Ringsted Kommunes affaldsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020"

Transkript

1 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan Bilag 1

2 Side 2 af 53

3 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger Dagrenovation Haveaffald Emballageaffald: Papir/pap Emballageaffald: Glas Emballageaffald: Plast Emballageaffald: Jern og metal Storskrald Farligt affald Affaldsvejledning for boligforeninger 3.2 Erhverv Emballageaffald Bygge- og anlægsaffald Farligt affald Prioritering af tilsyn med virksomheder Erhvervsaffaldskonsulentordning 3.3 Tværgående initiativer Genbrugsplads Information og kampagner Direkte genbrug Optimering af affaldsordninger Fokus på klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen Krav til behandling af affaldet Modvirke henkastet affald

4 Side 4 af 53 1 Affaldsplanens opbygning Ringsted Kommunes affaldsplan består af 3 dele: en hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. Kommunens målsætninger Korte resumeer af planens forslag til initiativer Kommunens handleplan i korte træk En samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Dette bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Ringsted Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose, målopfyldelse, ordningsstatus, affaldskortlægning Bilag 2 indeholder: Prognoser for affaldsmængderne Behov for behandlingskapacitet Planens økonomiske konsekvenser Målopfyldelse Status for affaldsordninger Kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside

5 Side 5 af 53 2 Planopslag Indledning Af dette bilag fremgår kommunens affaldsplan som opslagsværk. Opslaget er opdelt i planer/initiativer for: Husholdninger Erhverv Tværgående initiativer. I denne affaldsplan behandles initiativer for hhv. specifikke affaldsfraktioner og generelt for sektorer. I affaldsplanen nævnes en lang række steder, at initiativerne udføres i/at der samarbejdes i fælles regi, hvilket refererer til samarbejdet mellem de kommuner, som er interessenter i I/S FASAN.

6 Side 6 af 53

7 3.1 Husholdninger Side 7 af 53

8 Side 8 af 53 Dagrenovation Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter dagrenovation? Affald, der naturligt forekommer i husholdningerne, herunder organisk og vegetabilsk dagrenovation. Regulering Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen, og kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning. Organisk dagrenovation Af affaldsbekendtgørelsen fremgår, at vegetabilsk dagrenovation lovligt kan hjemmekomposteres. Perspektiver Genanvendelsen af dagrenovationen kan øges. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plastog metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 20% genanvendelse af dagrenovationen og 80 % forbrænding af dagrenovationen. Vegetabilsk dagrenovation Affaldsstrategien lagde op til, at det er hensigtsmæssigt at udnytte affaldets gødningsindhold i forbindelse med hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Organisk dagrenovation Affaldsstrategien lagde op til, at organisk dagrenovation skal behandles ud fra en lokal vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Miljøministeriet lagde samtidig op til, at der ville blive udviklet en model, der kunne benyttes til en lokal vurdering. Denne model er endnu ikke udviklet. Hvor står vi? Status Ordningen for restaffald (gråt affald) er en henteordning. Alle grundejere og borgere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Affaldet afhentes hver 14. dag. Alle grundejere/brugere skal frasortere grønt komposteringsegnet affald til enten hjemmekompostering eller central biologisk behandling. Enfamilieboliger skal hjemmekompostere, mens etageboliger kan vælge mellem hjemmekompostering eller afhentning til central biologisk behandling. Grønt affald afhentes hver 14. dag. Der er ikke indsamling af grønt affald i sommerhusområder. På Genbrugspladsen udleverer Ringsted Kommune kompostbeholdere til hjemmekompostering. Hvad har vi nået? Kommunen har: 1. sat fokus på øget genanvendelse af restaffald, herunder emballageaffald og 2. gjort en indsats for at fremme hjemmekompostering. Der er i perioden sket en stigning i mængden af dagrenovation. Stigningen dækker over større mængder af såvel restaffald som grønt affald til hjemmekompostering eller bioforgasning. Grønt affald er steget fra en andel på 4 % af den samlede mængde dagrenovation til at udgøre knap 9 % af den samlede mængde i Udviklingen i mængden af dagrenovation opgjort på fraktioner. Ton

9 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for dagrenovation relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse Med henblik på at forebygge, at mængden af dagrenovation øges, og i stedet gerne nedsættes, har kommunen fokus på at: 1. borgerne fortsat kan hjemmekompostere den vegetabilske del af den organiske dagrenovation. Samtidig vil kommunen overveje at fremme hjemmekompostering og fælleskompostering af den vegetabilske del af den organiske del af dagrenovationen. Forinden vil kommunen vurdere undersøgelser af CO 2 -problematikken. Der igangsættes en undersøgelse heraf med udgangspunkt i eksisterende initiativer, projekter og erfaringer fra andre kommuner. De tiltag kommunen, overvejer, hvis det viser sig hensigtsmæssigt, er kampagner for hjemmekompostering, kompostdag på Genbrugspladsen etc. og 2. Øget udsortering af emballageaffald til genanvendelse fra dagrenovationen. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Med henblik på at udnytte ressourcerne i dagrenovation har kommunen fokus på at øge genanvendelsen for det affald, der bortskaffes med dagrenovationen - herunder emballageaffald og den organiske del af dagrenovationen, se under affaldsforebyggelse ovenfor. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Med henblik på at nedsætte miljøbelastningen fra affaldet har kommunen fokus på at undgå, at farligt affald bortskaffes med dagrenovationen, for nærmere detaljer henvises til afsnittet om "Farligt affald". Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved at genanvende affald spares ressourcer i form af råstoffer og energi til fremstilling af varer af jomfruelige råstoffer - idet det er mindre ressourcekrævende at oparbejde fx kasserede plastflasker til nye plastflasker, end det er at fremstille ny plast. Flere miljøvurderinger peger desuden på, at genanvendelse af organisk affald er miljømæssigt set bedre end at forbrænde affaldet. Kommunen vil undersøge dette nærmere. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: 1. At gennemføre kompostkampagner og 2. i givet fald at gennemføre beregninger af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved valg af affaldsløsning. Betydning for udviklingen i mængden af dagrenovation En række undersøgelser viser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) peger på, at omkring 17 % af dagrenovationen består af genanvendeligt papir og pap, glas-, metal- og plastemballage samt farligt affald. Hvis disse resultater overføres til Ringsted Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på omkring ton emballageaffald samt farligt affald i dagrenovationen. Det vurderes imidlertid, at mængden er noget mindre end de 17 %, som ovennævnte undersøgelse viser. Dette begrundes med, at kommunen har en høj indsamlingseffektivitet for papir som følge af, at dette indsamles ved den enkelte husstand. Andelen af papir i dagrenovationen vurderes på denne baggrund at være lavere end gennemsnittet. Den generelle vækst i mængden af dagrenovation (restaffald (gråt affald) samt grønt affald til hjemmekompostering) følger den forventede udvikling i det private forbrug, og vækstraten er således faldende fra 0,56 % i 2008 til 0,48 % i Herefter forventes en årlig vækst på 0,42 % i mængden frem til Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede affaldsmængde vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling i affaldsmængden, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af dagrenovation fra husholdninger Ton Side 9 af 53 Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A6. Dog er papir ikke medtaget som dagrenovation i denne figur.

10 Side 10 af 53 Haveaffald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter haveaffald? Fx: Grene, blade, afklip etc. Regulering Haveaffaldsindsamlingen er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I affaldsstrategien er sigtelinjen 95 % genanvendelse af haveaffald. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i den seneste affaldsstrategi stadig er gældende. Lokal- og hjemmekompostering kan fortsat være en god idé og er en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold. Hvor står vi? Status Alle grundejere/brugere skal frasortere haveaffald til hjemmekompostering eller til aflevering på Genbrugspladsen. På Genbrugspladsen udleverer Ringsted Kommune kompostbeholdere til hjemmekompostering. Hvad har vi nået? Kommunen har: Informeret om hjemmekompostering af haveaffald. Den indsamlede mængde haveaffald er steget fra ton i 2002 til ton i Stigningen ses af nedenstående tabel. Udviklingen i mængden af haveaffald Ton

11 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for haveaffald relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse Alle husstande sorterer grønt affald fra til genanvendelse, herunder også haveaffald sammen med den vegetabilske del af køkkenaffaldet, via fx hjemmekompostering, fælleskompostering mv. Kommunen vil vurdere hjemmekompostering i forhold til udslip af CO 2. Kommunen vil undersøge problematikken ved at tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer, som er dokumenteret i projekter i relation til CO 2. De initiativer, der i givet fald overvejes. er: Kampagner Kompostdag på Genbrugspladsen Etc. Side 11 af 53 Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Kompostering af haveaffald betyder, at affaldets gødningsindhold bevares, og at en del af næringsstofferne føres tilbage til jorden, når komposten spredes i haven. Det samme gælder naturligvis for den del af haveaffaldet, som komposteres via aflevering på Genbrugspladsen. Ved hjemmekompostering spares transporten af henholdsvis haveaffald og færdig kompost. Ved transport bruges energi, og der sker emissioner af CO 2 -partikler og andre stoffer til skade for miljøet. Brug af komposten i egen have betyder også besparelse på brugen af gødning, hvilket er en fordel for miljøet med hensyn til udvaskning af næringsstoffer, og fordi behovet for fremstilling og transport af kunstgødning nedsættes. Haveaffald udgør ca. 14 % af den samlede mængde affald fra husholdninger i kommunen. Dette betyder, at en væsentlig del af transoprten af affald kan spares ved hjemmekompostering. Betydning for kommunens ressourceforbrug Såfremt der iværksættes kompostkampagne, skal der afsættes ressourcer hertil. Betydning for udviklingen i mængden af haveaffald Udviklingen i mængden af haveaffald er meget svær at forudsige, da nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for mængden. Andre vejrfænomener som eksempelvis kraftige storme kan ligeledes influere på mængden. Disse forhold betyder, at der kan være betydelige udsving i mængden af haveaffald fra det ene år til det næste. Det er således ikke muligt at forudsige de fremtidige mængder af haveaffald alene på grundlag af forventningerne til den økonomiske vækst. Den årlige vækst i mængden af haveaffald på 2 % afspejler de erfaringsmæssige forventninger til den gennemsnitlige vækst over en årrække. Den forventede udvikling er illustreret i nedenstående figur. Forventet udvikling i mængden af haveaffald fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A6.

12 Side 12 af 53 Emballageaffald: Papir/pap Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter papir og pap? Fx: Dagblade, uge- og månedsblade, adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, telefonbøger, papemballage, bølgepap og karton. Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der indsamles papir- og papemballager fra husholdninger fra bebyggelser med mere end indbyggere. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 60 % genanvendelse for papir og pap fra husholdninger. Hvor står vi? Status Indsamling af papir fra husholdninger sker både som hente- og bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere papir, og det afhentes ved husstanden. Indsamling af papir sker enten i en sækkeholder til papir ved enfamilieboliger eller i en 660 l minicontainer ved etageejendomme. Sækkeholderen tømmes hver 6. uge, mens containerne tømmes hver 4. uge. Aviser og blandet papir kan endvidere afleveres på Genbrugspladsen. Indsamlingsordningen for pap foregår som en bringeordning til Genbrugspladsen. Hvad har vi nået? Kommunen har: Øget niveauet i indsamlingen af papir og pap. Udviklingen i de indsamlede mængder papir og pap fra 2002 til 2007 ses af nedenstående venstre figur. Mængden af indsamlet papir er ikke opgjort på ordninger i Det ses, at mængden af indsamlet papir er steget markant i perioden. Størstedelen af papiret indsamles via husstandsindsamling. Af højre figur ses, hvor stor en del af den potentielle mængde papir og pap, der indsamles i kommunen. De potentielle mængder er beregnet af Miljøstyrelsen. Det ses, at der indsamles 88 % af de potentielle mængder pap og papir fra husholdninger i kommunen. Dette er en markant stigning i forhold til i 2002, hvor der blev indsamlet 53 % af potentialet. Udviklingen i mængden af indsamlet papir og pap Ton Indsamlingseffektivitet for papir og pap. Procent

13 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for papir og pap relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil øge genanvendelsen af papir og pap via kampagner med henblik på at undgå, at genanvendeligt papir og pap bortskaffes med dagrenovationen. Affaldsforebyggelse Kommunen vil overveje at fremme kampagner for "Nej tak til reklamer". Side 13 af 53 Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genanvendelse af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, Miljøstyrelsen 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO 2. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 11 % af indholdet består af genanvendeligt pap og papir. Mængden er lidt større for etageboliger end for enfamilieboliger. Hvis disse resultater overføres til Ringsted Kommune, svarer det til, at der skulle være et uudnyttet potentiale på yderligere ca. 730 ton pap og papir, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Det skal dog bemærkes, at indholdet af pap og papir i dagrenovationen sandsynligvis er lavere end de 11 %, da Ringsted Kommune har en ordning for indsamling af papir ved den enkelte husstand. Dette stemmer overens med, at kommunen jævnfør ovenstående afsnit indsamler 88 % af den potentielle mængde pap og papir, som er beregnet af Miljøstyrelsen. Med henblik på at fastholde den høje indsamlingseffektivitet har kommunen iværksat de initiativer, som fremgår af det foregående afsnit. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at gennemføre kampagner for genanvendelse af papir og pap samt, hvis det besluttes, at gennemføre kampagne for "Nej tak til reklamer". Betydning for udviklingen i mængden af papir og pap Den generelle vækst i mængden af papir antages at følge de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Dvs. at fremskrivningen for papir er 0,56 % i 2008, 0,48 % i 2009 og herefter er væksten 0,42 % frem til Til forskel herfra følger fremskrivningen af pap væksten for emballageaffald, som forventes at være 2,6 % i 2008 og 1,7 % i Væksten i såvel dagrenovation som emballageaffald følger den forventede udvikling i det private forbrug. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde pap og papir vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af papir og pap fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A4.

14 Side 14 af 53 Emballageaffald: Glas Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter glas? Fx: Emballageglas og flasker- Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der etableres indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser på over husstande. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 80 % genanvendelse for glasemballage. Hvor står vi? Status Glas fra husholdninger indsamles både i en hente- og bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas. Glas fra enfamiliehuse skal bringes til de opstillede kuber, mens etageboliger skal benytte 660 liters minicontainere. Indsamling af glas i sommerhusområder sker via kuber. Desuden kan glas afleveres på Genbrugspladsen. Hvad har vi nået? Der er i perioden sket et fald i mængden af indsamlet glas. Hvor der i 2002 blev indsamlet 655 ton emballage af glas, er mængden faldet til 497 ton i Dette skyldes blandt andet, at husstandsindsamlingen blev nedlagt i 2003, og i stedet blev der etableret bringeordninger. Udviklingen i mængden af glasemballage Ton

15 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for flasker og glas relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil: Øge genanvendelsen af glas via kampagner med henblik på at undgå, at genanvendeligt glas bortskaffes med dagrenovationen. Optimere indsamlingen af glas, evt. ved at øge kubetætheden. Side 15 af 53 Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,5 % af indholdet består af glasemballage. Hvis disse resultater overføres til Ringsted Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere knap 180 ton glasemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Med henblik på at indsamle dette merpotentiale har kommunen iværksat de initiativer, som er nævnt ovenfor. Det vurderes, at omkring 40 % af potentialet, svarende til ca. 70 ton glasemballage, vil kunne indsamles ved at øge kubetætheden. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til kampagner og til at investere i nye kuber til glas, hvis kubetætheden skal øges. Betydning for udviklingen i mængden af glas Fremskrivningen af glasemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være 2,6 % i 2008 faldende til 1 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde glasemballage vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af glasemballage fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A2.

16 Side 16 af 53 Emballageaffald: Plast Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter plastemballageaffald? Fx: Plastdunke og -flasker (ikke pantbelagte), polyethylenfolie (PE-folie), herunder indpakningsfolie/plastruller/transportsække. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for plastflasker og -dunke. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Indsamling af plastemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til Genbrugspladsen. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen. Hvad har vi nået? Kommunen har: Indført indsamling af plastflasker og -dunke samt polyethylenfolie på Genbrugspladsen Afklaret fælles afsætningsmuligheder i fællesskabe med I/S FASAN. Der har i perioden været en mindre stigning i mængden af indsamlet plastemballage fra husholdninger. I 2002 blev der indsamlet 4 ton plastemballage, mens der i 2007 blev indsamlet 6 ton. Udviklingen i mængden af plastemballage Ton

17 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af plast relateret til de overordnede målsætninger. Side 17 af 53 Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil undersøge muligheder og erfaringer med den mest optimale indsamlingsmetode for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for plast. I den forbindelse undersøges, om indsamlingen via Genbrugspladsen er tilstrækkeligt. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,3 % af indholdet består af plastemballage. Hvis disse resultater overføres til Ringsted Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 160 ton plastemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Det vurderes, at omkring 60 % af denne mængde, svarende til knap 100 ton plastemballage, vil kunne indsamles ved etablering af en ordning for husstandsindsamling. Alternativt kan plastemballage indsamles i kuber. Det skønnes, at det vil være muligt at indsamle 20 % af den potentielle mængde, i alt omkring 30 ton plastemballage, hvis en sådan ordning iværksættes. Undersøgelser viser helt generelt, at jo kortere afstanden er mellem den enkelte husstand og indsamlingsstedet, des mere affald bliver der indsamlet via ordningen. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at undersøge den mest optimale indsamlingsmetode for plast. Betydning for udviklingen i mængden af plast Fremskrivningen af plastemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være 2,6 % i 2008 faldende til 1 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Forventet udvikling i mængden af plastemballage fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A12.

18 Side 18 af 53 Emballageaffald: Jern og metal Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald af jern og metal: Fx: Emballager af stål, jern og aluminium. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for emballageaffald af jern og metal. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af jern og metal udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Indsamling af metalemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til Genbrugspladsen. Ordningen gælder alle private husstande i kommunen. Hvad har vi nået? Kommunen har: Etableret særskilt indsamling af jern- og metalemballager på Genbrugspladsen. Emballage af jern og metal indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor emballageaffaldsmængderne ikke kan opgøres særskilt.

19 Hvad er planen? Side 19 af 53 Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af jern og metal relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil undersøge muligheder og erfaringer med den mest optimale indsamlingsmetode for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for jern- og metalemballage. I den forbindelse undersøges, om indsamlingen via Genbrugspladsen er tilstrækkeligt. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet kan tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at mellem 1,5 og 2 % af indholdet består af metalemballage. Andelen er lidt større for enfamilieboliger end for etageboliger. Hvis disse resultater overføres til Ringsted Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 130 ton metalemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Det vurderes, at omkring halvdelen af denne mængde, svarende til ca. 65 ton metalemballage, vil kunne indsamles ved etablering af en husstandsindsamling. Alternativt kan metalemballage indsamles via decentralt opstillede kuber. Effektiviteten af denne form for indsamling vurderes at være ca. 30 %, svarende til knap 40 ton metalemballage om året. Undersøgelser viser helt generelt, at jo kortere afstanden er mellem den enkelte husstand og indsamlingsstedet, des mere affald bliver der indsamlet via ordningen. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at undersøge den mest optimale indsamlingsmetode for jern- og metalemballage. Betydning for udviklingen i mængden af jern og metal Kommunen indsamler ikke jern- og metalemballage separat. Metalemballage udgør en del af fraktionen jern og metal, som indsamles via Genbrugspladsen. På baggrund af erfaringer fra de øvrige kommuner i landet vurderes andelen af emballage i denne fraktion at være under 5 %. Den forventede udvikling i den samlede mængde jern og metal ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af jern og metal fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A4.

20 Side 20 af 53 Storskrald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter storskrald: Fx: Indbo, jern og metal, madrasser. Regulering Håndtering af storskrald er omfattet af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering af storskrald i genanvendelige fraktioner. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding, 25 % deponering. Hvor står vi? Status Indsamlingsordningen for storskrald består af en bringeordning. Storskrald skal sorteres og afleveres på Genbrugspladsen. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen. Hvad har vi nået? Kommunen har: Udvidet sorteringen i flere fraktioner til genanvendelse. Mængden af storskrald er steget fra ton i 2002 til ton i Andelen af storskrald til genanvendelse er i samme periode steget fra 41 % til 54 % af den samlede mængde. Til trods for den samlede stigning i mængden af storskrald, er mængden til deponi faldet. Udviklingen i mængden af storskrald opgjort på behandlingsformer. Ton

21 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for storskrald relateret til de overordnede målsætninger. Øge kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen vil optimere håndteringen af storskrald ved at: Evt. undersøge, om Genbrugspladsen er et tilstrækkeligt tilbud til borgerne, når storskrald skal bortskaffes. Samarbejde med 'ambassadører' i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger, som medvirker til at optimere affaldshåndteringen, blandt andet for at sikre direkte genbrug af produkter. Fokusere på drift og vedligehold af kommunens affaldsordninger - det skal være let at komme af med affald, og affaldssystemerne skal være smidige. Orientere borgerne om og andre byttemarkeder. Der henvises i øvrigt til kapitlet om Genbrugspladsen. Side 21 af 53 Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Øget sortering til genanvendelse vil være en fordel for miljøet, da der spares energi og ressourcer. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse og til direkte genbrug. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til at iværksætte undersøgelser med henblik på at undersøge, om Genbrugspladsen er et tilstrækkelig tilbud til borgerne, når storskrald skal bortskaffes. Betydning for udviklingen i mængden af storskrald Udviklingen i mængden af storskrald følger erfaringsmæssigt udviklingen i det private forbrug. Væksten forventes at være 4,6 % i 2008 faldende til 1,6 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Forventet udvikling i mængden af storskrald fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A6.

22 Side 22 af 53 Farligt affald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? Fx: Batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer, olie- og benzinprodukter, maling, spraydåser m. restindhold, fotovæsker. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunerne har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra private husstande. Perspektiver Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Af 1. delstrategi af affaldsstrategi fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet. Hvor står vi? Status Indsamling af farligt affald sker som bringeordning, hvor borgerne bringer farligt affald til Genbrugspladsen. Der er dog etableret den såkaldte Slatordning, hvor private og små virksomheder mod betaling kan få afhentet mindre mængder farligt affald på adressen. Farligt affald skal, så vidt det er muligt, afleveres i originalemballagen. Medicin kan også afleveres på apoteker, og batterier kan desuden afleveres i flere detailbutikker. Hvad har vi nået? Kommunen har: Informeret om kommunens ordning for farligt affald. Den samlede mængde farligt affald i kommunen ses af figuren nedenfor. Opgørelsen omfatter farligt affald fra såvel husholdninger som erhverv. Mængden af farligt affald er faldet fra 858 ton i 2002 til at udgøre 699 ton i Af den samlede mængde stammer 274 ton fra husholdninger. Størstedelen af det farlige affald deponeres. Udviklingen i mængden af farligt affald opgjort på behandlingsformer. Ton

23 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra husholdninger relateret til de overordnede målsætninger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Kommunen vil arbejde for at nedsætte miljøbelastningen fra affald fra husholdninger ved at igangsætte følgende initiativer: Iværksætte kampagne for at undgå, at farligt affald og småt elektronik bortskaffes med dagrenovationen Overveje indsamling af småt elektronik og batterier til indsamling samtidig med anden henteordning Informere om kommunens ordninger for farligt affald. Side 23 af 53 Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller (bl.a. bly, kviksølv, cadmium, nikkel), som ledes ud i miljøet, hvis de lægges i dagrenovationen og sendes til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Elektronikaffald udgør ligeledes et problem ved bortskaffelsen, da det også indeholder tungmetaller. Genanvendelse af elektronikaffald sparer råstoffer og materialer ved produktionen, hvilket gavner miljøet. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 0,2 % af indholdet består af farligt affald. Batterier udgør langt størstedelen af denne mængde med en andel på %, men også flasker og bøtter med kemikalierester udgør en væsentlig andel. Hvis disse resultater overføres til Ringsted Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 12 ton farligt affald, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen. Da størstedelen af potentialet som nævnt består af batterier, vurderes en stor del af det uudnyttede potentiale at kunne indsamles ved etablering af en henteordning for batterier ved husstanden. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til : Informationsmateriale og kampagner. Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald Udviklingen i mængden af farligt affald fra husholdninger følger de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Den årlige vækst ligger på omkring 0,5 % frem til Nedenstående figur viser den samlede forventede udvikling i mængden af farligt affald for både husholdninger og erhverv. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde farligt affald vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af farligt affald Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A13.

24 Side 24 af 53 Affaldsvejledning for boligforeninger Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Affaldsvejledning er ikke reguleret af en specifik lovgivning, men affaldsordninger, og affaldssortering er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver Affaldsvejledning af kommunens egne institutioner og boligselskaber er et led i at opfylde sorteringskrav mv. i affaldsbekendtgørelsen. Hvor står vi? Status Kommunen har løbende informeret boligforeninger mv. om kommunens affaldsordninger og sorteringskrav. Hvad har vi nået?

25 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for affaldsvejledning for boligforeninger mv. relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen vil: Side 25 af 53 Tage initiativ til et samarbejdsprojekt med ambassadører i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger. I den forbindelse vil kommunen sætte fokus på at optimere affaldsordningerne, herunder kildesorteringen af affaldet, gennem bl.a. information, kampagner mv. Kommunen vil ligeledes øge kendskabet til direkte genbrug. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet En styrkelse af samarbejdet med boligforeninger mv. er en fordel for miljøet, da det betyder, at der vejledes om korrekt affaldssortering og øget sortering til genanvendelse. Dette vil være en fordel for miljøet, da der derved spares energi og ressourcer. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse og direkte genbrug. Betydning for kommunens ressourceforbrug: Der skal afsættes ressourcer til samarbejdsprojekt med ambassadører i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger. Betydning for udviklingen i affaldsmængden Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængden på baggrund af dette initiativ.

26 Side 26 af 53

27 3.2 Erhverv Side 27 af 53

28 Side 28 af 53 Emballageaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald? Fx: Emballager af papir/pap, plast, træ og metal. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligt emballageaffald af papir/pap, plast, metal og træ til genanvendelse. For plastens vedkommende gælder det, at emballagen skal anvises til en genanvendelsesform, hvor emballageaffaldet genanvendes som plastmateriale. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage, 50 % genanvendelse af metalemballage, 80 % genanvendelse af glasemballage, 15 % genanvendelse af træemballage. Disse mål gælder for både husholdninger og erhverv. Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Lovforslaget indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med lovforslaget gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Dette betyder, såfremt lovforslaget vedtages, at kommunalbestyrelsen ikke fremover må etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Hvor står vi? Status Emballageaffald anvises til behandling på godkendte behandlingsalæg. Emballageaffald kan afleveres på den kommunale Genbrugsplads. Hvad har vi nået? Kommunen har: 1. Informeret om udsortering af papir- og papemballage, 2. Iværksat informationskampagner om genanvendelse af plastemballage og 3. Informeret om genanvendelse af metalemballage. Det ses af nedenstående figur, at mængden af emballageaffald fra erhverv er faldet i perioden. Det kan imidlertid ikke afvises, at der er en vis usikkerhed i de registrerede mængder, da en del emballageaffald registreres f.eks. som erhvervsaffald og dermed opgøres forkert. I 2002 indsamledes i alt ton emballageaffald fra erhverv, mens der i 2007 blev indsamlet 749 ton. Pap udgør størstedelen af denne mængde. Udviklingen i mængden af emballageaffald Ton

29 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger. Side 29 af 53 Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil arbejde på at motivere virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald - særligt metal-, plast- og træemballage. Indsatsen rettes mod virksomheder/brancher med store mængder - dette kan evt. kortlægges via en forudgående branchevis spørgeskemaundersøgelse, i samarbejde med I/S FASAN. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genanvendelse af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO 2. Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår.jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet kan tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i brændbart erhvervsaffald vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge. Genanvendelse af træemballage vil spare miljøet for udledning af CO 2 ved forbrænding af træet. Derudover spares ressourcer i form af nyt træ og energi. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til at påvirke virksomhederne til øget genanvendelse af emballageaffald. I den forbindelse skal der afsættes ressourcer til udarbejdelse af evt. spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække, hvor mængderne er store. Betydning for udviklingen i mængden af emballageaffald Fremskrivningen af mængden af emballageaffald fra erhverv bygger på forskellige vækstrater for de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Der forventes en vækst i mængden af emballageaffald fra service og industri på 1,8 % i 2008, faldende til 0,6 % fra 2010 og frem. Til forskel herfra forventes en negativ vækst i mængden af emballageaffald fra bygge- og anlægsvirksomhed på -1,2 % i 2008, faldende til -3,4 % fra Dette beror på en forventning om generelt faldende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. Den samlede udvikling for alle tre sektorer ses af nedenstående figur. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for mængden af emballageaffald fra erhverv vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling i mængden af emballageaffald. Det vurderes i øvrigt, at registreringen af emballageaffald fra erhverv ofte er mangelfuld eller fejlagtig, idet emballage af jern og metal, plast og træ ofte registreres som erhvervsaffald i stedet for som emballageaffald. Den reelle mængde emballageaffald kan derfor være større end figuren viser. Såfremt registreringen forbedres fremover, vil dette kunne få betydning for de fremtidige mængder. Forventet udvikling i mængden af emballageaffald fra erhverv Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A12.

30 Side 30 af 53 Bygge- og anlægsaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter bygge- og anlægsaffald? Fx: Mursten, tegl, beton, jord, asfalt, PVC, termoruder m. og u. PCB. Regulering Håndteringen af byggge- og anlægsaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Sorteringen af bygge- og anlægsaffald er reguleret af cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. PCB blev forbudt i Danmark i 1986, men findes stadig i byggeri fra før Perspektiver Sigtelinjen i affaldsstrategien er at fastholde den høje gananvendelse. Desuden skal det sikres, at genanvendelsen af byggeog anlægsaffald sker under hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. PCB er på EU's prioriterede liste over uønskede kemiske stoffer. Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Lovforslaget indebærer en ny model for genanvendelig erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med lovforslaget gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Hvor står vi? Status Bygge- og anlægsaffald er omfattet af en anvisningsordning. Mindre mængder af bygge- og anlægsaffald kan afleveres på kommunens Genbrugsplads. Hvad har vi nået? I samarbejde med I/S FASAN har kommunen åbnet en internetside, hvor virksomhederne kan læse alt om affaldshåndtering, herunder affaldssortering, affaldshåndtering, og hvordan virksomheden afleverer sit affald. Her findes bl.a. anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, der kan downloades. Det ses af nedenstående figur, at mængden af bygge- og anlægsaffald fra erhverv er fordoblet fra i perioden. I 2002 var mængden ton, mens den i 2007 var steget til ton. Udviklingen i mængden af bygge- og anlægsaffald Ton

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 3.1.3 Emballageaffald plast

Læs mere

BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk Næstved Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 5 Dagrenovation

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune Forslag til Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020

Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 6 3 NORDFYNS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 8 3.1 Kommunens målsætninger for affaldshåndteringen i perioden 2009-2012

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 50 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 2 Side 2 af 50 Side 3 af 50 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Udviklingen i affaldsmængder

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14 Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer... 6 3.1.

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Affaldsplan 2014-2024

Affaldsplan 2014-2024 Affaldsplan 2014-2024 Side 2 af 50 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund, visioner og strategi... 5 1.1 Baggrund for affaldsplanen... 5 1.2 Mariagerfjord Kommunes visioner for affaldsområdet... 5 2 Rammerne for

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 55 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 2 Side 2 af 55 Side 3 af 55 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Udviklingen i affaldsmængder

Læs mere

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan FANØ KOMMUNE Affaldsplan 2017 2028 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre... 5 Vision og overordnede temaer... 5 Temaer... 6 Initiativer under Tema 1 - Mere effektiv

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2 BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel Næstved Kommune Bilag 2 Bilag 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 4 3 MÅLOPFYLDELSE 2001-2012 5 3.1 Mål 5 3.2 Udviklingen i mængder

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6 Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Affald og Genbrug www.skidtergodt.dk affaldsplan@roskilde.dk tlf. 46313788 Layout: Annabir.dk

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 4 3. Affaldsordninger, status... 5 4. Affaldskortlægning...

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8. VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for

Læs mere

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk Skive Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 4 Organisk dagrenovation

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 52 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 1 Page 3 of 52 Page 4 of 52 1 Indledning og baggrund 2 Affaldsplanens opbygning 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Storskrald

Læs mere

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD 5 1.2 BAGGRUND 6 1.2.1 Affaldsstrategi 2005-08 6 1.2.2

Læs mere

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Tidsplan, husholdninger fejlsorterede materialer i dagrenovatationen Information om sortering

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Bilag 2 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3 Side 2 af 23 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan

Ringsted Kommunes affaldsplan Side 1 af 24 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Side 2 af 24 Side 3 af 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Ringsted Kommunes målsætninger 4.1 Kommunens

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk Høje-Taastrup Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 HUSHOLDNINGER: 5 Restaffald/organisk

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Hovedplan Indhold 1 Indledning...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer... 7 2.1.1 Regeringens affaldsstrategi... 7 2.1.2 EU's affaldspolitik...

Læs mere

Slagelse Kommunes affaldsplan

Slagelse Kommunes affaldsplan Hovedplanen http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=1 Side 1 af 22 Slagelse Kommune - forslag Slagelse Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Hovedplanen http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=1

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

affaldsplan 2009-2020

affaldsplan 2009-2020 affaldsplan 2009-2020 Indhold Forord.... 3 Furesø Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012.... 5 Sammenhæng mellem mål og initiativer fra holdning til handling.... 7 Baggrund for Furesø Kommunes mål og

Læs mere

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2 BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel Høje-Taastrup Kommune Bilag 2 Bilag 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 4 3 MÅLOPFYLDELSE 2001-2012 5 3.1 Mål 5 3.2 Udviklingen i

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Affaldsplan 2010-2012. Balance på jorden

Affaldsplan 2010-2012. Balance på jorden Affaldsplan 2010-2012 Balance på jorden Forord til Affaldsplan 2010-2012. Jeg er glad for at præsentere Jammerbugt Kommunes første affaldsplan. Vi har allerede harmoniseret det meste af affaldssystemet

Læs mere

Bilagsdelen De 31 fraktioner

Bilagsdelen De 31 fraktioner NOVEREN I/S Affaldsplan 2005-2016 Bilagsdelen De 31 fraktioner De 9 miljøkommuner 2 Indholdsfortegnelse Afsnit: Side: Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Fraktionsbeskrivelse.. 4 Kategori 1. 6 Asfaltbrokker

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse

Ny Affaldsbekendtgørelse Ny Affaldsbekendtgørelse Introduktion Ny affaldsbekendtgørelse udstedt 18. december 2009. Justeret bekendtgørelse udstedt 13. januar 2010. Fodnoten til bilag 6 B om forbrænding slettet Undtagelse for restprodukter

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Forslag til. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune. Bornholms Affaldsbehandling

Forslag til. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune. Bornholms Affaldsbehandling Forslag til Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk Bofa en virksomhed i Bornholms

Læs mere

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 2 - kortlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 2 - kortlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 2 - kortlægning 1 Rammer for Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan.. 3 Nationale regler... 3 Kommunale planer og politikker... 5 Miljøvurdering...

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

affaldsplan 2005-2008

affaldsplan 2005-2008 Århus Kommunes affaldsplan 2005-2008 Århus Kommune Mag. 5. Afd. Århus Kommunale Værker December 2004 Troværdighed Respekt Engagement Indhold Forord...3 Resumé...4 Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008...7

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 03.12.12

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 03.12.12 Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 03.12.12 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 3 3. Handleplaner... 4 3.1. Husholdninger... 4 3.1.1. Dagrenovation

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan

Sorø Kommunes affaldsplan Page 1 of 24 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Page 2 of 24 Page 3 of 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Sorø Kommunes målsætninger for planperioden 2010-2020 5 Sorø Kommunes

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

affald = ressourcer // affalds plan 2013 2024 Ishøj Kommune

affald = ressourcer // affalds plan 2013 2024 Ishøj Kommune 1 Ishøj Kommune Indhold Dette dokument er aktivt Når du læser dette dokument på skærmen, vil det være aktivt. Du kan derfor trykke dig rundt mellem de enkelte afsnit ved hjælp af sfortegnelsen eller de

Læs mere

Affaldsplan 2009 Billund Kommune

Affaldsplan 2009 Billund Kommune Affaldsplan 2009 Billund Kommune 26. august 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Læsevejledning 4 3. Regeringens Affaldsstrategi 2009-12 5 3.1 Regeringens overordnede affaldspolitik 7 4. Status

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Bilagsdelen De 26 initiativer

Bilagsdelen De 26 initiativer NOVEREN I/S Affaldsplan 2005-2016 Bilagsdelen De 26 initiativer De 9 miljøkommuner 2 Indholdsfortegnelse Afsnit: Side: Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Læsevejledning.. 4 Arbejdsgruppen om organisering

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Formålet med regulativet

Formålet med regulativet Formålet med regulativet Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Fanø Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske

Læs mere

NYKØBING-RØRVIG KOMMUNE Affaldsplan 2005-2016 FORSLAG. De 9 miljøkommuner

NYKØBING-RØRVIG KOMMUNE Affaldsplan 2005-2016 FORSLAG. De 9 miljøkommuner NYKØBING-RØRVIG KOMMUNE Affaldsplan 2005-2016 FORSLAG De 9 miljøkommuner 2 Indholdsfortegnelse Kapitel Afsnit Side Indholdsfortegnelse 3 1 Indledning 4 Læsevejledning 4 Vision og mission. 5 Formålet med

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6 2.2 Beregningsmetode...

Læs mere

AFFALD = RESSOURCER // AFFALDS PLAN 2015 2024 AFFALDSPLAN AFFALD = RESSOURCER

AFFALD = RESSOURCER // AFFALDS PLAN 2015 2024 AFFALDSPLAN AFFALD = RESSOURCER 1 AFFALDSPLAN 2015 2024 AFFALD = RESSOURCER 2 FORORD Vi skal udnytte ressourcerne i vores affald og undgå at forurene vores omgivelser. Hvert år smider danskerne mere end 13 mio. tons affald ud. Samtidig

Læs mere

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,

Læs mere

MAJ 2015 THISTED KOMMUNE AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2014-2018

MAJ 2015 THISTED KOMMUNE AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2014-2018 MAJ 2015 THISTED KOMMUNE AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2014-2018 ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2014 THISTED KOMMUNE AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2014-2024

Affalds- og ressourceplan 2014-2024 Affalds- og ressourceplan 2014-2024 for Sønderborg Kommune Uddrag af Affalds- og ressourceplan 2014-2024 Indholdsfortegnelse Redegørelse 4 Affald i Sønderborg Kommune 5 Affaldsmængder 6 Husholdninger 7

Læs mere

Byggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Byggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Byggeaffald-Regelgrundlaget Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition Ved (forventet) frembringelse MBL om pligten til affaldsforebyggelse og pligt til at undgå forurening ABK

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en ambitiøs affaldsplan, herunder at vi skal genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald senest i 2018. Det

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

-besparelse på 47.060 kg eller 336.140 km bilkørsel i en almindelig personbil det er 8,4 gange rundt om jorden.

-besparelse på 47.060 kg eller 336.140 km bilkørsel i en almindelig personbil det er 8,4 gange rundt om jorden. = FORSLAG 2 FORORD I Furesø Kommune værner vi om naturen og miljøet. Som borgmester er jeg stolt over den miljøbevidsthed, som jeg møder hos borgere og virksomheder. affald til genanvendelse end tidligere.

Læs mere

Frederikshavn Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

Frederikshavn Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Frederikshavn Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Gældende fra d. 01-01-2012 1 Formål 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Gebyrer 1 5 Klage m.v. 2 6 Overtrædelse og straf 2 7 Bemyndigelse 2 8 Ikrafttrædelse

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere