Hudsygdomme. Guide. Guide: Sådan får du flot og sund hud - helt naturligt. 2sid0er. September Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Transkript

1 Foto: iris Guide September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Hudsygdomme Guide: Sådan får du flot og sund hud - helt naturligt

2 Botox, fillers eller naturlig INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4-7 Styret af sin hudsygdom Side 8-9 Hudsygdomme ødelægger livskvaliteten Side Hvad er akne, børneeksem, vitiligo - pigmentforandring og psoriasis? Side Guide: Flot hud helt naturligt - Det skal du spise - Smør dig til flot hud - Rens dig til flot hud - Skærm dig til flot hud Side 13 Naturlig skøn - uden sprøjter Side 19 Naturlig skøn - uden sprøjter 2

3 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 3

4 Styret af sin hudsygdom 47-årige Lonny Andersen har haft psoriasis, siden hun var ganske lille. Sygdommen har gjort det svært at få nye venner og kærester 4

5 Heidi Pedersen Foto Astrid Dalum Lonny Andersen har i mange år været bange for, hvad folk ville tænke om hende, når de så hendes hud fyldt med sår. Først for nylig har hun fået bearbejdet de mange, svære tanker, som opstår, når man som Lonny lider af en kronisk hudsygdom. Lonny Andersen har ofte følt sig anderledes og uden for fællesskabet på grund af sin hudsygdom, psoriasis. - Du må ikke røre ved mig. Sådan lød den kontante melding fra en af drengene i 2. klasse, som Lonny Andersen underviser på den skole, hvor hun arbejder som lærer. Ikke fordi Lonny ville give ham et kram, som på nogle børn kan virke overvældende. Hun ville blot vise ham, hvordan man skrev et bogstav og lægge sin hånd på hans skulder som en anerkendende gestus. Hun har efterfølgende måttet forklare den lille dreng, at det ikke er ulækkert at have psoriasis. Det plejer ellers ikke at være noget problem, når hun underviser børnene. Men hun sørger altid for at fortælle dem, når hun får en ny klasse, hvorfor hendes ansigt og arme er dækket af skællende røde og lyserøde pletter, så hun undgår situationer som den med den lille dreng. - Det er sjældent, de reagerer med afsky. Som regel er det mere nysgerrighed, jeg møder, siger Lonny Andersen, der altid har huden dækket af lange ærmer og bukser, når hun er på arbejde. For tiden er hendes psoriasis ikke så slem. Det skyldes, at hun netop har fået nogle lysbehandlinger, som hjælper med at holde sygdommen 5

6 nede. Men ellers dækker de røde plamager hele kroppen de sidder i hovedbunden, på maven, på benene, armene over det hele. Når hun bliver stresset, bryder den ud og sårene bliver større og bløder, hvis hun klør for meget. Lonny Andersen er aldrig blevet mobbet med sin sygdom. Som barn holdt hun sig dog til vennerne fra håndbold der følte hun sig tryg. 6 Isolation I det hele taget har det med at opsøge nye venner ikke været noget, hun har gjort så meget. Inderst inde har hun været bange for, hvad folk ville tænke, når de så hendes sår. Hun frygtede, at de ville trække sig, hvis hun kom for tæt på. Hun har dog i en periode boet sammen med en mand, som hun har en søn på 15 år sammen med. Men gennem hele livet har sygdommen påvirket hendes psyke. For to år siden blev det særligt slemt: - Jeg havde mange nedture. Jeg orkede ikke mit arbejde, og når jeg kom hjem, havde jeg kun overskud til at være derhjemme. Jeg isolerede mig for at beskytte mig selv. På et tispunkt sagde min tidligere skoleleder til mig at det jo heldigvis kun var et kosmetisk problem. Det føltes som at få en spand koldt vand i hovedet. For det er jo noget, som påvirker en helt ind i sjælen. Jeg tænker hele tiden, hvad andre synes om mit udseende. En af de begrænsninger, Lonny møder i sin hverdag, er bl.a., når hun skal købe tøj. - Jeg vil hellere tage en tur i et byggemarked end at bruge en eftermiddag i en tøjbutik: - Hvis jeg køber sort tøj, bliver det hvidt af skel, som drysser fra min hovedbund. Hvis jeg køber hvidt, kan jeg risikere, det bliver rødt af blod, hvis der går hul på huden. Jeg kan ikke købe tøj med korte ærmer, fordi jeg gerne vil skjule mine arme. Og så er der ikke så meget tilbage, siger Lonny Andersen. Hun sygemeldte sig for 3/4 år siden. Hun troede, det var arbejdet, hun var stresset af. Bl.a. havde hun nogle børn i klassen med nogle særlige behov, som f.eks. ADHD, som var vanskelige at håndtere. Men derhjemme havde hun det fortsat skidt. Det gik op for hende, at det var sygdommen, som gav de negative tanker frit løb ikke de ustyrlige børn. Derfor begyndte hun hos en psykolog, der langsomt fik Lonny Andersen til at bryde grænser. Som for eksempel at opsøge nye mennesker og engagere sig i det sociale på arbejdet. - Jeg er kommet dertil, at jeg tør kigge på nogle mænd. Det har jeg tidligere tænkt ikke kunne betale sig. Jeg er også begyndt at snakke mere med mine kollegaer og blive til en fredagsøl. Det har jeg ikke gjort før, siger Lonny Andersen, der igen er kommet tilbage på sit arbejde. Hun har endda vovet sig ud i at tage en kortærmet trøje på. På opfordring af psykologen. - Det var grænseoverskridende. Men det har hjulpet at se, at folk ikke reagerede negativt, når jeg kom gående i en T-shirt.

7 Sådan får du en sund hud: Brug plejeprodukter uden for mange kemikalier. Så undgår du at få en allergisk reaktion. Undgå for meget varmt vand og sæbe. Det kan udtørre huden. Brug handsker om vinteren, når det er koldt kulden udtørrer huden. Brug plasthandsker ved vådt arbejde, eller når du gør rent, men tag dem af, så snart du er færdig, så hænderne ikke bliver helt våde i handskerne. Hvis du i forvejen har tør hud, kan det være en god ide at smøre dig med en fed, uparfumeret creme for at give huden fugt. Kilde: Professor i hudsygdomme Lone Skov, ved Gentofte Hospital. Lonny Andersen har psoriasis. Hun får bl.a. lysbehandling for at hindre sygdommen i at bryde ud. Desuden har hun været i Israel 13 gange for at få såkaldte klimabehandlinger. Behandlingen består bl.a. i solbadning og badning i mineralrigt vand kombineret med indsmøring i salver. 7

8 Foto: iris Hudsygdomme ødelægger livskvaliteten Pigmentpletter, akne eller psoriasis. Det er blot nogle af de sygdomme i huden, som ødelægger hverdagen for de ramte 8

9 Heidi Pedersen Personer med hudsydomme kan nemt komme til at føle sig forkerte, fordi de er bange for, hvordan andre opfatter deres udseende. Det ødelægger livskvaliteten for mange, mener en ekspert. De fleste har oplevet et udslæt på armen eller en bums i panden på et tidspunkt i deres liv. Men for over danskere er udslættet og de røde knopper en kronisk tilstand, der ikke sådan lige er til at komme af med. Nogle mennesker med f.eks. psoriasis døjer dagligt med store, røde skællende plamager over hele kroppen, mens andre med pigmentsygdommen vitiligo må leve med hvide pletter på huden. En stor gruppe, der er ramt af børneeksem, får så tør hud, at den konstant skal smøres for ikke at tørre ud. Ofte er sygdomme i huden svære at skjule - og næsten umulige at slippe af med. Det kan få mange til at føle sig unormale og mindre værdsat, fordi de konstant bekymrer sig om, hvad andre vil tænke om dem, når de ser en hud, der langtfra lever op til tidens skønhedsideal om en ren og fin hud. Det siger professor i hudsygdomme ved Gentofte Hospital Lone Skov: - Patienterne giver tit udtryk for, at de ikke føler sig accepteret af andre. Det kan være utrolig ubehageligt, hvis man f.eks. oplever, at folk tager afstand fra en, fordi de tror, at det smitter, siger Lone Skov: - Har man fået nyt job, hvor folk ikke kender en, eller fået en ny kæreste, kan man være ekstra sårbar overfor de reaktioner, man får fra omgivelserne, siger professoren. Nogle af de mest almindelige hudsygdomme i Danmark er blandt andet psoriasis, akne, børneeksem og vitiligo (pigmentforandringer, red.). Man kan ikke dø af sygdommene, men det betyder ikke, at man ikke er påvirket i hverdagen: - Folk med hudsygdomme betegner ofte deres sygdom som lige så alvorlig som f.eks. en hjerte-kar-sygdom eller en depression, fordi det fylder så meget hele tiden. I vores samfund går vi utrolig meget op i vores udseende og dyrker et bestemt skønhedsideal med ren og rynkefri hud, og det gør det svært at have problemer med huden, siger Lone Skov. På Gentofte Hospital er man derfor også blevet meget opmærksom på at tænke livskvalitet ind i behandlingen: - Mange patienter har en frygt for, at sygdommen skal bryde ud, efter de er kommet i behandling. Så vi taler meget med dem om, hvordan de kan tackle hverdagen og ikke gøre ting, der kan forværre sygdommen. Vi anbefaler at bruge fede, uparfumerede cremer, så der kommer så lidt kemiske stoffer på huden som muligt, siger Lone Skov. 9

10 Hvad er AKNE: Akne er en af de mest almindelige hudsygomme. Sygdommen opstår som regel omkring puberteten, hvorefter den gradvis aftager. Så mange er ramt: Akne ses hos 1 pct. af mænd og 5 pct. af kvinder i 40-års alderen. Akne er arveligt. Sådan behandler du akne: Akne ses hovedsageligt i ansigtet, på ryggen og brystet. Du kan bedre tilstanden ved at: Undgå fede cremer og olieholdig kosmetik i ansigtet. Undlade hårvoks Rense huden dagligt med mild sæbe Medicinsk behandling som f.eks. lægemidlerne adapalen og isotretinoin, der virker ved at opløse hudormene og ved at hæmme betændelse. Må dog ikke bruges under graviditet. Desuden kan lægemidler som azelainsyre, benzoylperoxid eller clindamycin virke bakteriehæmmende. Hvad er BØRNEEKSEM: Børneeksem er et rødt, kløende udslæt, der opstår, når man er barn. Man kender ikke den præcise årsag til børneeksem, men man ved, at sygdommen er arvelig. Folk, der har børneeksem, har hyppigere astma og allergi end andre. Børneeksem hos voksne opstår typisk i ansigtet og på halsen. Hos børn forekommer det typisk på albuer, knæhaser, håndled, ankler og i ansigtet. Sygdommen er værst om vinteren. Så mange er ramt: Cirka 20 procent af alle børn har sygdommen - hos 3 ud af 4 vil den gå over af sig selv i teenageårene, for resten vil den genere resten af livet. Man ved ikke nøjagtig, hvor mange der er tale om, men på Gentofte Hospital anslår professor i hudsygdomme Lone Skov, at omkring danskere har børneeksem. Sådan behandler du børneeksem Daglig hudpleje med fugtighedscreme. Binyrebarkhormon med vejledning fra læge - kan dæmpe eksem og kløe. Cremer og salver som dæmper immunsystemet (som f.eks. pimicrolimus og tacrolimus) hjælper nogle. Antihistaminer - kan være gode til natten, hvis kløen er for voldsom. 10

11 11 Foto: iris

12 Hvad er VITILIGO PIGMENTFORANDRINGER: Vitiligo er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at immunsystemet fejlagtigt angriber egne celler og væv, så man får færre af de celler i huden, der danner pigment. Vitiligo viser sig ved, at der opstår centimeter-store hvide pletter i huden. De opstår oftest på hænder, knæ, hals og omkring øjnene. Så mange er ramt: Cirka 1 pct. i Danmark er ramt af vitiligo. Det svarer til omkring mennesker. Alle kan rammes af sygdommen, men den opstår oftest i års alderen. Man ved ikke, hvorfor man får sygdommen - derfor er det heller ikke muligt at forebygge den. Sådan behandler du Vitiligo: Vitiligo er vanskelig at behandle, og der findes ingen helbredende behandling. Men typisk tilbydes: Binyrebarkhormon - kan i nogle tilfælde gøre, at huden igen producerer pigment, så de hvide pletter forsvinder. Behandlingen skal følges af en læge, så man ikke får bivirkninger i form af tynd hud. Tacrolimus salve - daglig brug i 2-3 mdr. kan være med til at gendanne pigmenteringen. Lysterapi - ved 2-3 gange om ugen i 3 mdr. kan man opnå en vis normalisering af pigmenteringen med UVBlysbade. Behandlingen foregår hos en hudlæge. Øget opmærksomhed om hudkræft i de senere år gør dog, at man er mere tilbageholden med denne behandling. Man bør undgå at blive solbrændt, da huden ikke er naturligt beskyttet af pigmentet. Desuden kan det være en god ide at bruge solcreme, så de hvide pletter ikke ses nær så tydeligt.. 12

13 Foto: iris Hvad er PSORIASIS: Psoriasis er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at immunsystemet fejlagtigt påvirker egne celler og væv. Den viser sig ved røde, skællende pletter, hyppigst på albuer og knæ, i hårbunden og undertiden udbredt på huden. Skællene dannes, fordi overhudscellerne deler sig 6 gange så hurtigt som normalt. De enkelte celler når ikke at modnes og danne det glatte overfladelag, som ellers karakteriserer normal hud. Skællene er sprøde, og der kommer let blødning, hvis man bliver ved at kradse. Så mange er ramt: I Danmark har 2-3 pct. psoriasis, dvs personer. Sværhedsgraden varierer meget, men langt de fleste har sygdommen i mild grad med kun få pletter og udbrud i perioder af livet. Man ved ikke, hvorfor man får sygdommen - men man ved, at sygdommen er arvelig. Sådan behandler du psoriasis: Man kan ikke helbrede psoriasis, men det kan behandles med en række metoder for at holde sygdomme nede. Behandlingen afhænger af, hvor alvorligt huden er angrebet: Smørebehandling - her kan bruges hudcremer, salver med tjære eller hormonpræparater af forskellig styrke. Tabletbehandling Lysbehandling Biologisk behandling - beror på gensplejsede proteiner, som gives som injektionsbehandling. Man kan ikke forebygge psoriasis, men sørge for at leve sundt. F.eks. har sol og saltvand vist sig at have en gavnlig effekt. Det er ikke videnskabeligt bevist, at nogen bestemt kost kan forbedre psoriasis. Dårlig livsstil som f.eks. rygning, stress, for meget alkohol mv. kan udløse psoriasis og også gøre anfaldene mere udtalte. Det samme gælder visse former for medicin, som f.eks. betablokkere, der kan forværre sygdommen. Kilde: Netdoktor, minmedicin.dk, Danmarks Psoriasis Forening m.fl. 13

14 Guide: Flot hud helt naturligt Anette Kristine Poulsen er en af Danmarks førende skønhedseksperter. Her får du hendes bedste tips til at opgradere din hud - uden skrappe metoder. Af Line Felholt Det skal du spise: Din hud har bedst af en kost, der består af protein, antioxidanter, sunde fedtstoffer og de såkaldt langsomme kulhydrater. Det får du ved at spise frugt, grøntsager, fisk og olivenolie. Din hud har bedst af en kost, der består af protein, antioxidanter, sunde fedtstoffer og de såkaldt langsomme kulhydrater. Det får du ved at spise frugt, grøntsager, fisk og olivenolie. Antioxidanterne forebygger en for tidlig aldring af din hud, og dem får du bedst i grøntsager og frugter, der er så farverige som muligt. Protein er grundlaget for den kollagen, som er din huds vigtige byggesten. Gode proteinkilder er æg, fisk, kylling, yoghurt og sojabønner. 14

15 Også vitaminer er vigtige for din hud. Især C, som du finder i mange grøntsager og frugter. Desuden E, som du får fra olivenolie, nødder, mandler og solsikkefrø. Og A, som du finder i gulerødder, spinat, laks og skaldyr. Omega 3-fedtsyrer din hud til at gløde sundt og fugtmættet. Omega 3 kan du få både fra fede fisk og som kosttilskud. Undlad at spise sukker og hurtige kulhydrater, der får hudens byggesten, collagen, til at klistre sig sammen og give rynker. 15

16 Smør dig til flot hud En ansigtscreme skal blandt andet hjælpe til at opretholde en tæt hudbarriere. Det er vigtigt, fordi en tæt hudbarriere holder på alt det gode i din hud og samtidig modvirker udtørring. Hold blandt andet øje med sheasmør, lecithin, essentielle fedtsyrer og ceramider. Når du køber ansigtscreme, bør du især kigge efter antioxidanter, fordi de forebygger iltning, dvs. aldring af din hud. Antioxidanter kan være liponsyre, C- og E- vitamin, Q10, grøn te, lakrids, granatæble og koffein. Ingredienser listes i faldende orden på emballagen, så vælg en creme, hvor antioxidanterne står tidligt i opremsningen. Desuden hjælper peptider, der som oftest er protein, til at opstramme, styrke og udglatte din hud. Niacinamid er en slags B3-vitamin, og med den i cremen forbedres din huds elasticitet, ligesom det hjælper på rødme, akne og store hudporer. Det kan også forebygge solpletter i huden. 16

17 Rens dig til flot hud Rens din hud med renseprodukter, der har en ph-værdi, der ligger så tæt som muligt på din huds, dvs. cirka 5,5. Eksfoliering og peeling er metoder til at fjerne de døde hudceller fra huden, men det kan nemt blive en for skrap kost for din hud. Grovkornede skrubbecremer kan efterlade din hud rød, sart, irriteret og lysfølsom. Undlad derfor at bruge for krasse produkter eller metoder. Den helt naturlige metode, hvor du blot vasker din hud med en helt almindelig bomuldsvaskeklud sammen med lunkent vand morgen og aften, er rigeligt til at fjerne de døde hudceller. 17

18 Skærm dig til flot hud Vi optager D-vitaminer fra solen gennem vores hud. Så selvfølgelig skal din hud have sol. Men det skal være med minuturet slået til. 10 minutters ophold i solen er nok til at dække dit daglige behov for D-vitamin. Skal du være i solen, så sørg altid for at bruge en solcreme med høj faktor og som indeholder antioxidanter. Og husk at ansigtet skal bruge en mandelstor portion solcreme og kroppen en lille håndfuld hver anden time. Det er også en god ide at bruge en dagcreme med solbeskyttelse året rundt. Foto: iris Flere gode råd? Du kan finde mange flere gode tips til din hud i bogen 'Flot hud uden hokuspokus - slip rynkehysteriet', som er skrevet af Anette Kristine Poulsen, People's Press, 199 kroner. Du kan også finde andre skønhedstips på Anette Kristine Poulsens skønhedsblog, beautyspace.dk. 18

19 Naturlig skøn Sådan får du flot hud uden brug af sprøjter Den daglige hovedrengøring slider på huden. Undgå derfor skrappe renseprodukter, og hold dig til sæber og cremer med en ph-værdi omkring 5,5. Er din hud fedtet, tør, lysfølsom eller det modsatte? Få tjekket din hud og bliv klogere på, hvilke ingredienser du skal smøre dig med. Undgå solen. For meget sol kan give rødmossede kinder, koks i pigmenterne og tørhed. I værste fald kan du få hudkræft. Huden skal dagligt fodres med gode proteiner: fisk, kylling og magert kød. Sukker og hurtige kulhydrater får hudens byggesten, collagen, til at klistre sig sammen og give rynker. Opgrader din hudbarriere ved at spise omega 3 fedtsyrer fra fisk og lecithin fra sojabønner og æg. Det kan også være godt at smøre med cremer, som indeholder antioxidanten liponsyre, der er et af hudens bedste værktøjer til at danne ceramider. Kilde: Flot hud uden hokuspokus - slip rynkehysteriet af Anette Kristine Poulsen. 19

20 20