Arbejdsmiljørapport 2012

Transkript

1 Arbejdsmiljørapport 2012 LØN OG PERSONALE HR-UDVIKLING

2 2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Generelle forhold... 4 Bornholms Regionskommunes MED-organisation... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Seminar for MED-Hovedudvalget... 5 Trivselsmåling Generelle arbejdsmiljøforhold i BRK... 6 Arbejdsskadestatistik... 6 Sygefraværsstatistik Indberetninger fra virksomhedernes MED-forum Arbejdsmiljøuddannelse Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn i BRK Man kan godt bestille en Smiley men ikke farven Risikostyring Skadesstatistik Køretekniske kurser Arbejdsmiljøtemaer Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse Sikker på cykel Skader på jobbet udløser sjældent erstatning Selvvurderet fysisk anstrengelse øger risikoen for sygefravær Nu ringer kollegaen til den syge Arbejde i røgfyldte hjem er stadig et problem Kommunalt ansatte stopper rygning BILAG A: Arbejdsskader år 2012 i Regionskommunens virksomheder BILAG B: Arbejdsskader 2012 fordelt på personale/fravær BILAG C: Arbejdsskader år 2012 fordelt på personale/skadet legemsdel BILAG D: Arbejdsskader år 2012 fordelt på fraværsskader/skadessituation BILAG E: Fraværsstatistik 2012 Fagområder og virksomheder Bilag der vedlægges rapporten: Virksomhedernes indberetninger om arbejdsmiljøarbejdet 2012

3 3 0. Indledning Dette er Bornholms Regionskommunes arbejdsmiljørapport, hvor der gøres status på arbejdsmiljøet for året Med arbejdsmiljørapporten ønsker vi at dokumentere arbejdsmiljøets tilstand i Regionskommunen, hvor bl.a. et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at Bornholms Regionskommune kan rekruttere og fastholde en dygtig og fleksibel medarbejderstab. Bornholms Regionskommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og varetagelse af arbejdsmiljøet sker med udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen, arbejdsmiljøpolitikken og gældende MED-aftale. MED-Hovedudvalget opfordrer til, at virksomhederne drøfter arbejdsmiljørapporten i de lokale MEDudvalg/personalemødeforum. Arbejdsmiljørapporten er opdelt i følgende hovedemner: Generelle forhold her er en kort beskrivelse af Regionskommunens MED-organisation, nye personalepolitikker samt MED-temadage/konferencer afviklet i det forgangne år. Generelle arbejdsmiljøforhold i BRK her finder du arbejdsskadestatistik, sygefraværsstatistik, arbejdsmiljøuddannelse/efteruddannelse for arbejdsmiljøgrupperne samt uddrag af de årlige indberetninger om status for arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Indberetningerne er samlet i ét dokument som vedlægges arbejdsmiljørapporten. Risikostyring her gives et indblik i forsikrings- og risikostyringsforhold, primært i form af statistisk materiale samt en kort beskrivelse af evt. risikostyringstiltag. Det statistiske materiale omhandler auto, børneulykker, bygnings- og løsøreforsikring, ansvar m.m. baseret på Bornholms Regionskommunes skadesregistrering. Arbejdsmiljøtemaer i kort form beskrives forskellige temaer af arbejdsmiljømæssig art, som der i årets løb har været særligt fokus på primært i den kommunale sektor.

4 4 1. Generelle forhold Bornholms Regionskommunes MED-organisation Jfr. Regionskommunens MED-aftale varetager MED-Hovedudvalget den overordnede opgave omkring sikkerheds- og sundhedsarbejdet og den arbejdsmiljømæssige organisation følger i øvrigt den til enhver tid gældende MED-aftale. MED-Hovedudvalget 9 ledelsesrepræsentanter 9 tillidsrepræsentanter 3 arbejdsmiljørepræsentanter Virksomheds MED-udvalg Virksomheds MED-udvalg Personalemøde Afdelings MED-udvalg Arbejdsmiljøgruppe Arbejdsmiljøgruppe Arbejdsmiljøgruppe Jfr. MED-aftalens 3, stk. 2 varetages opgaverne omkring arbejds-/personale-/samarbejds- og arbejdsmiljøforhold i det samme udvalg i Regionskommunens MED-struktur, og aftalens bilag 3 beskriver opgaverne og ansvarsfordelingen omkring sikkerheds- og sundhedsarbejdet for MED- Hovedudvalget, Virksomheds MED-udvalg/Personalemødeforum og arbejdsmiljøgrupperne. En liste over samtlige ledelses-/medarbejderrepræsentanter i MED-Hovedudvalget er tilgængelig på Dragenettet. Arbejdsmiljøpolitik Den overordnede arbejdsmiljøpolitik er gældende for hele Bornholms Regionskommune. Arbejdsmiljøpolitikken har følgende overordnede mål: Med arbejdsmiljøpolitikken vil Bornholms Regionskommune dokumentere såvel vilje som evne til at opfylde arbejdsmiljølovens intentioner.

5 5 At arbejdspladsvurderinger (APV) anvendes som en primær arbejdsmetode i arbejdsmiljøarbejdet. At ledere, medarbejdere og MED-/arbejdsmiljøorganisationen skal samarbejde aktivt for at opnå og vedligeholde et godt psykisk arbejdsmiljø. At fysiske belastninger tilpasses, så arbejdsskader/-ulykker og nedslidning undgås. Arbejdsmiljøpolitikken er tilgængelig på Dragenettet. Seminar for MED-Hovedudvalget Seminaret gav god mulighed for kritisk eftersyn af personalepolitikken og drøftelse af ambitioner i forhold til fremtiden. Det blev tydeligt under evalueringen, at den overordnede personalepolitik udmøntes meget forskelligt, og at det er vigtigt, at MHU er enige om retningen på personalepolitikken, for at organisationen kan kende og udnytte deres lokale handlerum. MED-Hovedudvalget starter et eftersyn og kvalificering af den overordnede politik dog kræver alle enkeltpolitikker ikke det store eftersyn. Trivselsmåling 2012 BRK gennemfører trivselsmåling i alle virksomheder hvert andet år. Den første trivselsmåling blev gennemført i 2010, og den nyeste måling i 2012 sluttede den 16. november. MED-Hovedudvalget fik på mødet den 5. december 2012 præsenteret en BRK-rapport, hvoraf det fremgik at resultatet ikke adskiller sig ret meget fra trivselsmålingen i undtagen svarprocenten som denne gang er på 80,4 (i ,0), hvilket et flot resultat som giver et godt grundlag for det videre arbejde. Faktorer som tilfredshed, ledelseskvalitet og arbejdsglæde viser et lille fald sammenlignet med samme faktorer i BRK-rapporten er benchmarket med den samlede rapport fra 2010, mens virksomhedsrapporterne benchmarkes med egne rapporter for 2010 og BRK-rapporten for Rapporter for delte eller sammenlagte virksomheder vil alene benchmarkes med BRK-rapporten. Som en del af trivselsmålingen indgik spørgsmål om MUS. Resultatet viser umiddelbart, at BRK ikke er helt i mål med hensyn til MUS og udviklingsplaner for den enkelte. MED-Hovedudvalget opfordrer virksomhederne til at arbejde aktivt med trivselsmålingerne. På et møde i 2013 vil MED-Hovedudvalget evaluere trivselsmålingen, når der er et overblik over arbejdet i virksomhederne, ligesom MED-Hovedudvalget afventer nærmere tilbagemelding om virksomhederne gennemfører MUS efter hensigten i rammeaftale om kompetenceudvikling. Trivselsmålingen blev offentliggjort ved pressemeddelelse af 18. dec. 2012, hvor personalechefen bl.a. udtalte at vi kan konstatere, at der generelt er god trivsel i Regionskommunen. Der er et godt forhold mellem ledelse og medarbejdere, og medarbejderne er motiverede. Men et vigtigt formål med trivselsundersøgelsen er samtidig at kortlægge de områder, hvor der er plads til forbedringer. En del medarbejdere efterlyser mere indflydelse på forandringer, bedre information om vigtige beslutninger og bedre mulighed for efter- og videreuddannelse.

6 6 2. Generelle arbejdsmiljøforhold i BRK Arbejdsskadestatistik Arbejdsskadestatistikken i Bornholms Regionskommune er baseret på udtræk fra registreringen i Regionskommunens risikostyringssystem, og er således baseret på virksomhedernes egne anmeldelser af arbejdsskader. Statistikken er opgjort efter skadesdato. Arbejdsskader der er opstået i 2012, men med en anmeldelsesdato pr. 1. marts 2013 eller senere, udelades af arbejdsmiljørapportens skadestatistik. Arbejdsskader skal behandles i virksomhedernes arbejdsmiljøgruppe/-r og efterfølgende i MED-udvalg eller personalemødeforum. I 2012 er der i alt registreret 349 anmeldelser om skader i forbindelse med arbejdet, heraf 114 anmeldelser med fravær ud over tilskadekomstdagen (anmeldelsespligtige). Følgende bilag vedr. arbejdsskader indgår i arbejdsmiljørapporten: Bilag A viser det samlede antal arbejdsskader, fordelt på Regionskommunens virksomheder. Bilaget viser antallet af legemsbeskadigelser i forbindelse med arbejdsskaderne. Bilag B viser det samlede antal arbejdsskader fordelt på personalegrupper samt det forventede fravær i f. m arbejdsskaderne. Bilag C viser det samlede antal skader fordelt på personale/skadet legemsdel. Bilag D viser arbejdsskader med fravær fordelt på antal skader/skadessituation. Sammendrag af arbejdsskadestatistikken: Generelt: I 2012 er der en stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader såvel med som uden fravær. I 2012 ses særligt en stigning i antallet af rygskader og skader i fm det psykiske arbejdsmiljø. Skaderne sker primært i forbindelse med kontaktsituationer og/eller personlig pleje af klienter/patienter på social- og sundhedsområdet. Rygskaderne opstår primært i forbindelse med løft/forflytning af personer/ting. Enkelte af skaderne er faldskader en del opstået i vinterperioden på grund af is og sneglat føre. Skadelidte er primært medarbejdergrupper på social- og sundhedsområdet. En top 5 liste over virksomheder med flest arbejdsskader i 2012: Bornholms Plejehjem og Centre (111 Anmeldelser heraf 21 arbejdsskader med fravær ud over tilskadekomstdagen)

7 Døgnplejen Bornholm (71 anmeldelser heraf 21 arbejdsskader med fravær ud over tilskadekomstdagen) Vej & Park Bornholm (27 anmeldelser heraf 15 arbejdsskader med fravær ud over tilskadekomstdagen). Rønneskolen (18 anmeldelser heraf 3 arbejdsskader med fravær ud over tilskadekomstdagen). Jobcenter Bornholm (16 anmeldelser heraf 8 arbejdsskader med fravær ud over tilskadekomstdagen). Det samlede antal arbejdsskader er fordelt på 33 af BRK s virksomheder. Enkelte anmeldelser bærer præg af at kunne betegnes som værende en nærved-ulykke, som derfor med rette kunne behandles internt i virksomheden uden indberetning som arbejdsskade i EASY. Ved at registrere hændelsen som arbejdsskade er skadelidte imidlertid sikker på at skaden er registreret i systemet, såfremt skadelidte senere skulle få fysiske og/eller psykiske lidelser med bl.a. baggrund i den konkrete hændelse og/eller flere hændelser af samme karakter fx vold og/eller trusler om vold. Erhvervsbetingede lidelser skal anmeldes af læge og/eller tandlæge, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet arbejdsbetinget lidelse som følge af skadelige påvirkninger i arbejdet. Disse anmeldelser vil således ikke indgå i arbejdsmiljørapportens statistikmateriale. 7 Samlet antal anmeldte arbejdsskader: Det samlede antal arbejdsskader er steget fra 259 arbejdsskader i 2011til 349 arbejdsskader i 2012 svarende til en stigning på ca. 35 %. Social-/sundhedsassistent/hjælper tegner sig for 164 (ca. 47 %) af samtlige anmeldte arbejdsskader i 2012 (bilag B). Personalegruppen rammes primært af skader på bevægeapparatet, men også en del psykiske skader i fm klientarbejdet. Af andre personalegrupper med arbejdsskader (bilag B) kan nævnes: Pædagog/-medhjælper, 52 anmeldelser heraf 19 skader med fravær Arbejdsmand/Specialarbejder, 20 anmeldelser heraf 13 skader med fravær Lærer, 20 anmeldelser heraf 6 skader med fravær Aldersgruppen år tegner sig for 112 af de 349 anmeldte skader. Aldersgruppen år tegner sig for 116 af de 349 anmeldte skader. Anmeldelsespligtige arbejdsskader med fravær: De anmeldelsespligtige arbejdsskader med fravær er steget fra 87 arbejdsskader i 2011 til 114 arbejdsskader i 2012 svarende til en stigning på ca. 31 %. Der er en stigning i antallet af arbejdsskader på det korterevarende fravær på 1 14 dage, hvorimod det længerevarende fravær over 14 dage er på niveau med Rygskaderne tegner sig for det største antal af skader på såvel det korterevarende fravær på 1 14 dage som det længerevarende fravær over 14 dage. Social-/sundhedsassistent/hjælper tegner sig for 39 (ca. 34 %) af arbejdsskaderne der har medført fravær ud over tilskadekomstdagen (bilag B). I 28 (ca. 25 %) af de 114 arbejdsskader i 2012 har skadelidte en anciennitet <= 1 år. Arbejdstilsynet vil som en del af deres forebyggende indsats over for nyansatte ift. arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser have fokus på arbejdsgiverens forpligtelse til at sørge for at oplære og instruere nyansatte uanset alder. Arbejdstilsynet vil også sætte fokus på om hvorvidt arbejdsgiveren fører tilsyn med, at nyansatte udfører arbejdet forsvarligt.

8 uden fravær 1-3 dage 4-14 dage over 14 dage over 1 måned Virksomhedernes samlede antal arbejdsskader fordelt på fravær: 8 Det samlede antal arbejdsskader - fordelt på fravær Virksomhed: I alt BAT Bofa 1 1 Borger og Sundhed Bornholms FamilieCenter Bornholms Heldagsskole 2 2 Bornholms Plejehjem og centre Bornholms Ungdomsskole 2 2 Børne- og Skolesekretariatet 1 1 Børnenes Dagpleje og Pladsformidling 1 1 Dagtilbud Midt Dagtilbud Nord Dagtilbud Vest Dagtilbud Øst DeViKa 1 1 Døgnplejen Bornholm Hans Rømer Skolen Jobcenter Bornholm Kildebakken Klintebo Kommunikationscenter Bornholm Nexøhuset Paradisbakkeskolen Plejecenter Snorrebakken Politisk & Administrativt Sekretariat 1 1 Psykiatri og Handicap Røbo Rønne Botilbud 1 1 Rønneskolen SACS Skole Nord UngeCenter Bornholm Vej & Park Bornholm Økonomi og Analyse 1 1 I alt

9 Udviklingen i det samlede antal arbejdsskader med og uden fravær fra år : 9 Oversigt over det samlede antal anmeldte arbejdsskader fordelt på beskadiget legemsdel: Årstal: Beskadiget legemsdel Albue Arm Ben Bryst Bug Bækken Finger Fod Hele legemet Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Åndedrætsorganer Skader flere steder Andet (psykisk, chok) I alt

10 10 Situationer, hvorunder arbejdsskaden er opstået: Arbejdsskaden er sket under, medens eller pga. følgende situationer: Antal skader Trafik, færdsel Ligeud-kørsel 5 Motoriseret (dvs. kørsel med Bakning, vending 1 bil, arbejdsmaskine, knallert Ind- og udstigning, herunder håndtering af 7 som fører eller passager) transporteret gods eller bagage. Parkering (stilstand) 1 Trafik, færdsel ikke-motoriseret, dvs. cykling Alle 68 gang (på fortove, trapper osv ude eller inde) Med brug af hjælpemidler 6 Løft af personer/ting Uden brug af hjælpemidler 25 Træk/skub (inkl. glidelagen) 3 Arbejdsprocesser med maskiner og værktøj Brug af selvkørende arbejdsmaskiner og på hængte/-monterede redskaber (fx gravemaskine) 5 Brug af løst håndværktøj/motordrevne 9 værktøjer Brug af kran/spil/tippelad m.m. 1 Andre maskiner/værktøjer 3 Reparation/vedligeholdelse af maskiner, 4 værktøj, motorkøretøjer m.m. Arbejde i højden Arbejde med lift/stillads 0 Andet arbejde højere end jord-/gulvniveau 2 Børnepasning 12 Lægebehandling/operation (samt sygepleje) 1 Kontaktsituation med Rådgivning 5 klient, patient, elev, beboer Personlig pleje af klient (vask, barbering, påklædning og andre afledte situationer) 77 Undervisning, eks. gymnastik/sport/sløjd 11 Gymnastik/sport/sløjd 9 Anden kontaktsituation 47 Diverse Dyr (arbejde med.../skade forvoldt af...) 4 Ejendomspasning, vedligehold./reparation 1 Kontorarbejde 2 Leg/tumult 3 Madlavning/køkkenarbejde 3 Møde/kursus 1 Rengøring/vinduespudsning/oprydning m.m. 4 Vej/skov/park (etablering, pasn., vedl. af...) 4 Arbejde med/bortskaffelse af kanyle 9 tab af genstand 3 Ramt af faldende genstand 5 Andet 8 TOTAL: 349

11 11 Det samlede antal anmeldte arbejdsskader fordelt på alder: Årstal: Aldersfordeling Antal arbejdsskader Under 18 år år år år år år år år 8 16 Over 70 år 0 0 I alt: Udviklingen i antallet af arbejdsskader MED FRAVÆR i tidsrummet , fordelt på fraværsperioder:

12 12 Antal arbejdsskader med fravær fordelt på anciennitet Fravær: 1 3 dage 4 14 dage Over 14 dage Over 1 måned Årstal: Anciennitet 0 3 mdr mdr år år år Over 20 år I alt: Antal arbejdsskader med fravær fordelt på skadet legemsdel. Fravær: 1 3 dage 4 14 dage Over 14 dage Over 1 måned Årstal: Legemsdel: Albue Arm Ben Bryst Bækken Finger Fod Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Åndedrætsorganer Skader flere steder Andet (psykisk) I alt:

13 13 Antal arbejdsskader med fravær fordelt på køn Fravær: 1 3 dage 4 14 dage Over 14 dage Over 1 måned Årstal: Køn: Kvinder Mænd I alt: Hjemmesiden har til opgave at inspirere og kvalificere indsatsen omkring det voldsforebyggende arbejde i virksomhederne. Arbejdstilsynet har på sin hjemmeside under punktet Arbejdsmiljøemner et antal foldere og guides som kan benyttes i f. m det forebyggende arbejde med arbejdsulykker. Hjemmesiden giver inspiration til at arbejde med forebyggelse af smerter i muskler og led bl.a. med praktiske eksempler på hvorledes man i virksomhederne kan arbejde med forebyggelse. En anden hjemmeside med inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og reducere sygefraværet lanceres af Arbejdstilsynet under dette link: Hjemmesidens indhold består af beskrivelser af erfaringer med udviklingsprojekter om psykisk arbejdsmiljø og sygefravær inden for ældreområdet, dagpleje, skoler, sygehus, kontor m.fl. Sygefraværsstatistik Sygefraværet i BRK er et af de områder som Økonomi- og Erhvervsudvalget har bestemt skal være i fokus. Sygefraværet er et af fokusområderne i HRstrategien Fraværsstatistikken for Bornholms Regionskommune er baseret på udtræk fra KMD Opus Rollebaseret Indgang og dannet på baggrund af virksomhedernes egne indberetninger om medarbejdernes sygefravær. I beregningen indgår følgende sygefraværsårsager: Arbejdsskade - delvist syg nedsat tjeneste sygdom med 56-aftale sygdom. Følgende medarbejderkredse indgår IKKE i fraværsstatistikkerne:

14 Kode 15: Folkevalgt Kode 16: Honorar/Vederlag Kode 25: Beskyttet Ins. 87 Kode 26: Beskyttet Værk. 89 Kode 39: Ansat; Serviceloven Kode og kode 63-66: Ansatte med løntilskud 14 Sygefravær i procent fordelt på fagområder: Organisatorisk enhed Bornholms Regionskommune 4,0 3,8 Fravær på fagområder: Børn og Skole 3,6 3,4 Social og Sundhed 4,6 4,7 Borgere og Beskæftigelse 5,0 3,8 Teknik og Forsyning 3,8 3,0 Økonomi og Erhverv 3,6 2,3 (Se opdeling af fraværet på fagområde/virksomhedsniveau i bilag E) BRK sygefravær 2012 i fraværsdage: Organisatorisk enhed Antal medarbejdere med sygdom Fraværsdage Bornholms Regionskommune ,15 BRK sygefravær i fraværsdage fordelt på fraværsårsager: Fraværsårsag Antal medarbejdere Fraværsdage Sygefravær % med sygdom Arbejdsskade ,93 0,07 Delvist syg ,29 0,02 Nedsat tjeneste ,74 0,16 Sygdom ,10 3,40 Sygdom med 56 aftale ,09 0,16 Statistikken giver ikke mulighed for en yderligere specificering af fraværet eksempelvis om hvorvidt der er tale om fysiske eller psykiske årsager. Bemærkninger: I 2012 ses et mindre fald i sygefraværet i forhold til Indberetningerne fra virksomhederne viser, at der i flere af virksomhederne arbejdes målrettet med nedbringelse af sygefraværet. For at fastholde fokus på nedbringelse af sygefraværet i BRK udsendes med jævne mellemrum en sygefraværsstatistik til virksomhederne. Sygefraværsportalen på Dragenettet opdateres jævnligt med sygefraværsstatistik. Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) udarbejder årligt en rapport for samtlige kommuner og regioner i Danmark. Beregningsgrundlaget er tilpasset således, at der kan foretages en sammenligning kommunerne imellem. Derfor er opgørelsen af den procentuelle udvikling i sygefraværet forskellig fra BRK s egen statistik og kan derfor ikke direkte sammenlignes.

15 15 I den seneste opgørelse fra FLD for året 2011 ligger BRK s sygefravær lige under landsgennemsnittet for kommunerne. FLD sygefraværsstatistik for kommuner. FLD indsamler data for kalenderåret én gang årligt indberetningen sker primo marts det efterfølgende år. Datamaterialet omfatter månedslønnet personale ansat i den kommunale sektor. I statistikken fra FLD er der tale om en omregning til antal fuldtidsbeskæftigede. Timelønnet personale samt aftale om nedsat tjeneste/delvis raskmelding udelades af FLD statistikken. I beregningen indgår følgende sygefraværsårsager: Egen sygdom og arbejdsskade. Sygefravær i dagsværk fordelt på fuldtidsbeskæftigede. År/Sygefraværsprocent BRK 5,8 5,4 5,4 Landsgennemsnit 5,9 5,6 5,5 (kilde: FLD) BRK s sygefraværsstatistik i KMD Rollebaseret Indgang. I Rollebaseret Indgang har virksomhederne mulighed for at danne fraværsstatistikker ud fra 7 standardrapporter. Der er mulighed for at udvide den enkelte rapport med oplysninger om f.eks. ansættelsesforhold, første/sidste fraværsdato, medarbejderkreds, medarbejdernummer m.m. Fraværsrapporterne giver bl.a. mulighed for udtræk af korterevarende fravær samt mandag/fredag fravær. Rapporterne giver lederne mulighed for at orientere sig efter et evt. mønster i sygefraværet som kan give grundlag for en omsorgssamtale. Virksomhedernes MED-forum aftaler hvorledes man lokalt vil følge op på sygefraværet i virksomheden. I forbindelse med APV-arbejdet SKAL virksomhederne vurdere om der er forhold i arbejdsmiljøet, som kan medvirke til sygefraværet. Kravet indebærer, at virksomhederne skal tage stilling til arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet, men indebærer derimod ikke, at virksomhederne er forpligtet til at nedbringe sygefraværet som sådan. En stor del af fraværet har intet med arbejdsmiljøet at gøre, men skyldes andre årsager. Det kan således være vanskeligt at uddrage det arbejdsmiljømæssige fravær af et statistisk materiale. Sygefraværsportalen er oprettet med det formål at samle informationer m.m. om håndtering af sygefravær.

16 16 Link til hjemmeside om håndtering af sygefravær: Indberetninger fra virksomhedernes MED-forum Det fremgår af BRK s arbejdsmiljøpolitik, at de lokale MED-udvalg/personalemødefora én gang årligt rapporterer til MED-Hovedudvalget om status for arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Denne rapportering fremsendes til Løn og Personale inden udgangen af februar måned. Til det formål har Løn og Personale udarbejdet en vejledning og en skabelon som kan benyttes i forbindelse hermed. MED-Hovedudvalget ønsker for 2012 oplysning om: Virksomhedens årlige arbejdsmiljødrøftelse er gennemført herunder hvilke mål virksomheden har valgt at arbejde med det kommende år. Virksomheden har en ajourført APV, og hvilke indsatsområder, der nu arbejdes aktivt med. Følgende virksomheder har fremsendt indberetning om status for arbejdsmiljøarbejdet for året 2012: Bofa, Borger og Sundhed, Borgercenteret, Bornholms Biblioteker, Bornholms Familiecenter, Bornholms Heldagsskole, Bornholms Idrætsområder, Bornholms Kommunale Tandpleje, Bornholms Musik- og Billedskole, Bornholms Plejehjem og centre, Bornholms PPR og Sundhedspleje, BRK Ejendomsservice, Børne- og Skolesekretariatet, Børnenes Dagpleje og Pladsformidling, Dagtilbud Midt, Dagtilbud Nord, Dagtilbud Vest, Dagtilbud Øst, DeViKa, Døgnplejen Bornholm, Hans Rømer Skolen, Jobcenter Bornholm, Kildebakken, Klintebo, Kommunikationscenter Bornholm, Løn og Personale, Mælkebøtten, Nexøhuset, Paradisbakkeskolen, Plejecenter Snorrebakken, Politisk & Administrativt Sekretariat, Psykiatri og Handicap, Regional Udvikling, Røbo, Rønne Botilbud, Rønneskolen, SACS, Skole Nord, Social- og Sundhedssekretariatet, Teknik & Miljø, UngeCenter Bornholm, Vej & Park Bornholm, Økonomi & Analyse Følgende virksomheder har IKKE fremsendt indberetning om status for arbejdsmiljøarbejdet for året 2012 trods påmindelser via virksomhedernes adresser: BAT Arbejdsmiljørapporten indeholder ikke indberetninger i sin helhed fra de enkelte virksomheder, men efterfølgende er uddrag fra indberetningerne omkring problemer/erfaringer fra arbejdsmiljøarbejdet. Samtlige indberetninger fra virksomhederne er samlet i et dokument som vedlægges som bilag til arbejdsmiljørapporten. Indberetningen viser at hovedparten af virksomhederne har en ajourført APV, og i de få virksomheder hvor det ikke er tilfældet, pågår arbejdet med udarbejdelse/revision af APV. Den årlige indberetning er opdelt i 3 hovedområder: 1. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse i virksomhederne herunder hvilke mål der er sat for de områder man har valgt at arbejde med. 2. Indsatsområder der nu arbejdes aktivt med i virksomhederne, primært via APV-arbejdet. 3. Erfaringsdeling omkring arbejdet med APV og det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Hovedpunkter fra virksomhedernes årlige arbejdsmiljødrøftelse og APV-arbejde: Forebyggelse af ulykker og nedslidning.

17 17 Arbejde med den psykiske belastning i fm organisatoriske/fysiske omplaceringer. Fokus på støjgener. Rygning i brugers hjem. Total rygestop i arbejdstiden Nedbringelse af sygefravær og arbejdsskader Fysiske arbejdsmiljøproblemer belysning, træk og kulde, støvgener, støj, rengøring m.m. Ændringer/forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø aftales med BRK Ejendomsservice. Trivsel med udgangspunkt i trivselsrapport Krop og job, sundhedsambassadører små daglige øvelser, fx med elastik Uddannelse af forflytningsvejledere og sundhedsambassadører Ergonomi arbejdsvilkårene kræver fokus på korrekt ergonomi Kommunikation bl.a. for at være bedre rustet til håndtering af vanskelige klienter/brugere i pressede, konfliktfyldte situationer. Uddrag af virksomhedernes indberetninger: Virksomhedernes årlige arbejdsmiljødrøftelse: Ændringer og forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø skal aftales med BRK Ejendomsservice. Focus på bedre samarbejde enhederne imellem. Der arbejdes med ulykkesfarer og ensidigt arbejde evt. afholdelse af alexanderteknik-kursus. Arbejde med den psykiske belastning det er dels at skulle flytte endnu engang (og for nogen endda to gange det kommende år) og dels ved at blive splittet op og komme til at sidde mere alene. Vi ønsker at sikre mulighed for at vende og bearbejde følelsesmæssigt belastende oplevelser i arbejdet. Ny struktur på dagpasningsområdet, hvor målet er gode fysiske og arbejdsmiljørigtige forhold ved den fysiske flytning. Der arbejdes med nedbringelse af belastningerne i de enkelte afdelinger dog må det også konstateres, at hovedårsagen til problemet ligger uden for distriktets direkte indflydelse, da krav/økonomi/fælles tværgående projekter er centralt styret. Vi satte som fælles mål at være opmærksomme på at passe på os selv og vores krop dette er der fokus på og det fortsættes i det kommende år. Det er et mål i virksomheden at arbejde for at strukturændringer, sammenlægninger og generelle tilpasninger planlægges og udføres således at medarbejderne kan se sig selv i processen og der undgås stress, usikkerhed og utryghed dette fokusområde fortsættes i det kommende år. Nye mål: Forebyggelse af nedslidning Aktiv sygefraværspolitik Fokus på støjgener. Videreførelse af mål med forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, bekæmpe støj og træk. Videreførelse af mål: Brug af hjælpemidler ved løft og arbejde med tunge materialer. Der indføres skiftende vagter pr. 1. marts 2013 hvor der ændres fra enten fast dag og aftenvagt til skiftende dag- og aftenvagter. Total rygestop i arbejdstiden pr. 1. september De fysiske arbejdsmiljøproblemer skal bringes i orden og trivslen skal forbedres. Der kan være arbejdsmiljøproblemer ved arbejdet med inklusion i folkeskolen, som vi vil fokusere på. Mulig/u afklaring om evt. renovering af Landemærket, personale arbejder under forhold med dårlig belysning på kontor og gange, trækgener fra vinduer der må tætnes med gaffe-tape udefra. Der skal arbejdes videre med trivsel og fravær i Målet for 2013 er en reduktion i sygefravær og arbejdsskader. Målet er en fortsat god arbejdsplads, trods evt. tilpasninger både økonomisk og organisatorisk. Fokus på optimering af kommunikative færdigheder i fm nye relationer viste sig at være et vigtigt fokusområde i flere sammenhænge. Derfor vil vi fortsat arbejde på at udvide optimeringen af egne kommunikative redskaber gennem den viden vi allerede har tillært gennem kursus, samt gennem anden viden som vi vil være opsøgende omkring. Rygning, herunder passiv rygning i brugerens eget hjem.

18 Udgangspunktet er trivselsrapporten. Og fokus er trivsel. Der afholdes én temadag for alle medarbejdere. Der arbejdes videre med konklusioner herfra. Målene er nået på nær nedbringelse af sygefraværet, som fortsat er højt fortsat fokus på nedbringelse af sygefravær videreføres til næste år. Trivsel, planlægning af personaleaktiviteter, både aktive og mere kulturelle aktiviteter, så der er noget for enhver smag. Vi satte mål omkring det psykiske arbejdsmiljø. Hvert år gennemføres en spørgeundersøgelse og efterfølgende udarbejdes handleplaner på baggrund af resultaterne målene er nået og videreføres til næste år. Der vil fortsat være fokus på det psykiske arbejdsmiljø, pga. det faldende børnetal og de følgevirkninger dette har. Vi ønsker at forbedre vores måde at forflytte vore brugere på. Vi satte det mål at vi ville arbejde koncentreret med TRIVSEL, og det har vi gjort på flere ledder. Vi har arbejdet med psykolog ude fra, vi har lavet fællesarrangementer med overskriften og så har vi lavet sociale arrangementer med bustur, fællesoplevelser i distriktet, sejltur langs Guldkysten og fællesspisning. Trivsel er også næste år hovedtemaet, hvor vi nu har fået uddannet 4 ambassadører som skal handle konkret på afdelingerne. Indføre at runderingstjek på pladserne af AMR bliver legalt holdningsbearbejdning er i gang. 18 Indsatsområder som virksomhederne arbejder aktivt med, bl.a. via arbejdet med arbejdspladsvurdering (APV): En stor del af de konstaterede støvgener skyldes at 40 år gamle vinduesrammer er udtjente, og en stor del af resten skyldes et forældet ventilationsanlæg, som bl.a. blæser meget støv rundt i bygningen vi vil anmode Ejendomsservice om et samarbejde om afhjælpning af de konstaterede uhensigtsmæssigheder i bygningen. Psykisk arbejdsmiljø, dels og især omkring nedskæringer italesætte problematikken Støj, rengøringsforhold (standarden er for lav), trækgener og kolde gulve i nogle afdelinger der forsøges et samarbejde med Professionel Ejendomsdrift omkring de fysiske forhold. Arbejdsstillinger, herunder især løft i vuggestuegrupperne og i tilknyttet dagpleje her er daglig opmærksomhed på hensigtsmæssige arbejdsstillinger af stor betydning. Det fysiske arbejdsmiljø med fokus på træk og kulde, lys samt rengøring der samarbejdes med BRK Ejendomsservice. Fokus på støjgener spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne skal kortlægge støjgenernes omfang og danne udgangspunkt for en drøftelse af, hvilke initiativer, der skal igangsættes for at reducere støjgenerne. Psykisk arbejdsmiljø i f.t det psykiske arbejdsmiljø vil vi planlægge og strukturere implementering af nye opgaver tid til planlægning og forberedelse omfordeling af nogle ansvarsområder realistiske mål. Krop og job, sundhedsambassadører fokus på brug af små daglige øvelser, fx med elastik. Forflytninger (tunge løft) fortsat arbejde med forflytningsvejledere og øget fokus på APVhjælpemidler. Borgere med andre problemer end pleje/sygepleje, altså psykosociale problemstillinger - træning af relevante teams i håndtering af disse borgere, samt tiltag for øget samarbejde med Virksomheden Psykiatri & Handicap. Social kapital arbejdsgruppe bestående af TR for alle faggrupper er styregruppe for projekt med fokus på at afvikle gamle traditioner og vaner for at opbygge et fælles vi. Uddannelse af forflytningsvejledere i 2012 blev der uddannet 4 nye forflytningsvejledere. Uddannelse af sundhedsambassadør i 2013 bliver der uddannet 3 nye sundhedsambassadører. Nye tiltag omkring skadeanmeldelser i 2012 blev det indført at en afdelingsleder sidder med ved en skadesanmeldelse, og at de efterfølgende tages op i MED-udvalget. Dels for at sikre at politikker og procedure bliver overholdt, og samtidig sætte fokus på forebyggelse og læring!

19 19 Fravær og trivsel dynamisk arbejde med trivsel og fravær via trivselsmålingen, åbenhed og sundhedsfremmende initiativer. Ergonomi Arbejdsvilkårene kræver et fokus på korrekt ergonomi. Dette vil vi gøre ved at benytte husets egen ergoterapeut som specialist på området. Hun skal tilbydes videreuddannelse til at overbygge den ergonomiske viden hun i forvejen har. Køreteknisk kursus (glatføre) opfordrer til at gøre brug af tilbud om køreteknisk kursus (glatføre), hvor det er relevant. Kommunikation kommunikation ved Bjørnvig/Relations. På Botilbuddet B 1 er gennemført et forløb, hvor medarbejderne igennem dialog omkring oplevelser og cases fra hverdagen rustes til at håndtere vanskelige brugere og i pressede, konfliktfyldte situationer, bevare overblikket og styre mod konfliktnedtrapning. Støj der er opsat lyddæmpende plader i gang og på stuer. Der er indkøbt formstøbte høreværn til fastansat personale. Problemer med trækkæder der sprænges og flyver gennem luften indføre træktov som falder til jorden hvis de brister, i stedet for trækkæder der u varslet flyver gennem luften hvis de brister. Vore stiger bliver ikke retmæssigt kontrolleret indføre stigekontrol af uddannet medarbejder. Erfaringsdeling: Virksomheden har i en lang periode haft en konstitueret ledelse, som hele tiden blev konstitueret yderligere et par måneder. Det gav nogle arbejdsmiljøproblemer i en bestemt faggruppe. Sammen med den relevante fagforening tog vi dette op, og lavede en efterbearbejdning af det passerede. Det var en god proces. Alle nyansatte medarbejdere har fået tilbud om et hæve-/sænkebord. Trivsel som fast punkt på dagsordenen er fortsat en erfaring vi ønsker at give videre. Kommunikation er et vigtigt begreb at have viden om og en løbende dialog om. Vi taler alle forskellige sprog men bevidstheden om hvordan vi kommunikerer og feedback på egen kommunikation er meget givende og udviklende. Sundhedsambassadørerne planlægger i samarbejde med Arbejdsmiljøgruppen forskellige personaleaktiviteter, som byvandring, salsa, blomsterdekoration, bowling, fodboldgolf, mindfullnes m.m. Aktivitetsoversigten hænger synligt i alle afdelinger efter hver aktivitet synliggøres aktiviteten med billeder. Trivselssamtalerne 4 gange årligt har vi oplevet som meget positive. Den ene af de 4 samtaler er MUS. Arbejdsmiljøuddannelse Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og ny udpegede arbejdsledere har både ret og pligt til at gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage (22 timer).

20 20 Arbejdsmiljøuddannelsen udbydes af Løn og Personale via Dragenettet, og uddannelsen er i 2012 afviklet i samarbejde med ArbejdsmiljøCentret A/S. Der er i 2012 afviklet to uddannelsesforløb af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse: marts 2012 med 15 deltagere. Underviser: Hans S. Knudsen, ArbejdsmiljøCentret november 2012 med 12 deltagere. Underviser: Hans S. Knudsen, ArbejdsmiljøCentret. Jfr. bestemmelserne om arbejdsmiljøuddannelsen, skal deltagerne som en del af uddannelsen, men uden for det afsatte timetal på 22 timer, gennemføre en praktisk opgave som kobler kursets indhold med den enkelte deltagers arbejde i arbejdsmiljøorganisationen. Kursusgebyret for arbejdsmiljøgruppens medlemmer er i 2012 betalt via en central pulje. Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøgruppernes medlemmer SKAL, efter den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses afslutning, tilbydes en supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 2 dages varighed i deres første funktionsår i funktionsperioden. I hvert af de efterfølgende år af funktionsperioden SKAL arbejdsmiljøgruppernes medlemmer tilbydes supplerende uddannelse svarende til 1½ dag om året. Løn og Personale har i samarbejde med PUF, Parternes uddannelsesfællesskab udbudt følgende efteruddannelsesforløb for arbejdsmiljøgrupperne i 2012: Kursus: Styrk indsatsen mod stress afviklet den 11. oktober 2012 med 22 deltagere. Underviser: Lis Bang Troelsen, PUF. Der var stor søgning til kurset, og der blev oprettet venteliste. Kurset udbydes på ny i foråret Kursus: Undgå muskel- og skelet besvær afviklet den 22. november 2012 med 16 deltagere. Underviser: Grete Bergland, PUF. Kursusgebyret for arbejdsmiljøgruppernes deltagelse i kurserne er betalt via en central pulje. Medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har desuden haft mulighed for deltagelse i følgende arrangementer i 2012: Konference Sund i et godt arbejdsmiljø. Udbudt af BAR FOKA, BAR Sosu og Arbejdsmiljørådet. To kursusdage (den 6. og 7. juni 2012). Udbudt af ArbejdsmiljøCentret. Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn i BRK Arbejdstilsynet har pr.1. januar 2012 iværksat det risikobaserede tilsyn der som hovedregel gennemføres på ét besøg og er uanmeldt.

21 Følgende illustrerer arbejdsgangen i fm. det risikobaserede tilsyn: 21 Som hovedregel kontakter Arbejdstilsynet virksomheden den juridiske enhed BRK ca. 1 4 måneder før et risikobaseret tilsyn. Denne kontakt sker via telefon og mail, hvor Arbejdstilsynet oplyser om hvilke produktionsenheder (BRK virksomheder/afdelinger), der vil blive besøgt inden for de næste 1 4 måneder. Mail sendes til virksomhederne (p-enhederne) der får besøg af Arbejdstilsynet. Dermed får virksomheden (p-enheden) mulighed for selv at løse evt. arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet kommer, fx en manglende eller ikke ajourført APV. Selve tilsynet vil ske uanmeldt. Bliver det ved et risikobaseret tilsyn konstateret, at forholdene er i orden, udtages virksomheden ikke umiddelbart til et nyt risikobaseret tilsyn i de næste fem år. Bliver der givet et påbud (en afgørelse) og/eller en vejledning om psykisk arbejdsmiljø, får virksomheden et nyt risikobaseret tilsyn efter måneder. Principperne for det risikobaserede tilsyn er, at Indsatsen skal målrettes mod de virksomheder, der forventes at have de største problemer med arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Her skal der sættes ind med flere tilsynsbesøg. Mindst én gang i perioden fra 2012 til og med udgangen af 2019 vil Arbejdstilsynet besøge alle virksomheder, der har 2,0 årsværk og derover (et årsværk er en fuldtidsansat i et år). Ca. halvdelen af virksomheder med mellem en til to ansatte (1,0 og 1,9 årsværk) bliver besøgt i den samme periode. Indførelsen af de risikobaserede tilsyn ændrer ikke ved, at Arbejdstilsynet fortsat vil anvende flere forskellige tilsynsformer. Resultatet af Arbejdstilsynets virksomhedsbesøg synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af tildeling af en grøn, gul eller rød Smiley. En grøn krone-smiley tildeles arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. Smiley giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet i de virksomheder, Arbejdstilsynet har besøgt. Smiley viser ikke udviklingen over tid. En virksomhed med en grøn Smiley kan godt have haft en gul eller rød Smiley. Arbejdstilsynet har i 2012 aflagt besøg i en del af BRK s virksomheder, og ved udtræk fra Arbejdstilsynets hjemmeside fremgår det at der i forbindelse hermed er tildelt følgende antal Smileys til virksomhederne i Bornholms Regionskommune:

22 22 Arbejdstilsynets Smileyordning: (kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside pr ) Arbejdstilsynets reaktion har bl.a. været: Gul Smiley: Påbud, ulykker ved manuel håndtering Påbud om brugsanvisninger kemi/maskiner Påbud i fm. varme, kulde og træk Påbud ved fare for nedfald og sammenstyrtning Påbud om arbejdspladsvurdering, APV Den gule Smiley bliver altid vist på Arbejdstilsynets hjemmeside i mindst seks måneder. Det gælder uanset, om virksomheden har efterkommet påbuddet inden da. En Smiley er kun et symbol, så virksomheden kan ikke klage over en Smiley virksomheden kan dog klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over den afgørelse, som har udløst den gule Smiley. Man kan godt bestille en Smiley men ikke farven Virksomheder kan rekvirere et risikobaseret tilsyn omkostningsfrit hos Arbejdstilsynet, der fra 1. januar 2012 har ændret smileyvisningen på hjemmesiden. Virksomheder, der ikke har en smiley, og virksomheder med en grøn smiley, der er udløbet eller ved at udløbe, kan fremover bestille et risikobaseret tilsyn hos Arbejdstilsynet (AT). Det er helt omkostningsfrit. Men man skal naturligvis være indstillet på, at den smiley, som man måske skulle bruge i markedsføringen eller direkte over for kunder, ikke nødvendigvis får den grønne farve, som man havde håbet på. Det er især virksomheder, som blev screenet af AT før 2007, som kan have interesse i et nyt risikobaseret tilsyn. De har hidtil haft et gråt screeningssymbol, men fra den 1. januar 2012 bliver det ikke længere vist på tilsynets hjemmeside. Der er også sket andre ændringer i smileyvisningen på AT s hjemmeside. Smiley vises i seks måneder Forbud og straks påbud udløser fortsat henholdsvis en rød og en gul smiley, og de bliver altid vist på hjemmesiden i mindst seks måneder. Men er Arbejdstilsynets krav opfyldt inden fristens udløb, bliver de markeret med ordet Efterkommet.

23 Når de seks måneder er gået, slukkes den røde eller gule smiley, og hvis virksomheden er blevet screenet eller har fået et risikobaseret tilsyn inden for de seneste fem år, kommer der herefter en grøn smiley til syne på hjemmesiden. Omvendt markeres smileyen med ordene Ikke efterkommet, hvis et påbud ikke er imødekommet inden fristens udløb. (kilde: arbejdsmiljøviden, ) 23

24 24 3. Risikostyring Målet med risikostyring er: At sikre kommunens medarbejdere og borgere mod skader, som kan undgås ved forebyggelse, rettidig omhu og hensigtsmæssig udførelse og tilrettelæggelse af arbejdet. At sikre kommunen mod unødige tab og driftsforstyrrelser i relation til bygninger, anlæg, driftsudstyr, inventar i øvrigt og økonomiske vilkår. Løn og Personale varetager opgaven omkring risikostyring ved bl.a. registrering af de forskellige kategorier af skader. Der er ikke centralt afsat midler til dækning af eventuelle risikostyringstiltag, f.eks. afvikling af køretekniske kurser m.m., hvorved samtlige omkostninger i forbindelse hermed vil skulle dækkes af virksomhederne. Der henvises desuden til Forsikringskontorets forsikringsinstruks som er tilgængelig på Dragenettet. Instruksen beskriver udførligt hvordan samtlige forsikringsskader i BRK skal behandles. Skadesstatistik Der opstilles en skadesstatistik fordelt på virksomhedsniveau vedr. auto, børneulykker, bygnings- og løsøreforsikring, ansvar m.m. baseret på Bornholms Regionskommunes skadesregistrering. Statistikken er opgjort efter skadesdato. Skader fra 2012, der er anmeldt 1. marts 2013 og senere, udelades af statistikken.

25 Auto, ansvar/kasko Ulykker, børn Bygning og løsøre Ansvar, generel Det samlede antal skader i 2012, fordelt på virksomhed og arten af forsikringer, fremgår af følgende tabel: 25 I Virksomhed/Afdeling alt BAT Bofa Bornholms Familiecenter Bornholms Plejehjem og - centre Bornholms Ungdomsskole BRK Ejendomsservice Dagtilbud Midt Dagtilbud Nord 1 1 Dagtilbud Øst DeViKa 3 3 Døgnplejen Bornholm Hans Rømer Skolen Jobcenter Bornholm Kildebakken 1 1 Klintebo Politisk & Administrativt Sekretariat 2 2 Psykiatri og Handicap Rønne Botilbud Rønneskolen Skole Nord Teknik og Miljø Vej og Park Bornholm I alt Udviklingen i antallet af skader over en 3-årig periode:

26 26 Sammendrag af skadesstatistikken: Autoskaderne udgør den overvejende del af de anmeldte skader. På kaskoskaderne vil der normalt være en selvrisiko. Hovedparten af autoskaderne sker primært i forbindelse med ligeud kørsel. Skaderne i f. m skybrud den og udgør ca. 30 % af det samlede antal bygningsskader i Børneulykker Denne kategori af skader sker primært i forbindelse med børnenes sport/leg/tumult. Bygning og løsøre Rørskader og følgerne heraf udgør en væsentlig del af de anmeldte skader, men der er desuden registreret skader i forbindelse med storm, hærværk og skader ved indbrud i bygningerne. Generel ansvarsforsikring Forsikringen dækker, hvis kommunen ved en fejl eller forsømmelse (uagtsomhed) har forvoldt en skade på andres person eller ting, med de undtagelser der fremgår af forsikringsbetingelserne. Køretekniske kurser De køretekniske kurser afvikles på det køretekniske anlæg, Brovangen 8 i Aakirkeby. De køretekniske kurser har en varighed af 4 timer, hvor tyngden vil være på praktiske øvelser på manøvrebanen, men der vil også være mulighed for drøftelse af færdselsregler m.m. efter kursisternes ønsker dette vil foregå i tilhørende undervisningslokale. Se mere i informationen på Dragenettet om kursusafgift og den praktiske håndtering i forbindelse med oprettelsen af et køreteknisk kursus for virksomheden.

27 27 4. Arbejdsmiljøtemaer Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse Forebyggelsesfonden har fået flere opgaver og nyt navn besluttede Folketinget at Forebyggelsesfonden skal skifte navn til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Udover sit hidtidige fokus med at forhindre psykisk og fysisk nedslidning skal fonden fra første dag i 2013 også tilbyde fleksjobbonus og seniorpakker ordninger, som skal fastholde danskerne på arbejdsmarkedet i længere tid. Det kræver dog EU-kommissionens godkendelse. Flere år i job Danskerne skal i årene, der kommer, arbejde til senere i livet. Derfor skal arbejdsmiljøet være i orden, fastslår beskæftigelsesministeren. Fonden yder fremover støtte til Indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom. Indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet. (kilde: arbejdsmiljønet) Sikker på cykel Medarbejdere ved Tønder Kommune har nu pligt til at bruge hjelm, hvis de cykler, når de er på arbejde. Så er det på med hjelmen for de cyklende medarbejdere ved Tønder Kommune. Alle medarbejdere, der bruger cyklen som transportmiddel når de er på job har fremover pligt til at køre med cykelhjelm. Beslutningen om cykelhjelmpligt på jobbet har medarbejdernes egne repræsentanter være med til at træffe sammen med ledelsen i kommunens MED-Hovedudvalg. Kommunen har derfor anskaffet omkring 250 cykelhjelme, som nu bliver udleveret til medarbejdere, der cykler på jobbet. Det drejer sig bl.a. om personale inden for pleje- og omsorgsområdet og undervisningsområdet. (kilde: dknyt, ) Skader på jobbet udløser sjældent erstatning I 2011 afgjorde Arbejdsskadestyrelsen næsten ansøgninger fra danskere, der var blevet syge pga. deres arbejde. Men det var kun sager der udløste en erstatning, dvs. kun hver fjerde sag fik erstatning.

28 Lederen af styrelsens arbejdsskadecenter understreger, at der skal være en klar sammenhæng mellem lidelsen og arbejdet, hvis der skal udbetales erstatning. Styrelsen bruger sine egne eksperter, så en erklæring fra den sygemeldtes læge kan ikke i sig selv sikre en økonomisk erstatning. Er der uenighed, kommer tvivlen ikke den sygemeldte til gode. Hvis man ikke kan dokumentere, at der er en sygdom, kan man ikke få den anerkendt som en arbejdsbetinget lidelse, understreger lederen af styrelsens arbejdsskadecenter. (kilde: DA, ) 28 Selvvurderet fysisk anstrengelse øger risikoen for sygefravær Risikoen for længerevarende sygefravær blandt plejearbejdere stiger, hvis de selv vurderer deres arbejde som fysisk anstrengende, viser forskning fra NFA. Højere risiko for sygefravær Risikoen er mellem 31 og 57 % højere for de medarbejdere der vurderer arbejdet som moderat eller meget fysisk anstrengende sammenlignet med kolleger, der ikke vurderer, at arbejdet er fysisk anstrengende. Det viser resultaterne fra et studie, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA har gennemført Fysiske krav overstiger medarbejderens kapacitet Høje fysiske krav i arbejdet øger risikoen for, at medarbejderne får nedsat arbejdsevne og længerevarende sygefravær. Årsagen er muligvis, at de fysiske krav i arbejdet overstiger den enkelte medarbejders fysiske kapacitet (fx muskelstyrke og kondition), hvorved arbejdet bliver fysisk anstrengende. Formålet med dette studie var at undersøge risikoen for længerevarende sygefravær ud fra, hvor fysisk anstrengende plejearbejdere, som fx SOSU personale, vurderer deres arbejde. (kilde: arbejdsmiljøviden, ) Nu ringer kollegaen til den syge Antallet af langtidssyge medarbejdere er faldet fra 830 til ca. 100 i Holbæk Kommune. En lang række initiativer under projektet Fra fravær til fremmøde har fået sygefraværet blandt Holbæk Kommunes ansatte til at falde fra gennemsnitligt 17 til 13 dage om året. Et af initiativerne er de svære samtaler med sygemeldte medarbejdere. Blandt andet har samtlige ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter været på kursus i den professionelle samtale, ligesom der er arbejdet med trivslen generelt. Et af de steder hvor man virkelig har fået skovlen under fraværet, er i Vej og Park afdelingen. Som led i kulturændringen har medarbejderne fået en nøglerolle. De skal vise omsorg og for eksempel ringe til de nærmeste kolleger, når de er syge. Vi synes det er vigtigt at fortælle, at kollegaen er savnet, så vedkommende ikke føler sig glemt. Naturligvis er der plads til at være syg, men det er vigtigt at den ansatte føler sig knyttet til arbejdspladsen, fortæller en tillidsmand. (kilde: dknyt, )

29 Arbejde i røgfyldte hjem er stadig et problem 29 Hjemmehjælpere, pædagoger og andre, der arbejder i borgernes private hjem, kan være udsat for tobaksforurenet luft. Selv om Lov om røgfri miljøer i 2007 forbød rygning indendørs på arbejdspladser, er der stadig offentlige medarbejdere, der udsættes for passiv rygning. Det er dem, der arbejder i borgernes egne hjem. Man kan nemlig ikke forbyde folk at ryge hjemme hos dem selv. De fleste borgere er hensynsfulde og lufter ud, inden de får besøg. Men udluftning fjerner ikke alt. Der er stadig stoffer tilbage fra røgen i boligen, som kan være generende eller skadelige, hvis påvirkningen er tilstrækkelig stor. Dilemma mellem forskellige hensyn og love Nogle gange bliver problemerne næsten uløselige, fordi der er en grundlæggende konflikt mellem tre love: Serviceloven, Sundhedsloven og Arbejdsmiljøloven. På den ene side har kommunen pligt til at yde hjælp til borgeren. På den anden side har den også pligt til at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø, og der er ikke rigtig nogen opskrift på, hvordan man forholder sig til det dilemma. Røg bliver ikke anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet hører ikke om problemerne. I deres vejledning står der, at kommunerne må forbyde rygning i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i en privat bolig. Vi oplever ingen klager på området. Det er vores indtryk, at vejledningen efterleves, og at kommunerne er gode til at lave aftaler med borgene, udtaler tilsynschef fra Arbejdstilsynet. Til det svarer en kommunal arbejdsmiljøkonsulent: Folk kontakter ikke Arbejdstilsynet om det her, for de får sjældent en løsning ud af det, som de bryder sig om. Man lever med det eller forsøger selv at finde en løsning. Indsats i Branchearbejdsmiljørådet Medarbejderne kontakter heller ikke de faglige organisationer. Det oplyser en faglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund. Alligevel vil de gøre noget. Det er et dilemma, socialpædagogerne står i hver eneste dag ikke mindst i psykiatrien. Vi har ikke en gylden løsning, men vi må begynde af tale om det, udtaler konsulenten. Branchearbejdsmiljørådet, BAR Sosu har med strategiplanen for 2020 valgt at fokusere på bl.a. udsættelse for passiv rygning, når de ansatte arbejder i borgernes private hjem. (kilde: Indeklimaportalen, ) Kommunalt ansatte stopper rygning Fra 2014 skal Holbæk Kommune være en helt røgfri arbejdsplads. Det ønsker kommunens eget Hovedudvalg, og byrådet har netop besluttet at bakke ønsket op det oplyser kommunen. Medarbejderne foreslår, at det ikke skal være tilladt at ryge overhovedet i arbejdstiden heller ikke udenfor som det nu er tilfældet.

30 På vejen frem mod det totale rygestop vil der blive gennemført en række pilotprojekter med forskellige rygepolitikker, og den nuværende rygepolitik skal evalueres. Samtidig vil de medarbejdere, der ønsker at stoppe med at ryge, få tilbudt en bred vifte af hjælp. Med byrådsbeslutningen går en proces nu i gang, som skal skabe den ny rygepolitik, bl.a. skal overenskomstmæssige forhold undersøges nærmere. (kilde: dknyt, ) 30

31 Arme Ben Bryst Bækken Fingre Fod Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Flere Andet (psykisk) Åndedrætsorganer I alt 31 BILAG A: Arbejdsskader år 2012 i Regionskommunens virksomheder Virksomhed BAT Bofa 1 1 Borger og Sundhed Bornholms FamilieCenter Bornholms Heldagsskole Bornholms Plejehjem og -centre Bornholms Ungdomsskole Børne- og Skolesekretariatet 1 1 Børnenes Dagpleje og Pladsformidling 1 1 Dagtilbud Midt Dagtilbud Nord Dagtilbud Vest Dagtilbud Øst DeViKa 1 1 Døgnplejen Bornholm Hans Rømer Skolen Jobcenter Bornholm Kildebakken

32 Arme Ben Bryst Bækken Fingre Fod Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Flere Andet (psykisk) Åndedrætsorganer I alt 32 Virksomhed Klintebo Kommunikationscenter Bornholm Nexøhuset Paradisbakkeskolen Plejecenter Snorrebakken Politisk & Administrativt Sekretariat 1 1 Psykiatri og Handicap Røbo Rønne Botilbud 1 1 Rønneskolen SACS Skole Nord UngeCenter Bornholm Vej & Park Bornholm Økonomi og Analyse 1 1 I alt:

33 33 BILAG B: Arbejdsskader 2012 fordelt på personale/fravær Personale Antal skader i alt Fordelt på fravær: Uden fravær Fravær 1-3 dage Fravær 4-14 dage Fravær over 14 dage Arbejdsmand/Specialarbejder Beskæftigelsesvejleder 1 1 Chauffør Dagplejer 1 1 Driftsleder/-assistent (forsyn. Virk. M.fl.) 1 1 Fleksjob 1 1 Fysioterapeut 1 1 Gartner 1 1 Hjemmehjælper 2 2 Håndværker 2 2 Kontorpersonale (alle) Koordinator 1 1 Køkken-/ernæringsassistent 1 1 Leder (område/virk./fag./team) Lærer Mekaniker Omsorgs-/Aktivitetsmedarbejder Pedel 1 1 Person i aktivering (jobtræning) 3 3 Plejepersonale Fravær over 1 mdr. 33

34 34 Personale Antal skader i alt Fordelt på fravær: Uden fravær Fravær 1-3 dage Fravær 4-14 dage Fravær over 14 dage Praktikant Pædagog/-medhjælper, Klubmedarb Rengøringsmedarbejder 1 1 Skovridder, -foged, -arbejder Socialrådgiver, beskæftvejl., børnesagsbhdl. 4 4 Sosuassistent/-hjælper Sygehjælper Sygeplejerske 5 5 Teknisk servicemedarbejder Vejmand Vikar 1 1 Øvrige I alt: Fravær over 1 mdr. 34

35 Arme Ben Bryst Bækken Fingre Fod Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Flere Andet (psykisk) Åndedrætsorganer I alt 35 BILAG C: Arbejdsskader år 2012 fordelt på personale/skadet legemsdel Personale Arbejdsmand/Specialarbejder Beskæftigelsesvejleder 1 1 Chauffør 2 2 Dagplejer 1 1 Driftsleder/-assistent (forsyn. Virk. M.fl.) 1 1 Fleksjob 1 1 Fysioterapeut 1 1 Gartner 1 1 Hjemmehjælper 2 2 Håndværker Kontorpersonale (alle) Koordinator 1 1 Køkken-/ernæringsassistent 1 1 Leder (område/virk./fag/team) Lærer Mekaniker Omsorgs-/aktivitetsmedarbejder Pedel

36 Arme Ben Bryst Bækken Fingre Fod Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Flere Andet (psykisk) Åndedrætsorganer I alt 36 Personale Person i aktivering (jobtræning) Plejepersonale Praktikant Pædagog/-medhjælper, Klubmedarb Rengøringsmedarbejder 1 1 Skovridder/-foged/-arbejder Socialrådgiver., beskæftvejl., børnesagsbhdl Sosuassistent/-hjælper Sygehjælper Sygeplejerske Teknisk Servicemedarbejder 2 2 Vejmand Vikar 1 1 Øvrige I alt:

37 Færdsel, kørsel/gang Løft personer/ting Arbejdsprocesser, Mask./værktøj Arbejde i højden Kontaktsituationer, klient/elev/borger m.fl. Diverse/andet 37 BILAG D: Arbejdsskader år 2012 fordelt på fraværsskader/skadessituation Arbejdsskader med fravær Situationer, hvor skaden opstod Virksomhed I alt 1-3 dage 4-14 dage > 14 dage > 1 måned BAT Bofa Borger og Sundhed Bornholms Familiecenter Bornholms Plejehjem og -centre Børnenes Dagpleje og Pladsformidling Dagtilbud Midt Dagtilbud Nord Dagtilbud Vest Dagtilbud Øst Døgnplejen Bornholm Hans Rømer Skolen Jobcenter Bornholm Kildebakken Klintebo Kommunikationscenter Bornholm

38 Færdsel, kørsel/gang Løft personer/ting Arbejdsprocesser, Mask./værktøj Arbejde i højden Kontaktsituationer, klient/elev/borger m.fl. Diverse/andet 38 Arbejdsskader med fravær Situationer, hvor skaden opstod Virksomhed I alt 1-3 dage 4-14 dage > 14 dage > 1 måned Nexøhuset Paradisbakkeskolen Plejecenter Snorrebakken Psykiatri og Handicap Røbo Rønneskolen SACS Skole Nord UngeCenter Bornholm Vej & Park Bornholm I alt:

39 BILAG E: Fraværsstatistik 2012 Fagområder og virksomheder 39 Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) Antal medarbejdere med sygdom Antal medarbejdere Andel syge (%) Samlet fravær (dg.) Sygdomsfravær (dg.) Samlet fravær (%) Sygdomsfravær (%) Sygdomsperioder Organisatorisk enhed % % % Bornholms Regionskommune 2, , , ,15 16,15 3, Bornholms Regionskommune 1, ,00 77,00 4,00 9,60 0,50 3 Fagområde Børn og Skole 2, , , ,40 13,70 3, Fagområde Social og Sundhed 2, , , ,27 18,53 4, Fagområde Borgere og Beskæftigelse 1, , , ,09 17,19 3, Fagområde Teknik og Forsyning 3, , , ,25 16,20 3, Økonomi og Erhverv 1, , ,16 828,14 15,92 2, Øvrige ,50 6,39 Å-slettes 33 10,00 7,38 Organisatorisk enhed 39, ,00 259,86 78,00 21,17 6,