KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, SÅ SB Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik Statistikbanken, Danmarks Statistik Opgave 1 Antal levendefødte Antallet af levendefødte følger den relativt generelle tendens som er at finde i resten af denne opgave. Der er en klar stigning i første periode, fra 1983 til , som derefter følges af en mindre væsentlig reduktion i perioden 1996 til Antal levendefødte Tusinde Levendefødte '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 År Levendefødte Gennemsnit Figur 1 - Antal levendefødte, Kilde: SB, BEV1 Den utrolige lille 1983-generation, med blot fødsler, viser sig som en tydelig dal i oversigtsbilledet. Dette utrolige lave fødselstal efterfølges da af en stødt fødselstilgang i takt med at de udsatte fødsler finder sted. Der er altså tale om en forøgelse af fødselstallet på 37% over årene 1983 til 1994 ( fødsler). Årene derefter viser en faldende til stagnerende tendens. Over de 9 år fra 1994 til 2003 falder fødselstallet med blot 7 %. Alt i alt er tendensen over årrækken en stigning på 22,8 % eller merfødte pr. år

2 Summarisk fertiliteskvotient Der ses en tydelig forøgelse af den summariske fertilitetskvotient fra omkring 1983 og frem til miden af 90 erne efterfulgt af en næsten konstant reduktion frem til Datarækken afsluttes i 2003 med en summarisk fertiliteskvotient på 12,0 i forhold til 10,3 i 1982 altså en samlet forøgelse på 16,5 % over perioden. Ekstremum ligger i 1994 med en forøgelse af den summariske fertiliteskvotient på 30,0 % i forhold til I følgende tabel er 1982 sat som indeks-år Tabel 1 - Summarisk fertilitetskvotient, 1982 = 100, Kilde: SÅ, Tabel 48 Det ses at der er en væsentlig fremgang i fertilitetskvotienten fra 1984 til 1994 altså en periode på 10 år med en gennemsnitlig årlig forøgelse af den summariske fertilitetskvotient på 2,5 %. Efterfulgt af reduktion over de resterende år på gennemsnitligt -1,2 %. Summarisk fertilitetskvotient Summarisk fertilitetskvotient '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 År Summarisk fertilitetskvotient Trend (Summarisk fertilitetskvotient) Figur 2 - Summarisk fertilitetskvotient, Kilde: SÅ, Tabel 48 Det ses altså tydeligt at trenden er for opadgående summarisk fertilitetstilgang dette er illustreret i Figur

3 Generel fertilitetskvotient Som konsekvens af den konstante kønsfordeling er der reelt ikke særlig megen forskel på udviklingen i den generelle fertilitetskvotient i forhold til den summariske fertiliteskvotient som Figur 3 klart viser. Generel vs. summarisk fertilitetskvotient Index '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 År Summarisk Generel Figur 3 - Generel vs. summarisk fertilitetskvotient, Kilde: SÅ, Tabel 48 Særligt interessant er igen maksimum, denne gang i 1995 med en forøgelse af den generelle fertilitetskvotient på 27,7 % fra 42,1 i 1982 til 53,8. Med nær konstant forøgelse af fertilitetskvotienten er der efter 1995 en mindre væsentlig tilbagegang i den generelle fertilitetskvotient, afsluttende med en generel fertilitetskvotient på 52,1 i 2003 men overordnet ser vi samme billede som ved den summariske fertilitetskvotient. Dette er som sagt tidligere, en konsekvens af den nær konstante kønsfordeling. Aldersbetingede fertilitetskvotienter Som det ses af Figur 4 er der en klar tendens til at børn fødes senere. Det ses tydeligt at fertilitetskvotineterne for de årige forøges kraftigt medens de yngre årgange, årige, har en faldende fertilitetskvotient

4 Aldersbetingede fertilitetskvotienter Index '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 År år år år år år år Figur 4 - Aldersbetingede fertilitetskvotienter, Kilde: SB, FOD4 Med 1982 sat til indeks 100 ses udviklingen klart. Den største tilgang findes for de årige og de årige, med en godt og vel tredobling af fertiliteten. Næst efter finder vi de årige med en god fordobling. Både de årige og de årige halverer i perioden deres fertilitetskvotient fra henholdsvis 12,1 til 6,2 og 87,3 til 45,7. Selvom vi ser en tredobling af fertilitetskvotienten for de årige fra 2,3 til 7,5 er der her tale om relativt små aldersgrupper og små fertilitetskvotienter, hvorfor fremgangen i realiteten ikke er så væsentlig. Mest væsentligt er de årige, med en forøgelse på 224% fra 54,1 til 121,0 dette er et tegn på at højrisikogruppen for fødende rykkes længere ud i folks levetid, hvilket tilbagegangen på 48 % for de årige også antyder. Samlet fertilitet Den samlede fertilitet viser samme tendens som de forrige fertilitetsmål. Der er umiddelbart en klar fremgang i fertiliteten i den første årrække fra til 1995 / 1996 efterfulgt af tilbagegang eller nær stagnation indtil '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 ' '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 ' Tabel 2 - Samlet fertilitet, Kilde: SB, FOD4-4 -

5 Som det ses af Tabel 2 er 1995 topåret med en samlet fertilitet på Hvilket svarer godt overens med alle de allerede gennemførte analyser. Der er altså en samlet tilgang i den samlede fertilitet på 23,8 % over hele årrækken. Fordele og ulemper ved de forskellige fertilitetsmål Som det simpleste fertilitetsmål har vi antal levendefødte. Dette rene kvantitative mål udtaler sig kun om mængden af levendefødte børn det er altså ikke et relationsmål, men derimod en ren absolut værdi. Stående alene siger det derfor reelt intet interessant. Det er først når det sættes i forbindelse med et samfund, altså dettes størrelse og struktur, at målet bliver brugbart, men når det da benyttes i en sammenhæng f.eks. med viden om befolkningens størrelse og antallet af forsørgere, da kan tallet nemt være brugbart. Den summariske fertilitetskvotient er ligesom antal levendefødte, et simpelt mål som ikke bør benyttes alenestående. Antal levendefødte pr indbyggere, som den summariske fertilitetskvotient udtrykker, har ingen indbygget sikkerhed mod forvrængning ved sammenligning af to befolkningsgrupper. Alene forskelle i fordelingen af mænd og kvinder i befolkningsgrupperne kan påvirke den summariske fertilitetskvotient. Dog siger dette mål væsentligt mere end blot antal levendefødte. For at undgå de risici som der er i den summariske fertilitetskvotient, beregnes den generelle fertilitetskvotient alene med kvinder i den fertile alder som datagrundlag. Altså dette mål er lettere at sammenligne over befolkningsgrupper men der er dog stadig risiko for forvrængninger, som f.eks. en stor forskel i antallet af kvinder i højrisikogruppen, de 20 til 29- årige, hvor fertilitetsniveauet oftest er væsentlig højere end i andre aldersgrupper. Næstsidst har vi de aldersbetingede fertilitetskvotienter. Denne opdeling af den generelle fertilitetskvotient i små aldersklasser, af 1, 5, eller flere år, præcisere fertiliteten inden for de enkelte aldersgrupper. Altså er det nemmere at sammenligne over befolkningsgrupper f.eks. ved sammenligning af højrisikogruppen. Dog kan denne massive opdeling af resultater medføre en uoverskuelig resultatmasse hvorved et overblik kan være svært at opnå. Hertil er de tidligere fertilitetsmål væsentligt bedre. Endeligt, den samlede fertilitet, som i ét tal giver udtryk for fertilitetsniveauets højde i befolkningen. Dette mål er klart det bedste og mest sigende enkelte fertilitetsmål for en befolkning. Målet er uafhængigt af andelen af kvinder i den fertile alder samt deres aldersfordeling hvorfor sammenligning over befolkningsgrupper kan foretages uden problemer

6 Opgave 2 Ændret aldersfordeling Det væsentlige må her være at se på ændringen af kvinder i den fertile alder, altså den 15 til 49-årige Absolut ændring Relativ ændring Kvinder i den fertile alder ,66 % Levendefødte ,29 % Levendefødte pr. kvinde i den fertile alder, flydende ford. Levendefødte pr. kvinde i den fertile alder, fastfrosset ford. 0, , ,29 % 0, , ,44 % Absolut difference 4,84 pct. point Relativ difference 13,00 % Tabel 3 - Ændret aldersfordeling, Kilde: SB, FOD1, BEV1A Som det ses af Tabel 3 skyldes 13 %, eller godt 5 pct. point, af den relative ændring blot ændringen af aldersfordelingen. Altså, antallet af kvinder i den fertile alder holdes fast til fordelingen i 1983, hvor efter differencen i antallet af levendefødte kan beregnes. Ændret aldersbetinget fertilitetkvotient Der beregnes først antal levendefødte (i dette tilfælde Aldersbetinget Fertilitetskvotient x Tusinde Kvinder) for hver af de to årgange med hver, til deres årgang tilhødende, deres aldersbetingede fertilitetskvotient. Dernæst findes antal levendefødte for 1995 med fordelingen af aldersbetingede fertilitetskvotienter for 1983 og differencen analyseres da. Aldersbetinget fertilitet Kvinder (Tusinde) Levendefødte Levendefødte Levendefødte (1983 fordeling) år 10,6 8, år 79,5 61, år 111,6 139, år 55,4 108, år 15,2 38, år 2,3 5, år 0,2 0, I alt Tabel 4 - Ændret aldersbetinget fertilitet, Kilde: FOD1, BEV1A - 6 -

7 Som det ses af Tabel 4 er der ved standardberegning en forskel på i alt levendefødte. Der er altså tale om årsagsforklaring fra de aldersbetingede fertilitetskvotienter på 24,3 % for de sa Opgave 3 De tydeligste udsving i udviklingen må siges at være de store krigsgenerationer samt den meget lille 1983-generation. Som det ses i opgave 1 er der efter 1983 en klar fremgang i fertiliteten denne skyldes først og fremmes de store generationers adfærd. Der er en klar tendens 1 allerede i 80 erne til at kvinder føder senere og senere. Dette antyder at de børn der ville være forventet i 1983 og årende deromkring, fødes senere altså gennemsnitsalderen for førstegangsfødende forøges, dette bekræftes af SÅ, tabel 49. Faldet i fertiliteten efter 1995 kan til dels forklares ved den lille 1983 er årgangs, og de for inden, aftagende årgange, indtræden i den fertile alder. Der er reelt tale om en kraftig holdningsændring blandt kvinder. Inden 1980 var tendensen at børnene gerne skulle komme inden kvinden rundede de 25 år, men tendensen er klar efter 1983 og stadig at børnene kommer efter de 25 år. En årsagsforklaring herpå kan være kvinders stadige større indtog i arbejdsmarkedet og på uddannelserne. Blot fra 1995 til 2003 er der en forøgelse i antallet af kvinder under uddannelse 2 på 11,5 %, fra i 1995 til i Opgave 4 Jf. SÅ 3 beregnes befolkningsfremskrivningen med følgende forudsætninger: For personer med dansk oprindelse eller oprindelse i andre vestlige lande stiger den samlede fertilitet til den i 2030 når op på 1,8 barn pr. kvinde. For indvandrere fra ikke-vestlige lande vil fertiliteten frem til 2030 falde til 2,1 barn pr. kvinde. For efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande forudsættes fertiliteten at stabilisere sig på 1,85 barn pr. kvinde omkring Efter 2030 holdes fertiliteten konstant. 1 SÅ, Tabel 49 2 SB, U11 3 SÅ, Tabel 70, Anm

8 Dødeligheden tager udgangspunkt i middellevetiden for 2001 / 2002 for mænd på 74,65 år og for kvinder 79,23 år. Middellevetiden forudsættes i fremskrivningerne at stige og nå op på 81 år for mænd og 84 år for kvinder i Indvandringen af personer med dansk oprindelse holdes kontant på personer årligt. Indvandringen af personer med oprindelse i vestlige og ikke-vestlige lande forudsættes at stige en smule og nå op på personer fra hver landegruppe i 2030, hvorefter den holdes konstant. Udvandringen er beregnet som hyppigheder betinget af alder og persongruppe. Det er forudsat, at alle udvandringshyppighederne stiger med 0,5 pct. Årligt. Dette resulterer i en stigning i den samlede udvandring til personer i Med ovenstående forudsætninger beregner Danmarks Statistik da den forventede befolkningssammensætning trinvist. Altså vha. forudsætningerne benyttes nyeste data fra Danmarks Statistik til at beregne det næst kommende år, og disse resultater benyttes da igen til beregninger og så fremdeles. Med datagrundlaget fra SB 4 er følgende befolkningspyramider opstillet år Befolkningspyramide, år 80 år 70 år 60 år Alder 50 år 40 år 30 år 20 år 10 år 0 år 0,85 0,65 0,45 0,25 0,05 0,15 0,35 0,55 0,75 Pct. af hele befolkningen Mænd Kvinder Figur 5 - Befolkningspyramide, 2004, Kilde: SB, PROG7A 4 SB, PROG7A - 8 -

9 100- år Befolkningspyramide, år 80 år 70 år 60 år Alder 50 år 40 år 30 år 20 år 10 år 0 år 0,85 0,65 0,45 0,25 0,05 0,15 0,35 0,55 0,75 Pct. af hele befolkningen Mænd Kvinder Figur 6 - Befolkningspyramide, 2050, Kilde: SB, PROG7A I datagrundlaget ses det tydeligt at den relative udvikling er minimal. Topmålet placeret i årene med en befolkningstilvækst på 2,7 % i forhold til 2004 og derefter en jævn tilbagegang indtil 2050 med blot en befolkningstilvækst på 1,1 % i forhold til 2004 disse tal, med en maksimal befolkningstilgang på , tyder på en nær konstant befolkningsmasse. Man kan dog derimod tydeligt se ændringer i befolkningens sammensætning, som befolkningspyramiderne angiver. Befolkningspyramiden for 2004 viser tydeligt krigsgenerationen (de årige) samt disses børn (35 40-årige) som klare udsving i pyramiden. Endvidere ses det tydeligt tegn på den øgede gennemsnitsalder for førstefødte som dalen omkring de 20-årige (1983- generationen) efterfulgt af toppen omkring de 10-årige, altså en klar udvikling af gennemsnitsalderen for førstefødte som kan understøttes af tallene fra SB 5. Disse udsving i pyramiden bølger tydeligt igennem befolkningspyramiderne og fører endeligt til en væsentlig større ældregeneration i 2050 set i forhold til Samtidig er generationsbølgerne, altså de forskydninger i aldersfordelingerne man finder i pyramiden, efter krigsbørnene og disses efterkommere stadig tydelige. Den væsentlige større ældregeneration er også et tydeligt tegn på fremskrivningernes forudsætninger her tænktes altså på en højere gennemsnitsalder samt forøget fertilitet. 5 SB, FOD11-9 -

10 Konsekvenser af denne udvikling må klart være en forøget ældrebyrde. De ældre udgør i 2050 en klart større del af befolkningen end i 2004, hvormed der er flere ældre pr. forsøger altså forsørgerbyrden for den enkelte borger bliver tungere. Bilag Opgave 1 Antal levendefødte Levendefødte Levendefødte Summarisk og generel fertilitetskvotient '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 Summarisk 10,3 9,9 10,1 10,5 10, , ,3 12,5 13,1 Generel 42,1 40,3 40,9 42,2 43,1 43,5 45,3 47,1 48, ,6 Summarisk Generel '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 Summarisk 13 13,4 13,3 12,9 12,8 12,5 12,4 12,6 12,2 11,9 12 Generel 51,4 53,4 53,8 52,4 52,9 52,1 52,5 53,5 52,4 51,4 52,1 Summarisk Generel Aldersbetingede fertilitetskvotienter '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 ' år 12,1 10,6 10,5 9,8 9,7 9,5 9 9,4 9,1 8,8 9, år 87,3 79,5 76,8 75,9 74,2 70,7 71,7 71,5 73,3 68,8 67, år 112,9 111,6 113,3 118, , ,6 134,7 135,3 140, år 54,1 55,4 59,1 64,1 68,4 71,3 76,6 82,6 86,9 89,7 98, år 15,7 15,2 17, ,6 21,5 23,3 25,4 27,3 29,8 31, år 2,3 2,3 2,4 3 3,4 3,2 3,2 3,6 3,7 4,2 4, år 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,2-10 -

11 15-19 år år år år år år år '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 ' år 8,8 8,7 8,3 8 8,4 7,7 7,7 7,8 7,6 6,7 6, år 65,2 63,4 61,6 58,9 55,7 53,6 52,4 51,7 50,9 47,9 45, år 137, ,1 132, , ,3 126,2 122,4 124, år 99,8 106,2 108,5 106, , ,7 114,3 115, år 33,5 36,6 38,5 38,2 40,2 40,6 42, ,4 45,1 46, år 5,1 5,2 5,3 5,6 5,7 5,9 6 6,7 6,7 7,1 7, år 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0, år år år år år år år Opgave 2 Ændret aldersfordeling Kvinder Levendefødte år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

12 35 år år år år år år år år år år år år år år år Opgave 4 Befolkningsfremskrivning Befolkning Befolkning Befolkning Befolkning ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Befolkningspyramide, år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år Mænd 0,611 0,607 0,616 0,635 0,627 0,632 0,647 0,651 0,675 0,674 0,654 Kvinder 0,581 0,575 0,591 0,607 0,602 0,601 0,613 0,616 0,638 0,644 0, år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år Mænd 0,661 0,631 0,628 0,608 0,588 0,563 0,558 0,541 0,523 0,514 0,537 Kvinder 0,625 0,600 0,594 0,576 0,554 0,530 0,530 0,520 0,499 0,496 0, år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år 32 år Mænd 0,538 0,576 0,596 0,620 0,619 0,651 0,702 0,697 0,698 0,730 0,731 Kvinder 0,531 0,572 0,588 0,612 0,611 0,636 0,701 0,691 0,689 0,724 0, år 34 år 35 år 36 år 37 år 38 år 39 år 40 år 41 år 42 år 43 år

13 Mænd 0,697 0,699 0,730 0,781 0,842 0,813 0,800 0,778 0,738 0,715 0,719 Kvinder 0,683 0,676 0,699 0,755 0,808 0,785 0,763 0,754 0,712 0,696 0, år 45 år 46 år 47 år 48 år 49 år 50 år 51 år 52 år 53 år 54 år Mænd 0,688 0,690 0,688 0,692 0,685 0,666 0,679 0,663 0,655 0,668 0,663 Kvinder 0,671 0,673 0,668 0,676 0,666 0,659 0,668 0,655 0,642 0,667 0, år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år Mænd 0,698 0,740 0,770 0,738 0,695 0,632 0,593 0,521 0,501 0,474 0,463 Kvinder 0,692 0,734 0,751 0,726 0,692 0,639 0,595 0,532 0,516 0,488 0, år 67 år 68 år 69 år 70 år 71 år 72 år 73 år 74 år 75 år 76 år Mænd 0,435 0,417 0,390 0,370 0,347 0,331 0,318 0,308 0,290 0,286 0,261 Kvinder 0,471 0,449 0,426 0,415 0,391 0,390 0,376 0,372 0,355 0,356 0, år 78 år 79 år 80 år 81 år 82 år 83 år 84 år 85 år 86 år 87 år Mænd 0,251 0,233 0,221 0,197 0,177 0,167 0,152 0,118 0,106 0,086 0,075 Kvinder 0,338 0,331 0,323 0,309 0,281 0,287 0,274 0,217 0,205 0,181 0, år 89 år 90 år 91 år 92 år 93 år 94 år 95 år 96 år 97 år 98 år Mænd 0,061 0,051 0,041 0,033 0,024 0,018 0,012 0,008 0,006 0,003 0,002 Kvinder 0,140 0,129 0,109 0,091 0,071 0,059 0,044 0,034 0,021 0,016 0, år år Mænd 0,002 0,002 Kvinder 0,006 0,009 Befolkningspyramide, år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år Mænd 0,611 0,607 0,616 0,635 0,627 0,632 0,647 0,651 0,675 0,674 0,654 Kvinder 0,581 0,575 0,591 0,607 0,602 0,601 0,613 0,616 0,638 0,644 0, år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år Mænd 0,661 0,631 0,628 0,608 0,588 0,563 0,558 0,541 0,523 0,514 0,537 Kvinder 0,625 0,600 0,594 0,576 0,554 0,530 0,530 0,520 0,499 0,496 0, år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år 32 år Mænd 0,538 0,576 0,596 0,620 0,619 0,651 0,702 0,697 0,698 0,730 0,731 Kvinder 0,531 0,572 0,588 0,612 0,611 0,636 0,701 0,691 0,689 0,724 0, år 34 år 35 år 36 år 37 år 38 år 39 år 40 år 41 år 42 år 43 år Mænd 0,697 0,699 0,730 0,781 0,842 0,813 0,800 0,778 0,738 0,715 0,719 Kvinder 0,683 0,676 0,699 0,755 0,808 0,785 0,763 0,754 0,712 0,696 0, år 45 år 46 år 47 år 48 år 49 år 50 år 51 år 52 år 53 år 54 år Mænd 0,688 0,690 0,688 0,692 0,685 0,666 0,679 0,663 0,655 0,668 0,663 Kvinder 0,671 0,673 0,668 0,676 0,666 0,659 0,668 0,655 0,642 0,667 0, år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år Mænd 0,698 0,740 0,770 0,738 0,695 0,632 0,593 0,521 0,501 0,474 0,463 Kvinder 0,692 0,734 0,751 0,726 0,692 0,639 0,595 0,532 0,516 0,488 0,

14 66 år 67 år 68 år 69 år 70 år 71 år 72 år 73 år 74 år 75 år 76 år Mænd 0,435 0,417 0,390 0,370 0,347 0,331 0,318 0,308 0,290 0,286 0,261 Kvinder 0,471 0,449 0,426 0,415 0,391 0,390 0,376 0,372 0,355 0,356 0, år 78 år 79 år 80 år 81 år 82 år 83 år 84 år 85 år 86 år 87 år Mænd 0,251 0,233 0,221 0,197 0,177 0,167 0,152 0,118 0,106 0,086 0,075 Kvinder 0,338 0,331 0,323 0,309 0,281 0,287 0,274 0,217 0,205 0,181 0, år 89 år 90 år 91 år 92 år 93 år 94 år 95 år 96 år 97 år 98 år Mænd 0,061 0,051 0,041 0,033 0,024 0,018 0,012 0,008 0,006 0,003 0,002 Kvinder 0,140 0,129 0,109 0,091 0,071 0,059 0,044 0,034 0,021 0,016 0, år år Mænd 0,002 0,002 Kvinder 0,006 0,

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Det nye demografiske danmarkskort

Det nye demografiske danmarkskort TemaPubl 2006:4 Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner Otto Andersen Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner TemaPubl 2006:4 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Befolkningsfremskrivninger 2007. 1. Landsfremskrivningen

Befolkningsfremskrivninger 2007. 1. Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:11 26. juni 2007 Befolkningsfremskrivninger 2007 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks landsfremskrivning

Læs mere

Befolkningen i 150 år

Befolkningen i 150 år Befolkningen i 15 år Befolkningen i 15 år Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2 ISBN 87-51-1113-2 Pris: 12, kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: 2. Omslag: Eleven Danes Tabel over Folkemængden Danmarks Statistiks

Læs mere

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi.

2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", Afsnit 2: Side 1 2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Vi skal i dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Om konjunkturindikator

Om konjunkturindikator Konjunkturindikatoren steg i august til -10 fra -16 i juli. Således mener et flertal af virksomheder i branchen stadig, at ordrebeholdningen er utilstrækkelig, om end den negative stemning er blevet mindre

Læs mere

Befolkningsudviklingen siden 1960

Befolkningsudviklingen siden 1960 Befolkningsudviklingen siden 196 Af Anita Lange Indledning Befolkningens størrelse og fordeling på alder har på den ene side afgørende betydning for, hvor meget der kan produceres i et samfund, da folketallet

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser

Befolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser Befolkningsforhold Kap 3 Befolkningsforhold Historisk betydning: militær civil Hvorfor er det interessant? Aldersfordelingen: offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser 9/12/2001

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Befolkningsprognose 2013-2025

Befolkningsprognose 2013-2025 Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2016-2040 Faldende folketal de næste 24 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 24 år forventes at falde fra de nuværende 55.847 personer

Læs mere

Om konjunkturindikator

Om konjunkturindikator Konjunkturindikatoren steg i juli til -16 fra -20 i juni. Således har virksomheder i branchen stadig negative forventninger til ordrebeholdningen, om end den negative stemning er blevet mindre i juli.

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 Side1/10 Økonomiafdelingen Grønlandsgade 3 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 16 Fax: 65 15 14 39 mek@kerteminde.dk www.kerteminde.dk Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 I dette notat

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Demografi - Spørgsmål til teksten

Demografi - Spørgsmål til teksten Demografi - Spørgsmål til teksten Teksten kan hentes her http://www.frberg-hf.dk/otto/geografi/demografi/demografi-2016-side-1-18.pdf Befolkningsproblemet 1. Hvornår var der 1 mia. mennesker hvornår 2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere