Maskiner og maskinanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskiner og maskinanlæg"

Transkript

1 Maskiner og maskinanlæg At-vejledning B.1.3 Maj 2004 Erstatter At-anvisning nr af november 1996 Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Arbejdsmiljølovgivningens almindelige krav til maskiners og maskinanlægs konstruktion, udstyr og udformning under hensyn til sikkerhed og sundhed findes i bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. Kapitel 2 i bekendtgørelsen indeholder regler, der gennemfører EF-maskindirektivet. Det gælder kun for maskiner og sikkerhedskomponenter, der er omfattet af direktivet. Alle andre maskiner mv. falder ind under reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3. Området for reglerne i kapitel 2 er fastlagt i bekendtgørelsens 5 og bilag VIII, som er gengivet i bilag til denne vejledning, men bortset herfra omhandler vejledningen ikke reglerne i kapitel 2 (maskindirektivet). Vejledningen handler om kravene i bekendtgørelsens kapitel 3 og giver vejledende retningslinjer for, hvordan disse krav i almindelighed kan opfyldes formaskiner og maskinanlæg, der omfattes af dette kapitel. Arbejdstilsynet kræver, at sådanne maskiner og maskinanlæg er indrettet i overensstemmelse med vejledningen eller på anden lige så forsvarlig måde. I særlige tilfælde, hvor de konkrete omstændigheder gør det nødvendigt, kan Arbejdstilsynet dog stille yderligere krav. Visse typer maskiner skal desuden opfylde andre særlige krav, se pkt Hvor der i vejledningen ikke er overensstemmelse med harmoniserede A- og B-standarders tekniske sikkerhedsniveau, kan de harmoniserede standarder anvendes i stedet for vejledningen. Indholdet i vejledningen svarer til retningslinjerne i anvisningen fra Område 1.1. Afgrænsninger Vejledningen gælder for maskiner og maskinanlæg mv., der omfattes af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 561/94 om indretning af tekniske hjælpemidler. Dvs. maskiner mv., som ikke skal opfylde kravene ifølge bekendtgørelsens kapitel 2 (maskindirektivet). Om en maskine falder ind under kapitel 2, afhænger dels af maskintypen, dels af tidspunktet, hvor den som ny er blevet leveret til brug. Der henvises nærmere til vejledningens bilag, hvor bekendtgørelsens 5 og bilag VIII, der fastlægger kapitel 2 s anvendelsesområde, er gengivet. Side 1 af 33

2 Enhver form for maskiner mv. uden for dette anvendelsesområde er omfattet af vejledningen, som angivet nærmere i pkt Maskiner og maskinanlæg, der er leveret til brug før den 1. januar Maskiner og maskinanlæg, der er leveret i tidsrummet , medmindre de er markedsført af fabrikanten efter maskindirektivets regler. Hvis dette er tilfældet, skal maskinen være leveret med EF-mærkning og EF-overensstemmelseserklæring, jf. kapitel 2 i indretningsbekendtgørelse Maskiner og maskinanlæg, der er leveret til brug efter den , hvis de er af en type, der på leveringstidspunktet ikke var omfattet af kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 561/94 (maskindirektivet). Det er tilfældet, hvis maskintypen først omfattes af maskindirektivet fra et senere tidspunkt, se bekendtgørelsens bilag VIII pkt. 2 maskintypen er undtaget fra maskindirektivet, se bekendtgørelsens bilag VIII pkt. 3. Ved leveringstidspunktet, nævnt ovenfor, forstås det tidspunkt, hvor maskinen første gang, som ny, er leveret til brug Maskintyper Vejledningens retningslinjer tager inden for dens anvendelsesområde, jf. pkt , sigte på alle former for maskiner og maskinanlæg. Ved maskiner og maskinanlæg forstås: motorer, pumper, ventilatorer, kompressorer, værktøjsmaskiner, produktionsmaskiner, motorredskaber og sammenstilling af maskiner til maskinanlæg, produktionslinjer mv. Dette gælder både mekanisk drevne og hånddrevne maskiner. Vejledningen tager ikke alene sigte på at beskytte operatøren eller operatørerne af en maskine. Den tilsigter også at sikre både medhjælpere, andre beskæftigede i nærheden og tilfældigt forbipasserende. Vejledningen giver ikke retningslinjer for beregning, valg af materialer, udførelse mv. ud fra hensynet til forsvarlig styrke og holdbarhed. Her forudsættes, at teknikkens almindelige regler, normer og standarder er fulgt Forbehold Vejledningen omhandler de generelle krav til sikkerhed og sundhed ifølge kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 561/94. Maskiner mv., som opfylder bestemmelserne i denne vejledning, kan ikke uden videre anses for at opfylde alle arbejdsmiljølovens krav. Der kan desuden gælde særbestemmelser, der i givet fald også skal være opfyldt. Det gælder fx for trykbeholdere, kedler mv., elevatorer og boltepistoler, desuden hejse-, løfte- og transportredskaber, medmindre de er omfattet af kapitel 2 i maskindirektivet Undtagelse Vejledningen gælder ikke for maskiner mv. omfattet af kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 561/94. Anvendelsesområdet for kapitel 2 er fastlagt i bekendtgørelsens 5 og bilag VIII, som er gengivet i bilag til denne vejledning. Med hensyn til de generelle sikkerheds- og sundhedskrav til indretningen af disse maskiner mv. henvises til bekendtgørelsens bilag I. Side 2 af 33

3 2. Definitioner 2.1. Specialværktøj Værktøj udformet sådan, at almindeligt værktøj som skruetrækker, skruenøgle, hammer, tang o.l. ikke kan bruges i stedet for specialværktøjet. Et eksempel på specialværktøj er en topnøgle med trekantet hul til forsinket trekantet tap. Nøglelåse, kodelåse eller plombering kan ofte erstatte et krav om specialværktøj Stationær maskine Maskine, som ikke er transportabel, fx excenterpresse, drejebænk, vævestol, papirmaskine Transportabel maskine Maskine, som er beregnet til at kunne transporteres for at kunne anvendes på forskellige pladser, fx elmotorer på vogn eller slæde, brændesav, mejetærsker, kornblæser, plæneklipper Håndmaskine Maskine, beregnet til at holdes i hånden under brugen, fx håndboremaskine, håndrundsav Styresystem Anordninger, hvormed maskiner startes, stoppes, styres eller overvåges. Til styresystemet hører samtlige komponenter (mekaniske, hydrauliske, pneumatiske, elektriske eller elektroniske) fra og med betjeningsorganet frem til selve maskinen. 3. Konstruktion 3.1. Alment Maskiner skal så vidt muligt være konstrueret, så bevægelige maskindele, eller udslyngning af maskindele eller materialer ikke kan volde skade. Udvikling af fx røg, gas, støv, farlige stoffer og materialer, støj, vibrationer, elektricitet, varme, kulde, stråling, brand eller eksplosion må heller ikke kunne volde nogen skade Maskiner skal så vidt muligt indrettes sådan, at yderligere beskyttelsesanordninger ikke er nødvendige. Se fig Side 3 af 33

4 Fig Gammel (øverst) og ny udgave af valsepudser. Den nye udgave kræver ingen yderligere beskyttelse Beskyttelsesanordninger skal så vidt muligt være faste dele af maskinens konstruktion Alle beskyttelsesanordninger skal have fornøden styrke og stabilitet, så de kan tåle ikke alene den belastning, de umiddelbart er bestemt for, men også belastning fra forudseeligt misbrug. En beskyttelsesskærm skal ikke blot forhindre, at en legemsdel kan nå ind i en farezone, men skal også kunne modstå et mere hårdhændet forsøg, fx hvis et menneske snubler og med hånden tager fat i skærmen for ikke at falde. Et rækværk skal ligeledes kunne tåle, at en person snubler ind i det Beskyttelsesanordninger, som skal hindre, at dele slynges ud (værktøjer, emner, sprængstykker fra slibeskiver mv.), skal være stærke nok til med sikkerhed at fange de udslyngede dele. Om nødvendigt skal den tilstrækkelige styrke kunne godtgøres ved forudgående beregning. Der kan dog ikke sikres mod udslyngning i alle tilfælde. Kapper om fx store turbiner og industricentrifuger kan ikke modstå et sprængt turbinehjul eller en sprængt centrifugekugle. I sådanne tilfælde skal den beregningsmæssige sikkerhed mod sprængning af de roterende dele kunne dokumenteres Beskyttelsesanordninger må ikke kunne sættes ud af funktion eller fjernes uden brug af værktøj, medmindre der er truffet særlige foranstaltninger, se pkt og En beskyttelsesanordning må ikke medføre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og synsforhold Stationære maskiner beregnet til fastgøring til underlag, væg eller andet skal kunne fastgøres forsvarligt, så fastgøringen kan modstå enhver påvirkning, der med rimelighed kan forudses. Fastgøringsmetodens egnethed skal om nødvendigt kunne dokumenteres Transportable maskiner på hjul skal om nødvendigt kunne bremses effektivt under brugen Stationære og transportable maskiner, som ikke er beregnet til fastgøring, må ikke kunne vælte. Maskiner, der stilles til side, fordi de midlertidigt er ude af brug, fx redskaber, der afmonteres fra en traktor, skal kunne henstilles sikkert, uden at de vælter. Dette krav anses normalt for opfyldt, hvis maskinen opfylder et af følgende krav: a) Maskinen vælter ikke af sig selv ved ugunstigste stilling på et skråplan med en hældning på 15 grader. Side 4 af 33

5 b) Forholdet mellem stabiliserende og væltende momenter er mindst 1, Maskiner med hydraulik og pneumatik Maskiner med hydraulisk og pneumatisk udrustning skal være indrettet sådan, at farligt overtryk er forhindret at udstrømmende trykmedium (væske eller gasart) ikke kan forårsage personskade at variationer i trykket ikke fremkalder ulykkesfare ved farlig bevægelse af maskindel eller arbejdsstykke eller udebleven funktion (ventiler, der forhindrer bevægelse i tilfælde af rør- eller slangebrud, skal så vidt muligt anbringes direkte på bevægecylinderen) at det let kan kontrolleres, om der er tilstrækkelig hydraulvæske i systemet at der i nærheden af pumpe eller kompressor er tilslutningsmulighed for en trykmåler at den hydrauliske og pneumatiske udrustning er godt beskyttet mod skade ved ydre påvirkning at akkumuleret tryk kan aflastes på ufarlig måde Beholdere, rør, slanger, koblinger og andre komponenter, som er under tryk, skal være dimensioneret og monteret efter gældende tekniske normer og regler Rør og slanger må ikke beskadiges ved maskinbevægelse eller slynges ud ved eventuelt brud. Slangekoblinger skal monteres i overensstemmelse med god faglig praksis Trykakkumulatorer skal have anordninger, som forhindrer, at luft eller anden gasart kan komme ud i systemet i farlig mængde I trykakkumulatorer må der kun anvendes en gasart, som ikke reagerer med trykvæsken Fare for antændelse af hydraulvæske ved lækage skal undgås. Fx ved at bruge væske der ikke er brændbar eller ved at omlægge hydraulsystemet Trykmedium (væske eller gasart) må ikke angribe de konstruktionsdele, ledninger og pakninger, som det kommer i berøring med Maskiner, hvori dele løftes med trykenergi, skal have mekanisk sikring mod, at delene falder ned ved tryksvigt (fx lækage eller ledningsbrud), hvis et sådant fald kan forvolde personskade Der skal være filter for trykmediet, hvis forureninger kan forstyrre maskinfunktioner på farlig måde Der skal være midler til afluftning eller automatisk afluftning, hvis luftlommer kan forårsage farlig maskinfunktion Når der afbrydes for en hydraulisk eller pneumatisk maskine, må der ikke kunne ske farlig bevægelse af maskindel eller arbejdsstykke på grund af tilbageværende tryk. Hvis det er muligt, skal afbrydelsen automatisk gøre maskinen trykløs. Se også pkt Sikring af farezone Maskiner skal være udført og opstillet sådan, at man ikke uforsætligt kan falde eller nå ind i en farezone Kravet gælder også tilførsels- og fraførselsåbninger for materialer, emner mv. Tilførselsåbninger i gulv skal være omgivet af rækværk med hånd-, knæ- og fodliste. Hvis tilførsel ikke er mulig med fuldt rækværk, skal der etableres anden afspærring, så risiko for personskade undgås. Side 5 af 33

6 Beskyttelsesanordninger skal være udformet og placeret sådan, at de ikke kan medføre ny risiko for personskade. Fx klemningsfare mellem beskyttelsesanordning og maskindel eller arbejdsstykke Rækkeafstande og åbningsstørrelser er vist på fig A, B, C og D. Fig A. Sikkerhedsafstande for beskyttende afskærmning. De røde felter angiver farezoner, og a er afstand fra gulv til farezone, b afskærmningens højde og c vandret afstand fra skærm til farezone. Alle mål er i mm. Fig B Rækkevidder om en kant. Alle mål i mm. Side 6 af 33

7 Fig C Tilladte åbninger i skærme med parallelgitter. Alle mål i mm. Fig D. Tilladte åbninger i gitterskærme med firkantede eller runde åbninger. Alle mål i mm Beskyttelsesanordninger og låger for påfyldning, inspektion, rensning e.l., som kan åbnes eller fjernes uden anvendelse af værktøj, skal, hvis ikke særlige forhold taler imod, være indrettet som angivet i pkt. a) eller pkt. b): a) Beskyttelsesanordningen må ikke kunne åbnes eller fjernes, før drivkraften er slået fra og maskinen standset, og maskinen må ikke kunne startes, før beskyttelsesanordningen atter er anbragt i beskyttelsesstilling. b) Når beskyttelsesanordningen åbnes eller fjernes, skal drivkraften automatisk slås fra og maskinen stoppe på kortere tid, end det tager at føre en legemsdel ind i farezonen. Maskinen må ikke kunne startes, før beskyttelsesanordningen atter er bragt i beskyttelsesstilling. Maskinen må dog ikke automatisk gå i gang, alene ved at beskyttelsesanordningen bringes tilbage i beskyttelsesstilling, medmindre genstart er helt risikofri Beskyttelsesanordninger, som af tekniske grunde ikke kan indrettes efter pkt , bør kun kunne åbnes eller fjernes af særligt instruerede personer ved hjælp af specialværktøj. Denne type beskyttelsesanordning skal være forsynet med en advarselstekst med følgende eller tilsvarende indhold: Må ikke åbnes/fjernes, mens maskinen er i gang Elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk anordning med sikkerhedsmæssig funktion (fx overvågning af, om et låg, en luge, en skærm e.l. er i beskyttelsesstilling) skal opfylde følgende krav: Side 7 af 33

8 a) Elektriske afbrydere skal have mekanisk tvangsbrydning, således at en fastbrændt kontakt brydes. Den skal have en sådan konstruktion, at et indvendigt brud i afbryderen ikke kan medføre kortslutning. Se fig Fig Princip for tvangsbrydende mekanisk afbryder. Selv om kontakterne brænder sammen, vil en åbning af låget medføre, at de alligevel bliver revet fra hinanden. Den samlede brydeafstand skal være mindst 3 mm. b) Hydraulisk eller pneumatisk ventil skal påvirkes tvangsmæssigt, når låg e.l. åbnes. Den bør være af tre-vejs-typen, sådan at det system, den afbryder for, så vidt muligt gøres trykløst. c) Andre anordninger, som ikke har den mekanisk sikrede funktion som i a) og b) fx berøringsløse afbrydere, fotoceller (lysgitter), kontaktmåtter og følelister skal sikres på anden måde, fx ved dublering og overvågning, jf. pkt Alle farezoner i automatiske maskiner og maskinanlæg skal være helt afspærrede, se fig Lemme og låger for opstilling, reparation, justering og vedligeholdelse skal mindst opfylde kravene i pkt Hvor det kan lade sig gøre, bør kravet i pkt a) være opfyldt. Fig Automatisk produktionslinje afspærret med gennemgående gitter. Side 8 af 33

9 3.4. Bevægelige maskindele Bevægelige maskindele, som kan forårsage ulykkestilfælde, skal så vidt muligt være indbygget i maskinen. Se fig Hvis dette af praktiske grunde ikke kan lade sig gøre, skal farezonen afskærmes med hensigtsmæssige beskyttelsesanordninger som fx fuldstændig indskærmning eller halvskærm. Specielt skal iagttages: a) Roterende akselender og roterende aksler med eventuelle koblinger eller andre udragende dele skal være fuldstændig afskærmede, når det er teknisk muligt. b) Kæder og kædehjul skal normalt være fuldstændig afskærmede. c) Tandhjuls- og snekkehjulsudvekslinger skal være fuldstændig afskærmede. d) Svinghjul med udsparinger skal i det mindste være forsynet med halvskærm. Hvor det er muligt, bør svinghjul være fuldstændig afskærmede. Se fig d. Fig d. Fuldstændig afskærmning af svinghjul på en excenterpresse. e) Remtræk skal være afskærmet med fuldstændig skærm eller halvskærm. Bruges der halvskærm, og indgrebet mellem remskive og påløbende rempart kan nås på indersiden, skal dette indgreb være afskærmet også ind imod maskinen. Se fig e. Side 9 af 33

10 Fig e. Bagsiden af et kileremtræk med nødvendige påløbsbeskyttelser. Forsiden er helt afskærmet. Fordelene ved den begrænsede afskærmning på bagsiden er, at skærmen er lettere at tage af, når remmene skal udskiftes. f) Lange remtræk, som af praktiske grunde ikke kan afskærmes, jf. pkt. e), skal ved remskiverne være forsynet med beskyttelsesskærme, som afskærmer remskiven og indgrebet mellem skiven og den påløbende rempart. Remme skal i øvrigt være afskærmet på passende måde, fx med beskyttelsesrækværk. g) Tilgængelige fjedre, hvor afstanden mellem vindingerne kan overstige 4 mm, skal afskærmes. Fjedre skal sikres mod udslyngning ved brud, fx ved indskærmning eller ved brug af styrede trykfjedre. h) Indgreb mellem valser, ruller og cylindre eller mellem sådanne maskindele og et plan skal, hvor det er teknisk muligt, være afskærmet med beskyttelsesskærm, indgrebsbeskyttelse e.l. Se fig h. Hvis maskinen er udrustet med reverseringsanordning, skal indgrebene være dækket på begge sider. Fig h. Sammenhængen mellem en beskyttelsesskærms højde over bordet og afstand til farested, her et valsesammenløb. i) Hvis maskiner ikke kan beskyttes som angivet i pkt. h), skal der foran valserne (eventuelt på begge sider) findes en stang e.l., som skal være placeret sådan, at en person vil påvirke stangen med kroppen, hvis han uforvarende rækker sin hånd ind i farezonen. Når stangen påvirkes, skal valserne automatisk Side 10 af 33

11 stoppe, inden hånden når indgrebet. Det er en fordel, hvis valserne hurtigt bevæger sig fra hinanden, når stangen påvirkes. Se fig i. Fig i. Udløsningsbøjler på vridemaskine, der kan arbejde i begge retninger. Når bøjlerne påvirkes, springer valserne straks fra hinanden og standser. j) Maskiner, som drives med remtræk, men som leveres uden motor, skal leveres med skærm for maskinens remskive, hvis det på forhånd er fastlagt, hvordan remtrækket skal forløbe. Er dette ikke tilfældet, skal der ved tydelig skiltning ved remskiven eller, hvis sådan skiltning ikke er mulig, ved tydelig angivelse i brugsanvisningen oplyses om nødvendig afskærmning. k) Ved levering af motorer med remskive skal der ligeledes på tydelig måde oplyses om nødvendig afskærmning. l) Remdrevne, transportable maskiner skal være indrettet, så der let kan etableres afskærmning af remtrækket ved hver opstilling Maskiner skal være udført, så der ikke foreligger klemnings- eller klipningsfare mellem maskindele eller mellem maskindel og det, maskinen er beregnet til at stå på eller være fastgjort til (gulv, væg mv.). Se fig Side 11 af 33

12 Fig Eksempler på sikkerhedsafstande mellem bevægelige maskindele eller mellem bevægelige maskindele og faste dele Maskinværktøj, arbejdsstykker o.l., som ved berøring kan forårsage skade, skal være afskærmet, så der ikke er risiko for utilsigtet berøring. Se fig Fig En simpel beskyttelse mod berøring af kniven i en skæremaskine (her en klichéskærer). 1 er beskyttelsesskærmen, 2 kniven og 3 emnet (klichéen) Hvis kravene i og ikke kan opfyldes af tekniske årsager, skal der træffes andre foranstaltninger, som forhindrer personskade. Sådanne foranstaltninger kan være: Afskærmning som beskrevet i pkt Tohåndsbetjening som beskrevet i pkt Følersikring som beskrevet i pkt To-trins klemningssikring som beskrevet i pkt Fotocelleværn (lysstråle, lysgitter) Kontaktmåtter, gulvkontakter, radardetektorer Betjeningsorganer med dødmandsknapfunktion som beskrevet i pkt En følersikring kan udføres på flere måder: a) Liste, wire, plade, bøjle, tremmeværk e.i., som befinder sig ud for det farlige område. Så snart det påvirkes af en legemsdel, skal det bevirke, at den farlige bevægelse ikke går i gang, eller at den standser så hurtigt, at legemsdelen ikke beskadiges. Se fig Side 12 af 33

13 Fig En beskyttelsesplade foran et valsesammenløb afbryder for valsen, så snart den påvirkes, og er således et eksempel på en følersikring. b) Gitter eller skærm, som, før den farlige maskinbevægelse sætter i gang, føres i beskyttende stilling, dvs. helt omslutter det farlige område. Kan gitter eller skærm ikke komme i beskyttende stilling, fordi fx en legemsdel er i vejen, kan den farlige maskinbevægelse ikke sættes i gang. Bevægelsen af gitter eller skærm skal ske med så lille kraft, at den ikke kan volde personskade. Ved hensigtsmæssig udformning kan en trykkraft op til 150 N normalt accepteres. c) En føleliste langs hele den ene af to dele, som føres sammen, så der er klemningsfare. Når følelisten berøres, standser eller reverserer bevægelsen. Følelistens frie bevægelseslængde efter aktiveringen skal være større end den samlede standselængde for de bevægelige dele En to-trins klemningssikring bevirker, at de dele, der skal klemme mod hinanden, bevæger sig mod hinanden med ufarlig kraft, indtil afstanden er så lille - normalt 6 mm at en legemsdel ikke kan indføres. Først da øges kraften til det, der er nødvendigt for at opnå den ønskede funktion Hvis de i pkt nævnte foranstaltninger enten er utilstrækkelige eller hindrer et maskinværktøjs funktion, skal der anvendes beskyttelsesudstyr, som er særligt udviklet til formålet Er der fare for personskade, hvis en maskines bevægelige dele ikke standser inden for det beregnede område på grund af en maskin- eller betjeningsfejl, skal der være endestop, som afbryder energitilførslen og om fornødent bremser bevægelsen. Sådanne endestop skal opfylde kravene i pkt Modvægt på vægtstang skal være indrettet, så den ikke kan falde af. Modvægt, som er justerbart placeret på vægtarm, skal kunne låses sikkert til vægtarmen i arbejdsstilling. Se også pkt Bruges der fjedre eller kontravægte til afbalancering, skal farlig maskinbevægelse som følge af brud være forhindret. Det kan fx ske ved at dublere eventuelle bæremidler (tove, kæder) for kontravægten og ved at bruge styrede trykfjedre. Kontravægtes bevægelsesbane skal afskærmes, hvis de kan være til fare. Fjedre skal sikres mod udslyngning i tilfælde af brud Maskiner, som fortsætter med at gå, efter at drivkraften er slået fra, og derved kan medføre fare, skal være forsynet med bremse. Bremsen skal sædvanligvis virke automatisk, når drivkraften slås fra. Hvis den ikke gør det, skal bremsen kunne betjenes fra betjeningspladsen Styresystemer Maskiners styresystemer, herunder programmerbare elektroniske styringer, skal være udført sådan, at fejl i systemet ikke kan medføre farlig maskinbevægelse, eller også skal maskinbevægelsen foregå i Side 13 af 33

14 afskærmet eller indhegnet område. Sikring mod fejl i et styresystem kan etableres ved dublering og overvågning. Vedrørende styresystemer henvises i øvrigt til vejledningen om automatisk styrede maskinanlæg, afsnit Et styresystem skal være udført og placeret sådan, at ydre påvirkninger ikke kan indvirke på systemets funktion på farlig måde Maskiner skal være konstrueret sådan, at flere operationer ikke kan ske samtidigt, hvis det kan medføre fare Elektriske sikkerhedsanordninger (fx nødstop) skal kunne fungere uafhængigt af en eventuel programmerbar elektronisk styring For styresystemer af sikkerhedsmæssig betydning skal der foreligge en fejleffektanalyse, om nødvendigt indhentet fra en institution anerkendt af DANAK Styresystemet på en beskyttelsesanordning, der bevirker, at en maskinfunktion standser, skal være indrettet sådan, at genstart kun kan ske med den pågældende maskinfunktions normale startindretning, og først når beskyttelsesanordningen er ført tilbage i klarstilling. Genstart alene ved tilbageføring af beskyttelsesanordningen må kun ske, når det er helt uden risiko Maskiners styresystem skal normalt forhindre stilstandsindkobling, dvs. indkobling af en maskinbevægelse, når der i øvrigt er afbrudt for maskinen, så maskinbevægelsen uventet starter, når maskinen tilsluttes igen. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis den uventede igangsætning er helt uden risiko. Bestemmelsen gælder ikke for håndmaskiner Varme og kulde Maskindele, der bliver så varme eller kolde, at de afgiver generende strålevarme eller kulde eller er farlige ved berøring, skal isoleres eller afskærmes Stoffer og materialer Maskiner, i hvilke der anvendes væske, også fx smeltet metal, skal være indrettet sådan, at væske ikke utilsigtet kan strømme, sprøjte eller stænke ud fra maskinen og forårsage personskade. Hvis varme væsker eller damp skal ledes bort fra maskinen, skal det ske, uden at det forårsager gener eller skade Maskiner, hvori der anvendes eller dannes sundhedsfarlige stoffer og materialer, såsom spåner, støv, røg, gasser eller dampe, skal så vidt muligt være indrettet sådan, at unødig eller skadelig spredning heraf er forhindret. Hvis der ikke kan anvendes lukket proces, skal maskinerne være forsynet med nødvendige udsugningsanordninger. Hvis der ikke medleveres udsugningsventilator, skal den nødvendige udsugningskapacitet være oplyst Stråling Maskiner, som indeholder radioaktive stoffer, eller som frembringer ioniserende eller anden sundhedsskadelig stråling, skal afskærmes og være indrettet sådan, at de ved rigtig benyttelse ikke kan forårsage personskade. Strålingens intensitet må ikke overstige den gældende grænseværdi. Maskinerne skal forsynes med forskriftsmæssigt advarselsskilt Brand og eksplosion Maskiner, hvori brand- og eksplosionsfare kan forekomme, skal opfylde følgende krav: a) Maskinerne skal så vidt muligt være udført af ubrændbart materiale. Side 14 af 33

15 b) Der skal træffes foranstaltninger, som forhindrer farlig opladning med statisk elektricitet. c) Koncentrationen af brandfarlige dampe, gasser og støv skal i og omkring maskinerne holdes på et sikkert niveau. Dvs. normalt under 25 pct. af nedre eksplosionsgrænse. Hvis ikke dette er muligt, skal der træffes særlige foranstaltninger, jf. pkt d) Antændelse af eksplosionsfarligt støv og gas skal søges forhindret ved passende foranstaltninger (fx effektiv udsugning, afledning af statisk elektricitet, brug af gnistfrit værktøj). e) Eksplosionsklapper med tilhørende kanaler skal være dimensionerede og indrettede sådan, at de ikke kan forårsage personskade. Foruden faren ved klappens egen bevægelse kan der opstå fare ved fx udslyngning af faste dele eller udblæsning af varme, giftige eller kvælende stoffer. f) Der skal på hensigtsmæssige pladser ved maskinerne findes brandslukningsmateriel. Disse pladser skal markeres i overensstemmelse med At-bekendtgørelse 518/94 og med brandmyndighedernes anvisninger. g) Maskiner skal om nødvendigt være udrustet med automatisk slukningsanlæg. Slukningsanlæg med slukningsmiddel, som kan medføre forgiftningsrisiko eller anden fare, skal, hvis personer kan opholde sig i slukningsanlæggets virkeområde, have alarmanordning, som giver signal, inden anlægget træder i funktion Særlige driftsforhold Det kan være nødvendigt med særlige sikkerhedsforanstaltninger for maskiner, som benyttes hvor der er eksplosions- og brandfare, i omgivelser med meget høj eller lav temperatur, i meget fugtige eller våde omgivelser, samt under særlige kemiske, fysiske eller biologiske forhold. 4. Udrustning for energitilførsel 4.1. Elektricitet Maskiner, som tilsluttes elektrisk ledningsnet, skal være indrettet, så personer ikke kan komme til skade ved den elektriske strøm. De gældende bestemmelser herom findes i stærkstrømsbekendtgørelsen Forbrændingsenergi Maskiner, som drives ved forbrænding af gasformigt, flydende eller fast brændstof, skal opfylde følgende krav: a) Gasbeholdere og brændstoftanke skal anbringes og indrettes, så der ikke er fare for antændelse eller eksplosion på grund af utilsigtet ophedning. b) Påfyldningsåbningen til en brændstoftank skal være anbragt sådan, at spildt brændstof ikke antændes af en hed overflade e.l. c) Brændstofledninger skal være sikkert tilsluttede, og de skal være lagt eller afskærmet sådan, at der ikke er fare for antændelse ved lækage. d) Bortledning af forbrændingsprodukter skal ske uden unødige gener for de beskæftigede eller andre og på en sådan måde, at der ikke er fare for brand, eksplosion og forgiftning. Side 15 af 33

16 e) Oxygenforbrugende maskiner må ikke opstilles i rum, uden at der sørges for tilstrækkelig tilførsel af erstatningsluft. f) Maskiner, i hvilke der bruges eksplosive stoffer, skal være konstrueret sådan, at frigørelse af energi ikke kan forårsage fare. 5. Betjeningssikkerhed 5.1. Betjeningsorganer og deres placering Maskiner skal have betjeningsorganer, som kan betjenes let og farefrit. De skal være anbragt og udført sådan, at utilsigtet betjening eller fejlbetjening er forhindret, se fig A, B, C og D, og sådan, at der fra betjeningsstedet er overblik over maskinens farezoner. Hvis det ikke er muligt at skaffe fornødent overblik, skal startanordningen være indrettet sådan, at der automatisk afgives tydeligt varselssignal i god tid, inden maskinen starter. Fig A. Eksempler på beskyttelse af en trykknap mod utilsigtet betjening. Fig B. Eksempler på beskyttelse mod utilsigtet påvirkning af håndgreb. Side 16 af 33

17 Fig C. Dobbeltbevægelse af et håndgreb som beskyttelse mod utilsigtet påvirkning. Fig D. Beskyttelse af fodbetjent kontakt mod utilsigtet påvirkning. For maskiner, som kan medføre fare, og som indrettes til fjernstyring med fx radio-, lys- eller lydbølger, skal der træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af den særlige risiko, afhængigt af de konkrete omstændigheder (1). Maskiner, der kan betjenes fra flere betjeningssteder, må kun kunne betjenes fra ét betjeningssted ad gangen Betjeningsorganers bevægelsesretning eller placering skal så vidt muligt være i overensstemmelse med bevægelsesretningen af den funktion, de styrer, se fig Kan fuld overensstemmelse ikke opnås, skal den resulterende funktion være angivet med tydeligt tegn eller tekst på eller ved hvert enkelt betjeningsorgan. Side 17 af 33

18 Fig Betjeningshåndtagets bevægelser skal være i harmoni med de maskinbevægelser,de udløser. Principperne er en blanding af umiddelbar logik og vedtagne regler Betjeningsorganer skal være anbragt let tilgængelige inden for operatørens rækkevidde. Se figur Fig Optimalt og maksimalt arbejdsfelt for arme og ben hos en siddende person i lodret og vandret plan Tohåndsbetjening skal opfylde følgende krav: Side 18 af 33

19 a) Maskinbevægelsen må kun kunne sættes i gang ved brug af begge hænder samtidigt. Den tidsmæssige samtidighed anbefales at være mellem 0,2 sek. og 1 sek. b) Hvis den ene hånd fjernes fra betjeningsorganet, skal maskinbevægelsen stoppe, før hånden kan nå ind i farezonen. c) Begge betjeningsorganer skal være tilbage i udgangsstilling, før ny igangsætning kan foretages Holdeorganer*), dvs. betjeningsorganer med dødmandsknapfunktion, skal opfylde følgende krav: *) Holdeorganer er fællesbetegnelsen for de ofte anvendte ord holdetryk, holdegreb, holdekontakt o.l., hvor forstavelsen holde- netop angiver dødmandsknapfunktionen. a) Maskinbevægelsen (eller anden maskinfunktion) må kun kunne ske, så længe betjeningsorganet påvirkes. Når påvirkning ophører, skal betjeningsorganet automatisk gå tilbage til udgangsstillingen, og maskinfunktionen skal standse. b) Betjeningsorganet skal placeres, så operatøren har fuldt overblik over alle farezoner, men dog i en sådan afstand, at operatøren ikke selv kan nå dem. Slippes betjeningsorganet, må operatøren ikke kunne nå en farezone, før faren er afværget (fx ved at bevægelsen er standset). I særlige tilfælde er det påkrævet, at maskinbevægelsen standses, både når betjeningsorganet slippes, og når det påvirkes kraftigt, dvs. trykkes helt i bund (trepositionskontakt, panikkontakt) Er der flere operatører på en maskine med betjeningsorganer nævnt i pkt eller 5.1.5, skal hver operatør have sit betjeningsorgan, og alle betjeningsorganer skal påvirkes, før maskinen kan starte Maskiner, som kan betjenes på flere måder, fx enten med pedal eller med tohåndsudløsning, skal have nøglebetjent omstilling mellem de forskellige betjeningsmåder, hvis en vilkårlig omstilling kan medføre fare Betjeningsorganers mekaniske modstand, bevægelsesretning og bevægelseslængde skal være tilpasset maskinens hastighed, maskindelens bevægelse og krav til præcision, så maskinen kan styres sikkert, og så operatøren ikke anstrenges unødigt under betjeningen. Dette skal iagttages ved den indbyrdes placering og bevægelse af betjeningsorganer, som bruges samtidigt. Der skal tages hensyn til eventuel brug af handsker eller kraftigt fodtøj. Betjeningsorganer må ikke samtidig stille krav til kraft og præcision. Anm.: Passende modstand er følgende: Fingerbetjente organer 3-10 N Håndbetjente organer 5-15 N Fodbetjente organer N Benbetjente organer N Pedaler, der skal betjenes hyppigt, skal, hvor det er teknisk muligt, have hælestøtte Betjeningsorganers form skal være tilpasset den legemsdel (finger, hånd, fod), som skal betjene dem. Fx skal størrelsen af knapper, håndtag o.l. være afpasset efter, hvordan der skal fattes, og den kraft, som skal bruges Hvor der er fare for forveksling, skal betjeningsorganer være lette at identificere ved deres form, overflade, farve og eventuelt symboler Betjeningsorganer, som kan blive uhensigtsmæssigt varme eller kolde, skal være isolerede Kontrol- og indikatoranordninger (fx viser- eller digitalinstrumenter) skal være let aflæselige og logiske i forhold til de oplysninger, de giver. Normalværdier, optimalværdier eller risikoværdier skal fremgå umiddelbart (se fig ). Kontrol- og indikatoranordningerne skal så vidt muligt anbringes inden for det naturlige synsfelt for operatøren under det arbejde, der udføres i forbindelse med aflæsningen. Side 19 af 33

20 Fig Så længe alt arbejder normalt, peger viserne i nogenlunde samme retning. En unormal situation instrumentet øverst i midten er hurtig og let at konstatere Justering i forbindelse med aflæsning af kontrol- og indikatoranordninger skal udføres med et betjeningsorgan inden for hensigtsmæssig rækkeafstand, så justering og aflæsning kan ske samtidigt. Betjeningsorganets bevægelse skal være logisk i forhold til kontrol- og indikatoranordningens udslag. Se fig Fig Justeringshåndtagets bevægelser skal være i overensstemmelse med visernes udslag på instrumenterne Supplerende bestemmelser for håndmaskiner Vægt og tyngdepunkt af håndmaskiner skal afpasses efter anvendelsesmåden og den tid, som maskinen bruges, så belastningen på operatøren ikke bliver unødvendigt stor. Om fornødent skal maskinens anvendelse lettes ved passende ophængningsanordning Håndtag på håndmaskiner skal anbringes på sådan måde og have sådan udformning, at belastningen på operatøren ikke bliver unødvendigt stor. Udformningen og størrelsen af håndtagene skal afpasses efter, hvordan der holdes fast, hvilket igen bestemmes af kraftbehov og præcision. Gribefladen skal være så stor, at man får et jævnt fordelt tryk, se pkt Håndtagene skal være passende varmeisolerede Håndtag på håndmaskiner skal være udformet, så betjeningsorganer ikke kan påvirkes uforsætligt. Side 20 af 33

Maskiner og maskinanlæg

Maskiner og maskinanlæg Maskiner og maskinanlæg At-vejledning B.1.3 Maj 2004 Erstatter At-anvisning nr. 2.2.0.1 af november 1996 Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

8. FÅ TJEK PÅ MASKINSIKKERHEDEN

8. FÅ TJEK PÅ MASKINSIKKERHEDEN 8.1 8. FÅ TJEK PÅ MASKINSIKKERHEDEN TJEKLISTE FOR MASKINSIKKERHED - ET REDSKAB TIL SIKKERHEDSGRUPPEN Redskabet Få tjek på maskinsikkerheden er udarbejdet af BST Sjælland, CASA og Institut for Produktion

Læs mere

Få tjek på maskinsikkerheden

Få tjek på maskinsikkerheden Få tjek på maskinsikkerheden Tjekliste for maskinsikkerhed - et redskab til sikkerhedsgruppen Redskabet Få tjek på maskinsikkerheden er udarbejdet af BST Sjælland, CASA og Institut for Produktion og Ledelse

Læs mere

Der findes derudover andre typer hvor både klinge og emne fremføres automatisk. Disse typer er ikke omfattet af denne vejledning

Der findes derudover andre typer hvor både klinge og emne fremføres automatisk. Disse typer er ikke omfattet af denne vejledning Tekniske Kapsave med hjælpemidler én klinge Indledning En Kapsav er en rundsav, der med hånden eller mekanisk føres på tværs af bordet mod emnet. Den kaldes ofte en afkorter. Der findes flere typer kapsave,

Læs mere

5. Maskiner. Den 1. januar 1993 blev EF s maskindirektiv indført i den danske lovgivning. Maskindirektivets

5. Maskiner. Den 1. januar 1993 blev EF s maskindirektiv indført i den danske lovgivning. Maskindirektivets Køb af maskiner Den 1. januar 1993 blev EF s maskindirektiv indført i den danske lovgivning. Maskindirektivets krav for sikkerhed og markedsføring gælder for alle maskiner som er fremstillet efter direktivets

Læs mere

Tekniske hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler Tekniske Afrettere hjælpemidler Indledning Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder afrettere skal ske i henhold til Arbejdstilsynets bestemmelser, samt fabrikantens anvisninger. Kravene til indretning

Læs mere

Brugsanvisningen skal være let tilgængelig for brugeren

Brugsanvisningen skal være let tilgængelig for brugeren Tekniske Bordfræsemaskiner hjælpemidler Indledning Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder bordfræsemaskiner skal ske i henhold til Arbejdstilsynets bestemmelser, samt fabrikantens anvisninger. Kravene

Læs mere

Maskiner. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes ved brug af tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Maskiner. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes ved brug af tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Maskiner Gode råd og værktøjer, som kan anvendes ved brug af tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri, 3F Fagligt

Læs mere

Få tjek på maskinsikkerheden

Få tjek på maskinsikkerheden Få tjek på maskinsikkerheden Tjekliste for maskinsikkerhed - et redskab til sikkerhedsgruppen Vejledning til arbejdsmiljøkonsulenten Redskabet Få tjek på maskinsikkerheden er udarbejdet af BST Sjælland,

Læs mere

KRAVSPECIFIKATIONER: ARBEJDSMILJØKRAV TIL MASKINER OG TEKNISKE HJÆLPEMIDLER

KRAVSPECIFIKATIONER: ARBEJDSMILJØKRAV TIL MASKINER OG TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Maskine: Fabrikat: Type: Udfyldt af: Dato: Lovkrav angivet Andre krav angivet Støj se også under brugsanvisning Acceptværdier Følgende A-vægtede lydtrykniveauer må ikke overskrides, når maskinen er i drift

Læs mere

Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden?

Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? 3. Opstilling og installation af maskine Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? Ulykker på arbejdet er ærgerlige og kan også være alvorlige. Gennemgå jeres maskiner og løs de problemer, I

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring) At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) Vejledning om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af Maskindirektivet April 2006 Erstatter

Læs mere

Tekniske hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler Tekniske Båndsavehjælpemidler Indledning Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder Båndsave skal ske i henhold til Arbejdstilsynets bestemmelser, samt fabrikantens anvisninger. Kravene til indretning

Læs mere

GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Indhold Ansvar for maskinsikkerhed 3 Tag ansvar for maskinsikkerheden Risikovurdering og APV 4

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

Elsikkerhed 2, herunder arbejde med stoffer og materialer

Elsikkerhed 2, herunder arbejde med stoffer og materialer Elsikkerhed 2, herunder arbejde med stoffer og materialer Ewen Ritchie Birgitte Bak-Jensen Institut for Energiteknik Aalborg Universitet e-mail: aer@iet.aau.dk www: www.iet.aau.dk Dagsorden Arbejde med

Læs mere

Stødpind. Rullebord kan være med automatisk fremføring, og maskinen kan være forsynet med forridser.

Stødpind. Rullebord kan være med automatisk fremføring, og maskinen kan være forsynet med forridser. Tekniske hjælpemidler Bord- og formatrundsave Indledning En bordrundsav er en rundsav med én klinge, der ikke flyttes under brugen, og med savspindel under bordet. Se fig. 1. Stødpind Forlængerbord Overdækning

Læs mere

Fald fra højden på byggepladser

Fald fra højden på byggepladser De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde i højden. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal etablere på bygge-

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2018 (BR18) samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje 1000 mm - (BR18 57 1)). Fri

Læs mere

1. Tage med hældning på under 15 grader

1. Tage med hældning på under 15 grader 1. Tage med hældning på under 15 grader 1.1. Arbejde ved tagkant på tage med en hældning på under 15 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på under 15 grader, skal sikres mod nedstyrtning

Læs mere

Spørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø

Spørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø Spørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø Spørgsmål på niveau 2 og 3 er svarafhængige dvs. at de kun folder sig ud og skal besvares, hvis de er relevante. Der spørges ind til alt det, der kræves

Læs mere

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2015 (BR15) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fælles adgangsveje og flugtveje 1000 mm (BR15 vejl. 3.2.2.

Læs mere

Anlæg til flydende husdyrgødning (gylleanlæg og ajlebeholdere)

Anlæg til flydende husdyrgødning (gylleanlæg og ajlebeholdere) Anlæg til flydende husdyrgødning (gylleanlæg og ajlebeholdere) At-anvisning nr. 2.6.1.1-1 August 1996 - Opdateret oktober 2015 Erstatter: Marts 1988 Indledning Gylleanlæg er omfattet af bekendtgørelse

Læs mere

Planlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen

Planlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen Planlægning af indkøbet Kravspecifikationer Modtagerkontrollen CE-mærkningen 10. november 2009 2 Nyt direktiv vedtaget 17. maj 2006 Træder i kraft 29. december 2009 Kun overgangsordning for boltepistoler

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Check på rengøringsvogne og -maskiner

Check på rengøringsvogne og -maskiner 1 af 12 01-12-2014 15:33 Check på rengøringsvogne og -maskiner OBS: Henvisningerne i den elektroniske udgave af publikationen er opdateret i forhold til den trykte udgave. RENE LINJER I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck At-VEJLEDNING B.2.3.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.01.3 af maj 1996 Løft af personer med gaffeltruck Vejledning om løft af personer med gaffeltruck med aftagelig arbejdskurv 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Brugsanvisning Risikovurdering

Brugsanvisning Risikovurdering Brugsanvisning Risikovurdering VEDRØRENDE : Mastekran fritstående SAG NR. : 16183 UFØRT AF : Alex Hansen DK Kraner REKVIRENT : ASC Aabenraa Sejl Club 1 12-05-2016 0.0 Indhold 0.0 Indhold...2 1.0 Anlægget...3

Læs mere

Arbejde på tag i driftsfasen

Arbejde på tag i driftsfasen Arbejde på tag i driftsfasen Koordinators rolle? 2017-08-06 Jørgen B. Harder Chefkonsulent, Arbejdsmiljø Bygningskonstruktør 2222 2125 jobh@niras.dk Faldsikring 2 - Jørgen B. Harder Har vi et problem?

Læs mere

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Side 1 af 5 Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

FR 100 PE KÆDETRANSPORTØR

FR 100 PE KÆDETRANSPORTØR Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Overensstemmelseserklæring. 2. Sikkerhed 3. Montage 4. Brugsvejledning 5. Garanti 6. Reservedelstegninger Side 2 af 8 1. Overensstemmelseserklæring FREMA EU-overensstemmelseserklæring

Læs mere

Arbejde med motorkædesave

Arbejde med motorkædesave Arbejde med motorkædesave At-vejledning B.5.1.1 September 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.07.2 af november 1983 Arbejde med motorkædesave skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med Atvejledningen

Læs mere

Faste arbejdssteders indretning hele bedriftsområdet

Faste arbejdssteders indretning hele bedriftsområdet 4.2 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Faste arbejdssteders indretning hele bedriftsområdet 1 Forholdet til bygningsreglementet 1 Har

Læs mere

Robot nr: Har deltaget: Oplysning om robotcellen: produktion og virkemåde; kort forklaring eller henvisning.

Robot nr: Har deltaget: Oplysning om robotcellen: produktion og virkemåde; kort forklaring eller henvisning. Robot nr: Kontrol af robotceller Nye / ændringer Dato for gennemgang. Accept af ibrugtagning Initialer Underskrift Ja Nej Projektleder (ansvarlig indkøber) Robotintegrator Modtager (ansvarlig drift) Kompetent

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV. af 30. november 1989

RÅDETS DIREKTIV. af 30. november 1989 30. 12. 89 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 393 / 13 RÅDETS DIREKTIV af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelese med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr

Læs mere

Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden?

Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? 6. Rengøring og vedligeholdelse 7. Fejlfinding 8. Nedtagning, udfasning og bortskaffelse Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? Ulykker på arbejdet er ærgerlige og kan også være alvorlige.

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

FR 200 KÆDETRANSPORTØR

FR 200 KÆDETRANSPORTØR Side 1 af 18 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Overensstemmelseserklæring. 2. Sikkerhed 3. Montage 4. Brugsvejledning 5. Garanti 6. Reservedelstegninger Side 2 af 18 1. Overensstemmelseserklæring FREMA EU-overensstemmelseserklæring

Læs mere

./. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges

./. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges 7. april 1989 VN/AI Cirkulære nr. 484, Til medlemmerne. Vedr.: Bekendtgørelse om unges farlige arbejde../. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges farlige arbejde.

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKTION. Emne: PERSONLØFTERE. Godkendt af ledelsen

SIKKERHEDSINSTRUKTION. Emne: PERSONLØFTERE. Godkendt af ledelsen BRAVIDA DANMAK A/S Emne: SIKKERHEDSINSTRUKTION PERSONLØFTERE Sikkerhedsinstruk.: SI21 Udgave-Dato 02-03.11.2016 MILJØ & SIKKERHED SIKKERHEDSHÅNDBOG Udarbejdet af/afd. WTL/861 Godkendt af ledelsen Godkendt

Læs mere

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj Maskinsikkerhed, Specielt vedr. maskiner i sløjdlokaler: Nødstop Spændingsfaldsudløser Afskærmning Tvangsafbryder/ switch på skærm Bremse på klinge, bånd eller lign. Aflåsning af maskiner Processug Skiltning

Læs mere

Afdækning af fysisk APV_ Samlet rapport Stenhus Gymnasium. November Stenhus Gymnasium. Afdækning af fysisk APV efteråret 2017.

Afdækning af fysisk APV_ Samlet rapport Stenhus Gymnasium. November Stenhus Gymnasium. Afdækning af fysisk APV efteråret 2017. November 217 Stenhus Gymnasium Afdækning af fysisk APV efteråret 217 Samlet rapport 1 Indholdsfortegnelse Læservejledning... 3 Temperatur og træk... 4 Indeklima... 5 Belysning... 6 Støj og akustik... 7

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer At-VEJLEDNING D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,

Læs mere

Fald fra højden ved arbejde på tage

Fald fra højden ved arbejde på tage De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde og færdsels på tage på byggepladser. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

TJEKLISTE - FØR INDKØB AF NY MASKINE I GRAFISK BRANCHE

TJEKLISTE - FØR INDKØB AF NY MASKINE I GRAFISK BRANCHE Maskine: Fabrikat: Type: Udfyldt af: Dato: 1. Generelt 1.1 Har virksomheden en spolitik, som skal følges? Fx om inddragelse af sagkyndige personer 1.2 Er sikkerhedsorganisationen og/eller medarbejderne

Læs mere

SICE S45 DÆKSKIFTER MANUAL DK. > FLEX1ONE A/S Ladelundvej 37-39 6650 Brørup 76 15 25 00 mail: salg@flex1one.dk

SICE S45 DÆKSKIFTER MANUAL DK. > FLEX1ONE A/S Ladelundvej 37-39 6650 Brørup 76 15 25 00 mail: salg@flex1one.dk DÆKSKIFTER MANUAL DK > FLEXONE A/S Ladelundvej 37-39 6650 Brørup 76 5 25 00 mail: salg@flexone.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion............ s. 03 Generel brug og sikkerhed............. s. 03 Generelle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

V 50/60Hz 700W

V 50/60Hz 700W STØVSUGER MODEL: VCS35B17 Best.nr. 5749 BRUGSANVISNING 220-240V 50/60Hz 700W Denne model er kun beregnet til brug i privat husholdning LÆS DENNE BRUGSANVISNING GRUNDIGT IGENNEM FØR STØVSUGEREN TAGES I

Læs mere

Viborg Gymnasium & HF. Afdækning af fysisk APV efteråret Samlet rapport. November 2017

Viborg Gymnasium & HF. Afdækning af fysisk APV efteråret Samlet rapport. November 2017 November 217 Viborg Gymnasium & HF Afdækning af fysisk APV efteråret 217 Samlet rapport 1 Indhold Læservejledning... 3 Temperatur og træk... 4 Indeklima... 5 Belysning... 6 Støj og akustik... 7 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler 1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler 1) (Brug af stilladser, stiger og rapelling) I bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelsen af tekniske

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har

Læs mere

Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder

Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder Udskrift fra www.motormagasinet.dk - Motor-magasinet Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder Arbejdstilsynet fortæller her om de fokuspunkter, som liftbrugeren, -ejeren, - distributøren

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

KCC 40 Kædetransportør Montage og Brugsvejledning

KCC 40 Kædetransportør Montage og Brugsvejledning Side 1 af 17 KCC 40 Kædetransportør Montage og Brugsvejledning Side 2 af 17 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Overensstemmelseserklæring. 2. Sikkerhed 3. Montage 4. Brugsvejledning 5. Garanti 6. Reservedelstegninger

Læs mere

4. Transportredskaber

4. Transportredskaber 4. Transportredskaber skal være indrettet og bruges efter arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser for tekniske hjælpemidler. må kun anvendes til persontransport, hvis de er indrettet dertil. Ved indkøb

Læs mere

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bek. nr. 395 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1) BEK nr 1390 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Brændesav m/hårdmetalklinge

Brændesav m/hårdmetalklinge MODEL: LOG SAW 400 Art.: 75107625 Brændesav m/hårdmetalklinge LÆS VENLIGST DENNE VEJLEDNING OMHYGGELIGT IGENNEM INDEN MASKINEN ANVENDES 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsinstruktioner...2 3. Saven i

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

STILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

STILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til STILLADSARBEJDE Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

AGROMEK Oplæg af Lars Arly Rasmussen og Flemming Lindegaard Arbejdstilsynets Markedsovervågning

AGROMEK Oplæg af Lars Arly Rasmussen og Flemming Lindegaard Arbejdstilsynets Markedsovervågning AGROMEK 2016 Oplæg af Lars Arly Rasmussen og Flemming Lindegaard Arbejdstilsynets Markedsovervågning Formål Hvad er formålet med disse 30 minutter 1. Kort info om udvalgte regler. 2. Automatisk igangsætning

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W

KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W ART NR 330347 EAN NR 5709133330415 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Varmeblæseren må kun tilsluttes 230V. Opbevares

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Udkast Oversat 9. juli 2013. Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler i Grønland.

Udkast Oversat 9. juli 2013. Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler i Grønland. Udkast Oversat 9. juli 2013 Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler i Grønland. 12. december 2013 I medfør af 29, stk. 1, og 37 og 67 i lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Arbejde i højden fra reb

Arbejde i højden fra reb Arbejde i højden fra reb De vigtigste regler om, hvornår arbejdsgiveren må lade arbejde i højden udføre fra reb (rope access) samt om, hvordan arbejde fra reb skal tilrettelægges og udføres sikkerheds-

Læs mere

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Sceneteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:17 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Sikkerhed under service

Sikkerhed under service Lockout / tagout (LOTO) Sikkerhed under service Maskinsikkerhed ApS Ved BFA Industri Arbejdsmiljøtopmøde den 25. oktober 2017 1 Maskinsikkerhed ApS - Risikovurdering - Sikker indretning - Dokumentation

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af håndmaskiner

Arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af håndmaskiner Arbejdsmiljøvurdering før anskaffelse af håndmaskiner Eksempelvis save, boremaskiner, skruemaskiner, hugge- og skæremaskiner, hækkeklippere Rekvirer brugsanvisning og læs den Det er lovpligtigt, at der

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler*

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler* Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler* Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

ERGONOMISK DESIGN OG INNOVATION. Arbejdspladser og produkter

ERGONOMISK DESIGN OG INNOVATION. Arbejdspladser og produkter ERGONOMISK DESIGN OG INNOVATION Arbejdspladser og produkter AM2008 Lotte Finsen, Cand. Scient., Ph.d.. & arbejdsmiljøkonsulent lofi@alectia.com Jakob U. Christiansen, Cand. Scient.; Udviklingschef juc@alectia.com

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001 At-VEJLEDNING D.2.2 Maj 2001 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg Vejledning om forebyggelse af risiko for nedstyrtning i skakter på forbrændingsanlæg 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

FR 60 PE KÆDETRANSPORTØR

FR 60 PE KÆDETRANSPORTØR Side 1 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Overensstemmelseserklæring 2. Sikkerhed 3. Montage 4. Brugsvejledning 5. Garanti 6. Reservedelstegninger Side 2 af 20 1. Overensstemmelseserklæring FREMA EU-overensstemmelseserklæring

Læs mere

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj. Viden om maskiner, nødstop, gasflasker m.m. generelle og særlige krav

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj. Viden om maskiner, nødstop, gasflasker m.m. generelle og særlige krav Viden om maskiner, nødstop, gasflasker m.m. generelle og særlige krav Kolonnen med de GENERELLE KRAV beskriver de krav, der er gældende for maskinsikkerhed, når ansatte arbejder ved maskinerne. Kolonnen

Læs mere

OPLYSNINGER FORUD FOR INSTALLATION

OPLYSNINGER FORUD FOR INSTALLATION OPLYSNINGER FORUD FOR INSTALLATION Retningslinjer for vaskens specifikationer Dysons udviklere har ved hjælp af en specifikt udformet testmetode testet en bred vifte af vaske for at vurdere deres kompatibilitet

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 Alle rettigheder til denne manual forbeholdes. Hel eller delvis kopiering, uden tilladelse, er ikke tilladt..generelt. 1. Dette afsnit er gældende

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere