Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
|
|
- Lone Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
2 Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt i opgørelsen af borgernes stilknytning. Borgernes stilknytning er defineret som det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i 2013, dvs. den indkomst, som personen har haft i flest uger i løbet af året. Indkomstgrundlaget kan både være i form af en lønindkomst eller en offentlig ydelse, som fx kontanthjælp. Se i øvrigt boks B1.1 for en oversigt over klassificeringen af sgrupperne. Ved sammenfald i antal uger prioriteres kategorierne i følgende rækkefølge: 1) Personer i beskæftigelse/uddannelsessøgende, 2) Personer varigt uden for et, 3) Personer i fleksjob, 4) Personer på ledighedsydelse, 5) Personer på sygedagpenge, 6) Ledige [herunder 1) Dagpengemodtagere og 2) Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere], 7) Ikkesparate kontanthjælpsmodtagere og 8) Personer på revalideringsydelse Hvis en person har 26 uger eller mindre på en ydelse vil beskæftigelse/uddannelsessøgende være den dominerende. Hvis en person findes i CPR-registret men ikke kan findes i beskæftigelses- eller ydelsesoversigten, antages det at personen er selvforsørgende og dermed indgår i kategorien Personer i beskæftigelse/uddannelsessøgende. Boks B1.1. Klassificering af tilknytning til et efter dominerende indkomstgrundlag i Arbejdsmarkedskategori Ydelseskoder i DREAM Personer i beskæftigelse/uddannelsessøgende , 511, 522, 651, 652, 661, 521, 412, 413, 881, (Lønindkomst, selvforsørgelse, orlov, ingen ydelseskode uddannelsessøgende) Dagpengemodtagere (inkl. uddannelseshjælp, jobklar , , 211, , 231, 232, 299 samt særlig uddannelsesydelse) Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 130, 131, Ikke-sparate kontanthjælpsmodtagere , 750, (inkl. personer i for-revalidering og ressourceforløb) Personer på revalideringsydelse 760, Personer på ledighedsydelse 740, 741, Personer i fleksjob Personer på sygedagpenge 890, Personer på førtidspension, inkl. skånejob 781, 782, 783 Personer på efterløn, inkl. fleksydelse 611, 621, 622 Geografiske bopælsområder Geografiske områder inddeles efter deres bymæssighed og afstand til med brug af sognetypologi fra Ministeriet for By, Bolig og : Byområder fra på de fra de Ministeriet for By, Bolig og inddeler desuden områderne i småøer. Alle personer i opgørelsen inddeles således på baggrund af deres bopælsadresse den 1. januar 2013 i forskellige geografiske områder. Der findes endvidere en gruppe, hvor det ikke er muligt at Side 2
3 indplacere adresserne i de nævnte grupper. Disse indgår under kategorien ukendte. Småøer samt de ukendt er ikke inkluderet i opgørelserne af de geografiske områder, da der findes for få observationer. Figur B1.1. Danmarkskort over områdetyper anvendt. Kilde: Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse Side 3
4 Psykiatri Der anvendes det grupperede Landspatientregister per 10. marts 2014 i opgørelsen af aktivitet i psykiatrien. Der afgrænses til aktivitet på offentlige sygehuse samt private hospitaler, hvor aktiviteten er offentlig finansieret. I opgørelsen af indlæggelser er der tale om sygehusindlæggelser (ikke de enkelte afdelingsindskrivninger), dvs. at overflytninger imellem afdelinger på et sygehus ikke tæller som flere indlæggelser, hvis de sker samme dag. Opgørelsen dækker over alle indlæggelser, der er påbegyndt i 2013, uafsluttede forløb tæller således også med i opgørelsen (dvs. indlæggelser, hvor patienten ikke udskrives i 2013). I opgørelsen af ambulante besøg og skadestuebesøg indgår alle hhv. ambulante og skadestuebesøg, der er opgjort med et besøg, også hvis en patient har haft flere besøg på en dag. De såkaldte ikke-besøg, der ikke kræver patientens tilstedeværelse samt fysio- og ergoterapeutiske tælles ikke med. Hjemmebesøg, hvor en klinisk person besøger patientens hjem, indgår ligeledes ikke i opgørelsen. Det gennemsnitlige antal sengedage er opgjort for alle sygehusindlæggelser, der er afsluttet i 2013, og antallet af sengedage er opgjort for det samlede forløb for sygehusindlæggelsen. Genindlæggelserne er defineret som en akut indlæggelse, hvor der er gået mindst 4 timer og max 30 døgn siden sidste udskrivning. Der er ikke taget højde for, om diagnosen ved genindlæggelsen er den samme som ved den foregående indlæggelse. Medicinforbrug Lægemiddelsstatistikregistret anvendes i opgørelsen af medicinforbruget. Opgørelsen dækker over alt medicin købt på recept, som er personhenførbart, for fire udvalgte medicingrupper, der bliver brugt til behandling af psykiske lidelser, solgt i De fire medicingrupper udvælges ved hjælp af udvalgte koder fra ATC-klassifikationen. Se boks B1.2. Boks B1.2. Medicingruppering Medicingruppe Antipsykotisk medicin (Medicinen anvendes til behandling af skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse m.m.) Antidepressiv medicin (Medicinen anvendes bl.a. til behandling af depression, samt andre psykiske lidelser som fx panikangst, social fobi, generaliseret angst, tvangstanker (OCD), posttraumatisk stresstilstand og spiseforstyrrelser. Enkelt medicin anvendes endvidere mod neuropatiske smerter.) Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilstande (Benzodiazepiner og lignende. Medicinen bruges også som beroligende medicin og mod kramper inkl. feberkramper. N03AE anvendes endvidere mod epilepsi.) ADHD-medicin (Medicinen bruges også for en mindre dels vedkommende til behandling af narkolepsi) Kilde: Statens Serum Institut. ATC-koder inkl. alle undergrupper N05A N06A (ekskl. N06AX12) N05BA, N05CD, N03AE, N05CF N06BA04, N06BA09, N06BA12 Side 4
5 Antipsykotisk medicin bliver bl.a. brugt i behandlingen af skizofreni, mens antidepressiv medicin bliver brugt i behandlingen af depression og angst, samt en række andre lidelser som fx spiseforstyrrelser. Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde kan desuden anvendes til bl.a. feberkramper. Det er således ikke muligt ud fra medicinforbruget alene at sige noget om, hvor mange der fx har depression eller hvor mange, der har én af de andre lidelser, der kan behandles med samme medicin. Medicinforbruget opgøres som: 1) Antal personer i medicinsk behandling, målt som andelen af personer, som har indløst mindst én recept 2) Mængden af medicin, målt som den definerede døgndosis (DDD) for de personer, som har indløst mindst én recept. Boks B1.3. Definition af DDD Defineret døgndosis (DDD) angiver for hvert lægemiddel en gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person. DDD afspejler derfor ikke nødvendigvis den anbefalede daglige dosis eller den faktiske dosis, som gives til en patient. DDD skal derfor alene betragtes som en måleenhed, der benyttes, når medicinforbruget skal sammenlignes. DDD gør det muligt at sammenligne forskellig lægemidler uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. Det er ikke muligt at tildele en WHO DDD-værdi for alle lægemidler. En række af disse har fået tildelt en national værdi (DDK). Betegnelsen DDD dækker i denne publikation både over officielle DDD-værdier og de nationalt tildelte DDK-værdier. Lægemidler som ikke har hverken officiel DDD-værdi eller nationalt tildelt DDK-værdi tæller dermed ikke med i opgørelsen af mængdesalg målt i DDD. Det gælder bl.a. særligt kræftmidler, cremer og salver. Disse lægemidler opgøres i andre måleenheder som fx gram, styk, pakninger og liter. Kilde: Statens Serum Institut. Udvalgte kroniske sygdomme og skizofreni Personer med disse sygdomme er opgjort på baggrund af de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af registret for udvalgte kroniske sygdomme (RUKS). De foreløbige algoritmer er metoder til at identificere populationen af kronisk syge. Metoden anvender alene registeroplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret til at identificere populationen, dvs. at metoden kan give andre resultater end andre metoder som f.eks. screening. Side 5
6 Bilag 2 Psykiatri Tabel B2.1. Karakteristika for psykiatriske patienter efter antal kontakter, Alle Fordeling af psykiatriske patienter efter antal kontakter 1 psykiatri- 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil patienter Befolkningen år Gennemsnitsalder Køn - Mænd 46,1 48,9 48,4 43,4 43,5 50,3 - Kvinder 53,9 51,1 51,6 56,6 56,5 49,7 Beskæftigede/uddannelsessøgende 28,3 38,6 28,9 26,6 19,0 78,7 Dagpenge 2,6 3,6 2,9 2,4 1,4 3,3 Kontanthjælp (sparate) 1,1 1,8 1,3 0,8 0,4 1,0 Kontanthjælp (ikkesparate) 24,8 21,8 25,1 26,1 26,4 3,3 Ledighedsydelse 1,6 1,5 1,6 1,8 1,6 0,5 Fleksjob 1,9 1,8 2,0 2,3 1,4 1,6 Sygedagpenge 9,3 7,2 7,4 10,1 12,7 1,8 Revalidering 0,9 0,7 0,8 1,1 0,9 0,3 Varigt uden for et Førtidspension 28,9 22,3 29,3 28,3 35,7 6,8 Efterløn 0,6 0,8 0,6 0,5 0,5 2,9 Bopælsområde største 63,5 62,7 61,2 62,5 67,6 60,7 Byområder fra de 15,9 15,8 17,0 16,1 14,9 12,9 på de 9,1 9,8 9,7 9,4 7,6 12,3 fra de 11,4 11,7 12,2 12,0 9,8 13,6 Kilde: Statens Seruminstitut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Antal kontakter måles som summen af antal skadestuebesøg, ambulante besøg og antal sengedag for indlæggelser. Tabel B2.2. Antal personer i den arbejdsdygtige alder, som har været i psykiatrisk kontakt i 2013 Personer med skadestuebesøg Personer med ambulant besøg Personer med Indlæggelse Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. Side 6
7 Tabel B2.3 Brug af psykiatriske sygehusydelser, 2013 Psykiatriske skadestuebesøg Andel personer 1 Antal kontakter pr. patient 2 Psykiatriske ambulante besøg Antal Andel personer 1 kontakter pr. patient 2,3 Psykiatriske indlæggelser Andel personer 1 Antal kontakter pr. patient 2 Beskæftigede/ uddannelsessøgende 0,3 1,5 0,7 9,5 0,2 1,4 Dagpenge 0,7 1,5 1,6 8,3 0,4 1,3 Kontanthjælp (sparate) 1,2 1,5 1,8 6,7 0,8 1,3 Kontanthjælp (ikke-sparate) 4,7 2,0 17,0 12,7 4,1 1,8 Ledighedsydelse 2,0 1,9 8,0 12,3 1,8 1,7 Fleksjob 0,7 1,7 2,5 10,2 0,6 1,5 Sygedagpenge 3,7 1,7 11,9 14,9 3,2 1,6 Revalidering 1,8 1,8 8,0 12,7 1,3 1,7 Varigt uden for et Førtidspension 2,9 2,5 9,6 12,4 3,3 2,2 Efterløn 0,2 1,7 0,4 8,0 0,2 1,5 I alt 0,7 1,9 2,2 11,8 0,6 1,8 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Mindst én kontakt i Blandt personer med kontakt 3 Der ses kun på ambulante besøg der er foretaget i 2013 og gennemsnittet afspejler derfor dette. En patient kan være i et forløb af ambulante besøg hvoraf kun en del af besøgene ligger i 2013, hvormed det kun er disse der tæller med i beregningen. Tabel B2.4 Brug af somatiske sygehusydelser for psykiatriske patienter, 2013 Somatiske skadestuebesøg Andel psykiatrisk e patienter 1 Antal kontakter pr. patient 2 Somatiske ambulante besøg Andel Antal psykiatrisk kontakter e patienter 1 pr. patient 2,3 Somatiske indlæggelser Andel psykiatrisk e patienter 1 Antal kontakter pr. patient 2 Beskæftigede/ uddannelsessøgende 23,4 1,6 43,9 5,6 19,5 1,6 Dagpenge 22,5 1,6 44,9 4,8 18,9 1,6 Kontanthjælp (sparate) 31,5 1,8 39,8 4,5 22,3 1,9 Kontanthjælp (ikkesparate) 24,9 2,0 48,4 5,8 22,3 1,9 Ledighedsydelse 20,0 1,9 58,3 6,5 22,0 1,9 Fleksjob 19,3 1,5 59,0 7,0 20,9 1,8 Sygedagpenge 22,0 1,7 57,3 7,0 23,7 1,9 Revalidering 19,8 1,6 47,5 7,2 21,0 1,7 Varigt uden for et Førtidspension 23,9 2,2 52,1 6,8 25,9 2,3 Efterløn 25,4 1,7 70,0 7,5 34,1 2,2 I alt 23,7 1,9 49,3 6,2 22,6 2,0 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Mindst én kontakt i Blandt personer med kontakt 3 Der ses kun på ambulante besøg der er foretaget i 2013 og gennemsnittet afspejler derfor dette. En patient kan være i et forløb af ambulante besøg hvoraf kun en del af besøgene ligger i 2013, hvormed det kun er disse der tæller med i beregningen. Side 7
8 Tabel B2.5. Andel personer, som har haft mindst ét psykiatrisk skadestuebesøg (pct.) fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,4 0,2 0,2 0,2 0,3 Dagpenge 0,8 0,4 0,5 0,3 0,7 Kontanthjælp (sparate) 1,3 1,0 0,9 0,5 1,2 Kontanthjælp 5,5 2,5 3,9 2,5 4,7 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 2,7 1,1 1,8 0,6 2,0 Fleksjob 1,0 0,4 0,6 0,2 0,7 Sygedagpenge 4,8 2,1 3,0 1,8 3,7 Revalidering 2,3 0,9 2,0-1,8 Varigt uden for et Førtidspension 4,0 1,3 1,9 1,2 2,9 Efterløn 0,3 0,1 0,2 0,1 0,2 I alt 0,9 0,5 0,5 0,3 0,7 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. Anm.: Der er under 10 observationer for personer i revalidering der bor i landdistrikter fra de. Disse indgår således ikke i tabellen. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B2.6. Andel personer, som har haft mindst ét psykiatrisk ambulant besøg (pct.) fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,8 0,8 0,6 0,6 0,7 Dagpenge 1,6 1,9 1,4 1,4 1,6 Kontanthjælp (sparate) 1,7 2,5 2,2 1,9 1,8 Kontanthjælp 16,5 19,6 17,1 17,7 17,0 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 8,2 8,9 7,3 6,8 8,0 Fleksjob 2,8 2,5 2,3 2,1 2,5 Sygedagpenge 12,5 13,1 10,0 10,6 11,9 Revalidering 9,5 7,5 6,1 5,6 8,0 Varigt uden for et Førtidspension 10,6 9,8 7,3 7,1 9,6 Efterløn 0,3 0,5 0,3 0,3 0,4 I alt 2,2 2,8 1,6 1,9 2,2 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B2.7. Andel personer, som har haft mindst én psykiatrisk indlæggelse (pct.) fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,2 0,2 0,1 0,1 0,2 Dagpenge 0,4 0,4 0,3 0,4 0,4 Kontanthjælp (sparate) 0,8 0,8 0,5 0,8 0,8 Kontanthjælp 4,3 3,8 3,5 3,2 4,1 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 2,1 1,5 1,8 0,8 1,8 Fleksjob 0,7 0,6 0,6 0,3 0,6 Sygedagpenge 3,5 3,2 2,6 2,7 3,2 Revalidering 1,4 1,0 1,6 0,7 1,3 Varigt uden for et Førtidspension 3,8 3,1 2,3 2,1 3,3 Efterløn 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 I alt 0,6 0,7 0,4 0,5 0,6 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. Side 8
9 Tabel B2.8. Gennemsnitlig antal psykiatriske skadestuebesøg pr. person 1 fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 1,5 1,4 1,3 1,2 1,5 Dagpenge 1,6 1,3 1,3 1,2 1,5 Kontanthjælp (sparate) 1,6 1,1 1,3 1,2 1,5 Kontanthjælp 2,1 1,5 1,6 1,5 2,0 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 2,0 1,3 1,9 1,6 1,9 Fleksjob 1,8 1,3 1,6 1,1 1,7 Sygedagpenge 1,8 1,4 1,6 1,5 1,7 Revalidering 2,0 1,2 1,5 1,0 1,8 Varigt uden for et Førtidspension 2,7 1,9 2,0 1,6 2,5 Efterløn 1,9 1,5 1,2 1,3 1,7 I alt 2,0 1,5 1,6 1,4 1,9 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Blandt personer med kontakt Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B2.9. Gennemsnitlig antal psykiatriske ambulante besøg 1 fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 10,3 8,1 8,3 7,7 9,5 Dagpenge 8,8 7,1 7,8 7,8 8,3 Kontanthjælp (sparate) 7,6 5,5 6,5 4,2 6,7 Kontanthjælp 13,7 11,3 11,1 10,6 12,7 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 13,4 11,0 12,3 9,6 12,3 Fleksjob 10,8 9,8 10,9 7,9 10,2 Sygedagpenge 16,1 14,1 12,7 12,9 14,9 Revalidering 13,6 12,5 10,9 10,9 12,7 Varigt uden for et Førtidspension 13,4 12,0 10,2 10,2 12,4 Efterløn 7,9 8,0 10,2 6,3 8,0 I alt 12,7 10,9 10,2 9,8 11,8 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Blandt personer med kontakt. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 9
10 Tabel B2.10. Gennemsnitlig antal psykiatriske indlæggelser 1 fordelt efter bopælsområde, Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 1,4 1,4 1,3 1,3 1,4 Dagpenge 1,4 1,1 1,1 1,1 1,3 Kontanthjælp (sparate) 1,3 1,1 1,3 1,2 1,3 Kontanthjælp 1,9 1,7 1,7 1,6 1,8 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 1,8 1,3 1,7 1,4 1,7 Fleksjob 1,6 1,2 1,5 1,6 1,5 Sygedagpenge 1,6 1,5 1,5 1,5 1,6 Revalidering 1,9 1,2 1,6 1,1 1,7 Varigt uden for et Førtidspension 2,3 2,1 2,3 2,0 2,2 Efterløn 1,8 1,2 1,1 1,3 1,5 I alt 1,9 1,8 1,8 1,7 1,8 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. 1 Blandt personer med kontakt. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B2.11. Gennemsnitlig antal sengedage pr. psykiatrisk indlæggelse afsluttet i 2013 fordelt efter bopælsområde. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 14,2 10,7 13,1 11,8 13,7 Dagpenge 9,1 9,2 8,7 10,8 9,3 Kontanthjælp (sparate) 8,9 9,9 4,1 5,0 8,3 Kontanthjælp 18,6 17,9 17,1 19,0 19,0 (ikke-sparate) Ledighedsydelse 17,8 19,7 15,1 23,1 18,3 Fleksjob 14,7 18,2 15,7 10,6 14,9 Sygedagpenge 21,1 19,5 20,2 20,5 20,6 Revalidering 12,7 20,9 10,2 19,1 13,2 Varigt uden for et Førtidspension 19,3 25,6 14,4 20,6 20,6 Efterløn 13,2 26,7 27,0 24,5 17,4 I alt 18,0 21,0 15,3 18,3 18,6 Kilde: Statens Serum Institut, Grupperet Landspatientregister per 10. marts 2014, samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og CPR-registret. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 10
11 Bilag 3 Medicinforbrug Tabel B3.1. Forbrug af medicin købt på recept for de udvalgte psykiske lidelser, fordelt efter stilknytning, Andel indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 7, Dagpenge 14, Kontanthjælp (sparate) 12, Kontanthjælp (ikke-sparate) 39, Ledighedsydelse 43, Fleksjob 30, Sygedagpenge 46, Revalidering 31, Varigt uden for et Førtidspension 44, Efterløn 15, I alt 12, Anm.: Varigt uden for et dækker både over personer på efterløn og personer på førtidspension. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Tabel B3.2 Forbrug af antipsykotisk medicin fordelt efter stilknytning, Andel personer, som har indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 0, Dagpenge 1, Kontanthjælp (sparate) 1, Kontanthjælp (ikke-sparate) 13, Ledighedsydelse 9, Fleksjob 4, Sygedagpenge 9, Revalidering 6, Varigt uden for et Førtidspension 17, Efterløn 1, I alt 2, Anm.: Antipsykotisk medicin dækker bl.a. over medicin til skizofreni og bipolar affektiv sindslidelser. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Side 11
12 Tabel B3.3 Forbrug af antidepressiv medicin fordelt efter stilknytning, Andel personer, som har indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 4, Dagpenge 10, Kontanthjælp (sparate) 8, Kontanthjælp (ikke-sparate) 28, Ledighedsydelse 34, Fleksjob 22, Sygedagpenge 37, Revalidering 24, Varigt uden for et Førtidspension 27, Efterløn 8, I alt 8, Anm.: Antidepressiv medicin anvendes til behandling af depression, panikangst, social fobi, generaliseret angst, tvangstanker, OCD, posttraumatisk stresstilstand og spiseforstyrrelser. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Tabel B3.4 Forbrug af medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde fordelt efter stilknytning, Andel personer, som har indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 2, Dagpenge 4, Kontanthjælp (sparate) 3, Kontanthjælp (ikke-sparate) 11, Ledighedsydelse 13, Fleksjob 11, Sygedagpenge 16, Revalidering 7, Varigt uden for et Førtidspension 21, Efterløn 8, I alt 5, Anm.: Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilstande (Benzodiazepiner og lignende) bruges også som beroligende medicin og som medicin mod kramper inkl. feberkramper. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Side 12
13 Tabel B3.5 Forbrug af ADHD-medicin fordelt efter stilknytning, Andel personer, som har indløst recept (pct.) DDD pr. person, som har indløst recept Antal personer, som har indløst recept Befolkningen år Beskæftigede/uddannelsessøgende 0, Dagpenge 0, Kontanthjælp (sparate) 1, Kontanthjælp (ikke-sparate) 5, Ledighedsydelse 2, Fleksjob 1, Sygedagpenge 1, Revalidering 3, Varigt uden for et Førtidspension 1, Efterløn 0, I alt 0, Anm.: ADHD-medicinen bruges også for en mindre dels vedkommende til behandling af narkolepsi. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt boks B1.3 for en nærmere uddybning. Tabel B3.6 Andel personer, som har indløst recept (pct.) for fire udvalgte medicingrupper fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 7,2 7,9 7,0 7,4 7,3 Dagpenge 13,5 15,3 14,2 15,0 14,0 Kontanthjælp (sparate) 11,1 14,6 13,6 13,8 12,0 Kontanthjælp (ikke-sparate) 39,3 41,1 42,5 40,9 39,8 Ledighedsydelse 44,4 44,4 43,5 39,8 43,5 Fleksjob 31,1 29,5 29,4 29,0 30,2 Sygedagpenge 47,1 48,1 43,8 44,5 46,3 Revalidering 32,4 31,2 29,8 28,5 31,2 Varigt uden for et Førtidspension 45,3 45,5 41,9 41,3 44,3 Efterløn 16,1 15,7 13,4 14,2 15,2 I alt 12,2 14,9 11,7 13,1 12,7 Anm.: De fire medicingrupper er: antipsykotisk medicin, antidepressiv medicin, medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde samt ADHD medicin. Side 13
14 Tabel B3.7 Det mængdemæssige forbrug af medicin pr. person for de fire udvalgte medicingrupper fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Anm.: De fire medicingrupper er: antipsykotisk medicin, antidepressiv medicin, medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilstande samt ADHD medicin. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. Tabel B3.8 Andel personer, som har indløst recept (pct.) med antipsykotisk medicin fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,6 0,8 0,5 0,6 0,6 Dagpenge 1,6 1,9 1,3 1,6 1,6 Kontanthjælp (sparate) 1,5 2,1 1,8 1,9 1,7 Kontanthjælp (ikke-sparate) 13,0 15,2 13,3 14,2 13,5 Ledighedsydelse 10,4 10,4 8,0 7,5 9,6 Fleksjob 5,1 4,7 3,9 4,0 4,6 Sygedagpenge 9,7 11,6 8,2 8,4 9,5 Revalidering 7,2 6,0 4,3 4,3 6,1 Varigt uden for et Førtidspension 18,1 19,1 14,1 13,9 17,1 Efterløn 1,2 1,5 1,0 1,2 1,2 I alt 2,4 3,6 1,9 2,4 2,5 Anm.: Antipsykotisk medicin dækker bl.a. over medicin til skizofreni og bipolar affektiv sindslidelser. Side 14
15 Tabel B3.9 Det mængdemæssige forbrug af antipsykotisk medicin pr. person fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder ter Landdistrik- fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Anm.: Antipsykotisk medicin dækker bl.a. over medicin til skizofreni og bipolar affektiv sindslidelser. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. Tabel B3.10 Andel personer, som har indløst recept (pct.) med antidepressiv medicin fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 4,6 5,4 4,8 5,1 4,8 Dagpenge 9,8 11,6 10,9 11,4 10,4 Kontanthjælp (sparate) 7,6 10,5 9,8 10,0 8,4 Kontanthjælp (ikke-sparate) 27,7 29,4 30,3 29,9 28,1 Ledighedsydelse 33,8 35,8 35,1 33,2 34,2 Fleksjob 21,9 22,5 23,0 22,4 22,3 Sygedagpenge 37,9 39,5 36,0 36,8 37,6 Revalidering 24,5 25,8 24,1 23,8 24,4 Varigt uden for et Førtidspension 26,5 28,5 27,7 26,9 27,0 Efterløn 8,9 9,7 8,2 8,7 8,9 I alt 8,0 10,2 8,2 9,2 8,5 Anm.: Antidepressiv medicin anvendes til behandling af depression, panikangst, social fobi, generaliseret angst, tvangstanker, OCD, posttraumatisk stresstilstand og spiseforstyrrelser. Side 15
16 Tabel B3.11 Det mængdemæssige forbrug af antidepressiv medicin pr. person fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder ter Landdistrik- fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Anm.: Antidepressiv medicin anvendes til behandling af depression, panikangst, social fobi, generaliseret angst, tvangstanker, OCD, posttraumatisk stresstilstand og spiseforstyrrelser. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. Tabel B3.12 Andel personer, som har indløst recept (pct.) med medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 2,9 2,8 2,5 2,6 2,8 Dagpenge 4,5 4,5 4,0 4,4 4,5 Kontanthjælp (sparate) 3,5 3,6 2,7 3,3 3,4 Kontanthjælp (ikke-sparate) 11,9 9,7 10,1 9,4 11,2 Ledighedsydelse 15,2 13,6 13,7 10,7 13,9 Fleksjob 12,7 9,9 9,7 9,5 11,2 Sygedagpenge 17,7 16,0 15,0 14,9 16,6 Revalidering 8,7 6,7 6,9 6,1 7,7 Varigt uden for et Førtidspension 23,0 21,5 19,2 19,2 21,7 Efterløn 9,5 8,1 6,9 7,3 8,5 I alt 5,1 5,6 4,3 4,9 5,0 Anm.: Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde omfatter benzodiazepiner og lignende medicin. Disse beroligende medicin bruges også mod kramper inkl. feberkramper. Side 16
17 Tabel B3.13 Det mængdemæssige forbrug af medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde pr. person fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn I alt Anm.: Medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde omfatter benzodiazepiner og lignende medicin. Disse beroligende medicin bruges også mod kramper inkl. feberkramper. Det er ikke muligt at udskille hhv. angst og kramper. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. Tabel B3.14 Andel personer, som har indløst recept (pct.) ADHD medicin fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Pct. Byområder ter Landdistrik- fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 0,3 0,5 0,3 0,4 0,4 Dagpenge 0,6 0,8 0,7 0,7 0,6 Kontanthjælp (sparate) 0,8 1,4 1,6 1,0 1,0 Kontanthjælp (ikke-sparate) 4,4 6,3 7,3 6,6 5,2 Ledighedsydelse 2,9 2,7 2,5 2,3 2,7 Fleksjob 1,3 1,0 1,1 1,2 1,2 Sygedagpenge 1,9 2,1 1,9 1,9 1,9 Revalidering 4,1 3,8 2,4 3,1 3,7 Varigt uden for et Førtidspension 1,4 1,7 1,7 1,7 1,6 Efterløn 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 I alt 0,6 0,9 0,6 0,7 0,7 Anm.: ADHD-medicinen bruges også for en mindre dels vedkommende til behandling af narkolepsi. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 17
18 Tabel B3.15 Det mængdemæssige forbrug af ADHD medicin pr. person fordelt efter stilknytning og bopælsområde, Definerede døgndosis(ddd) Byområder ter Landdistrik- fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for arbejdsmrkedet Førtidspension Efterløn I alt Anm.: ADHD-medicinen bruges også for en mindre dels vedkommende til behandling af narkolepsi. Definerede døgndosis (DDD) er et mål for mængden af medicin, se i øvrigt bilag 1 for en nærmere uddybning. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 18
19 Bilag 4 Udvalgte kroniske sygdomme Tabel B4.1 Antal personer med mindst én de fem kroniske sygdomme pr. 1. januar 2013 samt antal personer, som diagnosticeres med én af de fem kroniske sygdomme i løbet af 2013 fordelt efter stilknytning. Antal med kronisk sygdom Antal ny-diagnosticerede Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn Antal personer, i alt Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste hundrede. Arbejdsmarkedsgrupper med færre end 50 observationer er ikke vist i tabellen. Derfor og grundet afrundingen til nærmeste hundrede summerer antal af personer i sgrupperne ikke nødvendigvis til antal personer i alt. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B årige med udvalgte kroniske sygdomme pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning i 2013 Antal Knogleskørhed Type 2 - KOL Leddegigt Skizofreni diabetes To eller flere sygdomme Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn Antal personer, i alt Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: To eller flere sygdomme vedrører alene de fem udvalgte kroniske sygdomme. Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste hundrede. Arbejdsmarkedsgrupper med færre end 50 observationer er ikke vist i tabellen og er angivet med -. Derfor og grundet afrundingen til nærmeste hundrede summerer antal af personer i sgrupperne ikke nødvendigvis til antal personer i alt. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 19
20 Tabel B4.3 Ny-registrerede årige med udvalgte kroniske sygdomme i 2013 fordelt efter stilknytning i Antal KOL Leddegigt Type 2 - diabetes Skizofreni En eller flere tidligere sygdomme Beskæftigede/uddannelsessøgende Dagpenge Kontanthjælp (sparate) Kontanthjælp (ikke-sparate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Varigt uden for et Førtidspension Efterløn Antal personer, i alt Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste hundrede. Arbejdsmarkedsgrupper med færre end 50 observationer er ikke vist i tabellen og er angivet med -. Derfor og grundet afrundingen til nærmeste hundrede summere antal af personer i sgrupperne ikke nødvendigvis til antal personer i alt. I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Knogleskørhed Tabel B4.4 Andelen af personer med KOL pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 38,6 32,9 41,8 35,9 37,6 Dagpenge 2,9 2,6 3,0 2,6 2,8 Kontanthjælp (sparate) 0,8 0,7 0,3 0,6 0,7 Kontanthjælp (ikke-sparate) 6,2 4,3 3,5 3,5 5,2 Ledighedsydelse 1,2 1,7 1,3 1,5 1,4 Fleksjob 3,5 4,0 5,1 4,2 3,9 Sygedagpenge 3,3 3,1 3,5 3,9 3,4 Revalidering 0,2 0,2 0,4 0,3 0,2 Varigt uden for et Førtidspension 35,0 41,0 31,7 37,7 36,0 Efterløn 8,2 9,5 9,5 9,9 8,8 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.:I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 20
21 Tabel B4.5 Andelen af personer med leddegigt pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder ter Landdistrik- Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 51,0 43,5 49,2 42,8 48,1 Dagpenge 2,3 2,1 1,8 2,0 2,2 Kontanthjælp (sparate) 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Kontanthjælp (ikke-sparate) 3,6 2,9 1,7 2,6 3,1 Ledighedsydelse 1,7 2,6 2,5 2,6 2,1 Fleksjob 9,4 9,5 12,1 10,8 10,0 Sygedagpenge 2,8 2,9 3,6 3,6 3,1 Revalidering 0,6 0,8 0,9 0,6 0,7 Varigt uden for et Førtidspension 23,2 29,5 21,7 28,8 25,0 Efterløn 5,2 6,0 6,3 6,1 5,6 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B4.6 Andelen af personer med knogleskørhed pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder ter Landdistrik- Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 43,6 36,9 43,1 38,9 41,8 Dagpenge 1,9 1,7 1,7 1,9 1,8 Kontanthjælp (sparate) 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Kontanthjælp (ikke-sparate) 2,4 1,7 1,0 1,2 1,9 Ledighedsydelse 1,0 1,3 1,5 1,4 1,2 Fleksjob 5,3 4,6 5,8 5,2 5,2 Sygedagpenge 2,2 2,2 2,7 2,5 2,3 Revalidering 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 Varigt uden for et Førtidspension 29,8 36,6 28,3 32,6 31,1 Efterløn 13,5 14,8 15,6 16,2 14,4 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 21
22 Tabel B4.7 Andelen af personer med type 2-diabetes pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder ter Landdistrik- Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 50,7 44,4 56,1 49,9 50,3 Dagpenge 3,9 3,6 3,8 4,2 3,9 Kontanthjælp (sparate) 1,1 0,9 0,4 0,8 0,9 Kontanthjælp (ikke-sparate) 6,0 4,0 2,6 3,0 4,9 Ledighedsydelse 1,1 1,3 1,4 1,2 1,2 Fleksjob 2,8 3,3 4,3 3,9 3,2 Sygedagpenge 2,9 2,8 3,2 3,1 2,9 Revalidering 0,2 0,2 0,3 0,4 0,3 Varigt uden for et Førtidspension 24,7 30,9 19,5 24,6 25,0 Efterløn 6,6 8,5 8,3 8,9 7,4 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Tabel B4.8 Andelen af personer med skizofreni pr. 1. januar 2013 fordelt efter stilknytning og bopælsområde Byområder ter Landdistrik- Pct. fra de største på de største Beskæftigede/uddannelsessøgende 8,5 4,7 7,3 4,9 7,5 Dagpenge 0,5 0,3 0,3 0,4 0,5 Kontanthjælp (sparate) 0,3 0,2 0,1 0,1 0,3 Kontanthjælp (ikke-sparate) 16,2 14,0 13,2 14,1 15,8 Ledighedsydelse 0,9 0,7 0,9 0,5 0,8 Fleksjob 1,2 0,8 1,3 1,3 1,2 Sygedagpenge 1,2 0,5 0,9 1,1 1,1 Revalidering 0,4 0,2 0,5 0,1 0,4 Varigt uden for et Førtidspension 70,8 78,4 75,5 77,2 72,5 Efterløn 0,0 0,1 0,1 0,2 0,1 Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), CPR-registret samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm: I enkelte kategorier kan der være forholdsvis få observationer, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Side 22
Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning
Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereVentetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet
Læs mereHvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb?
Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give et indtryk af de personlige udfordringer, der kendetegner
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereSeptember Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien
September 2018 Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien 1. Resume Formålet med analysen er at belyse psykiatriske patienters kontaktmønster i sundhedsvæsnet. Analysen er afgrænset til at omhandle
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereUdvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Læs mereSagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereFørstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien
April 2018 Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning 1. Resume Formålet med analysen er at belyse patienters forløb op til første
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereNøgletalsrapport for
UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A
Læs merePSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereLÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-
8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereStatistik over Nye Lægemidler
Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereNedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene
Læs mereData fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereAntidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden
Læs mereKOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug
KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereTo ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed
Læs mereOpfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats
Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark
Læs mereSvage smertestillende lægemidler
Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013
Læs mereAnalyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser
Læs mereHvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed
Pressemeddelelse: Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed Dit nabolag kan få betydning for dit forbrug. Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond
Læs mereAnalyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet
A NALYSE Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 1 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse
Læs mereAnalyse af ressourceforløb oktober november 2015
Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-16- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 17.11.2015 Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Indledning Nærværende analyse er baseret på udtræk fra den 12. oktober 2015.
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereAnalyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet
ANALYSE Analyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 01 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbruget
Læs mereKOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug
KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereFørtidspension på det foreliggende grundlag
Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereTema: Sygedagpenge og førtidspension
TEMA: SYGEDAGPENGE OG FØRTIDSPENSION 1 Tema: Sygedagpenge og førtidspension 40 pct. af alle nye førtidspensionister i 1. kvartal 2008 modtog sygedagpenge lige inden tilkendelsen af førtidspension. De havde
Læs mereA N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereServiceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende
Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Midlertidigt botilbud Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til
Læs mereKontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL
Oktober 2018 Kontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL En analyse af sammenhængen mellem antal kontakter til almen praksis og kontakt til sygehuset for borgere med KOL 1. Resumé Analysen
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereP S Y K ISK SYGE BORGERES
A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereDet fremtidige arbejde med ressourceforløb
R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereSamtaleterapi ydelse 6101
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.3 Temadrøftelse: Psykiatriområdet...2 Bilag 1: Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien...2 Bilag 2: Uddrag af Udvikling på psykiatriområdet...9
Læs mereOverordnet billede af unge på offentlig forsørgelse
3. september 2014 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomistaben Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Tabel 1. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mere- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt
Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende
Læs mereN OTAT. De kommunale indsatser
N OTAT De kommunale indsatser Formålet med analysen er at bidrage med viden om mulighederne for at skabe synergi mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er i kontakt med
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereINDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER
LIDELSER APRIL 2018 ANALYSE INDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER ANALYSE LIDELSER Side 2 af 33 Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.1 Læsevejledning...3 Resumé...4 Modtagere af
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereMarkant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin
Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mere