Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December. B: 720 h P: 264 h. B: 744 h P: 264 h.

Transkript

1 Årsrapport 2008

2 Kraftkalenderen 2009 Q1/2159h Q2/2184h Q3/2208h Q4/2209h Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December DLST starts DLST ends B: 744 h P: 264 h B: 672 h P: 240 h B: 743 h P: 264 h B: 720 h P: 264 h B: 744 h P: 252 h B: 720 h P: 264 h B: 744 h P: 276 h B: 744 h P: 252 h B: 720 h P: 264 h B: 745 h P: 264 h B: 720 h P: 252 h B: 744 h P: 276 h B=Base P=Peak Sommertid start: 29. marts Sommertid slut: 25. oktober 2009 Røde datoer = Nord Pool lukket Energi Danmark A/S, Åhave Parkvej 27, 8260 Viby J, Årets kraftkalender 2009 Kunstneren Helle Lunding-Hoppe er uddannet på Århus Kunstskole og har udstillet i adskillige kunstforeninger. Helle Lunding-Hoppe har sit eget værksted og har solgt malerier til både Århus Kommune, Handelsbanken og Danmarks Radio. 2 Årsrapport 2008

3 Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger Ejerforhold Grundlag Hoved- og nøgletal for koncernen Påtegninger Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Ledelsesberetning Prisudvikling Finanskrisens betydning for elmarkedet i Råvarer, CO 2 og marginalomkostninger Reservoir Spotpriser Elkontrakter Markedskobling Handelsafdelingen Afdeling for Analyse og Modeludvikling Salg til erhvervskunder Energi Danmark Pulje Grøn Strøm Vindenergi Markedsføringsaktiviteter Produktion og balance Enprismodel Energi Danmark Online It-sikkerhed Energi Danmark Forvaltning A/S Energi Försäljning Sverige AB Energi Danmark International A/S Energia Myynti Suomi OY Corporate Social Responsibility (CSR) Fremtiden Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning Forsknings- og udviklingsaktiviteter Resultatdisponering Kapitalforhold Nærtstående parter Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter Udvikling Årsrapport

4 Selskabsoplysninger Energi Danmark A/S Åhave Parkvej Viby Telefon: Telefax: CVR-nr.: Stiftet: 1. juli 1993 Hjemsted: Århus Kommune Jesper Hjulmand Knud Steen Larsen Bestyrelse Formand, adm. direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE Næstformand, adm. direktør Knud Steen Larsen, TRE-FOR Adm. direktør Jan Ravn, Energi Nord Adm. direktør Søren Sørensen, NRGi Adm. direktør Ebbe Seligmann, SYD ENERGI Salgs- og marketingdirektør Jeanette Hartz, SEAS-NVE Adm. direktør Anders J. Banke, SEF Direktør Jens Otto Veile Jan Ravn Ebbe Seligmann Søren Sørensen Jeanette Hartz Direktion Jørgen Holm Westergaard Revisor Statsaut. revisor Søren P. Nielsen KPMG, Statsautoriseret Revisions partnerselskab Værkmestergade Århus C Anders J. Banke Jens Otto Veile Advokat Bech-Bruun Hovedbank Nordea Bank Danmark A/S Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes den 2. april Jørgen Holm Westergaard 4 Årsrapport 2008

5 Ejerforhold Selskabet har pr. 31. december 2008 følgende aktionærer % ejerandel SEAS-NVE A.m.b.a., Svinninge 26,06 NRGi A.m.b.a., Århus N 20,81 Energi Nord A/S, Aalborg 16,53 TRE-FOR Energi A/S, Kolding 14,84 SEAS-NVE Strømmen A/S, Svinninge 10,37 SYD ENERGI Holding A/S, Esbjerg 10,02 SEF Forsyning A/S, Svendborg 1,01 Fonden Langelands Elforsyning, Rudkøbing 0,36 100,00 Energi Danmark koncernen TM Årsrapport

6 Grundlag Energi Danmark koncernen er en af Danmarks førende energihandelskoncerner med aktiviteter, der spænder fra fysisk og finansiel krafthandel, CO 2 -handel, valuta afdækning samt porteføljeforvaltning, porteføljeaftaler og handel med afledte finansielle instrumenter i forbindelse hermed. Energi Danmark A/S har en væsentlig del af erhvervskundemarkedet samt offentlige virksomheder i Danmark som kunder, og indirekte en væsentlig del af privatkundemarkedet via leverancer til flere forsyningspligtselskaber samt andre handelsselskaber. Energi Danmark koncernen ønsker at tilbyde kunderne en service og betjening, der er kendetegnet ved et højt kvalitetsniveau tilpasset kundernes ønsker og behov. Dette sikres i kraft af veluddannede og professionelle medarbejdere og en intensiv anvendelse af informationsteknologi og avancerede hjælpeværktøjer. Energi Danmark koncernen udbygger fortsat sine forretningsaktiviteter i takt med, at mulighederne opstår, forudsat at der kan opnås en tilfredsstillende lønsomhed og dermed skabes øget værdi for aktionærerne. Idégrundlag Energi Danmark koncernen er med udgangspunkt i energihandel en vigtig aktør i sikringen og videreudviklingen af et velfungerende el- og energihandelsmarked i Norden. Vision Energi Danmarks vision er: at være den foretrukne partner for erhvervskunder, der ønsker at realisere økonomiske fordele i de liberaliserede energimarkeder. Mission Energi Danmarks mission er: at levere den konkurrencekraft, der opstår gennem rådgivning, support og de rigtige priser. Udføre ledelse gennem synlige mål Være omkostningseffektive Være troværdig forretningspartner Satse på teamarbejde Satse på fortsat dygtiggørelse Forretningsværdier Energi Danmarks indsats i markedet tager sit udgangspunkt i selskabets fem kerneværdier: Skabe værditilvækst for kunder og aktionærer Sætte høje standarder for faglighed og kvalitet Være rettidige og omhyggelige Være en vidensbaseret virksomhed Være til rådighed 6 Årsrapport 2008

7 Hoved- og nøgletal for koncernen mio. kr Hovedtal koncern Omsætning 8.614, , , , ,7 Bruttofortjeneste 128,2 124,3 240,1 40,9 82,3 Resultat af ordinær primær drift 42,9 46,7 168,6-10,6 27,3 Resultat af finansielle poster 2,7 8,5 3,1 0,1-2,8 Ordinært resultat før skat 45,6 55,2 171,8-10,5 24,5 Skat -11,5-14,5-48,3 2,0-7,4 Årets resultat 34,1 40,7 123,5-8,5 17,1 Balancesum 1.347, , ,3 903,7 589,4 Heraf til investering i anlægsaktiver 12,5 8,6 6,9 8,9 7,9 Heraf til investering i finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Egenkapital 570,0 542,8 536,2 412,7 327,4 Pengestrøm fra driftsaktiviteten 103,4-69,1 184,8-171,1-82,4 Pengestrøm til investeringsaktiviteten -12,7-8,8-4,5-7,4-7,1 Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten -6,9-34,2 0,0 95,9 91,2 Pengestrøm i alt 83,8-112,1 180,3-82,6 1,7 Nøgletal koncern Bruttomargin 1,5% 2,0% 3,5% 0,8% 3,2% EBITA-margin 0,5% 0,7% 2,5% -0,2% 1,0% Egenkapitalandel (soliditet) 42,3% 48,7% 44,2% 45,7% 55,5% Egenkapitalforrentning før skat 8,2% 10,5% 36,2% -2,8% 9,0% Egenkapitalforrentning efter skat 6,1% 7,7% 26,0% -2,3% 6,3% Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens Anbefalinger og Nøgletal Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis. Årsrapport

8 Påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2008 for Energi Danmark A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernen og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernen og moderselskabets aktiviteter og penge strømme for regnskabsperioden 1. januar 31. december Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Århus, den 5. marts 2009 Direktion Jørgen Holm Westergaard Bestyrelse Jesper Hjulmand formand Knud Steen Larsen næstformand Jan Ravn Søren Sørensen Ebbe Seligmann Jeanette Hartz Anders J. Banke Jens Otto Veile 8 Årsrapport 2008

9 Påtegninger Den uafhængige revisors påtegning Til aktionærerne i Energi Danmark A/S Vi har revideret årsrapporten for Energi Danmark A/S for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultat opgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabs loven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernen og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og penge strømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Århus, den 5. marts 2009 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren P. Nielsen Statsaut. revisor Årsrapport

10 Ledelsesberetning 2008 var et turbulent, men også et acceptabelt år for Energi Danmark koncernen. Med et resultat før skat på 45,6 mio. kroner og et resultat efter skat på 34,1 mio. kroner realiseredes et resultat på ca. 10 mio. kroner mindre end de udmeldte forventninger. Året var præget af betydelig kundeaktivitet på alle koncernens forretningsområder i både ind- og udland. Koncernens omsætning blev 8,614 mia. kroner, hvilket er 2,275 mia. kroner mere end Den markante omsætningsfremgang på ca. 35 % skyldes stigningen i energipriserne i forhold til året forinden, fordobling af omsætningen i Sverige og øget kundetilgang i forhold til Energi Danmarks markedsandel blev på segmentområderne konsolideret på tilfredsstillende vis igennem Koncernens etablering i Sverige blev i 2008 befæstet, og Energi Försäljning Sverige oplevede en markant kundetilgang, fordoblede omsætningen og havde et samlet nysalg på ca. 2,5 TWh og samtidig en flot konsolidering. På de fjernere eksportmarkeder oplevede Energi Danmark ligeledes driftsfremgang, idet Energi Danmark International påbegyndte nye projekter i Egypten. De igangværende projekter i Thailand udvikler sig bedre end forventet, men de politiske uroligheder forsinker de planlagte udvidelser. Prisdannelsen i 2008 var en betydelig udfordring, idet de kabelmæssigt forværrede situationer fra 2007 fra Norden blev afløst af endnu flere havarier i Den værst tænkelige situation opstod den kl , hvor begge Konti Skan kabler blev meldt ude af drift grundet havari. DK1 manglede således i alt MW kapacitet, da havariet på Skagerrak fra 2007 først ville blive retableret den Dette medførte omfattende porteføljeomlægninger grundet frygten for ensidig tysk prisdannelse, hvilket igen medførte et betydeligt tab for selskabet. Disse omlægninger var strengt nødvendige i situationen grundet selskabets risiko politik men set i bakspejlet ikke nødvendige, da Konti Skan kom tilbage i markedet få dage efter. Der blev iværksat undersøgelser foranlediget af Energinet.dk og Svenske Kraftnät. Nævnes skal ligeledes kablet fra Norge til Holland, der skulle have været i drift pr. 1. januar, men som først kom i drift i maj. Disse begrænsninger i Norges eksportkapacitet bidrog til, at Norge i en periode med et højt niveau af ukontrolleret waterflow fik ekstremt lave priser i perioden april-juli. På grund af det høje waterflow var der stort nok udbud i Norge til at presse systemprisen ned, således at Sverige, DK1, DK2 og Finland blev leveret væsentligt over systemprisen. Bestyrelsen ser det som en vigtig opgave fortsat at medvirke til, at elmarkedet er velfungerende og henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at den kabelmæssige situation forbedres i nordgående retning, således at markedet ikke påvirkes så kraftigt af havari på havari. Et velfungerende marked med en fri og rigtig prisdannelse er en forudsætning for, at alle aktørerne kan have fuld tillid til elmarkedets handelsplads og dermed sikre den for aktørerne så vigtige råvare, som el-energien er. Konkurrencerådet har to gange fastslået, at DONG Energy A/S opkrævede urimeligt høje priser. Begge gange har Konkurrenceankenævnet stadfæstet afgørelserne. DONG Energy A/S har begge gange indbragt afgørelserne for Sø- og Handelsretten, som nu behandler sagen. Energi Danmark har biinterveneret til støtte for Konkurrencerådet. 10 Årsrapport 2008

11 Ledelsesberetning Status er, at DONG Energy A/S har bedt Sø- og Handelsretten om at stille en række spørgsmål til EF-domstolen om fortolkningen af konkurrencereglerne (præjudicielle spørgsmål), fordi der efter DONG Energy A/S opfattelse er usikkerhed om, hvordan reglerne skal fortolkes i relation til opkrævning af urimeligt høje priser. Både Konkurrencerådet, Energi Danmark og elhandelsselskaberne mener ikke, at der er usikkerhed om reglernes anvendelse, og finder det derfor unødvendigt at stille præjudicielle spørgsmål til EF-domstolen. Sø- og Handelsretten skal i løbet af april/maj måned tage stilling til, om der skal stilles spørgsmål til EF-domstolen. Status i erstatningssagen er, at DONG Energy A/S har gjort en række indsigelser af formel karakter, herunder om sagen kan behandles som én sag eller skal behandles som enkeltsager. Det skal afklares, hvordan disse formelle indsigelser skal håndteres, før der sker fremdrift i sagen. DONG Energy A/S har således endnu ikke afleveret svarskrift, og det vides derfor ikke, hvorfor DONG Energy A/S mener, at der ikke skal betales erstatning som følge af de urimeligt høje priser. Erstatningssagen kan ikke domsforhandles, før der foreligger dom i den anden sag om skyldsspørgsmålet. Det betyder, at den tidligst kan domsforhandles i slutningen af 2009 eller i starten af Når der er afsagt dom om skyldsspørgsmålet, kan erstatningssagen domsforhandles, uanset om skyldsspørgsmålet er påanket til Højesteret. Det betyder, at erstatningssagen ikke skal afvente, at Højesteret tager stilling til skyldsspørgsmålet. Adm. direktør Gert Braae udtrådte af bestyrelsen på generalforsamlingen i april 2008 som følge af planlagt pensionering senere på året, og i stedet indtrådte adm. direktør Søren Sørensen. Ved samme lejlighed udtrådte direktør Henning O. Jensen af bestyrelsen. Sidst på året solgte Elgas Handel deres aktieandel i Energi Danmark, og i forbindelse hermed blev Sydfyns Elforsyning og Fonden Langelands Elforsyning direkte aktionærer i selskabet. I denne forbindelse udtrådte adm. direktør Bent Agerholm af bestyrelsen, og adm. direktør Anders J. Banke indtrådte. Bestyrelsen har i 2008 formuleret en udbyttepolitik, der både tilgodeser koncernens behov for en betydelig egenkapitalopbygning som følge af den fortsatte vækst i 2008, og som sikrer et dynamisk og attraktivt udbytteniveau, når omstændighederne tillader det, hvorfor bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales 10,0 mio. kroner i udbytte for regnskabsåret Ved indgangen til 2009 er Energi Danmark koncernens fortsatte vækstgrundlag styrket via den vellykkede etablering i Sverige og den forestående etablering i Finland. Der forventes en øget markeds andel i Sverige, Finland og ligeledes inden for forretningsområdet produk tions- og balancehåndtering samt i Energi Danmark International. Under forudsætning af tilfredsstilende markedsmæssige vilkår i Danmark og Norden er det forventningen, at 2009 bliver endnu et tilfredsstillende år for koncernen. Der forventes således et resultat før skat i 2009 i niveauet 62 mio. kroner. Årsrapport

12 Ledelsesberetning Prisudvikling 2008 Året 2008 huskes specielt for den økonomiske recession, der for alvor ramte verdensøkonomien i andet halvår. Problemerne startede i den finansielle sektor i USA, hvor dårlige boliglån (subprime) medførte enorme tab og tvang en række store banker i knæ. Problemerne spredte sig som ringe i vandet, da det viste sig, at mange udenlandske banker også havde investeret i de dårlige lån i form af kreditderivater. Sidenhen har problemerne bredt sig til realøkonomien med stigende ledighed, faldende boligpriser og faldende forbrugertillid til følge. For råvarernes og elkontrakternes vedkommende har det betydet drastisk faldende priser i andet halvår pga. udsigterne til manglende efterspørgsel efter disse produkter. Prisudsvingene fra dag til dag har været voldsomme det sidste halve år, ikke mindst for spotpriserne. Finanskrisens betydning for elmarkedet i 2008 Finanskrisen var den kontrollerende faktor for både råvare-, aktie- og elmarkederne i Efter at have været i et såkaldt bull -marked i flere år, hvor kurserne gennemgående steg, gik aktiemarkederne fra oktober 2007 ind i et bear -marked. Aktiemarkederne styrede generelt nedad hele 2008, omend der flere gange i perioder af indtil et par måneders varighed var en opadgående tendens. I det tidlige efterår 2008 opstod der tumult i finansverdenen, da adskillige af verdens største finansielle institutioner fik likviditetsmæssige problemer. Dette rystede aktieinvestorerne globalt, og efterårets kursbevægelser endte i et styrt, hvor aktiekurserne dykkede til det laveste niveau siden de sene 1990 ere. Råvaremarkederne kunne ved starten af 2008 se tilbage på en længere årrække med solide gevinster hvert år, og da aktiemarkederne på dette tidspunkt så meget svage ud, begyndte der at blive overført kapital fra aktiemarkederne til råvaremarkederne. Denne tendens fortsatte hele første halvår, og blev selvforstærkende i en sådan grad, at f.eks. olieprisen i starten af juli var steget med 50 % i forhold til starten af året. Medvirkende til den eksplosive udvikling var den udbredte tendens til finansiering af råvarekontrakter for lånte midler, hvilket gjorde råvaremarkederne endnu mere spekulative end sædvanligt. Denne forcerede stigning udgjorde en klassisk prisboble, og den bristede i juli måned, hvorefter priserne på råvarer faldt voldsomt resten af året. Priserne på el fulgte i det store hele råvarepriserne både op og ned. Dog steg og faldt elpriserne ikke helt så kraftigt som f.eks. prisen på olie. Den forklaring, der generelt herskede før boblen bristede var denne: finanskrisen slutter snart, og i andet halvår af 2008 begynder økonomien at bedres igen. 12 Årsrapport 2008

13 Ledelsesberetning I andet halvår var den fremherskende vurdering ganske anderledes: verdensøkonomien er på vej i recession, og det kan tage lang tid, inden det bliver bedre. Stemningen i efteråret kan bedst beskrives som en panik, hvor priserne på blandt andet olie, kul og el faldt kraftigt. Det skyldtes en frygt for manglende fremtidig afsætning af råvarer, produkter og ydelser, og de ekstraordinært spekulative råvaremarkeder blev hårdest ramt. Sammenhængen mellem de finansielle markeder og elmarkedet har været markant, og vi forventer også, at prisudviklingen på strøm vil blive afgjort på de finansielle markeder i Råvarer, CO 2 og marginalomkostninger Det første halve år af 2008 bød på et mindre rally på de finansielle markeder. Problemerne med dårlige boliglån i USA, der havde været fokus på i slutningen af 2007, blev lagt på hylden for en stund og i stedet kom der stigninger i priserne på råvarer, CO 2 og marginalomkostninger. Fra juli 2008 skiftede stemningen igen, og de stigende priser blev afløst af efterspørgselsbekymringer og faldende priser. Reservoir Reservoirerne fortsatte trenden fra 2007 og lå et stykke over normalen, og de store mængder vand lagde dermed lidt ekstra pres på magasinerne. Omkring sommeren begyndte de at normalisere sig, og sidst på året sidst på året kom vandstanden under normalen. Spotpriser Den volatilitet, som vi har oplevet på spotpriserne, specielt i sidste halvdel af året, skyldes hovedsageligt den større usikkerhed, man har oplevet på stort set alle markeder grundet den økonomiske situation. De danske priser har fulgt udviklingen i marginalomkostningerne på kul og dermed oplevet de højeste priser sommeren over for derefter at falde tilbage til niveauet året forinden. Årsrapport

14 Ledelsesberetning Elkontrakter Prisudviklingen for årskontrakterne for 2009 viser samme tendens, som kunne ses på råvarer og marginalomkostninger. Året startede med en klart stigende tendens som følge af den store usikkerhed og medfølgende høje priser på råvarerne, men efter at have toppet i juli måned har pristrenden været faldende igen som følge af de faldende råvarepriser. Som det kan ses af grafen for årskontrakten for 2010, har denne fulgt kontrakten for 2009 meget tæt. Markedskobling Markedskoblingen mellem elbørsen Nord Pool og EMCC (European Market Coupling Company), som er blevet udsat flere gange, blev iværksat i september måned, blot for hurtigt derefter at blive lukket ned igen. Nord Pool og EMCC var nødt til igen at gå væk fra markedskoblingen, fordi der var store regionale forskelle på, hvorledes man håndterede begrænsninger. Det forventes, at markedskoblingen igen kommer i gang i løbet af 1. kvartal Handelsafdelingen Ved indgangen af 2008 skete der en parallelforskydning opad af spotpriserne i Norden. Dette skete på grund af øgede omkostninger ved at udlede CO 2. Prisen på CO 2 -udledning havde nærmet sig nul i 2007, og ved årsskiftet flyttede priserne i de kulbaserede prisområder sig, så de svarede til producenternes stigende omkostninger ved CO 2 -udledning i det nye år. Som nævnt tidligere var spotpriserne i 2008 påvirket af enorme udsving i olie- og kulpriser og dermed i marginalomkostningen på elproduktion. Stigningen i marginalomkostninger kom i to bølger, henholdsvis i april og juni, hvorefter priserne igen faldt kraftigt i juli. Spotpriserne i Danmark, Sverige og Finland samt på kontinentet fulgte denne udvikling. 14 Årsrapport 2008

15 Ledelsesberetning Det nye kabel mellem Norge og Holland, NorNed, blev i 2008 tilkoblet nettet. Kablet startede med prøvedrift fra den 6. maj og blev endelig indviet den 11. september. Det nye kabel har en kapacitet på 700 MW, og det betyder, at der her er kommet endnu en grænse at handle på. Oftest er flowet på kablet fra den vandbaserede elproduktion i Norge til den hovedsagligt gasbaserede elproduktion i Holland. Dog kan det specielt i morgentimerne ske, at flowet løber fra Holland til Norge. Kabelhavarier hører desværre mere til reglen end undtagelsen i Norden, hvor de også i 2008 havde en stor betydning for forskellene mellem de nordiske prisområder. Kablet fra Norge til Holland, der skulle have været i drift pr. 1. januar kom først i drift i maj, og kablet mellem DK1 og Norge kørte på halv kapacitet indtil starten af juli. Disse begrænsninger i Norges eksportkapacitet hjalp til, at Norge i en periode med et højt niveau af ukontrolleret waterflow fik ekstremt lave priser i perioden april-juli. På grund af det høje waterflow var der stort nok udbud i Norge til at presse systemprisen ned, således at Sverige, DK1, DK2 og Finland blev leveret væsentligt over systemprisen. Efter kablet mellem Norge og Danmark var tilbage på fuld kapacitet, nærmede områdepriserne i systemet sig hinanden i en periode, indtil problemer ved den svenske transformerstation Strömma igen gav højere priser på DK1 og DK2 i august og starten af september, fordi transmissionskapaciteten fra Sverige forsvandt i perioden. Den 29. september blev der introduceret markedskobling mellem Danmark og Tyskland. Den algoritme, der skulle bestemme priser og flow var dog behæftet med fejl, og der opstod på den første dag en situation, hvor strømmen flød mod Tyskland, selvom priserne var højere i Danmark. En situation som markedskoblingen netop skulle umuliggøre. Markedskoblingen kørte indtil den 9. oktober, hvor det tyske prisområde Kontek og dagsauktionen på den dansktyske grænse blev genindført. I årets sidste måneder blev alle områder med undtagelse af DK2 leveret relativt tæt på hinanden. Den høje DK2-levering skyldes, at en række svenske atomkraftværker var ude af drift i perioden. For at opretholde forsyningssikkerheden i Sydsverige valgte Svenska Kraftnät at reducere transmissionskapaciteten til DK2. Derfor blev peak-timerne på DK2 leveret på niveau med Tyskland i størstedelen af november og december. Årsrapport

16 Ledelsesberetning Handelsafdelingen har også igennem 2008 været Market Maker på CFDerne på DK1 og DK2 og har på sædvanlig vis givet alle interne modparter mulighed for at handle til markedskonforme priser direkte på Nord Pool. Samarbejdet med kundebordet og Energi Danmark Forvaltning er forløbet perfekt i det forgangne år, hvilket er af afgørende betydning for Energi Danmark koncernens samlede indtjening. Handelsafdelingen er fortsat en aktiv prisstiller i engrosmarkedet via Handelsgruppen Danmark, hvor likviditeten desværre er faldet en del pga. af færre aktører i markedet. Afdelingen har også i 2008 haft stor fokus på Cross-border trading på det europæiske kontinent, der er en forudsætning for en optimal risikohåndtering for Energi Danmark. Dette skal ses i sammenhæng med den daglige prisfastsættelse af CFDerne på DK1 og DK2, hvor Energi Danmark fortsat sikrer markedet den fornødne likviditet som Market Maker. En øget fokusering på olie-, gas- og kulmarkederne har i 2008 bidraget til en øget kompetence inden for disse meget volatile markeder, hvor sammenhængen mellem udviklingen i de marginale produktionsomkostninger og elpriserne er blevet helt tydelige i Afdeling for Analyse og Modeludvikling Afdeling for Analyse og Modeludvikling har som opgave at bistå resten af koncernen, dels med analyser af de eksisterende udviklinger, hhv. forudsigelse af de fremtidige udviklinger inden for Energi Danmarks interesseområder, dels med rådgivning og fremstilling af hjælpeværktøjer baseret på disse analyser og forudsigelser. Afdelingens arbejde tager udgangspunkt i omfattende viden om energisektorens fundamentale sammenhænge. Denne viden bliver anvendt i et stadig større antal matematiske modeller og udnytter afdelingens kernekompetencer inden for matematisk finansiering, data mining, analytiske såvel som numeriske løsningsmetoder og programmering. I 2008 har afdelingen fremstillet nye værktøjer til blandt andet risikostyring, porteføljestyring og forudsigelse af spot- og terminspriser og forbedret eksisterende modeller inden for en række områder. Hertil er kommet helt nye opgaver i forbindelse med Energi Danmarks indtræden på vindmøllemarkedet, herunder specielt forudsigelse af vindmølleparkens produktion. Til dette formål varetager afdelingen dels en eksternt udviklet vindmodel, dels har den udviklet sin egen vindmodel. Endvidere overtog afdelingen i 2008 redaktionen af Energi Danmarks ugentlige nyhedsbrev Fokus. Salg til erhvervskunder Salget i 2008 har været lige så atypisk, som prisudviklingen har været. Mange kunder har haft meget svært ved at gennemskue de kraftige prisstigninger midt på året, og flere har været nødsaget til at afdække på meget høje niveauer. Det kraftige fald i slutningen af året tilgodeså de mange aktører, der turde afvente den voldsomme situation og kun havde indgået en spot-aftale med mulighed for på et senere tidspunkt at prissikre leverancen for 2009 på fornuftige niveauer. Energi Danmark har i løbet af året haft stor fokus på rådgivning, hvor problematikken omkring de offentlige forpligtelser (PSO) inddrages. Rådgivningen om produktsammensætningen tager højde for denne problematik. Problemstillingen omkring PSO-tilskud er med prisfaldene i slutningen af året yderst aktuel, da tilskudsgrænsen på 415,98 DKK/MWh er passeret, og prisniveauet ligger lavere. 16 Årsrapport 2008

17 Ledelsesberetning Det lave spot-niveau giver PSO-afgifter, der stiger væsentligt. Stigningen svarer til halvdelen af prisfaldet fra 415,98 til den aktuelle månedlige spotpris. Energi Danmark Pulje Energi Danmark Pulje blev igen i 2008 det bedst sælgende produkt, og resultatet for 2009 blev tilfredsstillende. Med de voldsomme udsving, der har været i løbet af de sidste tre år, har tankegangen bagved Pulje-konceptet igen vist sit værd. Det altafgørende har været risikospredning ved løbende indkøb. Pulje er et alternativ til en Fast Pris, hvor man i modsætning til Pulje vælger at prisfastsætte på en bestemt dag. Puljeresultatet har for Vestdanmark svinget mellem 393,50 DKK/MWh og 524,25 DKK/ MWh, mens udsvingene for Østdanmark lå mellem 398,00 DKK/MWh og 540,25 DKK/MWh. Grøn Strøm Grøn Strøm eller såkaldt CO 2 -fri strøm er et produkt, som i de senere år har fået øget opmærksomhed. Energi Danmark tilbyder Grøn Strøm med det formål at reducere CO 2 -udslippet og dermed den globale opvarmning. Energi Danmark har i mange år haft Grøn Strøm som et af sine vigtigste produkter, og efterspørgslen efter den CO 2 -neutrale strøm er vokset gennem årene. Alle kunder hos Energi Danmark har mulighed for at købe Grøn Strøm produceret på enten vandkraft fra Norge eller vindenergi fra danske vindmøller. Hvis man som kunde vælger at købe Grøn Strøm, sikrer man sig en CO 2 -fri leverance af energi. Det skal dog understreges, at der ikke bliver produceret mere miljøvenlig strøm ved, at kunder køber Grøn Strøm hos Energi Danmark. Men på længere sigt vil købet af den CO 2 -frie strøm gøre det mere attraktivt at producere miljøvenlig energi, og dermed vil andelen af produceret Grøn Strøm på lang sigt stige. Alle Energi Danmarks kunder har mulighed for at vise aktiv stillingtagen i forhold til miljøet ved at få energiforbruget helt eller delvist dækket af Grøn Strøm. Den miljøvenlige strøms oprindelse bliver dokumenteret gennem såkaldte oprindelsesgarantier. Disse oprindelsesgarantier bliver udstedt og håndteret i henhold til Energinet.dk s retningslinjer. I årene fremover kommer Grøn Strøm sandsynligvis til at blive et endnu mere efterspurgt produkt hos de miljøbevidste forbrugere. Energi Danmark støtter tiltagene til at fremme væksten i produktionen af vedvarende energi ved at have Grøn Strøm som et centralt produkt til vores kunder. Vindenergi Energi Danmark blev balanceansvarlige for de første vindmøller pr. 1. oktober 2008, og siden er kundeklientellet vokset mærkbart. I takt med de stigende elpriser hen over sommeren 2008, havde vindmølleejerne mulighed for at prissikre deres vindproduktion hos Energi Danmark på et niveau, der var væsentligt over deres alternative afregningsmuligheder hos Energinet.dk. Hidtil er vindmøller, som er under 10 år gamle, sikret en høj afregningspris i et begrænset antal fuldlasttimer fra det tidspunkt, vindmøllen er koblet på elnettet. Herefter er vindmøllen sikret en fast afregningspris på 43 øre/kwh hos Energinet.dk, indtil møllen bliver 10 år. Energi Danmark tilbyder som sit væsentligste produkt til vindmøllekunderne en fastprissikring af deres vindmøllestrøm fratrukket balanceomkostninger og diverse tariffer til Energinet.dk og Nord Pool. Vindmølleejerne har mulighed for at lave aftaler med Energi Danmark varende fra 1 måned og i op til 10 år. Gennem første Årsrapport

18 Ledelsesberetning halvdel af 2008 var elprisen opadgående, og den toppede hen over sommeren. I den periode kunne Energi Danmark tilbyde vindmøllekunder en fast nettoafregningspris på over 50 øre/kwh. Det gjorde det attraktivt for vindmølleejerne at lave fastprisaftaler, der sikrede dem en afregningspris væsentligt over deres alternative muligheder. Prisudviklingen og vores attraktive produkter medførte, at Energi Danmark fik en lang række nye kunder i denne periode. Den service og de muligheder, Energi Danmark tilbyder som balanceansvarlig på vindmølleområdet, er blandt andet individuelle priser, ingen indmeldelsesgebyrer og nettoafregningspriser. Har kunden yderligere ønsker vedrørende produkter eller andre ydelser, efterkommer Energi Danmark også disse så vidt muligt. Herudover servicerer Energi Danmark eksisterende og potentielle kunder med daglige prisindikationer, hvor kunderne løbende har mulighed for at følge med i pris- og markedsudviklingen på vindmøllemarkedet. Markedsføringsaktiviteter I 2008 har Energi Danmark fortsat støttet sporten og samtidig fået synliggjort logoet over for nuværende og mulige kunder. Ved EM-håndboldkampene for herrelandsholdet har logoet prydet de store bandereklamer, og da kampene har været tv-transmitterede er de nået ud til en bred skare. Køb af vindmøllestrøm har været en af virksomhedens nye forretningsområder i 2008, og derfor er dette område blevet markedsført i både de store landsdækkende aviser og i lokale medier. Ud over de traditionelle annoncer i aviser og magasiner fokuserer Energi Danmark desuden i fremtiden på øget markedsføring via og internettet. I 2008 er der taget tiltag til at lancere en ny udgave af den ugentlige nyhedsmail, som i sammenhæng med nyhedsbrevet Fokus forhåbentlig vil give endnu flere lyst til at modtage nyheder fra Energi Danmark. Produktion og balance Året 2008 må karakteriseres som et meget turbulent år for de decentrale producenter, hvor brændsels- og elpriser i løbet af sommeren og det tidlige efterår steg voldsomt for derefter sammen med den øvrige verdensøkonomi at kollapse i kraftige prisfald mod slutningen af året. På kundedagen blev de decentrale producenter introduceret til det nye produktions indmeldingssoftware, der blev indført med udgangen af maj måned Det nye indmeldingssoftware, som kan ses på billedet, tager hånd om de decentrale producenters daglige planlægning af elproduktion og håndterer automatisk de efterhånden mange aktiveringer i regulerkraftmarkedet. Energi Danmark er således den eneste uafhængige produktionsbalanceansvarlige, der dagligt er aktiv med både opreguleringspuljer og nedreguleringspuljer i både Vest- og Østdanmark. Med den store finansielle optur og nedtur i løbet af 2008 havde de decentrale producenter mulighed for at sikre pengestrøm gennem finansielle handler. Mod 18 Årsrapport 2008

19 Ledelsesberetning slutningen af året faldt markedsprisen på el til et niveau, der berettiger elproducenter til støtte fra Energinet.dk. Prisfaldet i elmarkedet er også slået igennem på forwardkontakterne for 2009 og Dette har gjort det muligt for afdelingen at lave finansielle sikringer af kundernes støttebeløb og derved har PBA-afdelingen kunnet sikre en stabil pengestrøm hos såvel kunder som internt i afdelingen. PBA-afdelingen har i 2008 bidraget med en stor omsætning og var for første gang tæt på at omsætte for 1 TWh. Behovet for sikring af produktion og grundbeløb er stærkt stigende, og hovedparten af afdækninger sker ved hjælp af standardprodukterne Base og Peak på månedsbasis, hvor producenterne får mulighed for at optimere deres indtjening. Med fokus på kundernes marginalomkostninger, produktion og grundbeløb vil Energi Danmark i det kommende år introducere kundetilpassede optioner som en yderlig mulighed for denne kundegruppe. det ser ud nu, først implementere reglerne 1. april De forskellige gebyrer, der er indført i forbindelse med de nye regler, ser således ud: Nye variable omkostninger: Gebyr på ubalancer Gebyr på forbrug Gebyr på produktion 1,0 kr/mwh 0,6 kr/mwh 0,3 kr/mwh Intentionen med gebyrerne er overordnet set, at de skal være med til at finansiere Energinet.dk s udgifter til indkøb af reserver. Energinet.dk ønsker, at en større del af omkostningerne til reserver væltes over på de aktører, der giver anledning til omkostningerne. I Energitilsynets afgørelse Energinet. dk s anmeldelse af balancegebyrer for 2009 understreges det, at gebyrerne ikke vil føre til overdækning, da systemtariffen i 2009 skal reduceres tilsvarende. Enprismodel På nordisk niveau er der et generelt politisk ønske om at få harmoniseret de nordiske elmarkeder for derigennem at skabe gennemsigtighed og få et fælles, velfungerende nordisk elmarked. Målet er, at den øgede konkurrence ultimativt vil komme slutforbrugerne til gode gennem lavere priser. Fra 2009 indføres der i det store hele en ensartet nordisk afregning af både produktions- og forbrugsbalancen. Der bliver indført tilsvarende ensartede volumenafgifter på forbrug, produktion og ubalancer, og de balanceansvarliges faste omkostninger sænkes. Derudover ændres den måde, hvorpå de forbrugsbalanceansvarlige bliver afregnet for deres ubalancer. Reglerne er implementeret i Sverige, Finland og Danmark. I Norge er implementeringen af de nye regler dog udskudt, og Norge vil, som I den forbindelse er det dog værd at bemærke, at der er sket en stigning i systemtariffen for 1. kvartal 2009: Systemtarif Vest Øst 1. kvartal kvartal ,90 øre/kwh 2,20 øre/kwh 3,00 øre/kwh 2,10 øre/kwh Vedrørende den nye enprismodel er den nye måde, hvorpå forbrugsubalancer skal opkræves og afregnes umiddelbart den væsentligste ændring for Energi Danmark. Under de gamle regler blev de forbrugsbalanceansvarlige afregnet på baggrund af toprismodellen. Med denne model blev forbrugsubalancer afregnet til en bestemt pris afhængig af, om ubalancen var i samme retning som systemubalancen eller ej. Årsrapport

20 Ledelsesberetning Forskellen mellem de to afregningsmetoder kan forklares således: Hvis ubalancen under toprismodellen var i samme retning som systemets samlede ubalance og dermed bidrog til den samlede systemubalance, blev den afregnet til områdets regulerkraftpris. Hvis ubalancen derimod var i modsatte retning af systemubalancen blev den afregnet til spotprisen. Med denne metode til afregning af ubalancer blev Energi Danmark straffet, når forbrugsubalancen var i samme retning som systemets ubalance, men ikke belønnet når Energi Danmarks ubalance var i modsatte retning af systemets ubalance og dermed hjalp systemet. Under den nye enprismodel afregnes alle ubalancer til regulerkraftprisen. Det betyder, at Energi Danmark i de situationer, hvor ubalancen er i samme retning som systemets ubalance, afregnes som før. Men de situationer, hvor ubalancen er i modsatte retning af systemets ubalance, og Energi Danmark dermed hjælper systemet, afregnes der nu til regulerkraftprisen. I disse situationer kan Energi Danmark altså tjene på ubalancen ved f.eks. at have en positiv ubalance i timer, hvor der er opregulering i systemet. For Energi Danmark er principperne i tiltagene overvejende positive, da harmoniseringen er et rigtigt skridt på vej mod et velfungerende marked med fri og rigtig prisdannelse. Selvom de balanceansvarlige i de nordiske lande afregnes efter de samme regler og har de samme typer faste og variable omkostninger, er der dog et godt stykke vej, før elmarkedet i Norden er fuldt ud harmoniseret. Regler og procedurer er stadig forskellige landene imellem, og vigtigst af alt er der stadig begrænsninger i transmissionskapaciteterne områderne imellem. Der er nogle forskellige risici som følge af den øgede nordiske harmonisering og den nye enprismodel. Ændringerne vil alt andet lige sænke Energi Danmarks balanceomkostninger. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at de nye regler vil/kan påvirke hele markedsstrukturen og betyde både nye muligheder og trusler for Energi Danmark. Energi Danmark vil af flere grunde opleve øget konkurrence på markedet som forbrugsbalanceansvarlig. De lavere faste omkostninger sænker indgangsbarriererne til markedet, den øgede harmonisering øger gennemsigtigheden på hele det nordiske marked. Dermed vil muligheden for at kunne tjene på ubalancer kunne tiltrække nye spekulative aktører til markedet for forbrugsbalancer. Da de forbrugsbalanceansvarliges omkostninger ved at være i ubalance reduceres under de nye regler, kan man frygte, at kvaliteten af aktørernes prognoser også falder. Små aktørers incitament til at agere ud fra præcise forbrugsprognoser er mindre, da disse ikke har nogen reel påvirkning på den samlede systemubalance. Derfor vil aktøren, selv med dårlige prognoser, i princippet kunne være på den rigtige side af markedet ca. halvdelen af tiden. Dette kan føre til mindre troværdig prisdannelse på Nord Pool, øget regulerkraft volume og stigende regulerkraftudgifter, og det betyder større økonomisk risiko for aktørerne på markedet. Da der til stadighed er perioder med begrænset transmissionskapacitet mellem de nordiske områder, hvor både spot og reguleringspriser bestemmes relativt lokalt, er præcision i Energi Danmarks forbrugsprognoser dog stadig meget vigtig. I situationer med begrænsninger i importog eksportkapacitet kan Energi Danmark i egenskab af sin størrelse have en reel påvirkning på prissætningen, systemubalancen og regulerkraftforbruget på de danske delområder. 20 Årsrapport 2008

21 Ledelsesberetning Upræcise prognoser fra Energi Danmark vil i disse perioder kunne bestemme retningen af systemets ubalance, og Energi Danmarks ubalance vil i denne situation automatisk være i samme retning som systemets med ekstra omkostninger til følge. Generelt er det muligt, at Energi Danmark på baggrund af den nye enprismodel til afregning af forbrugsubalancer vil komme til at se spekulative aktører, der melder forbrug ind med det ene formål at tjene penge på ubalancen. Andre aktører vil melde ind på baggrund af dårligere prognoser. Hvis der i denne type situationer samtidig er begrænset transmissionskapacitet mellem de nordiske områder, kan det danske elmarked komme til at opleve timer med utroværdige priser og enorme variationer i både regulerkraftmængder og -priser. Derfor kan den umiddelbare reduktion af balanceomkostningerne, som Energi Danmark vil opleve, ikke ses isoleret. Ændringerne i markedsstrukturen, som de nye regler vil medføre, kommer til at stille større krav og vil betyde nye udgifter for Energi Danmark. Energi Danmark Online Energi Danmarks hjemmeside har igen i 2008 været den foretrukne side for mange af kunderne, når de skal indhente forskellige finansielle oplysninger. Fra hjemmesiden har kunderne via Energi Danmark Online adgang til deres egne oplysninger. Kunden har mulighed for at se egne stamoplysninger, se regninger og danne specifikation af disse samt se forbrugsdata og lave analyser af disse. It-sikkerhed Energi Danmark har en strategi om at åbne vore systemer for kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere samtidig med at medarbejderne har adgang til viden, både internt men også via internettet. Dette er, hvad medarbejdere og samarbejdspartnere kan forvente af Energi Danmarks it-systemer, samtidig med at sikkerhed for identifikation og tilgængelighed er i top. Hos Energi Danmark er både ønsket og målet adgang overalt. Det skal være muligt at dele information uden samtidig at frygte at blive hacket, bestjålet eller på anden måde kompromitteret. Denne balancegang mellem at åbne op for sine informationer og systemer og den medfølgende øgede sikkerhedsrisiko har stor fokus i beslutninger og teknologivalg hos Energi Danmark. Derfor er det en væsentlig del af itsikkerhedsstrategien. I Energi Danmarks it-sikkerhedsstrategi er de væsentligste fokusområder: Fysisk sikkerhed Kontrol af adgang til netværk, systemer og data Styring af drift (herunder oppetid) Tilgængelighed Beredskabsplanlægning Overholdelse af relevant og gældende lovgivning Holdningsbearbejdning og træning af medarbejdere Overordnede retningslinjer (direktion, bestyrelse) Årsrapport

22 Ledelsesberetning Energi Danmark mener, at løsningen ligger i tillid en tillid til, at der kan laves it-systemer, teknologier, processer og instrukser, der altid er sikre. Dermed kan vore medarbejdere, kunder, leverandører m.fl. med sikkerhed forvente, at den anvendte teknologi sikrer data, informationer og deres identitet. Et væsentligt mål i it-strategien er at sikre, at it-området og nye teknologier skaber værdi for virksomheden, samtidig med at der ikke indgås kompromiser på fokusområderne. Hos Energi Danmark er denne strategi tænkt ind i alle it-systemer, og derfor kan vi dele informationer med vore samarbejdspartnere uden frygt for sikkerheden. Eksempler på adgang til informationer kombineret med høj it-sikkerhed: samme værktøjer på samtlige markeder (prisområder), hvor koncernen er til stede. Således er de enkelte datterselskabers hjemmesider bygget op over samme grundlæggende model som Energi Danmarks. Forretningsmodellen består derudover af en fælles koncernplatform (it-systemer, analyse, produktudvikling, kommunikation, kredit- og risikostyringssystemer, økonomistyringssystemer og personaleudvikling), samt af ambitionen om at udvikle stærke enheder / brands med hver deres unikke kendetegn. Derved styrkes evnen til effektivt og rationelt at drive energihandelsvirksomhed på tværs af landegrænserne i det nordiske marked. På Energi Danmarks hjemmeside kan kunderne logge sig på og gennemføre handler hele vejen fra tilbud til accept Hjemmesiden kører på redundante servere med fail-over Kunderne har ud over den tildelte pinkode også mulighed for at anvende digital signatur for identifikation For at gøre oppetiden og tilgængeligheden til it-support maksimal har Energi Danmark valgt at outsource driften og overvågningen sine produktions servere herunder også backup af data Derfor overvåges vore it-systemer døgnet rundt, og tilgængeligheden til eksempelvis systemer relateret til produktionsbalanceansvaret er altid kørende Fremover vil nye tiltag på it-sikkerhedsområdet være risikoanalyser på nye forretningsområder og deraf følgende beredskabsplaner. Energi Danmark vil desuden undersøge, om der skal introduceres en it-sikkerhedsstandard, samt hvilken standard der passer bedst. Energi Danmark koncernen anvender de Energi Danmark Forvaltning A/S Selskabet har ultimo 2008 ændret hovednavn fra Elektra A/S til Energi Danmark Forvaltning A/S. Energi Danmark Forvaltning havde i 2008 en tilfredsstillende udvikling på det helt primære forretningsområde porteføljeforvaltning. Med et resultat før skat på 14,8 mio. kr. og et resultat efter skat på 11,1 mio. kr., overstiger det realiserede resultat før skat årets forventede resultat på 14,0 mio. kr. med knap 1 mio. kr. I forhold til tidligere år, hvor indtjeningen blev suppleret af en strategisk eksponering inden for udvalgte risikoområder i kraftmarkedet, har Energi Danmark Forvaltning siden starten af 2007 alene fokuseret på at varetage kundeinteresser og rådgivning inden for porteføljeforvaltning. 22 Årsrapport 2008

23 Ledelsesberetning Selskabet ønsker som udgangspunkt ikke fremover nogen form for egne beholdninger og dermed risikoeksponering i bøgerne. De seneste to år er Energi Danmark Forvaltnings risici dermed reduceret markant. Selskabets omsætning er i forhold til 2007 faldet drastisk. Dette skyldes alene det faktum, at samtlige selskabets kunder med fysisk spotlevering ved indgangen til 2008 blev overført til Energi Danmark som følge af den nye risikopolitik. Siden 1. januar 2008 har selskabet således alene haft karakter af at være en finansiel virksomhed, der udelukkende opererer på de finansielle markeder. I årene efter fusionen den 1. januar 2005, hvor Energi Danmark Forvaltning blev et 100 % ejet datterselskab af Energi Danmark, har selskabet befæstet sin position som en af de væsentligste aktører inden for porteføljeforvaltning på energiområdet i Danmark. Selskabet har endvidere formået at udbygge sit geografiske forretnings område til hele Skandinavien i samarbejde med Energi Försäljning Sverige. og det er endda blevet til en væsentlig fremgang. Elmarkedet i Sverige er blevet udsat for mange nye prøvelser med blandt andet meget høje priser i flere områder. Gennemsnitsprisen på CFD i Sverige i 2008 har ligget på over 60 SEK/MWh. Det er en ekstra udgift, som overstiger marginalerne i elforretningen, hvis prisområdet ikke bliver håndteret på den rette måde. Energi Försäljning Sverige har været godt forberedte på denne situation og har derfor fuldt ud bevaret sin indtjeningsevne. Det er blandt andet Energi Danmarks analyseafdelings fortjeneste, da den har meget fokus på de forskellige prisområder i Norden. Også i Sverige afspejler de store ændringer i verdensøkonomien sig i elmarkedet. For det første er alle priser på elhandelspladsen noteret i EUR. Da den svenske krone i efteråret var på sit svageste, svarede det til en devaluering på næsten 20 %. Ved en sammenligning mellem februar 2009 og februar 2008 er den svenske krone 12 % svagere i starten af Det medfører, at Sverige fortsat er nødt til at have en højere elpris end resten af Norden. Energi Försäljning Sverige AB Succesen fortsætter for Energi Danmarks datterselskab Energi Försäljning Sverige: Omsætningen mv. blev i 2008 fordoblet til 172,7 mio. SEK sammenlignet med en omsætning på 84,3 mio. SEK i Overskuddet før skat blev øget med over 300 % fra 2,6 mio. SEK i det første regnskabsår 2007 til 7,7 mio. SEK i Energi Försäljning Sverige har nu aftaler om levering af el til næsten målesteder. Det er lykkedes selskabet at undgå alle de faldgruber, der har været i det turbulente 2008, Elprisernes fald i løbet af det seneste halve år er bremset i januar Men der er stadig mange faktorer, som kan presse elprisen endnu et stykke ned. Markedet for elcertifikater har været volatilt, men det har dog ikke været helt så dramatisk som på Nord Pool. Energi Försäljning Sverige har en velfungerende risikohåndtering, som har skabt et overskud, der har fordoblet marginalen på handelen med elcertifikater og samtidig håndteret risici på en fornuftig måde har vist, at Energi Försäljnings Sveriges målrettethed mod at få private og offentlige virksomheder som kunder har været helt rigtig. Efterspørgslen er Årsrapport