Bilag 2 - Tekniske specifikationer

Transkript

1 Pier 4, Felt 5.2 A C + P Arealudvikling Aarhus, De Bynære Havnearealer 1. maj Korrigeret version dateret Aarhus Kommune Arealudvikling Aarhus Pakhus 27 Nordhavnsgade Aarhus C Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C

2 1. Affaldsløsninger Indholdsfortegnelse 1 Affaldsløsninger Husholdningsaffald Teknisk beskrivelse af stationært affaldssug Forsyningsforhold Entreprisegrænse for grundvand og overfladevand (regnvand) Entreprisegrænse for vand Entreprisegrænse for fjernvarme Entreprisegrænse for el og kommunikation Geotekniske forhold Forureningsforhold Eksisterende konstruktioner i havnearealer Byggemodningsarbejder Bortskaffelse af forurenet jord Bortskaffelse af resterne af tidligere kystværn Etablere byggegrube Etablering offentlige færdselsarealer og opholdsareal på Pier 4, Felt 5.2 A-C og Parkeringskælder Veje, pladser og forsyningsledninger Parkeringskælder og rampe mv Byggepladsplan Forudsætninger for arealanvendelse Skibstransport og kajanlæg Byggefelter Supplerende byggepladsarealer Parkering og tilkørselsforhold Parkering Tilkørselsforhold Miljøvenligt byggeri Aarhus Kommunes intentioner Krav til tilbud Særlige formkrav til købers projektmateriale... 31

3 1. Affaldsløsninger 1 Affaldsløsninger 1.1 Husholdningsaffald Da den udbudte ejendom Felt 5.2 A C alene skal anvendes til beboelse, skal der etableres husholdningsaffaldsordning i henhold til Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Affaldsordningerne for husholdningerne skal være i overensstemmelse med det til en hver tid gældende regulativ for husholdningsaffald i Aarhus Kommune. Affaldsregulativet er vedlagt i bilag 4.1. For boligerne på De Bynære Havnearealer etableres en fælles affaldsløsning i form af et stationært affaldssugeanlæg. Affaldsløsningen omfatter restaffald og papir. Boligerne er omfattet af en tilslutningspligt til anlægget. Den fælles affaldsløsning etableres og drives af De Bynære Havnearealers Affaldsværk A/S (DBHA). Selskabet drives på hvile-i-sig-selv vilkår. DBHA afholder som udgangspunkt alle investering i rørføring og teknisk udstyr frem til skakttilslutning. Der betales et tilslutningsbidrag pr. bolig på 0 kr. ved idrifttagelse i 2012 eller 2013, 500 kr. pr. bolig ved idrifttagelse i 2014, kr. pr. bolig ved idrifttagelse i 2015, osv. Stigende med 500 kr. pr. år indtil maks ,00 kr. Tilslutningsafgiften er beregnet alene for General Net frem til tilslutningspunkt ved brofæstet. General Net og Inlet Net projekteres og udføres af DBHA fra tilslutningspunkt, når forudsætningerne kendes. DBHA tilbyder en omkostningsbestemt lejeløsning herfor. Fordelingen sker efter en accepteret fordelingsnøgle (antal boliger). Tilslutningsbidrag, lejebeløb og lignende opkræves af DBHA. Renovationsgebyret, der fastsættes af Aarhus Byråd, og som består af et boligbidrag samt et gebyr for indsamling og bortskaffelse af dagrenovation, opkræves af AffaldVarme Aarhus hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen. Grundkøberne for Felt A - C skal acceptere en deklaration vedrørende ejendommens tilslutning til dagrenovationsordningen. Grundejeren skal tåle, at der på ejendommen foretages de til etablering af anlægget fornødne installationer, at der på ejendommen nedgraves stikledninger til brug for tilslutning af omkringliggende ejendomme til affaldsanlægget, samt at der i givet fald tinglyses en servitut om forpligtelsen til at tåle en sådan stikledning på ejendommen. DBHA er desuden berettiget til at efterse, vedligeholde og forny disse installationer. Øvrige betingelser og vilkår kan rekvireres på selskabets adresse Bautavej 1a, 8210 Århus V, eller via selskabets hjemmeside Teknisk beskrivelse af stationært affaldssug Kort om princippet Dagrenovationslignende affald falder gennem en traditionel affaldsskakt ned i et magasinrør i kælderniveau. Et stålrør med en afspærringsventil er tilsluttet magasinrøret. Affaldet suges bort gennem stålrøret, når ventilen åbnes, og ender på bydelspladsen i en fælles opsamlingscontainer. Dette sker automatisk. Terminal Terminal etableres midlertidigt på bydelspladsen, og den består af et antal opsamlingscontainere til dagrenovation og papir samt en maskincontainer med styring. Affald fra skaktene og papir fra papirindkastene ender her.

4 1. Affaldsløsninger General Net (Hovedrøret) Langs nordsiden af Bernhardt Jensens Boulevard er udlagt et ø406 mm stålrør med afgreninger til de enkelte byggerier. Rørsystemet består udover stålrøret af styrekabel og pneumatikslange. Inlet Net Inlet Net er betegnelsen for det ventil- og rørsystem der etableres "internt" for de enkelte byggerier. Inlet net udføres i et ø355 mm stålrør dimensioneret til min. 30 års levetid. Ventiler er trykluftaktuerede og styringen skal være kompatibel med terminalens styresystem. Inlet Net tilsluttes General Net på anvist sted. I øvrigt projektering i henhold til vejledninger fra DBHA (De Bynære Havnearealers Affaldsværk). Sektionsventiler Strategiske steder på rørsystemet placeres afspærringsventiler for at sektionere anlægget med det formål at mindske indtag af falsk luft fra ikke-tætsluttende ventiler. Det må tåles, at der etableres en sektionsventil på matriklen - enten i brønd i jord eller, hvor det er muligt, ophængt i kælder. Transportluftventiler Yderst på de enkelte rørafgreninger etableres en transportluftventil, der sikrer tilstrækkeligt med luftindtag. Transportluftventilen er synlig og ca. 1 m i diameter inkl. lyddæmpning. Placeres transportluftventilen i et lukket rum, skal der sikres min. 0,6 m² frit tilluftareal samt servicemuligheder. Affaldsrum Affaldsskakte skal afsluttes i niveau med loft over kælder, så teknisk udstyr for affaldssug kan monteres herunder. Direkte under de enkelte affaldsskakte projekteres et affaldsrum, der kan rumme magasinrør, ventil og styring. Dette rum skal være min. 2 x 1 x 2 m (l x b x h) med magasinrør under affaldsskat i den ene ende og rørføring ud i den anden ende af affaldsrummet. Bygherren skal sikre nem adgang for servicefolk og tilstrækkelig med plads til at kunne servicere anlægget. Bygherren skal sikre min. 0,2 m² frit tilluftareal ind til affaldsrummet. Rørføring ud af bygning kan ske under gulv i jord eller ophængt under loft.

5 1. Affaldsløsninger Der må maksimalt være 50 boliger på en affaldsskakt. Hvis der projekteres flere boliger pr. skakt, skal der etableres en skruetank under skakten for at øge opsamlingskapaciteten. Papirindkast Der skal etableres papirindkast for beboerne enten som vægindkast gennem f.eks. kældervæg eller som fritstående standere i enten terræn eller parkeringskælder. Papirindkastene tilsluttes det øvrige Inlet Net via grenrør. Der må maksimalt være 50 boliger til et papirindkast. Generelt Alle ventiler skal kunne serviceres. Derfor skal bygherren sikre frie adgangsforhold for servicepersonalet.

6 2. Forsyningsforhold 2 Forsyningsforhold Nærværende notat beskriver entreprisegrænser i forhold til Aarhus Kommune, forsyningsselskaberne og grundkøber i relation til byggemodningen. Havnehusene Felt 5.2 A - C Figur 1. Felt 5.2 A - C Notatet behandler entreprisegrænserne for følgende forsyninger: 2.1. Spildevand 2.2. Grundvand og overfladevand 2.3. Vand 2.4. Fjernvarme 2.5. El og kommunikation 2.6. Fælles føringsveje for ledninger i terræn og kældre Teknikskabe af alle slags (el, tele, byens belysning, osv.) skal integreres i bygningerne som følger: Ind til bygningerne er opført, placeres teknikskabene som midlertidige løsninger. Når bygningerne er opført, flyttes teknikskabene fra det offentlige rum til reserveret sokkel i privat matrikel. Jf. Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, side Entreprisegrænse for spildevand Grundarealerne erhverves med tilslutningsbidrag betalt til spildevandsanlæg.

7 2. Forsyningsforhold Havnearealerne har i dag et privat kloakanlæg, hvor spildevand er tilsluttet den offentlige kloak, mens regnvand afledes direkte til havnebassinerne. Grundkøber af Felt 5.2A anlægger og bekoster et fælles spildevandspumpeanlæg i parkeringskælderen der skal betjene Felt 5.2 A-C og parkeringskælder. Grundkøber etablerer pumpeledning til hovedspildevandsledning i Dagmar Petersen Gade. Grundkøber Felt 5.2A udfører tillige med stikledninger frem til sokkelgrund for hhv. Felt B og C jf. Figur 2. Grundkøberen af Felt 5.2 A anlægger og bekoster et spildevandspumpeanlæg for parkeringskælderen. Grundkøberen af Felt 5.2 A-C anlægger og bekoster et, for hvert felt, privat hovedspildevandspumpeanlæg. Fællesspildevandspumpeanlæg i parkeringskælder. Fællesregn- og grundvandspumpeanlæg i parkeringskælder. Figur 2: Fremførte ledninger for hhv. Regn- og spildevand for Felt 5 I øvrigt henvises til gældende betalingsvedtægt for Aarhus Vand A/S.

8 2. Forsyningsforhold Figur 3. Spildevand 2.2 Entreprisegrænse for grundvand og overfladevand (regnvand) Overfladevand (regnvand og grundvand) fra fremtidige tagflader, terrænbelægninger og kældre bortledes gennem et af grundkøber etableret regnvandsanlæg på eget grundareal. Overfladevand samles i et udløb, der tilsluttes den offentlige regnvandsledning i Dagmar Petersens Gade Grundkøber af Felt 5.2A anlægger og bekoster fælles grundvand- og overfladevandspumpebrønd i parkeringskælder for opsamling vedr. Felt 5.2 A-C og parkeringskælder. Grundkøber etablerer pumpeledning til hovedregnvandsledning i Dagmar Petersen Gade. rundkøber Felt 5.2A udfører tillige med stikledninger frem til sokkelgrund for hhv. Felt B og C jf. figur 2 Grundkøber af Felt 5.2 A etablerer afvanding for grundvand og overfladevand for parkeringskælder og afholder alle omkostninger forbundet hermed. Oppumpet rent vand fra byggegrube eller kælder skal som udgangspunkt ikke behandles administrativt som spildevand, såfremt dette udledes til havet. For udledning til havet er det en forudsætning, at der ikke er forurenende stoffer, f.eks. okker, suspenderede stof, miljøfremmede stoffer mv. i væsentlig omfang i vandet. Det må ikke på denne baggrund forventes, at der skal udtages vandprøver til analyse på akkrediteret laboratorium til indikation af, om der skulle være problemer med det bortledte vand. For udledning af overfladevand gælder generelt: Der skal etableres sandfang lokalt, så tæt som muligt på kilden/udløbet. Alle nedløbsbrønde i terræn skal etableres med sandfang. På alle delarealer, hvor der er særligt risiko for olie- og benzinspild, skal etableres olie/benzinudskiller. For øvrige arealer er det ikke nødvendigt at etablere særlige renseforanstaltninger, men det forudsættes, at arealerne renholdes ved fejning og lignende.

9 2. Forsyningsforhold Umiddelbart foran tilslutningspunktet til offentligt regnvandsledning skal der sikres mulighed (plads) for at etablere renseforanstaltning for det samlede overfladeafløbssystem. I øvrigt henvises til gældende betalingsvedtægt for Aarhus Vand A/S. 2.3 Entreprisegrænse for vand Betingelser for tilslutning til vandforsyningen under Aarhus Vand A/S er gældende for området. Aarhus Vand har etableret tilslutningssted i Dagmar Petersens Gade og Bernhard Jensen Boulevard. Felt 5.2 Figur 4. Vand Med hensyn til betalingsregler mv. henvises til Aarhus Vands hjemmeside, Entreprisegrænse for fjernvarme De Bynære Havnearealer er omfattet af fjernvarmetilslutningspligten i området. Tilslutningspligten vil blive anført i den lokalplan, der kommer til at gælde for området. Betingelserne for tilslutning til fjernvarmeforsyningen under Aarhus Kommune, Affald Varme, er gældende for området. Opmærksomheden henledes blandt andet på gældende version af dokumenterne Bestemmelser for Fjernvarmelevering og Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. Bestemmelser for Fjernvarmelevering og Tekniske bestemmelser for Fjernvarmelevering er gældende forud for nærværende notat i tilfælde af eventuelle uoverensstemmelser. Forsyningsselskabet projekterer og etablerer hovedledning og stikledninger. Stikledninger afsluttes umiddelbart inden for ejendommens ydermur med hovedhaner og måler.

10 2. Forsyningsforhold Forbrugeren (grundkøberen) betaler investeringsbidrag samt et stikledningsbidrag for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Investeringsbidragets størrelse kan beregnes på baggrund af takstblad fra forsyningsselskabet. Vedr. stikledningsbidragets størrelse henvises til Aarhus Kommune, Affald Varme, for yderligere oplysninger. investeringsbidrag stikledningsbidrag forholdsmæssig andel af den fælles stikledning 2.5 Entreprisegrænse for el og kommunikation Betingelser for tilslutning til elforsyningen under NRGi er gældende for området. Der henvises til Tilslutningsbestemmelser for EL, NRGi Net A/S. Det anføres, at Tilslutningsbestemmelser for EL er gældende forud for nærværende notat i tilfælde af eventuelle uoverensstemmelser. Transformerstationer og kabelskabe må i henhold til Delområdeplan og Lokalplan for området ikke placeres i det fri eller på offentlige arealer. Transformerstationer og kabelskabe skal integreres i bygningerne. Placering og indretning aftales mellem grundkøber og NRGi i projekteringsfasen. Kontakt NRGi Netservice Planlægning og Projektering på tlf Stikledning er indeholdt i det opkrævede tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget størrelse fremgår af takstblad, der indeksreguleres en gang årligt. Takstbladet er frit tilgængeligt på NRGi s hjemmeside. NRGi Net etablerer fælles stikledning fra transformerstationen; typisk én fælles stikledning pr. bygning. Alle føringsveje i bygningen inklusiv spuns- og/eller sokkelgennemføring mod offentligt areal skal etableres af bygherre. Føringsvejene skal godkendes af NRGi Netservice. Indgangsfeltet i hovedtavlen skal ligeledes godkendes af NRGi Netservice. Bilag: TILLÆG NR. 4 Spildevandsplan , dateret 29. oktober 2007 er vedlagt i bilag 4.1 Aarhus Kommune, De Bynære Havnearealer, Afløbsstruktur, dateret den er vedlagt i bilag 4.1 Bygherrevejledning, Retningslinjer for udarbejdelse af kloakprojekter.

11 3. Geotekniske forhold 3 Geotekniske forhold Nærværende notat omhandler geotekniske forhold på Pier 4, Felt 5.2 A-C og Felt P. Aarhus Kommune, De Bynære Havnearealer, har ladet udføre placeringsundersøgelser, hvis resultater fremgår af Rapport nr. 11, dateret , GEO projekt nr Rapportens afsnit resumeres kort nedenfor. 2. Baggrund og formål Baggrund og formål med undersøgelserne beskrives. 3. Undersøgelser Der redegøres for undersøgelsernes omfang og undersøgelsesmetoder. Placering af undersøgelsespunkter fremgår af rapportens bilag Eksisterende forhold De eksisterende forhold og områdets historik beskrives, herunder art af fyld, der er anvendt i forskellige områder. Skønnet placering af forskellige typer fyld fremgår af rapportens bilag 11.57, hvor også skønnet placering af gamle moler, kystsikringer m.m. er vist. 5. Bund- og grundvandsforhold De trufne bundforhold beskrives, herunder niveauet for overside af det tertiære ler. 6. Fundering På grund af den fede ler skal funderingsprojektet behandles i geoteknisk kategori 3. Alt byggeri af nogen betydning skal pælefunderes. Afsnittet angiver forventet pælebæreevne for enkeltstående pæle for forskellige pælestørrelser og længder i de forskellige områder. 7. Sætningsforhold De forventede sætninger for belægninger fra opfyldningen på arealet forventet at blive små og i størrelsesordenen mm og op til maksimalt 50 mm, hvor fyldlagene er mest ugunstige. 8. Jordtryk og indfatningsvægge Opfyldning på området vil give øget jordtryk på eksisterende kajindfatninger, hvilket der skal tages højde for ved vurdering af konstruktionerne. Dette er ikke relevant for det udbudte areal. Afsnittet oplyser styrkeparametre til brug for dimensionering af indfatningsvægge, samt eksempler på ankerkræfter og snitkræfter i nye indfatningsvægge ved kanaler. 9. Tørholdelse af byggegruber mv. Udgravning under grundvandsspejlet vil kræve grundvandssænkning. Omfanget af grundvandssænkningen afhænger af udgravningsdybden og lokaliteten. Der kan enten blive tale om pumpning fra gravede filterbrønde suppleret med dræn, sugespidsanlæg og/eller borede filterbrønde. Omfanget skal fastlægges ved nærmere undersøgelser senere. Permanent tørholdelse af kældre foreslås udført ved at udføre kælderkonstruktionerne vandtætte. 10. Bemærkninger Det oplyses, at de beregninger, som ligger til grund for bæreevner og jordtryk, er udført på et konservativt grundlag. Specielt ved jordtryksberegningen på indfatningsvægge skønnes det, at der er mulighed for at opnå mere gunstige resultater ved mere nøjagtige, supplerende undersøgelser.

12 3. Geotekniske forhold I forbindelse med projektering af kystsikringsarbejderne for Pier 4 er der udført supplerende, geotekniske undersøgelser i havbunden langs kystværnet mod N og Ø. Rapport nr. 8, fra GEO vedlægges til orientering, men er næppe af større relevans for nærværende lokalitet. I forbindelse med udførelsen af byggemodningsprojekt for Nordhavnen er der endvidere udført supplerende geotekniske undersøgelser, herunder undersøgelser for de fremtidige broer over kanalerne. Rapport nr. 1, dateret , fra Grontmij / Carl Bro vedlægges til orientering. Bilag: Rapport nr. 11, dateret , GEO projekt nr : Rapport nr. 8, dateret , GEO projekt nr : Rapport nr. 1, dateret , Grontmij / Carl Bro

13 4. Forureningsforhold 4 Forureningsforhold I forbindelse med udbud af Pier 4 i det nordlige område er der foretaget en overordnet klassifikation af fyldet i området. Den overordnede vurdering af miljøforholdene er udført af COWI med henblik på at give tilbudsgiverne et overordnet indtryk af fyldets forureningstilstand og dermed forbedre mulighederne for tilbudsgiverne til at vurdere bortskaffelsesomkostningerne. Der henvises til Bilag under nærværende Miljøvurdering af byggefelt 5, Pier 4, dateret 4. januar De nærmere vilkår for dokumentation og bortskaffelse af overskudsjord skal efterfølgende aftales med Aarhus Kommune, Virksomheder og Jord. Bilag: Miljøvurdering af byggefelt 5, Pier 4. dateret 4. januar 2011, vedlagt i bilag 4.1

14 5. Eksisterende konstruktioner i havnearealer 5 Eksisterende konstruktioner i havnearealer Aarhus Havn har gennem årene undergået en større udvikling med talrige udvidelser og udbygninger. I de nuværende havnearealer vil man derfor i undergrunden støde på rester af gamle kystværn, skjulte kajindfatninger med aflastningsplader i beton understøttet af pælefundamenter til afstivning af kajkonstruktionerne, fundamenter fra tidligere bygninger samt diverse installationer mv. Felt 5.2 Forventet lokalisering af begravet gl. molekonstruktion Figur 5. Omfang af forventet gl. kystværn/molekonstruktion I nærværende illustration og vedlagte bilag er vist eksempler på tidligere kystværn og kajindfatninger, som der skal tages hensyn til i forbindelse med projektudviklingen af De Bynære Havnearealer.

15 5. Eksisterende konstruktioner i havnearealer Søsten og håndsten er søgt fjernet i udstrækning i 2 meters bredde langs Dagmar Petersens Gade i forbindelse med anlæggelsen af denne. Det er dog en erfaring, at der kan forekomme rammehindringer dette til trods. Figur 6. Forebyggende arbejder udført langs Dagmar Petersen Gade

16 5. Eksisterende konstruktioner i havnearealer Figur 7. Snit af tidligere Sverigesgade nu Dagmar Petersens Gade For at tilvejebringe et overblik over omfang og lokalisering af tidligere kystværn, eksisterende kajindfatninger, aflastningsplader, pælefundamenter, efterladte fundamenter og større installationer i Nordhavnens arealer har Bascon udarbejdet: Tegn Oversigtsplan Nordhavnen Eksisterende kystværn, konstruktioner og installationer under terræn Oversigtsplanen er baseret på oplysninger indhentet hos Aarhus Havn i form af tegninger, rapporter mv. Oversigt over Havnens tegninger mv. er vedlagt som bilag. Der gøres opmærksom på, at Tegn og Havnens tegninger kun viser havnens egne el- og kloakledninger i terræn. Ledningsoplysninger for alle øvrige installationer skal derfor indhentes hos forsyningsselskaberne i Aarhus. Bilag: Havnens tegninger; tegninger ses af vedlagte cd-rom Tegn Oversigtsplan Nordhavnen, vedlagt i bilag GMBC Hovedprojekt, Byggemodning Dagmar Petersen Gade.

17 5. Eksisterende konstruktioner i havnearealer Tegningsoversigt Aarhus Havns tegninger 6.41 Mastefundament (princip) 1835a Kaj Gl. kystværn for lystbådehavn 3618 Kaj Kystværn Pier Kaj Kaj Kaj Kystværn Pier Borrebæk kloak, Kaj Kaj 45, Kajmure, Pier Kaj Kaj Kaj Kaj 5, 7, 9 og Kaj Kaj 51, Kaj Kaj 61 og Kaj Kaj Kaj Kaj Kaj Kystværn Pier 4 og Vestre mole Vestre mole 9668 Kaj 79-83, samt Kaj Kaj Kaj og 81-83, udløb

18 5. Eksisterende konstruktioner i havnearealer Tegningsoversigt Aarhus Havns tegninger Kaj Detail udløbsledning Kaj Færgeleje Pier 3, oversigtsplan Færgeleje Pier 3, Konstruktionsplan Færgeleje Pier 3, Kajindfatning Opfyldningsmaterialer Gamle kystværn, Nordhavn Nedbrydning af bygninger Opbrydning på Pier Opbrydning på Pier Opbrydning på Pier Opbrydning på Pier 1 Elnordhavn X Havnekort marts 2006 Kloaknordhavn X Ledningsplan for Nordhavnen (Uddrag af Havnens grundkort med kloak og el, 3 Nordhavn

19 6. Byggemodningsarbejder 6 Byggemodningsarbejder Nærværende notat beskriver, hvilke arbejder i relation til byggemodningen der skal varetages og afholder omkostningerne til de pågældende byggemodningsarbejder på Pier 4, Felt 5.2 A-C og parkeringskælder, i forbindelse med udbygningen af De Bynære Havnearealer i Nordhavnen. Byggemodningsarbejder, der varetages af grundsælger, Aarhus Kommune, markeres med Byggemodningsarbejder, der varetages af grundkøber, markeres med Felt 5.1 Figur 8. Oversigt Notatet begrænser sig til grundarealerne, Pier 4, inden for entreprisegrænsen, Felt 5.2 A-C, samt parkeringskælder. Notatet behandler følgende emner: 1. Fjernelse af eksisterende belægninger, installationer og konstruktioner 2. Bortskaffelse af forurenet jord 3. Bortskaffelse af resterne af tidligere kystværn 4. Etableret byggegrube 5. Etablering offentlige færdselsarealer og opholdsareal på Pier 4, Felt 5.2 A-C og terræn på parkeringskælder 6. Veje, pladser og forsyninger 7. Parkeringskælder og rampe mv. 6.1 Fjernelse af eksisterende belægninger, installationer og konstruktioner

20 6. Byggemodningsarbejder I forbindelse med salget af grundarealerne vil følgende arbejder og anlæg være udført, inden grundarealet overdrages til grundkøber eller efter nærmere aftale: Nuværende bygninger inkl. fundamenter er fjernet. Lysmaster ekskl. mastefundamenter er fjernet. Portaler, skilte og tavler er fjernet. Elinstallationer over og under terræn er frakoblet. Rester af gl. kystværn langs Dagmar Petersen Gade er søgt fjernet i et spor langs skellet. Grundsælger etablerer byggegrubespuns langs Dagmar Petersen Gade til sikring af vej og forsyningsledninger. Det pålægges grundkøber Pier 4, Felt 5.2 A, at stå for alle øvrige byggemodnings- og anlægsarbejder i forbindelse med klargøring af Felt 5.2 A-C og gårdrummet samt parkeringskælder mellem byggefelterne. Klargøringen omfatter blandt andet: Fjernelse af belægninger. Bortskaffelse af konstruktioner og bygværker under terræn. Bortskaffelse af mastefundamenter. Fjernelse af regnvands- og spildevandsledninger inkl. brønde. Fjernelse af alle øvrige installationer, anlæg og hindringer i og under terræn, herunder rester af gl. kystværn. 6.2 Bortskaffelse af forurenet jord Grundkøberen af Pier 4, Felt 5.2 A forestår håndteringen og bortskaffelse af forurenet jord i forbindelse med søgegravning for sætning af spuns samt oprensning af byggegruben 5.2 for gl. kystværn. Køber af Felt 5.2 A for refunderet dokumenterede omkostninger hertil af Aarhus Kommune Bortskaffelse af resterne af tidligere kystværn Grundkøber af Felt 5.2 A skal forestå en oprensning af hele Felt 5.2 for gl. kystværn.

21 6. Byggemodningsarbejder Figur 9. Oprensning af gl. kystværn i viste områder. Grundkøber af Felt 5.2 A skal ved oprensningen påregne, at udføre forankringer af spunsvægge temporært, som oprensningen foretages. Miljøvurdering af jordbundsforholdene i Pier 4, Felt 5.2 A-C og parkeringskælder dateret 8. januar 2009, revision 2, foretaget af COWI danner grundlag for omfang og karakter af forureningen i området i forbindelse med grundhandelen. 6.4 Etablere byggegrube Grundsælger, Aarhus Kommune, etablerer spuns langs Dagmar Petersen Gade og i skellinje mellem byggefelt 5.1 og 5.2, se figur 10. Spunslinjen vil blive etableret i løbet af 2012.

22 6. Byggemodningsarbejder Figur 10: Spuns sat af Aarhus Kommune Grundkøber af Felt 5.2 A levere og etablere byggegruppe spuns omkring resterende del af byggefelt 5.2. Det vil være forventeligt, at der skal søgegraves 2 steder for at muliggøre spunsning på tværs af gl. kystværn. Se figur 11. Figur 11: Søgegravning og fjernelse af gl. kystværn.

23 6. Byggemodningsarbejder Figur 12: Byggegrube spuns leveret og sat af grundkøber 5.2 A 6.5 Etablering offentlige færdselsarealer og opholdsareal på Pier 4, Felt 5.2 A-C og Parkeringskælder Grundkøberen af Felt 5.2 A forestår etablering af offentlige færdselsarealer og opholdsareal i terræn inden på Felt P og adgang fra Grethe Løchtes Gade og Bernhard Jensen Boulevard. Adgang i terræn fra Bernhard Jensen Boulevard skal koordineres med grundejeren af Felt 5.1. Der henvises til figur 1. Øvrige opholdsarealer, stiforbindelser, der støder op til skellinje mellem Felt 5.1 og 5.2 skal koordineres med grundejer af Felt 5.1. Grundkøberen af Felt 5.2 A etablere ligeledes belysning og afvanding. Det må forventes, at der skal leveres kørefast underlag for brand- og redningskøretøjer i gårdrummet og ovenpå parkeringskælderen. 6.6 Veje, pladser og forsyningsledninger Dagmar Petersens Gade er færdiggjort langs Felt 5, 5.1 og 5.2, med kantsten, belysning og belægninger bortset fra fortovsbelægning mod byggefeltet. Forsyningsledninger i Dagmar Petersens Gade og Bernhard Jensen Gade til De Bynære Havnearealer er ligeledes etableret langs Felt 5, 5.1 og 5.2. Felt 5.1 Felt 5.2

24 6. Byggemodningsarbejder Figur 13. Snit i Dagmar Petersens Gade syd for Ester Aggebos Gade Det skal forventes, at både Grete Løchtes Gade og Ester Aggebos Gade vil være etableret i fuld udstrækning mellem Dagmar Petersens Gade og Bernhard Jensens Boulevard. Grete Løchtes Gade vil være partielt udført, således rabat og fortov mod Felt 5.2 A-C vil afvente færdiggørelse af bebyggelsen. Jette Tikøbs Plads Pier 4 Felt 5 Nikoline Kocks Plads Figur 14. Veje og pladser, der udføres af Aarhus Kommune 6.7 Parkeringskælder og rampe mv. Grundkøber af Felt 5.2 A opfører en parkeringskælder beliggende i Felt 5.2, samt færdig belægnings og gartner entreprise på tag/terrændækket over parkeringskælder.

25 6. Byggemodningsarbejder Skellet mellem Felt 5.2 og 5.1 skal kunne flyttes, såfremt dette måtte være nødvendigt med henblik på at anlægge 69 parkeringspladser. Med hensyn til forhold vedrørende parkeringsforhold og ejerforhold mv. henvises der til Deklaration om parkeringsforhold i materialet. Minimumskrav for Felt P, Parkeringskælder Det endelige valg af materialer og udfaldskrav er betinget af de økonomiske rammer for projektet, hvorfor nedenstående beskrivelse alene kan udlægges som et forventet/ønsket kvalitetsniveau. Afvigelser i det færdige projekt må forventes at forekomme. Konstruktion: Parkeringskælderen forudsættes, opført som betonbyggeri i præfabrikerede betonelementer og in situ støbt beton. Bygningen projekteres som vandtæt. Overflader: Gulvoverflader forventes udført i asfaltbeton som densiphalt med hvid opstribning af kørebane og parkeringsbåse. Kældervægge fremstår i grå beton for hhv. betonelementer og in situ støbte vægge. Eventuelle lette vægge forventes udført i grå cementbaserede plader som Iverboard. Lofter fremstår i grå beton. Belysning: Belysning vil som minimum opfylde bygningsreglementets krav. Brand: Parkeringskælderen etableres med sprinkling i det omfang, det kræves af bygningsreglement og brandvæsen. Der etableres panik- og nødbelysning i det omfang, der stilles krav fra bygningsreglement og brandmyndighederne. Brandventilation udføres i omfang krævet af bygningsreglement /brandmyndigheder. Sprinklercentral/teknikrum. Øvrig aptering: Spildevandspumpebrønd Bortventilering af kulilte i omfang det er krævet jf. bygningsreglement. Terræn Konstruktion: Tag-/terrændækket over parkeringskælderen består af grå beton-elementer og in situ støbt beton.

26 6. Byggemodningsarbejder Terrændæk skal påregnes udført/dimensioneret for, at der kan køre brand og redningskøretøjer indover i det omfang det kraves af myndighederne Overflader: Der skal etableres befæstede arealer, begrønnede arealer og der skal beplantes med buske og mindre træer. Afvanding: Der skal udføres afvandingssystem for grundvand og overfladevand/regnvand, koblet til det offentlige kloaksystem. Belysning: Det må påregnes parkbelysning af området og dette skal kunne integreres i den færdige terrænbearbejdning.

27 7. Byggepladsplan 7 Byggepladsplan Aarhus Kommune overtager ejendoms- og brugsretten til de tidligere havnearealer etapevis, således at byggefelterne kan udbydes til salg i en nærmere fastsat, løbende proces. I takt med grundsalget overdrages ejendoms- og brugsretten af byggefelterne fra Aarhus Kommune til grundkøberne. Da Aarhus Kommune er i forskud mht. køb af havnearealer, vil der i perioder være større arealer, som er midlertidigt disponible. Det er Aarhus Kommunes opgave i videst mulig omfang at anvende de disponible arealer til indtægtsgivende formål. I første række vil arealerne blive tilbudt anvendt til byggepladsformål, således at grundkøberne har mulighed for at leje byggepladsnære arealer til skurby, materieloplag, parkering osv. Herudover vil arealer blive søgt udlejet til andre midlertidige formål. Havnearealerne udlægges med byggepladsveje, således at adgangen til alle byggefelter bliver bedst mulig. Det er endvidere et stort ønske hos Aarhus Kommune, at transport til og fra byggepladserne i videst mulig omfang sker ad søvejen, hvorfor der reserveres et areal på Pier 4 langs kaj til lodsning og lastning af skibe. I det følgende er der redegjort for forudsætninger og betingelser for arealanvendelsen. Planen vil løbende blive opdateret med de midlertidige lejeaftaler, der indgås. 7.1 Forudsætninger for arealanvendelse Byggepladsveje For at sikre adgangen til de enkelte byggefelter reserveres arealer til byggepladsveje, jf. vedlagte plan. Vejbelægningen er det eksisterende terræn, som det foreligger. Byggepladsvejene må ikke anvendes til parkering eller til oplag af materialer. Snerydning og renholdelse af byggepladsvejene varetages af brugerne. 7.2 Skibstransport og kajanlæg Det er et stort ønske fra Aarhus Kommune, at transporten af byggematerialer til/fra byggepladserne sker med skib via kajanlægget på den nordlige side af bassin 7, Pier 4. Der reserveres et areal til lodsning/lastning ud for kaj 85, 87 og 89. Brug af nævnte kajanlæg til lastning og lodsning af materialer til byggeri på De Bynære Havnearealer er fritaget for skibs- eller kajafgifter. Leverancer til videre forarbejdning før levering til byggeri på De Bynære Havnearealer er ikke omfattet af fritagelsen."

28 7. Byggepladsplan Evt. trodseføring, bugsering etc. skal aftales med Aarhus Havn, hvortil betaling sker iht. gældende takster. Skib eller fartøj skal lastes/lodses umiddelbart efter ankomst og igen forlade kaj, når lastning/lodsning er afsluttet. Der gøres opmærksom på, at der ikke forefindes krananlæg, forsyninger eller installationer af nogen art til brug for lodsning/lastning. Lastnings-/lodsningsarealerne må alene benyttes til kortvarig opbevaring af materialer umiddelbart før og efter skibsanløb. Arealet skal efterlades i rengjort/ryddet stand efter brug. Arealet må ikke anvendes til parkering. Snerydning og renholdelse af arealerne varetages af brugerne. 7.3 Byggefelter Byggefelterne overdrages til grundkøberne, jf. salgsaftale med Aarhus Kommune. 7.4 Supplerende byggepladsarealer Såfremt grundkøberen har behov for yderligere byggepladsareal til skurby, parkering eller materialeoplag, vil der i et vist omfang være mulighed for at leje et areal til byggepladsformål i en nærmere aftalt periode. Areallejen udgør 5 kr./m² pr. måned. Snerydning og renholdelse af arealerne varetages af brugerne.

29 8. Parkering og tilkørselsforhold 8 Parkering og tilkørselsforhold 8.1 Parkering Der er på Felt 5.2 undtaget for reglen om etablering af offentlige tilgængelige parkeringspladser, med henvisning til De Bynære Havnearealer - Trafikplan for de nordlige områder. Jf. Bindende Retningslinjer for Felt 5.2 er der estimeret plads for 69 parkeringspladser i arealet udlagt for parkeringskælder. Det er for de enkelte byggefelter A C muligt og udføre parkeringsmulighed under eget byggefelt, som supplement til antal fordelte parkeringspladser. Cykelparkering etableres på matriklen iht. krav og retningslinjer, der fastlægges i lokalplanen. 8.2 Tilkørselsforhold Den færdige terrænkote på de arealer, der omgiver matriklen/byggegrunden, vil blive ca. +2,50. Der henvises til tegningsmaterialet bilagt beskrivelsen af eksisterende forhold for præcis koteangivelse. Vejadgang til den fremtidige bebyggelse på Byggefelt 5 foregår fra henholdsvis Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard via Grete Løchtes Gade sydvest for bebyggelsen og Ester Aggebos Gade nordøst for bebyggelsen. Fortovsareal og vigepladsareal langs Grete Løchtes Gade og Ester Aggebos Gade ligger uden for matriklen tilhørende Byggefelt 5 og indrettes af Aarhus Kommune således, at af- og pålæsning af varer, afhentning af renovation samt kortvarig parkering kan ske, uden at færdslen på tværgaden hindres.

30 9. Miljøvenligt byggeri 9 Miljøvenligt byggeri 9.1 Aarhus Kommunes intentioner Aarhus Kommune ønsker at inspirere til samt fremme miljørigtigt byggeri. Derfor vil tilbudsgivernes inddragelse af miljøvenlige løsninger i byggeriet indgå som en del af den samlede vurdering af tilbuddene, idet det vil vægte positivt, at der bliver tale om et miljøvenligt, ressourcebesparende byggeri. Det er således et ønske, at der i forbindelse med nybyggeri anvendes skærpede energikrav i forhold til bygningsreglementets bestemmelser, ligesom inddragelse af vedvarende energikilder vil blive prioriteret. Der vil i lokalplanlægningen blive stillet krav om at byggeriet skal opføres som lavenergibyggeri. Det er byggeperioden for det pågældende byggeri, der er afgørende for, hvilket bygningsreglementskrav for lavenergiklasse, der minimum skal opfyldes Eksempelvis kan peges på solvarme og solenergi, herunder anvendelse af passiv solvarme samt anvendelse af varmegenvinding, naturlig ventilation og i øvrigt anvendelse af lavenergiløsninger i materialevalg og indretning. Endelig vil der blive lagt vægt på ressourcebesparende foranstaltninger som eksempelvis opsamling og anvendelse af regnvand samt ressourcebesparende byggeteknikker. 9.2 Krav til tilbud Tilbudsgiver skal redegøre for, hvilke energikrav der vil blive opfyldet i byggeriet, og det skal oplyses, i hvilket omfang der vil blive anvendt vedvarende energi, herunder hvor stor en del af det samlede energiforbrug, der dækkes af vedvarende energi. Ovennævnte redegørelse skal udformes og vedlægges i form af en foreløbig energirammeberegning baseret på det foreslåede byggeri, og der skal specifikt redegøres for, hvilke energi- og ressourcebesparende tiltag der vil blive taget i anvendelse. Endeligt ønskes redegjort for, hvilke øvrige ressourcebesparende tiltag der tages i anvendelse. Den foreløbige energirammeberegning samt øvrige redegørelser for miljøtiltag vil blive inddraget i bedømmelsen af projektet og vil således have væsentlig indflydelse på det endelige valg af tilbud på lige fod med arkitektur, funktion og øvrige kriterier som eksempelvis variation i boligudbud, ejerformer mv.

31 10. Særlige formkrav til købers projektmateriale 10 Særlige formkrav til købers projektmateriale Aarhus Kommune, Sekretariatet for De Bynære Havnearealer, opdaterer løbende tegnings- og modelmaterialet i forbindelse med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Der stilles derfor krav til grundkøber om, at levere nedenstående, forventningen vil være, at projektmaterialet vil være færdigt umiddelbart efter godkendelse i bedømmelsesudvalget. Derfor er det et krav, at følgende projektmateriale udleveres af køberen for hvert enkelt byggefelt på De Bynære Havnearealer: 2D: Situationsplan, opstalter og snit af det aktuelle projekt/konkurrenceområde. - Situationsplanen skal være placeret i de korrekte koordinater (system 34). - Tegningerne skal leveres som DWG-filer. 3D: 3D-model af det aktuelle projekt/konkurrenceområde. Modellen skal indgå i den samlede 3Dhavnemodel og vil derfor primært blive brugt som volumenmodel. Det er hensigten, at 3Dhavnemodellen skal kunne anvendes i flere forskellige programmer, herunder Realtimeprogrammer. - Modellen skal leveres i et format, som kan åbnes eller importeres i 3dsMax uden ekstra ekstensions eller plug-ins (max, dwg, eller 3ds). - Modellen skal som udgangspunkt være indsat i de korrekte koordinater (system 34) og kotehøjder, og måleenheden skal være meter. - Anvendes en anden placering, skal referencepunktet til absolut 0,0,0 i system 34 være indsat/angivet. - Modellen skal fremstå i forholdsvis realistiske farver og/eller materialer. Materialer skal navngives, og alle anvendte bit-maps skal medfølge. - Modellens geometri skal være optimeret ( low-polygon ), og opbygget sådan, at den kan vises/aflæses uden brug af 2-sidede materialer og uden brug af bitmaps. - Evt. indvendige bygningsdele og interiør skal grupperes eller separeres, så man let kan tænde og slukke for dem. Ovennævnte materiale skal opdateres, hvis/når der sker væsentlige ændringer af projektets ydre ramme og/eller fremtoning, og ligeledes når projektet står færdigt. Der vil derfor minimum blive tale om 2 afleveringer ( konkurrenceprojekt i forbindelse m. købet af grunden og færdigt projekt ).