PLAN 2002 SKOLER I FORANDRING SKOLER I FORANKRING INDHOLD I PROCES DE FYSISKE FAKTA OG UNDERVISNING OG FRITID RAMMER FORUDSÆTNINGER

Transkript

1 DE FYSISKE RAMMER PROCES INDHOLD I UNDERVISNING OG FRITID PLAN 2002 SKOLER I FORANDRING SKOLER I FORANKRING FAKTA OG FORUDSÆTNINGER

2 INDLEDNING Plan 2002 Skoler i forandring Skoler i forankring udgør det politiske grundlag for den fortsatte udvikling og udbygning. Den reviderede plan bliver hvert år behandlet politisk i forlængelse af budgetvedtagelsen for det kommende år. Planen beskriver overordnet, hvordan fremtidens folkeskole i Gentofte Kommune ser ud. Den egentlige konkretisering vil ske i de enkelte distrikter gennem udviklings- og udbygningsprojekter. Planen indeholder 1. Indhold i undervisning og fritid 2. Proces 3. De fysiske rammer 4. Fakta og forudsætninger Planarbejdet For hvert år er der udarbejdet et arbejdsgrundlag i form af en plan for det pågældende år. I 1999 var der fokus på analyse og dialog omkring fremtidens folkeskole i Gentofte Kommune. I 2000 var der fokus på udvikling og byggeri i de tre første distrikter; Gentofte Maglegård og Tjørnegård samt på Hellerup. I 2001 var fokus på en bredere dialog og byggeri med brugerne i alle 11 distrikter samt opsamling af erfaringer fra udvikling og byggeri. Indholdsdelen beskriver den retning skoleudviklings- og udbygningsprojektet efter kommunalbestyrelsens beslutning udvikler sig i. Det er her børnenes udvikling perspektiveres. Processen er en væsentlig forudsætning for ejerskab til udviklingen. Afsnittet begrunder dette og beskriver, hvordan processen omkring udvikling og udbygning forløber. Løsning af de midlertidige kapacitetsbehov indgår i processerne. De fysiske rammer er de bygningsmæssige resultater af udviklingsprocesserne og afspejler og understøtter de pædagogiske og organisatoriske udviklingsprocesser. Afsnittet beskriver de foreløbige om- og udbygninger og ridser intentionerne for de kommende distrikter op. Fakta og forudsætninger beskriver prognoser og de bygningsmæssige forudsætninger for udviklings- og udbygningsprojektet. Da den nyvalgte kommunalbestyrelse er tiltrådt 1. januar 2002 og der i starten af 2002 vælges skolebestyrelser indeholder Plan 2002 skoler i forandring skoler i forankring også et kort tilbageblik i beslutningsprocessen og oversigt over aktører i distrikterne. På bagsiden af Plan 2002 Skoler i forandring Skoler i forankring findes en oversigt over aktiviteter i de enkelte distrikter i

3 INDHOLD I UNDERVISNING OG FRITID VISIONEN Udviklingen af indholdet i skole og fritid tager udgangspunkt i Folkeskoleloven og Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Den overordnede vision er at skabe et fremsynet skolevæsen, der har børnene i centrum, så de lærer mere, samtidig med at det enkelte barns sociale færdigheder bliver styrket, så barnet evner at indgå i sammenhænge med andre børn og voksne. Det er et afgørende mål, at elevernes faglige niveau fortsat bliver højere - samtidig med at børnene har optimale muligheder for faglig fordybelse og personlig udvikling. LÆRING Børn er forskellige. De lærer på forskellige måder og på forskellige tidspunkter. Nogle har det bedst med at lære alene, andre lærer bedst i grupper. Nogle lærer bedst ved at lytte, andre ved at røre eller se. Hovedsagen er, at børnene lærer mere og derfor vil der sideløbende med den klassiske og instruktive undervisning også være strukturerede planlagte forløb og aktiviteter, som det enkelte barn er med til at styre og forme under lærernes supervision og ansvar. Det er et mål, at børnene tilegner sig færdigheder, der gør dem i stand til at indhente og producere ny viden. Læringsmiljøet er inspirerende, og bygningerne understøtter pædagogikken og organiseringen af dagligdagen. ORGANISERING KLASSEN Er undervisningens bærende enhed og giver børnene det primære sociale tilhørsforhold med fællesskab og tryghed som bærende elementer. HJEMKLASSEPRINCIP Alle klasser vil som princip få mulighed for eget hjemklasselokale. Hjemklasselokalet er børnenes fysiske base, som de selv kan præge, og som indrettes til forskellige undervisnings- arbejds- og samværsformer. Hjemklassens funktion og indretning afhænger af elevgruppens alder og den enkelte skole. FAGCENTRE Faglokaler bliver omdannet til fagcentre. Beslægtede fag bliver samlet i tværfaglige inspirerende værksteder, og kan i højere grad bruges til tværfaglige projektorienterede aktiviteter og i fritiden. Udeområder som læringsmiljøer vil blive inddraget i fagcentrene. UNDERVISNING Undervisningen af den enkelte elev tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på det enkelte barns potentiale. Hermed er undervisningsdifferentiering et væsentligt princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Hertil kommer, at elever har forskellig måde at tilegne sig viden på, og at undervisningen bl.a. derfor hensigtsmæssigt kan organiseres på tværs af alder, fag, klasser og klassetrin. FRITIDSORDNING I GFO en (Gentofte Fritidsordning) bliver der lagt vægt på, at børnene er en del af fællesskabet samtidig med, at det enkelte barn har mulighed for at dyrke individuelle interesser som eksempelvis drama, syning, billedkunst eller computerbaserede aktiviteter. Pædagogerne sætter sammen med børnene rammerne for aktiviteterne. GFO erne holder åbent både før og efter skoletid og har en række tilbud og aktiviteter, som børnene kan vælge at deltage i. SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG FRITID Undervisningen og fritiden tilrettelægges ud fra et helhedssyn. Det betyder, at samarbejdet mellem skole og fritid fortsat intensiveres. Ud fra ønsket om at udnytte de fysiske rammer optimalt etableres de bedste muligheder for, at skole og fritid i fællesskab kan anvende de udendørs og indendørs faciliteter. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om det enkelte barn. Et sådant samarbejde er med til at skabe helhed i barnets hverdag og bidrager til 3

4 Medarbejderdialog i Dyssegård distrikt det enkelte barns trivsel. I takt med at skolen arbejder med ændrede læringsbegreber og metoder og distriktets fysiske rammer ændres, udvikles også indholdet og vilkårene for GFO erne. 10. KLASSE 10. klassecenteret giver mulighed for et mere projektorienteret forløb, der tilgodeser den enkeltes behov. Elever fra alle kommunens skoler, der vælger at gå i 10. klasse, samles i et 10. klassecenter på Hellerup Skole i perioden 2002 til I perioden indtil da foregår undervisningen i 10. klasse på nogle enkelte skoler i klasser samlet efter behov og interesser. Helhed i skole og fritid Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om det enkelte barn, og skole og fritid anvender i større omfang de samme fysiske rammer. SPECIALUNDERVISNING Andelen af børn med særlige behov stiger i såvel Gentofte Kommune som i resten af landet. Det er vigtigt, at der er rum for alle børn på skolerne og i institutionerne. Det langsigtede mål er, at de ændrede læringsformer og undervisningsdifferentiering kan nedbringe den procentvise andel af elever med behov for specialundervisning. Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen bearbejder i samarbejde med distrikterne denne udfordring i projektet "Den rummelige Folkeskole". Formålet er at styrke det enkelte barns læring med udgangspunkt i dets egne potentialer og forudsætninger. Medarbejderne bliver tilbudt kompetenceudvikling med henblik på ændrede læringsformer og undervisningsdifferentiering UDDANNELSE Det er hensigten, at alle medarbejdere i Gentofte Kommunes skoledistrikter får mulighed for at gennemgå uddannelsesforløb af 4 5 ugers varighed for at blive yderligere kvalificeret til at undervise i de nye rammer. Hovedvægten i forløbene lægges på at styrke medarbejdernes evne til at skabe læringssituationer, hvor eleverne erfarer, udnytter og udvikler egne ressourcer inden for såvel faglige kompetencer som den personlige og alsidige udvikling. Medarbejderne i Maglegård distriktet har gennemgået et sådant uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet underviseren som proceskonsulent er gennemført i 2001 og har involveret i alt 40 medarbejdere fra de 10 skoledistrikter. 4

5 INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEK- NOLOGI Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) ændrer i disse år måden samfundet tilrettelægger og løser opgaver på. Samtidig påvirker teknologien opgavernes indhold og denne udvikling breder sig til skoleområdet, hvor IKT som for eksempel Internet og digitale nyheds- og multimedier bliver en væsentlig del af undervisningen i børnenes hverdag. I takt med den øgede brug af IKT i undervisningssektoren vil det fordre en udvikling i pædagogikken og udformningen af de fysiske rammer. Det er derfor afgørende, at IKT bliver en naturlig del af udviklingen og ombygningen af Gentofte Kommunes skoler med børnene og distrikterne som hovedaktører. TEKNOLOGI OG HVERDAG Under overskriften Teknologi og hverdag har Skoleudviklings- og udbygningsprojektet igangsat en række udviklingsprojekter, hvor hensigten er at skabe forskellige læringsrum med fokus på at eleverne arbejder med forskellige IKT værktøjer. Formålet er at integrere teknologien i undervisningen, så det giver en ændring i læringsbegrebet, hvor eleverne selv er aktive deltagere. Et af delprojekterne i Teknologi og hverdag har modtaget tilsagn om støtte fra Undervisningsministeriets udviklingsprojekt IT, medier og folkeskolen. Inspirationskilder Gentofte Kommunes 11 skoledistrikter lader sig inspirere af en række pædagogiske teorier. Det betyder, at de om-, ud- og nybyggede distrikter har fået mere varierede fysiske rammer både inde og ude, hvilket giver børnene flere udfoldelsesmuligheder og tager hensyn til de forskellige behov børnene har. IDRÆT I forbindelse med skoleudviklings- og udbygningsprojektet samvurderes behovet for idrætsfaciliteter til skole og fritid. Det er et mål, at faciliteterne udbygges på en måde, der giver en optimal udnyttelse over hele dagen og ugen.i tråd hermed har Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen sat fokus på børns fysiske udvikling med henblik på at udfordre alle børn til mere omfattende fysisk aktivitet såvel i skoletiden som i fritiden. IT projektet Teknologi og hverdag på Eksperimentarium efterår

6 PROCES Ambitionen er at involvere alle brugere aktivt i udformningen af fremtidens skolevæsen i Gentofte Kommune. Det er vigtigt for udviklingen af fremtidens skole at involvere brugerne aktivt i udarbejdelsen af det konkrete indhold i projektet, da det har vist sig, at involveringen af brugerne fra de første byggeprocesser har bidraget væsentligt til den indholdsmæssige side at projektet. Inddragelsen gør at de involverede tager ejerskab til projektet og påvirker det. Differentierede udviklingsaktiviteter De 11 distrikter befinder sig i forskellige faser i forhold til at gennemføre pædagogiske og organisatoriske udviklingsaktiviteter. Skoleudviklings- og udbygningsprojektet vil i det kommende år understøtte distrikternes forskellige behov så aktiviteterne målrettes det enkelte distrikt. Samtidig er det hensigten at der bliver fulgt op på de aktiviteter, der er gennemført eller igangsat i de foregående år, og at erfaringerne bliver forankret i eventuelle nye projekter. Overordnet omhandler udviklingsaktiviteterne i alle distrikter de fysiske rammer, videreuddannelse af medarbejdere, udvikling på tværs af distrikterne, integration af informations- og kommunikationsteknologi samt organisation og pædagogik. MIDLERTIDIG KAPACITET Der gennemføres delprojekter, der har til formål at afhjælpe akutte kapacitetsbehov i distrikterne med midlertidige løsninger indtil byggeprojekterne er gennemført. Det drejer sig om følgende distrikter: Forsiden til det værdibaserede program for Dyssegård distrikt, overbliksdelen Værdibaseret program Et værdibaseret program beskriver de værdier for pædagogik og organisering af undervisningen og fritiden, der skal kendetegne hverdagen i det enkelte distrikt. Programmet er udgangspunktet for, hvordan de fysiske rammer bliver udformet og er således et arbejdsredskab for alle dem, der arbejder med at udvikle og bygge i det pågældende distrikt. Programmet bliver udarbejdet af forældre, børn, ledelser og medarbejdere og består ligeledes af en Teknikdel, som formulerer de tekniske krav til om- og udbygning, der ligger fast på tidspunktet for aflevering af det værdibaserede program. De værdibaserede programmer kan findes på under distrikter for henholdsvis Dyssegård og Munkegård. Dyssegård Undervisning i 2002/03 Løsning indarbejdes i byggeriets genhusningsplan. Ordrup Undervisning og fritid i 2002/03 Bakkegård Undervisning og fritid fra 2002/03 Skovgård Undervisning i 2003/04 Fritid fra 2002/03 Skovshoved Undervisning og fritid i 2003/04 6 Løsning i form af udviklingsprojekter eller opstilling af midlertidig pavillon. Lille Tjørnegård Undervisning og fritid i 2002/03 Der er allerede opstillet en pavillon, men det bliver sandsynligvis nødvendigt med en yderligere udvidelse. Midlertidige kapacitetsbehov

7 DE FYSISKE RAMMER Bygningerne planlægges til fleksibel brug, så de kan håndtere det stigende elevtal og senere et faldende elevtal. Bygningerne indrettes mangfoldigt frem for ensartet med henblik på mange forskellige anvendelsesmuligheder blot ved at bevæge sig fra et rum til et andet. MAGLEGÅRD, TJØRNEGÅRD OG GENTOFTE DISTRIKT Maglegård, Gentofte og Tjørnegård er taget i brug efter om- og udbygningen i 2000 og Resultaterne af om- og udbygningerne er på Maglegård og Tjørnegård store hjemområder med tilhørende projekt og grupperum, samt et nyt musik- og drama hus på Maglegård og et nyt indskolingshus på Tjørnegård. På Gentofte er den eksisterende hovedbygning blevet udvidet med to tilbygninger, der skal huse henholdsvis naturfagene og de kreative fag. HELLERUP DISTRIKT I 2001 startede byggeriet af Hellerup Skole på Tuborg Syd. Der er nu lagt tag på skolen, facaderne på råhuset er monteret og installationsarbejdet skrider frem. Der blev afholdt rejsegilde i oktober 2001, og skolen tages i brug ved skoleårets start i august i år. Projektet bliver gennemført i partnering, som er en samarbejdsform baseret på åbenhed og dialog mellem byggeriets parter. Formen lægger op til at entreprenøren bliver inddraget tidligt i processen, og på den måde deltager i budgetfastlæggelsen. Der er indtil nu indskrevet 178 elever ud over de 92, der allerede går på skolen i de midlertidige lokaler på Gersonsvej. Hertil kommer eleverne i 10. klassecenteret forventelig ca. 100 elever. ORGANISERING AF BYGGEPROJEKTERNE Erfaringerne fra byggeriet af Hellerup Skole viser at et partnering samarbejde kan optimere byggeprocesserne, når der fra starten er en tæt dialog mellem bygherre, rådgivere og entreprenør. De forskellige parter kender således hinandens holdninger og kvalifikationer, og den åbne økonomi gør, at parterne i hele processen kan være opmærksomme på det økonomiske niveau i forhold til løsninger og kvalitet. Gentofte Kommune har også i om- og udbygningen af de næste distrikter, Ordrup, Munkegård, Dyssegård og specialskoleområdet Søgård og Lille Tjørnegård, valgt at gennemføre projekterne i partnering. Fra starten er der etableret entrepriseteam, der aktivt indgår i distrikternes arbejde med at udarbejde de værdibaserede programmer. Udsnit af model Hellerup skole 7

8 Distrikt Igangsætning Program og skitser Projekt og byggeri Ibrugtagning Gentofte Maglegård Tjørnegård 1999 Er taget i brug februar 2001 oktober Hellerup 1999 Byggeri er igang 2002 Dyssegård Ordrup april april Munkegård Bakkegård Tranegård Skovgård Skovshoved Specialområdet Søgård og Lille Tjørnegård Overordnede tidsplaner for distrikterne april april april august 2002 juni 2002 september 2003 juni 2003 juni 2004 juni 2004 januar august 2003 august 2003 november 2004 august 2004 august 2005 august 2004 december ORDRUP, MUNKEGÅRD OG DYSSEGÅRD DISTRIKT Munkegård og Dyssegård har i samarbejde med skoleudviklings- og udbygningsprojektet og de entrepriseteam, der forestår byggeriet, udarbejdet de værdibaserede programmer, der danner grundlaget for den pædagogik og organisering, der vil kendetegne distrikterne og som bygningerne formes efter. Ordrup er gået i gang med de indledende processer, der munder ud i formuleringen af det værdibaserede program. SØGÅRDSSKOLEN OG LILLE TJØRNEGÅRD Børne- og Skoleudvalget besluttede i november 2001, at der etableres en specialklasserække med plads til 6 specialklasser og 3 amtsgrupper svarende til elever. Det blev samtidig besluttet, at de nuværende amtsgruppebørn får mulighed for at blive enten på Søgårdsskolen, til de er færdige med skolen, eller at blive overflyttet samlet til den nye specialklasserække, når den bliver etableret. Specialklasserækken bliver en afdeling på en folkeskole. Den videre planlægning vedrørende specialklasserækken indgår i skoleudviklings- og udbygningsprocessen. Søgård og Lille Tjørnegård er som Ordrup gået i gang med de indledende processer, der vil munde ud i formuleringen af de værdibaserede programmer. TANDPLEJE Det er i 2001 vedtaget at indføre en ny struktur i tandplejen. Det betyder, at tandplejens klinikker bliver samlet på 4 distriktsklinikker, som bliver opført ved Gentofte Skole, Maglegårdsskolen, Ordrup Skole og Bakkegårdsskolen. Derudover er det købt en mobil tandklinik, der bruges til undersøgelser af de mindste elever på de skoler, hvor der ikke kommer til at ligge en distriktsklinik. Den nye struktur i tandplejen sikrer en fortsat forbedring og udvikling af det faglige miljø. Den nye struktur vil desuden medvirke yderligere 8

9 Undervisningsdifferentiering Undervisningen bliver tilrettelagt så der er plads til, at børnene er forskellige og har forskellige måder at lære på. Der bliver taget udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og udviklingstrin og undervisningen kan organiseres på tværs af alder, klassetrin og fag. Undervisningen tilgodeser såvel det enkelte barn som hele gruppen, og på den måde lærer børnene mere. På skub.dk findes der litteraturhenvisninger og links til hjemmesider om de forskellige pædagogiske teorier, SKUB projektet er inspireret af. Klik i menuen på INFO og derefter INSPIRATION. til en ensartet behandling og øget kvalitet i tandplejen.i øjeblikket anvendes den mobile enhed til delvis dækning af kapacitetsbehovet i forbindelse med at der løbende nedlægges klinikker i forbindelse med ombygning. Kapaciteten på tandplejens reguleringsklinik skal øges og i den forbindelse undersøges der, om det vil være fordelagtigt at flytte reguleringsklinikken til en anden placering. INVENTAR Inventaret skal tilgodese og understøtte den ændrede pædagogiske og organisatoriske praksis i det enkelte distrikt. De konkrete behov for nye møbler i de om- og udbyggede distrikter er oftest først kendte, når bygningerne er taget i brug. Det betyder, at indkøb af nye møbler bliver koblet til den videre udvikling af distriktet efter ibrugtagningen. Før der eventuelt bliver anskaffet nyt inventar, er der en proces med børn, lærere og pædagoger, hvor inventarets egnethed bliver vurderet ud fra om inventarets funktioner passer til de aktiviteter, der foregår i det pågældende rum. I Gentofte, Maglegård og Tjørnegård distrikter bliver det eksisterende inventar vurderet og via lån og leasing bliver forskellige former for nyt inventar afprøvet, f.eks. skabe til elevernes egne ting. Til Hellerup Skole bliver der i et vist omfang udviklet nye møbeltyper og inventar, der tilpasses skolens udformning og pædagogiske principper. Modelfoto Polfoto 9

10 FAKTA OG FORUDSÆTNIN- GER BEHOV OG KAPACITET Skoleudviklings- og udbygningsprojektet har i 2001 færdiggjort arbejdet med prognosegrundlaget for udbygningsplanlægningen således at skolestrukturen, herunder den samlede kapacitet, kan tilpasses det forventede behov bedst muligt. I den nye prognose er der, ud over befolkningsfremskrivningen, indarbejdet en vurdering af udviklingen i den samlede boligkapacitet. Det betyder, at antallet af nye borgere i Gentofte Kommune er styret af antallet af frigivne boliger (ved fraflytning og død) samt antallet af planlagte nye boliger i kommunen. Den nye model er på lang sigt i stand til at simulere svingninger i befolkningsudviklingen. Prognosens boligafhængighed har endvidere givet mulighed for at forudsige forskelle mellem distrikterne. Med udgangspunkt i befolkningsprognosen er der udarbejdet en elevtalsprognose. Prognosen viser, at antal indskrevne elever i børnehaveklasse topper i skoleåret 2001/02. På grund af de små årgange, der er på de ældste klassetrin, vil det samlede elevtal først toppe, når disse årgange er ude af skolesystemet. I 2009/10 forventes der således et maksimalt niveau på ca elever. Elevtalsprognosen forudsætter et gennemsnit på 23 elever i børnehaveklasserne, og at et fast antal børn fra kommunen (baseret på tidligere års tal) optages på privatskoler. SKOLESTRUKTUR Der er elleve distrikter, hvor Munkegård og Tranegård er to sporede, mens de øvrige skoler er tre sporede, svarende til 310 klasser og en kapacitet på 7440 elever. Prognosen viser, at nogle distrikter får flere klasser end andre. For at opnå en mere ligelig fordeling af klasserne i de kommende år skal det sikres, at der som udgangspunkt dannes tre klasser på 3 spors skolerne og to klasser på 2 spors skolerne. Dette bliver imødekommet ved midlertidige mindre distriktsændringer i forbindelse med indskrivning til børnehaveklasserne og den efterfølgende klassedannelse. I forbindelse med kommunens revision af kommuneplanen tages der stilling til arealreservationen til skoleformål. KAPACITET Den seneste prognoses forventede maksimum svarer til forudsætningen for den nuværende skolestruktur med i alt 310 klasser, som kommunalbestyrelsen har besluttet at udbygge til. Det er en forudsætning, at den samlede kapacitet af hjemklasselokaler er lidt mindre end det maksimum af klasser som elevtalsprognosen forventer. Dette er valgt for at undgå anlægsudgifter til etablering af hjemklasselokaler, der kun vil være behov for i en kort årrække. Det betyder, at skolerne skal indrette og organisere sig, så de i en periode kan rumme en eller to klasser mere end den kapacitet, de udbygges til. Indskrivningen af nye børnehaveklasseelever til skoleåret 2002/03 indikerer et muligt fald i antal elever, der vælger privatskole. Udviklingen følges tæt, og hvis tendensen fortsætter, vil det betyde en stigning i antal elever på kommunens skoler i forhold til den seneste elevtalsprognoses forventninger. På nogle af de ombyggede skoler er den kendte opdeling i klasser under udvikling i retning af organiseringer med for eksempel en årgang samlet i en stor gruppe, der samtidig er opdelt i mindre team. Dette sammenholdt med, at der på de ombyggede skoler typisk er skabt ca. 30 % mere undervisningsareal betyder, at der findes en mulig fleksibilitet for at en årgang på en 3 spors skole kan variere i størrelse fra 60 til 90 elever. 10

11 BYGNINGERNE Ved ud- og ombygning dimensioneres og indrettes skolerne til at kunne rumme 25 elever pr. klasse, således at der er plads til naturlige udsving i elevtallet for den enkelte klasse i forhold til gennemsnittet på 23 for børnehaveklasserne. Dette svarer til et nettoareal på 9,12 kvm pr. elev, eller et bruttoareal på ca. 11 kvm. pr. elev. ØKONOMI Nye aktiviteter og udvidelse af igangværende aktiviteter i Skoleudviklings- og udbygningsprojektet betyder, at budgettet er udvidet undervejs til blandt andet tandpleje og specialskoler. Der er nu afsat i alt 615 mio. kr. i 2002 niveau i perioden frem til Forventet forbrug over årene i 2002 niveau, mio. kr.: Før I alt Investeringsoversigt i Budget Fordeling af rådighedsbeløbet på 615 mio. kr. på aktiviteter: Aktivitet Fordeling Bevilget pr. Rådighedsbeløb Anlægsudgift 10 eksisterende skoledistrikter Anlægsudgift ny skole, Hellerup distrikt incl. Inventar (incl. køb af grund på Tuborgarealet og Villa på Gersonsvej 38) Specialskoleområdet Inventar, udstyr og undervisningsmidler til 10 distrikter Uddannelse Overordnet projektstyring og koordinering Midlertidig genhusning Tandklinikkerne Akut vedligeholdelse I alt ORDFORKLARING Børnene er de børn og unge, som har deres hverdag i det pågældende distrikt. Både i skolen og i GFO en. Forældre er dem, der har børn, der går i skole og GFO nu eller kommer til det i løbet af et par år. Medarbejdere er dem, der er ansat i distriktet: skolen og GFO en. Betegnelsen dækker også over tekniske servicemedarbejdere, sekretærer og vikarer. Ledelsesteamet i det enkelte distrikt består af skole- og GFO ledelsen og er den udfarende kraft i processerne. Skolebestyrelserne består af forældre fra de enkelte distrikter og de har en væsentlig rolle i processerne i distriktet. Samtidig har skolebestyrelsen ansvaret for at inddrage GFO rådet, som er GFO ens forældreråd. Entrepriseteamet er de byggefolk, der skal bygge om og ud i det pågældende distrikt. Entrepriseteamet består af arkitekter, ingeniørrådgivere og entreprenør. Teamet bliver inddraget så tidligt som muligt i forløbet. Proceskoordinatorerne er en række medarbejdere fra forskellige distrikter, der har til opgave at understøtte udviklingsprocesserne i distrikterne. Proceskoordinatorerne bliver inddraget efter distrikternes ønske. Projektmedarbejdere fra Børne- Skole og Fritidsforvaltningen, fra Teknisk Forvaltning og fra Skoleudviklings- og udbygningsprojektet indgår som ressourcepersoner i såvel procesmæssige som byggetekniske sammenhænge. Politikerne er fagudvalgene samt kommunalbestyrelsesmedlemmerne. 11

12 AKTIVITETER I SKOLEUDVIKLINGS- OG UDBYGNINGSPROJEKTET I 2002 Bakkegård formulerer deres værdibaserede program, der skal ligge til grund for ud- og ombygningen af distriktet. Derudover fortsætter de bevilgede udviklingsaktiviteter og der etableres midlertidig kapacitet. I Dyssegård distrikt bliver der udarbejdet dispositionsforslag, ombygningen bliver projekteret og byggeriet påbegyndt. Samtidig fortsætter udviklingsaktiviteterne i forbindelse med byggeriet og der etableres midlertidig kapacitet. Gentofte har fokus på uddannelse af medarbejderne og de bevilgede udviklingsaktiviteter herunder inventaranskaffelser fortsætter. Samtidig bliver der etableret udearealer. Hellerup har fokus på uddannelse af medarbejderne og mens byggeriet bliver færdiggjort bliver der udviklet inventar. Skolen monteres og der etableres IT faciliteter. Der ansættes nye medarbejdere Maglegård fortsætter bevilgede udviklingsaktiviteter. Samtidig bliver der etableret udearealer. Forskellige former for inventar afprøves. Munkegård fortsætter bevilgede udviklingsaktiviteter. Der bliver udarbejdet dispositionsforslag og der arbejdes på håndteringen af fredningen af skolen. I Ordrup distrikt bliver der udarbejdet dispositionsforslag, ombygningen bliver projekteret og byggeriet påbegyndes. De bevilgede udviklingsaktiviteter fortsætter og der arbejdes på at etablere midlertidig kapacitet Skovgård fortsætter bevilgede udviklingsaktiviteter og der arbejdes på at etablere midlertidig kapacitet Skovshoved fortsætter bevilgede udviklingsaktiviteter Tjørnegård har fokus på uddannelse af medarbejderne og IKT projektet Tjørnegård i cyberspace realiseres. Herudover arbejdes der med inventaret. Tranegård formulerer deres værdibaserede program, der skal ligge til grund for ud- og ombygningen af distriktet. Derudover fortsætter de bevilgede udviklingsaktiviteter. Søgård og Lille Tjørnegård formulerer deres værdibaserede program, der skal ligge til grund for ud- og ombygningen af skolerne. Plan 2002 er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2002