Vejledning til individuelle undervisningsplaner
|
|
|
- Charlotte Krog
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav om undervisningsdifferentiering. Folkeskoleloven 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen i klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever: 1) Humanistiske fag: a) Dansk på alle klassetrin. b) Engelsk på klassetrin. c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. d) Historie på klassetrin. e) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin. 2) Praktiske/musiske fag: a) Idræt på alle klassetrin. b) Musik på klassetrin. c) Billedkunst på klassetrin. d) Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. 3) Naturfag: a) Matematik på alle klassetrin. b) Natur/teknik på klassetrin. c) Geografi på klassetrin. d) Biologi på klassetrin. e) Fysik/kemi på klassetrin. og Juni Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave. PPR-Godthåbsgade Godthåbsgade Nørresundby
2 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 2. Specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. og 12. For specialklasser og specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder fastsættes særlige timeplaner. Der kan endvidere udarbejdes særlige læseplaner. Stk. 2. Planerne skal omfatte de nævnte fag i folkeskolelovens 5, stk. 1-4, 19 c, stk. 2, og 19 d, stk. 2 og 4. Undervisningen kan dog gives eleverne på andre klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser. Fritagelse fra folkeskolens obligatoriske fag, test og afgangsprøver Elever med betydelige funktionsnedsættelser kan fritages for folkeskolens obligatoriske fag, test og afgangsprøver dog ikke dansk og matematik. Fritagelsen besluttes af skolens leder med udgangspunkt i en aktuel pædagogisk-psykologisk vurdering. Forud for fritagelsen vurderer skolens leder, hvorvidt det alternativt er muligt for eleven at deltage på særlige vilkår. Fritagelsen sker på baggrund af en indstilling fra klasseteamet i samråd med forældrene, PPR og lærerne i de berørte fag. Fritagelser for folkeskolens obligatoriske fag, test og afgangsprøver skal fremgå af den individuelle undervisningsplan, og det skal fremgå, hvilke fag/aktiviteter eleven har i stedet for de obligatoriske fag, og hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres alternativt, hvis de er fritaget for test eller afgangsprøve. Den individuelle undervisningsplan Den individuelle undervisningsplan repræsenterer den løbende planlægning og evaluering. Den indeholder de individuelle, kortsigtede mål for elevens undervisning. De højest prioriterede mål for elevens faglige, sociale og personlige udvikling indgår i planen. Hvert enkelt fag og udviklingsområde indgår selvstændigt i planen. Hvornår skal målene være nået? Hvornår skal planen evalueres? Den individuelle undervisningsplan skal være fremadrettet og dynamisk fortiden fremgår af tidligere planer og er uden interesse i den aktuelle plan. Den individuelle undervisningsplan bliver til i et samarbejde i klassens team, i samarbejde med forældrene og om muligt med eleven. Den individuelle undervisningsplan er et arbejdsredskab! Skriv kort og præcist, gerne telegramstil så overblikket bevares. Notér løbende når potentialer bliver til kompetencer og påfør nye potentialer, når det er relevant. Tænk hele tiden på, hvordan nye potentialer kan vurderes objektivt eller måles. Tag små skridt, når nye potentialer opstilles brede formuleringer kan ikke bruges. 2/5
3 De brede formuleringer hører til i afsnittene: Kort generel beskrivelse af klassen og Kort generel beskrivelse af eleven. Terminologi I forhold til udfyldelsen af en individuel undervisningsplan er det specielt vigtigt at sætte sig ind i, hvad der forstås ved termerne: Potentialer, Kompetencer, Individuelle mål og Pædagogisk handleplan. Potentialer: Potentiale er det en elev kan præstere, når han får hjælp til det. Potentiale repræsenterer elevens udviklingsmuligheder. Potentialer bliver til kompetencer gennem undervisning, træning og læring (Zone for nærmeste udvikling se nedenfor). Kompetencer: Kompetence er udtryk for det eleven selvstændigt kan og viser gennem sine handlinger. Kompetence er en positiv størrelse, idet eleven altid vil have kompetencer, som kan udvikles. Kompetencer kan ofte vurderes eksempelvis ved hjælp at tests.. Individuelle mål: Individuelle mål skal beskrive den handling, eleven skal mestre, for at den nye kompetence kan betragtes som værende opnået. Individuelle mål skal kunne nås i det skoleår som den individuelle undervisningsplan er gældende for. Individuelle mål beskrives, så de er målbare. Pædagogisk handleplan: Den pædagogiske handleplan beskriver den proces/læring, der skal føre til, at eleven mestrer en bestemt handling og så således opnår endnu en kompetence. Den pædagogiske handleplan beskriver de pædagogiske og didaktiske tiltag, som medarbejderne iværksætter for at imødegå de udfordringer, som barnet møder. Zonen for nærmeste udvikling (ZNU) er den zone, der opstår mellem hvad eleven kan klare selvstændigt (kompetence), og hvad eleven kan præstere hvis han/hun får hjælp til det (potentiale). Aktivering og læring skaber en ny ZNU og dermed udvikling af elevens samlede kompetencer. Man kan forestille sig ZNU som et område, der er lige uden for elevens kompetencefelt. Det vil sige, at eleven skal udfordres men ikke mere end at han/hun skal kunne følge med. Ligger udfordringen inden for det, eleven kan præstere alene, sker der ingen udvikling. Ligger udfordringen uden for barnets ZNU vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted. Ligger udfordringen derimod inden for barnets ZNU, vil der ske en læring. Lærer-/pædagogteamet skal vejlede barnet til at omforme sin erfaring til en undren, der bringer barnet ind i sin ZNU. Årsplan Den individuelle undervisningsplan er afstemt med klassens årsplan, der beskriver hovedindholdet for årets undervisning for klassen. Den individuelle undervisningsplans A- og B-del Den individuelle undervisningsplan er todelt i en personfølsom del: A-delen og en faglig del: B-delen. 3/5
4 A-delen A-delen indeholder udover oplysninger om eleven en oversigt over klassens team, dato for udarbejdelsen og vigtigt tidspunkt for næste evaluering. Evaluering sker løbende og mindst én gang om året. Kort generel beskrivelse af klassen og eleven: Det er ikke et krav, men kan give en god baggrundsforståelse af de enkelte fag og udviklingsområder. Sociale udvikling og personlig udvikling: De to områder kan være lidt vanskelige at adskille. Som hovedregel omfatter sociale funktioner forhold, der involverer andre personer og personlig udvikling forhold vedrørende den enkelte elevs arbejdsmetoder, motivation, evne til at engagere sig i arbejdet, afledelighed osv. Husk at Folkeskoleloven i sin helhed gælder for alle elever også elever med særlige behov. Der er kun ganske få dispensationsmuligheder. Ved skole-hjemsamtalen gennemgås skolens oplæg til den individuelle undervisningsplan med forældre og eventuelt eleven. Der skal være plads til, at den individuelle undervisningsplan kan tilpasses i den udstrækning, det er relevant og muligt, efter de ønsker der fremkommer under samtalen. Der lægges stor vægt på, at forældrenes og eventuelt elevens bemærkninger til den individuelle undervisningsplan er med. For nogle forældre kan det være vanskeligt at kommentere ved mødet, disse bør sikres mulighed for at kommentere på den individuelle undervisningsplan på anden vis. Endelig er det praktisk, at aftaler mellem hjem og skole er noteret i den individuelle undervisningsplan. A-delen indeholder personfølsomme oplysninger og skal opbevares i aflåst skab eller lokale. Det anbefales, at opbevare den i elevens journalmappe. B-delen B-delen indeholder den faglige del. Den bør befinde sig i elevens undervisningslokale, så klasseteam og eventuelt elev umiddelbart kan orientere sig i den og påføre ændringer løbende. På den måde er der også mulighed for, at eleven hele tiden kan følge med i udviklingen. OBS! Alle (obligatoriske) fag skal være beskrevet forudsat eleven deltager i disse. For visse elevgrupper vil det være relevant at indsætte yderligere fag/udviklingsområder, der er relevante for elever med specifikke handicap. Pædagogisk psykologisk vurdering, talepædagogisk vurdering, fysio-/ergoterapirapporter, der er relevante i forbindelse med undervisningsplanen, bør vedlægges som bilag. Det vil være naturligt at inddrage andre relevante faggrupper i udarbejdelsen af dele af den individuelle undervisningsplan. Revidering af den individuelle undervisningsplan Den individuelle undervisningsplan revideres løbende og renskrives i en færdig og overskuelig udgave som minimum én gang årligt. I særlige tilfælde kan der blive bedt om en aktuel udgave af den individuelle undervisningsplan på et andet tidspunkt i skoleåret. Praktisk vejledning Skema til individuel undervisningsplan kan hentes på under skemaer. 4/5
5 Skemaet gemmes herefter på harddisken. Når undervisningsplanen skal udfyldes for den enkelte elev, skal det enten ske på en administrativ computer eller på et eksternt medie (cd-rom, USB-stick eller lignende der er krypteret eksempelvis med programmet Bitlocker). Lovgrundlaget Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Vejledning til Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Lokale forhold i Aalborg Kommune I forhold til individuelle undervisningsplaner gælder følgende for Aalborg kommune: Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner for alle eleverne i specialklasserne. Den individuelle undervisningsplan beskriver elevens faglige udvikling ud fra fagenes trinmål for klasse og børnehaveklassens indholdstemaer. Endvidere beskrives elevens sociale og personlige udvikling, samt de inklusionsfremmende tiltag der arbejdes med for eleven. (Bilag til Styrelsesvedtægt for Aalborg Kommune) Den individuelle undervisningsplan udarbejdes i færdig form hvert år i forbindelse med revisitationen af eleven. 5/5
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Undervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Mere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
En guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Kvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende
Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes
Fremtidens skole i Struer Kommune
Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Overenskomst om undervisning i dagbehandlingstilbud mellem Søstjerneskolen og Københavns kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen
Overenskomst om undervisning i dagbehandlingstilbud mellem Søstjerneskolen og Københavns kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen 1 Parter og lovgivning Nærværende overenskomst er indgået mellem skole, Søstjerneskolen
Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN
Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.
Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Selvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Til folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1
Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen
Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.
BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
SØBÆK SKOLE ELEVPLAN 1 SKOLEÅRET 2010 2011 NOVEMBER 2010
Skabelon redigeret. 06.09.10 EF SØBÆK SKOLE ELEVPLAN 1 SKOLEÅRET 2010 2011 NOVEMBER 2010 Dato: Denne elevplan er udarbejdet af: Klasseteam: Afdeling: Elevplanen er udsendt pr dato: Denne elevplan er udarbejdet
Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Undersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen
Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen Tilbuddets navn: Skolen ved Tippen Dato for tilsyn: 13.01.2016 Adresse: Tiphedevej 17, 6823 Ansager Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder
Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Den interne skole på Bjerget
Den interne skole på Bjerget Jeg vender nu tilbage til sagen om undervisningen i Bjergets interne skole. Den 23. juni 2015 afgav jeg en foreløbig redegørelse i sagen, og den 28. august 2015 modtog jeg
Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Evaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole
Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole Missionen for helhedsskolen på Lykkesgårdskolen Det er missionen for helhedsskolen i samarbejde med forældrene og andre partnere at udvikle børn med
Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.
Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.
Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Forenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Davidskolen. Periode:
Davidskolen Samtale- og evalueringsark 7.- 9. klasse Navn: Klasse: Periode: Indhold: Side 2 Side 3 Side 4 Din egen og lærernes vurdering af din personlige indstilling Faglige vurdering, fraværsdage og
IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Slotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Kvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en
Den interne skole på Tagkærgaard
Den interne skole på Tagkærgaard Jeg vender nu tilbage til sagen om undervisningen i Tagkærgaards interne skole. Den 23. juni 2015 afgav jeg en foreløbig redegørelse i sagen, og den 3. juli 2015 modtog
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1640 af 26.
Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 Sammenskrivningen indeholder både de ændringer i lov nr. 1640, som
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte
Udkast, den 4. juli 2006 Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte Indledning Som følge af de ændringer, der sker på folkeskoleområdet
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen
Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen Tilbuddets navn: Entreen Dato for tilsyn: 01.06.2015 Adresse: Svanehøjvej 27, Gårde, 6870 Ølgod Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder Sanne
B. Tilsynsførende, navn og adresse: C. Pædagogisk-psykologisk rådgivning: alpædagogisk bistand, i det omfang der er behov 2000 Frederiksberg
Afsnit 1: Oplysning om institutionen A. Navn på opholdssted/institution og overenskomstpart Behandlingshjemmet Solbjerg Søndre Fasanvej 16 2000 Frederiksberg B. Tilsynsførende, navn og adresse: C. Pædagogisk-psykologisk
Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen
Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-
hvordan? Inspirationsmateriale til kommuner og skoler om implementering af Fælles Mål i skolens hverdag
Fælles Mål i skolens hverdag hvordan? Inspirationsmateriale til kommuner og skoler om implementering af Fælles Mål i skolens hverdag Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2006 Inspirationsmateriale
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Kapitel 1 Kapitel 1.a 1.h. Skolens profil.
Kapitel 1 Kapitel 1.a 1.h. Skolens profil. Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Skolens værdigrundlag / formål / profil beskrives. Rungsted private Realskoles primære opgave er at skabe
Børne- og Ungerådgivningscentret Endelig udgave 19-12-2014
TILSYNSRAPPORT Børne- og Ungerådgivningscentret Endelig udgave 19-12-2014 Anmeldt tilsyn med Dagbehandlingstilbuddet Flønghuset 19.11.2014 Høje-Taastrup Kommune fører tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter
TILSYNSNOTAT. Anmeldt tilsyn på den interne skole på Holmstrupgård den 1. december 2011. Den interne skole på behandlingshjemmet Holmstrupgård
BH Side 1 TILSYNSNOTAT Anmeldt tilsyn på den interne skole på Holmstrupgård den 1. december 2011 Tilbudstype Navn på den interne skole Adresse Intern skole på behandlingshjem Den interne skole på behandlingshjemmet
Evaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
TILSYNET MED UNDERVISNINGEN PÅ INTERNE SKOLER
Farmen Dagskole Dato: 27. april 2012 Sagsb.: Preben Gajhede Sagsnr.: Dir.tlf.: 7236 5103 E-mail: preben.gajhede@mail.dk Tilsyn på Farmen Dagskole torsdag den 19. januar 2012 Tilsynets formål Opfølgning
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer
Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om
