Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010"

Transkript

1 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

2 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse med læsning 5 Tosprogede elever.. 5 Lærernes mulighed for vejledning og rådgivning.. 6 Specialpædagogisk bistand 6 Læsekonference.. 8 Læsetestning af klasser... 8 Kommunalt mål for elevernes læsefærdighed 8 Vejledende retningslinjer for læseundervisning i folkeskolerne i Allerød Kommune 9 God læsefærdighed 10 Den interaktive læsemodel Læsning i indskolingen.. 12 Læsning på mellemtrinnet 13 Læsning i udskolingen Redaktion: Allerød Kommunes læsevejledere og skoleledere Koordinerende tale/hørekonsulent Inge-Lise Sponhotlz Udviklingskonsulent Kirsten Barnkob 2

3 Forord Læsning giver os mulighed for at forstå mange verdener faktuelle som fiktive, fortidige som nutidige. Vi læser af både æstetiske, lystbetonede, sociale og uddannelsesmæssige grunde, for at blive underholdt og slappe af, for at få ny viden, for at udvikle vores færdigheder, for at følge en brugsanvisning, for at finde vej på et kort, for at få en forståelse for verden omkring os og for at forstå os selv. At udfylde en forsikringsformular, skrive et læserbrev, læse en godnathistorie, deltage i møder med dagsordner, vedtægter og referater, eller surfe på internettet er alt sammen en del af den skriftsprogskultur, vores sociale fællesskab bygger på. I dag indgår læsning og skrivning i samtlige af skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvalifikationer er altså et krav fra det moderne samfund. Læsning kan være med til at ændre vores liv. Læsepolitikken for folkeskolerne i Allerød Kommune omfatter børn og unge fra børnehaveklasse til 10. klasse. I læsepolitikken forstås læsning som en betegnelse for samspillet mellem tale, lytte, læse og skrive. Intensionen med læsepolitikken er at skabe et fælles forventningsniveau i Allerød Kommune til elevernes læseudvikling og sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes at en tidlig, systematisk og forebyggende indsats bevirker at færrest mulige børn får læsevanskeligheder at børn rummes og tilgodeses i det almene læringsmiljø, så færrest mulige børn udskilles til særlige foranstaltninger pga. læsevanskeligheder. at tilstræbe at unge, der forlader folkeskolen, er så dygtige læsere, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Den foreliggende læsepolitik er den overordnede ramme for arbejdet med læsning på folkeskolerne i Allerød Kommune. Igennem adskillige år har der været fokus på folkeskolens undervisning i læsning, og på folkeskolerne i Allerød Kommune gennemføres der allerede meget god, spændende og vidensbaseret læseundervisning. Mange af eleverne læser godt, men for at kunne sikre intensionerne med læsepolitikken for så mange elever som muligt, er det skolernes opgave at udarbejde lokale handleplaner, hvor læseundervisning, -evaluering og -opfølgning 3

4 beskrives i forhold til den viden, skolen råder over gerne ud fra de mange spændende initiativer, der allerede er i gang lokalt. Formål for læseundervisningen Undervisningen skal gennem hele skoleforløbet danne basis for en levende læsekultur, der fremmer sproglig udvikling, videnstilegnelse, litteraturforståelse, indsigt, oplevelser, løbende læseudvikling og personlig udvikling. Flest muligt skal lære at læse i almenundervisningen. Eleverne skal beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Undervisningen skal tidligt i skoleforløbet give eleverne: lyst til at tale, lytte, læse og skrive funktionelle læse- og skrivefærdigheder selvstændige, alderssvarende læsestrategier god læseforståelse gode læsevaner God læseundervisning bygger bl.a. på indsigt i elevernes læseudvikling gennem teoretisk viden, undervisningserfaring og evaluering indsats gennem evaluering, målsætning og elevhandleplaner Læsevejledere På alle folkeskolerne i Allerød Kommune er der lærere, der er uddannet og fungerer som læsevejledere. Læsevejledernes kompetencer: en særlig interesse for og indsigt i viden om læsning og skrivning en ajourført viden, der kvalificerer til at vejlede på alle klassetrin og samtidig et kendskab til hele danskfaget og progressionen inden for fagets områder 4

5 kendskab til evalueringsmetoder, herunder testmetoder og et repertoire af muligheder for indsatser i forhold til evalueringernes konklusioner teoretisk viden om vejlederrollen samt være i stand til formidling af ny viden Læsevejlederens opgaver: i samarbejde med skolelederen at holde skolens sigte i relation til undervisningsministeriets Fælles mål for dansk at vejlede og rådgive lærerne i almindelige klasser om handleplaner for målrettet læse-/skriveundervisning at vejlede og rådgive lærere om læsning i samtlige fag at medvirke til at implementere kommunens læsepolitik i samarbejde med børnehaveklasseledere, dansklærere og skoleledere øvrige relevante fagpersoner kan inddrages I vejledningen af kolleger har læsevejlederen brug for at kunne foreslå materialer, der tilgodeser den enkelte elevs behov. Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning En dansklærers opgave i forhold til klassens læseudvikling er at tage ansvaret for, at den enkelte elevs læsekompetence er alderssvarende og acceptabel. Læsning udvikles i alle fag, men dansklæreren har en særlig forpligtelse til at undervise med henblik på at udvikle alle elevers læsekompetence. Faglærerens ansvar i forbindelse med læsning Læsning skal eleverne lære at bruge i mange fag, og derfor er det vigtigt, at alle skolens lærere tager ansvar for, at lære eleverne at læse de tekster, der hører til i netop deres fagområde. Læsning af faglitteratur kræver meget forskellige læsetrategier og indsigt i fagsprog. Derfor har faglæreren et særligt ansvar for at tilrettelægge undervisningen i faget, så faglig læsning indgår som værktøj til videnstilegnelse i fagområdet. Tosprogede elever Nogle tosprogede elever mangler ofte grundlæggende dele af den dansksproglige begrebsverden, som den tidlige sprogtilegnelse, der foregår i hjemmet og i daginstitutioner, giver barnet. 5

6 Derfor skal de tosprogede elever på samme tid lære at læse samt lære, hvad de begreber, de læser om, betyder. Det er en stor udfordring at lære at læse, hvis grundlæggende danske begreber ikke er en del af den viden, eleven bygger sin læseforståelse op omkring. Det er nødvendigt, at alle lærere, der har tosprogede elever i deres klasser, er bevidst om de problemstillinger, der knytter sig til læseundervisningen og gør sig særlige overvejelser om, hvordan de vil gribe undervisningen an så de tosprogede får mulighed for at lære faglige begreber samtidig med at fagets indhold læres. Læseundervisningen skal knyttes sammen med udviklingen af det mundtlige sprog og på andre måder tilrettelægges så afkodning og forståelse bliver et hele i undervisningen. Lærernes mulighed for vejledning og rådgivning Til at løfte ovenstående forpligtelser og de forskellige ansvar har alle lærere mulighed for at samarbejde med skolens læsevejleder, specialundervisere og tosprogslærere samt fagkonsulenter i undervisningsministeriet og på Center for undervisningsmidler. Specialpædagogisk bistand Nogle elever har svært ved at komme i gang med at læse, og nogle elever har livslange læsevanskeligheder. For disse elever er det nødvendigt, at skolerne har en plan for den tidlige og foregribende indsats så færrest muligt få læsevanskeligheder, men også en plan for den langsigtede indsats, når elevens læsevanskeligheder ikke ser ud til at forsvinde. I børnehaveklassen sprogscreenes alle eleverne inden efterårsferien, og for de elever, der viser tidlige tegn på at have svært ved at bruge bogstaver og ord, skal der iværksættes en tidlig og systematisk undervisning, der giver dem mulighed for at tilegne sig de fornødne forudsætninger for at komme i gang med læseudviklingen. Specialundervisningsteamet på skolen er på forskellige måder med til at kvalificere den samlede læseindsats samt koordinere og forestå indsatsen for elever med behov for særlig støtte omkring læseudviklingen. Undervisningsdifferentiering er i henhold til folkeskoleloven 18 et bærende princip for hele skolens undervisning. Specialpædagogisk bistand gives til elever, hvor undervisningsdifferentiering og holddannelse ikke i tilstrækkeligt omfang kan sikre elevens udvikling - i dette tilfælde læseudviklingen. (Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand, 2005) På baggrund af testresultater og observationer udarbejdes en handleplan for de elever, der har brug for en tidlig men også langsigtet læseindsats. Testning og udarbejdelse af handleplan sker i et samarbejde mellem dansklærer og andre fagpersoner f.eks. læsevejleder, speicalundervisningskoordinator og tosprogskoordinator. 6

7 It til elever med læse-/skrivevanskeligheder It-teknologi kan hjælpe ordblinde elever og elever med forskellige læse- /skrivevanskeligheder til at opnå funktionel it-læsefærdighed. I Allerød Kommune har alle folkeskoler adgang til at benytte it-teknologi til elever med læse-/skrivevanskeligheder, idet der findes computere på alle skoler med særlige oplæsningsog skriveprogrammer, fortrinsvis hjælpeprogrammet CD-ORD. Dette program kan desuden frit downloades på elevens hjemmecomputer. Således kan eleven også anvende it-støtten derhjemme. Hvis en elev med meget svære læse/skrivevanskeligheder har behov for det, kan elevens undervisningsbøger desuden bestilles på et digitalt medie, så eleven kan få støtte til oplæsning af disse bøger både derhjemme og på skolen. Allerede fra indskolingen skal alle eleverne i undervises i og arbejde med it-programmer, digitale tekster og undervisningsmateriale, der understøtter læseudviklingen. Derved bliver it-programmerne et kendt værktøj for alle elever, og computeren bliver et redskab til læring for alle også for elever med læse-/skrivevanskeligheder. Formålet med at benytte it til elever med læse- og skrivevanskeligheder er: at eleven lærer at bruge it som redskab og får en optimal funktionel it-læse-/ skrivekompetence at elevens it-kompetencer forbedres at eleven øger sin læse- og skrivekompetence at elevens lyst til at lære og selvværd styrkes Lærere, der underviser elever med læse-/skrivevanskeligheder, skal kunne hente viden om og erfaring med oplæsningsværktøjer, skriveprogrammer og programmernes pædagogiske muligheder for eleverne. Særligt tilrettelagt specialundervisning I Allerød Kommune kan elever med massive tale-/læsevanskeligheder visiteres til et tilbud om særligt tilrettelagt specialundervisning. Målgruppen for denne undervisning er normalt begavede elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, hvor massive tale-/læsevanskeligheder er elevens primære problematik. Formålet med undervisningen er: at bibringe eleverne de faglige færdigheder i folkeskolens fag, som deres forudsætninger giver muligheder for at der målrettet arbejdes specifikt med eleverne, så de på trods af deres sproglige og/eller læsemæssige vanskeligheder udvikler sig optimalt 7

8 Målet for undervisningen er: et fagligt niveau, der om muligt vil kunne sætte eleverne i stand til på længere sigt at følge undervisningen i en normal klasse i folkeskolen, samt derudover bidrage til at kvalificere eleverne til at kunne gennemføre deres videre uddannelsesforløb Læsekonference Læsekonferencen er en gensidigt kvalificerende og rådgivende samtale mellem dansklærer og skolens læsevejleder - evt. kan testlærer, specialundervisningskoordinator, skolens ledelse og evt. andre fagfolk deltage i samtalen. Det fremgår at skolens lokale læsehandleplan, hvornår der afholdes læsekonference, og hvem der deltager. Formålet med læsekonferencen er at gennemføre en drøftelse om klassens og den enkelte elevs læseresultater og i tilfælde, hvor det skønnes tilrådeligt at drage en pædagogisk konsekvens for den videre læseundervisning på baggrund af: dansklærerens beskrivelse af klassen og den enkelte elev socialt og fagligt dansklærerens beskrivelse af den pædagogiske indsats elevernes resultater i klasselæsetestene Læsetestning estning af klasser I Allerød Kommune følges elevernes læseudvikling tæt bl.a. gennem læsetests. Elever i børnehaveklasse til 5. klasse læsetestes hvert år og fra 6. klassetrin læsetestes udvalgte klassetrin. Herudover gennemføres de nationale læsetest på følgende årgange: 2. klassetrin 4. klassetrin 6. klassetrin 8. klassetrin Kommunalt mål for elevernes læsefærdighed: Mindst 92% af eleverne i 2. klasse skal i slutningen af skoleåret læse sikkert i forhold til en beskrevet kategori i en standardiseret læsetest. 8

9 Vejledende retningslinjer for læseundervisning i folkeskolerne i Allerød Kommune 9

10 God læsefærdighed En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning er den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Læsefærdighed er et samspil af mange samtidige og parallelle processer, som i læseøjeblikket må koordineres på et automatiseret niveau. I folkeskolerne i Allerød Kommune bruger vi den interaktive læsemodel i tilrettelæggelsen af læseundervisningen. Den interaktive læsemodel Efter Ehri 1995 Viden om sprog Syntaks Semantik pragmatik Viden om verden Meta bevidsthed Viden om tekster Læsefærdighed Hukommelse for tekst Bogstav-lyd kendskab Ordkendskab Ordbilleder ordforråd Mange af de kundskabsområder, som modellen beskriver, vil være områder, som har været under udvikling længe inden, barnet møder skolen. Barnets evne til at forholde sig aktivt til den oplæste tekst f.eks. via dialogisk oplæsning - udvikles i det nære samspil med en god voksenmodel, og barnets mulighed for at eksperimentere med og udforske skriftsproget danner grundlag for at forstå sammenhængen mellem bogstaver og sproglyd og forstå skriftsprogets funktion. 10

11 Viden om verden: Læserens viden om verden giver baggrund for at forstå det læste, fordi forhåndsviden og erfaringer aktiveres i tanke- og forestillingsprocesser, når læseren læser, og på den måde hjælper med at organisere og lagre den nye viden. Metabevidsthed: Ved metabevidsthed forstås læserens bevidsthed om at forstå, det man læser og at ændre strategi, hvis man ikke forstår, det man læser f.eks. ved at læse stykket igen eller koncentrere sig om særligt vigtige ord eller passager. Læseren kan altså via sin metabevidsthed være kritisk med sin forståelse i selve læseprocessen. Viden om tekster: Læserens erfaringer med forskellige teksttyper har stor betydning for den samlede forståelse af teksten. Erfaring med forskellige tekstgenrer giver læseren mulighed for at trække på en forforståelse af ordtyper, vendinger og indhold og giver mulighed for at vælge, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det er hensigtsmæssigt at anvende. Hukommelse for tekst: Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at huske den tekstdel, så langt læseren allerede har læst. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Viden om sprog: Viden om sprog bygger på viden om syntaks, semantik og pragmatik dvs. viden om rækkefølgen af sætningers led, tekstens indholdsmæssige betydning og enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i samt hensigten med det læste. Viden om sprog giver læseren mulighed for at udøve sproglig kontrol under sin egen læsning og evt. gribe korrigerende ind, hvis forståelsen svigter. Ordkendskab: Et stort ordforråd og mange ordbilleder i det mentale leksikon giver læseren mulighed for umiddelbart at genkende og tolke ord. Det betyder, at læseren får et markant større udbytte af indholdet i en tekst. Bogstav-lyd kendskab: Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Imens læsefærdigheden opbygges i indskolingsårene, danner det begyndende kendskab til bogstavernes forskellige lyde og lydenes sammensætning i forskellige ord et støttesystem, som sætter barnet i stand til at afkode ukendte ord. Efterhånden som ordafkodningen automatiseres og flere ord læses som ordbilleder, flyder læsningen lettere, og barnet bruger energien på at forstå, hvad det læser. 11

12 Læsning i indskolingen Generelt om læsning i indskolingen I indskolingen bygger det sproglige arbejde videre på de erfaringer, børnene allerede har gjort sig med sproget lyde, toner, rytmer, rim, remser, sange, bogstaver, legeskrivning og oplæste historier. Eleverne skal lære om og få erfaringer med begreberne: bogstav (navn, lyd og form), ord og sætning både i den tidlige læse- og skriveproces - formsiden. Oplæsning, fortælling, genfortælling og dialog vil være aktiviteter, der i dagligdagen underbygger den begyndende forståelse af, hvordan tekster bliver til og hvordan de læses eller skrives - indholdssiden. De tekster, eleverne selv læser eller skriver, vil gennem indskolingsårene blive gradvist længere og mere komplekse, og både læsning og skrivning bliver mere flydende. Eleverne tilegner sig flere og flere sikre og automatiserede læse- og stavestrategier. I løbet af indskolingsårene begynder børnene også at læse og skrive om faglige emner. Læsning i børnehaveklassen Formål At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring Læsning i 1. klasse Formål At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden At stimulere elevernes læse- og skrivelyst Læsning i 2. klasse Formål At eleven fortsat har lyst til at læse og skrive At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen At eleven får oplevelsen af, at læsning giver oplevelser At eleven bruger læsning til oplysning og information At bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel 12

13 Læsning i 3. klasse Formål Bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive Får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer Stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen Anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene Erfarer, at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation Henter inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra det, der læses, høres og ses Læsning på mellemtrinnet Generelt om læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er næsten sikker. Elevernes fokus skal nu flyttes til de øvrige kundskabsområder i den interaktive læsemodel, og eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at eleven har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Elevens viden om verden, viden om tekster og elevens aktive brug af sin viden får også stor betydning for læseforståelsen på dette trin. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Eleverne læser alderssvarende skøn-, fag- og digitallitteratur med forståelse og lærer at bruge forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker. Bevidstheden om læringsudbyttet af læsning er stigende. Formål At konsolidere læsningen og skrivningen ved at eleverne læser og skriver meget og varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten At bruge læsning som redskab til at få ny inspiration, nye idéer, holdninger og viden At øge elevernes læsehastighed 13

14 Læsning i udskolingen Generelt om læsning i udskolingen I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder: Elevens ordkendskab Elevens genrekendskab Elevens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden Elevens evne til at drage følgeslutninger Elevens metakognitive færdigheder (f.eks. bevidsthed om læseformål og læseudbytte) Elevens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster Elevens evne til at følge den røde tråd i teksterne. Formål At konsolidere læsningen og skrivningen ved at eleverne læser meget og varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten At bruge læsning som redskab til at få ny inspiration, nye idéer, holdninger og viden At opnå høj bevidsthed om eget udbytte af det læste At øge elevernes læsehastighed Allerød Kommune 14

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

En læseindsats. der virker!

En læseindsats. der virker! En læseindsats der virker! Program Jeg har til hensigt at snakke ret meget de næste 90 minutter. Det eneste, der kan stoppe mig, er spørgsmål fra jer. Når mange er sammen kan man godt synes, det er lidt

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune At lære at tale At lære at læse At læse for at lære Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune 1. Baggrund.............................................................. 4 2. Mål

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Læseprofil for Ulsted Skole

Læseprofil for Ulsted Skole Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE Handleplan for LÆSNING Redaktion: Karl Aage Baarstrøm og Jette Kolind Sats og layout: Tove Raaby Copyright: Skoleafdelingen,

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Lundergårdskolens Sprogcenter

Lundergårdskolens Sprogcenter Undervisning af tosprogede elever Lundergårdskolens Sprogcenter I skolens Sprogcenter undervises tosprogede elever i dansk som andetsprog. Tosprogede elever er elever, som i deres hverdag møder og har

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Fælles mål for dansk. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for dansk. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for dansk for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af dansklærerne, skoleåret 2005-2006 20. januar 2010 Side 1 af 55 Forord Undervisning i dansk på Al-Salahiyah Skolen tager udgangspunkt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger 3. Sprog Ved du hvorfor det er vigtigt at læse højt, synge og fortælle historier i børnehaven? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker

Læs mere

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Vision Horsens Kommunes vision med handleplanen for sprog og skriftsprog er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige

Læs mere

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for Billedkunst for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af billedkunstlæreren, skoleåret 2006-2007 23. april 2007 Side 1 af 47 Forord Undervisning i billedkunst på Al-Salahiyah

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011

Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011 Greve Kommune Læseundersøgelse Greve Kommune 2010-2011 September 2011 Indholdsfortegnelse En fælles indsats... 2 Introduktion til læseundersøgelsen... 3 Kommunale læsetiltag i skoleåret 2010-2011... 4

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Søren Aksel Sørensen MikroVærkstedet sas@mikrov.dk Sammanfattning I informationssamfundet skal alle kunne deltage i de skriftsproglige fællesskaber. Det gælder

Læs mere

Læsehandleplan for Højdevangens Skole

Læsehandleplan for Højdevangens Skole Læsehandleplan for Højdevangens Skole Mål for Højdevangens Skole læsehandleplan er: At eleverne får lyst til at læse og skrive. At eleverne udvikler gode og funktionelle læse- og skrivekompetencer. At

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere