge fjernet 1863) indsattes nye stolestader, og 1610 udførtes den nævnte *altertavle og *træfont. I 1700'ernes første del fik kirken yderligere en pulpiturstol for ejerne af Herningsholm, hvorefter præsten Vitus Bering i sin indberetning 1765 kunne opregne kirkens 'ornamenter' med følgende nøgterne bemærkning: 'Ved alt dette erindres intet mærkværdigt'. Ligeledes noterede han udtrykkeligt, at der ingen inskriptioner fandtes. 23 En større indvendig istandsættelse fandt sted midt i 1800'erne, hovedsagelig 1846, da distriktslæge Andreas Vilhelm Pedersen og hustru skænkede det endnu eksisterende *altermaleri. Samme år var kirken blevet malet, prædikestol og alter prydet, hvorefter kirkesynet kunne notere:»ved frivillige Gaver i forbindelse med Kirkeejernes Bidrag er Kirken nu saaledes sat i en meget smuk Stand og alle forhen udsatte Mangler afhjulpne«. 18 Alterbordet var 1700 af 'mursten opmuret og med panel omklædt' var det af træ, et panelværk, der 1863 rykkedes 7/4 alen frem af hensyn til præstens stol ( nr. 2), 16 og som 1885 målte ca. 150x90 cm og var ca. 1 m højt (jfr. fig. 5). Alterklæder var alteret behængt med 'et gammelt rødt tobis alterlæde' påtalte kirkesynet, at et nyt alterklæde ikke som foreskrevet var rødt, men derimod hvidt; et nyt skænkedes 1847 af 'kammerjunkerinde Toksværd' var alterklædet af rødt fløjl med kors af guldtresser fortil anskaffedes et nyt af silkefløjl med guldgaloner. 16 *Altertavle (fig. 11), 1610, oprindelig med våben for Herningsholms ejer, Siegfrid v. Rind- Fig. 11. *Altertavle, 1610, med maleri, Jesus på korset, udført 1846 af Andreas From Jæger, Viborg (s. 476). Nu i Kølkær kirke. HW fot *Altar, 1610, mit Gemälde, Jesus am Kreuz, ausgeführt 1846 von Andreas From Jæger, Viborg. Heute in der Kirche von Kølkær. scheid, friherre af Freiberg, siden 1889 i Kølkær kirke (Hammerum hrd.) og nærmere beskrevet derunder. Tavlen er arkitektonisk opbygget, stor- og topstykke har flankerende frisøjler, og alt kantes af vinger, der som topgavlen udgøres af rulleværk med udskårne motiver. Storsøjlerne, som har enkle bladkapitæler, er forsynet med prydbælter med relieffer af Markus (i nord) og Lukas (fig. 12), der sidder skrivende under arkader. På storvingerne ses 'månemanden' som et skægget profilhoved og midti et gennembrudt arkadefelt med særegne englevæsner. I nord spiller englen på et lille håndorgel (portativ), mens en gambe står ved fødderne. I syd peger et mindre tækkeligt englevæsen mod en tavle eller bogpose samt en stiliseret bygning ved fødderne. Topvingerne og gavlen prydes af englehoveder, der på gavlen flankerer et kors. Tavlen har en staffering fra 1846 i gråtoner, egetræsfarve og lidt forgyldning, der bl.a. omfatter indskrifterne, som står på sort bund. Ma-

11 HERNING KIRKE 477 lerierne (olie på lærred), ligeledes fra 1846, er udført af Andreas From Jæger, Viborg, og skyldes en gave fra distriktslæge Andreas Vilhelm Pedersen og hustru. 18 I storfeltet ses Jesus på Korset svarende til altermalerierne i Tjørring (s. 497) og Rind kirker, i topfeltet en svævende Helligåndsdue i stråleglans. I storfrisen læses versalindskriften:»der kommer ingen til Faderen uden ved mig«, i postamentet læses med frakturskrift:»ære være Gud i det høieste, og paa Jorden Fred i Mennesker, der har Guds Velbehag. Luc: 2-14«. Af kirkens regnskab 1610 fremgår, at en snedker da arbejdede selvanden i 19 uger 'for tavlen at gøre på alteret'. Til arbejdslønnen kom kost for de 19 uger, betaling for 'fjæl og tømmer' samt for vognleje. Ligeledes fik en maler afregning for 17 ugers arbejde til dækning af 'løn, guld, sølv og al anden omkostning'. 3 Den nævnte snedker, hvis navn desværre ikke er oplyst i regnskabet, har været flittig og skattet ved kirkerne i store dele af Vestjylland og benævnes Dejbjerg-mesteren. Hans virkeområde lå navnlig mellem Varde og Ringkøbing, og som hans hovedværker må anses det rige inventar i Dejbjerg og Sønder Borris kirker (Bølling hrd.). 25 Således har prydbælternes to evangelister nøje tilsvarende sidestykker på den langt større altertavle i Sdr. Borris var altertavlen 'meget slidt på stafferingen' noterede pastor Bering, at tavlen da bar våben for Siegfrid v. Rindscheid, ejer af Herningsholm. 27 Et maleri af Nedtagelsen fra Korset blev 1846 erstattet med det nuværende, ligesom altertavlen blev malet kaldes skæringerne 'lidt simpelt udskåret billedværk', ligesom tavlen nævnes som 'malet og forgyldt'. Efter en opmaling 1882 må den have stået som på fotografiet fra før kirkens nedrivning (fig. 10). *Altersølvet (fig. 13), fra 1711, kom 1975 til Hedeagerkirken og er behandlet derunder (s. 460). Altersættet er ifølge indskrift skænket af Herningsholms ejer, Peder Tøgersen Lassen og hustru Anne, og er udført af guldsmed Poul Ottosen Kjærulff i Ringkøbing. Sættet, der nævnes 1765 som en 'sølvkalk og disk', 23 tjente efter kirkens nedlæggelse 1887 i Herning kirke frem til Altersølv havde fjenderne borttaget altersølvet, hvorfor man anskaffede ny kalk og disk af tin i Viborg. Tinsættet nævnes 1650, og endnu En alterkande af porcelæn anskaffedes beskrives kanden som sort med forgyldt kors (jfr. fig. 10), mens oblatæsken kaldes en 'brødæske af blik, sortmalet, med et sølvkors oven på låget. 16 *Alterstager, 1589, 3 siden 1889 brugt i Herning kirke og beskrevet derunder (s. 436 med fig. 7) nævnte inventariet dem som 'et par messing lysestager', 3 mens de 1700 kaldtes gamle (jfr. også fig. 10). 15 Alterbøger nævner inventariet et gammelt graduale og en ny alterbog leveredes en ny salmebog, 28 og 1862 anføres en bibel og to salmebøger. 16 En lille bogstol på alteret nævnes Messehagler anskaffedes en ny hagel med stukne (broderede) billeder, og 1621 betaltes for 13½ alen lærred til en ny messehagel, vel Fig. 12. Evangelisten Lukas, detalje af *altertavle 1610 (s. 476). HW fot Der Evangelist Lukas, Ausschnitt aus dem *Altarbild Danmarks Kirker, Ringkøbing amt 31

12 478 KIRKERNE I HERNING Fig. 13. *Altersølv, 1711, udført af Poul Ottosen Kjærulff, Ringkøbing, skænket af Peder og Anne Lassen til Herningsholm. Nu i Hedeagerkirken (s. 460, 477). HW fot Altarsilber, 1711, ausgeführt von Poul Ottosen Kjærulff, Ringkøbing, Schenkung von Peder und Anne Lassen zu Herningsholm. den, der blev borttaget af svenskerne En ny messesærk, udført 1647 med brug af 16 alen lærred, var 1661 også blevet bortrøvet og måtte erstattes med anvendelse af 14 alen lærred, hvortil kom 'tråd og arbejdsløn og sæbe til at vaske den i' savnedes hagel, fandtes både hagel og skjorte, ansås messeklæderne for ubrugelige, 29 og kirkesynet 1862 anfører en hagel af rødt fløjl med kors af guldtresser bagpå. 16 Alterskranker var 'sprinkelværket' for alteret godt var knæfaldet af brædder, udstoppet og betrukket med læder, mens 'stakittet' var af 'drejede og malede træstykker med små dobbelte døre til oplukkelse'. 16 Samme år nævner kirkesynet en lille knæleskammel til præsten, 'udstoppet og overtrukket med rødt fløjl'. 16 *Døbefont (fig. 14), 1610, nu i Herning Museum (inv.nr ), ifølge kirkens regnskab udført 1610, da der indkøbtes 'fjæle' til fonten. 3 Den sjældne træfont, udført af egetræ, har form som en kalk, 100 cm høj. Kummen er ottesidet med indsvajning forneden og har i stødene profilribber, der ender som volutter på et ottesidet skaftled. Herunder er foden fornyet som en ottesidet pyramide, svarende til dens gamle form (jfr. fig. 5). Oventil lukkes kummen af en cirkulær dækplade, tvm. 63 cm, i hvis midte der er en cirkulær gennembrydning til et påsømmet, yngre *dåbsfad. Det er af jernblik, tvm. 33 cm, og kan afdækkes med et *fontelåg af træ, tvm. 28 cm, der har håndtag i form af en spinkel liste. De gamle dele af fonten har rester af hvidgrå maling. Samtidig med fonten udførtes åbenbart en fontehimmel til den, idet der 1610 var udgifter til en stållænke til 'vinde' over fonten. 3 Et messingbækken, nævnt i fonten 1655, var formentlig dens oprindelige dåbsfad nævnes 'fonten af træ', ligesom dens himmel beskrives som 'et toppet dæksel, hængende over fonten i en jernstang'. Himlen var af»bilthugger arbeyd«og 'vel ved magt' betegnedes en dåbskande som 'en vandkande af ler, sort, med gult kors på forsiden' maledes fonten, 16 der 1885 stod nordligst i korindgangen (jfr. fig. 5). Efter kirkens nedbrydning lå fonten indtil 1950 på Herning kirkes loft. En restaurering er foretaget på museet. Prædikestol, 1593, hovedsagelig kendt fra opmålingerne 1885 (jfr. fig. 5). Heraf fremgår, at prædikestolen da havde fire fag arkadefelter, der flankeredes af hjørnesøjler med prydbælte. Over og under søjlerne blev frise og postament brudt af fremspring, på postamentet retkantede stod prædikestolen på en underbygning af mur eller panel i skibets sydøsthjørne og havde en svungen opgang fra koret, formentlig sekundær. Ved prædikestolens afregning 1593 nævntes poster som vognleje, træ, 'hornlim', snedkerløn, 'svarreværk' (drejerarbejde) og 'overhæng' (lydhimmel), i alt 24 dl. Hertil kom kost og løn i tre dage for to karle, som satte prædikestolen op købtes 'en tylt savdeller' til forbedring af 'kirkens himmel', og 1662 betalte man Christen Møller i Kideris Mølle for at 'færdige' prædikestolen. 3 Til dens nymaling 1846 hørte åbenbart fire 'mindre malerier på blikplader forestillende de 4 evangelister', der 1862 sås indsat i malerifelterne nævnes også prædikestolens beklædning med rødt silkefløjl (på gesimsen), ligesom stolen sagdes at være udstyret med trætrappe, malet og i øvrigt 'uden videre prydelse'.

13 HERNING KIRKE 479 En opmaling af prædikestolen blev foretaget Stolestader rummede kirken 29 stader fra midten af 1800'erne med fyldingsryglæn og glatte gavle, der havde afsluttende trekant (fig. 5). Stoleværket nævnes tidligst 1595, da der indsattes nye 'skamler'. Arbejdet indebar bl.a. to snedkere på kost i 35 dage, vognleje med fem vogne 12 mil frem og tilbage samt endelig pligtarbejde 'af otte personer en dag at rengøre kirken'. 1610, 1626, 1630 og 1631 blev skamlerne forbedrede, 1641 gjaldt det nogle stole på pulpituret, 1665 herskabsstolene, der efter sædvane må have stået forrest i kirken måtte man reparere tre kvindestole, der var 'ganske øde og lå på jorden'; de to fandtes vestligst bag kirkedøren. Herefter betegnedes stolene samme år som 'nogenlunde ved magt', og deres tal blev opgjort til tales om gode og malede stole, 30 der er blevet udskiftet før De nye stader nævnes dette år som 15 mandsstole og 14 Fig. 14. *Døbefont af træ, 1610, nu i Herning Museum (s. 479). HW fot *Taufe aus Holz, kvindestole, 'alle med bogpult og rygstød samt fodskamler, men ulukkede (uden låger), alt malet med undtagelse af fodskamlerne' (jfr. fig. 10). På skibets sydvæg var opsat en knagerække til 'mandfolkehatte'. 16 Præste- og skriftestole. 1) 1593, omtalt som 'vel ved magt' nævnes stolen som lukket med rygbeklædning, stående nord for alteret. Nedtaget ) En præstestol, indrettet 1863 bag alteret, der samtidig blev flyttet noget frem. 16 Degnestole. 1) gennemgribende istandsat 1700, da den måtte skilles ad og samles på ny nævnes den stående som pendant til præste- og skriftestolen ( nr. 1) syd for alteret. Fjernet ) 1863, indrettet ved prædikestolen, mellem denne og skibets midtgang (jfr. fig. 5). 16 Herskabsstole for Herningsholm. 1) Formentlig opsat forrest i skibet. Nævnt 1665 som 'hr. statholderens stole' i kirken, der da skulle 'forfærdiges'. 3 Den nævnte indehaver kan have været Gert Rantzau, statholder i hertugdømmerne ( 1627), eller overstatholder Christian Rantzau ( 1663). 2) , en pulpiturstol opsat over de forreste stolestader i skibets nordside, måske af Peder Tøgersen Lassen efter hans erhvervelse af patronatsretten til kirken 1710 (1717?, jfr. s. 467, 472). Logen, der havde egen indgang via en muret trappe og dør fra kirkegården (jfr. fig. 1), kendes især fra opmålingerne 1885 (fig. 5). De viser stolen hvilende på to stolper i syd. Dens brystning havde frise og tre fyldingsfag i syd, to i vest, hvortil der ovenover svarede høje åbninger med gardiner, kantet af glatte rammestykker, som bar stolens loft påpegede kirkesynet, at Herningsholms stol var løs ved muren, et forhold, der ikke som kirkens øvrige mangler var rettet året efter. Kirkeejeren hævdede, at vedligeholdelsen måtte påhvile stolens daværende brugere, og det hjalp ikke på herskabsstolens tilstand, at kirkeværgerne fik pålæg om at tage sig af den. 18 Endnu 1879 nævnes stolen som 'hverken istandsat eller borttaget'. 16 En kirkekiste, nævnt 1650, 3 kaldes 1700 ubrugelig; den havde tidligere tjent til messeklædernes opbevaring *

14 480 KIRKERNE I HERNING Fig. 15. *Klokke, , nu i Herning Vestre kirkegårds kapel (s. 480, 484). Tegning af F. Uldall *Glocke, , hente in der Kapelle des Herninger Westfriedhofs. En pengeblok var 1862 stærkt beslået med jern og forsynet med hasper og låse. 16 Klingpunge anskaffedes en almissepose, 3 og 1862 nævnes en tavlepung af grønt fløjl med stang. 16 Pengebøsser anføres to fattigkasser af blik, sortmalede og forsynet med låse. 16 Dørfløje anskaffedes en ny jernbunden kirkedør, hvortil bl.a. medgik fire store hængsler, nøgle og lås. Efter svenskekrigen måtte betales for at reparere kirkedøren, som»de Brandenborger«havde brudt ind. 3 Dørene, der 1803 kaldes gode, 30 må være fornyet før 1865, da de nævnes som fyldingsdøre af fyrretræ Gfr. fig. 5). 16 Pulpitur, 1593, i skibets vestende, især kendt gennem opmålingerne 1885 (fig. 5). Pulpituret hvilede på vægstolper og en affaset stolpe midtfor. Opgangen var i nord langs væggen, og brystningen udgjordes af elleve fag med højrektangulære fyldinger. Regnskabet anfører 1593 til det ny»popeltur«fem bjælker 14 alen lange, fire tylter 'savdeller' og tre stolper til 'ben' indsattes nogle nye stole på pulpituret, 1661 måtte dets loft repareres, 3 og 1700 nævner kirkesynet pulpituret, 'med tvende stole og tilhørig trappe', som 'vel ved magt' måtte der anbringes fire nye støttebjælker under pulpituret. 16 Salmenummertavler nævnes tre sortmalede trætavler til salmenumre. 16 Kirkeskib, o. 1870, bygget og skænket af 'en gammel bødker Jensen'; efter kirkens nedbrydning brugt som legetøj for håndværkernes børn. 31 En ligbåre nævnes i inventariet *Klokke (fig. 15), , nu i kapellet på Vestre kirkegård og beskrevet derunder (s. 484). 32 Kirkens senmiddelalderlige klokke nævnes tidligst 1590, da dens ophæng blev belagt med jern. Atter 1608 betaltes for klokken og klokkeværket 'at færdige', 1610 blev klokken nyophængt, og 1675 måtte akslen fornyes. 3 Klokken hang ved nedtagningen i et klokkeophæng ved korets østgavl (jfr. s. 474). GRAVMINDER Kirkegårdsmonumenter. 1) (Fig. 16), o. 1824, over Mads Schou, ejer af gården Holtbjerg i Herning sogn, *20. april 1761 i Aale, 24. juni 1824 på Holtbjerg, og Ane Schou, *29.juni 1768 i Frølund, 21. nov i Holtbjerg. De blev forenede i ægteskab 23. sept og velsignedes med ti børn, syv sønner og tre døtre, hvoraf fire gik forud i evigheden. Gravsten af lys kalksten, 235x150 cm, hjørnerne prydes af blomster og bladværk, fladen i øvrigt er udfyldt af en indskrift i fordybet skriveskrift med afsluttende grav vers: Af Guds Naade var Eders Vandel i Livet Virksomhed i Gode Gerninger Ved samme Naade vil eders Exempel erindres til Fred og Lykke Død og Grav! O, taler til vort Bryst! Lærer os at bære Livets Kummer! Lærer os at blidne sidste Slummer! Og at vinde hisset Himlens Lyst!

15 HERNING KIRKE 481 Nu i kirkegårdens sydvesthjørne. Den oprindelige plads var formentlig umiddelbart nord for kirken. 33 2) O.1863, over»examinatus Juris«Peter Christian Bertelsen, *13. feb i Holstebro, 9. aug. 1863, savnet af den efterlevende hustru Maren Kirstine Nyborg. Gravsten af lys kalksten, 145x84 cm, kanten ledsaget af hulkel. Stenens flade udfyldes af indskrift i kursiv, navnene dog udhævet med fraktur. Afsluttende gravvers. Stenen ligger på oprindelig plads syd for kirketomten, men har mistet et tilhørende gravgitter. 1S 3-6) Gården Vesterholms gravsted 18 med to til et gravgitter fæstnede mindeplader af støbejern og to støbejernskors: 3) Støbejernskors, o. 1834(?), over Peter Gjedsted Westrup, *19. feb i Kideriis Mølle, 12. oct på Laulund. 34 Korset, 104x95 cm, har versalskrift samt trekløverender med sommerfugle. Nordligst på gravstedet. 4) Mindeplade, o. 1865, over Truels Gravesen, *27. marts 1795 i Westerholm, 5. sept sammesteds. Oval plade, 25x49 cm, med reliefversaler og afsluttende bibelcitat. 5) Mindeplade, 1871, over Else Johanne Nielsen, *1. aug i Salholt, 3. feb i Vesterholm. Den rektangulære plade, 17x28 cm, har reliefversaler med afsluttende mindevers:»de Retfærdiges Siæle / ere i Guds Haand. / Og der skal ingen Pine / røre ved dem. Viisd. 2. C. 1. V.«6) Støbejernskors (fig. 17), o. 1872, over Karen Jensen, *1835 i Helstrup, 1872 i Brendgaard. Korset, 75x67 cm, har trekløverender, den øvre med bladkrans; indskrift med antikva, på bagsiden kornaks. Sydligst på gravstedet. KILDER OG HENVISNINGER Vedr. arkivalier for Ringkøbing amt i almindelighed henvises til s. 54f., vedr. litteratur og forkortelser til s. 56f. Endvidere er benyttet: Ved embedet (Herning kirke). Synsprot. 1862ff. LAVib. Landsbykirkernes rgsk. Herning kirkes rgsk (C KRB ). NM. Notebøger. Søren Abildgaard VIII, 78. Tegninger og opmålinger. Tegning af jernbogstaver og -tal Grundplan, opstalter og snit ved C. A. Wiinholt Tegning af klokke ved F. Uldall Litteratur. L. Ch. Th. Frølund, Herning Sogn og Plads før og nu, Holstebro 1874, H. P. Hansen, Herning by, Herning 1916, nyoptryk 1987, 34f. - G. Bützow-Rhode,»Herning gamle Kirke«, HaÅrb 1951, ; genudgivet med supplerende bemærkninger ved C. E. Bundesen, Herning u.å. [1988], Historisk indledning ved Mogens Kragsig Jensen og Niels Jørgen Poulsen, beskrivelse af bygning ved Niels Jørgen Poulsen, inventar og gravminder ved Ebbe Nyborg. Tysk oversættelse ved Ines Grothmann. Redaktionen afsluttet Fig. 16. Gravsten, o. 1824, over Mads Schou og hans hustru Ane (s. 480). HW fot Grabstein, um 1824, für Mads Schou und seine Gattin Ane. 1 DiplDan. 2. rk.,viii, nr Oldemoder LAVib. Landsbykirkernes rgsk. Herning kirkes rgsk (C KRB ). 4 DaDomme VII, nr Jfr. også Axel Steensberg, Herremændene på Herningsholm, Herning 1975, Iflg. tingsvidner vedlagt rettertingsdommen 1609 havde Anders Madsen påskedag 1603 prædiket på kirkegården 'ved den øster kirkeende', da to karle var kommet fra Herningsholm og på von Rindscheids vegne havde forbudt ham at holde gudstjeneste. Samme år 3. søndag før Mikkelsdag havde Anders Madsen prædiket 'ved den vester kirkegavl' og døbt

16 482 KIRKERNE I HERNING et barn, og fredag før midfaste 1608 havde han måttet prædike og døbe i våbenhuset, fordi han ikke kunne få nøglen til kirken. 5 Kronens Skøder III, RA. DaKanc. A 29. Efterretninger om ejerne af kirker og kirketiender LAVib. Hammerum hrd.s skøde- og panteprot. (B 79, SP 16, fol. 109). 8 LAVib. Hammerum hrd.s skøde- og panteprot. (B 79, SP 16, fol. 634). 9 LAVib. Hammerum hrd.s skøde- og panteprot. (B 79, SP 17, fol. 73). 10 LAVib. Ribe bispeark. Visitatsprot (C 4.846) ørter korn af normalt 14 ørter i forpagtningsafgiften på kirketienden. 12 Von Rindscheid fremførte i sit forsvar under retssagen 1609, at over 500 mennesker var døde i Rind og Herning sogne (jfr. DaDomme VII, 26). Dette er muligvis noget overdrevet, da de to sognes befolkning 1801 kun udgjorde hhv. 579 og 345 mennesker. 13 For en indfølende beskrivelse af den nedlagte, græsklædte kirkegård i begyndelsen af 1900'erne, se: Niels Møgelvang Nielsen, Den regntunge sky. Et følgeskab med Nis Petersen, 1951, En ny kirkegård nærmere byen, Assistenskirkegår- Fig. 17. Støbejernskors, o. 1872, over Karen Jensen (s. 481). HW fot Gusseisernes Kreuz, um 1872, für Karen Jensen. den (nu Vestre kirkegård), blev dog taget i brug allerede Jfr. s LAVib. Ribe bispeark. Kirkesyn 1696 (C 4.189). 16 Synsprot. 1862ff. 17 Et forslag til genoptagelse af begravelser på kirkegården, udarbejdet af landskabsarkitekt I.P.Junggreen Have, opnåede 1989 ikke myndighedernes godkendelse. 18 Bützow-Rhode (1988). 19 Iflg. KalkarOrdb er ordet briksdør udledt af 'brik' i betydningen mellemvæg, skranke. 20 Samtidig blev der lagt nyt loft over koret, hvis gulv blev fornyet med 500 'gulvsten'. 21 Iflg. synsprotokollen 1862 var teglene»almindelige mursten«, altså næppe (middelalderlige) munkesten. 22 Frølund LAVib. Ribe bispeark. Indb. til biskop Bloch (C 4.773). 24 Om Christian Rantzau se Steensberg 1975 (note 4), 181f. hvor glasmaleriet også er afbildet og omtalt med Rantzaus øvrige markeringer i jyske kirker. 25 Snedkerens identitet gemmer sig måske bag initialerne»ms«på hans stolestader i Stavning kirke (Bølling hrd.), og der kunne i så fald være tale om den Morten snedker fra Ringkøbing, der 1605 udførte (nu forsvundne) stader i Hover kirke (Hind hrd.). Se Severinsen 1913, 163. Snedkeren, der ikke mindst er genkendelig på prædikestolshimlenes bevægede basunengle, kendes i Ribe amt fra prædikestolshimlen i Henne, altertavlen i Skast (1620), prædikestolen i Brøndum (1617) og altertavlen i Vester Nebel (1616). Se DK Ribe 1257, 1894, 1952, I Sønder Borris har tavlen fire storsøjler og således plads til alle fire evangelister. Jfr. også evangelisterne i Dejbjerg og Stavning kirkers prædikestolsfelter og på altertavlen i Snejbjerg. 27 Note 23. Samme iagttagelse gjordes fa år senere af antikvaren Søren Abildgaard, der aftegnede våbnerne. 28 LAVib. Ribe bispeark. Hardsyssels kirkergsk. samt breve (C 4.193). 29 LAVib. Ribe bispeark. Indb. Kirke- og præstegårdssyn (C 4.708). 30 LAVib. Ribe bispeark. Indb. Kirke- og præstegårdssyn 1803 (C 4.706). 31 Bützow-Rhode (note 18) oplyser, at skibet hang under loftet 'i de senere år'. 32 Bützow-Rhode (note 18) antager fejlagtigt, at kirkens gamle klokke skulle være blevet omstøbt. 33 Jfr. Bützow-Rhode (note 18), hvor der også findes en fuldstændig afskrift af stenen. 34 Iflg. oplysning fra Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning døde Peder Gjedsted Westrup 12. okt

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten SKJERN KIRKE Historisk indledning. Byen, der fik købstadsrettigheder 1957, ligger ved nordsiden af Skjernåens brede dal nogle fa

Læs mere

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde Vedtægter for Ballerup Sogns Kirkegårde Indholdsfortegnelse A. Kirkegårdenes ledelse og administration.. 2 B. Erhvervelse og fornyelse af gravsteder.. 2 C. Om gravpladser 4 Fredningstiden. 4 Kistegrave

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Vinding Sogn Provsti: Vejle Kommune: Vejle Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Brønderslev Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Ø. Brønderslev kirke

Læs mere

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde BEK nr 338 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 40133/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om folkekirkens

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

1. Kirkebygningens historie

1. Kirkebygningens historie 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles

Læs mere

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten.

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. TJØRRING KIRKE Sognet, der er beliggende i Hammerum hrd., blev 1962 i verdslig henseende indlemmet i Herning købstad. Kirken i»thiuringh«nævnes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Ølby-Asp-Fousing Provsti: Struer Kommune: Struer Stift: Viborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Braine - Mindested for faldne sønderjyder i første verdenskrig

Braine - Mindested for faldne sønderjyder i første verdenskrig Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 179 Offentligt LA GRANDE GUERRE DE 1914-1918 DANEMARK SLESVIG Allemande 1864-1920 ALLEMAGNE FRANCE Plusieurs milliers de jeunes danios du Slesvig reposent dans

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Omkring et moderne alterbillede v/mag.art. Helene Lykke Evers

Omkring et moderne alterbillede v/mag.art. Helene Lykke Evers Omkring et moderne alterbillede v/mag.art. Helene Lykke Evers Torsdage 16.00-17.45, 18. februar til 17. marts 2016. Bliv klogere på moderne dansk kirkekunst med dette billedrige kursus, der gennemgår fem

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

ULLERUP KIRKE NEDLAGT 1655. Fig. 1. Kirketomten i Ullerup set fra nord. Foto NJP 2006. Church site in Ullerup seen from the north.

ULLERUP KIRKE NEDLAGT 1655. Fig. 1. Kirketomten i Ullerup set fra nord. Foto NJP 2006. Church site in Ullerup seen from the north. Fig. 1. Kirketomten i Ullerup set fra nord. Foto NJP 2006. Church site in Ullerup seen from the north. ULLERUP KIRKE NEDLAGT 1655 HISTORISK INDLEDNING. Ullerup Sogn, hvis middelalderlige kirke blev nedrevet

Læs mere

Fig. 1. Ringkøbing set fra søsiden o. 1810. Gouache og akvarel af Jesper Kierkegaard i Ringkøbing Museum. - Blick vom Meer auf Ringkøbing um 1810.

Fig. 1. Ringkøbing set fra søsiden o. 1810. Gouache og akvarel af Jesper Kierkegaard i Ringkøbing Museum. - Blick vom Meer auf Ringkøbing um 1810. Fig. 1. Ringkøbing set fra søsiden o. 1810. Gouache og akvarel af Jesper Kierkegaard i Ringkøbing Museum. - Blick vom Meer auf Ringkøbing um 1810. RINGKØBING KIRKE NOTER s. 150 DEUTSCHES RESÜMEE S. 157

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. KIRKEGÅRDSVEDTÆGT for Kirkegård: Ørbæk Kommune: Nyborg Provsti: Nyborg Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1 Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Tråde i Trine Kræn s liv

Tråde i Trine Kræn s liv EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen

Læs mere

Glimt af en landsbypræsts dagbog

Glimt af en landsbypræsts dagbog Glimt af en landsbypræsts dagbog TORBEN RECHENDORFF 1. september 2011 01:01 Præstehistorie Min farfar var en ganske almindelig præst i dette begrebs allerbedste forstand. Han blev hverken provst eller

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

LEMVIG KIRKE. NOTER s. 407. DEUTSCHES RESÜMEE S. 413

LEMVIG KIRKE. NOTER s. 407. DEUTSCHES RESÜMEE S. 413 Fig. 1. Lemvig set fra øst. Udsnit af litografi efter maleri af J. Gjørup o. 1857. - Lemvig von Osten. Ausschnitt einer Lithographie nach Gemälde von J. Gjørup, um 1857. LEMVIG KIRKE NOTER s. 407. DEUTSCHES

Læs mere

Østre Kirkgårds Kapel

Østre Kirkgårds Kapel Østre Kirkgårds Kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt Logan Nørgaard, blev indviet i 1969. Bygningen er opført i rød tegl. I kapellet findes der 100 siddepladser, og der er installeret teleslynge.

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Die Kirche von Südosten gesehen. OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, der skal være viet S. Bartholomæus, 1 blev med. 5 Et Vor Frue alter er nævnt 1613

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dør d. 2. februar 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dør d. 2. februar 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dør d. 2. februar 2012 Thorsø sogn, Houlbjerg hrd., Viborg amt. Stednr. 13.05.11 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro feb. 2012 J.nr. 649/2011 Indhold:

Læs mere

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Haraldsted og Allindemagle Kirkegårde Kommune: Ringsted Provsti: Ringsted-Sorø Stift: Roskilde A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Kisteplader - og hvad de kan fortælle

Kisteplader - og hvad de kan fortælle Kisteplader - og hvad de kan fortælle På menighedsrådets foranledning blev der i 2011 opsat en "ny" gammel dekoration i våbenhuset. Forhistorien var, at konservartor Kurt Nedergård, Aalborg, i forsommeren

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Dollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad

Dollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad Link til hovedside med kirkeblad Dollerup kirke Kirken er altid åben. Gå bare ind i den og nyd det smukke, gamle kirkerum. Sæt dig på en af bænkene og lad tankerne løbe eller bed en bøn, eller gå op til

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere