Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse"

Transkript

1 Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

2 Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt i opgørelsen af borgernes stilknytning. Borgernes stilknytning er defineret som det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i 2013, dvs. den indkomst, som personen har haft i flest uger i løbet af året. Indkomstgrundlaget kan både være i form af en lønindkomst eller en offentlig ydelse, som fx kontanthjælp. Se i øvrigt boks B1.1 for en oversigt over klassificeringen af sgrupperne. Ved sammenfald i antal uger prioriteres kategorierne i følgende rækkefølge: 1) Personer i beskæftigelse/uddannelsessøgende, 2) Personer varigt uden for et, 3) Personer i fleksjob, 4) Personer på ledighedsydelse, 5) Personer på sygedagpenge, 6) Ledige [herunder 1) Dagpengemodtagere og 2) Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere], 7) Ikkesparate kontanthjælpsmodtagere og 8) Personer på revalideringsydelse Hvis en person har 26 uger eller mindre på en ydelse vil beskæftigelse/uddannelsessøgende være den dominerende. Hvis en person findes i CPR-registret men ikke kan findes i beskæftigelses- eller ydelsesoversigten, antages det at personen er selvforsørgende og dermed indgår i kategorien Personer i beskæftigelse/uddannelsessøgende. Boks B1.1. Klassificering af tilknytning til et efter dominerende indkomstgrundlag i Arbejdsmarkedskategori Ydelseskoder i DREAM Personer i beskæftigelse/uddannelsessøgende , 511, 522, 651, 652, 661, 521, 412, 413, 881, (Lønindkomst, selvforsørgelse, orlov, ingen ydelseskode uddannelsessøgende) Dagpengemodtagere (inkl. uddannelseshjælp, jobklar , , 211, , 231, 232, 299 samt særlig uddannelsesydelse) Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 130, 131, Ikke-sparate kontanthjælpsmodtagere , 750, (inkl. personer i for-revalidering og ressourceforløb) Personer på revalideringsydelse 760, Personer på ledighedsydelse 740, 741, Personer i fleksjob Personer på sygedagpenge 890, Personer på førtidspension, inkl. skånejob 781, 782, 783 Personer på efterløn, inkl. fleksydelse 611, 621, 622 Geografiske bopælsområder Geografiske områder inddeles efter deres bymæssighed og afstand til med brug af sognetypologi fra Ministeriet for By, Bolig og : Byområder fra på de fra de Ministeriet for By, Bolig og inddeler desuden områderne i småøer. Alle personer i opgørelsen inddeles således på baggrund af deres bopælsadresse den 1. januar 2013 i forskellige geografiske områder. Der findes endvidere en gruppe, hvor det ikke er muligt at Side 2

3 indplacere adresserne i de nævnte grupper. Disse indgår under kategorien ukendte. Småøer samt de ukendt er ikke inkluderet i opgørelserne af de geografiske områder, da der findes for få observationer. Figur B1.1. Danmarkskort over områdetyper anvendt. Kilde: Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse Side 3

4 Psykiatri Der anvendes det grupperede Landspatientregister per 10. marts 2014 i opgørelsen af aktivitet i psykiatrien. Der afgrænses til aktivitet på offentlige sygehuse samt private hospitaler, hvor aktiviteten er offentlig finansieret. I opgørelsen af indlæggelser er der tale om sygehusindlæggelser (ikke de enkelte afdelingsindskrivninger), dvs. at overflytninger imellem afdelinger på et sygehus ikke tæller som flere indlæggelser, hvis de sker samme dag. Opgørelsen dækker over alle indlæggelser, der er påbegyndt i 2013, uafsluttede forløb tæller således også med i opgørelsen (dvs. indlæggelser, hvor patienten ikke udskrives i 2013). I opgørelsen af ambulante besøg og skadestuebesøg indgår alle hhv. ambulante og skadestuebesøg, der er opgjort med et besøg, også hvis en patient har haft flere besøg på en dag. De såkaldte ikke-besøg, der ikke kræver patientens tilstedeværelse samt fysio- og ergoterapeutiske tælles ikke med. Hjemmebesøg, hvor en klinisk person besøger patientens hjem, indgår ligeledes ikke i opgørelsen. Det gennemsnitlige antal sengedage er opgjort for alle sygehusindlæggelser, der er afsluttet i 2013, og antallet af sengedage er opgjort for det samlede forløb for sygehusindlæggelsen. Genindlæggelserne er defineret som en akut indlæggelse, hvor der er gået mindst 4 timer og max 30 døgn siden sidste udskrivning. Der er ikke taget højde for, om diagnosen ved genindlæggelsen er den samme som ved den foregående indlæggelse. Medicinforbrug Lægemiddelsstatistikregistret anvendes i opgørelsen af medicinforbruget. Opgørelsen dækker over alt medicin købt på recept, som er personhenførbart, for fire udvalgte medicingrupper, der bliver brugt til behandling af psykiske lidelser, solgt i De fire medicingrupper udvælges ved hjælp af udvalgte koder fra ATC-klassifikationen. Se boks B1.2. Boks B1.2. Medicingruppering Medicingruppe Antipsykotisk medicin (Medicinen anvendes til behandling af skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse m.m.) Antidepressiv medicin (Medicinen anvendes bl.a. til behandling af depression, samt andre psykiske lidelser som fx panikangst, social fobi, generaliseret angst, tvangstanker (OCD), posttraumatisk stresstilstand og spiseforstyrrelser. Enkelt medicin anvendes endvidere mod neuropatiske smerter.) Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilstande (Benzodiazepiner og lignende. Medicinen bruges også som beroligende medicin og mod kramper inkl. feberkramper. N03AE anvendes endvidere mod epilepsi.) ADHD-medicin (Medicinen bruges også for en mindre dels vedkommende til behandling af narkolepsi) Kilde: Statens Serum Institut. ATC-koder inkl. alle undergrupper N05A N06A (ekskl. N06AX12) N05BA, N05CD, N03AE, N05CF N06BA04, N06BA09, N06BA12 Side 4

5 Antipsykotisk medicin bliver bl.a. brugt i behandlingen af skizofreni, mens antidepressiv medicin bliver brugt i behandlingen af depression og angst, samt en række andre lidelser som fx spiseforstyrrelser. Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde kan desuden anvendes til bl.a. feberkramper. Det er således ikke muligt ud fra medicinforbruget alene at sige noget om, hvor mange der fx har depression eller hvor mange, der har én af de andre lidelser, der kan behandles med samme medicin. Medicinforbruget opgøres som: 1) Antal personer i medicinsk behandling, målt som andelen af personer, som har indløst mindst én recept 2) Mængden af medicin, målt som den definerede døgndosis (DDD) for de personer, som har indløst mindst én recept. Boks B1.3. Definition af DDD Defineret døgndosis (DDD) angiver for hvert lægemiddel en gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person. DDD afspejler derfor ikke nødvendigvis den anbefalede daglige dosis eller den faktiske dosis, som gives til en patient. DDD skal derfor alene betragtes som en måleenhed, der benyttes, når medicinforbruget skal sammenlignes. DDD gør det muligt at sammenligne forskellig lægemidler uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. Det er ikke muligt at tildele en WHO DDD-værdi for alle lægemidler. En række af disse har fået tildelt en national værdi (DDK). Betegnelsen DDD dækker i denne publikation både over officielle DDD-værdier og de nationalt tildelte DDK-værdier. Lægemidler som ikke har hverken officiel DDD-værdi eller nationalt tildelt DDK-værdi tæller dermed ikke med i opgørelsen af mængdesalg målt i DDD. Det gælder bl.a. særligt kræftmidler, cremer og salver. Disse lægemidler opgøres i andre måleenheder som fx gram, styk, pakninger og liter. Kilde: Statens Serum Institut. Udvalgte kroniske sygdomme og skizofreni Personer med disse sygdomme er opgjort på baggrund af de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af registret for udvalgte kroniske sygdomme (RUKS). De foreløbige algoritmer er metoder til at identificere populationen af kronisk syge. Metoden anvender alene registeroplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret til at identificere populationen, dvs. at metoden kan give andre resultater end andre metoder som f.eks. screening. Side 5

6 Bilag 2 Psykiatri Tabel B2.1. Karakteristika for psykiatriske patienter efter antal kontakter, Alle Fordeling af psykiatriske patienter efter antal kontakter 1 psykiatri- 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil patienter Befolkningen år Gennemsnitsalder Køn - Mænd 46,1 48,9 48,4 43,4 43,5 50,3 - Kvinder 53,9 51,1 51,6 56,6 56,5 49,7 Beskæftigede/uddannelsessøgende 28,3 38,6 28,9 26,6 19,0 78,7 Dagpenge 2,6 3,6 2,9 2,4 1,4 3,3 Kontanthjælp (sparate) 1,1 1,8 1,3 0,8 0,4 1,0 Kontanthjælp (ikkesparate) 24,8 21,8 25,1 26,1 26,4 3,3 Ledighedsydelse 1,6 1,5 1,6 1,8 1,6 0,5 Fleksjob 1,9 1,8 2,0 2,3 1,4 1,6 Sygedagpenge 9,3 7,2 7,4 10,1 12,7 1,8 Revalidering 0,9 0,7 0,8 1,1 0,9 0,3 Varigt uden for et Førtidspension 28,9 22,3 29,3 28,3 35,7 6,8 Efterløn 0,6 0,8 0,6 0,5 0,5 2,9 Bopælsområde største 63,5 62,7 61,2 62,5 67,6 60,7 Byområder fra de 15,9 15,8 17,0 16,1 14,9 12,9 på de 9,1 9,8 9,7 9,4 7,6 12,3 fra de 11,4 11,7 12,2 12,0 9,8 13,6 Kilde: Statens Seruminstitut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Antal kontakter måles som summen af antal skadestuebesøg, ambulante besøg og antal sengedag for indlæggelser. Tabel B2.2. Antal personer i den arbejdsdygtige alder, som har været i psykiatrisk kontakt i 2013 Personer med skadestuebesøg Personer med ambulant besøg Personer med Indlæggelse Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. Side 6

7 Tabel B2.3 Brug af psykiatriske sygehusydelser, 2013 Psykiatriske skadestuebesøg Andel personer 1 Antal kontakter pr. patient 2 Psykiatriske ambulante besøg Antal Andel personer 1 kontakter pr. patient 2,3 Psykiatriske indlæggelser Andel personer 1 Antal kontakter pr. patient 2 Beskæftigede/ uddannelsessøgende 0,3 1,5 0,7 9,5 0,2 1,4 Dagpenge 0,7 1,5 1,6 8,3 0,4 1,3 Kontanthjælp (sparate) 1,2 1,5 1,8 6,7 0,8 1,3 Kontanthjælp (ikke-sparate) 4,7 2,0 17,0 12,7 4,1 1,8 Ledighedsydelse 2,0 1,9 8,0 12,3 1,8 1,7 Fleksjob 0,7 1,7 2,5 10,2 0,6 1,5 Sygedagpenge 3,7 1,7 11,9 14,9 3,2 1,6 Revalidering 1,8 1,8 8,0 12,7 1,3 1,7 Varigt uden for et Førtidspension 2,9 2,5 9,6 12,4 3,3 2,2 Efterløn 0,2 1,7 0,4 8,0 0,2 1,5 I alt 0,7 1,9 2,2 11,8 0,6 1,8 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Mindst én kontakt i Blandt personer med kontakt 3 Der ses kun på ambulante besøg der er foretaget i 2013 og gennemsnittet afspejler derfor dette. En patient kan være i et forløb af ambulante besøg hvoraf kun en del af besøgene ligger i 2013, hvormed det kun er disse der tæller med i beregningen. Tabel B2.4 Brug af somatiske sygehusydelser for psykiatriske patienter, 2013 Somatiske skadestuebesøg Andel psykiatrisk e patienter 1 Antal kontakter pr. patient 2 Somatiske ambulante besøg Andel Antal psykiatrisk kontakter e patienter 1 pr. patient 2,3 Somatiske indlæggelser Andel psykiatrisk e patienter 1 Antal kontakter pr. patient 2 Beskæftigede/ uddannelsessøgende 23,4 1,6 43,9 5,6 19,5 1,6 Dagpenge 22,5 1,6 44,9 4,8 18,9 1,6 Kontanthjælp (sparate) 31,5 1,8 39,8 4,5 22,3 1,9 Kontanthjælp (ikkesparate) 24,9 2,0 48,4 5,8 22,3 1,9 Ledighedsydelse 20,0 1,9 58,3 6,5 22,0 1,9 Fleksjob 19,3 1,5 59,0 7,0 20,9 1,8 Sygedagpenge 22,0 1,7 57,3 7,0 23,7 1,9 Revalidering 19,8 1,6 47,5 7,2 21,0 1,7 Varigt uden for et Førtidspension 23,9 2,2 52,1 6,8 25,9 2,3 Efterløn 25,4 1,7 70,0 7,5 34,1 2,2 I alt 23,7 1,9 49,3 6,2 22,6 2,0 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Mindst én kontakt i Blandt personer med kontakt 3 Der ses kun på ambulante besøg der er foretaget i 2013 og gennemsnittet afspejler derfor dette. En patient kan være i et forløb af ambulante besøg hvoraf kun en del af besøgene ligger i 2013, hvormed det kun er disse der tæller med i beregningen. Side 7

8 Tabel B2.5. Andel personer, som har haft mindst ét psykiatrisk skadestuebesøg (pct.) fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,4 0,2 0,2 0,2 0,3 Dagpenge 0,8 0,4 0,5 0,3 0,7 Kontanthjælp (sparate) 1,3 1,0 0,9 0,5 1,2 Kontanthjælp 5,5 2,5 3,9 2,5 4,7 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 2,7 1,1 1,8 0,6 2,0 Fleksjob 1,0 0,4 0,6 0,2 0,7 Sygedagpenge 4,8 2,1 3,0 1,8 3,7 Revalidering 2,3 0,9 2,0-1,8 Varigt uden for et Førtidspension 4,0 1,3 1,9 1,2 2,9 Efterløn 0,3 0,1 0,2 0,1 0,2 I alt 0,9 0,5 0,5 0,3 0,7 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. Anm.: Der er under 10 observationer for personer i revalidering der bor i landdistrikter fra de. Disse indgår således ikke i tabellen. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B2.6. Andel personer, som har haft mindst ét psykiatrisk ambulant besøg (pct.) fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,8 0,8 0,6 0,6 0,7 Dagpenge 1,6 1,9 1,4 1,4 1,6 Kontanthjælp (sparate) 1,7 2,5 2,2 1,9 1,8 Kontanthjælp 16,5 19,6 17,1 17,7 17,0 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 8,2 8,9 7,3 6,8 8,0 Fleksjob 2,8 2,5 2,3 2,1 2,5 Sygedagpenge 12,5 13,1 10,0 10,6 11,9 Revalidering 9,5 7,5 6,1 5,6 8,0 Varigt uden for et Førtidspension 10,6 9,8 7,3 7,1 9,6 Efterløn 0,3 0,5 0,3 0,3 0,4 I alt 2,2 2,8 1,6 1,9 2,2 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B2.7. Andel personer, som har haft mindst én psykiatrisk indlæggelse (pct.) fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,2 0,2 0,1 0,1 0,2 Dagpenge 0,4 0,4 0,3 0,4 0,4 Kontanthjælp (sparate) 0,8 0,8 0,5 0,8 0,8 Kontanthjælp 4,3 3,8 3,5 3,2 4,1 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 2,1 1,5 1,8 0,8 1,8 Fleksjob 0,7 0,6 0,6 0,3 0,6 Sygedagpenge 3,5 3,2 2,6 2,7 3,2 Revalidering 1,4 1,0 1,6 0,7 1,3 Varigt uden for et Førtidspension 3,8 3,1 2,3 2,1 3,3 Efterløn 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 I alt 0,6 0,7 0,4 0,5 0,6 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. Side 8

9 Tabel B2.8. Gennemsnitlig antal psykiatriske skadestuebesøg pr. person 1 fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 1,5 1,4 1,3 1,2 1,5 Dagpenge 1,6 1,3 1,3 1,2 1,5 Kontanthjælp (sparate) 1,6 1,1 1,3 1,2 1,5 Kontanthjælp 2,1 1,5 1,6 1,5 2,0 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 2,0 1,3 1,9 1,6 1,9 Fleksjob 1,8 1,3 1,6 1,1 1,7 Sygedagpenge 1,8 1,4 1,6 1,5 1,7 Revalidering 2,0 1,2 1,5 1,0 1,8 Varigt uden for et Førtidspension 2,7 1,9 2,0 1,6 2,5 Efterløn 1,9 1,5 1,2 1,3 1,7 I alt 2,0 1,5 1,6 1,4 1,9 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Blandt personer med kontakt Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B2.9. Gennemsnitlig antal psykiatriske ambulante besøg 1 fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 10,3 8,1 8,3 7,7 9,5 Dagpenge 8,8 7,1 7,8 7,8 8,3 Kontanthjælp (sparate) 7,6 5,5 6,5 4,2 6,7 Kontanthjælp 13,7 11,3 11,1 10,6 12,7 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 13,4 11,0 12,3 9,6 12,3 Fleksjob 10,8 9,8 10,9 7,9 10,2 Sygedagpenge 16,1 14,1 12,7 12,9 14,9 Revalidering 13,6 12,5 10,9 10,9 12,7 Varigt uden for et Førtidspension 13,4 12,0 10,2 10,2 12,4 Efterløn 7,9 8,0 10,2 6,3 8,0 I alt 12,7 10,9 10,2 9,8 11,8 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Blandt personer med kontakt. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 9

10 Tabel B2.10. Gennemsnitlig antal psykiatriske indlæggelser 1 fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 1,4 1,4 1,3 1,3 1,4 Dagpenge 1,4 1,1 1,1 1,1 1,3 Kontanthjælp (sparate) 1,3 1,1 1,3 1,2 1,3 Kontanthjælp 1,9 1,7 1,7 1,6 1,8 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 1,8 1,3 1,7 1,4 1,7 Fleksjob 1,6 1,2 1,5 1,6 1,5 Sygedagpenge 1,6 1,5 1,5 1,5 1,6 Revalidering 1,9 1,2 1,6 1,1 1,7 Varigt uden for et Førtidspension 2,3 2,1 2,3 2,0 2,2 Efterløn 1,8 1,2 1,1 1,3 1,5 I alt 1,9 1,8 1,8 1,7 1,8 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Blandt personer med kontakt. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B2.11. Gennemsnitlig antal sengedage pr. psykiatrisk indlæggelse afsluttet i 2013 fordelt efter bopælsområde. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 14,2 10,7 13,1 11,8 13,7 Dagpenge 9,1 9,2 8,7 10,8 9,3 Kontanthjælp (sparate) 8,9 9,9 4,1 5,0 8,3 Kontanthjælp 18,6 17,9 17,1 19,0 19,0 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 17,8 19,7 15,1 23,1 18,3 Fleksjob 14,7 18,2 15,7 10,6 14,9 Sygedagpenge 21,1 19,5 20,2 20,5 20,6 Revalidering 12,7 20,9 10,2 19,1 13,2 Varigt uden for et Førtidspension 19,3 25,6 14,4 20,6 20,6 Efterløn 13,2 26,7 27,0 24,5 17,4 I alt 18,0 21,0 15,3 18,3 18,6 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 10

11 Bilag 3 Medicinforbrug Tabel B3.1. Forbrug af medicin købt på recept for de udvalgte psykiske lidelser, fordelt efter stilknytning, Andel indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 7, Dagpenge 14, Kontanthjælp (sparate) 12, Kontanthjælp (ikke-sparate) 39, Ledighedsydelse 43, Fleksjob 30, Sygedagpenge 46, Revalidering 31, Varigt uden for et Førtidspension 44, Efterløn 15, I alt 12, Anm.: Varigt uden for et dækker både over personer på efterløn og personer på førtidspension. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Tabel B3.2 Forbrug af antipsykotisk medicin fordelt efter stilknytning, Andel personer, som har indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 0, Dagpenge 1, Kontanthjælp (sparate) 1, Kontanthjælp (ikke-sparate) 13, Ledighedsydelse 9, Fleksjob 4, Sygedagpenge 9, Revalidering 6, Varigt uden for et Førtidspension 17, Efterløn 1, I alt 2, Anm.: Antipsykotisk medicin dækker bl.a. over medicin til skizofreni og bipolar affektiv sindslidelser. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Side 11

12 Tabel B3.3 Forbrug af antidepressiv medicin fordelt efter stilknytning, Andel personer, som har indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 4, Dagpenge 10, Kontanthjælp (sparate) 8, Kontanthjælp (ikke-sparate) 28, Ledighedsydelse 34, Fleksjob 22, Sygedagpenge 37, Revalidering 24, Varigt uden for et Førtidspension 27, Efterløn 8, I alt 8, Anm.: Antidepressiv medicin anvendes til behandling af depression, panikangst, social fobi, generaliseret angst, tvangstanker, OCD, posttraumatisk stresstilstand og spiseforstyrrelser. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Tabel B3.4 Forbrug af medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde fordelt efter stilknytning, Andel personer, som har indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 2, Dagpenge 4, Kontanthjælp (sparate) 3, Kontanthjælp (ikke-sparate) 11, Ledighedsydelse 13, Fleksjob 11, Sygedagpenge 16, Revalidering 7, Varigt uden for et Førtidspension 21, Efterløn 8, I alt 5, Anm.: Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilstande (Benzodiazepiner og lignende) bruges også som beroligende medicin og som medicin mod kramper inkl. feberkramper. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Side 12

13 Tabel B3.5 Forbrug af ADHD-medicin fordelt efter stilknytning, Andel personer, som har indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 0, Dagpenge 0, Kontanthjælp (sparate) 1, Kontanthjælp (ikke-sparate) 5, Ledighedsydelse 2, Fleksjob 1, Sygedagpenge 1, Revalidering 3, Varigt uden for et Førtidspension 1, Efterløn 0, I alt 0, Anm.: ADHD-medicinen bruges også for en mindre dels vedkommende til behandling af narkolepsi. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Tabel B3.6 Andel personer, som har indløst recept (pct.) for fire udvalgte medicingrupper fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 7,2 7,9 7,0 7,4 7,3 Dagpenge 13,5 15,3 14,2 15,0 14,0 Kontanthjælp (sparate) 11,1 14,6 13,6 13,8 12,0 Kontanthjælp (ikke-sparate) 39,3 41,1 42,5 40,9 39,8 Ledighedsydelse 44,4 44,4 43,5 39,8 43,5 Fleksjob 31,1 29,5 29,4 29,0 30,2 Sygedagpenge 47,1 48,1 43,8 44,5 46,3 Revalidering 32,4 31,2 29,8 28,5 31,2 Varigt uden for et Førtidspension 45,3 45,5 41,9 41,3 44,3 Efterløn 16,1 15,7 13,4 14,2 15,2 I alt 12,2 14,9 11,7 13,1 12,7 Anm.: De fire medicingrupper er: antipsykotisk medicin, antidepressiv medicin, medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde samt ADHD medicin. Side 13

14 Tabel B3.7 Det mængdemæssige forbrug af medicin pr. person for de fire udvalgte medicingrupper fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Anm.: De fire medicingrupper er: antipsykotisk medicin, antidepressiv medicin, medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilstande samt ADHD medicin. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. Tabel B3.8 Andel personer, som har indløst recept (pct.) med antipsykotisk medicin fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,6 0,8 0,5 0,6 0,6 Dagpenge 1,6 1,9 1,3 1,6 1,6 Kontanthjælp (sparate) 1,5 2,1 1,8 1,9 1,7 Kontanthjælp (ikke-sparate) 13,0 15,2 13,3 14,2 13,5 Ledighedsydelse 10,4 10,4 8,0 7,5 9,6 Fleksjob 5,1 4,7 3,9 4,0 4,6 Sygedagpenge 9,7 11,6 8,2 8,4 9,5 Revalidering 7,2 6,0 4,3 4,3 6,1 Varigt uden for et Førtidspension 18,1 19,1 14,1 13,9 17,1 Efterløn 1,2 1,5 1,0 1,2 1,2 I alt 2,4 3,6 1,9 2,4 2,5 Anm.: Antipsykotisk medicin dækker bl.a. over medicin til skizofreni og bipolar affektiv sindslidelser. Side 14

15 Tabel B3.9 Det mængdemæssige forbrug af antipsykotisk medicin pr. person fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder ter Landdistrik- fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Anm.: Antipsykotisk medicin dækker bl.a. over medicin til skizofreni og bipolar affektiv sindslidelser. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. Tabel B3.10 Andel personer, som har indløst recept (pct.) med antidepressiv medicin fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 4,6 5,4 4,8 5,1 4,8 Dagpenge 9,8 11,6 10,9 11,4 10,4 Kontanthjælp (sparate) 7,6 10,5 9,8 10,0 8,4 Kontanthjælp (ikke-sparate) 27,7 29,4 30,3 29,9 28,1 Ledighedsydelse 33,8 35,8 35,1 33,2 34,2 Fleksjob 21,9 22,5 23,0 22,4 22,3 Sygedagpenge 37,9 39,5 36,0 36,8 37,6 Revalidering 24,5 25,8 24,1 23,8 24,4 Varigt uden for et Førtidspension 26,5 28,5 27,7 26,9 27,0 Efterløn 8,9 9,7 8,2 8,7 8,9 I alt 8,0 10,2 8,2 9,2 8,5 Anm.: Antidepressiv medicin anvendes til behandling af depression, panikangst, social fobi, generaliseret angst, tvangstanker, OCD, posttraumatisk stresstilstand og spiseforstyrrelser. Side 15

16 Tabel B3.11 Det mængdemæssige forbrug af antidepressiv medicin pr. person fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder ter Landdistrik- fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Anm.: Antidepressiv medicin anvendes til behandling af depression, panikangst, social fobi, generaliseret angst, tvangstanker, OCD, posttraumatisk stresstilstand og spiseforstyrrelser. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. Tabel B3.12 Andel personer, som har indløst recept (pct.) med medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 2,9 2,8 2,5 2,6 2,8 Dagpenge 4,5 4,5 4,0 4,4 4,5 Kontanthjælp (sparate) 3,5 3,6 2,7 3,3 3,4 Kontanthjælp (ikke-sparate) 11,9 9,7 10,1 9,4 11,2 Ledighedsydelse 15,2 13,6 13,7 10,7 13,9 Fleksjob 12,7 9,9 9,7 9,5 11,2 Sygedagpenge 17,7 16,0 15,0 14,9 16,6 Revalidering 8,7 6,7 6,9 6,1 7,7 Varigt uden for et Førtidspension 23,0 21,5 19,2 19,2 21,7 Efterløn 9,5 8,1 6,9 7,3 8,5 I alt 5,1 5,6 4,3 4,9 5,0 Anm.: Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde omfatter benzodiazepiner og lignende medicin. Disse beroligende medicin bruges også mod kramper inkl. feberkramper. Side 16

17 Tabel B3.13 Det mængdemæssige forbrug af medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde pr. person fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Anm.: Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde omfatter benzodiazepiner og lignende medicin. Disse beroligende medicin bruges også mod kramper inkl. feberkramper. Det er ikke muligt at udskille hhv. angst og kramper. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. Tabel B3.14 Andel personer, som har indløst recept (pct.) ADHD medicin fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder ter Landdistrik- fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,3 0,5 0,3 0,4 0,4 Dagpenge 0,6 0,8 0,7 0,7 0,6 Kontanthjælp (sparate) 0,8 1,4 1,6 1,0 1,0 Kontanthjælp (ikke-sparate) 4,4 6,3 7,3 6,6 5,2 Ledighedsydelse 2,9 2,7 2,5 2,3 2,7 Fleksjob 1,3 1,0 1,1 1,2 1,2 Sygedagpenge 1,9 2,1 1,9 1,9 1,9 Revalidering 4,1 3,8 2,4 3,1 3,7 Varigt uden for et Førtidspension 1,4 1,7 1,7 1,7 1,6 Efterløn 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 I alt 0,6 0,9 0,6 0,7 0,7 Anm.: ADHD-medicinen bruges også for en mindre dels vedkommende til behandling af narkolepsi. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 17

18 Tabel B3.15 Det mængdemæssige forbrug af ADHD medicin pr. person fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder ter Landdistrik- fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for arbejdsmrkedet Førtidspension Efterløn I alt Anm.: ADHD-medicinen bruges også for en mindre dels vedkommende til behandling af narkolepsi. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 18

19 Bilag 4 Udvalgte kroniske sygdomme Tabel B4.1 Antal personer med mindst én de fem kroniske sygdomme pr. 1. januar 2013 samt antal personer, som diagnosticeres med én af de fem kroniske sygdomme i løbet af 2013 fordelt efter stilknytning. Antal med kronisk sygdom Antal ny-diagnosticerede Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn Antal personer, i alt Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste hundrede. Arbejdsmarkedsgrupper med færre end 50 observationer er ikke vist i tabellen. Derfor og grundet afrundingen til nærmeste hundrede summerer antal af personer i sgrupperne ikke nødvendigvis til antal personer i alt. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B årige med udvalgte kroniske sygdomme pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning i 2013 Antal Knogleskørhed Type 2 - KOL Leddegigt Skizofreni diabetes To eller flere sygdomme Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn Antal personer, i alt Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: To eller flere sygdomme vedrører alene de fem udvalgte kroniske sygdomme. Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste hundrede. Arbejdsmarkedsgrupper med færre end 50 observationer er ikke vist i tabellen og er angivet med -. Derfor og grundet afrundingen til nærmeste hundrede summerer antal af personer i sgrupperne ikke nødvendigvis til antal personer i alt. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 19

20 Tabel B4.3 Ny-registrerede årige med udvalgte kroniske sygdomme i 2013 fordelt efter stilknytning i Antal KOL Leddegigt Type 2 - diabetes Skizofreni En eller flere tidligere sygdomme Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn Antal personer, i alt Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste hundrede. Arbejdsmarkedsgrupper med færre end 50 observationer er ikke vist i tabellen og er angivet med -. Derfor og grundet afrundingen til nærmeste hundrede summere antal af personer i sgrupperne ikke nødvendigvis til antal personer i alt. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Knogleskørhed Tabel B4.4 Andelen af personer med KOL pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 38,6 32,9 41,8 35,9 37,6 Dagpenge 2,9 2,6 3,0 2,6 2,8 Kontanthjælp (sparate) 0,8 0,7 0,3 0,6 0,7 Kontanthjælp (ikke-sparate) 6,2 4,3 3,5 3,5 5,2 Ledighedsydelse 1,2 1,7 1,3 1,5 1,4 Fleksjob 3,5 4,0 5,1 4,2 3,9 Sygedagpenge 3,3 3,1 3,5 3,9 3,4 Revalidering 0,2 0,2 0,4 0,3 0,2 Varigt uden for et Førtidspension 35,0 41,0 31,7 37,7 36,0 Efterløn 8,2 9,5 9,5 9,9 8,8 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.:I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 20

21 Tabel B4.5 Andelen af personer med leddegigt pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder ter Landdistrik- Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 51,0 43,5 49,2 42,8 48,1 Dagpenge 2,3 2,1 1,8 2,0 2,2 Kontanthjælp (sparate) 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Kontanthjælp (ikke-sparate) 3,6 2,9 1,7 2,6 3,1 Ledighedsydelse 1,7 2,6 2,5 2,6 2,1 Fleksjob 9,4 9,5 12,1 10,8 10,0 Sygedagpenge 2,8 2,9 3,6 3,6 3,1 Revalidering 0,6 0,8 0,9 0,6 0,7 Varigt uden for et Førtidspension 23,2 29,5 21,7 28,8 25,0 Efterløn 5,2 6,0 6,3 6,1 5,6 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B4.6 Andelen af personer med knogleskørhed pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder ter Landdistrik- Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 43,6 36,9 43,1 38,9 41,8 Dagpenge 1,9 1,7 1,7 1,9 1,8 Kontanthjælp (sparate) 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Kontanthjælp (ikke-sparate) 2,4 1,7 1,0 1,2 1,9 Ledighedsydelse 1,0 1,3 1,5 1,4 1,2 Fleksjob 5,3 4,6 5,8 5,2 5,2 Sygedagpenge 2,2 2,2 2,7 2,5 2,3 Revalidering 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 Varigt uden for et Førtidspension 29,8 36,6 28,3 32,6 31,1 Efterløn 13,5 14,8 15,6 16,2 14,4 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 21

22 Tabel B4.7 Andelen af personer med type 2-diabetes pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder ter Landdistrik- Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 50,7 44,4 56,1 49,9 50,3 Dagpenge 3,9 3,6 3,8 4,2 3,9 Kontanthjælp (sparate) 1,1 0,9 0,4 0,8 0,9 Kontanthjælp (ikke-sparate) 6,0 4,0 2,6 3,0 4,9 Ledighedsydelse 1,1 1,3 1,4 1,2 1,2 Fleksjob 2,8 3,3 4,3 3,9 3,2 Sygedagpenge 2,9 2,8 3,2 3,1 2,9 Revalidering 0,2 0,2 0,3 0,4 0,3 Varigt uden for et Førtidspension 24,7 30,9 19,5 24,6 25,0 Efterløn 6,6 8,5 8,3 8,9 7,4 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B4.8 Andelen af personer med skizofreni pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder ter Landdistrik- Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 8,5 4,7 7,3 4,9 7,5 Dagpenge 0,5 0,3 0,3 0,4 0,5 Kontanthjælp (sparate) 0,3 0,2 0,1 0,1 0,3 Kontanthjælp (ikke-sparate) 16,2 14,0 13,2 14,1 15,8 Ledighedsydelse 0,9 0,7 0,9 0,5 0,8 Fleksjob 1,2 0,8 1,3 1,3 1,2 Sygedagpenge 1,2 0,5 0,9 1,1 1,1 Revalidering 0,4 0,2 0,5 0,1 0,4 Varigt uden for et Førtidspension 70,8 78,4 75,5 77,2 72,5 Efterløn 0,0 0,1 0,1 0,2 0,1 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 22

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb?

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give et indtryk af de personlige udfordringer, der kendetegner

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet

Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet A NALYSE Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 1 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.3 Temadrøftelse: Psykiatriområdet...2 Bilag 1: Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien...2 Bilag 2: Uddrag af Udvikling på psykiatriområdet...9

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

N OTAT. De kommunale indsatser

N OTAT. De kommunale indsatser N OTAT De kommunale indsatser Formålet med analysen er at bidrage med viden om mulighederne for at skabe synergi mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er i kontakt med

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- 8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 932 Sprunget over: 0 Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 98,18% 915 1,07% 10 0,75% 7 I alt 932 1 / 12

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer

Læs mere

Kommunale forskelle i brug af ADHD-medicin

Kommunale forskelle i brug af ADHD-medicin På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Sundhedsdatastyrelsen løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Indblik bliver offentliggjort en eller flere gange pr.

Læs mere

Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen

Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen KVANTITATIV ANALYSE - opstartsevaluering In 26. januar 2016 Viden og Analyse Indhold Baggrund... 1 Sammenfatning... 3 Udvikling i sygedagpengemodtagere og

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

Tema: Sygedagpenge og førtidspension

Tema: Sygedagpenge og førtidspension TEMA: SYGEDAGPENGE OG FØRTIDSPENSION 1 Tema: Sygedagpenge og førtidspension 40 pct. af alle nye førtidspensionister i 1. kvartal 2008 modtog sygedagpenge lige inden tilkendelsen af førtidspension. De havde

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune Maj 215 Dette dokument er kun delvist opdateret. Opdatering af data for antallet af bl.a. forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere afventer

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere