Kvalitetssikring på almene vandforsyninger. Naturstyrelsens vejledning Juli 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring på almene vandforsyninger. Naturstyrelsens vejledning Juli 2014"

Transkript

1 Kvalitetssikring på almene vandforsyninger Naturstyrelsens vejledning Juli 2014

2 Titel: Kvalitetssikring på almene vandforsyninger Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2014 ISBN nr Naturstyrelsens vejledning

3 Indhold 1. Indledning Hvad er et ledelsessystem? Synergi mellem kvalitetssikring-, miljø- og energiledelsessystemer Kvalitetssikring Kursus i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne Krav til de små vandforsyninger Krav til de mellemstore vandforsyninger Punkt 1 om kortlægning af vandforsyningen Punkt 2 om kortlægning af arbejdsgange Punkt 3 om risikovurdering og prioritering Punkt 4 om handleplan Punkt 5 om løbende opfølgning og dokumentation Krav til de store vandforsyninger Underretningspligt og tilsynsmyndighedens rolle Brancheorganisationernes arbejde med kvalitetssikring ISO-standarder og certificering Naturstyrelsens vejledning 3

4 Forord Vi er alle dagligt afhængige af rent drikkevand. I Danmark er vi privilegerede, fordi vi i langt det meste af tiden kan åbne for vandhanen og modtage rent og frisk drikkevand. Imidlertid konstateres der fra tid til anden forurening af drikkevandet, ofte i form af mikrobiologisk forurening. Større hændelser, som har været omtalt i de landsdækkende medier i nyere tid, er forureningen af drikkevandet i Køge i 2007 og i København i sommeren En vandforsyning kan mindske risikoen for forurening af drikkevandet gennem indførelse af et kvalitetssikringssystem. Systemet har til formål at sikre, at vandforsyningen løbende vedligeholder sine anlæg og indfører systematiske arbejdsrutiner, hvor fokus i arbejdet med vandet holdes på at forebygge forurening af vandet. Med bekendtgørelse nr. 132 af 8. februar 2013 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg er der fastsat krav til kvalitetssikring på alle almene vandforsyningsanlæg. Formålet med denne vejledning er at skabe større klarhed ved fortolkning af reglerne om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg. Vejledningen er udarbejdet af Naturstyrelsen. En følgegruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD, DS Håndværk & Industri, Dansk Miljøteknologi og Kommunernes Landsforening har været hørt om indholdet undervejs i processen. 4 Naturstyrelsens vejledning

5 1. Indledning Denne vejledning omhandler kvalitetssikring på almene vandforsyninger i Danmark. Formålet med at indføre kvalitetssikring er at mindske risikoen for forurening af drikkevandet og dermed sikre drikkevandskvaliteten. Formålet med vejledningen er at skabe større klarhed ved fortolkning af reglerne om kvalitetssikring på almene vandforsyninger. Reglerne om kvalitetssikring fremgår af bekendtgørelsen om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (kvalitetssikringsbekendtgørelsen 1 ). Med bekendtgørelsen indføres en ledelsesmæssig ramme, der skal sikre systematiske arbejdsrutiner med henblik på at forebygge forurening af drikkevandet på alle almene vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i WHO s Water Safety Plan Manual 2, tilpasset danske forhold. Vejledningen uddyber kravene i kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Vejledningens anvisninger er ikke bindende eller udtømmende. Vejledningen bør derfor ses som et supplerende og uddybende materiale, der skal læses og forstås i sammenhæng med lovgivningen. Eksemplerne i vejledningen er ligeledes alene vejledende og skal benyttes med omtanke. Natur- og Miljøklagenævnet samt domstolene kan i en konkret tvist tilsidesætte ordlyden i eksemplerne. Naturstyrelsen vil evaluere behovet for justering af uddannelsesindsatsen, når bekendtgørelsen om kvalitetssikring har virket i 5 år. Vejledningens målgruppe spænder fra de mindste almene vandforsyninger med kun nogle få forbrugere til de største vandforsyninger, som håndterer mange hundrede tusinde forbrugeres drikkevand. Endvidere er vejledningen henvendt til medarbejdere i kommunerne, der arbejder med tilsyn med vandforsyninger. Endelig kan eksterne folk, som arbejder på eller for vandforsyningerne (f.eks. smedemestre, VVS-installatører, brøndborer, gravemestre o.l.) orientere sig i vejledningen vedrørende kravene til kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg. I vejledningens kapitel 2 beskrives, hvad et ledelsessystem er. Endvidere beskrives synergien mellem kvalitetssikring, miljø- og energiledelse. Kapitel 3 beskriver kvalitetssikring på vandforsyninger og gennemgår systematisk kravene i de enkelte paragraffer i kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Da kravene i bekendtgørelsen er gradueret efter vandforsyningernes størrelse, kan man efter behov læse de afsnit i kapitel 3, der vedrører kravene til éns størrelse af vandforsyning. Kapitel 4 omhandler relevante ISO-standarder og certificering og skal ses som inspiration for de vandforsyninger, som frivilligt ønsker at lade sig certificere. 1 Bekendtgørelse nr. 132 af 8. februar 2013 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg. 2 Water Safety Plan Manual, WHO og IWA, 2009 Naturstyrelsens vejledning 5

6 2. Hvad er et ledelsessystem? Indførelse af et ledelsessystem i en virksomhed, f.eks. i en vandforsyning, betyder, at vandforsyningens ledelse indfører en systematik i måden at drive vandforsyningen med henblik på at opnå bestemte mål. Ledelsen sætter driften i system. Et ledelsessystem med fokus på sikring af drikkevandskvaliteten beskriver således, hvordan en vandforsyning drives, når fokus er på at mindske risikoen for forurening af drikkevandet og dermed sikre drikkevandskvaliteten. Systematikken er ofte bygget op omkring nedenstående elementer: 1. Fastsættelse af mål Hvad er det vandforsyningen vil opnå? 2. Overblik over vandforsyningen Hvad er det for en forsyning, og hvad er dens udfordringer og muligheder i forhold til at nå målet? 3. Handleplan med prioriteret indsats Hvordan vil forsyningen prioritere indsatsen overfor de forskellige udfordringer og hvornår og hvordan gør hvem hvad? 4. Dokumentation Indsatsen dokumenteres, evalueres og eventuelt korrigerende og forebyggende handlinger gennemføres. Gennemgangen af de fire trin er en dynamisk proces, idet systematikken løbende tvinger vandforsyningen til at forbedre sig. Der skal ske en løbende identifikation af udfordringer eller problemer, og når én udfordring er overkommet, kan vandforsyningen gå i gang med den næste. Dette sker i en prioriteret rækkefølge. Måske viser det sig i evalueringen, at den prioriterede rækkefølge af udfordringer eller problemer skal ændres eller der erkendes nye udfordringer, som skal prioriteres. Vandforsyningen dokumenterer og evaluerer løbende sine handlinger f.eks. via egenkontrol, som kan fremvises til det kommunale tilsyn og når derigennem hurtigere og mere effektivt sit mål. 2.1 Synergi mellem kvalitetssikring-, miljø- og energiledelsessystemer I en vandforsyning beskriver et kvalitetssikringssystem, hvordan forsyningen drives, når fokus er på at mindske risikoen for forurening af drikkevandet for der igennem at sikre drikkevandskvaliteten. På samme måde beskriver et miljøledelsessystem, hvordan en vandforsyning drives med henblik på at mindske belastningen af miljøet og tilsvarende beskriver et energiledelsessystem, hvordan vandforsyningen drives ud fra ønsket om at mindske energiforbruget. En række elementer i de tre ledelsessystemer er fælles for alle tre systemer (f.eks. beskrivelse af organisationen, ansvarsforhold, systematikken i dokumentationen o.l.). Ligeledes er selve systematikken i at sætte mål, beskrive eventuelle problemer, prioritere problemerne og lave en handleplan éns for alle tre ledelsessystemer. 6 Naturstyrelsens vejledning

7 Når en vandforsyning indfører kvalitetssikring efter kvalitetssikringsbekendtgørelsen, kan den derfor med fordel overveje samtidig at indføre miljø- og/eller energiledelse eller at indrette sit ledelsessystem på en eventuel senere indførelse af miljø- og/eller energiledelse. Derved undgår forsyningen at skulle igennem den samme beskrivelse af f.eks. organisationen, ansvarsforholdene m.v. tre gange, da dette allerede én gang for alle er beskrevet. Ved at indføre et integreret ledelsessystem, hvor der er plads til de enkelte delsystemer, kan forsyningen udnytte den synergi, der er mellem de tre systemer og forsyningen kan høste effekten af, i én arbejdsgang, at indføre de tre ledelsessystemer samtidigt. Mange vandforsyninger er allerede i dag bevidste om deres energiforbrug og effekter på miljøet. Der indkøbes f.eks. lavenergipærer til vandværket, benyttes lavenergipumper, optimeres på pumpedrift og gennemføres miljørigtige løsninger ved anvendelse og bortskaffelse af slam. Disse vandforsyninger praktiserer allerede miljø- og/eller energiledelse uden måske at have gjort sig det klart, men fordi sund fornuft taler for det. Disse vandforsyninger vil kunne få et endnu bedre overblik over forsyningens energiforbrug og effekt på miljøet ved ud over at indføre kvalitetsledelse også systematisk at indføre miljøledelse eller energiledelse i forsyningen. Det vil samtidig give forsyningen et endnu bedre overblik over forsyningens økonomi og eventuelle besparelsespotentiale og dermed i sidste ende kunne forbedre forsyningens økonomi. Naturstyrelsens vejledning 7

8 3. Kvalitetssikring Fra tid til anden konstateres forurening af drikkevandet, ofte i form af mikrobiologisk forurening. Større hændelser, som har været omtalt i de landsdækkende medier i nyere tid, er forureningen af drikkevandet i Køge i 2007 og i København i sommeren Naturstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har for 2010 og 2011 udarbejdet undersøgelser af de mikrobiologiske drikkevandsforureninger i Danmark 3. En af konklusionerne fra undersøgelserne er, at godt 3 % af vandforsyningerne i både 2010 og 2011 har haft større mikrobiologiske problemer, dvs. en eller flere analyser over grænsen for kogeanbefaling 4. En kogeanbefaling kan gives, hvis der konstateres mikrobiologisk forurening i vandet. En anden konklusion er, at fejl og mangler i relation til indretning og drift kan minimeres, hvis vandforsyningen har større fokus på driften, for eksempel ved brug af ledelsessystemer. Undersøgelserne viser, at i de tilfælde, hvor der peges på en årsag til forureningen, er det oftest rentvandstanken og renoveringsarbejder på vandværket, der anføres som årsag til forureningen. Formålet med at indføre kvalitetssikring i den danske vandforsyning er at indføre systematiske arbejdsrutiner på forsyningerne for der igennem at forebygge forurening af drikkevandet. Herved sikres, at man som vandforsyning får etableret et overblik over sin vandforsyning, hvilken stand, den er i og hvordan man driver den, så man har et grundlag for at prioritere og lave en handleplan for, hvordan og hvornår, der skal sættes ind for at mindske risikoen for forurening. Ved løbende at dokumentere og evaluere sine handlinger sikres en dynamisk proces, hvor man som vandforsyning hele tiden tvinges til at forbedre sig og sikre, at man hele tiden tager fat de steder, det er vigtigst. Med andre ord får man en langt mere sikker og dokumenteret viden om sin forsyning og kvaliteten af det drikkevand, der leveres. Et ledelsessystem med fokus på sikring af drikkevandskvaliteten kan bygges op af nedenstående elementer: 0. Uddannelse af vandforsyningens driftsansvarlige personale Det er en forudsætning for rent drikkevand, at den driftsansvarlige på vandforsyningen ved, hvad han eller hun har med at gøre. 1. Fastsættelse af mål for drikkevandets kvalitet I Danmark er der krav om, at alt drikkevand skal overholde de gældende kvalitetskriterier Risikovurdering og prioritering af indsatsen Beskrivelse af kvaliteten af vandforsyningens anlæg og arbejdsrutiner, vurdering af, om de kan udgøre en trussel mod drikkevandskvaliteten og prioritering af indsatsen. 3 Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2010, henholdsvis Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, marts Bekendtgørelse nr af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 8 Naturstyrelsens vejledning

9 3. Handleplan Udarbejdelse af handleplan, der beskriver, hvornår og hvordan indsatsen gennemføres og af hvem, den gennemføres. 4. Dokumentation og evaluering De gennemførte tiltag dokumenteres løbende, ligesom der løbende evalueres på risikovurderingen og omprioriteres, hvis det er nødvendigt. I bekendtgørelsen om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg beskrives de konkrete krav, der er for indførelse af kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg i Danmark. I bekendtgørelsen er kravene til anlæggene gradueret efter forsyningernes størrelse og i det følgende beskrives de forskellige krav til de forskellige størrelser af vandforsyninger. Det er størrelsen på den leverede vandmængde fra den samlede juridiske enhed (vandselskab, vandforsyning), der er afgørende for, om vandforsyningen skal opfylde kravene i 4, 3 eller alene 2 i bekendtgørelsen. Den leverede vandmængde er inklusiv evt. købt vand men eksklusiv evt. solgt vand. Kvalitetssikringen skal være indført senest 31. december Vandforsyningernes udgifter til indførelse og drift af kvalitetssikringssystemerne i henhold til kravene i kvalitetssikringsbekendtgørelsen finansieres over vandprisen. Vandforsyninger, der er omfattet af Vandsektorloven 6, kan få udgifterne hertil indregnet i prisloftet som en driftsudgift til et miljømål. Det skyldes, at kravene i kvalitetsbekendtgørelsen er et statsligt fastsat miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljø- og servicemål 7 og den tilknyttede vejledning om miljø- og servicemål 8. Det er Forsyningssekretariatet, der godkender forsyningernes prisloft. 3.1 Kursus i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne Bekendtgørelsens 2 lyder: Et alment vandforsyningsanlæg skal foranledige, at den driftsansvarlige for et alment vandforsyningsanlæg gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne jf. bilag 1. Kravet gælder for alle almene vandforsyningsanlæg uanset størrelse og betyder, at (de ansvarlige for) vandforsyningsanlægget skal sikre, at den driftsansvarlige for anlægget gennemfører et kursus, som handler om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Formålet med at stille krav om gennemførelse af et kursus er, at den driftsansvarlige er kompetent til at producere rent drikkevand og dermed har viden om både vandforsyningens anlæg, og hvordan de fungerer og viden om hygiejne og hvad, der kan forurene vandet. Vandforsyningsbranchen er under konstant udvikling og ny viden og nye erkendelser inden for drikkevandsforureninger genereres løbende. Denne viden skal formidles på kurserne, så alle deltagere kan blive opdateret om nyeste viden på området. Derfor er alle, uanset hvor mange års erfaring, man har som driftsansvarlig for et vandværk, omfattet af kravet om gennemførelse af et kursus. De ansvarlige for vandforsyningsanlægget er bestyrelsen, ejeren af vandforsyningsanlægget eller lignende, afhængig af, hvordan forsyningen er organiseret. 6 Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold 7 Bekendtgørelse nr om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål af 29. oktober Vejledning om miljømål og servicemål, Naturstyrelsen, 2012 Naturstyrelsens vejledning 9

10 Bekendtgørelsen definerer ikke, hvem den driftsansvarlige for et vandforsyningsanlæg er, idet dette forventes at være fastlagt i den enkelte forsyning. Er der ikke udpeget en driftsansvarlig for anlægget, har de ansvarlige for vandforsyningsanlægget pligt til at udpege en driftsansvarlig. Der kan godt være sammenfald mellem et bestyrelsesmedlem i en vandforsyning og den driftsansvarlige, men den driftsansvarlige kan også være en person, der ikke er medlem af forsyningens bestyrelse. Hvis vandforsyningen har delegeret driften til et serviceselskab (evt. den lokale smed), har de ansvarlige for vandforsyningen pligt til at sikre, at det pågældende serviceselskab eller smeden lever op til kravene i bekendtgørelsen. Dette kan f.eks. sikres via den kontrakt eller aftale, vandforsyningen indgår med serviceselskabet/smeden om driften af vandforsyningen. Omvendt er (den ansvarlige for) serviceselskabet, der påtager sig driften af en almen vandforsyning, ansvarlig for at levere en ydelse, der er i overensstemmelse med lovgivningen på området, herunder med reglerne om gennemførelse af et kursus i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne i kvalitetssikringsbekendtgørelsen. I praksis betyder det, at (den ansvarlige for) serviceselskabet/smeden står inde for, at de personer, der konkret arbejder på den pågældende vandforsyning, enten har gennemført et kursus i overensstemmelse med kvalitetssikringsbekendtgørelsen eller, i overensstemmelse med principperne fra autorisationsloven, arbejder under ledelse af en person, der har gennemført kurset. I yderste konsekvens, f.eks. i en forureningssituation, vil kontrakten mellem vandforsyningen og serviceselskabet kunne danne grundlaget for placering af ansvaret for en evt. forurening. I det tilfælde, hvor vandforsyningen er stor, og forskellige ansatte derfor i praksis til daglig arbejder på forsyningen, gælder tilsvarende, at de ansatte skal have gennemført et kursus i overensstemmelse med kvalitetssikringsbekendtgørelsen eller arbejder under ledelse af en person, der har gennemført kurset. Bekendtgørelsens krav gælder for alle typer af almene vandforsyninger og skelner således ikke mellem f.eks. traditionelle vandforsyninger eller distributionsanlæg. Et distributionsanlæg, der køber alt vand af en anden vandforsyning, er således også omfattet af reglerne i kvalitetssikringsbekendtgørelsen, hvis distributionsanlægget er en selvstændig juridisk enhed (vandforsyning). Vandforsyningen skal kunne dokumentere overfor kommunalbestyrelsen, at den driftsansvarlige har gennemført kurset. Det er ikke nødvendigt at medsende dokumentation for gennemførelsen af kurset til kommunen, men vandforsyningen skal på forlangende kunne dokumentere gennemførelsen af kurset overfor kommunen (se også afsnit 3.5). Der er ikke krav om, at kurset skal afsluttes med en skriftlig prøve eller eksamen. Bilag 1 i bekendtgørelsen bekriver, hvilke elementer kurset i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne skal indeholde. Nedenfor er de enkelte elementer listet (kolonne I) sammen med formålet med at medtage dem i det obligatoriske kursus (kolonne II). Skema 1 (fra bilag 1 i kvalitetssikringsbekendtgørelsen) Elementer i kurset 1. Vandværkets opbygning 2. Boringer 3. Vandbehandling 4. SRO 5. Beholderanlæg 6. Udformning og indretning af vandværk 7. Indretning af ledningsnet Formål med kursus At den driftsansvarlige opnår viden og kendskab til vandforsyningers anlæg, komponenter, opbygning, drift og vedligeholdelse. 8. Vandkvalitet At den driftsansvarlige opnår viden og kendskab til reglerne for vandkvalitet, vandkemi og de 10 Naturstyrelsens vejledning

11 gældende grænseværdier. 9. Beredskab og forsyningssikkerhed At den driftsansvarlige opnår viden og kendskab til, hvad der sker i en beredskabssituation, hvilken rolle, pligter og ansvar den driftsansvarlige har, hvordan der skaffes nødforsyning og hvem der skal kontaktes. 10. Forebyggelse af forureninger 11. Kvalitetssikring af en vandforsyning 12. Elementær viden om sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer 13. Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer 14. Viden om risiko for forurening af komponenterne i vandforsyningens produktionssystem 15. Identifikation af fare for forurening i vandforsyningssystemet 16. Gode hygiejneregler 17. Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganismer At den driftsansvarlige opnår viden og kendskab til, hvor forureninger typisk opstår, hvordan de kan forebygges og afhjælpes og introduktion til systematikken i ledelsessystemer og til risikovurderinger. At den driftsansvarlige opnår viden og kendskab til mikrobiologiske forureninger, deres skadevirkning, hvor de stammer fra, hvordan de forebygges (bl.a. ved elementær hygiejne), anlægsdelenes vedligehold og arbejdets hygiejniske risici. Der er ikke begrænsninger for, hvem der kan udbyde kurser i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne, som indeholder elementerne fra skema 1. Kurser udbydes i dag i Danmark bl.a. af de to vandværksorganisationer Danske Vand- og Spildevandsforening, DANVA, og Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD, men også andre udbydere forventes på markedet ligesom også udenlandske kursusudbydere kan afholde kurser i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne i overensstemmelse med kravene i kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Det er således i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav, at personer, der har gennemført et kursus i udlandet i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne i overensstemmelse med kvalitetssikringsbekendtgørelsens krav, bliver driftsansvarlige for et alment vandforsyningsanlæg. Det anbefales, at også kommunale tilsynsførende gennemfører kurser i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne, gerne samtidig med deres lokale vandværker. Dette vil styrke det generelle vidensniveau om den lokale vandforsyning og medvirke til dialog om kvalitetssikring på vandforsyningen og styrke samarbejdet mellem forsyningen og myndigheden. Yderligere information kan bl.a. fås ved henvendelse til DANVA og FVD eller på deres hjemmesider og Naturstyrelsen vil evaluere behovet for justering af uddannelsesindsatsen, når bekendtgørelsen om kvalitetssikring har virket i 5 år. I de følgende afsnit er kravene til kvalitetssikring gennemgået for de forskellige størrelser af vandforsyninger, der fremgår af kvalitetssikringsbekendtgørelsen. 3.2 Krav til de små vandforsyninger Ud fra kvalitetssikringsbekendtgørelsen kan de små vandforsyninger defineres som almene vandforsyninger, der leverer mindre end m 3 vand pr. år. Naturstyrelsens vejledning 11

12 Kravene til de små vandforsyninger er, at den driftsansvarlige skal gennemføre et kursus i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne som beskrevet i bekendtgørelsens 2, se afsnit 3.1. Der ud over kan de små vandforsyninger frit vælge også at indføre kvalitetsledelse som beskrevet i bekendtgørelsens 3 og udarbejde tjeklister og handleplaner for den fremtidige vedligeholdelse og drift af vandforsyningen. Kravene i bekendtgørelsens 3 er nærmere beskrevet i denne vejlednings afsnit Krav til de mellemstore vandforsyninger I 3 i bekendtgørelsen om kvalitetssikring er angivet de krav, der gælder for vandforsyningsanlæg, der leverer fra m 3 vand pr. år til og med m 3 vand pr. år. I det følgende kaldes disse vandforsyninger for mellemstore vandforsyninger. Bekendtgørelsens 3 lyder: Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer m 3 vand pr. år eller mere, skal indføre kvalitetssikring ved: 1) at kortlægge hele vandforsyningen samt kvaliteten af denne, jf. bilag 2, 2) at kortlægge vandforsyningens driftsrutiner, herunder arbejdsgange ved almindelig drift, rengøring, prøvetagning, reparation, nyanlæg o.l., 3) at vurdere risikoen for forurening af vandet fra det samlede produktionssystem, herunder fra de enkelte komponenter, uhensigtsmæssige konstruktioner og den samlede vedligeholdelsesstand samt fra driftsrutinerne og prioritere indsatsen efter, hvor der er stor risiko for forurening af vandet, 4) at udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, som følger af punkt 3, 5) at løbende følge op på og dokumentere, at forsyningen har gennemført de planlagte tiltag. Det kan være en stor opgave for en mindre vandforsyning at opfylde alle kravene i 3, men gennemtænkes de enkelte punkter i forhold til hinanden, kan kravene opfyldes ved hjælp af én eller nogle få tjeklister med tilknyttet handleplan baseret på en kortlægning af forsyningens anlæg og arbejdsgange. Ved løbende, systematisk at gennemgå og revidere tjeklisterne og handleplanen kan indførelsen og opfølgning på kvalitetsledelsessystemet løbende dokumenteres og ske i en dynamisk proces. Eksempler på tjeklister og handleplaner kan f.eks. findes i FVD s Håndbog nr. 5 for bestyrelsesmedlemmer, Tilstandsrapport og handlingsplan udarbejdet af Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD, se deres hjemmeside Heri er givet eksempel på en tjekliste, som vandforsyningen kan lade sig inspirere af, når den løbende skal følge op på og dokumentere, at forsyningen har gennemført de planlagte tiltag. FVD har sammen med firmaet Tethys udviklet et netbaseret kvalitetssystem, som også kan inspirere til arbejdet ligesom foreningen har udarbejdet to kompendier for henholdsvis drift og hygiejne. Læs mere om systemet i afsnit 3.6. Nedenfor er bemærkninger til de enkelte punkter i kvalitetsbekendtgørelsens 3 gennemgået Punkt 1 om kortlægning af vandforsyningen Formålet med at kortlægge vandforsyningen er, at man som vandforsyning har overblik over sin forsyning og kender kvaliteten af denne. Mange vandforsyninger har allerede et godt overblik over deres produktions- og distributionssystem, f.eks. i form af en tilstandsrapport for forsyningen, hvorfor det kun vil være kortlægningen af arbejdsrutinerne, som beskrevet i kvalitetsbekendtgørelsens 3, punkt 2, som er en ny opgave. I bilag 2 til kvalitetsbekendtgørelsen, som er gengivet nedenfor, er listet eksempler på komponenter, der kan indgå i kortlægningen af vandforsyningens produktionssystem. Listen er ikke 12 Naturstyrelsens vejledning

13 udtømmende, hvilket betyder, at man i den enkelte vandforsyning godt kan have anlægskomponenter eller andet, som er vigtigt at beskrive i sin kortlægning, selvom de ikke er med på bilag 2. Skema 2 (Bilag 2 fra kvalitetssikringsbekendtgørelsen) Eksempler på komponenter til brug for kortlægning af vandforsyningens produktionssystem Kildeplads Grundareal Aflåsning Hegn Beplantning Boringer DGU-nr. Borejournal Pejlbarhed Aflåsning Udluftning Tørbrønd Overbygning Stigrør Forerør Forerørsforsegling Råvandsmåler Råvandspumpe Filterrør Kontraventil Ventil Råvandsledning Gruskastning Lerspærre El-kabel Bygning Tag Murværk Fundament Gulve Vinduer Udluftning Tagrende/afledning af regnvand Affugter El-tavle Styresystem SRO-anlæg Alarm Tyverrialarm Telefon Behandlingssystem Iltningstrappe Kompressor iltning Beluftningsanlæg Kapselblæser Åbent sandfilter Trykfilter Kompressorfilter Skyllepumpe Slambassin Beholderanlæg Rentvandsanlæg Murværk/materiale Afløsning Indhegning Ventilation Overløbsrør Beskyttelse af ventilationsåbning Beskyttelse af overløbsrør Udpumpningsanlæg Frekvensstyrede pumper Hydrofor Membranhydrofor Elektronisk vandmåler Ledningsanlæg Kort over ledningsanlæg Hovedledning Forsyningsledninger Stikledninger Vandmålere hos forbrugere Trykforøgerstation Trykpumpe Højdebeholder Stophane Elektronisk flowmåler Andet Kvaliteten af de enkelte komponenter skal beskrives. Det kan for eksempel være, hvor gamle er de, hvornår de sidst er repareret, deres almene tilstand (revner, slid, rustangreb o.l.) og andre bemærkninger. Beskrivelsen af kvaliteten af de enkelte komponenter kan være en del af den tjekliste, man efterfølgende løbende udfylder ved gennemgang af sit system. Rentvandstanken er ofte årsag til forurening af drikkevandet. Det er derfor vigtigt, at forsyningen - ved gennemgangen af hele produktionssystemet - også gennemgår sin rentvandstank og som minimum ved, hvor den ligger og om den er tæt. Specielt utætheder omkring til- og fraløb fra tanken, tætning af luger, rørgennemføringer, loft, vægge og evt. dæksler og inspektionsadgange kan være vigtig at gennemgå. Naturstyrelsens vejledning 13

14 Ud fra en samlet risikovurdering kan forsyningen fastlægge hyppigheden for forsyningens egen fremtidige inspektion af rentvandstanken samt udarbejde retningslinjer for arbejde med rentvandstanken. Har en forsyning f.eks. lige indkøbt nye ståltanke, er behovet for eftersyn måske knapt så stort, som for de forsyninger, der måtte have nogle ældre og dårligt vedligeholdte rentvandstanke. Forsyningen kan med fordel udarbejde en plan for de behovsstyrede eftersyn, hvori tidspunkter og intervaller for eftersyn af de enkelte tanke fremgår. DANVA har udarbejdet en række gode råd om rentvandstanke, som er gengivet nedenfor. Rådene kan også findes på DANVA s hjemmeside, Begræns antallet af dæksler til det absolut mindst mulige (forsegl evt. overskydende dæksler permanent). Montér helst dæksler, der med brug af tvinger presses mod underlag/dækselkarm. Teknikken er den samme, som anvendes til at lukke koøjer mod skibsvæggen på et skib. Inspicér dækslerne og de nærmeste omgivelser med jævne mellemrum, minimum forår og efterår og hav gerne en livlig fantasi, når du vurderer truslerne. Nye rentvandtanke bør konstrueres helt uden brug af terrændæksler: - hvor det er muligt, kan der laves forseglede inspektionsvinduer med adgangsforhold via fast bygværk. Ved mistanke om forurening bør det overvejes at gennemføre en ekstra inspektion af dæksler. Eksempler på drikkevandsforurening fra rentvandstanke kan findes i Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011, som findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Defekte tilbagestrømsventiler har også erfaringsmæssigt være årsag til alvorlige forureningshændelser. Disse er derfor også meget vigtige at efterse og eventuelt udarbejde retningslinjer for brugen af dem. Det kan være relevant at have overblik over risikable aftapningssteder/forbrugere, f.eks. visse industrier og renseanlæg. Også mobile enheder som taphaner for slamsugere kan udgøre en potentiel risiko. Yderligere information kan findes i anvisningen DS/EN 1717 om tilbagestrømningssikring 9. Nedenfor er til inspiration nævnt en række eksempler på steder, der kan give anledning til forurening. Listen er ikke udtømmende: a. Boringer kan være årsag til forurening f.eks. ved indtrængning af uvedkommende vand enten i borerørskonstruktionen, eller fra oversvømmelser i forbindelse med regnhændelser. b. Hvis man anvender vakuumbrydere eller automatiske udluftere på distributionsnettet, kan disse udgøre en risiko for indtrængning af uvedkommende vand, hvis de ikke er tilstrækkeligt vedligeholdte eller uhensigtsmæssigt udførte. c. Ventilationsåbninger, der fører luft ind i anlægget f.eks. i forbindelse med iltningsanlæg eller til beholderånding, skal være udført, så uvedkommende vand eller uvedkommende organismer ikke kan finde vej ind i anlægget. d. Tilbageløbssikring hos kunder med f.eks. sekundavandsanlæg eller hvor man distribuerer medicin sammen med drikkevandsforsyning til dyrehold. e. Faste taphaner for slamsugere og brandbiler skal sikres med tilbageløbssikring. 9 Rørcenter-anvisning 015 om tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer, oktober Naturstyrelsens vejledning

15 f. Gulvafløb og afløb for spildevand, som afledes til kloaksystemet enten via den fælles spildevandsledning eller den separate regnvandsledning, udgør en risiko, hvis der under f.eks. et skybrud vil ske en tilbagestuvning af spildevand fra kloaksystemet, som kan risikere at løbe ind i vandværket. g. Der kan være risiko for overfladisk afstrømning under f.eks. et skybrud fra højere liggende terræn til boringer eller et stuvningsområde ved indgangsdøren eller andre døre til vandværket f.eks. en trappeskakt. h. Stigende vandstand og dermed også øgede mængder overfladevand kan på sigt give anledning til problemer i forhold til at holde boringer og vandværk tørre. Vandforsyningen holder øje med vandkvaliteten. For at kunne planlægge handlinger i tide bør forsyningen lave udviklingskurver for udvalgte parametre, inden grænseværdien er nået. Dermed kan vandforsyningen nå at iværksætte handlinger, så drikkevandet også i fremtiden overholder de gældende kvalitetskriterier Punkt 2 om kortlægning af arbejdsgange Vandforsyningens driftsrutiner er af stor vigtighed for kvaliteten af det drikkevand, der leveres. Formålet med at kortlægge driftsrutinerne er at blive bevidst om, hvad det er for arbejde og hvilke driftsrutiner det medfører ved boringerne, på vandværket, på ledningsnettet eller andre steder i produktionssystemet, og om noget af det, man gør, eventuelt er uhensigtsmæssigt i forhold til at undgå forurening af vandet. Man kan komme i gang med arbejdsgangbeskrivelserne ved at stille spørgsmål som for eksempel: Hvem kommer på vandværket? Er de uddannet i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne? Hvilket tøj har de på? Hvilket værktøj bliver brugt i driften? Hvilke rengøringsmidler? Hvordan opbevares værktøjet og rengøringsmidlerne? Hvem tager prøver af vandet? Hvem reparerer på vandværket, på ledningerne, på boringerne? Hvad gør de, hvis de graver en ledning over? Hvordan inddrages det kommunale tilsyn i kritiske situationer? Hvem etablerer nye anlæg? Andet? Renoveringsarbejder på vandværket er ofte årsag til forurening af vandet. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgangene i en renoveringssituation beskrives nøje, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan blive rettet. Da det ofte er eksterne folk (entreprenører), der udfører gravearbejde, er det væsentligt, at vandforsyningen stiller krav til, hvordan gravearbejdet skal foregå. Dette gælder også i en brudsituation Punkt 3 om risikovurdering og prioritering Når vandforsyningen og arbejdsgangene, som beskrevet i 3, punkt 1 og 2, er kortlagt, skal risikoen for forurening af vandet fra de enkelte komponenter og som følge af uhensigtsmæssige arbejdsgange og driftsrutiner vurderes og prioriteres i forhold til hinanden. Formålet er, at det bliver klart for forsyningen, hvilke forhold, der udgør den største risiko for forurening af drikkevandet, så forsyningen først kan sætte ind disse steder. I nogle tilfælde ligger prioriteringen lige for og man kan gå videre til at udarbejde sin handleplan jf. 3, punkt 4 efter den prioriterede liste. Naturstyrelsens vejledning 15

16 I andre tilfælde har man måske mange risici at prioritere imellem og prioriteringsopgaven kan synes kompliceret. Prioriteringen kan i disse tilfælde foregå på mange måder, men kan f.eks. ske ved hjælp af indførelse af et pointsystem, så man kan ranke de forskellige risici i forhold til hinanden. Nedenfor er givet et eksempel på pointsystem, som er inspireret af det system DANVA benytter i deres system for Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed. Der kan læses mere om systematikken på foreningens hjemmeside men nedenfor er den gengivet i simpel form. Pointen er, at man indfører et scoresystem (en risikomatrix), hvor sandsynligheden for forurening ganges med konsekvensen af forureningen. Man vælger f.eks. tre grader af sandsynlighed (stor=3, mellem=2 og lav=1) og tre grader af konsekvens (stor=3, mellem=2 og lav=1). Hermed fås et scoresystem, hvor det er muligt at sammenligne og dermed prioritere de forskellige risici for at få forurenet drikkevandet i forhold til hinanden. Eksempel på risikomatrix Stor = Konsekvens Mellem = Rød =høj risiko for forurening Gul =mellem risiko for forurening Grøn=mindre risiko for forurening Lille = Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Sandsynlighed Hvis en hændelse vurderes at have stor konsekvens for drikkevandskvaliteten og der er stor sandsynlighed for, at den forekommer, er der høj risiko for forurening. Omvendt, hvis en hændelse har lille konsekvens og der er lille sandsynlighed for, at den sker, så giver den en mindre risiko for forurening. Når alle hændelserne på denne måde er blevet vurderet, kan forsyningen udarbejde en prioriteret liste, hvor de hændelser, der har høj risiko for forurening, prioriteres først. Det er en god idé at sætte økonomi på de forskellige tiltag i den prioriterede liste, så forsyningen i handlingsplanen kan beskrive, hvornår og hvordan de identificerede risici afhjælpes. Eksempelvis er hændelser med indtrængning af uvedkommende vand og menneskelig adfærd inde på vandværket vigtige at risikovurdere. Afhjælpning af disse risici kan være retningslinjer om, at alle, der færdes inde på vandværket, er i rent tøj med rene hænder og evt. iført overtrækssko. Endvidere retningslinjer om, at medicin, mobiltelefoner, værktøj med træskafter og løse genstande i lommer ikke må komme i nærheden af åbne vandoverflader samt at hverken personer, værktøj og komponenter, der tidligere har været i kontakt med husdyrgødning eller spildevandsanlæg, kommer ind på vandværket uden omhyggelig og grundig rengøring og desinfektion Det kan være en fordel at samarbejde med andre vandforsyninger om prioritering af de forskellige risici for forurening. Dette kan f.eks. ske i regi af de to brancheorganisationer DANVA og FVD eller i regi af de lokale vandråd. Mange vandforsyninger vil stå med de samme risikofaktorer, hvorfor der vil kunne spares ressourcer ved at sætte sig sammen og samarbejde om at prioritere risiciene i forhold til hinanden. Samtidig skal det dog også understreges, at hver vandforsyning er unik og står overfor unikke problemstillinger, så det er ikke muligt udelukkende at kopiere en prioriteret liste af hændelser. Hver enkelt vandforsyning er nødt til at forholde sig konkret til sine egne risici Punkt 4 om handleplan 16 Naturstyrelsens vejledning

17 Der skal udarbejdes en handleplan, hvori det beskrives, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, både hvad angår de fysiske anlæg men også de identificerede arbejdsgange. Der findes rigtigt mange forskellige foranstaltninger, en vandforsyning kan gennemføre for at mindske risikoen for forurening af drikkevandet. De spænder lige fra udskiftning af komponenter, reparation af komponenter, nye anlæg, bedre vedligeholdelse og hyppigere rengøring til retningslinjer for brug af sterile engangshandsker på værket, indførelse af hygiejnezoner, hvor det kun er bestemte personer, der må komme, og hvor der f.eks. skal bæres bestemt tøj og kun må bruges bestemt værktøj. Indførelse af hygiejnezoner betyder, at man inddeler vandforsyningen i forskellige zoner/områder alt efter, om der indenfor området f.eks. er lille (grøn zone), mellem (gul zone) eller stor (rød zone) risiko for, at man kan komme til at forurene vandet. En grøn hygiejnezone kunne f.eks. være udendørsarealer og kontorer, en gul zone kunne være alle steder i forsyningen, hvor der ikke er direkte kontakt med vand (f.eks. tavlerum, rørgange, mandskabsrum) og en rød hygiejnezone kunne være alle steder i forsyningen, hvor man kan komme i kontakt med vandet (ved åbne filtre, rentvandsbeholderen, skyllevandsbeholdere eller ved lækage). Andre foranstaltninger er indførelse af arbejdsprocedurer for gravearbejde på ledningsnettet, ved prøvetagning og ved renovering af rentvandstanken. Indførelse af ny teknologi på vandværket f.eks. i form af løbende driftsmåling af forskellige parametre, der kan indikere, at der er noget unormalt ved drikkevandskvaliteten, kan også indgå i handleplanen. For eksempel kan vandets ledningsevne være en god parameter til overvågning af vandkvaliteten, f.eks. for indtrængende overfladevand. Udviklingen indenfor on-line-sensorer sker hurtigt, så det er nødvendigt at orientere sig på markedet, hvis en vandforsyning ønsker at indføre ny teknologi som en del af arbejdet for at mindske risikoen for forurening af drikkevandet. Der kan være god synergi og sparet arbejde i at tænke beredskabsplan samtidig med, at vandforsyningen udarbejder sin handleplan. Mange af de beskrivelser, der findes i en risikovurdering og prioritering, går igen i en beredskabsplan, så forsyningen kan spare arbejde ved at udarbejde de to planer samtidig eller indarbejde dem i den samme plan Punkt 5 om løbende opfølgning og dokumentation En pointe i et kvalitetsledelsessystem er, at forsyningen skal kunne dokumentere, at den har overblik over risiciene for forurening af drikkevandet og løbende arbejder på at identificere nye risici og mindske de identificerede risici. Denne dokumentation vil forsyningen også kunne bruge, når det kommunale tilsyn kommer på besøg. Vandforsyningen kan bruge materiale, der findes i forvejen, til at dokumentere dette. Det kan for eksempel være tilstandsrapporter over anlægget eller dele af dette, referater fra bestyrelsesmøder, log-bøger for driften, kopi af bestilling af opgaver (renovering, reparation o.s.v.) og kopi af betalte fakturaer for udførte opgaver. Et simpelt eksempel på en tjekliste, som også kan udgøre dokumentationen for den løbende opfølgning, kan som tidligere omtalt findes i FVD s håndbog nr. 5. Det er vigtigt at notere dato for opfølgningen, hvad der er gjort eller konstateret, hvornår der følges op næste gang samt evt. bemærkninger. Inspiration kan også findes i FVD s Tethys-system, se afsnit 3.6 og i foreningens kompendier om henholdsvis drift og hygiejne. Arbejdsgangene skal også skrives ned, f.eks. i form af instrukser for arbejdet, så de gode nye rutiner som følge af indførelse af kvalitetssikring på vandforsyningen huskes fremadrettet. Dermed er det lettere for eventuelt nye driftsansvarlige at overtage driften af vandværket. 3.4 Krav til de store vandforsyninger Naturstyrelsens vejledning 17

18 I 4 i bekendtgørelsen om kvalitetssikring er angivet de krav, der gælder for vandforsyningsanlæg, der leverer mere end m 3 vand pr. år. I det følgende kaldes disse vandforsyninger for store vandforsyninger. Bekendtgørelsens 4 lyder: Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer mere end m 3 vand pr. år skal opfylde kravene i 3 ved at indføre ISO22000, eller systemer, der bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) som for eksempel Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed eller tilsvarende systemer. De store vandforsyninger leverer vand til mange tusinde mennesker. Derfor er det alt andet lige meget vigtigt, at de altid leverer rent drikkevand, der overholder de fastsatte kvalitetskrav. Derfor fastsætter kvalitetssikringsbekendtgørelsen krav til, at de store vandforsyninger indfører ISO eller ledelsessystemer, der bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) som for eksempel Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed, DDS, eller tilsvarende systemer. Disse krav er inspireret af kravene til fødevareproducerende virksomheder i Danmark, hvor der er krav om etablering af egenkontrolprogrammer, som er godkendt af fødevaremyndighederne. Et egenkontrolprogram for en fødevarevirksomhed kan være i form af en 3. parts certificering i henhold til en anerkendt standard, f.eks. ISO I Danmark reguleres vandforsyningerne ikke via fødevarelovgivningen men via Vandforsyningslovens krav om overholdelse af drikkevandskvalitetskriterierne. Med kvalitetssikringsbekendtgørelsen tilnærmes kravene for de store vandforsyninger imidlertid kravene for fødevarevirksomheder. Når der er tale om drikkevand, kan styringen af risici foregå på mange måder. En vandforsyning kan vælge at indføre SRO-systemer og ny teknologi, som løbende overvåger drikkevandskvaliteten inde på vandværket f.eks. ved on-line-måling af centrale drikkevandsparametre. Vandforsyningen kan f.eks. fastsætte alarmværdier for disse parametre, som betyder, at hvis indholdet af den pågældende parameter i vandet overskrider den fastsatte alarmværdi (som vil ligge lavere end grænseværdien for den pågældende parameter), så skal vandforsyningen som en del af den almindelige drift - skride ind og undersøge årsagen til den forhøjede værdi. På den måde kan en eventuel forurening af drikkevandet forebygges, før den kommer ud til forbrugerne. Andre metoder til sikring af drikkevandskvaliteten kan være indbygning af ekstra barriere mod forurening af drikkevandet som f.eks. UV-belysning af vandet, før det ledes til forbrugeren o.l. Indførelse af UV-belysning af vandet kræver en tilladelse fra kommunen. DANVA har udviklet ledelsessystemet Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed, DDS, ud fra HACCPprincipperne, så det er målrettet produktion af drikkevand. Man kan f.eks. læse mere om DDS på DANVA s hjemmeside, eller i rapporten Vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed DDS), som også findes på DANVA's hjemmeside. En række vandforsyninger har allerede indført ISO og/eller DDS eller arbejder med dette. Der henvises til DANVA eller FVD for formidling af kontakt til disse forsyninger, hvis man ønsker inspiration til det videre arbejde. På Dansk Miljøteknologi s hjemmeside kan man finde inspiration til indførelse af ny teknologi i forsyningen. Det skal understreges, at kvalitetsbekendtgørelsen ikke fastsætter krav om, at ledelsessystemet skal certificeres. Nogle vandforsyninger vælger at lade sig certificere og bruger certificeringen som en 18 Naturstyrelsens vejledning

19 dokumentation på øget troværdighed for et godt produkt. Relevante ISO-standarder og mulighederne for certificering er omtalt i kapitel Underretningspligt og tilsynsmyndighedens rolle Bekendtgørelsens 5 lyder: Et alment vandforsyningsanlæg skal underrette kommunalbestyrelsen om indførelsen af kvalitetssikring jf. 2-4 og arten af denne senest 6 måneder efter indførelsen. Det betyder, at den almene vandforsyning har pligt til at underrette kommunen om, at forsyningen har indført kvalitetsledelse samt hvilket system, der er indført. I forhold til arten af system, kan forsyningen oplyse, at den driftsansvarlige har gennemført et kursus (jf. 2 i kvalitetssikringsbekendtgørelsen) med angivelse af kursusudbyderen, at der er gennemført en kortlægning og risikovurdering af forsyningen og der er udarbejdet en handleplan (jf. 3) eller at der er indført ISO22000, DDS eller tilsvarende med henvisning til det indførte system (jf. 4). Underretningen kan således indeholde følgende oplysninger: Vandforsyningens navn Vandforsyningens CVR-nummer Angivelse af arten af det indførte kvalitetssikringssystem jf. kvalitetssikringsbekendtgørelsen ( 2, 3, 4) Underskrift og dato for indførelsen Underretningen af kommunen skal ske senest 6 måneder efter indførelsen (jf. 5). Indførelsen skal ske senest den 31. december 2014 (jf. 6). I praksis betyder det, at der kan være vandforsyninger, der først underretter deres kommuner om indførelsen i slutningen af juni måned 2015, selvom ledelsessystemet er indført før 31. december Naturstyrelsen anbefaler, at underretningen sker snarest efter indførelsen. Underretningen skal ske til kommunen. Vandforsyningen kan vælge også at fremsende en kopi til den afdeling og/eller person, der fører tilsyn med vandforsyningen. Underretningen kan ske på mail eller pr. brev. Det er ikke nok at give telefonisk besked. Det er ikke nødvendigt at medsende yderligere dokumentation for indførelsen. Det betyder, at vandforsyningen ikke behøver at medsende f.eks. dokumentation for det gennemførte kursus, den udarbejdede kortlægning eller handleplan eller lignende til kommunen, men vandforsyningen skal til enhver tid, f.eks. ved et kommunalt teknisk tilsyn på vandforsyningen, kunne dokumentere det indførte ledelsessystem over for kommunen, herunder dokumentation for, at den driftsansvarlige har gennemført et kursus i henhold til kvalitetssikringsbekendtgørelsens 2. Vandforsyningen kan vælge at informere offentligheden, herunder forsyningens kunder, om indførelsen af kvalitetssikring og relevante resultater i forbindelse med kvalitetsarbejdet på forsyningens hjemmeside. Herigennem kan forsyningen synliggøre det vigtige arbejde, forsyningen gennemfører for at sikre rent drikkevand til forbrugerne. Kommunen fører i henhold til vandforsyningslovens tilsyn med driften af vandforsyningsanlæg, herunder med reglerne om kvalitetssikring jf. kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Ved planlægning af tilsyn på vandforsyningen kan kommunen benytte viden om forsyningens kvalitetssikringssystem til at målrette tilsynet, f.eks gennem viden om, om forsyningen har indført 10 Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning m.v. Naturstyrelsens vejledning 19

20 kvalitetsledelse i henhold til kravene i 2, 3 eller 4). Via denne viden kan kommunen gå i målrettet dialog med forsyningen om eventuelle erkendelser om mulige forbedringer vedrørende sikkerheden i driften, vandforsyningen har opnået ved gennemførelse af kvalitetssikringen. Det er Naturstyrelsens forventning, at dialogen mellem forsyningen og tilsynsmyndigheden bliver yderligere kvalificeret via de nye krav. Omvendt kan vandforsyningen benytte kvalitetssikringssystemet som dokumentation over for kommunen, når kommunen er på tilsyn. Kommunen kan om nødvendigt og efter behov orientere sig i forsyningens ledelsessystem ved tilsynet. Hvis kommunen ved et teknisk tilsyn konstaterer, at et vandforsyningsanlægs tekniske tilstand er tilfredsstillende, f.eks. som følge af indførelsen af et velfungerende kvalitetssikringssystem, kan kommunen vælge at fastsætte en passende lav, fremtidig tilsynshyppighed. Modsat kan kommunen ved det tekniske tilsyn også påtale manglende overholdelse af reglerne, herunder reglerne om kvalitetssikring i kvalitetssikringsbekendtgørelsen, og gennem dialog f.eks. opfordre til hurtigere gennemførelse af kvalitetssikringstiltag, hvis der er behov for dette. Kommunen skal ikke godkende kvalitetsledelsessystemet, men kan forlange dokumentation for dets implementering. Kommunens tilsynsforpligtigelse er yderligere beskrevet i vejledningen om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg 11 samt i vejledningen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 12. Kommunen kan også inddrage beredskabsmæssige forhold i forbindelse med det tekniske tilsyn 13 og der bør i den forbindelse også ses på, hvordan vandforsyningen bedst sikres mod uvedkommende adgang til anlæg og installationer, f.eks. ved installering af alarmer eller andet udstyr. Kvalitetssikringen skal være indført senest 31. december Brancheorganisationernes arbejde med kvalitetssikring Mange brancher bliver berørt af kravene i kvalitetssikringsbekendtgørelsen, hvis de udøver vandforsyning eller udfører opgaver for vandforsyningerne. Således er alle almene vandforsyninger selvsagt direkte berørte af kravene men også virksomheder, som f.eks. er organiseret i DS Håndværk & Industri, som organiserer mange af de autoriserede VVS-installatører, der i dag har indgået aftale med lokale vandforsyninger om pasning og vedligeholdelse af vandværkerne eller medlemmer af Dansk Brøndborerforening, som udfører boreopgaver for forsyningerne, kan blive berørte. Arbejder man derfor for en vandforsyning, og er man i tvivl, om man bliver berørt af kravene i kvalitetssikringsbekendtgørelsen, kan det være en god idé at kontakte den pågældende vandforsyning eller sin interesseorganisation for at høre, hvordan man skal forholde sig. Vandforsyningernes brancheorganisationer DANVA og FVD arbejder aktivt for indførelse af kvalitetsledelse blandt deres medlemmer. Begge organisationer har udviklet systemer og materiale, som stilles til rådighed for medlemmerne, når medlemmerne arbejder med kvalitetsledelse. Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD, oplyser, at de har udarbejdet det digitale Tethyssystem, som understøtter forsyningernes arbejde med kvalitetssikring. Ifølge FVD gør systemet det nemt for vandværkerne at få overblik over de mange opgaver, der skal løses på vandværket: Dagligt, ugentligt, månedligt og helt op til årligt. Systemet kommer med en påmindelse samt en beskrivelse af den pågældende opgave, og vandværkets personale kan løbende tilføje kommentarer til opgaverne. Det er også muligt at knytte leverandører, billeder, dokumenter og andre filer til 11 Vejledning nr af 12. september 2011 om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. 12 Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 3, 2005, Miljøstyrelsen. 13 Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen, nr. 8, 2002, Miljøstyrelsen. 20 Naturstyrelsens vejledning

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31.

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31. NYHEDSBREV Kvalitetssikring på vandværker De små & mindre vandværker Ledelses kvalitetssikring BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra Miljøministeriet Skal være indført senest 31. december 2014 [Indsæt billedtekst

Læs mere

Kvalitetssikring på almene vandforsyninger. Naturstyrelsens vejledning December 2013

Kvalitetssikring på almene vandforsyninger. Naturstyrelsens vejledning December 2013 Kvalitetssikring på almene vandforsyninger Naturstyrelsens vejledning December 2013 Titel: Kvalitetssikring på almene vandforsyninger Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk

Læs mere

Syddjurs Kommune 10. april 2013

Syddjurs Kommune 10. april 2013 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 10. april 2013 Morten Hundahl Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Klima og energioptimering

Læs mere

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 Lovtidende A 2013 Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 1. En ledelsesmæssig ramme. Ledelsessystem er et bestyrelsesansvar! Alle vandværker uanset størrelse skal have et

Læs mere

Bilag 3 - Komponentliste

Bilag 3 - Komponentliste bilag 3 komponentliste Bilag 3 - liste Introduktion til liste Formålet med en komponentliste (se de følgende sider) og komponent-ringbind er, at alt information, vedrørende alle vandværkets både store

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af Dalby-Rode Vandværk Karisevej 5/Højtoften 15 Dalby, 4690 Haslev www.dalby-rodevandvaerk.dk CVR: 23703319 tlf 20154748 Ledelsessystem for Dalby-Rode VANDVÆRK medlem af Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR-nr. 31884993. Ravnsnæsvej 231, 2970 Hørsholm Ib Ambrosiusen og Elisabeth Hartelius

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR-nr. 31884993. Ravnsnæsvej 231, 2970 Hørsholm Ib Ambrosiusen og Elisabeth Hartelius TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: 005021-2007 Sagsnavn: Sjælsø Vandværk - myndighedstilsyn Kommune: Gentofte Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Liselotte Ludvigsen og Winnie Remtoft (ref.) Email: lkl@gentofte.dk,

Læs mere

Delrapport 3. Generel vejledning til Tilstandsrapport. og handlingsplan.

Delrapport 3. Generel vejledning til Tilstandsrapport. og handlingsplan. Delrapport 3 Generel vejledning til Tilstandsrapport & Handlingsplan Version 2012 Her findes generel information, som kan læses helt eller delvis i forbindelse med tilstandsrapport og handlingsplan. Her

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Indhold: 1.1 Formål og baggrund... 1 1.2 Definitioner... 2 1.3 Hvilke anlæg skal underkastes et regelmæssigt teknisk tilsyn?... 3 1.4 Hvor

Læs mere

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Maj 2015

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Maj 2015 Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Maj 2015 Titel: Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Hadbjerg Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport Rapporter

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 158 Offentligt. Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 158 Offentligt. Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 158 Offentligt Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Titel: Resumé Forfatter: Anden bidragyder URL: Indførelse af ledelsessystemer

Læs mere

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport T!LSYNSRAPPORT Sagsnr.:12150243 Sagsnavn: Salvig Vandværk Kommune: Holbæk Dato:30.10.2012 Kontaktoplysninger på tilslmsføren- Dato for sidste tilsyn: de: Navn; Christina

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009 Storring Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag til opgaver/handlingsplan.

Læs mere

Syddjurs Kommune 5. maj 2015

Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Morten Hundahl Steen S. Wengel Marie Dehli Anne-Mette Randrup Rasmussen (Anna Okkerlund Brahe) Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Beredskabsplan

Læs mere

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker.

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker. Bestyrelsens beretning 2012. Velkommen til generalforsamling i Vandråd Randers. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent. Bestyrelsen vil foreslå Jens Erik Thomsen, Kristrup Vandværk. Aktivitetsplan

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i KVO Torsdag den 11. april 2013 kl. 19:00

Repræsentantskabsmøde i KVO Torsdag den 11. april 2013 kl. 19:00 Repræsentantskabsmøde i KVO Torsdag den 11. april 2013 kl. 19:00 på Ejby Mølle - Ejby Møllevej 22. Dagsorden: 1) Valg af dirigent. 2) Bestyrelsens beretning v. formanden. 3) Godkendelse af regnskab. 4)

Læs mere

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010 Assensvejens Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Beredskabsplan for Hjerm Vandværk

Beredskabsplan for Hjerm Vandværk Beredskabsplan for Hjerm Vandværk Indholdsfortegnelse 1 Kort om beredskabsplaner 2 Generel ansvarsfordeling 3 Generel handling i beredskabssituationer 4 Handleplan ved akut forurening af kildeplads 5 Handleplan

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Emne 4. Indvindingsområde

Emne 4. Indvindingsområde Slåenvej 2 4. Indvindingsområde 4.1 Forureningstrusler Ingen kendte. Afventer oplysninger fra kommunen om forsyningsområder. 4.2 Forureningskilder i området 4.3 Kildepladsvurdering og indsatsplaner 4.4

Læs mere

REFERAT Ordinær generalforsamling i Vindinge vandværk A.m.b.a. den 19.03. 2014

REFERAT Ordinær generalforsamling i Vindinge vandværk A.m.b.a. den 19.03. 2014 REFERAT Ordinær generalforsamling i Vindinge vandværk A.m.b.a. den 19.03. 2014 1. Valg af dirigent Formanden Jens Sørensen (JS) bød velkommen. Herefter ifølge vedtægterne, valg af dirigent: Jørgen Herholdt

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2010.

Bestyrelsens beretning for 2010. Bestyrelsens beretning for 2010. 2010 har været et tilfredsstillende år for Vemmelev Forlev Vandværk (VFV). Produktion: VFV har i 2010 produceret 167.000 m³ (163 000 m³) drikkevand, af god kvalitet, til

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene«

Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene« En god investering for vandværker som ønsker at bestå i fremtiden Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene«af Dorthe Michelsen, DVN Dansk Vand- og Naturcenter

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering Sejerslev Vandværk Vandværkets navn i hvidt skrift oven på foto! Eller evt. under billede i skr.størrelse 14 18 Notat og handlingsplan er

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Lynvejledning Vandforsyning

Lynvejledning Vandforsyning Lynvejledning Vandforsyning Gælder for vandværkerne i nykøbing falster, Nysted, sakskøbing og stubbekøbing Guldborgsund Forsyning Denne brochure giver et hurtigt overblik over en række af de regler og

Læs mere

I bilag 2 er tabel med produktions- og forbrugsdata for 2013 og 2014.

I bilag 2 er tabel med produktions- og forbrugsdata for 2013 og 2014. BLOVSTRØD VANDVÆRK I/S Blovstrød Allé 13, 3450 Allerød Telefoner: Vandværk 4817 0136, Formand 4814 1260, Kasserer 4817 1419 e-post: bvv@mail.dk, hjemmeside: www.blvv.dk Bestyrelsens beretning for året

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Kerteminde Forsyning Vand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/ 04240 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Til interesserede Vandråd, grupper af vandværker eller enkeltstående vandværker

Til interesserede Vandråd, grupper af vandværker eller enkeltstående vandværker Til interesserede Vandråd, grupper af vandværker eller enkeltstående vandværker v/ Jørgen Krogh Andersen, DVN Indledning Flere vandråd og enkelte vandværker har vist interesse for KUV - ledelsessystem

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Det omtalte fælles vandrådsmøde vil blive afholdt ultimo januar eller primo februar.

Det omtalte fælles vandrådsmøde vil blive afholdt ultimo januar eller primo februar. REFERAT TEMADAG den. 19. november i Odense Der var 23 vandværker med til temadagen. Indledningsvis havde jeg nogle praktiske bemærkninger og en præsentation af de mennesker der skulle holde indlæg på mødet.

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 20 Sdr. Nærå Vandværk Andelsselskab 12 ejendomme forsynes i Odense Kommune 2 2 Sdr. Nærå Vandværk Sdr. Nærå Vandværk Hjemmeside:

Læs mere

Østervang Sjælland A/S

Østervang Sjælland A/S Østervang Sjælland A/S 19. august 2015 journalnummer 15/1958 KS AnniJJ Tilladelse til horisontalt jordvarmeanlæg Stevns Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering og drift af jordvarmeanlæg. Tilladelsen

Læs mere

Nye vandrør. i dit område

Nye vandrør. i dit område Nye vandrør i dit område Hvorfor udskiftes vandrørene Som kunde kan du forvente, at du altid har vand. For at sikre dette udskifter vi hvert år de dårligste vandrør. Vandrørene udskiftes enten, fordi de

Læs mere

LEDELSESSYSTEM. Boring nr. 2 Pejling af vandstand. V Rovandstand 30 m. Driftsvandstand 25 m. Hovedmålere, vand/el. Aflæsning.

LEDELSESSYSTEM. Boring nr. 2 Pejling af vandstand. V Rovandstand 30 m. Driftsvandstand 25 m. Hovedmålere, vand/el. Aflæsning. SCADA- tegning NATFORBRUG LEDELSESSYSTEM LEDELSESSYSTEM VANDBY VANDFORSYNING mandag den 2. april 2013 Komponent/Aktivitet Handling Udført Udsat Bemærkninger Ny aktivitet. Boring nr. 2 Pejling af vandstand.

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE. Torsdag den 18. april 2013 kl. 19.00 i Bramsnæsvighallen

ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE. Torsdag den 18. april 2013 kl. 19.00 i Bramsnæsvighallen ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE Torsdag den 18. april 2013 kl. 19.00 i Bramsnæsvighallen Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning 3. Det reviderede regnskab forelægges til

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

LANGESKOV VANDVÆRK INTERNT OVERVÅG- NINGSPROGRAM

LANGESKOV VANDVÆRK INTERNT OVERVÅG- NINGSPROGRAM Til Langeskov Vandværk Dokumenttype Overvågningsprogram Dato April 2013 LANGESKOV VANDVÆRK INTERNT OVERVÅG- NINGSPROGRAM INTERNT OVERVÅGNINGSPROGRAM Revision 04 Dato 2013-04-23 Udarbejdet af JNJ leret

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 1. April 2015 Bestyrelsen: Bestyrelsens beretning for 2014 Velkommen til generalforsamlingen i Næsby Vandværk (Den 81) Onsdag den 8. april 2015 Jørgen Skov døde den 7. august 2014 efter lang tids sygdom.

Læs mere

Emne: Beredskabsplan for vandværker

Emne: Beredskabsplan for vandværker Vejledning nr. 300 05/2008 Gammelt nr. 29 Emne: Beredskabsplan for vandværker Denne vejledning er tænkt som hjælp til vandværkerne, når de skal i gang med at udarbejde beredskabsplaner. Den beskriver meget

Læs mere

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013 På Tårs Vandværk er forsyningen i orden Af Thorkil Christensen»Årets Vandværk«2013 De 1250 forbrugere ved Tårs Vandværk i Hjørring Kommune i Vendsyssel er sikret godt vand mange år frem. Vandværket er

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012. Aarup Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012. Aarup Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012 Aarup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Att.: Yyyy Xxxx, Driftsleder, e-mail: vand@mail.dk, mob.: 99 88 77 11. Tilbud nr. 2015-xxx, robotstyret inspektion af én 960 m3 rentvandstank

Att.: Yyyy Xxxx, Driftsleder, e-mail: vand@mail.dk, mob.: 99 88 77 11. Tilbud nr. 2015-xxx, robotstyret inspektion af én 960 m3 rentvandstank Vandværk s.m.b.a. Sorø, d. 10. februar 2015 Vej 9999 Danmark Att.: Yyyy Xxxx, Driftsleder, e-mail: vand@mail.dk, mob.: 99 88 77 11 Tilbud nr. 2015-xxx, robotstyret inspektion af én 960 m3 rentvandstank

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2005 (1. udkast) Mollerup Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2005 (1. udkast) Mollerup Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2005 (1. udkast) Mollerup Vandværk Tilstandsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Dagsorden: 1. Valg af dirigent : Bent Nielsen valgt

Dagsorden: 1. Valg af dirigent : Bent Nielsen valgt Dagsorden: 1. Valg af dirigent : Bent Nielsen valgt 2. Bestyrelsens beretning for regnskabetsåret 2014: Formand John A. Christiansen gennemgik bestyrelsesberetningen. Der har i regnskabsåret været afholdt

Læs mere

Referat af møde i Teknisk Råd

Referat af møde i Teknisk Råd Referat af møde i Teknisk Råd Dato og tid: 16. december 2014 9:00-16:00 Sted: Referent: Mødedeltagere: Afbud: Vandcenter Djurs, Teknologivej 2, 8500 Grenaa Stine Bærentzen Region Øst: Niels Rasmussen,

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012. Hyllested Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012. Hyllested Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012 Hyllested Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Beretning til interessenterne på den ordinære generalforsamling den 25.03.2014

Beretning til interessenterne på den ordinære generalforsamling den 25.03.2014 Beretning til interessenterne på den ordinære generalforsamling den 25.03.2014 Præsentation af bestyrelsen. Bestyrelsen består af: John Lindgreen formand Nicolai Carneiro sekretær Jørgen Døssing bestyrelsesmedlem

Læs mere