LETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN

Transkript

1 LETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN

2 FORSIDEBILLEDE: LETBANE I BERN PÅ DENNE SIDE : BILLEDE FRA LETBANE I MULHOUSE

3 ANALYSE - FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN 3 INDHOLD 4 BYEN OG UDVIKLINGSPOTENTIALET 6 PLANSTRATEGI BYOMDANNELSE OG BYUDVIKLING 10 FUNTIONER OG TÆTHED 14 BEFOLKNINGSGRUPPER 16 OPSAMLING BYUDVIKLINGSPOTENTIALET

4 BYEN OG UDVIKLINGSPOTENTIALET Aalborg er Norddanmarks hovedby og vækstmotor for et stort opland. De overordnede visioner for byudviklingen i Aalborg og i hele den nordjyske region vil både nu og i et mere langsigtet perspektiv kunne bruges som grundlag for etablering af letbanen. Letbanen vil omvendt, som en moderne infrastruktur og geneator for byliv og byudvikling kunne styrke byudviklingen i strategisk udvalgte byområder og samtidig være med til at skabe en stærk identitet for byen. Der sker i disse år en fortætning og byudvikling af byen med store byggeprojekter, med både private og offentlige funktioner og byrum. Det er arealer, der er beliggende både centralt og perifert i byen. De eksisterende bymæssige rammer udgør et væsentligt fundament for byudviklingen og den infrastruktur, der skal vælges i fremtiden. Stor eksisterende tyngde med tætte byområder, meget aktivitet og høj kvalitet, kombineret med områder med et godt udviklingspotentiale vil derfor være en meget vigtig nøgle til at udløse potentialet for udviklingen af den kollektive trafi k. AALBORG I DEN REGIONALE ROLLE Aalborg er udpeget som Norddanmarks hovedby. Det er her grundlaget for udviklingen i Region Nordjylland bliver skabt. Det er også her forbindelserne mellem Norddanmark og resten af verden bliver samlet. Nordjylland er en region sammensat af forskellige egne med hver deres identitet og særkender: Vendsyssel, Thy og Mors, Himmerland og egnen omkring Aalborg.

5 ANALYSE - FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN 5 Aalborgs rolle ifølge Den Regionale Udviklingsplan Skagen Hirtshals Egnene har mange lighedspunkter, men er på nogle områder også meget forskellige. Egnene er delt op efter arbejdskraftsoplande, da de særligt på erhvervs- og beskæftigelsesområdet er karakteristisk forskellige. Udviklingen i de større byer og i de små lokalsamfund i Nordjylland forløber forskelligt. Der sker oftest befolkningsvækst i de større byer og de omkringliggende mindre byer. For Aalborgs regionale rolle har det betydning, at væksten koncentreres om byen og dennes sammenhæng til midtbyen. Videns- og oplevelsesøkonomien, er en væsentlig drivkraft for erhvervsudviklingen, og uddannede mennesker er en»knap ressource«. For Nordjylland er det helt afgørende, at Aalborg udvikles som vækstdynamo, der er i stand til at fastholde og tiltrække arbejdskraft til regionen. Hanstholm Thisted Nykøbing M Fjerritslev Løgstør Støvring Hobro Hjørring Brønderslev Stobyegn Universitet og innovation Knudepunkt for infrastruktur Aalborg Handel Universitet Skørping Frederikshavn Læsø

6 AALBORGS VÆKSTAKSE

7 ANALYSE - FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN 7 PLANSTRATEGI 2011 Aalborg er inde i en rivende udvikling. Med en lufthavn i kraftig vækst, et internationalt universitet, et nyt supersygehus og fremtrædende kulturprojekter som Nordkraft, Utzon Centeret og Musikkens Hus. PLANSTRATEGI VÆKSTAKSEN I Planstrategi 2011 Norddanmarks vækstdynamo er fokus lagt på udvikling af Aalborg i et geografi sk bånd kaldet vækstaksen. Den går fra Aalborg Lufthavn, gennem det centrale byområde til Aalborg Øst. Denne vækstakse rummer mere end 1/3 af alle arbejdspladserne i Aalborg og har samtidig et stort vækstpotentiale gennem byfortætningsprojekter på bl.a. Slagterigrunden i Nørresundby, Godsbanearealet, Eternitgrunden og i Aalborg Øst med områder som: Universitetsområdet, det nye Universitetssygehus og Aalborg Havn. Vækstaksen indgår derfor også som tema i erhvervsplanen under temaet og satsningsområdet den attraktive by. Planstrategien, med vækstaksen som grundlag, fokusere på tre indsatsområder: Service og mobilitet har høj prioritet i vækstaksen, og det er visionen at indtænke letbanen som en del af styrkelsen af den kollektive trafi k. Letbanen vil også kunne være med til at styrke udviklingen af den attraktive storby som en generator for byudvikling og byliv, ligesom det kan give boligområder et løft både fysisk, socialt funktionelt og infrastrukturelt. PLANSTRATEGIEN AALBORG 2011 Norddanmarks vækstdynamo Planstrategi 2011 Nødvendige forbindelser Den rette infrastruktur til resten af verden, landet og inden for byen skal være tilstede. Den attraktive storby Aalborg er noget særligt, en attraktiv storby, der er åben og byder velkommen, men som samtidig er formet af sin historie som industriby. Et godt sted at bo hele livet Attraktive boligområder, både i storbyens centrum og i landdistrikterne er sammen med et varieret byliv forudsætning for vækst i Aalborg Kommune. Januar 2012

8 BYUDVIKLING

9 ANALYSE - FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN 9 BYOMDANNELSE OG BYUDVIKLING Der er mange potentielle byomdannelsesområder i Aalborg. Byudviklingen skal primært ske som en fortætning indenfor eksisterende rammer. Der er i Aalborg udpeget en række byomdannelsesområder og nogle få byudviklingsområder på jomfruelig jord. Byomdannelsesområderne er både tidligere industriområder, som står overfor et fuldstændigt skift i anvendelse og struktur, men også erhvervsområder i fuld funktion. Nogle af områderne er allerede midt i en omdannelsesproces, andre står umiddelbart foran en omdannelse, og atter andre kan fungere mange år endnu, før en konkret omdannelse bliver aktuel. I den centrale del af Aalborg er der større byomdannelsesområder langs havnefronten, på Budolfi Plads, ved Karolinelund, på Danish Crown (Østerbro) grunden, på Godsbanearealet og ved Håndværkerkvarteret. Den centrale del af havnefronten er enten allerede omdannet eller godt i gang med at blive det. Godsbanen er ligeledes godt i gang, mens Karolinelund og Budolfi Plads er på et planlægningsstadie. Danish Crown (Østerbro) er et perspektivområde, ligesom Håndværkerkvarteret er det. Kendetegnende for områderne er at de rummer en lang række af blandede bymæssige anvendelser som; butikker, undervisning, kulturinstitutioner, boliger, moderne erhverv samt fl ere større nye byrum til offentlig brug. I Aalborg Vestby er der udlagt områder til byomdannelse ved Spritfabrikken og Skudehavnen beliggende ved Limfjorden, samt ved Sygehus Nord og Gåsepigen ved Vesterbro. I den centrale del af Nørresundby Midtby er havnefronten med de tidligere industriområder et stort byomdannelsesområde. Det er primært udlagt til boligformål, med lidt kontorerhverv, dog med et mindre butikscenter på den tidligere Slagterigrund. Områderne på Østsiden af Limfjordsbroen ved korn og foderstofvirksomhederne er stadig erhverv, ligesom områderne ved lufthavnen er udlagt til erhverv. I Nørresundby, nord for havnefronten, er der byudviklingsområder til boliger samt områder ved Bouet til erhverv. Langs vækstaksen og i kanten af midtbyen mod Aalborg Øst er der af større byomdannelsesområder fx: ved posthuset Rustenborg, Sygehus Syd, som på længere sigt vil komme i spil, Eternitten, og som et forslag til byudvikling ved Sohngårdsholmsvej / Golfparken som et eksperiment ift. byudvikling. I Aalborg Øst er der udlagt områder til udbygning af Universitetshospitalet samt mulighed for udbygning af området mellem Universitet og Gug. I Klarup og Storvorde, øst for Universitetet, er der udlagt områder til byudvikling, særligt til boligformål. Ved Aalborg Havn er der udpegede erhvervsudviklingsarealer. I Sydvest Aalborg er der mindre områder ved Hasseris Enge og City Syd der kan anvendes byudvikling. I Aalborg Vest, er der områder udpeget til vandindvinding, der forhindrer yderligere byudvikling. BYUDVIKLING OG BYFORTÆTNING `Udvikling af letbanen som kollektiv transportform, skal ses i tæt sammenhæng med de givne rammer for byudvikling og byomdannelse, Byudviklingen er med til at danne det bæredygtige grundlag for etablering af letbanen

10 BOLIG, ERHVERV OG UDDANNELSE

11 ANALYSE - FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN 11 FUNKTIONER OG TÆTHED Byens forskellige funktioner kan være med til at styrke byudviklingen og være generator for øget vækst, byfortætning og byliv. Byen Aalborg udgøres af en lang række af funktioner, der betjener både indbyggere og besøgende og danner rammer for boliger, arbejde, uddannelse, kultur, rekreation og fritid. Infrastrukturen er med til at binde disse funktioner sammen. Derfor er det relevant at se på de eksisterende og potentielle fremtidige sammenhænge i forhold til etablering af letbanen i forskellige mulige korridorer. BOLIGER, ERHVERV, UDDANNELSE Den gennemsnitlige befolkningstæthed i Aalborg er 21 indbyggere pr. ha og i Midtbyen 330 indbyggere pr. ha, dvs. befolkningstætheden har den største koncentration i bymidten og de omkringliggende områder, Vestbyen og Østbyen samt Nørresundby Midtby. Herudover ses der en forholdsvis højere befolkningskoncentration mod Aalborg Øst, i større tætte by- og boligområder samt omkring Universitetet. ARBEJDSPLADSTÆTHED TÆTHED OG ATTTRAKTIONER `Det er relevant at se på befolkningstætheder, arbejdspladstætheder samt funktioner, der fungerer som attraktioner`. Letbanen er nemlig et rigtig godt transportmiddel til at håndtere både mange passagerer og stor trafi kmængde ved events. Antallet af arbejdspladser er ligeledes koncentreret i bymidterne, men herudover også omkring Universitetet, ved større erhvervsområder (Aalborg Havn, Lufthavnen, Bouet) ved Skelagervej, hvor der både er uddannelsesinstitutioner og erhverv samt en stor koncentration omkring Universitetet i Aalborg Øst. Kortene viser en klar tendens til at koncentrationen af arbejdspladser er højest i bymidterne og i Vestbyen, i de blandede bolig og erhvervsområder, særligt på Aalborgsiden. Herudover er koncentrationen høj ved erhvervsområder og større uddannelsesinstitutioner samt ved City Syd.

12 ATTRAKTIONER

13 ANALYSE - FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN 13 ATTRAKTIONER Med attraktioner menes der områder og steder, der som udgangspunkt kan samle og tiltrække mange besøgende enten til daglig, ved større events eller lejlighedsvis. I denne sammenligning er der medtaget de traditionelle kulturinstitutioner som museer og teater musiksteder, men også større sportsinstitutioner samt rekreative områder, som kan spille en stor rolle som attraktion for fritidslivet. Herudover er der medtaget centerområder, hvor det primært er detailhandelen samt de bymæssige oplevelser, der udgør attraktionen for både de handlende og besøgende. De større centerområder er Aalborg Midtby, Nørresundby Midtby og City Syd, men herudover er der mindre centerområder, der forsyner lokalområderne: Vestbyen, Vejgård, Hasseris, Gugvej, Grønlandstorvet samt Tornhøjcenteret i Aalborg øst. Arealerne langs Limfjorden kan samlet set betegnes som Aalborgs store rekreative attraktion, med forskellige funktioner, alt afhængig af den bymæssige eller landskabelige kontekst. Efterhånden som de tidligere industriområder langs fjorden bliver sat i spil som byudviklingsområder, får de nye funktioner og de rekreative områder stor attraktionsværdi og tiltrækningskraft. I Vestbyen har store arealer været fredet som reservationsarealer til den 3. Limfjordsforbindelse og fungerer som fritidsarealer og grønne områder. Østerådalen er ligeledes et stort sammenbindende rekreativt element, der forbinder den sydlige del af Aalborg Syd og baglandet med Midtbyen. Det fungerer både som transitareal for cyklister og gående, men i høj grad også som rekreativt areal for borger både lokalt og i hele Aalborg. I Aalborg Øst er der både nord og syd for Universitetsområdet potentialer til at udvikle de rekreative arealer og større landskabelige kiler som attraktorer.

14 BEFOLKNINGSGRUPPER FORDELING I BYOMRÅDER Fordelingen af befolkningen i Aalborg er knyttet op på en række forskellige faktorer. Befolkningstætheden generelt, bebyggelsestætheden og udbuddet af boliger og boligtyper. Kortene viser en aldersfordeling som er relativ ift. andelen af den aktuelle aldersgruppe i hele Aalborg Kommune. Unge/Voksne i alderen har en høj koncentration i den sydligste del af midtbyen, Nørresundby Midtby, Østbyen og ikke mindst Vestbyen. Ligeledes, er der større koncentrationer i Vejgård, Aalborg Øst og mellem Universitetet og Gug af de ældste unge voksne. Med nuværende viden om, at der bygges en del ungdomsboliger både på Eternitten, ved Godsbanen og i Aalborg Øst, vil koncentrationen kunne ændre sig i løbet af nogle få år. Børn i alderen 6-16 bor typisk i de større parcelhusområder i Hasseris, Mølholm, Vejgård, Nørresundby Nord, men også i Skalborg og Aalborg Øst ved Gug og Sønder Tranders er andelen af børn relativ høj. Voksne i alderen år, som er forældrene til børnene i alderen 6-16 år bør som børnene i parcelhuskvartererne, men med knap så store udsving i forhold til den relative mængde i hele kommunen. De voksne ÅRIGE ÅRIGE ÅRIGE

15 ANALYSE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN årige bor med højeste koncentration i bolig-og parcelhuskvarteterne i Hasseris, Mølholm, Skalborg, Nørresundby, Vejgård, Aalborg Øst, nord for Universitetsboulevarden og i Nørretranders. Til gengæld er koncentrationen i Midtbyen meget lav. MÅLGRUPPER Andel af aldersgruppe For gruppen af ældre mellem 65 og 79 er det lidt samme tendens, dog er der lidt flere der bor i både Nørresundby og Aalborg Midtby og koncentrationen af ældre er højere lidt flere steder i boligkvartererne ÅRIGE ÅRIGE ÅRIGE Erfaringer viser, at de primære målgrupper for letbanen er de unge, de ældre og forretningsfolk. Det kan hænge sammen med, at det er de grupper i befolkningen, der har færrest biler, men det kan også hænge sammen med letbanens signalværdi som en moderne, bæredygtig og handicapvenlig transportform. 15

16 BYUDVIKLINGSPOTENTIALER I FORBINDELSE MED LETBANEN

17 ANALYSE - FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN 17 OPSAMLING BYUDVIKLINGSPOTENTIALET Byudviklingen trækker fra Midtbyen mod øst Vækstaksen, der er den bærende del i planstrategien, og grundlaget for Aalborgs byudvikling rummer mange byudviklings- og byomdannelsesområder, både som igangværende omdannelse og potentielle fremtidige byudviklingsområder. Det er en udvikling, der hænger rigtig godt sammen med ønsket om at forbinde Aalborg Banegård med Aalborg Øst i en Etape 1 af Letbanen. Når man kigger på funktionerne og sammenhængene imellem dem, er der i Aalborg Midtby, Vestby og i Aalborg Øst mange uddannelser samlet, både Universitetsuddannelser og gymnasiale og tekniske ungdomsuddannelser. Kultur - og sportsattraktioner har også en høj tæthed i Aalborg Midtby og i Vestbyen og når man inkluderer de rekreative arealer, er der en del omkring Mølleparken /Aalborg Zoo og hele forløbet ved Østerådalen. Gennem de konkrete byomdannelser på Godsbanearelalet, på Eternitten og på sigt i håndværkerkvarteret kan Østerådalen få en stærk sammenhæng med en rekreativ forbindelse til midtbyen og fjorden. I Aalborg Øst er der Gigantium som sportsattraktion og i Nørresundby, Nørresundby Idrætscenter. Centerområderne har særligt i Aalborg Midtby og i City Syd stor attraktionsværdi grundet både størrelsen og karakteren af områderne. Der er i forhold til gennemførelsen af Etape 1 et uudnyttet potentiale i byfortætning og byomdannelse langs korridoren særligt fra udkanten af midtbyen til Universitetet, samt i den vestlige del af midtbyen, når Sygehus Nord og Syd er rykket til Aalborg Øst. I mange områder vil man bl.a. kunne anvende attraktorer som kultur, sportscenterfunktioner og uddannelsesinstitutioner og større rekreative arealer som generatorer for byudviklingen. På denne måde vil både eksisterende rammer og uudnyttede ressourcer kunne sættes i spil. Placeringen af attraktorer, centerområder og uddannelser vil samtidig kunne forhøje befolknings og arbejdspladstætheden. Udfordringen kan til gengæld blive, hvor og hvornår byudviklingsindsatsen skal prioriteres, da der er mange områder i spil med stor rummelighed. Så der vil være brug for en strategisk indsats på hele Etape 1 s strækning. For at kunne udnytte Aalborg Midtbys og Vestbyens allerede eksisterende potentiale, med høje koncentrationer af både befolkning, arbejdspladser og attraktorer, vil det være hensigtsmæssigt at videreføre Etape 1s korridor fra Aalborg Banegård, gennem Midtbyen og ud til Vestbyen. Med hensyn til fordeling af aldersgrupper i de enkelte byområder, tegner der sig et meget klassisk billede af, at de unge bor i byen, børnene og de ældre i parcelhuskvarterne og en lidt større gruppe af de ældste ældre i midtbyen. Man ved, at den aldersgruppe, der er lettest at fl ytte med, er de unge og uetablerede, dvs. aldersgruppen mellem 16 og 30. Det er samtidig erfaringen, at det er de unge, de ældre og det man kan betegne den moderne forretningsmand/kvinde, der er den typiske bruger af letbanen. Ved strategiske indsatser, vil man kunne bruge fordelingen af befolkningsgrupper, som et aktivt redskab i byudviklingen og grundlaget for letbanen. En strategisk indsats kunne fx være at sikre boligproduktionen til en bestemt målgruppe. Korridorens forlængelser mod City Syd, Bouet, Lufthavnen og en sløjfe på Aalborg Øst er ud fra et rent byudviklingsmæssigt perspektiv endnu langsigtet, da der hverken eksisterer eller er planlagt yderligere udvikling, der kan underbygge brugen af letbanen. Derimod kan forlængelsen til Nørresundby Midtby og Løvvangen, grundet den forholdsvis høje befolkningstæthed og arbejdspladstæthed evt. være en mulighed. Men der bør samtidigt tænkes i at integrere nye attraktorer. UDNYT DE EKSISTERENDE ATTRAKTIVE RAMMER FOR BYUDVIKLING OG SKAB GRUNDLAG FOR NYE `Letbanen bør først og fremmest etableres på grundlag af de eksisterende gode rammer og ressourcer, der er i Aalborg Midtby, Vestbyen og Aalborg Øst, Universitetet. Samtidig kan potentialet for byudvikling langs Etape 1 s koorridor udfordres og udnyttes til at skabe attraktiv byudvikling og vækst

18 LETBANENS 1. ETAPE

19 ANALYSE - FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN 19 Ved at etablere letbanens Etape 1 i forbindelse med vækstaksen mellem Vestbyen og Aalborg Øst kan byens potentialer for byudvikling og fortætning udnyttes i relation til letbanen og opnå en positiv følgevirkning deraf. Letbanen kan medføre at yderligere potentiale for byudvikling i relation til stoppene. Til at illustrere dette vises i skemaerne til højre det forventede vækstpotentiale i korridoren langs letbanens 1. etape for boliger,og arbejdspladser, med en oversigt over eksisterende forhold samt forventet udbygning til 2025 samt resterende potentiale for fortætning derefter. Tallene er baseret på Aalborg Kommunes befolkningsprognoser og CVR udtræk. En letbane eller BRT løsning vil i 1. Etape servicere boliger og arbejdspladser i en afstand af 1 km pene. Letbanen eller BRT løsningen vil forventeligt servicere yderligere boliger og arbejdspladser i år 2025 og med potentiale for yderligere fortætning med boliger og arbejdspladser efter år EKSISTERENDE 2012 Antal boliger indenfor 600 m Antal boliger fra m Antal arbejdspladser indenfor 600 m Antal arbejdspladser fra m Område Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigan um Aalborg Øst mellem Gigan um og Universitetshospitalet FORVENTET UDBYGNING TIL 2025 JF KOMMUNEPLAN (svarende l befolkningsprognosen) Antal boliger indenfor 600 m Antal boliger fra m Antal arbejdspladser indenfor 600 m Antal arbejdspladser fra m Område Vestbyen vest for Dannebrogsgade >50 > >50 Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro >50 > Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund > Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigan um Aalborg Øst mellem Gigan um og Universitetshospitalet SUPPLERENDE FORTÆTNING EFTER 2025 Antal boliger indenfor 600 m Antal boliger fra m Antal arbejdspladser indenfor 600 m Antal arbejdspladser fra m Område Vestbyen vest for Dannebrogsgade 100 > Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads >50 >50 > Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund >50 >50 Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigan um Aalborg Øst mellem Gigan um og Universitetshospitalet

20 Udarbejdet af COWI A/S for Letbanesekretariatet Aalborg september 2012