Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor.

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Harry Gade Tambohusvej Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i beskyttet natur Struer Kommune har den 12. marts 2013 modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere et jordvarmeanlæg i et beskyttet naturområde beliggende på matr. nr. 1a, Helleris, Søndbjerg ved ejendommen på adressen Tambohusvej 16, 7790 Thyholm. Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor. DATO JOURNALNUMMER P RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE STRUER E: TEKNISK@STRUER.DK F: T: SAGSBEHANDLER: TINA PEDERSEN T: Skabelonnavn: Anlæggelse af vandhul, version 1 KMS copyright Kort og Matrikelstyrelsen 1992/KD Afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven Der meddeles hermed dispensation efter 65 jfr. 3 i Lov om naturbeskyttelse 1 (beskyttet natur) til det ansøgte, idet det vurderes, at etablering af et jordvarmeanlæg i en kultureng ikke vil give anledning til hverken en permanent tilstandsændring eller forringelse af områdets naturtilstand. 1 LBK nr. 933 af 24/09/2009 Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 9

2 Dispensationen er givet på følgende vilkår: 1. Jordvarmeslangerne må kun nedgraves i det område, som er markeret med rødt på kortet nedenfor (se også kortbilaget for et større kort). Dvs. slangerne må ikke nedgraves i den våde eng med knolde, som findes uden for det røde område. 2. Evt. overskudsjord fra nedgravningen af jordvarmeanlægget må kun udlægges indenfor området markeret med rødt på kortet ovenfor. Dvs. der må ikke ske jordflytning, og overskudsjord må ikke udlægges i den våde eng med knolde. 3. Der må ikke tilføres jord udefra i forbindelse med etableringen af jordvarmeanlægget. 4. Etableringen af jordvarmeanlægget må ikke give anledning til terrænændringer. 5. Engen skal reetableres. Reetablering skal ske ved at,; a) opgravet jord, udlægges på det sted jorden er opgravet, b) terrænet gendannes, c) den naturlige vegetation reetablerer sig selv dvs. der må ikke plantes, udsås frø eller gødskes. 6. Engen skal afgræsses i perioden og gerne i tiden efter. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 9

3 Tilladelsen efter Naturbeskyttelsesloven vil blive offentliggjort i Ugeposten, onsdag, den 24. marts Der gøres opmærksom på, at Holstebro Museum skal kontaktes på telefon nr inden arbejdet sættes i gang. Sagsfremstilling Den 15. april 2013 var jeg på besøg, hvor vi sammen kiggede på den beskyttede eng, hvor I ansøger om at nedgrave jordvarmeslanger. Engen var let skrånende mod nord og relativ tør i det område, hvor I ønsker at nedgrave jordvarmeslangerne. Engen afgræsses med får. Andre dele af engen var væsentligt vådere med knolde. I oplyste at jordvarmeslangerne ikke skal nedgraves i den våde del af engen med knoldstruktur. Jeg registrerede de planter som voksede i engen, hvor jordvarmeslangerne ønskes nedgravet. Vegetationen er her domineret af græsser, hvor især tre græsarter er udbredte: Alm. rajgræs, alm. rapgræs og eng-rapgræs. Derudover består plantesamfundet af alm. hønsetarm, hvidkløver, stor nælde, lav ranunkel (stor udbredelse), vorterod, tidsel sp., skræppe sp., tusindfryd, alm. kamgræs, bladmos sp. og lysesiv (ringe udbredt). Den store udbredelse af kulturgræsser vidner om, at der er tale om en næringsstofpåvirket eng. Du har oplyst, at engen tidligere blev gødsket årligt indtil ordningen om miljøvenlig jordbrugsdrift trådte i kraft dvs. indtil 1994 (NaturErhvervstyrelsen har oplyst til Struer Kommune, at MVJ-ordningen blev påbegyndt i 1994). Du har oplyst, at engen igennem de sidste år ikke har været omlagt. Dette stemmer overens med tolkningen af luffotoer fra 1982, 1987, 1992, 1995, 1999, 2002, 2004, 2007, 2010, 2011 og 2012, hvor der ikke er synlige spor af, at engen skulle være omlagt (opdyrket). På baggrund af engens plantesamfund og driftshistorie (den årlige gødskning gennem mange år) vurderes engen, at være en beskyttet kultureng. Engens naturindhold er meget begrænset, og engens tilstand vurderes at være dårlig, som følge af næringsstofpåvirkning. Engen er C-målsat i Kommunplanen. Nord og syd for projektområdet er engen vådere og har en knoldet struktur. Engen uden for projektområdet er en natureng, som har en væsentlig bedre naturtilstand end kulturengen. I den våde natureng vokser der således dueurt, arter af padderok, kærtidsel og andre karakteristiske eng-/mose-planter. Den våde natureng ligger lavere i terrænet, som kan ses på kortet med højdekurver nedenfor. Naturengens knoldede struktur kan ligeledes ses. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 9

4 Jordvarmeslangerne må ikke nedgraves uden for projektområdet i den våde natureng. Jordslangerne nedgraves i en dybde på ca. 1 m. Det er muligt, at der vil være en mindre temperaturændring omkring slangerne, men en mindre temperaturændring i 1 meters dybde vurderes ikke at kunne påvirke vegetationen, da mange planters rødder ikke rækker så dybt. Der er fastsat vilkår om, at der ikke må ske terrænændringer i forbindelse med etablering af jordvarmeanlægget. Jordvarmeanlægget etableres inden for et område, hvor der ikke må foretages terrænændringer af hensynet til de geologiske og landskabelige værdier i området 2. Vurdering På baggrund af de fastsatte vilkår er det Struer Kommunes vurdering, at kulturengen i løbet af ganske kort tid vil være reetableret. I løbet af 1-2 vækstsæsoner vurderes et plantesamfund domineret af alm. rajgræs, alm. rapgræs og eng-rapgræs således at være genetableret. Nedgravning af jordvarmeslanger vurderes derfor ikke at kunne give anledning til en permanent tilstandsændring. Derudover vurderes nedgravningen af jordvarmeanlægget heller ikke at kunne påvirke områdets naturindhold negativt, idet jordvarmeslangerne nedgra- 2 Reg. nr ; Fredet område Helleris TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 9

5 ves i en næringsstofpåvirket kultureng i dårlig tilstand. Der er således ingen risiko for, at nedgravning af jordvarmeslangerne vil kunne give anledning til en fjernelse/udrydning af sjældne eller værdifulde engplanter, da sådanne planter ikke forekommer på den næringsbelastede eng. Det vurderes derfor, at etablering af jordvarmeanlægget med de stillede vilkår ikke vil give anledning til hverken en permanent tilstandsændring eller forringelse af områdets naturtilstand. Vurdering i forhold til internationalt beskyttede arter (Habitatdirektivets bilag IV-arter): Følgende arter kan tænkes at forekomme i Struer kommune: - spidssnudet frø - stor vandsalamander - strandtudse - odder - birkemus - småflagermus - markfirben Spidssnudet frø, stor vandsalamander, strandtudse og odder lever alle i tilknytning til våde naturtyper. Engen (hvor jordvarmeslangerne nedgraves) vurderes at være for tør til at udgøre et egnet levested for disse arter. Arterne findes måske i tilknytning til de vådere dele af engen, men da den våde eng ikke berøres af projektet, vurderes disse bilag IV-arter ikke at blive berørt af projektet. Arter af småflagermus kan forekomme i området, men projektområdet vurderes ikke at være egnet som raste-, opholds- eller yngle-lokalitet for flagermus, da der ikke forekommer træer på engen. Nedgravning af jordvarmeslanger vurderes derfor ikke at kunne påvirke potentielle flagermusbestande i området. Vedrørende birkemus så findes der ikke et enkelt, typisk birkemushabitat, da birkemus kan forekommer i mange forskellige habitater, der varierer fra vidtstrakte eng- og ådalsområder til små øbiotoper af fx jorddiger, levende hegn og græsarealer i landbrugslandet. Danske og udenlandske undersøgelser tyder dog på at lokaliteter med birkemus som oftest har to fællestræk: en hvis fugtighed og tæt bundvegetation. Projektområdet har en tæt bundvegetation og er fugtig. Struer Kommune har ikke kendskab til, at der skulle være registreret birkemus på Thyholm. Det kan dog ikke udelukkes, at engen kan udgøre et levested for birkemus. Nedgravningen af jordslanger vurderes dog ikke at kunne udgøre en væsentlig påvirkning på en potentiel lokalbestand af birkemus, da der forventes en hurtig reetablering af områdets vegetation. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 9

6 Struer Kommune har ikke kendskab til, at der lever markfirben i området. Velegnede områder for større bestande af markfirben er forholdsvis afvekslende landskaber med solvendte skrænter, løs jord og partier med ringe eller intet plantedække til æglægning og overvintring. Derudover bør et habitat for markfirben have spredt opvækst af lave buske (hedelyng, hvidtjørn, hunderose, brombær, hybenroser o.lign.) og frodigere partier med kraftigere urtedække for skjul, fødesøgning og varmeregulering. Sten, grene, træstammer o.lign. er velegnede som rastesteder og solpladser. Engen har en tæt grønsvær men uden løs jord, uden opvækst af lave buske og endelig er engen fugtig. Som følge heraf vurderes engen ikke at kunne udgøre et egnet leversted for markfirben, hvorfor denne vurderes ikke at blive påvirket af projektet. På baggrund af ovenstående vurderes det således, at bilag IV-arter ikke vil blive påvirkede af projektet. Klagevejledning Du eller andre interesserede kan klage over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede efter naturbeskyttelsesloven er endvidere andre offentlige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening samt lokale foreninger og andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Klagen sendes til Struer kommune, Natur- og Miljøafdelingen, Østergade 11-15, 7600 Struer senest 4 uger efter offentliggørelsen. Det vil sige senest den 22. maj Klagen ønskes så vidt muligt indsendt elektronisk til teknisk@struer.dk Klagen vil blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlagt sagens akter. Du vil modtage kopi af brevet til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Struer Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside: nmkn@min.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 9

7 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra dette brevs dato. Du må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Bilag: Kortbilag Med venlig hilsen Tina Pedersen Naturmedarbejder TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 9

8 Kopi sendt til: Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø: e.mail: Dansk Ornitologisk Forening: Danmarks Naturfredningsforening: e- mail: Holstebro Museum Friluftsrådet, Kreds Limfjord Syd v/anni Juhl Jørgensen, Fredensvang 30, Bremdal, 7600 Struer: Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, Att.: Bent Odgaard, Geologisk Institut, C F Møllers Allé, bygning 1120, 8000 Århus C: bent.odgaard@geo.au.dk Frands Jensen, Jagtforeningerne i Struer kommune, Tjørnevej 29, Serup, 7790 Thyholm frands.inga@mail.dk TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 9

9 Kortbilag: DDO copyright COWI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 9