8.4 Offentlig corporate branding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8.4 Offentlig corporate branding"

Transkript

1 Kommunikationshåndbogen Forlaget Andersen 8.4 Offentlig corporate branding Af ekstern lektor i offentlig branding og organisationsudvikling på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, cand.scient.pol., MA og BA Honours, Andreas Wester Hansen Indledning Branding bliver normalt forbundet med strategisk kommunikation i private virksomheder. Men branding er også i høj grad relevant for offentlige organisationer. Især kan tankerne bag corporate branding med fordel være styrende for en offentlig organisations strategiske kommunikation. Hvorfor skal offentlige organisationer arbejde med branding? Det spørgsmål er jeg blevet stillet igen og igen de seneste år. Spørgsmålet er motiveret i en (fornuftig) skepsis dels overfor at bruge skatteborgerpenge på at brande de offentlige organisationer og dels en (mindst lige så fornuftig) demokratisk mistænkelighed overfor strategisk offentlig kommunikation i det hele taget. Det korte svar er, at embedsmænd vil gøre skatteborgerne både en økonomisk og en demokratisk tjeneste ved at arbejde med corporate branding som et redskab til strategisk kommunikation. Naturligvis ikke i stedet for at producere de services og ydelser, de er sat i verden for at producere ingen virksomhed, privat eller offentlig, kan kommunikere sig til et stærkt corporate brand men som en integreret del af disse. For lidt offentlig branding Branding giver mere effektive organisationer Og som det ser ud i dag er der ikke for meget, men for lidt branding i det offentlige! Men det er klart, at skal der arbejdes med branding, så skal det gøres ordentligt og med klart fokus på, hvordan branding leverer offentlig værdi. Og der er den offentlige sektor ikke kommet så langt som den burde. Der findes altså både et kvantitativt og et kvalitativt efterslæb på brandingfronten i den offentlige sektor. Lad os se på hvad branding kan gøre for de offentlige organisationer. Som jeg ser det vil et øget fokus på branding i offentlige organisationer for det første er der den økonomiske og styringsmæssige side, som skal sikre en meget mere effektiv udnyttelse af de ikke ubetydelige midler, der i dag anvendes på kommunikation rundt omkring i de offentlige organisationer. Ja måske kan vi oven i købet spare nogle offentlige (skatteborger) midler til kommunikation, hvis vi begynder at arbejde med branding ud fra velformulerede business cases! Kapitel 8.4. Side 1/26. Oktober 2006

2 For det andet er der den demokratiske side, hvor bl.a. velgennemførte brandingprogrammer i de offentlige organisationer kan hjælpe til at gøre den offentlige sektor mere gennemskuelig og forståelig for borgerne og virksomhederne. Det er den demokratiske side. Store løfter? Ja, måske. Lad mig prøve over de næste sider at begrunde mine synspunkter. Mit mål i dette kapitel er dels at sætte arbejdet med branding ind i en lidt større styringsmæssig diskussion, og dermed at hjælpe med at svare på de overordnede spørgsmål, du som læser måske vil blive stillet hjemme i din egen organisation om hvorfor man bør arbejde med branding i det offentlige. Og dels at give nogle bud på, hvordan man i praksis arbejder med offentlig branding. Jeg starter først med en (selektiv) gennemgang af nogle af de helt centrale begreber fra brandinglitteraturen. For selv om formålet er at give bud på, hvordan man kan arbejde med corporate branding i praksis i offentlige organisationer, så er det min erfaring, at praksis bliver bedre, hvis man husker teorien (og omvendt, naturligvis). Corporate branding centrale begreber Nedenfor gennemgår jeg en række centrale begreber omkring corporate branding. Hvis du som læser allerede kender brandinglitteraturen kan du eventuelt springe videre til afsnittet corporate branding i offentlige organisationer. De begreber jeg gennnemgår nedenfor er: Corporate brand Positionering Brandarkitektur Brandrationalisering 2. bølge corporate branding Kløftanalyse Corporate brand Lad os starte med at se på, hvad et corporate brand er. Der er naturligvis en række forskellige definitioner. En af de definitioner, jeg synes virker bedst, er den Jesper Højbjerg Christensen leverer i bogen Når virksomheden åbner sit vindue. Her ser han corporate branding som den vedvarende, integrerede forretnings, organisations- og kommunikationsproces, som udtrykker virksomhedens retning og mening og dermed det, den differentierer sig ved. (1) Definitionen er god, fordi den dels lægger vægt på det lange træk og dels på koblingen mellem kommunikation og den øvrige forretning. I forlængelse heraf argumenterer Majken Schultz for at centrale dimensioner af corporate branding er: 1. At skabe navne, symboler og erfaringer, som opfattes som unikke for virksomheden og bidrager til genkendelse. Kapitel 8.4. Side 2/26. Oktober 2006

3 2. Virksomhedens kerneideer, som deles af alle interne og eksterne interessenter. 3. At der er én virksomhed som står bag alle produkter, services og anden adfærd. 4. At der med et corporate brand gives et løfte om en bestemt kvalitet, substans, stil eller oplevelse, når der interageres med virksomheden. 5. Den vedvarende skabelse af en, for centrale interessenter, relevant forskel mellem virksomheden og andre virksomheder. (2) Majken Schultz har endvidere sammen med den Mary Jo Hatch argumenteret for, at et corporate brand opstår som et samspil mellem virksomhedens vision, kultur og image. Hvert af de tre elementer, der indgår i brandet, er omdiskuterede som begreber, og der er skrevet lange bøger om hver af dem, men kort fortalt kan de opsummeres som følger: Visionen er ledelsens bud på, hvad virksomheden står for og er således virksomhedens raison d etre. Kultur er medarbejdernes syn på virksomheden. Image er omverdens syn på virksomheden. Samspillet mellem vision, kultur og image er illustreret i figur 1. Med udgangspunkt i figur 1 kan vi sige, at et stærkt corporate brand er en strategisk ressource, når det støtter ledelsens vision for organisationen. Figur 1: Corporate branding(3) Et corporate brand opstår som et samspil mellem virksomhedens vision, kultur og image. Målet er at kultur og image er i overensstemmelse med visionen, som formuleret af virksomhedens ledelse. Kapitel 8.4. Side 3/26. Oktober 2006

4 Positionering Med udgangspunkt i, at corporate branding er et ledelsesværktøj, hvor ledelsen definerer en vision for virksomheden og derefter arbejder på, at denne vision også slår igennem i virksomhedens kultur og image. Derfor er første skridt i en brandingøvelse at vurdere, hvad organisationens vision skal være. Spørgsmålet her er, hvad der er en holdbar strategisk position for en given virksomhed? Dette kan ses som en videreførelse af Michael Porters tanker om strategi (hvilket igen understreger at branding ikke er en kommunikationsøvelse, men må ses som en integreret del af virksomhedens strategi). Som Porter har skrevet Competetive strategy is about being different. It means deliberately choosing a different set of activities to deliver a unique mix of value. (4) Markedsføring har traditionelt gået ud på at sælge virksomhedens produkter til kunderne. Som formuleret af Nirmalya Kumar: Marketings basic mission is to create a difference between a company s offerings and that of its competitors on an attribute important to customers. (5) Corporate branding går videre end markedsføring, som vi skal se nedenfor. For mens markedsføring langt overvejende er rettet mod kunderne, og primært fokuserer på virksomhedens produkter, så er corporate branding rettet mod flere interessenter og tager udgangspunkt i virksomheden som sådan snarere end i de enkelte produkter. Men såvel traditionel markedsføring som corporate branding tager udgangspunkt i en positioneringstankegang, hvor man først og fremmest må se på, hvem konkurrenterne er og hvordan man adskiller sig fra dem. Når man som virksomhed har fundet ud af det handler branding om at formulere positionen i en klar identitet for virksomheden og om at udtrykke denne position og identitet i al virksomheden kommunikation. Brandarkitektur En grundlæggende disciplin i branding er brandarkitektur eller brandporteføljeanalyse. Her tages stilling til, hvordan sammenhængen mellem virksomhedens forskellige produkter skal være rent brandmæssigt. Skal alle produkter lanceres under samme navn og visuelle identiet eller skal der opbygges selvstændige platforme for hvert produkt? Historisk har brandingdicisciplinen bevæget sig fra et fokus på det enkelte produkt til et øget fokus på ensartethed på tværs af alle produkterne. Branding startede altså som markedsføring af enkeltstående produkter produktbranding eller det, der i litteraturen også kaldes for a house of brands hvor målet var at sikre en overnormal profit for det enkelte produkt ved hjælp af brandingen at tilføre produktet en emotionel appel til forbrugeren. En appel som forbrugeren ville betale ekstra for. Eksemplerne er mange. Head and Shoulders shampo koster mere end ikke-brandet shampoo. Carlsberg øl koster mange gange mere end en Kapitel 8.4. Side 4/26. Oktober 2006

5 ikke-brandet øl. Grundlæggende er udgangspunktet, at man som forbruger ikke kun køber produktet, men også hele det univers, som produktet gennem produktbrandingen repræsenterer. Men i de senere år er opmærksomheden i stigende grad vendt mod virksomheden som det objekt, der skal brandes. Kernen i corporate branding er at virksomheden sender konsistente og ensartede signaler til omverden på tværs af alle tilstedeværende kommunikationskanaler, og at disse signaler, samt virksomhedens andre kritiske funktioner, tager udgangspunkt i virksomhedens overordnede identitet. En række velkendte virksomheder kan tjene som eksempel på den sidste tilgang. Carlsberg er fællesskab. Nokia er cool. Apple er hypercool. Disney er eventyret for den gode familie. Nike er aktiv livsstil. Virgin er oprør. Og så videre og så videre. Og virksomhedernes identitet går igen på tværs af alle deres produkter. Mens Virgin startede i musikbranchen, så har Richard Branson Virgins karismatiske stifter siden bevæget sig ind på nye områder som lavprisfly, udlejningsbiler, hoteller, fitness, tøj, rumturisme og meget mere. Alt sammen under samme corporate brand. Målet er naturligvis at høste de stordriftsfordele der ligger i, at kommunikationen hele tiden drejer om samme akse, nemlig Virgin som corporate brand og Richard Branson som legemliggørelsen af brandets personlighed. Den rette balance Spørgsmålet om produktbranding eller coporate branding er naturligvis ikke et enten-eller. Snarere er det et spørgsmål om, hvordan balancen mellem produktbranding og corporate branding bedst nås. I sin bog Unik nu eller aldrig opstiller Jesper Kunde således et kontinuum med i alt 7 forskellige bud på den rette balance: (6) Corporate brand Etproduktet-brand Virksomheden har ét stærkt brand, som alle produkter lanceres under. Corporate brand med graduatio n Corporate brand med denomina tion Virksomheden har en række brands, der på neutral vis lægger sig op af det overordnede corporate brand, som er det bærende i kommunikationen. Virksomheden har et stærkt corporate brand som de enkelte produkter læner sig op af. Men produkterne får samtidig en mere selvstændig rolle. Corporate brand med differentia tion Produkterne lægger sig ikke op ad virksomhedens corporate brand. I stedet opstilles der en løsere kobling mellem det overordnede brand og underbrandet. Combined corporate brand Et stærkt corporate brand kombineres med et nyt brand, der potentielt kan stå alene. Det enkelte produkt i fokus, men det understøttes ( endorses ) af det overordnede corporate brand. Koblingen til det overordnede corporate brand er begrænset. Corporate brand med endorsing Produkterne lanceres selvstændigt uden at man kan se hvem der ejer produktet. Kapitel 8.4. Side 5/26. Oktober 2006

6 Som Kunde argumenterer for, så er der fordele og ulemper ved hver af de syv mulige modeller. Men min oplevelse er, at man i offentlige organisationer alt for ofte slet ikke har taget diskussionen, og at det derfor er tilfældigt, hvor på Kundes kontinuum man ender. Nedenfor vil jeg argumentere for, at når man tager diskussionen, så bør man i det offentlige arbejde på at komme så tæt på corporate branding, som muligt, og kun bevæge sig mod et-produkt-ét-brand, når det er absolut nødvendigt. Brandrationalisering Som beskrevet ovenfor går bevægelsen i private virksomheder i disse år mod øget fokus på corporate branding. Dette har fået Kumar til at lancere begrebet brandrationalisering, som er den øvelse at skære de ikkestrategiske brands fra. Siden 1999 er Unilever eksempelvis gået fra at have brands til at have 400 efter en analyse viste, at de af brands ne med lavest salg samlet set bidrog til blot 8% af virksomhedens samlede omsætning. (7) Brandrationalisering som begreb er centralt, fordi det sætter fokus på den økonomiske side af corporate branding og viser, at corporate branding ikke nødvendigvis giver flere udgifter, men faktisk kan føre til et fald i virksomhedens udgifter. Fra første til anden bølge corporate branding Branding skal kunne betale sig, og hvis ikke et produktbrand bidrager positivt til virksomhedens samlede brandportefølje, så skal det skæres væk. Så er der brug for en rationaliseringsøvelse. Øvelse skal der til I Corporate Branding Purpose / People / Process af Majken Schultz m.fl. argumenterer forfatterne for, at vi i dag dels ser en bevægelse mod en mere dialogbaseret corporate branding end tidligere og at flere interessenter derudover involveres i brandingprocessen såvel internt i virksomheden som eksternt, hvorfor branding også bliver en mere tværdisciplinær øvelse. Samlet set mener de, at disse bevægelser betyder, at vi er på vej mod anden bølge af corporate branding. Hvor corporate branding tidligere har taget udgangspunkt i, at virksomheden messende gentog de samme budskaber i al officiel kommunikation, er målet i dag ifølge Schultz og hendes kollegaer at indgå i en samtale med kunderne omkring disse budskaber. Hvordan kan Apple blive ved med at være cool? Hvordan kan Shell på samme tid producere olie og være for miljøet? For så vidt angår interessenter så betyder overgangen til en mere dialogbaseret branding, at der eksternt tages langt flere interessenter i ed, end virksomhederne tidligere har gjort. Når produkterne ikke kun sælges på baggrund af funktionelle produktkarakteristika, men også på baggrund af den identitet og position, virksomheden har, så betyder dette naturligvis også, at identiteten kan udfordres. Kapitel 8.4. Side 6/26. Oktober 2006

7 Når Nike står for empowerment og har kvinder som en særlig målgruppe, vil virksomheden blive kritiseret for at bruge billig kvindelig arbejdskraft i den tredje verden, og denne kritik kan lige så vel komme fra folk, der ikke i forvejen er kunder hos Nike som fra kunderne. Men måske væsentligst er det ifølge Schultz m.fl., at medarbejderne spiller en afgørende rolle i branding af en virksomhed. Herved gøres corporate branding i lige så høj grad til et internt rettet virkemiddel som til et virkemiddel rettet mod eksterne interessenter. Kløftanalyse omformuler Udgangspunktet at finde ud af, hvor man skal sætte ind med en brandingøvelse er at lave det Majken Schultz og andre kalder for en kløftanalyse. Kløftanalysen tager udgangspunkt i figur 2 og viser, at brandpositionen kan være truet, enten hvis omverden, eller med-arbejderne ikke har samme opfattelse af, hvad virksomheden står for som virksomhedens ledelse hvis kulturen i virksomheden adskiller sig fra ledelsens vision for virksomheden. Disse mulige kløfter er vist i figur 2. Figur 2: Mulige kløfter, der svækker virksomhedens corporate brand (8) Et godt sted at starte en analyse af corporate branding er gennem en kløft-analyse, hvor det ses om er er overensstemmelse mellem vision, kultur og image. Branding i offentlige organisationer Det var baggrunden og gennemgangen af de centrale begreber indenfor brandinglitteraturen. Lad mig nu slå fast, at branding de seneste år for alvor er slået igennem i private virksomheder og også har været et populært emne på business schools verden rundt, således også CBS (hvor interessen dog toppede i 2003). Kapitel 8.4. Side 7/26. Oktober 2006

8 Derudover har begrebet fundet vej til den offentlige debat som få andre ledelses- eller kommtunikationsbegreber. Det viser en søgning på ordet branding i databasen Infomedia. Se figur 3. Figur 3: Hits på "spin" og "branding" i CBS' bibliotek og i Infomedia Spin, Infomedia Branding, Infomedia Branding, CBS Spin, CBS Mens der har været stigende fokus på både branding og spin i de danske dagblade, så er antagelsen, at branding primært hører til i private virksomheder, mens spin er det, der foregår i offentlige organisationer. Men spin er kun en brøkdel af offentlig kommunikation, hvor branding burde anvendes i højere grad. (Kilde: Infomedia og Men indtil videre har diskussionen om branding langt overvejende drejet sig om strategisk kommunikation i private virksomheder. Når snakken er gået på strategisk kommunikation i offentlige organisationer har fokus i stedet været på begrebet spin. Dette efter den nærmest mytiske status som ministrenes spindoktorer, de særlige rådgivere, har opnået. Og søger man på spin i Informedia får man da også flere hits, når man søger på branding (om end den akademiske interesse for spin har været mere begrænset). Især i 2005 lagde spin afstand til branding, måske efter programmet Jersild og Spin blev folkeeje. Spin er kun en brøkdel af offentlig kommunikation Men trods den megen fokus på spin i medierne, så er det min klare opfattelse, at spin i dagligdagen fylder meget mindre og bør fylde meget mindre i de offentlige organisationer, end den folkelige interesse for begrebet giver indtryk af. Spin er tæt koblet til spindoktoren, altså ministerens eller borgmesterens særlige presserådgiver, som figur. Kapitel 8.4. Side 8/26. Oktober 2006

9 Og der er altså meget meget få af disse særlige presserådgivere i forhold til, hvor mange embedsmænd, der direkte eller indirekte arbejder med kommunikation. Desuden lever de særlige rådgivere ofte en lidt isoleret tilværelse i forhold til resten af embedsværket. Spindoktorens opgave er at profilere politikeren, ikke organisationen. Resultatet er, at spindoktoren typisk kun er inde over en brøkdel af den kommunikation, der kommer fra de offentlige organisationer. Og når ikke hele den offentlige organisation arbejder med spin, så er der et vakuum for så vidt angår organisationens øvrige strategiske kommunikation, hvor risikoen er, at denne kommunikation varetages på en ad-hoc og ikke-struktureret måde. Det er i hvert fald min oplevelse. Det er dette vakuum branding kan hjælpe med at fylde. Branding i offentlige organisationer Når man skal arbejde med branding og strategisk kommunikation i det hele taget i offentlige organisationer skal man dog være opmærksom på, at der er andre vilkår for arbejdet med branding i det offentlige end i det private (samtidig med, at selve kategorierne offentlig og privat er problematisk der er snarere tale om et kontinuum end om to klart opdelte grupper. For nemhedens skyld benytter jeg dog skelnen i det nedenstående). Den amerikanske organisationsforsker Graham Allison har engang skrevet, at private og offentlige organisationer er lige på alle uvæsentlige områder. Altså at forskellene mellem de private og de offentlige organisationer er langt større end lighederne. Og selv om de seneste årtiers fokus på New Public Management i den offentlige sektor har nedtonet forskellene, så fremhæves der i litteraturen om offentlige organisationer en række særlige forhold for offentlige organisationer, som det efter min mening er vigtige at være opmærksom på og som jeg vil gennemgå nedenfor: (9) Offentlige organisationer har en folkevalgt ledelse. Offentlige organisationer opererer typisk ikke på et økonomisk konkurrencemarked, men tager udgangspunkt i, at der er ting, markedet ikke kan levere. Offentlige organisationer er multifunktionelle og skal arbejde med modstridende hensyn. Offentlige organisationer leverer altid to typer services og ydelser, nemlig brugerrettede ydelser og almene ydelser. Det er ikke altid klart, hvor den ene offentlige organisation stopper og den næste starter. Kapitel 8.4. Side 9/26. Oktober 2006

10 Offentlige organisationer har en folkevalgt ledelse Opererer ikke på et økonomisk marked Når man arbejder med branding så betyder det, at ministeren eller borgmesteren i sidste ende skal kunne stå inde for, at der i ministerområdet eller i forvaltningen bruges penge på dette. Og her vil et valg om at bruge penge på branding altid kunne blive kritiseret udfra en logik om, at pengene bedre kunne bruges på det, som organisationen faktisk er sat i verden for at producere. For eksempel hofteoperationer. I praksis betyder dette, at kravene til business casen i arbejdet med branding i offentlige organisationer vil og bør være mindst lige så skrappe som i private virksomheder. Det kan også betyde, at man kan være nødt til at arbejde med branding uden at sige, at man gør det, fordi det simpelthen lyder for smart. Så kan man i stedet sige, at man arbejder med strategisk kommunikation, kulturudvikling eller andet, der passer den folkevalgte ledelse bedre. Min erfaring er, at mange kommunikationschefer i det offentlige vælger denne løsning. Offentlige organisationer opererer typisk ikke på et økonomisk konkurrencemarked, men tager udgangspunkt i, at der er services og ydelser, markedet ikke kan levere. Så mens kravene til business casen er større, kan det være sværere at lave en god business case, fordi man typisk ikke på en simpel måde kan sige, hvad der er på indtjeningssiden (med mindre man eksempelvis er det Kongelige Teater, hvor man skal have solgt et vist antal billetter om året eller på anden vis befinder sig i den stadigt voksende gråzone mellem den private og den offentlige sektor). Dette er dog efter min mening ikke et godt argument mod branding, men stiller blot et krav om at man laver fornuftige analyser af det man arbejder med. Hvis man for eksempel skal brande en by, så må man analysere, hvor meget man tjener hver gang der flytter en ny borger eller virksomhed til byen, hvis øget tilflytning er målet med brandingarbejdet. Multifunktionelle og fokus på normer Offentlige organisationer er multifunktionelle og skal arbejde med modstridende hensyn. De skal eksempelvis både tage hensyn til proceskrav ligebehandling, åbenhed og lignende og til effektkrav, altså at man leverer det rigtige produkt. De er altså og måske i højere grad end private virksomheder, selv om dette synes at være under forandring med hele corporate social responsibility bevægelsen styrede af normer for god opførsel. I forhold til arbejdet med branding betyder dette, at der fra et rationelt perspektiv kan være oplagte måder at handle på, som fra et procesperspektiv ikke kan lade sig gøre. Man kunne for eksempel forestille sig, at man fra offentlig side gik meget tættere ind i samarbejdet med private virksomheder i omkring sponsorater eller anden form for co-branding, end man gør det i dag, hvor det primært er kulturinstitutioner, der er sponsorerede. For hvad er forskellen egentligt på, at en elefant i Zoo er sponsoreret af en virksomhed og på at et givent projekt i en styrelse er sponsoreret? Kapitel 8.4. Side 10/26. Oktober 2006

11 Efter min mening er forskellen principielt set begrænset. Og her ville formentligt være nogle penge at hente for den enkelte offentlige organisation, og derfor også for det offentlige som sådan. Men dels kan sådanne sponsorater være svære at håndtere i praksis og dels ville man formentligt møde en vis folkelig modvilje mod en alt for høj grad af sponsorering. For slet ikke at tale om den modvilje, der formentligt ville være blandt medarbejderne i de enkelte offentlige organisationer mod sponsorater. Brugerrettede og almene ydelser den offentlige USP Offentlige organisationer leverer altid to typer services og ydelser, nemlig brugerrettede ydelser og almene ydelser. De brugerrettede ydelser er dem, vi som borgere rent faktisk får når vi er i kontakt med det offentlige, mens de almene ydelser er den overordnede grund til at organisationen producerer den konkrete ydelse. Det Kongelige Teater er et godt eksempel. Det er faktisk meget begrænset hvem det er, der går i det Kongelige Teater. Undersøgelser fra teatret viser, at publikum altovervejende kommer fra området nord for København, og det er altså kun denne gruppe borgere, der direkte bruger teatrets ydelser. Men den almene ydelse i teatret er at bidrage til at bevare den danske kulturarv. Så selv om man bor i Jylland og derfor statistisk set ikke ofte kommer i Det Kongelige, så får man for sine skatteborgerkroner stadig leveret den ydelse, at vi i Danmark har et teater i verdensklasse. Min egen overbevisning er, at dette er et særligt vigtigt karakteristika ved offentlige organisationer at være opmærksom på, når man arbejder med branding. For man vil ofte høre det argument, at det ikke er nødvendigt, at organisation X arbejde med branding eller kommunikation, fordi borgerne jo ikke har brug for organisationens ydelser. Og det kan være rigtigt set fra et snævert perspektiv, hvor der kun er fokus på de brugerrettede ydelser. Men når man taler om de almene ydelser, så er billedet straks et andet. Her har alle offentlige myndigheder faktisk brug for at fortælle en historie om, hvorfor de gør det, de gør. Og det er netop her, corporate branding er et værdifuldt redskab, fordi der er med corporate branding er fokus på den overordnede historie, organisationen gerne vil fortælle, og målet er at få integreret denne historie i al organisationens kommunikation. Når offentlige organisationer skal levere såvel brugerrettede som almene ydelser bliver markedsføringsdisciplinens traditionelle fokus på unique selling propositions (usp er) udvidet. Unique selling propositions går ud på at færdiggøre sætningen du skal købe vores produkt fordi, hvor sætningen skal færdiggøres med fokus på det kunden får ud af at købe produktet. Her kan man tale om en Offentlig USP, hvor sætningen, der skal færdiggøres bliver du skal bruge vores services fordi Vi leverer vores services fordi. Kapitel 8.4. Side 11/26. Oktober 2006

12 Det er ikke altid klart hvor den ene offentlige organisation stopper og den næste starter Samlet set: Offentlige organisationer har en mere broget interessentsammensætning Endeligt er de formelle grænser mellem de offentlige organisationer ikke klart afgrænsede, hvilket blandt andet ses af det stigende behov for koordinering på tværs af offentlige organisationer. I forhold til corporate branding betyder dette, at der ofte er mulighed for at samarbejde på tværs af organisationer omkring markedsføring af en given service, men også at der ofte vil være mange afsendere på et givent budskab. Hertil kommer, at den interne dimension - kan være mere uklar end i private virksomheder som for eksempel, hvilke medarbejdere det er relevant at involvere i brandingarbejdet. Samlet set tegner ovenstående et billede af, at branding i offentlige organisationer må gribes anderledes an end i private virksomheder fordi interessentbilledet i offentlige organisationer adskiller sig fra det, der findes i private virksomheder. I figur 4 har jeg lavet en interessentanalyse, som er typisk for mange offentlige organisationer. Interessentanalysen er lavet med udgangspunkt i en statslig styrelse, men interessenterne bør være de samme for mange andre typer offentlige organisationer. Jeg har opdelt interessenterne i de tre elementer, der spiller ind på brandet. Derudover har jeg tilføjet en normdimension til figuren for at illustrere, at offentlige organisationers adfærd altid er reguleret af normer for, hvordan en offentlig organisation bør opføre sig. Vision: Ledelsen formulerer en vision for organisationen. Men over ledelsen sidder en politisk valgt ledelse (minister eller borgmester). Og over ledelsen sidder også en administrativ chef (departementschef eller kommunaldirektør). Disse to interessenter skal dels have sikkerhed for at pengene bruges godt. Hvis der arbejdes med branding skal der altså være en klar business case. Derudover skal det sikres, at der ikke kommer politisk bøvl, fordi der anvendes for smarte organisationsopskrifter. Image. Når vi taler om interessenter ser vi på organisationens eksterne interessenter. Her kan laves en første skelnen mellem modtagerne af de brugerrettede ydelser på den ene side og mod de, der blot interesserer sig for de almene ydelser på den anden side (og så naturligvis en restgruppe, der hverken er brugere eller interesserer sig for den almene ydelse). Man skal naturligvis kende sine brugere, men det er for en offentlig organisation lige så vigtigt at kende resten af befolkningens holdning til det man laver. Til de eksterne interessenter kommer meningsdannere såsom eksperter og journalister, oppositionspolitikere og samarbejdspartnere alle interessenter som kan have en holdning til organisationens virke. Kapitel 8.4. Side 12/26. Oktober 2006

13 Kultur: Man må forvente, at forskellige grupper medarbejdere reagerer forskelligt på et tiltag som at arbejde med corporate branding og at forskellige medarbejdere har forskelligt syn på ledelsens vision givet deres baggrund og placering i organisationen. I figur 4 har jeg lavet nogle af de opdelinger, som typisk fremdrages i organisationslitteraturen. Dette er dog ikke et særligt offentligt karakteristika og jeg vil ikke komme nærmere ind på det her. Normer. Normer spiller naturligvis ikke i sig selv en aktiv rolle, men kan konstant kan aktiveres af en af interessenterne, som for eksempel, hvis en journalist stiller kritiske spørgsmålstegn ved den måde en offentlig organisation arbejder med branding. Dét oplevede Ålborg Kommune i 2005, da NordJyske Stifttidende bragte en artikel med titlen Unge overset i Brandingprojekt, hvor kommunen blev kritiseret for ikke at have involveret alle borgergrupper i brandingen af Ålborg. Ikke fordi det betød, at brandingen så ville være ineffektiv, men ud fra en norm om, at alle borgere har ret til at blive hørt. Figur 4: Interessenter i corporate branding i offentlige organisationer (10) Forskellen på offentlige og private organisationer kommer først og fremmest til udtryk ved, at offentlige organisationer møder et bredere sæt interessenter end private virksomheder. Kapitel 8.4. Side 13/26. Oktober 2006

14 Offentlig branding i praksis Så langt så godt. Hvordan arbejder man så med udgangspunkt i ovenstående med corporate branding i praksis? Med udgangspunkt i gennemgangen af litteraturen om branding og offentlige organisationer kan man her stille sig selv følgende spørgsmål: Kan der identificeres umiddelbare kløfter mellem vores vision, kultur og image? Bliver vores vision kommunikeret klart på tværs af alle kommunikationskanaler, internt og eksternt? Er brandarkitekturen som den bør være? Er der umiddelbare kløfter mellem vores vision, kultur og image? Det kan naturligvis kræve et større analysearbejde at afdække eventuelle kløfter mellem vision, kultur og image, og mange konsulenthuse påtager sig gladelig opgaven med at lave denne analyse. Og det kan være pengene værd at få gennemført en ordentlig foranalyse, fordi man herved dels får god indsigt i præcis, hvor man skal sætte ind og dels får brugbar data som man kan udvikle mål for brandingarbejdet på baggrund af, i hvert fald hvis en del af analysen er kvantitativ. Men snarere end at kaste sig ud i store analyser bør en første analyse bestå i at plukke de lavthængende frugter og simpelthen samle de data og indtryk man har i organisationen i forvejen, eventuelt suppleret med dataindsamling i mindre skala. Eksempelvis kan man tale med et par interne og eksterne interessenter. Eller har man bedre tid kan man snige brandingrelaterede spørgsmål ind i nogle af de talrige evalueringer, som de fleste offentlige organisationer laver, eksempelvis en evaluering af en workshop eller af organisationens hjemmeside. En foreløbig analyse kan tage udgangspunkt i nedenstående skema, som jeg her har udfyldt med et tænkt eksempel fra en styrelse. Kapitel 8.4. Side 14/26. Oktober 2006

15 Tabel 1: Foreløbig kløftanalyse Vision Image Kultur Her skrives organisationens vision Hvad peger på, at visionen er afspejlet i vores image? - Seneste kundeundersøgelse viste, at 70% af brugerne er tilfredse med vores services. - Pressen gentager ofte de kernebudskaber vi har identificeret på organisationsniveau. Hvad peger på, at visionen ikke er afspejlet i vores image? - Vores seneste undersøgelse af hjemmesiden viser, at blot 50% af brugerne ikke synes det fremgår klart af siden hvilket ministerområde vi er en del af. - Pressen skriver primært om vores produkter og nævner typisk ikke organisationen bag. Hvad peger på, at visionen er afspejlet i vores kultur? - Medarbejdere der arbejder med udviklingsopgaver skriver typisk visionen ind i projekt-oplæg. Hvad peger på, at visionen ikke er afspejlet i vores kultur? - Der er en tendens til at gøre grin med visionen blandt visse dele af medarbejderne i driftsorganisationen. - En række mellemledere foretrækker at udvikle selvstændige grafiske profiler og navne for deres enheders projekter. Betyder at deres medarbejdere identificerer sig mere med enheden end organisationen. Når man har lavet sin foreløbige analyse bør man opsummere resultatet ved at konkludere på, om der synes at være kløfter, som umiddelbart kan identificeres. Er man i tvivl kan man enten bede et konsulenthus lave en mere grundig analyse, eller man kan konkludere, at der ikke er nogle kløfter og at der derfor måske ikke er behov for at arbejde med corporate branding (selv om arbejdet med corporate branding måske stadig bidrager til at effektivisere kommunikationsindsatsen, se nedenfor). Bliver vores vision kommunikeret klart på tværs af alle kommunikationskanaler? Peger den foreløbige analyse på kløfter mellem vision og image, kultur og image eller kultur og vision kan næste skridt være at undersøge, hvorfor en kløft eksisterer. Et bud kan være, at analysere, hvorvidt organisationens brand-identitet og vision gennemsyrer al organisationens kommunikation, som litteraturen om corporate branding anbefaler. For at svare på om dette er tilfældet kan man operationalisere figur 2 ovenfor og kortlægge alle relevante interne og eksterne kommunikationskanaler. Et bud på en sådan operationalisering er givet i figur 5. Kapitel 8.4. Side 15/26. Oktober 2006

16 Figur 5: Kommunikationskanaler hvor visionen skal slå igennem (11) I arbejdet med corporate branding kortlægges alle organisationens kommunikationskanaler. Målet er, at visionen skal være styrende for al organisationens interne og eksterne kommunikation. Som det fremgår af figur 5 kan der identificeres tre typer kommunikation: 1. Den officielle eksterne kommunikation. Den er denne kommunikation, vi oftest forbinder med kommunikations- eller markedsføringsdisciplinen. Her finder vi naturligvis organisationens produkter og services, som er det organisationen frem for alt kommunikerer igennem og som også bør være tænkt igennem fra et brandingperspektiv en offentlig organisation bør søge at undgå produkter eller services, der ikke støtter op om den ønskede position men også hjemmeside og undersider på hjemmesiden, arkitektur, konferencer, avis, presseomtale, foredrag, foldere og flyers, vejledninger, breve, merchandise, projektkommunikation og grafisk profil. 2. Den interne kommuikation. I den interne kommunikaiton finder vi kanaler som intranet, daglig snak, møder, mentorordninger, introforløb for nye medarbejdere, arkitektur og indretning, symboler, direktørens eller direktionens jævnlige møder med alle medarbejdere med mere. Koblingen mellem kommunikation og HR er særligt væsentlig her, i det en række af ovenstående kommunikationskanaler, som for eksempel introforløb for nye medarbejdere, der normalt ejes af HR. Kapitel 8.4. Side 16/26. Oktober 2006

17 3. Den uoficielle eksterne kommunikation. Her finder vi sådan noget som breve, telefonsamtaler, det personlige møde med organisationen (i eller udenfor organisationen), s, medarbejdernes beskrivelse af organisationen til deres omgangskreds, sproglige metaforer der anvendes i organisationen med mere. Det er denne kommukation, der er sværest at styre, fordi kommunikationen bliver styret indirekte og fordi kommunikationen også her er sværest at overvåge. Hvordan ved man egentligt som ledelse, hvad ens medarbejdere fortæller om organisationen, når de mødes med gamle studievenner? Omvendt så er det tit denne kommunikation, der for alvor sætter sig spor eksternt især hvis der er uoverensstemmelse mellem den officielle og den uoficielle kommunikation fra organisationen. (Læs mere om dette i kapitel 3.1 og 3.2) Den eksterne kommunikation skal støtte op I en analyse af hvorvidt den eksterne kommunikation støtter op om visionen og dermed bidrager positivt til organisationsbrandet bliver de eksternt rettede kommunikationskanaler som for den enkelte organisation må vurderes at være væsentligst gennemgået. Som det er tilfældet med kløftanalysen behøver gennemgangen af kommunikationskanaler ikke være meget videnskablig idet selv en hurtig gennemgang kan afsløre store huller. Gennemgangen kan tage udgangspunkt i tabel 1 nedenfor, som er udfyldt med et par tænkte eksempler. Opgaven er at liste alle organisationens kommunikationskanaler ud fra hvilken type kommunikation de hører til. (Det er vigtigt at alle kanaler listes og beskrives, da det samlede billede af organisationens kommunikation, og kommunikationsenhedens kendskab til denne kommunikation, i sig selv kan være en øjenåbner ved man for eksempel, hvor mange breve der sendes ud fra organisationen om måneden og hvordan brandet slår igennem i brevene?). Derefter beskrives væsentligheden af kanalen på en skala fra 1 3. Valg af væsentlighed understøttes med et par kommentarer om kanalen, hvor de væsentligste data om kanalen tages med. Så beskrives i hvor høj grad kanalen bidrager til at understøtte brandet, igen på en skala fra 1 3 og igen understøttet af et par kommentarer. De to karakterer ganges sammen og giver en brand score for kanalen. Scoren kan ligge fra 1 9. Og endeligt beskrives forslag til handlinger, der skal sikre at kommunikationskanalen bedre støtter op om brandet. Kapitel 8.4. Side 17/26. Oktober 2006

18 Tabel 2: Kortlægning af forskellige kommunikationskanalers bidrag til et corporate brand (egen tilvirkning) Officiel ekstern Type kommunikation Kommunikationskanal Væsentlighed og beskrivelse af kanal (1 = høj, 2 = middel, 3 = lav) 1. Hjemmeside Høj (3) unikke hits om måneden. - Vi bruger ca. 3 årsværk på siden. - 4 netkroner i bedst på nettet. - 75% af brugerne er tilfredse med siden. Støtter kanalen op om brandet (1 = høj, 2 = middel, 3 = lav) Middel (2) - Forsiden gør, men brandet slår ikke igennem på undersiderne. - 50% af brugerne synes ikke vores vision træder tydeligt frem på siden. Brand score 6 Foreslået handling Gennemgang af undersider og udvikling af retningslinjer for, hvordan brandet kan slå mere igennem. 2. Diverse merchandise (muleposer, kuglepenne mm.) Lav (1) - Vi uddeler muleposer, kuglepenne m.m. til alle workshops. - Årligt budget: kr. Høj (3) - Logo og vision fremgår af det meste merchandise. 3 Afskaffelse af al merchandise så vi kan bruge ressourcerne på noget mere relevant Intranet Høj (3) - Vores nuværende platform giver ikke statistik for brug. - Meget begrænset ressourceanvendelse. Lav (1) - Kun løse retningslinjer for brug af intranet. - Indtryk af, at medarbejderne er utilfredse. 3 - Retningslinjer bør revurderes og efterleves i praksis. - Vi skal have bedre statistik for brug og tilfredshed. - Fortællingen om brandet bør være strukturerende for al information om organisationens produkter og services. Intern 5. Introforløb for nye medarbejdere Høj (3) - Feedback viser, at nye medarbejdere er meget glade for introforløbet. - Der starter ca. 15 nye medarbejdere om måneden. Lav (1) - Introforløbet fokuserer på praktiske oplysninger og gennemgang af produktportefølje. Ingenting om vores organisations-brand s Middel (2) Middel (2) - Vi ved ikke, hvor - Nogle medarbejdere mange s, der sendes ud om måneden. Sikkert ændrer i autosignaturen som de har lyst. mange. 4 - Der skal være en ensartet beskrivelse af organisationen i autosignaturen. Uofficiel eksterne 8. Hvad siger Høj (3) medarbejderne om - Vores 300 medarbejderne er den organisationen? mest troværdige kilde til information om organisationen. Middel (2) - Indtrykket er, at medarbejderne er delt i to grupper. Den ene gruppe kender til og er positiv overfor brandet, den anden kender kun i begrænset omfang brandet og er mindre positiv. 6 - Igangsættelse af internt kulturudviklings-projekt med fokus på den fælles historie om organisationen. Kapitel 8.4. Side 18/26. Oktober 2006

19 Når det efterfølgende skal vurderes, hvor der er behov for at sætte ind tages udgangspunkt i brand scoren for de enkelte kanaler. En lav brand score kan enten betyde, at kanalen ikke er vigtig eller at kanalen er vigtig, men at brandet ikke slår stærkt igennem på kanalen. Er det første tilfældet bør det overvejes helt at lukke kanalen. Merchandise er et glimrende eksempel på noget som langt de fleste organisationer med fordel kunne afskaffe. Er brandscoren derimod lav, fordi brandet ikke slår stærkt igennem på en eller væsentlig kommunikationskanal bør dette adresseres. Nye kommunikationskanaler Er brandarkitekturen som den bør være? Man kan også overveje at tage ideer til nye kommunikationskanaler ind i skemaet. Eksempelvis bør tidligere medarbejdere være strålende ambassadører for organisationen, og det ville således være en god ide systematisk at vedligeholde relationen til de tidligere medarbejdere. Det kunne ske ved, at man en gang om året inviterede alle de medarbejdere, der havde været i organisationen de seneste 10 år, og som stadig er erhvervsaktive, ind til et arrangement. Eller ved at man lavede et nyhedsbrev rettet mod tidligere medarbejdere. Næste øvelse er at se på organisationens brandarkitektur. Som bemærket ovenfor har Jesper Kunde opstillet et kontinuum med 7 mulige modeller for balancen mellem, at al kommunikation og alle produkter i den ene yderlighed er samlet under et stærkt corporate brand, og at der i den anden yderlighed ikke er noget, der kommunikativt samler de forskellige produkter og services. Øvelsen her består i At kortlægge, hvor på kontinuumet organisationen befinder sig. At vurdere om man befinder sig det rigtige sted. For at kortlægge hvor man befinder sig kan man tage eksempler fra alle kommunikationskanalerne og sætte op på en væg. Befinder man sig i et departement så kan man tage eksempler fra hele ministerområdet og eksempelvis se på de forskellige hjemmesider i ministerområdet og på balancen mellem ministerområdet, departementet og departementets eventuelle underenheder, de enkelte styrelser og deres eventuelle underenheder og de forskellige produkter, der kommer fra ministerområdet. En mere eller mindre tæt kobling mellem de forskellige niveauer i brandarkitekturen kan naturligvis træde frem på mange forskellige måder, men noget af det første man kan se på er logoer og visuel identitet. Som eksempel på to forskellige tilgange kan man sammenligne udvalgte hjemmesider for Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Hvor Udenrigsministeriet efter hjemmesiderne at dømme ligger tæt op af corporate brand-modellen i selve ministeriets og underliggende enheders hjemmesider ligner hinanden til forveksling, så ligger Forsvarsministeriet efter hjemmesiderne at dømme i den anden ende af skalaen. Kapitel 8.4. Side 19/26. Oktober 2006

20 Her er der ingen lighed på tværs af ministerområdet. Og eksempelvis fremgår det kun meget indirekte af Beredskabsstyrelsens hjemmeside, at styrelsen er en del af Forsvarsministeriet. Corporate brand i Udenrigsministeriet Et-produkt-et-brand i Forsvarsministeriet Udenrigsministeriets hjemmeside Forsvarsministeriets hjemmeside Invest in Denmarks hjemmeside Hjemmeværnets hjemmeside Kapitel 8.4. Side 20/26. Oktober 2006

21 Hjemmeside for Danmarks ambassade i Algier Beredskabsstyrelsens hjemmeside Når man har fundet ud af, hvilken model ens organisation følger i praksis er næste skridt at vurdere om modellen følges konsistens på tværs af alle kommunikationskanaler, jævnfør øvelsen med at kortlægge kommunikationskanalerne ovenfor, og om det er den rigtige model. I denne vurdering kan laves en afvejning af fordele og ulemper ved de to yderpunkter og modellerne mellem dem. De væsentligste fordele ved at bevæge sig i retning af et corporate brand er: Økonomiske. Ved at gå i retning af et corporate brand kan design og lignende genbruges på tværs af hele organisationen. Kommunikationsmæssige. Gode sager smitter af på hele organisationen. Kulturmæssige. Et stærkt corporate brand giver en intern følelse af samhørighed blandt de ansatte i organisationen. De væsentligste ulemper ved et stærkt corporate brand er: Kommunikationsmæssige. Det kan være svært at nå ud til tilstrækkeligt mange målgrupper, hvis ikke de enkelte underenheder har en selvstændig profil. Kulturmæssige. Hvis ikke de enkelte underenheder har en selvstændig profil risikeres det, at medarbejderne ikke udvikler den selvstændige identitet, som kan give dem energi i hverdagen. Politiske. Med ét-produkt-ét-brand, er der en større armslængde fra for eksempel ministeren til de underliggende styrelser. En negativ sag et sted i ministerområdet smitter nemmere af på ministeren eller borgmesteren, når der er tæt kobling mellem alle enhederne i systemet. Kapitel 8.4. Side 21/26. Oktober 2006

22 Vurderes fordele ved ét-produkt-ét-brand, er det de samme som ovenfor, bare med omvendt fortegn. Ser man på udviklingen går den i hvert fald i staten mod en større grad af stærke corporate brands i ministerområderne. Og det er også min opfattelse, at dette er den rigtige vej at bevæge sig. Men det væsentligste er, at brandarkitekturen i den enkelte organisation ikke er tilfældig men er baseret på en strategisk overvejelse omkring, hvordan organisationen samlet set gerne vil præsentere sig for omverden. Skal man arbejde med corporate branding eller ej Har man lavet ovenstående øvelser bør det stå klart om der kan vindes noget i den enkelte institution ved i højere grad at arbejde med corporate branding. Til vurderingen heraf skal der så tages hensyn til de særlige karakteristika for offentlige organisationer, som jeg gennemgik ovenfor. Og her er det efter min vurdering først og fremmest afgørende, at arbejdet med branding hvis det igangsættes er baseret på en klar business case således, at eventuelle kritiske spørgsmål kan besvares sikkert. Omvendt er det også min opfattelse, at en sådan business case nemt kan udvikles og at corporate branding med fordel kan fungere som det samlende værktøj i offentlige organisationers kommunikationsarbejde. Formentligt med en tiltrængt omgang brandrationalisering til følge. Derudover bør man holde sig norm-aspektet for øje og vurdere om man i sidste ende vil sige, at man arbejder med branding eller om man blot vil lade sig inspirere af branding-tankerne og så sige, at man arbejder med strategisk kommunikation. Endeligt, og afgørende, er det væsentligt, at man tænker såvel sine brugerrettede som almene ydelser ind i brandingen. Beslutter man sig for at arbejde med branding har analysen peget vejen og næste skridt er nu blot at arbejde med branding som man ville gøre det med ethvert andet organisationsudviklingstiltag det kan enten være som et egentligt projekt, hvor der udpeges en styregruppe og laves et projektgrundlag med mere, eller det kan langsomt indarbejdes i den daglige drift. Perspektivering branding som demokratisk og økonomisk nødvendighed Jeg lagde ud i denne tekst med at argumentere for, at at embedsmænd vil gøre skatteborgerne både en økonomisk og en demokratisk tjeneste ved at arbejde med corporate branding som et redskab til strategisk kommunikation. Økonomisk mener jeg ikke der er tvivl om, at branding vil være en gevinst. Min erfaring er, at der bliver lavet meget dobbeltarbejde i den offentlige sektor i dag. Hvor man indenfor ministerområder kunne have en enkelt designmanual, der er styrende for hele ministerområdet, har man ofte en for hver enhed i ministerområdet. Kapitel 8.4. Side 22/26. Oktober 2006

23 Det betyder udgifter til konsulenthuse og det kræver at der i hver enhed afsættes årsværk til at arbejde med designet lokalt. Når man så ser på alle de andre områder, hvor en større grad af koordinering af kommunikationsindsatsen kunne være en fordel eksempelvis fælles CMS, intranet, brevpapir, kommunikationsstrategier med mere så synes der at være et potentiale for at øget arbejde med corporate branding vil give mindre udgifter, eller større effekt med de samme udgifter. En måde at realisere de økonomiske gevinster, der synes at eksistere ved højere grad af corporate branding kunne være at oprette fælles kommunikationsenheder for hele ministerområder i tråd med de administrative fællesskaber, vi har set vokse frem de senere år. En anden måde kunne være at gennemføre systematiske brandrationaliseringsøvelser i de offentlige organisationer, hvor hvert enkelt brand blev vurderet ud fra om det gav værdi eller om det lige så vel kunne lægges ind under det overordnede corporate brand. Demokratisk mener jeg, at den offentlige sektor vil blive mere sammenhængende set fra borgernes syn, hvis kommunikationen fra det offentlige var mere ensartet, end den er i dag, hvor den ofte er fragmenteret, fordi hver enhed i det offentlige kommunikerer på sin egen måde, og fordi produkterne typisk ikke bindes sammen kommunikationsmæssigt. Herudover vil en større bevidsthed omkring corporate branding kunne tjene som en modvægt til den opmærksomhed, der i offentlige organisationer ofte gives til de brugerrettede ydelser og bidrage til også at sætte fokus på de almene ydelser. Også dette vil hvis det gøres troværdigt være en demokratisk gevinst da borgerne så vil få en bedre fornemmelse for ikke bare hvad de offentlige organisationer leverer, men også hvorfor. Sverige som mulig inspirationskilde Næste perspektiverende spørgsmål er naturligvis om man skulle overveje at gå endnu videre og arbejde med corporate branding for hele staten. Som de eksempelvis har gjort i Sverige, hvor alle ministerier har fælles design og samme navigation, på samme måde som alle ministeriernes hjemmesider tilsyneladende ligger i samme CMS og har samme url. Dette må antages at give betydelige stordriftsfordele, idet design og skabeloner kun skal udvikles én gang, og idet ansatte i staten altid opererer i samme CMS og derfor ikke skal uddannes i forskellige systemer. Derudover må der antages at være fordele for borgerne i form af øget sammenhæng og genkendelighed på tværs af staten. (Læs mere i kapitel 10.3) Nu er der en række forskelle på, hvordan vi har indrettet den offentlige sektor i Danmark og Sverige og der er formentligt en række problemer ved den svenske model. Men det er alligevel tankevækkende, at svenskerne har valgt en så anderledes model, end vi har i Danmark. Kapitel 8.4. Side 23/26. Oktober 2006

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Allerød Symposier et forslag

Allerød Symposier et forslag per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog Vækst: Indgang til Tusindårsskoven. Allerød Symposier et forslag Efter ordbogen var symposier oprindelig et lærd drikkelag i det gamle Grækenland, især gjort

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr. Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

Læs mere

AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION

AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION Indhold Forord.................................... 13 Del 1 AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION 1.1 Rådgiver, håndværker og alt-mulig-m/k............. 17 Del 2 TRIN FOR TRIN PRAKTISK KOMMUNIKATION 2.1 Strategisk

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS 7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Salgsledelse og salgskultur

Salgsledelse og salgskultur Salgsledelse og salgskultur - en how-to-do bog for salgsledere Bog 1 Salgsplatform og segmentering af kunder 1 Udvikling af virksomhedens og den enkelte sælgers salgsplatform Inspire to exceed expectations

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Skabelon til din bogmarketingplan

Skabelon til din bogmarketingplan Skabelon til din bogmarketingplan Bogsucces 2012 Kære forfatterspire Tak for din tilmelding til Bogsucces nyhedsbrev. Her er din gratis skabelon til en bogmarkedsføringsplan. Jeg håber, du finder planen

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Employer branding i teori og praksis

Employer branding i teori og praksis www.kk.dk Employer branding i teori og praksis Brit Buchhave Employer Brand Manager, 26. maj 2010 Side 1 Side 2 / Employer branding i teori og praksis Agenda 1. Hvad er employer branding, og hvad kan man

Læs mere

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer også en udfordring for din organisation! Et par af tidens store temaer er arbejdsgiverens evne til fastholde medarbejdere

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Sæt strøm på dit kvarter

Sæt strøm på dit kvarter Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere

Synergiledelse - og kulturarkitekter

Synergiledelse - og kulturarkitekter Synergiledelse - og kulturarkitekter -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver organisationen

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Strategi for kommunikation

Strategi for kommunikation RIGSPOLITIET KOMMUNIKATION Strategi for kommunikation Politiets kommunikationsstrategi 2016-2020 Indhold 01 Indledning 02 Formål 03 Fokus i den eksterne og interne kommunikation 04 Strategiske kommunikationsindsatser

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Navn TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Hvad er din holdning til fleksordningen? Hvilke fordele kan du se ved ordningen? (Gerne flere svar) Andre fordele: Det gavner både SDU og

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

Vil du anbefale os? Boganmeldelse. Tomas Lykke: - Kundeloyalitet i praksis

Vil du anbefale os? Boganmeldelse. Tomas Lykke: - Kundeloyalitet i praksis Boganmeldelse Tomas Lykke: Vil du anbefale os? - Kundeloyalitet i praksis Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29 99 kontakt@klauslund.dk Besøg os på

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND!

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND! En gratis e-guide til dig fra Stormvind. - med håb om at du kan lide smagen i denne digitale smagsprøve på Velbekomme! Dorte 1 Inden du går i gang med at investere din tid i at implementere nogle af disse

Læs mere

Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum

Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum PROGRAM for dagen 1. Introduktion til Kundens Tidsalder 2. Introduktion til Customer Journey Mapping 3. Gennemgang af case 4. Opgave

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system.

Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system. Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system. Black Network hjælper virksomheder og organisationer med at blive bedre til at brande sig selv. Vi har udviklet en praktisk og

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12. Facilities Management i DFM-konferencen 2007: Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.00 Indlæg v/ projektchef Peter Joensen DFM Titel konferencen indsættes ved den at vælge 2. februar SKAT 2007

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle

Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle Strategiimplementering: Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle - Evaluering og udvikling af virksomhedens strategiimplementerings kompetencer Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere