Vejledning for valgfaget håndværk og design

Transkript

1 Vejledning for valgfaget håndværk og design De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet af Fælles Mål. Dette er gennemført ved, at færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er gjort vejledende, således at de bindende elementer i Fælles Mål nu udgøres af fagformål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder. Denne undervisningsvejledning er blevet gennemskrevet i maj 2018 med henblik på, at undervisningsvejledningerne for fag og emner formelt set er i overensstemmelse med de ændrede lovgivningsmæssige rammer om Fælles Mål. Frem mod skoleåret 2019/20 vil der blive gennemført et mere omfattende arbejde med at revidere læseplaner og undervisningsvejledninger. Dette skal understøtte, at disse i højere grad tager afsæt i de politiske intentioner bag ændringen i rammerne for Fælles Mål samt anbefalingerne fra rådgivningsgruppen om Fælles Mål. Dette vil bl.a. betyde, at læseplaner og vejledninger ikke i samme grad som tidligere vil fokusere på arbejdet med mål som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det vil i denne sammenhæng bl.a. blive tydeliggjort, at mål er en didaktisk kategori ud af flere. 1. Håndværk og design som valgfags identitet og rolle Undervisningen på valghold i håndværk og design bygger oven på de færdigheder og den viden eleverne har opnået i den obligatoriske undervisning. Eleverne skal i valgfaget beherske arbejdet med håndværk og selvstændigt foretage valg af værktøjer og tilladte maskiner til udvalgte opgaver. Designprocesserne skal være præget af udforskende, problemløsende og eksperimenterende tilgange med henblik på at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal være i stand til at evaluere på egne og andres designprocesser og produkter med henblik på at forbedre deres håndværksmæssige og designmæssige kompetencer. Eleverne skal med innovative og entreprenante tilgange udvikle kreativitet for at blive i stand til at skabe ideer, foretage problemløsninger og kunne skabe produkter med værdi for sig selv og andre. Eleverne skal tilegne sig viden om materiel kultur - i elevernes hverdag, i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal kunne tage stilling til spørgsmål vedrørende ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af maskiner, værktøjer, redskaber, materialer og produkter. 1

2 Elevernes tillid til egne muligheder og oplevelse af tilfredsstillelse ved produktrealisering fremmes gennem faglig og selvstændig stillingtagen til designprocesser, forarbejdningsprocesser og produkter. Efter to års valgfagsundervisning skal eleverne gå til folkeskolens afgangsprøve. Som led i EUD-aftalen af 22. november 2018 blev det besluttet, at alle elever i 8. klasse skal aflægge en obligatorisk prøve i ét af de fire toårige praktisk/musiske valgfag (musik, billedkunst, madkundskab samt håndværk og design) i skoleåret 20/21. Reglerne om et obligatorisk praktisk/musisk valgfag og prøve i 8. klasse vil ikke omfatte elever, der allerede har afsluttet 7. klasse den 1. august Elever, der påbegynder undervisning på 8. eller 9. klassetrin i skoleåret 2019/20, vil således ikke skulle vælge et praktisk/musisk valgfag og til prøve. En elev, som går 7. klasse om i skoleåret 2019/20, vil derimod ikke have afsluttet 7. klasse før den 1. august 2019 og vil derfor skulle vælge et praktisk/musisk valgfag, som eleven skal til prøve i på 8. klassetrin Undervisningens tilrettelæggelse og indhold Undervisningen i valgfaget håndværk og design, bygger videre på kompetencer, viden og erfaringer, som eleverne har med fra den obligatoriske fase. Her har eleverne fået en vis træning i at arbejde håndværksmæssigt og eksperimenterende. De har arbejdet med forskellige metoder til at udvikle ideer, ligesom de har skullet forholde sig til, af hvem og hvordan deres fremstillede produkter kunne anvendes. Ligeledes har de erfaringer med forskellige materialer og teknikker. I valgfagsundervisningen er rammen for håndværket stadig en given designopgave. Designopgaverne formuleres nu mere åbne; med flere løsningsmuligheder, også mht. valg af materialer og teknikker. 2.1 Innovation og entreprenørskab Undervisningen skal fremme en innovativ og entreprenant tankegang og arbejdsmåde hos eleverne. Eleverne skal opøves i at kunne stille sig på sidelinjen og vurdere deres ideer og produkter med andres øjne. På denne måde ser de andre mulige løsninger på designopgaven, som kan kvalificere deres løsningsproces med designopgaven. At arbejde innovativt betyder, at eleverne hele tiden skal prøve at finde flere ideer. Dette skal bl.a. forstås som ideer, eleverne ikke selv tidligere er kommet frem til. For at støtte den innovative arbejdsform, har eleverne brug for nogle redskaber i form af viden om metoder til, hvordan ideer kan udvikles. Det kan være: Forskellige former for brainstorming. 2

3 Ordassociationer, hvor der undervejs indsnævres i rammerne for igen senere at udvides med flere muligheder. Positive og negative associationer og udsagn til et givet ord for derefter at arbejde videre med disse. Trække sedler med ord, som så skal være styrende for det videre idearbejde. Tegne videre på et billede af en genstand for at tilføre/fjerne elementer, som giver genstanden nye udtryk og/eller funktioner. Arbejde videre på kammeraternes skitser, hvorved disse bliver set på med nye øjne. Se en masse billeder, som kan have, men ikke nødvendigvis har, relation til emnet. Udgangspunkt i et konkret materiale, som skal indgå i produktet. Udgangspunkt i en bestemt teknik, som skal indgå i produktet. 3

4 Opgavebestiller/ekstern samarbejdspartner, som har ganske bestemte krav til det ønskede produkt. Først når ideudviklingsfasen er udtømt, er eleverne klar til at arbejde videre med deres designproces. Det er givtigt at sætte god tid af til den indledende designproces. Ofte er det kvalificerende for processen at være flere elever sammen om ideudviklingsfasen. Den entreprenante tilgang styrkes gennem at stimulere og støtte eleverne i deres handlinger omkring håndværk og design. Deres evne og lyst til at iværksætte værdiskabende initiativer samt deres evne til at kunne samarbejde både internt på valgholdet, men også med eksterne samarbejdspartnere, skal styrkes, ligesom de skal opøves i at kunne planlægge og gennemføre design- og håndværksprocesser. Evnen til at kombinere viden og erfaringer på nye måder, trænes gennem ideudviklingsmetoderne og ved at sætte rammer for opgaverne, inden denne sættes i gang eller ved, at der kan lægges benspænd ind i arbejdet undervejs. Benspænd vil sige, at lærerne undervejs i processen lægger nye/flere udfordringer ind i opgaven, som eleverne så skal finde nye løsninger på. Det er vigtigt, at eleverne har en forståelse af den materielle kultur i deres omverden både lokalt og globalt, ligesom kultur, nutidig og fortidig er medspillere, når eleverne skal udfylde designopgavens rammer. De skal tage hensyn til faktorer som eksempelvis bæredygtighed og ressourcer. Endnu en vigtig faktor er elevernes personlige ressourcer. De skal udvikle vedholdenhed i opgaveløsningen og kunne håndtere fejl og modstand undervejs i processen og bruge dette konstruktivt til at forbedre arbejdet. 2.2 It og medier It er en vigtig medspiller ved ideudvikling, ved brug af relevante tegneprogrammer og ved præsentationer af elevernes designproces. 2.3 Varieret og anvendelsesorienteret undervisning Det er oplagt at bruge valgfaget i samarbejdet med lokale eksterne samarbejdspartnere. Disse kan være opgavestillere, eller de kan åbne dørene, så eleverne får et bredere indtryk af mulighederne, fx. i en håndværksuddannelse, hvor eleverne kan bruge deres erfaringer fra arbejdsmetoderne i håndværk og design. Et samarbejde kan fx være med en lokal håndværksmester, som, hvis det er muligt, inviterer eleverne med på løsningen af en konkret overskuelig opgave. På den måde oplever eleverne, at deres arbejde har nytte og værdi for andre. Et andet eksempel på anvendelsesorienteret undervisning er, når eleverne i håndværk og design kan være med til at løse opgaver for andre eksterne samarbejdspartnere. Se eksempel på dette i vejledningen til kompetencemålene. 4

5 2.4 Den åbne skole Et samarbejde med den lokale afdeling af ungdomsskolen eller husflidsforeningen kan give eleverne på valgfaget indblik i andre fagområder inden for forskellige håndværk. Det kan fx være knivmageren, perlemageren eller silketrykkeren, der tilbyder et mindre kursus i sit håndværk. På den måde får eleverne et endnu bredere kendskab til håndværksmæssige færdigheder, som de kan inddrage i deres kommende designopgaver.. Måske kan et sådant samarbejde med en anden håndværker medvirke yderligere til at stimulere nogle af eleverne til at arbejde videre med håndværk på fritidseller erhvervsniveau efter ungdomsårene. 2.5 Den understøttende undervisning og bevægelse Ligesom for håndværk og design som obligatorisk fag vil det være naturligt, at valgfaget indgår i tværfaglige sammenhænge på skolen, og at der arbejdes med bevægelse i valgfaget. 2. Kompetenceområder i håndværk og design som valgfag Valgfaget håndværk og design består af tre kompetenceområder: 1. Håndværk - forarbejdning 2. Håndværk - materialer 3. Design I afsnittet uddybes kompetenceområderne, og der gives eksempler på, hvordan der kan arbejdes med kompetenceområderne i undervisningen. 3.1 Håndværk - forarbejdning Kompetenceområdet håndværk forarbejdning består af fem færdigheds- og vidensområder: håndværktøj og redskaber teknikker arbejdsformer maskiner sikkerhed 5

6 Håndværktøj og redskaber Fra den obligatoriske undervisning har eleverne en bred erfaring med faglokalets håndværktøjer og redskaber, deres anvendelse og navne/fagudtryk. Denne erfaring og viden udbygges i valgfaget gennem elevernes arbejder med allerede kendte håndværktøjer og redskaber på mere specialiserede måder, for derved at udforske disse for andre og flere anvendelsesmuligheder. Elevernes erfaring og viden med håndværktøjer og redskaber konsolideres, så de bliver i stand til at udvælge netop det håndværktøj og redskab, der er bedst egnet til netop den håndværksmæssige detalje de står overfor. Eleverne har således opnået en beherskelse af håndværktøjer og redskaber. Teknikker Udgangspunktet for elevernes håndværksarbejde er det repertoire af teknikker de har lært i den obligatoriske undervisning i faget. I valgfaget skal de udfordres yderligere. De skal således anvende kendte teknikker og gennem håndværksarbejdet opnå en beherskelse af teknikkerne. At eleven behersker en teknik vil sige, at eleven har opnået en færdighed, så eleven selvstændigt kan udføre teknikken, hvorved designopgaven bliver realiseret, som eleven har tænkt den. Produktet er håndværksmæssigt teknisk i orden. Samtidig med de træner allerede lærte teknikker, skal de lære flere og mere specialiserede teknikker. Nogle af disse teknikker forudsætter brug af maskiner, hvor eleverne skal have en vis alder og modenhed. Dette gælder fx ved drejning på en drejebænk. Jo flere specialiserede teknikker eleverne lærer, jo flere teknikker kan de inddrage i løsningen af deres næste designopgave. Det er designopgavens hensigt/rammesætning, og hvordan eleven løser denne, der er styrende for, hvilke valg af teknikker eleven foretager. Arbejdsformer Eleverne er nu i stand til at overskue mere omfattende arbejdsvejledninger af såvel skriftlig som elektronisk art. De vil også kunne forstå mere komplicerede vejledninger, fx fundet på internettet. Støder en elev på behovet for en arbejdsbeskrivelse af en detalje, kan de selv søge efter en sådan på internettet, hvorefter læreren kan godkende den. Nogle af eleverne vil ligeledes være i stand til at producere vejledninger til kammeraterne. Der arbejdes stadig med såvel individuelle som fælles opgaver. Arbejdet med disponering af håndværksprocesser fortsætter på valgfagsniveau. Elevernes designopgaver stilles, så de indebærer mere komplekse arbejdsprocesser, hvor nogle elementer mest hensigtsmæssigt udføres før nogle andre. Fx sys en indvendig lomme i en taske, før denne sys sammen. Skal der så yderligere en lynlås og/eller en lommeklap til lommen, bliver arbejdsprocessen mere kompliceret og de enkelte elementers rækkefølge skal således overvejes nøje. Eleverne skal også erfare, at der nogle gange vil ske det, at opståede ideer ikke kan indarbejdes i produktet, fordi det skulle have været gjort på et tidligere stadie i processen. Og nogle gange er det ikke muligt at vende tilbage til dette 6

7 stadie. Så er udgangspunktet for det videre arbejde blevet et andet, og eleverne må korrigere for dette i deres videre disponering af arbejdet. Maskiner Elevernes alder og modenhed medfører nu, at flere maskiner er tilladte (se Når klokken ringer - branchevejledning om fysisk arbejdsmiljø i grundskolen og det almene gymnasium ). Det vil dog altid bero på lærerens vurdering, hvorvidt en konkret elev skal arbejde ved en bestemt maskine. De fra den obligatoriske undervisning kendte maskiner udforskes for andre og mere specialiserede anvendelsesmåder. Det kan fx være ved at montere andet tilbehør, så maskinen kan udføre andre opgaver. Eleverne skal nå til et stade, hvor de behersker den valgte maskine. Derved kan de udvælge, begrunde og anvende den maskine, der kan være bedst egnet til et håndværksarbejde. Sikkerhed Ligesom i den obligatoriske undervisning, er sikkerheden også afgørende vigtig på valgholdet. Der vil fortsat være behov for at repetere sikkerhedsregler ved arbejdet med forskellige maskiner, redskaber, materialer og værktøjer, ligesom eleverne fortsat vil skulle instrueres i brug af personlige værnemidler. Undervisningen omfatter også sikker håndtering af materialer samt sikkerhedsmæssig korrekt bortskaffelse af affald. 3.2 Håndværk - materialer Kompetenceområdet håndværk materialer indeholder fem færdigheds- og vidensområder: materialekendskab materialeforarbejdning materialekombination udtryk og materialesikkerhed materialesikkerhed Fra den obligatoriske undervisning bygges videre på de materialer, som eleverne har opnået kendskab til. Den viden og den erfaring, som eleverne har opnået til materialer, udbygges, og nye og andre materialer inddrages i undervisningen. Materialekendskab Kendskabet til de primære materialer er i valgfaget grundfæstet, og på baggrund af den tilegnede viden om materialers opbygning og egenskaber skal eleverne kunne skelne mellem forskellige kvaliteter inden for de primære materialer. Udbuddet af materialer øges, 7

8 og ud fra udvalget af de mangeartede materialer skal eleverne kunne vurdere materialer og foretage selvstændige valg efter hensigten med produktets form, funktion og æstetik. Valget af materialer skal endvidere foretages under hensyntagen til ressourcebevidsthed og bæredygtighed. Materialeforarbejdning Eleverne skal i valgfaget blive mere bevidste om forarbejdningsniveauer og selvstændigt kunne vurdere, om et produkt har opnået det ønskede forarbejdningsniveau. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne vurdere progressionen i forarbejdningsprocessen ud fra sansemæssige erfaringer og herudfra afgøre, hvornår forarbejdningen skal afsluttes af hensyn til det færdige produkts ønskede æstetik, form og funktion. Materialekomposition og udtryk Dette færdigheds- og vidensområde ændrer navn fra materialekombination og udtryk i det obligatoriske fag til materialekomposition og udtryk i valgfaget ud fra den overbevisning, at sammensætning af materialer i valgfaget sker med større bevidsthed om produktets æstetiske udtryk og under hensyntagen til den materielle kultur i hverdagslivet og forskellige kulturer før og nu. Eleverne skal i arbejdet med materialer kunne arbejde med produktets æstetiske udtryk og således kunne begrunde valg af farve, form og komposition i arbejdet med at udforme håndværksprodukter. Materialesikkerhed I valgfaget skal eleverne kunne omgås og håndtere materialer sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Denne kompetence opnås ved instruktion fra lærerne, og senere i valgfaget skal eleverne selvstændigt kunne agere efter forskrifterne. Eleverne skal selvstændigt kunne anvende værnemidler i de situationer, der kræver dette, fx handsker, forklæde, sikkerhedsbriller, hårnet og høreværn, og desuden anvende forsvarlige metoder i forbindelse med materialehåndtering, fx forskellige fastspændingsmetoder, sikkerhedsudstyr til maskiner og udsugning, som minimere risici på kort og langt sigt både i forhold eleven selv, de øvrige elever, lærerne, værktøj m.m. og lokalet. 3.3 Design Kompetenceområdet design indeholder færdigheds- og vidensområderne: ideudvikling eksperiment og analyse produktrealisering evaluering 8

9 Fra den obligatoriske undervisning bygges videre på at udvikle designkompetencer, som eleverne har opnået kendskab til i det obligatoriske fag. Den viden og den erfaring, som eleverne har opnået om designprocesser, udbygges, og større bevidsthed om processen forsøges opnået i undervisningen. I valgfaget er kompetenceområdet ideafprøvning afløst af eksperiment og analyse. I valgfaget skal eleverne desuden arbejde med fokus rettet mod innovation og entreprenørskab. Ideudvikling Eleverne skal i valgfagsundervisningen udvikle ideer med afsæt i den nutidige materielle kultur, kulturer fra forskellige tidsperioder og globale kulturer. På baggrund af dette afsæt skal eleverne udvikle ideer til produkter med innovative og entreprenante kvaliteter. Ved arbejdet med at udvikle elevernes kompetence inden for innovation og entreprenørskab skal eleverne kunne sætte sig ind i andres ønsker og behov i relation til et givent produkt og fx foretage behovsanalyser i relation til at videreudvikle ideer, som kan have værdi for andre end dem selv. Eleverne skal desuden videreudvikle deres viden om forskellige ideudviklingsmetoder, og inspirationen fra bl.a. internettet og andre medier anvendes ved indsamling af ideer. Eksperiment og analyse Progressionen fra ideafprøvning i det obligatoriske fag til eksperiment og analyse i valgfaget betyder, at der i valgfaget arbejdes med større bevidsthed om, hvilken betydning eksperimentet og analysen har for hele designprocessen. Eleverne skal oparbejde bevidsthed om, opnå erfaringer med samt viden om, hvordan eksperimentet og analysen har afgørende indflydelse på tilblivelsen af produktet. Eksperimenter skal foretages ved hjælp af modeller og prototyper for at afsøge forskellige alternativer til et ideudviklet produkt. I analysen skal indgå overvejelser over, hvordan aftagere eller målgrupper inddrages og ud fra disse overvejelser foretages undersøgelse af, hvordan produktet kan tilpasses til det formål, som eventuelle aftagere og målgrupper har. Produktrealisering Eleverne skal på baggrund af ideudviklingen, eksperimentet og analysen kunne realisere produkter med stigende kompleksitet. Eleverne skal selvstændigt kunne planlægge arbejdsprocesser, og ud fra funktions- og formovervejelser vælge hensigtsmæssige materialer, værktøjer, redskaber og maskiner ved udførelsen af det gennemtænkte produkt. Inspiration til produktet kan hentes fra den alsidige materielle kultur, og elevernes viden om form, funktion og æstetik skal bringes i spil i forbindelse med produktrealiseringen. 9

10 Evaluering Eleverne skal opnå kompetence til at kunne gennemføre evaluering, som tager udgangspunkt i designproces og produkt, egen læring samt produktets innovative og entreprenante muligheder. Eleverne skal med deres viden om evaluering af designproces og produkt evaluere egne gennemførte designprocesser med overvejelser om ide, mål, form, funktion, æstetik og kommunikativ værdi fra den første spæde ide og frem til det færdige produkt. I undervisningen skal eleverne med deres viden om evaluering kunne evaluere egne og andres ideer og produkter med udgangspunkt i, hvilke innovative og entreprenante muligheder de fremstillede produkter repræsenterer. Elevernes evaluering omfatter desuden overvejelser om egen aktuelle læring og fremtidige læringspotentialer. 1