Research Storbritannien Betydningen af det britiske valg fra et økonomisk perspektiv

Transkript

1 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12 jun-12 sep-12 dec-12 mar-13 jun-13 sep-13 dec-13 mar-14 jun-14 sep-14 dec-14 mar-15 Investeringsanalyse generelle markedsforhold 27. april 2015 Research Storbritannien Betydningen af det britiske valg fra et økonomisk perspektiv Det britiske parlamentsvalg afholdes den 7. maj. Vi forsøger i dette papir at belyse de væsentligste problemstillinger i forbindelse med valget, både økonomisk og politisk også set med danske briller. Valget i Storbritannien er en væsentlig politisk begivenhed i år, bl.a. fordi Storbritannien er en stor økonomi, men også på grund af udsigten til en mulig EU-afstemning, hvis Det Konservative Parti genvinder magten. For Danmark isoleret er valget også vigtigt, fordi Storbritannien er en vigtig og stor samhandelspartner. Således er Storbritannien Danmarks femte største eksportmarked og tredje største importmarked, når man betragter den samlede handel af varer og tjenester. Danmark har et overskud på varebalancen over for Storbritannien, men et underskud på tjenestebalancen. Økonomisk har Storbritannien klaret sig godt de seneste par år og havde den højeste vækst blandt vores fem største handelspartnere sidste år. En kombination af positiv reallønsvækst, øget beskæftigelse og general økonomisk fremgang i Europa betyder, at vækstudsigterne for Storbritannien stadig er gode. Vi mener i udgangspunktet ikke, at det britiske opsving vil blive påvirket af valgresultatet. Risikoen er dog, at øget politisk usikkerhed påvirker optimismen hos forbrugere og virksomheder. De fortsat gode vækstudsigter for Storbritannien betyder, at der også er potentiale for øget dansk eksport til Storbritannien. Desuden har vi de seneste måneder set en svækkelse af pundet over for euroen og dermed den danske krone på grund af fastkurspolitikken. Det gør det nemmere for danske virksomheder at konkurrere mod britiske virksomheder både i Storbritannien og i andre lande, da danske varer er blevet relativt billigere i forhold til britiske. Vender man blikket mod valget, så er det meget sandsynligt, at det kommende valg vil resultere i endnu et hung parliament, dvs. et parlament, hvor intet parti har absolut flertal. Ifølge meningsmålingerne er det tæt på, at Labour sammen med det skotske nationalparti (SNP) kan mønstre et flertal. Den politiske situation synes at blive mere usikker efter et valg. Den øgede politiske usikkerhed, både omkring valgresultatet og den politiske stabilitet efterfølgende i den nye valgperiode, kan være en kilde til et svagere pund og øget volatilitet på valutamarkedet også efter valgresultatet er kendt. En øget risikopræmie indprises som regel 14 dages tid før valget og er mest udtalt i pundets værdi over for dollaren. Analytiker Mikael Olai Milhøj milh@danskebank.dk Senioranalytiker Morten Helt mohel@danskebank.dk Meningsmålingerne har været meget stabile på det seneste stor sandsynlighed for endnu et hung parliament First Past The Post -systemet favoriserer store partier og partier med stor regional opbakning CON LAB Lib.Dem UKIP GREEN ANDRE % 14 dages glid. gns Andel af stemmer (%), (v.a.) Projektion af antal mandater, (h.a.) % Mandater Labour Cons. Lib. Dem. UKIP Green Party *Inkl. SNP Other* Kilde: YouGov Kilde: YouGov mv.

2 Samhandel mellem Danmark og Storbritannien Storbritannien er en vigtig samhandelspartner Valget i Storbritannien er en væsentlig politisk begivenhed i år, fordi Storbritannien er en af de store økonomier. For Danmark isoleret er valget også vigtigt, fordi Storbritannien er en vigtig og stor samhandelspartner. Således var den samlede eksport til Storbritannien (dvs. eksporten af både varer og tjenester) på 69,1 mia. kr. i 2014, hvilket svarer til 6,7 % af vores samlede eksport på knap mia. kr. Storbritannien er dermed samlet set vores femte største eksportmarked, kun overgået af Norge, USA, Sverige og Tyskland. Betragter vi importen, så importerede Danmark varer og tjenester fra Storbritannien for 58,1 mia. kr. sidste år, svarende til 6,4 % af den samlede import, kun overgået af Sverige og Tyskland, men altså højere end importen fra både USA og Norge. Den samlede samhandel med Storbritannien var sidste år 130,7 mia. kr. Mens størstedelen af vores eksport til Storbritannien består af varer, så importerer vi flere tjenester end varer fra Storbritannien. Det samlede handelsoverskud med Storbritannien var på 11 mia. kr. sidste år. Storbritannien er det femte største eksportmarked målt på den samlede eksport Storbritannien er vores tredjestørste importmarked 2014 Tjenesteeksport Vareeksport mia. kr mia. kr. mia. kr. % andel Tyskland 39,9 103,8 143,7 14,0 Sverige 40,4 71,0 111,5 10,9 USA 49,4 28,5 78,0 7,6 Norge 32,4 41,4 73,8 7,2 Storbritannien 24,4 44,7 69,1 6,7 Total 406,7 617,0 1023,7 Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Samlet eksport 2014 Tjenesteimport Vareimport Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Samlet import mia. kr mia. kr. mia. kr. % andel Tyskland 39,9 113,7 153,6 16,8 Sverige 36,7 68,4 105,1 11,5 Storbritannien 31,8 26,2 58,1 6,4 USA 37,3 15,5 52,8 5,8 Norge 15,9 30,2 46,1 5,0 Total 359,3 555,0 914,4 Storbritannien er vores tredjestørste vareeksportmarked I 2014 eksporterede Danmark for 48,1 mia. kr. varer til Storbritannien, hvilket svarer til 7,8 % af Danmarks samlede vareeksport. Storbritannien er dermed Danmarks tredje største eksportmarked, kun overgået af Sverige og Tyskland, hvad angår eksporten af varer. Den danske vareeksport til Storbritannien er dermed større end vareeksporten til både USA og Norge. Betragter vi vareimporten, importerede vi britiske varer for 26,3 mia. kr., hvilket svarer til 4,7 % af Danmarks samlede vareimport. Storbritannien er således Danmarks sjette største vareimportmarked, kun overgået af Norge, Kina, Holland, Sverige og Tyskland. Danmarks havde et samlet overskud på varebalancen med Storbritannien på 22,2 mia. kr. sidste år april

3 Storbritannien er Danmarks tredje største eksportmarked Vareeksport 2014 mia. kr. % af samlet eksport 1 Tyskland 110,4 17,9 2 Sverige 72,9 11,8 3 Storbritannien 48,1 7,8 4 USA 42,3 6,9 5 Norge 42,3 6,9 6 Nederlandene 24,9 4,0 7 Frankrig 22,3 3,6 8 Kina 21,8 3,5 9 Finland 17,3 2,8 10 Polen 16,7 2,7 TOTAL 617,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Vores sjette største importmarked er Storbritannien Vareimport 2014 mia. kr. % af samlet import 1 Tyskland 114,0 20,5 2 Sverige 68,5 12,3 3 Nederlandene 42,4 7,6 4 Kina 40,5 7,3 5 Norge 30,3 5,5 6 Storbritannien 26,3 4,7 7 Italien 20,3 3,6 8 Polen 18,3 3,3 9 Frankrig 17,0 3,1 10 Belgien 16,9 3,0 TOTAL 555,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Samhandel med Storbritannien opdelt på hovedkategorier 2014 mia. kr. andel (%) mia. kr. andel (%) Næringsmidler og levende dyr 10,8 22,5 2,0 7,8 Drikkevarer og tobak i alt 0,4 0,9 0,5 1,7 Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) 0,9 1,8 0,3 1,3 Mineral, brændsels- og smørrestoffer o.l. 9,6 20,0 5,0 18,9 Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks 0,2 0,5 0,1 0,3 Kemikalier og kemiske produkter 4,6 9,5 4,0 15,1 Bearb. varer, hovedsagelig halvfabrikata 4,4 9,0 2,5 9,7 Maskiner og transportmidler 11,9 24,6 7,5 28,7 Bearbejdede varer i.a.n. 5,2 10,7 4,0 15,4 Diverse varer og transaktioner i.a.n. 0,2 0,4 0,3 1,3 TOTAL 48,1 100,0 26,3 100,0 Anm: i.a.n. er en forkortelse for intet andetsteds nævnt Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Vareeksport Vareimport Vareeksport fra Storbritannien, ti største varegrupper Varegruppe mia. kr. andel af samlet vareeksport (%) 1 Rå mineralolier og produkter deraf 9,4 19,6 2 Kraftmaskiner og motorer 4,9 10,2 3 Kød og kødvarer 4,5 9,3 4 Medicinske og pharmaceutiske produkter 3,1 6,4 5 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 2,3 4,8 6 Diverse næringsmidler i.a.n. 2,3 4,7 7 Metalvarer, i.a.n. 2,2 4,5 8 Mejeriprodukter og fugleæg 1,5 3,1 9 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 1,4 2,8 10 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 1,3 2,8 Anm: i.a.n. er en forkortelse for intet andetsteds nævnt Kilde: Danmarks Statistik Vareimport fra Storbritannien, ti største varegrupper Varegruppe mia. kr. andel af samlet vareimport (%) 1 Rå mineralolier og produkter deraf 5,0 18,9 2 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 1,6 6,0 3 Køretøjer 1,3 4,9 4 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 1,3 4,8 5 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 1,2 4,7 6 App. Til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse 1,2 4,7 7 Medicinske og pharmaceutiske produkter 1,2 4,6 8 Specialmaskiner til forskellige industrier 1,0 3,7 9 Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr 0,9 3,5 10 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 0,8 3,1 Anm: i.a.n. er en forkortelse for intet andetsteds nævnt Kilde: Danmarks Statistik april

4 Danmark eksporterer hovedsagelig maskiner, fødevarer og olie til Storbritannien. Sidste år var olieeksporten til Storbritannien på 9,4 mia. kr. svarende til 19,6 % af den samlede vareeksport til Storbritannien. Storbritannien er et af vores store oliemarkeder, idet olieeksporten til Storbritannien udgør 24 % af vores samlede olieeksport. Vi har også en stor eksport af forskellige typer maskiner, især til industrien. Sidste år eksporterede vi for 11,9 mia. kr. maskiner og transportmidler til Storbritannien. Danske fødevarevirksomheder har også en stor afsætning på det britiske marked. Således afsatte danske fødevarevirksomheder varer for 10,8 mia. kr. på det britiske marked sidste år, hvoraf svineeksporten, eksporten af mejeriprodukter og eksporten af forskellige typer fisk og krebsdyr løb op i henholdsvis 3,9 mia. kr., 1,5 mia. kr. og 1,4 mia. kr. Storbritannien udgør et vigtigt marked for den danske svineproduktion. Således er det britiske marked det næststørste (13,4 % af den samlede danske svineeksport) kun overgået af Tyskland (26,5 %). Danmark eksporterede medicinske og farmaceutiske produkter for 1,2 mia. kr. Betragter man den danske vareimport fra Storbritannien, så importerer Danmark især olie fra Storbritannien, idet Danmark importerede olie for knap 5 mia. kr., svarende til 18,9 % af den samlede danske vareimport fra Storbritannien. Olieimporten fra Storbritannien udgør 11,4 % af Danmarks samlede olieimport. Danmark importerer også mange varer inden for hovedkategorien maskiner og transportmidler (sammenlagt for 7,5 mia. kr.), hvilket både dækker over import af personkøretøjer og forskellige typer maskiner til brug i virksomhederne. Danmark importerede sidste år for 4 mia. kr. kemikalier og kemiske produkter, heraf for 1,2 mia. kr. medicinske og farmaceutiske produkter svarende til 30 % inden for gruppen af kemikalier og kemiske produkter. Underskud på tjenestebalancen med Storbritannien Danmark og Storbritannien handler dog ikke kun varer med hinanden, men også tjenester. Således eksporterede Danmark tjenester for i alt 24,4 mia. kr. til Storbritannien. Vores tjenesteeksport til Storbritannien består hovedsageligt af søtransport af varer. Sidste år løb søtransporten af varer op i knap 10 mia. kr. svarende til knap 41% af den samlede tjenesteeksport til Storbritannien. Danmark eksporterede også for 4,2 mia. kr. andre forretningstjenester, hvilket især omfattede virksomhedsrådgivning, ingeniørtjenester og andre tekniske tjenester og provisioner ved varesalg. Danmark importerede tjenester fra Storbritannien for 31,9 mia. kr. sidste år. Vores tjenesteimport fra Storbritannien var altså større end vareimporten. Importen af andre forretningstjenester var 12,3 mia. kr. svarende til 38,5 % af den samlede tjenesteimport. Søtransporten var 6,8 mia. kr., hvilket svarer til 21,3 % af den samlede tjenesteimport fra Storbritannien. Det dækker både over godsfragt med skib (2,9 mia. kr.) og brug af en række hjælpetjenester i forbindelse med dansk shippingvirksomhed (2,8 mia. kr.). Den økonomiske udvikling i Storbritannien Væksten i Storbritannien var højere end på vores andre store eksportmarkeder sidste år Da Storbritannien er en vigtig samhandelspartner for Danmark, så er udviklingen i den britiske økonomi også central for udviklingen i dansk økonomi. Danmark er en lille åben økonomi, og vores konjunkturer afhænger i høj grad af konjunkturudviklingen på vores eksportmarkeder. I den forbindelse må betydningen af den britiske økonomi ikke glemmes. Højere vækst i Storbritannien end på andre af vores store eksportmarkeder Real BNP-vækst (%) i 2014 Irland 4,8 Ungarn 3,6 Malta 3,5 Litauen 2,9 Storbritannien 2,8 USA 2,4 Norge 2,2 Sverige 2,1 Tyskland 1,6 EU28 1,3 Danmark 1,1 Euroområdet 0,9 (19 lande) Kilde: Eurostat april

5 Ser man på den økonomiske udvikling, så har den britiske økonomi klaret sig godt de seneste par år. Økonomien voksede med 2,8 % fra 2013 til 2014, hvilket er den højeste vækst siden Væksten i Storbritannien var dermed højere end i både USA (2,4 %), Tyskland 1,6 %), Sverige (2,1 %) og Norge (2,2 %) og dermed den højeste blandt vores største eksportmarkeder. I EU var væksten kun højere i Litauen, Malta, Ungarn og Irland. Det britiske BNP lå i 4. kvartal ,7 % højere end niveauet i 1. kvartal 2008, og britisk økonomi har dermed mere end indhentet det tabte i forbindelse med krisen. Sammenholder man det med Danmark, så lå vores BNP-niveau i 4. kvartal 2014 stadig 3,3 % under niveauet i 1. kvartal At det går bedre i økonomien ses også ved, at ledigheden er faldet markant. Således er ledigheden faldet fra 8,5 %, da den var på sit højeste i november 2011, til 5,6 % i februar i år. Det er ikke langt fra, hvad man kan kalde normalt, idet den engelske centralbank estimerer, at et normalt niveau svarer til ca. 5,5 %. Gode vækstudsigter for Storbritannien de kommende år Vi mener fortsat, at vækstudsigterne for den britiske økonomi er relativt gode. Det skyldes især en kombination af to faktorer. For det første er reallønsvæksten (dvs. lønvæksten renset for udviklingen i forbrugerpriserne) positiv for første gang siden 2009 trods moderate lønstigninger. Årsagen er, at inflationen er faldet markant på grund af de faldende fødevare- og oliepriser, således at de generelle forbrugerpriser stiger langsommere end lønningerne. Positiv reallønsvækst betyder, at det økonomiske råderum bliver lidt større, hvorfor der også er råd til at forbruge lidt mere. Privatforbruget bliver også holdt oppe af, at arbejdsmarkedet er i bedring. For det andet er der udsigt til, at eksporten også kan komme lidt op i gear efter et par svære år, idet der endelig ser ud til at være kommet lidt mere gang i Europa, der udgør det vigtigste eksportmarked for Storbritannien. Vi mener ikke, at valgudfaldet bør få den store effekt på det britiske opsving, i hvert fald ikke på den korte bane. Alle de store partier er enige om, at underskuddet på de offentlige finanser skal nedbringes i løbet af den kommende valgperiode (om end de er uenige i tempoet), så det kan få effekt på væksten på mellemlangt sigt. Selvom det ikke er vores hovedscenarie, så kan økonomien dog godt blive ramt indirekte, hvis øget politisk usikkerhed og usikkerhed om Storbritanniens EUmedlemskab påvirker optimismen hos forbrugere og virksomheder. Som følge af den økonomiske fremgang og forventningen om, at inflationen og lønvæksten vil stige, så forventer vi, at den engelske centralbank vil hæve renten senere i år, se Research UK: We have moved the first BoE hike to November 2015, 15. april. Fortsat fremgang i Storbritannien og stærkere pund over for kronen er godt nyt for dansk eksport Når der er fremgang på vores eksportmarkeder, stiger efterspørgslen alt andet lige også efter danske varer. Da Storbritannien som nævnt er et vigtigt dansk eksportmarked, så betyder de fortsatte gode vækstudsigter for Storbritannien, at der også er potentiale for øget eksport til Storbritannien. Det er positivt, eftersom at eksporten var en af de store skuffelser i dansk økonomi sidste år. I de seneste måneder er der sket en kraftig styrkelse i værdien af pundet over for euroen og dermed den danske krone på grund af fastkurspolitikken. Det skyldes en kombination af, at ECB har valgt at lempe pengepolitikken yderligere, mens vi nærmer os den første renteforhøjelse i Storbritannien. Det stærke pund betyder, at danske varer er blevet relativt billigere i forhold til britiske, og det gør det både nemmere for danske eksportvirksomheder at eksportere til det britiske marked og at eksportere til andre markeder, hvor danske virksomheder er i konkurrence med britiske virksomheder. Dette er også med til at øge eksportudsigterne i år. BNP i Storbritannien er over før-kriseniveau Kilder: Eurostat, U.S. Bureau of Economic Analysis, Danmarks Statistik og Danske Bank Ledigheden er faldet markant tæt på et mere normalt niveau Kilder: Office of National Statistics og Bank of England Reallønsvæksten er positiv for første gang siden 2009 Kilder: Office of National Statistics og Danske Bank Stærkere pund øger konkurrenceevnen for danske virksomheder Kilde: Bank of England april

6 Det politiske i Storbritannien er blevet mere mudret Det britiske valgsystem Efter den finansielle krise er britisk politik blevet mere opdelt, og det kommende valg den 7. maj er usædvanligt åben. Valget vil højst sandsynligt resultere i endnu et parlament, hvor hverken Labour eller De Konservative kan mønstre absolut flertal i underhuset (også kaldet for hung parliament ). Den parlamentariske situation efter det kommende valg kan endda blive endnu mere kompliceret i forhold til 2010-valget, idet det ikke er givet, at selv to partier har nok mandater nok til at mønstre flertal sammen. Valgteknisk er Storbritannien opdelt i 650 valgkredse, der hver vælger ét enkelt parlamentsmedlem. Den kandidat, der får flest stemmer, vinder parlamentssædet (man behøver ikke nødvendigvis flertallet af stemmer blot man har flest). Med andre ord, the winner takes it all. Dette system benævnes på engelsk også som first past the post - systemet. Systemet har en tendens til at favorisere de største partier og partier med stor regional opbakning, hvilket forklarer, hvorfor Storbritannien de facto har haft et topartisystem indtil finanskrisen. Systemet forklarer også, hvorfor det britiske uafhængighedsparti (UKIP) står til at vinde færre sæder end det skotske nationalparti (SNP), selvom deres stemmeandel på landsplan er højere (se graferne på forsiden). Årsagen er, at mens opbakningen til UKIP er mere lige fordelt på tværs af landet, så får SNP al sin støtte i Skotland, hvor der er 59 sæder at kæmpe om. Mulige udfald af valget i øjeblikket tyder det på, at Labour er tæt på flertal sammen med SNP Usandsynligt at ét parti får absolut flertal endnu et hung parliament Fordelingen af de 650 valgkredse Parlamentssæder England 533 Skotland 59 Wales 40 Nordirland 18 Total 650 Kilde: Wikipedia Som nævnt tidligere, vil valget højst sandsynligt resultere i, at hverken Labour eller De Konservative har absolut flertal og dermed endnu et hung parliament, ligesom det var tilfældet i Der har hidtil kun været fem tilfælde af et såkaldt hung parliament. Erfaringerne herfra har været meget forskellige. I 1923, 1929 og 1974 blev der dannet mindretalsregering uden formel støtte fra andre partier. Alle regeringer var meget ustabile. En minoritetsregering i 1910 var dog meget stabil, men den hvilede også på en pagt med et mindre parti. Koalitionsregeringen i 2010 mellem de Konservative og de Liberale Demokrater har også vist sig at være meget stabil. Hvordan regeringsforhandlingerne vil forløbe efter det kommende valg, afhænger i høj grad af valgresultatet og fordelingen af parlamentssæder til de enkelte partier. Da der er 650 parlamentsmedlemmer, skal der 326 mandater for at have flertal i praksis kan dette tal dog være lavere, da parlamentsmedlemmer fra Sinn Fein (et irsk republikansk parti) nægter at tage sæde i parlamentet. Hvis to partier kan mønstre flertal sammen, behøver regeringsdannelsen ikke nødvendigvis forløbe lige så galt som efter 2010-valget Hvis to partier tilsammen får mandater nok til at danne flertal, så er det muligt, at regeringsforhandlingerne går glat, ligesom det var tilfældet efter det seneste valg. Ved det seneste valg var der tre dominerende partier: Labour, de Konservative og de Liberale Demokrater. Hverken Labour eller de Konservative havde flertal alene, men de Liberale Demokrater proklamerede før valget, at de ville indlede regeringsforhandlinger med det parti, der havde flest mandater. Da de Konservative fik flest mandater, så startede forhandlingerne mellem de to partier. Forhandlingerne blev hurtigt afsluttet og resulterede i koalitionsregeringen mellem de to partier. Vi forventer, at forhandlingerne kan forløbe april

7 glat endnu en gang, hvis enten Labour eller de Konservative får flertal med de Liberale Demokrater. I øjeblikket synes det dog ikke at blive tilfældet. Forhandlingerne vil blive mere komplicerede, hvis Labour får flertal med SNP eller de Konservative med UKIP. I begge scenarier synes en mindretalsregering at være det mest sandsynlige udfald, idet Labour har afvist at danne regering med SNP og de Konservative ditto med UKIP. Årsagen til at forhandlingerne vil blive mere komplicerede er, at der er afgørende spørgsmål, hvor partierne er indbyrdes uenige. Labour og SNP er tæt på at kunne mønstre flertal sammen I øjeblikket tyder de seneste forudsigelser om mandatfordelingen på, at Labour og SNP er tæt på at kunne mønstre flertal sammen. Dermed er det mest sandsynlige udfald i øjeblikket da også, at Labour vil danne en mindretalsregering støttet af SNP, evt. med andre partier. Hvis tre eller flere partier kræves for at have flertal, bliver billedet endnu mere mudret Hvis to partier alene ikke får tilstrækkeligt med mandater til at have flertal, så kan forhandlingerne blive endnu mere komplicerede og langstrakte. Også i dette tilfælde vil en mindretalsregering ledet af enten Labour eller de Konservative være det mest sandsynlige udfald på grund af de politiske forskelle mellem partierne. For eksempel har de Liberale Demokrater afvist at danne en koalitionsregering med SNP eller UKIP. Labour og de Konservative kan blive tvunget til at samarbejde men vil ikke danne regering sammen Labour og SNP er tæt på at kunne mønstre flertal Kombinationer Mandater Labour+SNP 322 Labour+Lib.Dem 300 Labour+SNP+Lib.Dem 348 Con+LD 303 Con+LD+UKIP 306 Nødvendigt for flertal 326 Kilder: YouGov mv. Labour og de Konservative vil tilsammen have et stort flertal i Underhuset. De har da også tidligere dannet regering sammen, men det har altid været i krisetider, som f.eks. under verdenskrigene. Selvom de to partier nok bør kunne finde fælles fodslag på centrale politikområder så som udenrigspolitikken, forsvarspolitikken, spørgsmålet om Det Forenede Kongerige mv., så er det højst urealistisk at forestille sig de to partier danne regering sammen. Historisk er de da også vant til at bekæmpe hinanden på grund af det tidligere de facto topartisystem. Når det er sagt, så kan den parlamentariske situation tvinge de to partier i armene på hinanden i tilfælde af, at enten Labour eller de Konservative leder en mindretalsregering. Mere besværligt at udskrive nyvalg og hvad skulle det alligevel ændre? En sidste udvej er at udskrive nyvalg, hvilket dog er blevet markant mere besværligt, idet den nuværende Konservative-Liberale koalitionsregering har introduceret faste valgperioder. Den såkaldte Fixed-Term Parliaments Act 2011 har gjort det mere besværligt at opløse parlamentet, idet den britiske dronning ikke længere kan gøre det på anbefaling af premierministeren. Valg skal altså afholdes fast hver femte år. Et tidligere valg kan dog stadig afholdes, hvis regeringen taber en tillidsafstemning i underhuset (og en ny regering ikke vinder en tillidsafstemning inden for 14 dage), eller hvis 2/3 af Underhusets medlemmer (svarende til 434 ud af 650) stemmer for afholdelse af nyvalg. Hvorvidt et nyvalg overhovedet vil ændre på en uløselig parlamentarisk situation, er meget tvivlsomt, og resultatet af et nyvalg kunne blot blive endnu et nyt hung parliament. Hvis den nye politiske situation er, at hverken Labour eller de Konservative vil få absolut flertal i Underhuset, så må de politiske partier over tid tilpasse sig den nye situation april

8 EU-afstemning i kølvandet på konservativ sejr briterne er splittede på spørgsmålet I januar 2013 lovede premierminister David Cameron, at briterne skulle stemme om EUmedlemskabet i 2017, hvis de Konservative vinder flertal ved det kommende valg. Afstemningen skulle komme efter et par års genforhandlinger med EU om betingelserne for det britiske EU-medlemskab. Løftet kom efter et stort politisk pres, både internt fra den EU-skeptiske fløj i det konservative parti og som følge af UKIP s øgede popularitet. En af de helt store problemstillinger for Storbritannien er arbejdskraftens frie bevægelighed og udbetaling af velfærdsydelser til ikke-britiske EU-borgere. Det er især det, som de Konservative ønsker et opgør med. Frihandelsaftalen mellem EU-landene er man tilfredse med. Både Labour og SNP er imod en EU-afstemning. De Liberale Demokrater ønsker en afstemning i forbindelse med den næste store EU-traktat, men vil da føre kampagne for, at Storbritannien skal blive i EU. UKIP-leder Nigel Farage har sagt, at de vil støtte en Konservativ regering mod en endnu tidligere afstemning om EUmedlemskabet. Hvorvidt EU-afstemningen bliver til noget eller ej, afhænger altså af valgresultatet. Det synes rimeligt at antage, at afstemningen vil blive afholdt i tilfælde af en konservativt ledet regering, også selvom de ikke får absolut flertal, da det højst sandsynligt vil blive et afgørende krav for de konservative. Briterne er splittede om EU-spørgsmålet. Under de nuværende medlemsbetingelser kan hverken den ene eller anden lejr mønstre flertal ifølge den seneste meningsmåling fra YouGov. Her siger 46 %, at de vil forblive i EU, mens 36 % siger, at de vil meldes ud. De 15 %, der ikke har besluttet sig, kan altså tippe balancen. Hvis det lykkes for Storbritannien at genforhandle medlemsbetingelserne, så vil 57 % dog stemme for at blive i EU og blot 22 % for at melde sig ud. Hvorvidt det er muligt for Storbritannien overhovedet at få noget ud af en genforhandling, er meget tvivlsomt. Hovedforklaringen på den øgede EU-skepsis i Storbritannien er arbejdskraftens frie bevægelighed og udbetalingen af velfærdsydelser til ikke-briter. Da disse rettigheder bygger på reglerne i den nuværende EU-forfatning, skal forfatningen ændres. Dette er en kompliceret proces, der involverer Europarådet, EU-parlamentet og nationale parlamenter. Derudover skal det besluttes i enstemmighed. Valget er en kilde til et svagere pund Briterne er splittede om EUspørgsmålet Briternes syn på EU medlemskabet (%) Nuværende vilkår Genforhandlede vilkår Forblive i EU Forlade EU Vil ikke stemme 3 4 Ved ikke Anm.:Svarene er indsamlet marts Kilde:: YouGov Den øgede politiske usikkerhed både omkring valgresultatet og den politiske stabilitet efterfølgende i den nye valgperiode, kan være en kilde til et svagere pund og øget volatilitet for pund også efter valgresultatet er kendt. Yderligere kan en EU-afstemning i 2017 i tilfælde af en Konservativ ledet regering også være med til at øge usikkerheden om den britiske økonomi på mellemlangt og langt sigt og dermed for pundet. Ser man på de tidligere valg i Storbritannien, så er der ingen tydelige konklusioner på, hvordan det påvirker pundet. Ser man på de seneste fire valg siden 1997, så er pundet blevet svækket over for dollaren de sidste 14 dage op til valget, hvilket kunne indikere, at en øget risikopræmie prises, når valget nærmer sig. I samme periode kan man dog ikke se nogen tilsvarende udvikling i pundet over for euroen. At risikopræmien er tydeligst over for dollaren, kan forklares ved den positive korrelation mellem pundet og dollaren. Vi mener derfor, det er fair at antage, at en øget risikopræmie vil svække pundet over for dollaren, mens pundet stadig kan styrkes over for euroen. På den korte bane (0-1 måneder) forventer vi, at pundet fortsat kan svækkes over for dollaren på grund af en øget risikopræmie i takt med, at valget nærmer sig. Vi tror dog stadig, at pundet vil styrkes over for euroen (og dermed den danske krone), trods den april

9 øgede risikopræmie i pundet, da euroen stadig vil svækkes over for dollaren som følge af divergerende pengepolitik. Uroen omkring Grækenland er endnu en faktor, der kan få betydning. På lidt længere sigt (1-6 måneder) forventer vi, at pundet skal styrkes yderligere over for euroen og den danske krone, da ECB vil fastholde den lempelige pengepolitik, mens vi vurderer, at den engelske centralbank vil hæve renten for første gang til november. På 6-12 måneder forventer vi først en stabilisering i pundet over for euroen og kronen og senere en svækkelse i takt med, at opsvinget og inflationen i Europa tager til. Danske Banks forecast for pundet Forecast Spot +1m +3m +6m +12m Exchange rates vs GBP GBP/USD 1,50 1,43 1,44 1,43 1,52 EUR/GBP 0,72 0,72 0,70 0,69 0,71 GBP/DKK 10,36 10,35 10,64 10,80 10,49 GBP/SEK 12,84 12,92 13,43 13,33 12,68 GBP/NOK 11,59 12,01 12,14 11,96 11,48 Kilde: Danske Bank april

10 Appendiks Politiske partier i Storbritannien Det Konservative Parti (centrum-højre) Det Konservative Parti er et centrum-højre (konservativt) parti og er sammen med Labour et af de to traditionelle og dominerende partier i britisk politik. Ved det seneste valg blev partiet det største parti i Underhuset og dannede, sammen med De Liberale Demokrater, en koalitionsregering. Partiet ledes af den nuværende premierminister, David Cameron. Vigtige politikområder inkluderer skattelettelser, en EU-afstemning i 2017, og at staten har et budgetoverskud ved udgangen af den kommende valgperiode. Labour Party (centrum-venstre) Labour er et centrum-venstre (socialdemokratisk) parti og er sammen med Det Konservative Parti et af de to traditionelle og dominerende partier i britisk politik. Partiet ledes af Ed Miliband. Vigtige politikområder inkluderer højere skat for høje lønninger, fastfrysning af energipriser, flere midler til sundhedsområdet og ingen EU-afstemning. De Liberale Demokrater (midterparti) De Liberale Demokrater er et midterparti (socialliberalt) ledet af Nick Clegg, der er den nuværende vicepremierminister. Partiet dannede sammen med Det Konservative Parti en koalitionsregering efter det seneste valg. Ventes at kunne gå i regering med både Labour eller De Konservative, men har afvist en regering inkl. SNP eller UKIP. Vigtige politikområder inkluderer at balancere budgettet ved en kombination af besparelser og skattestigninger og højere personfradrag. Det Britiske Uafhængighedsparti (UKIP) UKIP er et højrefløjsparti med en stærk EU-skepsis ledet af Nigel Farage. Selvom partiet er det tredje største i meningsmålingerne, så står de kun til at vinde få mandater på grund af First-Past-The-Post -valsgsystemet. UKIP ønsker også strengere regler med hensyn til immigration. Nigel Farage har udtalt, at UKIP gerne vil støtte Det Konservative Parti mod en tidligere afstemning om det britiske EUmedlemskab. Det Skotske Nationalparti (SNP) SNP er et socialdemokratisk parti, der ønsker skotsk uafhængighed. Partiet ledes af Nicola Sturgeon (nuværende førsteminister i Skotland). Selvom partiet sidste år led et nederlag i den skotske folkeafstemning om uafhængighed, så ønsker partiet mere magt flyttet fra Westminster til Skotland. Potentielt vil de måske endda arbejde for en ny afstemning, men det afhænger også af udfaldet af det skotske valg i Partiet er også imod hårde finanspolitiske stramninger. Partiet forventes at vinde de fleste valgkredse i Skotland på bekostning af Labour. SNP ventes at støtte en Labour-ledet regering. Plaid Cymru Det Walisiske Parti Et politisk parti, der advokerer for et uafhængigt Wales ledet af Leanne Wood. Svarer i store træk til SNP. Partiet ønsker mere magt flyttet fra Westminster til Wales og er imod hårde finanspolitiske opstramninger. Det Grønne Parti Det Grønne Parti er et venstrefløjsparti med fokus på klima, økologi mv. Partiet er imod offentlige besparelser, ønsker at nationalisere togtrafikken og ønsker et offentligt betalt sundhedssystem. Sinn Fein Sinn Fein er et irsk republikansk parti med socialdemokratiske synspunkter. Almindeligvis tager parlamentsmedlemmer fra Sinn Fein ikke deres sæde i Underhuset, da de ikke anerkender unionen. Kilder: Wikipedia, BBC april

11 Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank Markets, en division af Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Analytikernes erklæring Hver enkelt analytiker, som er ansvarlig for indholdet af denne analyse, erklærer, at de synspunkter, der udtrykkes i analysen, nøjagtigt afspejler analytikerens personlige vurdering af de finansielle instrumenter og udstedere, der er omfattet af analysen. Hver enkelt ansvarlig analytiker erklærer desuden, at ingen del af analytikerens aflønning har været, er eller vil være direkte eller indirekte relateret til de specifikke anbefalinger, der udtrykkes i analysen. Regulering Danske Bank er godkendt af og underlagt tilsyn af Finanstilsynet samt underlagt de regler og bestemmelser, der er udstedt af de relevante tilsynsmyndigheder i alle andre jurisdiktioner, hvor Danske Bank har aktiviteter. Danske Bank er underlagt begrænset tilsyn af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority og the Prudential Regulation Authority. Nærmere oplysninger om omfanget af Financial Conduct Authority og the Prudential Regulation Authoritys tilsyn kan fås ved henvendelse til Danske Bank. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og Den Danske Børsmæglerforenings anbefalinger. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance-afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og Den danske Børsmæglerforenings anbefalinger. Finansielle modeller og/eller metoder anvendt i denne analyse Beregninger og præsentationer i denne analyse er baserede på standard økonometriske modeller og metoder såvel som på offentligt tilgængelige data på alle værdipapirer, udstedere og/eller lande. Dokumentation kan fremskaffes ved henvendelse til analysens forfattere. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Første offentliggørelsesdato Se forsiden af denne analyse for første dato for offentliggørelse. Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank Markets alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Bank Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse april