Indledning Regler Arbejdsmiljøproblemer

Transkript

1 Indledning Denne vejledning omhandler arbejdsmiljøet i fiskeindustrien og udtrykker det niveau og den gode praksis, som parterne ønsker at fremme ved arbejde i fiskeindustrien. Med Arbejdstilsynets planlagte screening af virksomhederne i fiskeindustrien 2008 vil der typisk blive fokuseret på de emner vejledningen behandler. Vejledningen er et redskab, der er målrettet til arbejdspladsvurderingen. Regler Arbejdstilsynets regler og administrative praksis er omtalt i afsnittene: Arbejdsulykker og ulykkesanalyse Uddannelse Instruktion Oplæring Tilsætningsstoffer Eksplosionssikring ATEX Arbejdstilsynets screening Tilpasset tilsyn Smileyordningen Arbejdspladsvurdering Sikkerhedsorganisation Unges arbejde Gravide Arbejdsmiljøproblemer Mange arbejdsmiljøproblemer i fiskeindustrien er knyttet til bestemte arbejdsprocesser. Vejledningen behandler de typiske arbejdsprocesser, hvor problemerne kan forekomme: Råvareindlevering Produktion optøning, sortering, rensning, hovedkapning, afskindning, filetering, trimning, røgning, fylde råvarer i dåser, autoklavering osv. Pakning og palletering Opbevaring på køl Intern transport Arbejdsmiljøproblemerne er behandlet i følgende afsnit: Maskiner Ensidigt gentaget arbejde (EGA) Skub og træk Belastende arbejdsstillinger Tungt arbejde Hudproblemer i vådt arbejde Arbejdsbetinget stress Luftveje Støj Termiske belastninger Faldeulykker og andre ulykkes-risici 1

2 Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder indholdet af den i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er udarbejdet af Alcedo. En tilhørende hjemmeside til vejledningen fungerer som support til vejledningen. Se 2

3 Maskiner Maskiner skal være indrettet, så de kan anvendes sikkert, og de skal være sikrede, så brugeren kan koncentrere sig om at lave et godt arbejde, uden at man skal passe på ikke at komme til skade. Generelt har transmissioner både kræfter og form til at lave alvorlige ulykker. Derfor skal kædetræk, tandhjul, kileremsdrev, aksler m. v. altid være afskærmede, med mindre de har så små kræfter, at de er helt ufarlige. Hvis det på nogen måde er muligt, gælder samme krav også for de dele af maskinen som bearbejder produktet: Det må heller ikke være muligt at kunne række ind til farligt værktøj og til farlige områder. Savklinger, transportkæder, transportbånd, folietrækker, stiksalter, udbener og så videre skal være afskærmet. Der er acceptable undtagelser, når den der betjener maskinen har sin fulde opmærksomhed ved det farlige værktøj, for eksempel ved en rundsav, en båndsav eller en hovedkapper. Men værktøjet skal selvfølgelig være afskærmet på de andre sider, og det skal være muligt hurtigt at standse de farlige bevægelser. På automatiske og halvautomatiske anlæg er det et generelt krav, at alle farlige dele også det bearbejdende værktøj skal være afskærmet, så de ikke kan berøres, mens de er i bevægelse. Fiskeindustriens maskiner Hovedkappemaskiner: Det er god praksis, at der er monteret en nødstop-bøjle i indfødningsåbningen. Mangler nødstop-bøjlen så kan de fleste fabrikanter af hovedkappemaskiner levere et eftermonteringssæt, der passer på de ældre modeller. Figur 1. Hovedkappemaskine med eftermonteret nødstopbøjle, placeret ved indfødningen. I dag foretrækkes at der laves en noget mere dækkende bøjle/plade med nødstopfunktion, og at den laves rød så det er klart at der er tale om nødstop. (Foto: Boatech) Filetmaskiner: En filetmaskine skal være afskærmet, så man ikke kan nå knivene eller ind over knivene. Det gælder også hen langs siderne af maskinen. Og i dag findes der skærme, der både sikrer mod at man kan nå ind til knivene, og også giver mulighed for rengøring mens maskinen er kører. 3

4 En nødstop-bøjle kan være en nødvendig sikringsløsning ved filetmaskinens indføringsåbning, når der er fare for, at indføringskæden kan gribe fat i et ærme. Figur 2. Afskærmet filetmaskine Foto Boatech Figur 3. Afskærmet filetmaskine, med mulighed for rengøring under drift Afskindemaskiner: Afskindemaskiner har givet anledning til alvorlige ulykker. De kan bruges sikkert, når man følger fabrikantens anvisning for, hvordan man skal arbejde sikkert ved maskinen. Nødstopknappen skal man let kunne aktivere med, for eksempel hoften eller knæet. Nogle afskindemaskiner indrettet, så de kan fange en handske, og når handsken trækkes ind kan dens stramning om hånden give alvorlig skade. På den type afskindere må der kun bruges de handsketyper, som en vurdering har vist er forsvarlige. Fabrikanten skal kunne hjælpe med yderligere oplysninger om egnede handsketyper. Benseperatorer: Benseperatorer har givet anledning til meget alvorlige arbejdsulykker. Det må ikke være muligt at række ind i indtræksvalserne på maskiner uden afskærmning af indtræksvalserne. Pas på, hvis der anvendes handsker ved arbejdet, handskerne må heller ikke kunne trækkes ind. Nødstopknappen skal man let kunne aktivere med hoften. 4

5 Figur 4. Benseparator Foto: Arkivfoto. Fig 4b. Indfødningshullet skal være afskærmet. Her er vist en korrekt afskærmning. Foto: Arkivfoto. Søjlelifte og kummekippere (swingloadere): Søjlelifte og kummekippere er maskiner, der er sikre, når de anvendes som beskrevet i brugsanvisningen. Søjlelifte og kummekippere er indrettet til kun at kunne køre så længe man trykker på en holdeknap. På den måde vil der altid være en operatør der har fuldt opsyn med liften, dens bevægelser og med eventuelle andre personer, som kommer i nærheden af maskinen. Når lifte og kummekippere indbygges i en maskinlinie, så bliver styringen ofte ændret til at starte og stoppe automatisk. Husk at lave den krævede risikovurdering af søjlelift/kummekipper. Risikovurderingen vil kunne vise, om lift/kummekipper også er sikker, med den funktion den får i den samlede linie. Søjlelifte og kummekippere er omfattet af krav om årligt eftersyn af en sagkyndig. Det kan være fabrikanten, en lokal specialist eller en af virksomhedens egne teknikere, bare vedkommende er kompetent, og ved hvad og hvordan maskinen skal efterses. 5

6 Kummekipper Figur 5. Søjlelift (Foto Carnitech) Figur 6. Kummekippere (Foto: Carnitech) Transportbaner: I fiskeindustrien sker den interne transport ofte med transportbånd, kædebaner og lignende. Der er et generelt krav om nødstopknapper eller nødstopwire langs transportbanerne. Båndtransportører: Meget hyppigt forekommer den farlige fejl, at det er muligt at række ind til hvor båndet løber på båndrullen. Bliver man fanget mellem bånd og rulle kan det medføre Hudafskrabninger En afreven finger En forstuvet hånd en brækket eller forvreden arm Figur. 7. Båndtransportør (Bedre billede er på vej) Mellem båndrullen og båndets bagside skal båndpåløbet være afskærmet. Måske er maskinen fejlkonstrueret for at det kan være lettere at rengøre et uafskærmet båndpåløb. Men det vil blive påtalt, og virksomheden får bøvlet med Arbejdstilsynet. Der er 6

7 accepterede undtagelser for båndpåløb. Når kraften er så lille, at man kan stoppe båndet, afspore det eller trække fingeren til sig, så er der ingen fare. Prøv eventuelt med en kuglepen for at checke om det er farligt. Figur 8. Rullebaner behøver ikke udfyldning mellem rullerne, når der aldrig kan være operatører i området (Foto: Maskinsikkerhed Aps) Rullebaner: På rullebaner til tunge paller kan det være farligt at få en hånd i klemme foran pallen. Faren kan imødegås ved at udfylde med plader mellem rullerne. Rullebaner til kasser kan være drevet med en gummirem, hvor kraften er så lille, at der ikke er nogen fare for at blive klemt eller trukket ind. men ellers skal området afskærmes. Medbringer-transportører: Råvarekar og produktkar tømmes typisk med en transportør der har medbringere af metal eller plast. Her kan der være fare for klemskader og klipskader mellem medbringere og maskinstativet, ud for støtteben, ved drypbakke og i mange tilfælde op mod det kar eller bånd, hvor råvaren afleveres. Hvis disse klemme- /klippepunkter kan nås fra gulv eller gangbro, skal de afskærmes, eller afstanden mellem medbringeren og de faste dele skal være så stor, at en arm eller hånd ikke kan skades, fordi der er plads til at den kan flytte sig uden at komme i klemme. Pakkemaskiner, dybtrækkere, dåselukkere mv: Fiskeindustrien har stadigvæk pakkemaskiner, dybtrækkere, dåselukkere mm, som er af ældre dato. Blandt de ældre maskiner er der mange, der ikke er afskærmet, så de opfylder de krav, der stilles i dag. Kontroller at afskærmningen effektivt kan forhindre, at man kan række ind til farlige bevægelige dele. Hvis det er muligt, så kan det være fristende at række ind for eksempel for at afhjælpe en fejl eller rette lidt på folien. 7

8 Figur 10. Dybtrækker, korrekt afskærmet så man på ingen måde kan række ind i det farlige område. Foto: Multivac Figur 11. Dåselukkere, korrekt afskærmet så man på ingen måde kan række ind i det farlige område. Foto: Alcedo Automatiske maskiner og robotter: Automatisering har hjulpet til at reducere eller fjerne arbejdsmiljøproblemer som tungt arbejde og EGA. Desværre er den automatiske maskine farlig, hvis ikke den er standset helt, før man retter fejl og justerer. Det kan tage ekstra tid at stanser og genstarte og det frister operatøren til at sætte sikkerhedsanordninger ud af funktion, så han kan gå ind eller række ind i et farligt område, mens maskinen kører. Det er fristende og det er farligt og det er strengt forbudt. Mange ulykker vidner om denne praksis, og mange påbud viser, at der også er nogle som hidtil er sluppet godt fra det. For at understrege alvoren, har Arbejdstilsynet nu indført, at det giver en rød smiley og et rådgivningspåbud, hvis sikringsløsninger er omgået; for eksempel med en lus i overvågningskontakten eller en snydenøgle (en loppe ) til forbi-kobling af sikkerhedsanordninger. Hvis behovet for at kunne lave hurtige justeringer og fejlrettelser er stort, så skal maskinen sikres så det kan gøres nemt og hurtigt. Der findes rigtige opstillernøgler, som opstilleren kan anvende ved indstilling af maskinen. Nøglen aktiverer så andre sikkerhedsforanstaltninger fx langsom kørsel og trepositionskontakt. Disse nøgler er selvfølgelig lovlige under forudsætning af, at sikkerheden er påvist i maskinens risikovurdering, og at nøglens anvendelse er beskrevet i brugsanvisningen. 8

9 Eftersyn Dagligt eftersyn af maskiner og arbejdsudstyr Alle maskiner skal efterses dagligt, før hver brug. Operatøren skal kigge efter, at alt ser ud til at være i orden, og at skærmene er på plads. For nogle maskiner skal nødstop og andre sikkerhedsfunktioner afprøves enten ved start eller når maskinen alligevel standses. Eftersynet foretages med udgangspunkt i leverandørens oplysninger i brugsanvisningen. Er brugsanvisningen blevet væk eller er afsnittet mangelfuldt og når maskinen bruges på en anden måde en brugsanvisningen foreskriver, så må man selv lave sin brugsanvisning (se afsnittet om Uddannelse og Instruktion ). Sagkyndig til eftersyn Maskiner og tekniske hjælpemidler skal efterses og vedligeholdes så maskinen er i forsvarlig stand, når den bliver brugt. Eftersynet skal udføres en person som har kendskab til maskinens korrekte funktion og som har den faglige kunnen til at vedligeholde maskinen. Kravene til en sagkyndig vil være forskellige for simple maskiner i forhold til komplicerede automatiske maskiner. A. Hyppigere eftersyn. Maskiner/teknisk hjælpemidler der kan blive farlige at anvende som følge af slid, skader eller andre årsager, skal efterses og evt. afprøves af en sagkyndig så ofte det er nødvendigt (se fabrikantens anbefaling i brugsanvisningen) dog mindst én gang om året. Resultatet af eftersynet/afprøvningen skal noteres. Såfremt Arbejdstilsynet spørger til eftersynet, skal notatet kunne fremvises. Det er en god ide at lave en mappe hvor man noterer datoen og resultaterne af eftersynet. Hyppigere eftersyn være relevant for følgende maskiner: Vacuum-løftere Kumme-kippere/søjlelifte/løfteborde Hejse- og løfteredskaber B. Kravet om eftersyn og afprøvning af en sagkyndig og opbevaring af dokumentationen gælder også hvis maskinen/hjælpemidlet har været udsat for ændring/ombygning, uheld eller har stået ubrugt i længere tid. Når en maskine eller en maskinlinie ændres eller ombygges, og der er ændret på de sikkerhedsmæssige forhold og på maskinens funktion, så skal brugsanvisningen også ændres, og der skal laves en risikovurdering af ændringen (se afsnittet om Maskiner ). Uddannelse til sagkyndig Virksomhedens smede, elektrikere og andre medarbejdere kan forholdsvis hurtigt lære tilstrækkeligt til at være sagkyndige på de relevante maskiner, og til at kunne foretage de lovpligtige eftersyn. Dog kræver maskiner som centrifuger, presser og gaffeltruck særlige forkundskaber. 9

10 CE-mærkning, teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning Der er to regelsæt for maskiner. Et for deres anvendelse og et for deres indretning. Indretningskravene gælder både for nye og gamle maskiner og uanset om maskinen er indkøbt eller man helt eller delvis har lavet den selv. Men sikringsløsningerne på ældre maskiner kan være uacceptable i dag, og en kassation eller en sikkerhedsmæssig opdatering kan være aktuelt for ældre maskiner. Bemærk også at de sikringsmuligheder som findes i dag, også kan gøre maskinen lettere at omstille eller rengøre, sådan at en del af ombygningen kan tjenes hjem. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561/1994 om indretning af tekniske hjælpemidler har i kapitel 2 maskindirektivets krav til CE-mærkede maskiner, dvs. maskiner fra og med Bekendtgørelsens kapitel 3 gælder for indretning af maskiner, der ikke skal være CEmærkede. og for andre tekniske hjælpemidler. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109/1992 med senere ændringer om anvendelse af tekniske hjælpemidler har regler om, hvordan maskiner og anlæg skal anvendes sikkert. De maskiner, der blev solgt eller taget i brug for første gang efter 1. januar 1995 skal følge maskindirektivets indretningskrav. Og de skal være CE-mærket. CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke, men det viser at maskinfabrikanten garanterer for, at maskinen opfylder maskindirektivets sikkerheds- og sundhedskrav, og at maskinen dermed er sikker at anvende i alle relevante arbejdssituationer. Såfremt der skulle være tvivl om sikkerheden, så skal fabrikanten med sit tekniske dossier og en risikovurdering kunne dokumentere, at maskinen opfylder sikkerhedskravene. Og brugsanvisningen er en del af sikkerhedskravene. Fabrikantens risikovurdering er hans interne dokumentation, som kun myndigheden har ret til at se. Hvis kunden ønsker at få risikovurderingen, så kan han muligvis få lov, men kunden har ikke krav på det, med mindre at det er indføjet som en del af købekontrakten. De fleste fabrikanter er dog generelt imødekommende med svar på konkrete spørgsmål om maskiners sikkerhedsmæssige indretning. Figur 12. Risikovurdering for en CE-mærket maskine. Skal foreligge før maskinen tages i brug, også ved 10

11 hjemmelavede maskiner, herunder ombygninger og sammenbygninger. Foto: Maskinsikkerhed Aps I de første 5 år efter levering er fabrikanten - ifølge Arbejdstilsynet - stadig ansvarlig for at udbedre eventuelle sikkerhedsmæssige mangler for egen regning. I praksis betyder det, at når Arbejdstilsynet påbyder udbedring af mangler, for eksempel en yderligere afskærmning på en maskine, så skal fabrikanten udbedre manglen. I mange tilfælde kan den konkrete kontrakt for købet have afvigende bestemmelser. Bemærk at fabrikanten enten skal efterlevere eller tage maskinen retur, - og det er hans valg, hvad han ønsker. Men de sikkerhedsmæssige mangler kan desuden medføre erstatningskrav, i det omfang at et tab kan føres tilbage til mangler ved maskinen. Men det skal afgøres ved domstolene. Når en virksomhed fremstiller en maskine til eget brug gælder de samme krav om indretning og CE-mærkning. Maskinen skal være sikker og dokumentationen skal være på plads inden maskinen tages i brug. Det vil sige, at der skal laves et teknisk dossier med en risikovurdering og en brugsanvisning. Bemærk, at ved ombygninger og sammenbygninger af maskiner skal der også være dokumentation for sikkerheden. Det vil sige en skriftlig risikovurdering og brugsanvisningen skal også opdateres. Sikkerhedsforanstaltninger Nødstop: Meningen med et nødstop er, at det skal kunne afbøde tilløb til ulykker eller skal kunne begrænse omfanget af en ulykke som er sket. Nødstop er en supplerende sikring, og det kan ikke erstatte de almindelig sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skærme, lysgitre eller overvågning. Generelt skal der være et eller flere nødstop på en maskine. Specielt skal der være en stopknap ved alle arbejdssteder, når maskinen har flere arbejdssteder. Disse stopknapper skal være lavet som nødstopknapper, for dermed at sikre imod at andre ikke genstarter maskinen før den er klar. Håndholdte maskiner skal generelt ikke have nødstop. Nødstop anbringes for eksempel ved transportører, ilægningssteder, fratagningssteder, og på steder med holdeknapper, som kan svigte, det vil for eksempel sige på taljens betjeningspanel og kummekipperens panel. Det kan være praktisk og sikkerhedsmæssigt bedre at nødstop er indrettet, så de standser flere maskiner. Men når der i et område både er nødstopknapper, som kun stopper én maskine og andre nødstopknapper, der standser flere maskiner, så skal være mærket meget klart, hvilke nødstopknapper, der standser hvad. 11

12 Reparationsafbryder: Under reparation m. v. skal en maskine kunne sikres mod at andre starter den. Maskinen skal have en aflåselig reparationsafbryder, et aflåseligt el-stik eller en lås på hovedafbryderen i panelet. Hvis maskinen er tilsluttet med en stikprop, der kan tages ud under reparation, opstilling o. s. v. erstatter det den aflåselige afbryder. Figur 14. Reparationsafbryder Foto: Arkivfoto. Operatøren skal sikre maskinen mod start, mens der stilles om, repareres og lignende. Operatøren skal enten låse reparationsafbryderen og tage nøglen i lommen under arbejdet eller tage ledningen med el-stik med hen til reparationsstedet. Det er kun en nødløsning, at tage sikringerne ud og tag dem med sig. Det kan blive farligt, også fordi der vil være langt mellem maskinen og sikringstavlen. Fast afskærmning: En fast afskærmning er en skærm, der holdes på plads på en måde, så man kun kan åbne den med værktøj. En fast afskærmning kan være skruet, boltet eller svejst fast. Den må ikke kunne blive siddende på plads, når skruerne, boltene eller andre fastholdelsesanordninger er fjernet. Faste skærme bruger man kun til at lukke for adgang til steder, hvor man sjældent skal ind. For eksempel: Låg på en gearkasse, motormontering, skærme over kileremstræk. En skærm, der skal afmonteres dagligt, for eksempel ved rengøring, må ikke være en fast skærm, men skal være en bevægelig afskærmning, det vil sige den skal være overvåget af en kontakt. Undtaget for dette krav er de skærme, der har en uundværlig funktion, som gør at den altid vil blive monteret før brug, for eksempel en som ifyldningstragt. Bevægelig afskærmning: Bevægelige skærme er hængslede lemme, låger og døre eller skydelåger. De kan let åbnes og lukkes. Når skærmen skal hindre adgang til farlige dele, så skal skærmen have en afbryder, der sikrer at de bevægelige dele standser, når afskærmningen er åben (Det kender vi fra en tørretumbler). Hvis de bevægelige dele ikke standser hurtigt, så skal kontakten have en tvangsslås, der hindrer at skærmen kan åbnes, før de bevægelige dele med sikkerhed er standset (Det kender vi fra vaskemaskinens centrifugering). 12

13 Brugsanvisning: Alle maskiner skal have en brugsanvisning på dansk (og eventuelle andre sprog, afhængig af de udlændinge man har ansat). Operatøren skal kende indholdet og brugsanvisningen skal være til rådighed. Hvis maskinen ikke anvendes som beskrevet i fabrikantens brugsanvisning, så er det brugervirksomhedens ansvar at vurdere om maskinen kan anvendes sikkert til det aktuelle formål, og derefter korrigere brugsanvisningen. Virksomheden kan med fordel lave korte brugsanvisninger til opsætning ved maskinen. Brugsanvisningerne kan for eksempel have afsnit for: sikkerhed ved almindelig drift sikkerhed ved justeringer og reparation sikkerhed og hygiejne under rengøring (herunder de rengøringsmidler og desinfektionsmidler der må anvendes) Se endvidere afsnittet om Uddannelse og Instruktion Sikkerhed under rengøring: Rengøring af maskinen er en arbejdsproces, som skal være mindst lige så sikker som almindelig produktion. Maskiner skal være indrettet med henblik på sikkerhed under rengøring og på at rengøringen er effektiv i forhold til hygiejnekravene. Hvis det er nødvendigt af hensyn til rengøringen at åbne ind til maskinens farlige område, så skal farlige maskinbevægelser standse automatisk når skærme åbnes eller afmonteres. Hvis skærende dele (knive) skal blive i maskinen under rengøring, så skal de være sikret mod berøring, eller mod at man kan falde ned på dem. For visse maskiner kan det være en god idé at have et sæt særlige skærme til montering under rengøring, d. v. s. skærme der er indrettet så man kan rengøre gennem skærmen mens maskinens farlige dele er i bevægelse. Disse specielle forhold skal med i den brugsanvisning, som er rettet til rengøringspersonalet. Check af maskinens sikkerhedsfunktioner: Maskinens sikkerhedsfunktioner skal vedligeholdes og afprøves. Det er vigtigt, at der er en anvisning på, hvordan sikkerhedsfunktionerne skal checkes. Brugsanvisningen skal beskrive fremgangsmåden for, hvordan sikkerhedsfunktionerne skal vedligeholdes, og hvordan sikkerhedsfunktionerne skal kontrolleres. Mange brugsanvisninger er desværre mangelfulde på dette område, og mangler man de ovenstående informationer, må man henvende sig til fabrikanten af maskinen. Selvom maskinen blevet mere end 5 år gammel, kan man altid bede fabrikanten om oplysningerne. Kan eller vil han ikke skaffe beskrivelsen har man ikke fået en maskine, der opfylder maskindirektivets krav. Det er ærgerligt, men ingen undskyldning, og man må så selv lave tillægget til brugsanvisningen. Transport af maskinknive: Knive fra filetmaskinerne skal kunne håndteres og transporteres sikkert. Under arbejdet med isætning og udtagning er det en god idé, at man anvender beskyttelseshandsker. Desværre er stål-brynjehandsker svære at arbejde med 13

14 når knive skal af- og påmonteres, og de kan skade knivsæggen. Derfor anbefales at bruge kevlar- eller læderhandsker: type?? (Standard CE EN 1082.) Type angivelse kommer i senere Figur 17. Kevlar handsker af type?? Foto: SFK Handel Under transport til og fra slibning skal knivsæggen være afskærmet. For eksempel kan knivene ligger i en kasse eller en plastspand, og eventuelt fastholdt på en pind gennem akselhullet. For CE-mærkede maskiner er bærekassen en del af det sikkerhedsudstyr, der skal leveres med maskinen. For ældre maskiner må man selv lave eller skaffe noget at transportere knivene i. Henvisninger Bekendtgørelse nr om anvendelse af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse nr. 561 om indretning af tekniske hjælpemidler 14

15 Ensidigt, gentaget arbejde (EGA) Der er tale om ensidigt gentaget arbejde (EGA), når man gentager de samme arbejdsbevægelser med stor hyppighed en væsentlig del af dagen som led i det daglige arbejde. Ved EGA kan nogle dele af kroppen være næsten inaktive, samtidig med at andre, især musklerne i nakke, skuldre og arme, konstant er spændte. Ensidigt gentaget arbejde deles op i to grupper. Enten betegnes arbejdet som højrepetitivt : samme bevægelsesmønster gentages flere gange i minuttet. Eller som lavrepetitivt : samme bevægelsesmønster gentages færre end 2 gange per. minut. Belastningen ved ensidig gentaget arbejde stiger med antallet af gentagelser per tid, øget tempo og varighed af arbejdet EGA forekommer f.eks.: Stable kasser på paller (også løftearbejde) lav- eller højrepetitivt EGA Lægge fisk i afnakker, fileteringsmaskine normalt højrepetitivt EGA Ilægge og fratage fisk fra afskindere, sortermaskiner mv normalt højrepetitivt EGA Manuel udskæring af fisk normalt højrepetitivt EGA Trimning og benudtræk normalt højrepetitivt EGA Manuel filetering normalt højrepetitivt EGA Pakke og fylde fiskekasser med fisk og is, omvikle kasser med bånd, etikettere kasser samt stabling på paller normalt højrepetitivt EGA Optælling og samling af detailpakninger til grossistpakninger lav- eller højrepetitivt EGA Figur 18. Manuel filetering af fisk Foto: Arkivfoto. Figur. 19. Manuelt benudtræk Foto: Arkivfoto. Forværrende faktorer som øger risikoen for at EGA fører til helbredsskader Manglende indstillingsmulighed af arbejdssted borde og stole er ikke justerbare, mangel på benplads under bånd, for lange rækkeafstande Ikke ergonomisk udformning af værktøj knive der ikke ligger godt i hånden, men kræver en vridning af en eller flere fingre 15

16 Kraftanvendelse - ved håndtering af store fisk eller ved udskæring med sløve knive. Arbejdsstillinger/bevægelser - fastlåst arbejdsstilling eller når bevægelsen ikke er indenfor armenes optimale rækkeområde eller arbejde med løftede arme mm. Maskinstyret arbejde, hvor man skal følge maskinens tempo Krav om opmærksomhed og/eller koncentration som ved sortering, filetering, trimning mm. Manglende handlemuligheder - ansattes mulighed for at kunne påvirke arbejdstempoet, indholdet i arbejdet, tidspunkt for arbejdsindsatsen mm. Mangel på variation i arbejdet, ingen jobrotation Kulde, træk og vandsprøjt EGA kombineret med lavt jobindhold, store krav til opmærksomhed og mangel på indflydelse kan også medføre psykiske gener. Vurdering Arbejdet kortlægges og risikoen ved EGA vurderes i forbindelse med arbejdspladsvurdering (APV), når der på en virksomhed foregår arbejde, hvor ensartede bevægelser gentages med stor hyppighed. Følgende punkter skal indgå i vurderingen: Om arbejdet er høj-repetitivt (mange gange per minut) og udføres mere end 3-4 timer dagligt Så er der stor risiko for helbredsskader Og risikoen øges når der samtidig også er forværrende faktorer, Om arbejdet er lavrepetitivt Så anses det kun for at være helbredsskadeligt, hvis der samtidig også er forværrende faktorer Om flere forskellige forværrende faktorer forekommer samtidig Om det er de samme medarbejdere, som arbejder med ensartede bevægelser størstedelen af arbejdstiden ilægning i maskiner, filetering og så videre Varigheden af alle EGA opgaver antal timer/dag Om der arbejdes under tidspres Om de enkelte medarbejdere har muligheder for at rotere mellem arbejdsopgaver med forskellig belastning Om der har været klager over muskelsmerter mv. Om medarbejderne har fået, og følger, en god instruktion og oplæring i at bruge kroppen rigtigt Den samlede vurdering af alle relevante faktorer afgør om risikoen for helbredsskader skal vurderes som høj eller lav. Håndtering af byrder over 3 kg skal tillige vurderes som løft. Sikkerhedsforanstaltninger Sikkerhedsorganisationen skal udarbejde en handlingsplan, hvis der forekommer EGA, der indebærer risiko for helbredsskader. 16

17 EGA og de forværrende faktorer fjernes eller mindskes. Et eksempel kan være: operatøren som står ved hovedkapnings- fileterings maskinen skal tage fisken op af kassen, fjerne isen, sætte den i maskinen og efterfølgende håndtere tomme kasser. Her kan man lave en automatisk tilførsel af vaskede fisk, så kunne han bruge tiden på at slappe lidt af Arbejdsstedet indrettes så der er mulighed for variation i den enkelte medarbejders arbejdsindhold og arbejdsstillinger. Langvarigt stillestående eller stillesiddende arbejde varieres med mere bevægeligt arbejde Arbejdstempoet sættes ned til et passende niveau med lavere maskin- eller båndhastighed uden tidspres Fjern opgaver fra en person og fordel dem på flere operatører En formindskelse af belastningerne kan opnås ved at indføre jobrotation - Korte og hyppige pauser - mulighed for anden aktivitet Ergonomisk indretning. Tilpasning af arbejdsplads og redskaber til den enkelte person kan reducere belastningen fra ensidigt gentaget arbejde, når arbejdstempoet ikke samtidigt øges. Figur 20. Ergonomisk stol (foto på vej) God og grundig instruktion i arbejdsteknik kan reducere belastningerne ved arbejdet Ofte kræver det kun nogle mindre tiltag som giver gode resultater. Ofte køber virksomheder knive i en størrelse uden at tage hensyn til, at de ansattes hænder ikke er ens. Her vil det være fordelagtigt at vælge knive, der passer til den enkelte medarbejder, herved reduceres belastninger af hånd, håndled og underarme. Hvilket bevirker, at unødvendig spænding i hånd og underarm undgås. Figur 22. Knive med forskellige skæfter (foto på vej) Det er vigtigt, at knivene holdes skarpe for at undgå at medarbejderne vrider og drejer kroppen og unødigt bruger kræfter. Arbejdsstedet søges indrettet så der er mulighed for at skifte mellem siddende og stående arbejde. Herved flyttes dele af muskelarbejdet fra armbevægelser til kropsbevægelser og rygbelastningen ændres. 17

18 Henvisninger At-vejledning D.3.4 fra Maj 2005 Arbejdets udførelse At-vejledning D.3.2 fra August 2002 Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt gentaget arbejde At-vejledning A.1.9 fra Marts 2003 Faste arbejdssteders indretning At-meddelelse nr fra December 1998 Inventar på faste arbejdssteder 18

19 Skub- og trækkræfter Skub og træk forekommer meget almindeligt i fiskeindustrien, når man flytter løftevogne, paller, kummer med vand og fisk, og røgevogne. Vægten af det samlede læs har stor betydning, men også udformning af vognen, hjulstørrelse og transportveje har stor betydning for den kraft, man skal bruge når man skal sætte vognen i gang, køre, stoppe og dreje. Arbejdsskader ved skub og træk er typisk lokaliseret i nakken, ryggen, skuldre, arme og hænder. I fiskeindustriens forekommer skub og træk ved: Manuel transport, det vil sige skub og træk af paller, løftevogn med kummer eller palle, kørsel med røgevogne mv. Manuel flytning af fiskekasser med råvarer og færdigvarer, og af tønder. Håndtering af store fisk, for eksempel laks, ørred, haj og tun. Figur 23. Kørsel med kummer Foto: Arkivfoto. Forværrende faktorer Tung last Huller i gulvet Ujævnt gulv Gulvriste, is og fiskerester på gulvet Kørsel op og ned ad skrå ramper Glatte og fedtede gulve giver især problemer på skrånende, drænede gulve, ved læsseramper og ved overgangen ind til kølerum/fryserum/røgrum Utilstrækkelige plads- og synsforhold Skæv arbejdsstilling på grund af håndtagenes placering Dårlig vedligeholdelse af vogn, palleløfter mv. Transportvej med retningsændringer Andre trafikanter og uforudsete hændelser Vurdering Vægten er kun en rettesnor for, om træk- og skubkræfterne er store. 19