I det daglige arbejder jeg som støttekontaktperson på Rådgivningscenter Amager under Københavns Kommune. Arbejdet går overordnet ud på følgende:

Transkript

1 1.0 INDLEDNING 1.1 Opgavens indhold: Denne opgave har til formål at undersøge om hvorvidt den løsningsfokuserede metode er anvendelig i arbejdet som støttekontaktperson eller ikke er det. For at finde frem til et svar starter kapitel 1 bl.a. med en introduktion til støttekontaktarbejdet, en problemformulering m.m. Kapitel 2 forbereder læseren til de to efterfølgende kapitler ved at sætte fokus på hvad vi forstår både ved begrebet: metodisk arbejde såvel som begrebet: tilgang. Og når det handler om metode hvilken/hvilke metoder benytter Københavns Kommune sig af indenfor misbrugsområdet? Kapitel 3 er opgavens hovedkapitel der fordyber sig i den løsningsfokuserede model og forsøger at give et overblik over, hvad modellen går ud på. Kapitel 4 er et lille kapitel, der kort sætter fokus på hvad empowermenttanken går ud på herunder også menneskesynet bag, definition og i forhold til støttekontaktarbejdet. Kapitlet lægger op til kapitel 5 hvor de to metoder/tilgange vurderes i forhold til hinanden og hvor svaret på om den løsningsfokuserede metode kan benyttes indenfor skp-arbejdet vil være. Læseren skal være opmærksom på, at selvom kapitel 4 er meget kort, så bygger besvarelsen i kapitel 5 i høj grad på egne erfaringer. For en god ordens skyld skal det påpeges, at et begreb som klient og bruger i denne opgave dækker over det samme. Ligeledes benyttes flere steder begrebet teori, som jeg har valgt at bruge som et fælles begreb for såvel den løsningsfokuserede som empowerment, når de omtales på samme tid. 1.2 Introduktion: I det daglige arbejder jeg som støttekontaktperson på Rådgivningscenter Amager under Københavns Kommune. Arbejdet går overordnet ud på følgende: Formålet er, at tilbyde en hjælp, der understøtter og styrker muligheden for et liv på egne præmisser med større personlig og social mestring. (Serviceloven, 99, kapitel 2) 1 SKP-arbejdet udføres som opsøgende arbejde på brugerens præmisser og i brugerens tempo. Støttekontaktpersonen skal derfor støtte og bistå brugeren. Der er på ingen måde tale om en myndighedsudøvende rolle, ligesom der heller ikke er tale om at SKPmedarbejderen skal optræde som brugerens advokat. Brugeren skal gøre tingene selv og selv tage initiativ til en eventuel forandring og ansvar for de ændringer der kan komme. Målgruppen er mennesker med et aktivt misbrug af alkohol eller illegale stoffer. En betydelig del af målgruppen får ordineret metadon og en del af dem har et sidemisbrug af metadon, benzodiazepiner m.m. Typisk har misbruget stået på i mange år, og brugerne har ofte et dårligt helbred og kan være fejl eller underernærede, blodpropper i benene, mavesår og leversygdomme (skrumpelever og leverbetændelse) ses jævnligt. 2 1 Se bilag A 2 VFC Socialt Udsatte (2006), SKP til misbrugere og hjemløse, side

2 Det stærkeste vejledningsværktøj er SKP erens opmærksomhed der hele tiden skal være tunet ind mod brugerens forandringspotentiale (jf. pkt.2.4). Det er ikke uvæsentligt om man fokuserer på noget negativt eller på noget positivt. At fokusere på noget brugeren mestrer, giver større vækst end at fokusere på hvad brugeren ikke mestrer. Alligevel kan man sagtens arbejde med problemer, konflikter og mangler, men opmærksom-heden skal fastholdes på muligheder for forandring. Decideret rådgivning bør ikke forekomme, da brugeren selv skal finde sin løsning Motivation: Jeg har valgt med denne opgave, at tage udgangspunkt i den løsningsfokuserede metode, som jeg er blevet meget interesseret i at fordybe mig i efter at have fået undervisning i den på modul 4 om misbrug. Interessen er især blevet skabt, fordi jeg gennem mit arbejde som støttekontaktperson hidtil kun er blevet præsenteret for én teori nemlig empowerment. Og jeg synes derfor, at det nu er ved at være på tide, at empowerment tilgangen bliver udfordret på sine værdier for at se om den står distancen eller må vige pladsen for en ny Den løsningsfokuserede metode! 1.4 Problemformulering: Kan den løsningsfokuserede metode helt erstatte empowerment tanken i støttekontaktarbejdet eller vil den sammen med empowerment fungere som et supplement og dermed kunne skabe en mere og bedre helhedsorienteret løsning for brugeren. 2.0 METODER & TILGANGE I SOCIALT ARBEJDE Nedenstående kapitel sætter fokus på hvad metodebegrebet betyder og indhold. 2.1 Definition af metodisk socialt arbejde: Vi definerer metodisk socialt arbejde som planlagt, formålstjenligt, systematisk og verbaliseret. Det betyder, at arbejdet indebærer overvejelser om, hvad målet med indsatsen er, hvilke midler der er hensigtsmæssige for at nå dette mål, samt at arbejdet er tilrettelagt på så systematisk en måde, at socialarbejderen selv og dennes kolleger kan gentage metoden. Det er en forudsætning for denne reproduktion, at socialarbejderne sætter ord på, dvs. verbaliserer, mål, midler og systematik i arbejdet. 4 Ordet metode kommer fra det græske ord méthodos, der betyder undersøgelsesmåde. Ordet kan splittes i met- eller meta-, som refererer til noget bagvedliggende, og hodós, som betyder vej. Metode refererer dermed til den vej, man vælger at gå for at nå et bestemt mål med udgangspunkt i nogle refleksioner om den mest hensigtsmæssige vej at vælge 5. 3 VFC Socialt Udsatte (2006), SKP til misbrugere og hjemløse, side 53 4 Socialforskningsinstituttet (2007), Metoder i socialt arbejde Begreber og problematikker, side 9 5 Socialforskningsinstituttet (2007), Metoder i socialt arbejde Begreber og problematikker, side 20 4

3 2.2 Københavns Kommune metodevalg: I Københavns Kommune har man, indenfor misbrugsbehandlingen, valgt at arbejde ud fra modellen Case management, der er en metode, der bedst kan beskrives som systematisk sagsbehandling, der tager afsæt i den enkelte brugers situation og tilrettelægger og koordinerer indsatsen herudfra. 6 Indenfor støttekontaktarbejdet har Københavns Kommune derimod valgt, at læne sig op ad empowermenttanken og har derfor ikke en klart defineret metode på samme måde. Dette til trods for, at Case management ikke kun er anvendelig indenfor behandlingsarbejde, men i socialt arbejde generelt. Dette fremgår også af artiklen af Morten Hesse, 7 der peger på, at case management ikke er noget skarpt afgrænset fænomen men en arbejdsform, hvor en bestemt person eller gruppe er ansvarlige for at skabe overblik over en enkelt klients problemer og sørge for, at vedkommende får hjælp til at løse dem. 2.3 Definition af begrebet tilgang: Trods en ihærdig søgen på internettet, så er det ikke lykkedes mig at finde en direkte definition af ordet: tilgang i henhold til empowerment tanken. Jeg antager derfor, at ordet er en oversættelse af det engelske ord: approach, der betyder at nærme sig, gribe an, gå i gang med, henvende sig til, forsøge at påvirke, adgang, måde at gribe noget an på, indstilling og tilnærmelser Forandringstanker: Indbygget i en hver metodik er der bestemte forandringstanker eller pædagogiske retningslinier, der begrunder metodernes forandringspotentiale. I henhold til Jens Guldager 9 er metoden et middel der tages i anvendelse i det sociale arbejde med henblik på at forebygge, ændre eller stabilisere en tilstand. Og ifølge ham er det urimeligt at anvende bestemte metoder, hvis ikke man har en begrundet tro på, at metoderne potentielt kan forebygge, ændre eller stabilisere tilstanden - i så fald er metoden uanvendelig. Forandringstanker er den mere eller mindre begrundede tro på hvem, hvad og hvordan den givne tilstand kan forandres eller stabiliseres. Metoder har enten forandringspotentialer eller stabiliseringspotentialer i sig, eller også har de ikke. Har de ikke det, er det i henhold til Jens guldager ikke rimeligt at benævne dem som midler til forandring eller stabilisering. Analytisk er disse forandrings- eller stabiliseringspotentialer derfor nødvendige for at belyse hvordan og hvorfor en metode virker, som den gør. 6 Se bilag B - Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofmisbrug Hesse, Morten Case management (Temaartikler om case management i Stof nr. 9, side 37-42) 8 Gyldendals røde ordbøger Engelsk-dansk, 10. udgave, Guldager, Jens (2000): Nogle tanker om forskning i eller evaluering af socialt arbejdes metoder, Socialvetenskaplig Tidsskrift, årg. 7 nr

4 3.0 DEN LØSNINGSFOKUSEREDE METODE Dette kapitel omhandler metoden, som jeg i undervisningen blev meget fascineret af. Da teorien bag den løsningsfokuserede metode fylder over 300 sider 10, har jeg derfor måttet prioritere i materialet, hvorfor jeg har udvalgt det jeg som jeg selv har vurderet var vigtigst at kende til ved metoden. 3.1 Historik: Den løsningsfokuserede samtale/metode er en ressourceorienteret og konstruktiv tilgang til problemløsning der er blevet udviklet over de seneste 50 år, først i USA, og med tiden har den udviklet sig rundt om i verden, herunder især i Europa. Metoden er blevet videreudviklet af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg fra Brief Family Therapy Center i Wisconsin, USA Menneskesyn: Grundantagelsen er et respektfuldt menneskesyn, og en antagelse om, at alle mennesker har indre ressourcer til at finde deres egne løsninger, dermed kan der søges efter egne talenter, særlige kompetencer og unikke erfaringer til at løse de eksisterende problemer Den løsningsfokuserede metodes problemdefinition: Den løsningsfokuserede metode definerer problemer, som midlertidigt og foranderlige. Hvor traditionel behandling har en tendens til at fokusere på fortiden og leder efter årsagen til problemerne, så fokuserer den løsningsfokuserede metode på løsningen af problemet/problemerne hvoraf navnet er opstået. Årsagerne til problemerne er komplekse og usikre, derfor er fokus rettet imod, hvad de skal gøre for at ændre situationen i nutiden og fremtiden. Fokus er på brugerens eller klientens styrker og muligheder for forandring. 3.4 Løsningsfokus - Trin for trin Den løsningsfokuserede metode er bygget op omkring en målformulering der indeholder følgende: A. Problembeskrivelse B. Udarbejdelse af klart beskrevne mål (mirakelspørgsmålet) C. Afdækning af undtagelser D. Feedback ved samtalens afslutning E. Evaluering af klientens fremskridt (skalaspørgsmål) 10 De Jong, Peter & Berg, Insoo Kim (2007): Løsningsfokuserede samtaler. Kbh.: Hans Reitzel 11 & (Wikipedia) SE I ØVRIGT BILAG C 6

5 A. Problembeskrivelsen handler om hvordan jeg kan være til en hjælp og få defineret på hvilken måde er dette et problem for klienten. Man skal her finde ud af hvilken problem det er vigtigst at tage fat på, 13 B. Udarbejdelse af klart beskrevne mål handler om at hjælpe klienten med at få defineret nogle for klienten vigtige mål. Det er irrelevant, om de mål som klienten vælger, er dem, som behandleren synes er vigtigst for klienten. Når skp eren gør en stor indsats for at forstå, hvad klienten ønsker, føler klienten sig respekteret og er mere tilbøjelig til at føle øget selvrespekt og større motivation for at ændre sit liv. 14 Som hjælp til når der skal udarbejdes en målformulering kan mirakelspørgsmålet (jf. pkt. 3.6 & 3.7) anvendes som et vigtigt redskab, der hjælper brugeren med at få defineret hvilke mål han/hun vil arbejde med. C. Afdækning af undtagelser er de tidligere tilfælde i klientens liv hvor problemet kunne forventes at optræde, men hvor det af en eller anden grund udeblev. Spørgsmål der søger efter undtagelser, er nye for de fleste, fordi de er mere vant til problemfokuserede spørgsmål. Når de bliver spurgt om undtagelser, lægger de måske mærke til den for første gang. De er måske i tvivl om hvorvidt de undtagelser de bemærker faktisk er undtagelser. De er ikke parat til at afgøre, om en beskrevet undtagelse udgør en løsning på deres problem. I stedet for at presse på for en afsluttende konklusion, bør behandleren give klienterne lejlighed til at ha en dialog om betydningen og vigtigheden af deres undtagelse. 15 D. Feedback ved samtalens afslutning. Steve de Shazer fandt engang ud af, at løsninger ofte bygger på tidligere uerkendte forskelle - dvs. undtagelser. Efter at have hørt og udforsket disse undtagelser kan behandleren sammenholde oplysningerne med oplysninger om klientens mål og styrker, og på dette grundlag udforme en feedback til klienterne ved afslutning af samtalen. Denne feedback har til hensigt at give klienterne så gode muligheder som muligt for at gentage tidligere undtagelser og skabe nye undtagelser der kommer endnu tættere på løsninger dvs. tættere på forskelle der gør en forskel. 16 E. Evaluering af klientens fremskridt sker for at behandleren kan foretage en vurdering af i hvilket omfang der er sket fremskridt for brugeren. Ved hjælp af skalaspørgsmålet kan klienten hjælpes til at udtrykke komplekse intuitive observationer af tidligere oplevelser og få hjælp til at få vurderet sine fremtidsmuligheder. Skalaspørgsmål tilskynder klienten til at placere sine observationer, indtryk og forudsigelser i forhold til fremtiden på en skala fra 0-10 (jf. afsnit 3.5) Løsningsfokuserede samtaler, side Løsningsfokuserede samtaler, side Løsningsfokuserede samtaler, side Løsningsfokuserede samtaler, side Løsningsfokuserede samtaler side 151 7

6 3.5 Brugeren i fokus: I løsningsfokuserede samtaler forsøger man på at arbejde ud fra, at det er klienten der er eksperten i egne oplevelser og disses betydning/betydninger. Derfor skal behandlerne også have evnen til at kunne høre klienternes beretninger uden først at skulle filtrere det gennem deres egen referenceramme. Mange af os kan have meget svært ved at se bort fra vores egen referenceramme og høre brugerens beretning fra brugerens synsvinkel, fordi vi er vant til at filtrere det andre fortæller os gennem vores egne erfaringer, opfattelser og kategorier. Derfor kan det også være vanskeligt både at lytte og vurdere på samme tid. Fordi mens man tænker over det første personen sagde, kan det være vanskeligt at opfatte det næste. Og en sådan forhastet vurdering kan let føre til en forhastet problemløsning. I løsningsfokuseret metode anbefales det derfor heller ikke, at man fortæller om sine egne oplevelser. Tanken er først og fremmest, at det eneste sted man behøver kigge efter løsninger er indenfor klientens egen referenceramme og tidligere oplevelser. Man kan dog fortælle klienten hvad man tænker hvis eksempelvis man lægger mærke til en selvmodsigelse i det klienten siger. Det kan siges ved eksempelvis: Tidligere sagde du, at det gik godt mellem dig og din mor, og lige nu siger du, at du er godt træt af hende kan du forklare hvordan de to ting hænger sammen? Samtaleteknikker: Man kunne godt få den tanke, at mange af de teknikker som benyttes i den løsningsfokuserede samtale kommer fra dem vi kender under navnet Aktiv lytning eller måske omvendt, at Aktiv lytning har snuppet nogle ideer fra den løsningsfokuserede samtale. Eksempelvis er det helt uacceptabelt at stille et spørgsmål ved at begynde med at sige: hvorfor, fordi det vil sætte klienten i en forsvarsposition hvilket er uforeneligt med den løsningsfokuserede tankegang. Derudover så stilles der gennem hele den løsningsfokuserede proces flere åbne spørgsmål end lukkede spørgsmål. Lukkede spørgsmål indsnævrer klientens fokus hvor åbne spørgsmål udvider klientens perceptionsfelt 19. Lukkede spørgsmål handler typisk om kontante fakta hvor der er lagt op til et ja/nej svar, mens åbne spørgsmål drejer sig om klientens holdninger, tanker, følelser og opfattelser m.fl., og er en måde at vise respekt og fremme klientens selvbestemmelse på. 20 Herunder følger et eksempel på både et lukket og åbent spørgsmål stillet til en person der efter mange års alkoholmisbrug siger, at han ikke vil drikke mere: Tror du at du kan gennemføre det? (Lukket spørgsmål) Hvad er det du ved om dig selv, der fortæller dig, at du kan klare det? (Åbent spørgsmål) 18 Løsningsfokuserede samtaler, side Perceptionsfelt: Det læseområde der opfattes af det centrale syn, den midterste del af læsefeltet. 20 Løsningsfokuserede samtaler, side 52 8

7 Udover at man skal være opmærksom på ikke at stille lukkede spørgsmål (i hvert fald ikke for mange af dem!), så er der også en række andre teknikker, der kan være anvendelige i en samtale. Herunder følger en række af dem der er nævnt i bogen: 21 Sammenfatning: At sammenfatte vil sige, at man med mellemrum gentager klientens tanker, handlinger og følelser overfor vedkommende. Man anvender denne teknik efter at man har opnået en detaljeret beskrivelse af klientens beretning gennem velovervejet brug af ekko og åbne spørgsmål. Ved at bruge klientens ord og vendinger i sammenfatningen viser man respekt for dennes måde at beskrive sin egen oplevelse på, og får så klart et billede som muligt af personens referenceramme. (Side 53) Omformuleringer: Formålet med at omformulere er, at sende essensen af hvad der lige er sagt tilbage til klienten ved at afkorte eller tydeliggøre klientens bemærkninger. Omformuleringer er kortere end sammenfatninger og afbryder ikke klientens talestrøm i samme omfang. De er gode til at vise klienten, at man virkelig hører hvad han siger. Når man omformulerer giver man klienten opfordring til at tydeliggøre og udvide sin beretning. Ligesom sammenfatninger fungerer omformuleringer bedst når de indeholder nogle af klientens nøgleord. Omformulering kan bruges til at flytte samtalen mellem dig og klienten i den retning som du mener, vil være mest konstruktiv. (Side 55) Mirakelspørgsmålet: Mirakelspørgsmålet er nyttigt af flere grunde. For det første giver et spørgsmål om et mirakel klienterne lov til at overveje en ubegrænset række af muligheder. De bliver bedt om at tænke stort for at komme i gang med at afklare hvilke forandringer de gerne vil opleve. For det andet fokuserer spørgsmålet på fremtiden. Det fremkalder et billede af en tid i deres liv, hvor deres problemer ikke længere er problemer. Det flytter fokus væk fra deres aktuelle og tidligere problemer hen imod et mere tilfredsstillende liv (jf. pkt. 3.7). (Side 124) Skalaspørgsmål: Skalaspørgsmål kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. De kan bruges til at få indblik i klientens opfattelse af stort set hvad som helst herunder selvværd, forandring forud for første samtale, selvtillid, engagement i forandring, vilje til at gøre en stor indsats for at skabe ønskede forandringer, prioritering af problemer, der skal løses, tro på mulighed for forandring, og evaluering af fremskridt. (Side 151) 3.7 Case fra hverdagen (Mirakelspørgsmålet): En af de brugere som jeg er støttekontaktperson for plejer i de fleste tilfælde, at aflyse vores aftaler i sidste øjeblik. Jeg tror aflysningerne handler om manglende motivation til sammen at tage fat på hans primære problem et temmelig kaotisk 21 Tallene i parentes henviser til hvilken side de står beskrevet på i bogen Løsningsfokuserede samtaler af De Jong, Peter & Berg, Insoo Kim (2007), Kbh.: Hans Reitzel 9

8 hjem! Og da jeg på et tidspunkt var på hjemmebesøg hos vedkommende, hvor jeg var nået til det punkt, hvor jeg ikke længere rigtig vidste hvad jeg skulle snakke med ham om, og hvor hjemmet som sagt er et stort kaos med spindelvæv og fluer overalt for ikke at tale om alt muligt habengut som manden havde klunset sig til, så kom ideen til at stille ham mirakelspørgsmålet. Hvad jeg ikke havde regnet med var, at spørgsmålet ville bringe ting på banen, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig ville komme fra ham. Jens: Nu vil jeg stille dig et underligt spørgsmål. Forestil dig, at mens du sover i nat, og hele huset er stille, sker der et mirakel. Men fordi du sover ved du ikke, at miraklet er sket. Så når du vågner i morgen tidlig, hvad vil så være anderledes, som fortæller dig, at der er sket et mirakel? Bruger: Jeg ville vågne op og være clean og have et lille hus på landet. Jens: Okay du siger du kunne tænke dig at være clean og have et lille hus på landet. Men hvis du vågner op ikke på landet men derimod i din lejlighed hvad ville så være anderledes? Bruger: Jeg ville have en køjeseng sådan en hvor der er plads nedenunder til at have ting stående, og så ville jeg have et skrivebord med en computer stående. Jens: Okay du siger altså, at du kunne tænke dig at have en køjeseng og en computer hvad ville du bruge computeren til? Bruger: Jeg kunne tænke mig at bruge den til at lære at læse og skrive på Jens: Hvad kunne du tænke dig at læse og skrive for noget? Bruger: Når jeg lærer at læse og skrive så kunne jeg tænke mig, at læse noget af eksempelvis H.C. Andersen og andre børnebogsforfattere. Jens: Men hvis du ikke kan læse og skrive, hvordan vil du så lære dig at bruge computeren? Bruger: Jeg får en jeg kender til at lære mig det. Jens: De ting du nævner i mirakler kan sagtens lade sig gøre at skaffe, men hvor vil du få plads til den henne, sådan som lejligheden ser ud lige nu? Bruger: Det ville være fantastisk hvis det skete - Jeg kan have plads til den her (og peger!) Jeg skal bare lige have ryddet lidt op først!! OPFØLGNING: Jeg tror, at det hjalp brugeren at høre, at hans drøm ikke var urealistisk, og at det godt kan lade sig gøre at føre den ud i virkeligheden. Fordi selvom der nu er gået omkring 1½ måned efter vores møde, så snakker vi stadigvæk om det hver gang vi ses. Og så sent som i dag (10. juni 2008) kom han og sagde, at nu skulle vi i gang, fordi han kan ikke længere holde ud, at der er så kaotisk derhjemme, og han drømmer om at få sengen op og stå, og have plads til at kunne sove sammen med sin kæreste (til daglig sover de hver for sig og på hver sin sofa, fordi sengen er fyldt op med især tøj og alt muligt andet). Derfor har vi nu aftalt, at han skal tage fri fra sit daglige arbejde i et par dage, og så skal vi sammen have gang i en større udsmidning og oprydning med henblik på, at få plads til sengen, der så igen giver plads til et skrivebord, og måske også engang til en computer!? 10

9 4.0 EMPOWERMENT Kapitlet sætter kort fokus på hvad empowermenttanken går ud på. 4.1 Menneskesyn: Det menneskesyn der ligger bag empowermenttanken bygger på troen om, at alle mennesker indeholder resurser. Resurser til egen social fremgang findes i alle mennesker, blot kan disse resurser være uudviklede eller lammede. Derudover, så kan empowermenttanken beskrives således:..mennesker opfattes som frie, men ansvarlige individer, som er i et uafrysteligt samspil med andre mennesker og det omgivende samfund..[..] enhver har myndighed i sit eget liv og dermed ret til selv at tage beslutninger, og enhver har også et eller andet sted evnen til at skabe forandring 22 Det enkelte individ ses altså som frit. Der er en tro på, at alle mennesker lige meget hvor dårligt stillede eller hvor socialt marginaliserede de er har en mulighed og et ønske om at tage selvstændige beslutninger og ændre på deres livssituation. 4.2 Definition: Empowerment er at sætte folk til at handle selv. Empowerment kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvor de ikke har kontrollen. Empowerment betyder magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen. Empowerment er både en proces og et mål i sig selv Empowerment i skp-arbejdet: I forhold til pkt. 4.2 så kan man sige, at det er skp erens opgave at videregive sin viden og derigennem give sin magt fra sig, så det socialt udsatte menneske (brugeren) bliver i stand til at løse sine problemer selv. Der skal megen støtte til før en bruger, der f.eks. (foruden et eventuelt misbrug) lider af socialangst, kan overkomme sin angst og tør investere i sig selv og sit liv ved at turde vove sig udenfor og være sammen med andre mennesker. Indsatsen i forhold til empowermenttanken går her ud på, at være støttende, have tålmodighed og turde tro på brugerens egne resurser og på at disse resurser langsomt dukker op. 24 Gennem empowerment tilgangen kan skp eren hjælpe brugeren med at blive mere afklaret omkring sit eget liv og livsførelse, give brugeren troen på sig selv og egne ressourcer, opnå tillid til systemet, blive medlem og bruger af systemet, og få sat lidt perspektiv på fremtiden. Forudsætningen for at kunne opnå disse resultater er dog, at skp eren både har tid & tålmodighed og opnår brugerens fulde tillid. 22 Bagga Bjerga, Empowerment lettere sagt end gjort, Stof nr. 9, side VFC Socialt Udsatte (2006), SKP til misbrugere og hjemløse, side 16 11

10 5.0 LØSNINGSFOKUS CONTRA EMPOWERMENT Hvor de forudgående kapitler har været meget informerende, så er formålet med dette (jf. 1.4), at samle op og konkludere på hvorvidt den løsningsfokuserede metode helt kan erstatte empowermenttanken i støttekontaktarbejdet eller fungere som et supplement. 5.1 Konklusion: I forhold til problemformuleringen, så er jeg nået frem til, at der er forskel på en tilgang og en metode, og derfor vil de to teorier altid fungere bedst ved at være et supplement til hinanden frem for min oprindelige tanke om, at den løsningsfokuserede metode måske helt kunne erstatte empowerment tilgangen i det sociale arbejde. Fælles for de to teorier er, at de begge bygger på, at mennesket har ressourcer. Der hvor de er forskellige er så i forhold til hvordan man når frem til ressourcerne i det enkelte menneske. Empowerment handler bl.a. om, at socialarbejderen skal videregive sin viden og dermed afgive magt til brugeren så han bliver i stand til at løse sine problemer selv. Den løsningsfokuserede metode tager derimod udgangspunkt i at alle mennesker allerede har indre ressourcer til at finde løsninger på problemerne selv, der anses for værende midlertidige og foranderlige. Opgaven for socialarbejderen eller behandleren er i den forbindelse gennem teknikker at hjælpe brugeren med selv at finde svaret på løsningen af sine problemer. (jf. pkt. 2.4) Kan den løsningsfokuserede metode så forebygge, ændre eller stabilisere tilstanden? Ja! det er jeg 100 % overbevist om at den kan. Og kan den anvendes i arbejdet som støttekontaktperson? Ja! men kun delvist, fordi en stor del af samtaleteknikkerne er nu engang mest egnede indenfor behandlingsarbejdet. 5.2 Perspektivering: Hvad har jeg så lært af denne opgave og processen bag? Jeg har først og fremmest fået kendskab til en helt ny metode, hvor min opgave nu består i, at få sorteret det behandlingsmæssige fra og finde frem til det der benyttes i arbejdet som skp er. Metoden kan heller ikke erstatte empowerment tilgangen. Derimod, så tror jeg på, at en sammenblanding af elementerne fra empowerment, den løsningsfokuserede metode og ikke mindst case management ville også kunne bruges til at definere en helt ny måde at arbejde på som støttekontaktperson. Hele processen med såvel tilgang af ny teori som selve skriveriet af opgaven har været meget lærerig. Det har givet mig lyst til at gå videre i processen og tilegne mig endnu mere viden om metoder. Næste projekt kunne være en fordybelse i metoden Case management, som jeg gennem de udleverede artikler på diplomuddannelsen er blevet meget inspireret af, og da metoden allerede er en del af Københavns Kommunes metodevalg indenfor behandlingsarbejdet, så den nærliggende at fokusere på. 12

11 6.0 LITERATURLISTE 6.1 Bøger: De Jong, Peter & Berg, Insoo Kim (2007): Løsningsfokuserede samtaler. Kbh.: Hans Reitzel Kap Rapporter, undersøgelser & vejledninger: VFC Socialt Udsatte (2006), SKP til misbrugere og hjemløse Socialforskningsinstituttet (2007), Metoder i socialt arbejde Begreber og problematikker, side Artikler: Guldager, Jens (2000): Nogle tanker om forskning i eller evaluering af socialt arbejdes metoder, Socialvetenskaplig Tidsskrift, årg. 7 nr Hesse, Morten Case management (Temaartikler om case management i Stof nr. 9, side 37-42) Bagga Bjerga, Empowerment lettere sagt end gjort, Stof nr. 9, side Hjemmesider: Andet materiale: Gyldendals røde ordbøger Engelsk-dansk, 10. udgave,

12 Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) A Afsnit I Støtte- og kontaktpersoner efter servicelovens 99 Indledning 1. Vejledning nr. 5 til serviceloven indgår som del af en mere samlet fremstilling af Socialministeriets vejledning til serviceloven, der gælder fra 1. januar Der foreligger på nuværende tidspunkt følgende 7 vejledninger: - Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. Vejledning nr. 1 til serviceloven. - Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. Vejledning nr. 2 til serviceloven. - Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til serviceloven. - Vejledning om botilbud mv. til voksne. Vejledning nr. 4 til serviceloven. - Vejledning om særlig støtte til voksne. Vejledning nr. 5 til serviceloven. - Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Vejledning nr. 6 til serviceloven. - Vejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer mv. Vejledning nr. 7 til serviceloven. Vejledning nr. 5 til serviceloven henvender sig i lighed med de øvrige vejledninger til serviceloven først og fremmest til de kommunale sagsbehandlere. Vejledning om socialpædagogisk støtte indgår som et mere integreret led i Vejledning nr. 2 til serviceloven. Dermed er der gennemført en kobling af den personlige og praktiske hjælp sammen med denne støtte. Den socialpædagogiske støtte har imidlertid også en snæver forbindelse til de øvrige personstøtteordninger, der er omfattet af Vejledning nr. 5 til serviceloven. Der er derfor som bilag til Vejledning nr. 5 til serviceloven gengivet vejledningen om socialpædagogisk støtte. Vejledning nr. 5 til serviceloven indeholder følgende afsnit Afsnit I om støtte- og kontaktpersoner efter servicelovens 99. Pkt Afsnit II om kontaktperson til døvblinde efter servicelovens 98. Pkt Afsnit III om ledsageordning efter servicelovens 97. Pkt Afsnit IV om hjælpeordning efter servicelovens 96. Pkt Afsnit V om nødvendige merudgifter efter servicelovens 100. Pkt Afsnit VI om funktionsevnemetoden (metode for god sagsbehandling). Pkt I indledningen til de enkelte afsnit omtales de enkelte kapitler i afsnittet. Afsnit I Støtte- og kontaktpersoner efter servicelovens 99 Indledning 2. I afsnittet uddybes servicelovens 99 om støtte- og kontaktpersoner. Kapitel 1 indeholder vejledning om formål og målgruppe. Kapitel 2 indeholder vejledning om opgaven. Kapitel 3 indeholder vejledning om tilrettelæggelse af ordningerne. Kapitel 4 indeholder vejledning om relevante kilder til løsning af opgaverne. Kapitel 5 indeholder vejledning om finansiering. 14

13 Kapitel 1 Formål og målgruppe A Serviceloven 99. Kommunalbestyrelsen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. 3. Formålet med støtte- og kontaktpersonordningerne er styrke brugerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre ham eller hende i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Støtte- og kontaktpersonordningen er dermed et supplement til de øvrige sociale tilbud som fx personlig hjælp efter 83, socialpædagogisk støtte efter 85, efterforsorg efter udflytning fra en boform efter 110 og skal ikke erstatte disse tilbud eller deres faglige indhold. Tilbuddet kan også gives til lejere i skæve boliger (: boliger for dem, der ikke trives i traditionelt byggeri, hjemløse og særligt udsatte grupper) med tilknyttet social vicevært. Målgruppen for ordningen er de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere samt hjemløse, som almindeligvis ikke gør brug af, eller ikke kan gøre brug af de allerede eksisterende tilbud. For så vidt angår sindslidende er målgruppen ikke snævert afgrænset til personer med egentlig psykiatriske diagnoser. Der er tale om en målgruppe, som ikke nødvendigvis tidligere har haft kontakt med de sociale myndigheder på forhånd. Der er således ikke tale om en visiteret ordning. Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en person har behov for hjælp, ligesom kendskab til målgruppen kan ske ved støtte- og kontaktpersonernes opsøgende arbejde. Kapitel 2 Opgaven 4. Opgaven for støtte- og kontaktpersonordningerne er ved opsøgende arbejde at opbygge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløses, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Formålet er at tilbyde en hjælp, der understøtter og styrker muligheden for et liv på egne præmisser med større personlig og social mestring. Erfaringsmæssigt kræver det opsøgende arbejde tid og tålmodighed. Tilbud om en støtte- og kontaktperson gives i dialog med brugeren af ordningen og på dennes præmisser. Støtte- og kontaktpersonen kan tilbyde brugeren at være anonym. Brugeren kan afslå at tage imod et tilbud om hjælp fra en støtte- og kontaktperson. Når der er skabt kontakt og tillid, vil støtte- og kontaktpersonens funktion i det videre arbejde være at bygge bro til omverdenen, fx de kommunale myndigheder, væresteder, behandlingssystemet, sundhedsvæsenet etc. Der kan ikke fastsættes tidsmæssige rammer for, hvor lang tid det tager at etablere en kontakt og hvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. 15

14 Kapitel 3 Tilrettelæggelsen af ordningerne 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilrettelægge ordningerne. Organisationsmæssigt kan støtte- og kontaktpersonordninger indplaceres som en del af den kommunale forvaltning. Ordningerne bør dog tilrettelægges på en sådan måde, at det sikres, at der sker en adskillelse af omsorgs- og myndighedsfunktionen. Ordningerne vil også kunne etableres i tilknytning til fx misbrugscentre, forsorgshjem, aktivitets og væresteder, bostøttecentre, kommunale eller regionale boformer o.l. samt private tilbud og boformer. Kommunen kan med fordel samarbejde med frivillige organisationer på det sociale område om etablering af ordningen, fx over for en bestemt målgruppe. Flere kommuner kan gå sammen om at løse opgaven med støtte- og kontaktpersoner, således at der etableres og tilrettelægges tværkommunale støtte- og kontaktpersonordninger målrettet de enkelte målgrupper for ordningen. Serviceloven 99. Kommunalbestyrelsen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Kapitel 2 Opgaven 4. Opgaven for støtte- og kontaktpersonordningerne er ved opsøgende arbejde at opbygge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløses, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Formålet er at tilbyde en hjælp, der understøtter og styrker muligheden for et liv på egne præmisser med større personlig og social mestring. Erfaringsmæssigt kræver det opsøgende arbejde tid og tålmodighed. Tilbud om en støtte- og kontaktperson gives i dialog med brugeren af ordningen og på dennes præmisser. Støtte- og kontaktpersonen kan tilbyde brugeren at være anonym. Brugeren kan afslå at tage imod et tilbud om hjælp fra en støtte- og kontaktperson. Når der er skabt kontakt og tillid, vil støtte- og kontaktpersonens funktion i det videre arbejde være at bygge bro til omverdenen, fx de kommunale myndigheder, væresteder, behandlingssystemet, sundhedsvæsenet etc. Der kan ikke fastsættes tidsmæssige rammer for, hvor lang tid det tager at etablere en kontakt og hvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. Kapitel 3 Tilrettelæggelsen af ordningerne 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilrettelægge ordningerne. Organisationsmæssigt kan støtte- og kontaktpersonordninger indplaceres som en del af den kommunale forvaltning. Ordningerne bør dog tilrettelægges på en sådan måde, at det sikres, at der sker en adskillelse af omsorgs- og myndighedsfunktionen. Ordningerne vil også kunne etableres i tilknytning til fx misbrugscentre, forsorgshjem, aktivitets- og væresteder, bostøttecentre, kommunale eller regionale boformer o.l. samt private tilbud og boformer. Kommunen kan med fordel samarbejde med frivillige organisationer på det sociale område om etablering af ordningen, fx over for en bestemt målgruppe. Flere kommuner kan gå sammen om at løse opgaven med støtte- og kontaktpersoner, således at der etableres og tilrettelægges tværkommunale A 16

15 A støtte- og kontaktpersonordninger målrettet de enkelte målgrupper for ordningen. Det kan fx være således, at ordningen for sindslidende knyttes til socialpsykiatrisk boform, en SIND-klub eller distriktspsykiatrien, ordningen for hjemløse tilknyttes en boform efter 110 (forsorgshjem eller herberg), ordningen for stofmisbrugere knyttes til et misbrugscenter og ordningen for alkoholmisbrugere knyttes til et værested, fx under KFUM s Sociale Arbejde. Der bør sikres koordination mellem de forskellige støtte- og kontaktpersonordninger, dels af hensyn til fagligt samarbejde, sparring og supervision, dels for at sikre, at brugerne bliver henvist til den relevante støtte og kontaktpersonordning for målgruppen. Uanset organisatorisk forankring bør der være kontakt til et eller flere andre kommunale eller regionale tilbud som fx boformer, aktivitets- og væresteder, dagcentre, bostøttecentre mv., hvilket letter muligheden for at formidle kontakt til andre sociale og sundhedsmæssige myndigheder. Kapitel 4 Metodehæfte 6. Der kan i øvrigt henvises til»skp til misbrugere og hjemløse Metodehæfte om arbejde med de nye målgrupper for støtte- og kontaktpersonordningen «, Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, august Kapitel 5 Finansiering 7. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til støtte- og kontaktpersoner, jf. servicelovens 173. Kilde: 17

16 B Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofmisbrug

17 B Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofmisbrug , Side 8 (ud af 72 sider i alt) 19

18 C Den løsningsfokuseredes metodes menneskesyn LØFT = LØSNINGSFOKUSERET TILGANG LØFT er en ny metode til at arbejde med udvikling af organisationer. Den løsningsfokuserede tilgang - er et alternativ til problemløsning og organisationsudvikling. Her anser man det for unødvendigt at kortlægge problemerne detaljeret for at fremkalde en forandring. Det indebærer ikke at man fejer problemerne ind under gulvtæppet. Man finder det blot mere hensigtsmæssigt at fokusere på, hvad parterne allerede praktiserer af "kloge greb", frem for at fokusere på den adfærd, der ligger til grund for problemet. I LØFT tages der udgangspunkt i 8 trossætninger: 1. Hvad vi tror, har betydning for, hvad vi leder efter 2. Der findes både Problemer og Ikkeproblemer 3. Du behøver ikke forstå problemet for at løse det - find hellere en nøgle til løsningen! 4. Adfærd, der vises opmærksomhed, bliver gentaget 5. Sprog skaber virkeligheder 6. Små forandringer skaber større forandringer 7. Forandring er uundgåelig, stabilitet er en illusion 8. Den, der selv er berørt af sagen, ved bedst. Grundantagelsen er et respektfuldt menneskesyn, og en antagelse om, at alle mennesker har indre ressourcer til at finde deres egne løsninger, dermed kan der søges efter egne talenter, særlige kompetencer og unikke erfaringer til at løse de eksisterende problemer. Kilde: 20

19 NOGLE MENNESKER SER PROBLEMER OG SPØRGER HVORFOR! JEG DRØMMER DRØMME OG SPØRGER HVORFOR IKKE! Robert F. Kennedy Bagsiden 21