Campus Bornholm. Strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Campus Bornholm. Strategi 2012 2016"

Transkript

1 Campus Bornholm Vision 2015 # Vi viser hvordan Strategi Campus Bornholms Vision Fremtiden starter her Marts 2012 Campus Bornholms strategiske ledergruppe ved Mads Kofod, direktør, Campus Bornholm 1

2 Indhold 1. Campus Bornholm # Det strategiske rationale Campus Bornholm # Den strategiske position Campus Bornholm # Fællesskab og kerneaktivitet Den eksterne situation # Campus Bornholms udfordrende omverden Den interne situation # Campus Bornholm er under opbygning Scenarie og muligheder # Campus Bornholms primære planlægningsscenarie Campus Bornholms strategiske position # Ledelsens vurdering Ledelsens bud på særlige strategiske temaer Campus Bornholms Mission, Værdier og Vision # De strategiske målsætninger Campus Bornholms Mission og Værdier Campus Bornholms Vision Campus Bornholm # Strategiske målsætninger Campus Bornholms strategier Bilag 1 Udvalgte Muligheder og Trusler Bilag 2 Udvalgte Styrker og Svagheder

3 1. Campus Bornholm # Det strategiske rationale I juni 2010 besluttede Bornholms Gymnasium, Bornholms Erhvervsskole og VUC Bornholm at fusionere i en ny fælles, statslig uddannelsesinstitution, Campus Bornholm. Kravene til uddannelse øges generelt, og samtidig er der et vigende befolkningsgrundlag på Bornholm. Det ene strategiske rationale for Campus Bornholm er, at uddannelsesopgaven under disse betingelser løses bedst i det bredest mulige uddannelsessamarbejde, så fremtidens uddannelsestilbud på Bornholm fortsat kan imødekomme elevers, kursisters og studerendes uddannelsesbehov samt efterspørgslen fra det private og offentlige arbejdsmarked. I et endnu bredere bornholmsk perspektiv er det strategiske rationale videre, at Campus Bornholm vil kunne understøtte bestræbelserne på at styrke uddannelse som erhvervsaktivitet samt medvirke til øget økonomisk aktivitet og profilering af bæredygtigt byggeri på og udenfor Bornholm. 2. Campus Bornholm # Den strategiske position 2.1 Campus Bornholm # Fællesskab og kerneaktivitet 2012 Campus Bornholm blev etableret som juridisk enhed med virkning fra 1. januar I første omgang virker Campus Bornholm i et organisatorisk fællesskab, men det er målsætningen at etablere et bygningsmæssigt fællesskab inden udgangen af Det bygningsmæssige fællesskab er en grundforudsætning for fusionen og dermed for sikring af størst mulige effektivitetsfordele og synergier. Den bærende filosofi i det kommende Campus-byggeri vil være Bornholm som Bright Green Island. Campus Bornholms kerneaktiviteter er i dag levering af uddannelser i form af de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenuddannelser samt efteruddannelse; i 2011 svarende til uddannelse og øvrig kompetenceudvikling af i alt ca unge samt over voksne. Campus Bornholm vil arbejde på, at flere af de bornholmske uddannelsesinstitutioner og videnmiljøer bliver en del af Campus Bornholm. I 2012 forventes uddannelsesaktivitet svarende til årselever. 2.2 Den eksterne situation # Campus Bornholms udfordrende omverden Markedsgrundlag: Campus Bornholm har helt grundlæggende den udfordring, at der for den allervæsentligste del af den nuværende kerneaktivitet er et begrænset markedsmæssigt grundlag. I tillæg hertil peger befolkningsprognoserne på faldende ungdomsårgange. I dag er fødselstallet på Bornholm omkring 250 årligt. Det er mere end en halvering i forhold til fødselstallene tilbage i 80 erne. I prognoserne for befolkningsudviklingen er der heller ikke indikationer på en nettotilflytning af uddannelsessøgende, der kunne kompensere for dette fald i fødselstallene. Dette vil alt andet lige præge driften af ungdomsuddannelserne og udbuddet heraf på Campus Bornholm. De nuværende uddannelsesprofilmodeller viser, med den usikkerhed der altid er, at omkring 78 % af en bornholmsk ungdomsårgang har en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse. Det er lidt lavere end landsgennemsnittet og væsentligt fra den nuværende og tidligere regerings målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Der er flere mulige årsager til, at under 80 % har en ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse; frafald eksempelvis forstærket af vanskelige praktikpladsvilkår og som konsekvens af sociale strukturer relativt vanskeligere grundforudsætninger hos en bornholmsk ungdomsårgang for at tage en ungdomsuddannelse sammenlignet med landet som helhed. Dette understreger i sig selv behovet for en bred bornholmsk indsats på ungdomsuddannelsesområdet med tæt, koordineret samarbejde mellem Campus Bornholm, regionskommune, erhvervsliv med mere. Den tidligere uddannelsesstruktur og vejledning på Bornholm har ikke været koordineret i tilstrækkeligt omfang til at opsamle frafaldne unge og fastholde dem i ungdomsuddannelse. 3

4 Uddannelsesmuligheder og -institutioner: Med fusionen er der sket en koncentration af uddannelsesudbuddet på Bornholm. Dette giver i sig selv Campus Bornholm en helt særlig samfundsmæssig forpligtelse på Bornholm. Der er imidlertid stadig muligheder med hensyn til en nærmere tilknytning af andre bornholmske uddannelsesog videnmiljøer, der både udvider udbuddet til de eksisterende generelle målgrupper (uddannelsestrin), der er grunduddannelser under erhvervsskolelovgivningen, og udvider udbuddet mod nye målgrupper, der ligger henholdsvis før og efter ungdomsuddannelserne. Økonomisk aktivitet og arbejdskraft: Bornholms generelle økonomiske aktivitet er stagnerende, hvilket fortsat begrænser antallet af praktikpladser. Arbejdsløsheden er p.t. blandt landets højeste, men samtidig viser prognoser en betydelig afgang fra arbejdsmarkedet. Hver 3. bornholmer kan således forlade arbejdsmarkedet inden 2015, hvilket vil afstedkomme en mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det seneste studie af kompetencer på det bornholmske arbejdsmarked indikerer samtidig et eksisterende kompetencegab. Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft kan generelt vanskeliggøre rekruttering fremadrettet, men åbner samtidig muligheder med hensyn til udbud af efteruddannelse på Campus Bornholm. Dette forudsætter imidlertid for Campus Bornholms vedkommende, at Campus Bornholm selv har forudsætningerne for (enten som forlagt uddannelse via anden uddannelsesinstitution eller eget uddannelsestilbud) at tilbyde efter og videreuddannelse, der imødekommer behov som konsekvens af disse kompetencegab. Det er ikke sandsynligt, at Campus Bornholm kan selv eller via samarbejdspartner kan imødekomme alle behov lønsomt, men på en række områder vil der være muligheder. De eksisterende taksametre er under vedvarende pres, og dertil har der i både 2010 og 2011 været udmeldt dispositionsbegrænsninger til uddannelsesinstitutionerne. Det er samtidig vurderingen, at der ikke indenfor den strategiske horisont kan budgetteres med taksameterændringer, der i betydelig omfang positivt ændrer de økonomiske forudsætninger for drift af Campus Bornholm; men tværtimod er der faldende taksametre på de fleste ungdomsuddannelser i 2013 og Den interne situation # Campus Bornholm er under opbygning Uddannelsesudbud og -økonomi: Campus Bornholm har et forholdsvis bredt udbud af uddannelser i forhold til elevunderlaget. Det betyder blandt andet, at en række uddannelser gennemføres omkring den økonomisk rationelle grænse. Der vil således være et behov for løbende lønsomhedsanalyser, og på baggrund af disse en række strategiske overvejelser og beslutninger i forhold til udbud, klasse- og holdstørrelser med mere. Uddannelseskvalitet og -frafald: Givet prognoserne for den markedsmæssige udvikling er elevfrafald et centralt ledelsesmæssigt fokuspunkt for aktivitetsfastholdelse. Det giver sig selv, at ved et vigende markedsgrundlag, skal eksempelvis nedbringelse af frafald alene som konsekvens heraf prioriteres, hvis aktivitetsniveauet skal fastholdes. I skoleåret 2011/2012 har Campus Bornholm sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) indgået i et større udredningsarbejde for at kunne udarbejde valide interne frafaldsstatistikker på ungdomsuddannelserne. UU har været i tæt kontakt med Ministeriet for Børn og Undervisning samt UNI-C for at få rettet systemfejl. Ved årsskiftet har UNI-C tilrettet edb-systemerne, og i foråret 2012 samarbejder UU og Campus Bornholm i en testfase. Der udarbejdes således tidligst interne frafaldsstatistikker ved udgangen af skoleåret, hvor testfasen er afsluttet, og det forventes at statistikkerne er valide og kongruente med UU's frafaldstal. Der skal implementeres et fælles kvalitetssystem for de fusionerede institutioner i Campus Bornholm. Herunder måles elevtilfredsheden på ungdomsuddannelserne hvert år i samarbejde med Benchmarkingnetværket ESB. Metoden er anvendt første gang i 2011 på alle de gymnasiale uddannelser, hvilket gør, at der ikke direkte kan sammenlignes med foregående år. På erhvervsuddannelserne kan der spores en stigning i elevtilfredsheden. 4

5 Der både kan og skal arbejdes med nedbringelse af frafaldet på de enkelte uddannelser. Imidlertid er en særlig styrke ved Campus Bornholm muligheden for pædagogisk samarbejde samt sammenhæng og koordineringen mellem de forskellige uddannelser, og således vil et elevfrafald på en uddannelse ikke nødvendigvis føre til frafald samlet set på Campus Bornholm som sådan og i forhold til 95% målsætningen, hvis Campus Bornholm i samarbejde med uddannelsesvejledning med mere formår at fasthold den pågældende elev på en (anden) ungdomsuddannelse. Den samlede frafaldprocent er dermed også et vigtigt succeskriterie. Campus Bornholm indgår som hovedaktør i Uddannelse Til Alle projektet, der har til hovedformål at sikre et bredt samarbejde om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektet rummer en række delprojekter, der har fokus på frafald i såvel de gymnasiale uddannelser som erhvervsuddannelserne. Det er eksempelvis Nye Veje, som fokuserer på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, sikring af praktikpladser og udvikling af uddannelserne, så de også kan tiltrække talenter. Pædagogik: Campus Bornholm bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor eleven sættes i centrum. Det betyder, at elevernes forskellighed skal tilgodeses med hensyn til interesser, motivation og muligheder herunder personlighed, læringsstil og ambition gennem tilrettelæggelse af differentierede uddannelsestilbud. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre et højt pædagogisk og fagligt kompetenceniveau hos de ansatte og et inspirerende læringsmiljø, der giver optimale muligheder for engagerende undervisning, fordybelse og lyst til at lære formuleres en fælles pædagogisk vision for de fusionerede uddannelser. Den pædagogiske strategi, skal ses i sammenhæng med planerne om et bygningsmæssigt fællesskab, kompetenceudvikling internt og arbejdsvilkår i øvrigt. Medarbejdertilfredshed og -kompetencer: De fusionerende uddannelsesinstitutioner er generelt karakteriseret ved at have fokus på kompetenceudvikling samt medarbejdertilfredshed. Det er besluttet at benytte Benchmarkingnetværket (ESB) til at måle medarbejdertilfredsheden hvert andet år i ulige år. Næste gang er i 2013, hvor samme målemetode således vil blive anvendt for alle medarbejdere. Kompetenceudvikling er centralt for at understøtte Campus Bornholms strategiske udvikling og skal ses i sammenhæng med pædagogisk udvikling. Økonomi: Campus Bornholm har i regnskabsåret 2010 præsteret et samlet resultat for de fusionerende uddannelsesinstitutioner på ca. 1 mio. kr. I 2011 er det samlede konsoliderede resultat ca. 1,5 mio. kr. I 2012 budgetteres med et resultat på ca. 3,9 mio. kr. De strategiske budgetter for overslagsårene 2013 og 2014 er p.t. negative. Der er generelt påbegyndt indarbejdelse af fælles budgetforudsætninger i budget 2012, ligesom de nye samlede økonomistyringssystemer er under udvikling og forventes implementeret i løbet af Eksisterende bygningsmasse og infrastruktur i øvrigt: Bygningsmasserne er af varierende kvalitet. Det er især problemstillinger knyttet til bygningerne, der rummer den almengymnasiale uddannelse og uddannelserne på VUC. Disse bygninger ejes ikke af Campus Bornholm. Bygninger, der indgår i Campus Bornholms aktivmasse, er i generelt god stand. IT og serviceinfrastruktur er fungerende, men kræver yderligere integration. Organisationsstruktur og ledelse: Det organisatoriske fællesskab er under implementering. Der er udarbejdet organisationsstruktur med to linjeområder; nemlig to uddannelsesområder. Hertil kommer en stabsfunktion for økonomi- og administrationsområdet. De to linjechefer udgør sammen med direktøren den øverste ledergruppe. Herunder er der et yderligere ledelsesniveau. Organisationsstrukturen er balanceret, gennemsigtig og enkel som grundlag for implementering af beslutnings- og koordineringsrutiner. Systemer, politikker og processer i øvrigt: Elektronisk rapporteringsværktøj er implementeret i Med den nye organisation er der etableret grundlag for klare enhedsbudgetter og rapportering. Grundlaget for opfølgning på timeforbrug og træk på øvrige ressourcetræk er etableret på erhvervsuddannelsesområdet og de gymnasiale uddannelser. Der skal etableres fælles personalepolitikker, beslutningsstrukturer samt mere detaljerede koordinationsrutiner på tværs af organisationen. 5

6 Etablering af bygningsmæssigt fællesskab: Afsøgningen af finansieringsmuligheder for etablering af et bygningsmæssigt fællesskab pågår. Det er en forudsætning for etableringen af et fælles campus, at der findes supplerende finansiering til differencen mellem Campus Bornholms betalingsevne i form af især bygningstaksametre og den byggesum, det forventes Campus Bornholm kommer til at koste. Fastlæggelse af dette har stor prioritet. Det forudsætter blandt meget andet en endelig plan og mere præcis fastsat byggesum for det nye campusbyggeri, den mulige anvendelse og værdi af den eksisterende bygningsmasse og Campus Bornholms aktivitetsgrundlag. Der arbejdes på beskrivelse af det bygningsmæssige fællesskab med udgangspunkt i størst mulig anvendelse af den eksisterende bygningsmasse på Merkurvej og Minervavej. Kultur og værdifællesskab: Den formelt gennemførte fusion mellem de deltagende uddannelsesinstitutioner har skabt fundamentet for et egentligt organisatorisk fællesskab. Det organisatoriske fællesskab er ikke sikret med vedtagelsen af en strategi, etableringen af en organisationsstruktur og bemanding heraf samt med implementeringen af de nødvendige systemer, politikker og processer. Der vil herefter forestå en betydelig ledelses- og medarbejderopgave i skabelsen af et kulturelt og værdimæssigt fællesskab, der kan sikre den nødvendige effektivitet og synergi i organisationen samt generelt øge motivationen, trivslen og den faglige udvikling. 2.4 Scenarie og muligheder # Campus Bornholms primære planlægningsscenarie Det er den ledelsesmæssige vurdering, at det primære planlægningsscenarie for Campus Bornholm skal basere sig på befolkningsprognoserne, som de foreligger i 2011, samt på forventningerne om den betydelige ændring i arbejdsstyrken på Bornholm inden Det er tilsvarende vurderingen, at der ikke er indikationer på taksameterændringer med væsentligt gunstigere driftsforudsætninger til følge indenfor planlægningshorisonten. Baseret på ovenstående ledelsesmæssige overvejelser betyder det, at mulighederne for fastholdelse og udvikling af Campus Bornholms eksisterende aktiviteter især er at: 1. Styrke rekrutteringen til ungdomsuddannelserne 2. Reducere frafald på de enkelte ungdomsuddannelser og for Campus Bornholm samlet set og dermed fastholdelse af elever i ungdomsuddannelsesmiljøet 3. Styrke indsatsen i forhold til at sikre at den enkelte elev, kursist og studerende får de optimale muligheder for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse 4. Styrke aktiviteterne på områderne indenfor eksisterende efter og videre uddannelse Punkt 1, 2 og 3 er meget væsentlige for aktivitetsfastholdelse og i øvrigt helt i overensstemmelse med 95 % målsætningen. Med hensyn til punkt 4 er dette en yderligere forudsætning for fastholdelse af aktivitetsniveauet. Aktivitetsudviklingsmulighederne er endvidere, at: 1. Integrere baglæns med 10. KlasseCenter Bornholm og Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Produktionshøjskole, Jobcenteret og grundskolerne 2. Integrere forlæns med aktører indenfor videregående uddannelse 3. Integrere sidelæns med Social- og Sundhedsuddannelsen 4. Styrke området indenfor anden, ikke etableret kursusvirksomhed og efteruddannelse, eksempelvis i forbindelse med omskoling, hvilket kræver en mere aktiv målrettet indsats overfor eksempelvis private og offentlige organisationer samt sandsynligvis kompetenceudvikling af medarbejdere Omkring punkt 1 kræver dette en styrket dialog og afklaring med især regionskommunen. Da Campus Bornholm ikke indenfor planlægningshorisonten kan tænkes udbudsret af videregående uddannelse, eksempelvis på akademi-, diplom- og bachelorniveau, kræver punkt 2 styrket samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. 6

7 Målrettet udnyttelse af disse muligheder forudsætter udover en styrket indsats rent pædagogisk og med hensyn til fastholdelse på/i ungdomsuddannelse at Campus Bornholm i stadigt stigende omfang kan åbne sig mod samfundet og indgå i flere netværk og partnerskaber. Campus Bornholm skal være åbent mod omverdenen, og det er afgørende at styrke partnerskaber og netværk: med aftagere i private og offentlige virksomheder, der eksempelvis kan medvirke til at styrke uddannelsernes indhold, afdække behov og medvirke ved ny og videreudvikling (nye efteruddannelsesprogrammer eksempelvis) med andre uddannelsesinstitutioner, der bortset fra at skulle inddrages ved etablering af uddannelse, hvortil Campus Bornholm ikke har udbudsret, eksempelvis kan medvirke ved videreudvikling af eksisterende Campus Bornholm uddannelser. Det gælder i princippet alle uddannelser på Campus Bornholm, og som eksempel kunne der indgås alliance med et teknisk universitet om at styrke de tekniske uddannelser med andre uddannelsesinteressenter, eksempelvis de nævnte initiativer med Ungdommens Uddannelsesvejledning Målrettet udnyttelse af muligheder for så vidt angår tiltrækning af uddannelsessøgende udenøs fra kræver, at Campus Bornholm kan udvikle enten unikke uddannelser kompetence- og indholdsmæssigt og/eller udvikle unikke uddannelsesrammer. Hvad angår førstnævnte er der igangsat arbejde med grønne håndværksuddannelser. Hvad angår de uddannelsesmæssige rammer tænkes der her ikke på et fysisk miljø men derimod rammer for den uddannelsessøgende i øvrigt; kan bolig- og jobforhold eksempelvis indtænkes på en ny, innovativ måde. Dette vil igen kræve, at Campus Bornholm åbner sig yderligere og etablerer de nødvendige netværk og partnerskaber. Det skal omkring unikke uddannelser bemærkes, at uddannelser generelt er en forholdsvis nem kopierbar serviceydelse, og etablering af partnerskaber og innovation vil være helt afgørende. 2.5 Campus Bornholms strategiske position # Ledelsens vurdering Campus Bornholm har et meningsfyldt strategisk rationale, og Campus Bornholm har bevågenhed fra væsentlige interessenter, herunder Regionskommunen, Vækstforum og Undervisningsministeriet. Omkring relationen til regionskommunen kan der være behov for en klarere, langsigtet udviklingsproces, der kan afstemmes politisk og forvaltningsmæssigt i relation til potentielle muligheder. Etableringen af Campus Bornholm og virkeliggørelsen af et campusbyggeri er fortsat centrale elementer i de regionale strategier for Bornholm. Her må Campus Bornholm integrere tankerne om Bornholm som Bright Green Island tættest muligt i bestræbelserne på at blive et Bright Green Campus. Campus Bornholm har som andre ungdomsuddannelsesinstitutioner en presset økonomi, og det er ledelsens vurdering, at der resultatmæssigt skal arbejdes målrettet på sikring af større økonomisk råderum givet de driftsmæssige - og finansielle risici, Campus Bornholm opererer under. Dette skal og vil være et fokusområde i alle områder og på alle uddannelserne i Campus Bornholm. Uddannelsesinstitutionerne er generelt udsat for et krav om effektiviseringer. Der skal derfor være en aktiv, bred ledelsesmæssig indsats for at udnytte ressourcerne bedste muligt og sikre økonomien. Dette gælder eksempelvis bygningsmasse og overvejelser om, hvordan lærerressourcerne måske kan benyttes mere optimalt. Økonomisk balance og generering af fri kapital til finansiering af egen vækst og udvikling skønnes at være en absolut grundforudsætning for tilvejebringelse af den nødvendige supplerende finansiering i form af fondsmidler og/eller offentlige midler til skabelse af det bygningsmæssige fællesskab for Campus Bornholm. Campus Bornholms begrænsede opland giver alt andet lige ikke de samme muligheder for stordrift og afsætning, og nogle uddannelser kører isoleret set omkring den økonomisk rationelle grænse. Volumen og paletten af uddannelsestilbud skal til stadighed balanceres, og måske kan det balanceres mere hensigtsmæssigt. Det forudsætter samtidig fleksibilitet i både planlægning og gennemførelse af uddannelserne. 7

8 Den pædagogiske udvikling og uddannelsesmæssige udvikling kan ligeledes styrkes. Der er med etableringen af Campus Bornholm skabt grundlag for at styrke samarbejde ikke blot indenfor Campus Bornholm, men i høj grad også i samarbejdet med aktører udenfor Campus Bornholm. Sikring af aktivitetsniveauet gennem fastholdelse i uddannelse og udvikling af nye efter- og videreuddannelsesmuligheder kræver bortset fra styrkelse af partnerskaber og netværk, en langt mere opsøgende tilgang til markedsudvikling. 3. Ledelsens bud på særlige strategiske temaer Den strategiske position samt givet Fremtiden starter her aktualiserer de af Bestyrelsen allerede vedtagne centrale strategiske temaer. Disse temaer, de efterfølgende strategiske målsætninger, og de mere konkrete strategier mm., skal hver især og i sammenhæng ses i lyset af, at Campus Bornholms grundlag og formål er at virke til gavn for elever, studerende og kursister. Det er deres læringsudbytte, der er det centrale. Tema 1:Opnåelse af 95% målsætningen Opfyldelse af, at 95% af en årgang sikres en ungdomsuddannelse, er ikke alene vigtigt fordi, det er et nationalt mål, men også fordi det vil styrke aktivitetsniveauet i Campus Bornholm med bedre ressourceudnyttelse til følge. Der skal derfor hurtigt skabes et samlet billede af alle partnerne i Campus Bornholm. Dette er en forudsætning for at kunne dimensionere byggeriet og dermed for målrettet tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget. Tema 2: Tilvejebringelse af grundlag for den fysiske realisering af Campus Bornholm Den fælles bygningsmæssige ramme er forudsætningen for at Campus Bornholm bliver et kraftcenter for uddannelse og viden på Bornholm, og det er forudsætningen for størst mulige effektivitet, sikring af synergier mellem uddannelserne og i organisationen. Der skal skabes sammenhæng med Bright Green Island filosofien, således at såvel selve bygningen som alle de aktiviteter, der indgår i denne, er funderet i at tænke grønt. Tema 3: Udvikling af uddannelsestilbuddene og -miljøet med henblik på styrkelse af disse og en øget fastholdelse af eleverne i ungdomsuddannelse. Dette kræver yderligere prioritering af pædagogisk udvikling og af læringsmiljøerne i øvrigt. Det forudsætter endvidere opbygning af et fintmasket, velfungerende net, der sikrer tilstrækkelig vejledning og støtte før og under uddannelsen samt de nødvendige faglige tilbud. Der må her være et særligt fokus på at udnytte mulighederne for et tættere samarbejde imellem det gymnasiale område og området for erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelser. Tema 4: Udvikling af Campus Bornholms organisatoriske, attraktive fællesskab. Det er ikke gjort med vedtagelse af en strategi, etablering af en organisationsstruktur og implementering af systemer, politikker og processer. Det skal selvsagt gennemføres. Det kræver imidlertid også udvikling af et kulturelt - og værdimæssigt fællesskab præget af blandt andet samarbejde, personligt ansvar og medansvar for fællesskabet samt åbenhed. Dette kræver fortsat styrkelse af kompetencerne i organisationen, en åben, fair, konsistent og ligefrem ledelsesstil, fokus på medarbejdertrivsel og motivation, prioritering af teamsamarbejde samt dialog og meningsudveksling indenfor rammerne af Campus Bornholms grundlag og mål. Tema 5: Sikring af en balanceret udvikling i den eksisterende kerneaktivitet og integration med andre potentielle partnere i Campus Bornholm. Det er helt centralt, at der er betydelig ledelsesmæssigt fokus på kerneaktiviteterne, og at disse udvikles løbende med hensyntagen til kvalitet, pædagogik og økonomi. Den veldrevne kerneforretning er selve fundamentet for at Campus Bornholms Vision kan realiseres. Integrationen baglæns, forlæns og sidelæns skal imidlertid også prioriteres ledelsesmæssigt, så der skabes et samlet billede af alle partnerne i Campus Bornholm. 8

9 Tema 6. Sikring af kvalitet i uddannelsesleverancerne og alle processerne. Campus Bornholm skal levere kvalitet i alle uddannelsesleverancer og alle processer. Det kræver organisatorisk fokus på kvalitet og klare definitioner af, hvad kvalitet er, og hvordan der organisatorisk følges op herpå. Der skal både måles internt og gennemføres benchmarking med tilsvarende uddannelsesaktører. 4. Campus Bornholms Mission, Værdier og Vision # De strategiske målsætninger 4.1 Campus Bornholms Mission og Værdier Campus Bornholms Bestyrelse har i 2011 defineret Campus Bornholms Mission som følger: Campus Bornholm tilbyder ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelser samt videregående uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende, dynamisk og udviklende læringsmiljø. Campus Bornholms uddannelsestilbud skal konstant imødekomme elevers, studerendes og virksomheders uddannelsesbehov. Campus Bornholm tilbyder sine ungdomsuddannelser baseret på målrettet overgang fra grundskolerne samt formidler videregående uddannelser og målrettet kompetenceudvikling, der skaber værdi for mennesker, virksomheder og det bornholmske samfund. Campus Bornholm gennemfører og udvikler uddannelserne i bredt samarbejde med alle relevante partnere, der kan styrke uddannelseskvalitet og udvikling. Der har været arbejdet med en værdiproces knyttet til strategien og herunder brandingen af Campus Bornholm. Værdiprocessen er udmøntet i følgende fire værdier og med de tilhørende generelle tolkninger og definitioner: Ambition: Vi udbyder uddannelser af høj kvalitet som den direkte vej til videre uddannelse og job. Vi er ambitiøse og nytænker uddannelse og udvikling i et attraktivt studiemiljø på tværs af fag og funktioner. Vores uddannelser er, hver for sig, blandt de bedste indenfor deres felt, og vores studiemiljø er, samlet set, det bedste inden for sin liga. Vi ved at det kan lade sig gøre, og vores høje ambitioner smitter af på omgivelserne. Netværk: Campus Bornholm er knudepunkt for uddannelse og viden. Vi er åbne og aktive og inviterer til netværk, vidensdeling og samarbejde på tværs af uddannelser og faggrænser. Vi er tæt forbundet med alle elever, ansatte, med andre skoler, erhvervslivet og med verden omkring os. Når man indgår i Campus Bornholm som ansat, elev eller partner indgår man i netværket og man stiller sit netværk til rådighed til gavn for alle. Kun sammen kan vi løfte de fælles ambitioner. Nytænkning: Vi tænker og handler anderledes og vi er åbne over for impulser og ideer til hvad der skal til for at skabe nye, bæredygtige løsninger. Vi arbejder med nye måder at gøre tingene på, ser anderledes kombinationer og forsøger hele tiden at inddrage det omkringliggende samfund i vores indsats. På Campus Bornholm gør vi ikke som man plejer, men dyrker og udvikler nye måder. Ansvar: Vi har et ansvar for hinanden. Og vi har i særlig grad et ansvar for at vores elever er parate til fremtiden. Men som resursecenter på Bornholm rækker vores ansvar ud over det den enkelte kursist og det enkelte hold. Vi har ansvar for at skabe varige løsninger, arbejdspladser, vækst og værdi, bl.a. ved at medvirke til at alle unge tager en uddannelse. Vi har en fælles fremtid, og den tager vi ansvar for. 4.2 Campus Bornholms Vision 2016 Campus Bornholms bestyrelse har i 2011 nikket til Vision 2016; nemlig Fremtiden starter her. Visionen er ledestjernen for Campus Bornholms ansatte og samarbejdspartnere og er samtidig ankeret i Campus Bornholms brandingstrategi. Campus Bornholm har med sin særlige stilling, og de helt berettigede forventninger omverden har til både ledelse og medarbejdere, en forpligtigelse til at træde frem og gå forrest. Campus Bornholm både vil og skal sikre, at Fremtiden starter her. 9

10 Campus Bornholm skal være synonym med store, positive forventninger. Det er imidlertid samtidig en vision og anker, der sender et signal til nuet. Fremtiden starter på Campus Bornholm, og vi tror på, at Bornholm vil stå styrket i fremtiden - at vi skaber fremtiden sammen. For at kunne påvirke fremtiden stærkest muligt har Campus Bornholm samlet alle ressourcer i 2017 under et tag så undervisere, unge og uddannelsessøgende kan bruge deres kræfter, optimalt og i fællesskab - også med erhvervsliv og det omgivende samfund. Campus Bornholm skabes løsninger på morgendagen fremtiden for Danmark, de unge og erhvervslivet - NU. 4.3 Campus Bornholm # Strategiske målsætninger Campus Bornholm har på baggrund af Missionen, Værdigrundlaget og direkte afledt af Vision 2016 og de Strategiske temaer følgende overordnede strategiske målsætninger: A. Tilvejebringelse af det bygningsmæssige fællesskab senest i 2017 B. Sikring af den organisatoriske samlede integration, fra struktur til kultur, som grundlag for samarbejde og udvikling af uddannelserne C. 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse, og 60 % kan tage en videregående uddannelse D. Levere kvalitet i alle uddannelser uanset niveau og målgruppe, hvor kvalitet er defineret og genstand for måling og opfølgning E. Aktivitetsniveauet skal gennem fastholdelse i uddannelse, udvikling af nye uddannelse enten som samlede programmer eller kortere efter- og videreuddannelsesforløb i stadigt stærkere partnerskab med virksomheder, uddannelsesinstitutioner med mere Disse helt overordnede målsætninger, er naturligt afledt af Mission med videre og kan operationaliseres yderligere i de følgende strategiske målsætninger. Campus Bornholms økonomiske målsætninger: Resultat af omsætningen (overskudsgrad) Merandel af omsætningen anvendt på udvikling 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,5 % Der er et behov for yderligere fokus på udvikling. Målsætningen omkring merandel af omsætningen, der benyttes til udvikling af uddannelserne skal betragtes som en yderligere andel i forhold til den andel af omsætningen, der i 2011 afsættes til udvikling. Med udvikling af uddannelserne menes både udvikling af nye uddannelser og udvikling af eksisterende uddannelser og herunder pædagogisk udvikling. Campus Bornholms fysiske rammer og image Mulige partnere samt principperne og forventet aktivitet afklares senest sommer Planlægning og fremskaffelse af finansiering til en ny fælles bygning for Campus Bornholm er afklaret senest sommer Byggeprocessen påbegyndt i april Campus Bornholms bygning er taget i brug senest august Campus Bornholm har et positivt image blandt uddannelsessøgende og partnere, hvor en del af dette positive image skyldes kvalitet i både uddannelse og samarbejdsrelationer. Processen omkring etablering af fælles campus er ikke begrænsende for udnyttelse af muligheder for bygningsmæssige fællesskaber inden 2017 på en eller flere uddannelser. 10

11 Campus Bornholms uddannelser: Uddannelsesudbuddet er balanceret under hensyntagen til grundlag, økonomi og helhed Uddannelserne udvikles kontrolleret og leveres i stadigt stigende grad i et oplevet fællesskab Uddannelserne samarbejder med et fælles ansvar på tværs af uddannelsesretninger, niveau og mål Uddannelserne er konstant genstand for pædagogisk, faglig og indholdsmæssig udvikling Bright Green Island skal indgå i alle uddannelser og kurser på forskellig måde Campus Bornholms elever, studerende og kursister samt pædagogiske strategi Aktiviteten hvad angår ungdomsuddannelser fastholdes omkring 2011 niveau i perioden Det kræver en reduktion i frafaldet, styrket vejledning og fokusering på det praktikpladsopsøgende arbejde Erhvervsuddannelserne skal specifikt komme ned på et frafald på under 5%. De gymnasiale uddannelser skal specifikt komme ned på et frafald på under 5%. Hvis frafaldet overstiger 5%, skal der indenfor rammerne af Campus Bornholms aktiviteter dokumenteres overgang til anden ungdomsuddannelse. I skoleåret sandsynliggør dels optaget af elever på ungdomsuddannelserne og dels det realiserede frafald med korrektion for skift i ungdomsuddannelse i løbet af skoleåret året , at 95% af en årgang gennemfører deres ungdomsuddannelse Aktiviteten for så vidt angår voksen- og efteruddannelse øges i perioden med 5% pr. år målt på antal årselever og med uændret dækningsgrad (=dækningsbidrag/ omsætning) Campus Bornholms pædagogiske strategi er udviklet og påbegyndt implementeret i Den pædagogiske strategi er sammentænkt med Campus byggeriet og medarbejderes kompetenceudviklingsplaner og ansættelsesforhold i øvrigt primo 2013 Campus Bornholms organisation, politikker og styringsredskaber: Organisationen er, hvad angår organisationsstruktur, altså arbejdsdeling, ledelsesstruktur, koordineringsprincipper og beslutningsstrukturer, implementeret endeligt medio 2012 Organisationen udvikler mere harmoniserede politikker og aftaler som skal understøtte dels planlægning og styring dels skal understøtteudvikling af fælles identitet og kultur samt pædagogik Styringsredskaber for økonomi, ressourcestyring i øvrigt og herunder eksempelvis styring af tid og ressourceanvendelse, årsrytmer samt ansvars- og kompetencefordelinger implementeres operationelt i forbindelse med forankringen af organisationsstrukturen Campus Bornholms ansatte: De ansattes faglige og samarbejdsmæssige kompetencer modsvarer til stadighed behovene, og kompetenceudvikling sker for at understøtte den strategiske udvikling Der udvikles politik for kompetenceudvikling af medarbejderne i samarbejde med udvikling af fælles medarbejderpolitik på Campus Bornholm, som skal sammentænkes med den pædagogiske strategi. Organisationen sikres en samlet, fælles forståelse for Campus Bornholms Strategi i forlængelse af bestyrelsens behandling og vedtagelse heraf Medarbejderne oplever Campus Bornholm som en udviklende, åben og attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau og mulighed for personlig og faglig udvikling 11

12 5. Campus Bornholms strategier I nærværende notat er strategier defineret som midler til at nå de strategiske mål. De foreslåede strategier og mere specifikke strategiske indsatser adresserer de strategiske mål direkte. Campus Bornholms fysiske campus Der gennemføres drøftelser med regionskommunen medio 2012 med henblik på at få længere planlægningsmæssig ramme omkring politiske såvel som forvaltningsmæssige muligheder omkring 10. KlasseCenter Bornholms, Jobcenter Bornholm og Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på det tættest mulige samarbejde Der klarlægges endeligt i 2012 med Bornholms Akademi med henblik på en egentlig fusion. Samtidig afsøges udvidede samarbejdsmuligheder med professionshøjskolerne, hvis uddannelser i dag udbydes på Bornholm Der afsøges i 2012 muligheder for det tættest mulige samarbejde med Social og Sundhedsuddannelserne. Det er Campus Bornholms opfattelse, at disse uddannelser er EUD uddannelser og bør leveres som sådan. Der afsøges muligheder med henblik på at gøre andre uddannelsesaktører interesserede. Der indledes samarbejde med Business Center Bornholm om at udnytte viden om Bright Green Island optimalt i byggeriet af en campus Den fysiske planlægningsproces fortsætter som planlagt med henblik på at kunne dimensionere Campus byggeriet i 2012 Der arbejdes målrettet via finansieringsgruppen, og der kommunikeres med fonde og offentlige interessenter Campus Bornholms uddannelser og pædagogik: Uddannelsesudbuddet vurderes løbende hvad angår grundlag, økonomi og helhed Der etableres rutiner og udviklingsprocesser for hvordan uddannelserne kan samarbejde til gavn for de uddannelsessøgende og med henblik på optimal udnyttelse af ressourcerne Der opstilles konkrete målsætninger for udvikling af de enkelte hoveduddannelser, hvad angår udvikling af pædagogik, faglighed og indhold samt brug af ressourcer på tværs af organisationen, herunder lærerressourcerne. I udviklingen af uddannelserne indgår filosofien om Bornholm som Bright Green Island videst muligt Der arbejdes med videreudvikling pædagogisk og indholdsmæssigt i alle uddannelserne på Campus Bornholm. Partnerskaber og netværk skal styrkes med henblik på at udvikle uddannelser med alt fra indhold til leveringsproces. Der udvikles en ny pædagogisk strategi for Campus Bornholm. Den pædagogiske strategi knytter sig til kompetenceudvikling og ansættelsesforhold i øvrigt ligesom den samtænkes med selve det fysiske Campus byggeri Campus Bornholms elever, studerende og kursister Der iværksættes omfattende tiltag med henblik på nedbringelse af frafald, og frafald måles efter en fælles defineret standard Der implementeres samlet kvalitetsmålingssystem for hele organisationen. Kvalitetsmålingerne skal blandt andet omfatte oplevelse af undervisning. Der iværksættes arbejde med hensyn til pædagogisk udvikling af uddannelserne 12

13 Campus Bornholms økonomiske målsætninger: Der skal til stadighed være en stram økonomistyring, og alle organisatoriske enheder skal have fokus på tid og ressourceudnyttelse samt deres løbende målopfyldelse Der er et bredt ledelsesmæssigt fokus på mulige effektiviseringer og synergier, der forankres bredt i Campus Bornholm Der implementeres fælles benchmark system for Campus Bornholm med henblik på intern såvel som ekstern benchmark. Der udvikles målsætninger for uddannelsernes lønsomhed samt driftsøkonomiske produktivitetsmål i løbet af 2012 Campus Bornholms organisation, politikker og styringsredskaber: Organisationsstrukturen, altså arbejdsdeling, ledelsesstruktur, koordineringsprincipper og beslutningsstrukturer, kommunikeres og endeligt implementeret medio 2012 Der iværksættes udvikling af fælles centrale politikker med henblik på mere harmoniserede politikker og aftaler Styringsredskaber for økonomi, ressourcestyring i øvrigt og herunder eksempelvis styring af tid og ressourceanvendelse, årsrytmer samt ansvars- og kompetencefordelinger implementeres operationelt i forbindelse med forankringen af organisationsstrukturen Det etableres strukturer og processer for samarbejdet i samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøorganisation og tillidsrepræsentanter i løbet af Campus Bornholms ansatte: Kompetenceniveau og udviklingsbehovet er afdækket i løbet af 2012 for alle ansatte. Der iværksættes en proces i samarbejde med ledere og medarbejderne med henblik på implementering i det fælles medarbejderplanlægningssystem Der laves en samlet kompetenceudviklingsplan til implementering i løbet af 2012 Der udvikles og implementeres fælles målingssystemer til kortlægning af medarbejdertilfredshed, motivation med mere i løbet af første halvdel af 2012 Der implementeres fælles ledelses- og medarbejderevalueringssystem i løbet af første halvdel af 2012 Den organisatoriske udvikling indebærer fokus på ansættelsesforhold eksempelvis med det formål at øge fleksibiliteten på tværs af Campus Bornholm 13

14 Bilag 1 Udvalgte Muligheder og Trusler Markedet og uddannelser Udvalgte Muligheder Reduktion i frafald på ungdomsuddannelserne Styrket rådgivning ved uddannelsesvalg og for fastholdelse i uddannelse Udvalgte Trusler Stagnation i økonomisk aktivitet på Bornholm, måske ligefrem fald Opkvalificering (kompetenceudvikling) på efteruddannelsesmarkedet Tilknytning af flere uddannelsesaktører til/i Campus Bornholm og integration med nært beslægtede aktører Styrket tilknytning til erhvervslivet og offentlige virksomheder Ressourcer Interessenter Tiltrækning af supplerende finansiering til realisering af Campus Bornholm som bygningsmæssigt fællesskab begrundet i det unikke ved Campus Bornholm Rationalet bag Campus Bornholm nyder generelt opbakning Ændret demografi med rekrutteringsudfordringer til følge Ikke stigende taksametre, tværtimod 14

15 Bilag 2 Udvalgte Styrker og Svagheder Uddannelser Udvalgte Styrker Udvalgte Svagheder Elevtilfredshed i fremgang, men med forbedringsmuligheder Økonomi/indtjening i/på visse uddannelser De fusionerende partnere har alle fokus på medarbejder- og elevtilfredshed Oplevet kvalitet i visse uddannelser Samarbejde på tværs af uddannelserne kan styrkes Organisation Klar organisations- og ledelsesstrukturstruktur under implementering herunder pædagogisk strategi Generelt kultur- og værdifællesskab er ikke etableret Det er ikke overraskende, da det er en lang proces, Organisatorisk implementeringsproces, der adresserer svagheder og anerkender, at det ikke er gjort med strukturer og systemer alene Defineret den nødvendige systemudvikling i forbindelse med styring og koordination Alle centrale fælles politikker og aftaler er ikke på plads. Det er planlagt til implementering i 2012 i forlængelse af organisationsstrukturens implementering og udmøntning Stigende helhedsorientering i organisationen som helhed Processer og systemer Økonomisystemer er grundlæggende implementeret og allerede planlagt detaljeret implementering af organisationsstruktur Processer for koordinering i uddannelsesleverancerne er ikke defineret De fusionerende partnere har alle fokus på medarbejder- og elevtilfredshed Ressourcer Kvalitetssystemer, beslutningsstrukturer, kompetenceudviklingsprocesser osv. er indtænkt i implementeringsprocesser Ressourcestyring med generelt vægt på tid og bygningsmasse er under indarbejdelse bredt Presset økonomi men ledelse og tillidsrepræsentanter anerkender dette 15 Bygningsmasse, der anvendes men

16 16

Campus Bornholm Strategi

Campus Bornholm Strategi Campus Bornholm Strategi 2011 2015 Vision 2015 # Vi viser hvordan Hvordan alle unge og voksne med behov og vilje sikres uddannelse. Hvordan der på tværs af alle fag og funktioner samarbejdes i et enestående

Læs mere

strategi 2015-2019 Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.dk

strategi 2015-2019 Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.dk 2015-2019 strategi Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.dk Indhold 1. Introduktion... 3 2. Campus Bornholms mission og vision... 3 3. Værdier... 3 4.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet

Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet Baggrund Flere af de fynske byggerier er nu i gang. Den positive udvikling på de store byggepladser og bygge- og anlægsbranchen generelt

Læs mere

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Campus Bornholm - Strategi 2014-2018

Campus Bornholm - Strategi 2014-2018 1 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Campus Bornholms mission og vision... 3 3. Værdier... 4 4. Indsatsområder... 4 Indsatsområde 1: Kvalitet i alle uddannelser... 4 Indsatsområde 2: Organisatorisk og bygningsmæssigt

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Job- og personprofil. Uddannelseschef til Campus

Job- og personprofil. Uddannelseschef til Campus Job- og personprofil Uddannelseschef til Campus Food College Aalborg Style & Wellness College Aalborg Dental College Aalborg Skolehjem December 2013 Udarbejdet af HR-afdelingen, Tech College Aalborg, i

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING VUC Århus Bestyrelsen BS 25 24.1 2012 STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne

Læs mere

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Hotel og Restaurationsskolen, København

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Bornholms Travselskab Strategi 2016

Bornholms Travselskab Strategi 2016 Bornholms Travselskab Strategi 2016 Bornholms Travselskabs Bestyrelse, v. Bestyrelsesformand Thorkild Jensen August 2012 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 2. Intern situation i hovedtræk... 4 2.1

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

D A G S O R D E N til 31. møde i bestyrelsen torsdag den 20. december 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 31. møde i bestyrelsen torsdag den 20. december 2012 kl. 17.00-19.30 13. december 2012 D A G S O R D E N til 31. møde i bestyrelsen torsdag den 20. december 2012 kl. 17.00-19.30 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af møde den 30. august 2012 Orientering:

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt.

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt. Fredericia Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Gothersgade 7000 Fredericia Att: Mogens Bak Hansen 27. aug. 2013 Beskæftigelsesplan 2014 Høringssvar fra Fredericia Erhvervsforening Fredericia Erhvervsforening

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Souschef for Virksomhed og Beskæftigelse

Souschef for Virksomhed og Beskæftigelse Stillings- og personprofil Souschef for Virksomhed og Beskæftigelse Norddjurs Kommune April 2016 FOTO: Terma Aerostructures Opdragsgiver Norddjurs Kommune Adresse Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem:

Partnerskabsaftale mellem: Partnerskabsaftale mellem: Dansk Industri Rybners Handelsgymnasiet Ribe - Esbjerg Kommune Indledning: Parterne bag denne aftale, ønsker et samarbejde, der skal bidrage til, at flere unge fra Esbjerg Kommune,

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

1. Hvad er en vision?

1. Hvad er en vision? 1. Hvad er en vision? EFQM definition: Vision = Erklæring som beskriver, hvorledes virksomheden ønsker at fremstå og blive opfattet i fremtiden. Visionen er det ønskede og forestillede billede, som vi

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

Bornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi 2013-2016

Bornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi 2013-2016 Bornholm rigere på oplevelser Bornholms turismestrategi 2013-2016 STRATEGI Bornholms nye turismestrategi tager over, hvor strategien fra 2006 slipper. Ambitionen med Bornholm I/S var at skabe grundlag

Læs mere

Rebild Kommunale Ungdomsskole

Rebild Kommunale Ungdomsskole Kontrakt 2013-14 Rebild Kommunale Ungdomsskole Sverriggaardsvej 4A, 9520 - Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Beskæftigelsesstrategi

Beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsesstrategi Sønderborg Kommune 2016-2018 0 Forord Ingen kan være i tvivl om, at beskæftigelsesområdet er og har været præget af store forandringer og skift særligt gennem de seneste år. Der

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere