Praktiske erfaringer med arbejdsmiljøcertifikat og arbejdsmiljøledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktiske erfaringer med arbejdsmiljøcertifikat og arbejdsmiljøledelse"

Transkript

1 - inspiration til virksomheder

2 Forord I 2001 udviklede Branchearbejdsmiljørådet for service- og, BAR S&T, i samarbejde med KPMG et værktøj, der skal støtte og inspirere virksomheder til at opbygge et ssystem, som kan certificeres efter Lov om arbejdsmiljøcertifikat *. Værktøjets titel er: "Håndbog om på sporet af arbejdsmiljøcertificering". Værktøjet kan ved henvendelse til BAR S&T fås på en cd-rom og kan anvendes elektronisk, eller man kan hente materialet kvit og frit på hjemmesiden Dette inspirationshæfte kan hentes på samme hjemmeside. For at få erfaringer tog BAR Service & Tjenesteydelser i 2002 initiativ til et projekt, der skulle: 1 Udbrede kendskabet til værktøjet "Håndbog om på sporet af arbejdsmiljøcertificering" 2 Indhøste erfaringer med brugen af værktøjet 3 Fortælle om projektets erfaringer og resultater til gavn for andre virksomheder, der vil forbedre deres arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejde. Projektet gik ud på at vejlede og støtte en række virksomheder i at opbygge og implementere et ssystem, der kunne certificeres efter be- kendtgørelsen. Derved kunne virksomhederne få tilbagebetalt de arbejdsmiljøafgifter, de havde indbetalt. Seks virksomheder har deltaget i projektet 1 : Berendsen Textil Service ISS Danmark IDA Service A/S Flyvestation Skrydstrup samt Forsvarets BST Syd Rigspolitichefens Afd. E Aalborg Zoo. Virksomhederne har deltaget i fem workshops med håndbogen som omdrejningspunkt. KPMG's afdeling for Nye Forretningsværdier har planlagt og afviklet forløbet, der vekslede mellem oplæg fra KPMG, præsentation af virksomhedernes erfaringer og resultater med hjemmeopgaver, gruppearbejde og dialog i plenum m.v. Fra KPMG har Gitte Goldschmidt, Dorthe Nedermark og Lene Nybro Jensen bidraget til projektet og nærværende inspirationshæfte. Desuden har projektets initiativtagere Gitte Budtz, Handel, Transport og Serviceerhvervene og Maria Fischlein, BAR Service & Tjenesteydelser samt Signe Tønnesen, Ledernes Hovedorganisation deltaget i workshopforløbet og givet input undervejs. * Lov nr. 442 af 7. juni Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og statstilskud til virksomheder med certifikat. Arbejdsministeriet Projektet blev kaldt BACE-projektet - Branchearbejdsmiljørådets projekt for Arbejdsmiljøledelse, Certificering og Erfaringsopsamling

3 Det er erfaringerne fra dette projekt, som du kan læse om på de følgende sider. Hvad får du ud af at læse dette inspirationshæfte? Mange virksomheder gør allerede meget på arbejdsmiljøområdet, men knap så mange har sat det i system i virksomhedens dagligdag - og fortæller om det. Det er der råd for! Formålet med hæftet er at inspirere virksomheder til at arbejde mere struktureret med virksomhedens arbejdsmiljøindsats. Blandt andet ved at give praksisnære svar på - og praktiske redskaber til - spørgsmålene: Hvad er et ssystem? Hvad får vi ud af at implementere et ssystem? Hvad er andre virksomheders erfaringer? Hvordan kommer vi selv i gang? Vi håber, at hæftet vil give flere virksomheder mod på at gå i gang med at arbejde mere systematisk med deres arbejdsmiljø. God fornøjelse - og god inspiration. København, marts 2003

4 Indhold Hvad er et ssystem? 1 Hvad får man ud af? 2 Arbejdsmiljøcertifikat 2 Arbejdsmiljøledelseshåndbogen 3 Virksomhedernes erfaringer 5 Certificering 7 Hvad er certificering 7 Vælg certificeringsbureau tidligt 7 Fremgangsmåde ved certificering 8 Hvad koster det? 8 Kom godt i gang 10 Organisering 10 Forankring og medejerskab 11 Hvad har I i forvejen? - Byg videre på det 11 Processen - trin for trin 17 Gør arbejdet med til en succes 18 De 5 trin hen mod arbejdsmiljøcertificering 18 Virksomhedernes historier 22 Rigspolitichefens Afdeling E 23 IDA SERVICE A/S 27 Berendsen Textil Service 29 ISS Danmark 31 Flyvestation Skrydstrup 33 Aalborg Zoo 37

5 Hvad er et ssystem? Et ssystem er grundlæggende en metode til at systematisere og effektivisere det arbejdsmiljøarbejde, der allerede eksisterer i virksomheden. Med et ssystem kan du sikre: overblik over de aktiviteter, der påvirker arbejdsmiljøet at der løbende foretages ændringer til forbedring af arbejdsmiljøforholdene at man kan dokumentere de forbedringer, der er sket. Arbejdsmiljøledelse kan således skabe en ramme om sikkerhedsorganisationens arbejde med for eksempel arbejdspladsvurderinger (APV), arbejdsmiljøgennemgange, lovpligtige uddannelser, arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer, overvågning og forebyggelse af ulykker og sygefravær, sundhedsfremme og et rummeligt arbejdsmarked. Driftskontrol (arbejdsinstrukser) Kortlægning / Overvågning Hvordan ser et ledelsessystem ud? Ledelseshåndbog (strategi og procedure) Lovkrav Ledelsensgennemgang Organisering Revision (intern og ekstern) Handlingsplaner Kortlægning / Overvågning Mål Politik Aktivitetsplan " " "Vi har fået større opmærksomhed på arbejdsmiljøet, bl.a. det rummelige arbejdsmarked og sundhedsfremme. Vi har bedre styr på det. Mange af de ting, vi har lavet, skal vi til at skrive ned, eller har vi skrevet ned nu. Det sikrer også, at vi bedre får delt vores viden." Aalborg Zoo Arbejdsmiljøledelse - eller arbejdsmiljøstyring Sætter fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, der hvor det ikke sker af sig selv Har kun effekt, hvis procedurerne rent faktisk følges i praksis Selv om det hedder et "ledelsessystem" kan det kun fungere som et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere Ledelsen skal stå bag og tage ansvar - medarbejderne skal tage medansvar Kald systemet "Arbejdsmiljøstyringssystem", hvis I ikke kan lide, at det hedder noget med "ledelse" "Vi omdøber ssystemet til arbejdsmiljøstyringssystemet. Det passer bedre til vores virksomhed." " Rigspolitiet " 1

6 Hvad får man ud af? For både ledelsen og sikkerhedsorganisationen er således et redskab, der kan lette arbejdet med virksomhedens arbejdsmiljøforhold og give overblik. Endvidere kan det give virksomheden en række fordele i form af: Bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø Mindre fravær Færre arbejdsulykker Begrænse den generelle nedslidning Færre omkostninger til tilskadekomne, driftsforstyrrelser, tabte arbejdstimer, sygedagpenge, vikartimer, faldende produktivitet og forsinkede leveringer Bedre mulighed for at forebygge påbud og bøder fra Arbejdstilsynet på grund af løbende ajourføring med nye krav om arbejdsmiljø og indgående kendskab til arbejdsmiljøet på virksomheden Gode muligheder for at dokumentere virksomhedens egenindsats og arbejdsmiljøniveau i forbindelse med Arbejdstilsynets gennemførelse af tilpassede tilsyn med dertil hørende klassificering efter kategori 1, 2 og 3 Stigende loyalitet hos medarbejderne og heraf faldende personaleomsætning og færre udgifter til rekruttering af nye medarbejdere Bedre kommunikation og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og dermed et bedre udgangspunkt for en målrettet arbejdsmiljøindsats Stigende produktivitet/effektivitet som følge af stigende tilfredshed, tryghed og arbejdsglæde blandt medarbejderne Mulighed for at tiltrække ny arbejdskraft som følge af, at certifikatet fungerer som et bevis på, at virksomheden har fokus på arbejdsmiljøet Bedre image, eksempelvis via positiv omtale Krav/fordele i forhold til kunder/ kontrakter. Arbejdsmiljøcertifikat En virksomhed kan opnå et arbejdsmiljøcertifikat ved hjælp af to forskellige ordninger: 1 Certifikatet opnås gennem en akkrediteret inspektion 2 Virksomheden implementerer et ssystem, der kan certificeres. Virksomheden bestemmer selv, hvilken ordning den vil gå frem efter. Begge modeller giver adgang til at ansøge om tilskud samt at få arbejdsmiljøafgiften på de ca. 200 kr. pr. medarbejder (afhængig af medarbejderbidraget til arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring - AES) retur for 2001 og Den akkrediterede inspektion kan vælges af virksomheder, der ikke ønsker et 2

7 kpmg formaliseret ledelsessystem. Ved denne ordning skal virksomheden kunne fremlægge omfattende dokumentation. Ved inspektionen lægges der vægt på det materielle arbejdsmiljø og kontrol af krav til virksomhedens egen indsats. Ordningen egner sig mest til mindre og/eller ukomplicerede virksomheder. Certificeringsordningen baserer sig på eller arbejdsmiljøstyring og er forenelig med de gængse standarder for ledelsessystemer. Denne ordning er således oplagt for virksomheder, der allerede har et ledelsessystem efter internationale standarder eller specifikationer, som for eksempel ISO 9000 (kvalitetsledelsessystem), ISO (miljøledelsessystem) eller OHSAS (ssystem). system. Håndbogen dækker de relevante temaer i lovgivningen om certificering. Arbejdsmiljøledelseshåndbogen For at gøre det enkelt og praktisk er håndbogen opbygget af 11 temaer, som indholdsmæssigt dækker de krav, der stilles til et ssystem, som skal certificeres. Ved certificeringsordningen lægges der vægt på kontrol af det ledelsessystem, som virksomheden har etableret. Desuden kontrol af, at der hele tiden er fremdrift i systemet, således at arbejdsmiljøet løbende forbedres. Dette inspirationshæfte beskæftiger sig med certificeringsordningen. Hæftet fortæller, hvordan man kan opbygge et ssystem og omsætte det til praksis (implementere), så det opfylder kravene i Lov om arbejdsmiljøcertifikat. Det kan også anvendes, hvis virksomheden ønsker at arbejde med OHSAS eller lignende systemer. Værktøjet "Håndbog om - på sporet af arbejdsmiljøcertificering" anvendes som basis for opbygning af et s- n LNJ JSK Håndbogen er enkelt og praktisk opbygget og kan læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk. Den beskriver de lovpligtige krav i et ssystem efter bekendtgørelse nr Samtidig er der helt konkrete forslag til, hvordan virksomheden kan udføre den enkelte opgave. Desuden indeholder håndbogen Version fra

8 skemaer og blanketter, som kan bruges umiddelbart, eller redigeres og tilpasses, alt efter virksomhedens behov. Hvor finder du Håndbogen? Håndbogen kan hentes gratis på Vælg "Generelle vejledninger" og derefter "Arbejdsmiljøledelse" Du kan også for et beskedent beløb købe håndbogen på cd-rom hos Arbejdsmiljørådets Service Center: Drukner man ikke i papir? Det er ikke meningen, at alt skal skrives ned (dokumenteres). Der skal laves skriftlige fremgangsmåder (procedurer) for vigtige og kritiske forhold i arbejdsmiljøet - der, hvor man ikke kan regne med, at det sker af sig selv - eller hvor det er så farligt, at det er meget vigtigt, det foregår på en bestemt måde. eller Telefon: Dette inspirationshæfte kan også hentes gratis på BAR S&T's hjemmeside 4

9 Virksomhedernes erfaringer De seks virksomheder har fået erfaringer med at bruge shåndbogen. Nogle af erfaringerne ses i boksen. Positive ting ved forløbet: De nødvendige ressourcer var blevet stillet til rådighed Sikkerhedsorganisationen (SIO) er blevet rettet til, så den ligner driftsorganisationen i opbygning (hurtige beslutninger) Der er kommet bedre indhold i sikkerhedsudvalgsmøderne (SIU) Der er skabt større respekt om SIO Forløbet har skabt struktur, overblik og en fremadrettet proces Arbejdet med APV er blevet bedre Svære ting ved forløbet: Det er tidskrævende Omfangsrigt - man skal have alt på papir! Der er svært at skelne mellem de to standarder (Bekendtgørelsen og OHSAS 18001) Gode råd til at komme godt i gang Sæt rammerne for projektet: Erkend tidsforbruget - skab overblik for eksempel ved at lave en disposition Lav et budgetoverslag Sørg for accept i SIO Sørg for opbakning fra ledelsen 5

10 Hvad er forskellen på arbejdsmiljøstyring efter OHSAS og Bekendtgørelse 923? Der er mange lighedspunkter mellem de to måder at opbygge et arbejdsmiljøstyringssystem. De væsentligste forskelle er: OHSAS stiller større krav til risikovurdering, dokumentation og dokumentstyring Bek. nr. 923 stiller krav om mål og handlingsplaner for "sundhedsfremme" og "det rummelige arbejdsmarked". Endvidere skal man offentliggøre en skriftlig arbejdsmiljøredegørelse. Se i øvrigt bilag 1 "Krydsreference mellem OHSAS og Bek. 923" - en oversigt over forskelle og ligheder mellem de to standarder. 6

11 Certificering Hvad er certificering Certificering foretages af et certificeringsbureau. Det er en virksomhed, der er specielt godkendt (akkrediteret) til at udstede certifikater for styringssystemer. Ved certificering skal certificeringsbureauet vurdere, om virksomheden har et arbejdsmiljøstyringssystem der: Dækker alt relevant arbejdsmiljø Er omsat til praksis - det vil sige implementeret. Vælg certificeringsbureau tidligt Det er en god idé tidligt at kontakte et par certificeringsbureauer for at få et sammenligningsgrundlag. Der kan således være forskel på, hvad de forskellige bureauer tilbyder og til hvilken pris. Når I skal vælge bureau, så kan det være ud fra: Virksomheden har i forvejen et certificeringsbureau til miljø- eller kvalitetsstyring Vælg det certificeringsbureau, som I oplever størst tillid til. Nogle certificeringsvirksomheder i Danmark er: Dansk Standard Det Norske Veritas - DNV Bureau Veritas Lloyds Tjek: Vær sikker på, at det valgte certificeringsbureau er godkendt (akkrediteret) til at kunne give arbejdsmiljøcertifikat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse 923. Præ-audit er en slags generalprøve før selve certificeringsauditten. En Præaudit består af en dokumentgennemgang, en indledende undersøgelse på virksomheden samt en rapport fra præauditten. Det vil sige, at certificeringsbureauet kommer ud på virksomheden og gennemgår virksomhedens faktiske arbejdsmiljøforhold samt virksomhedens egenindsats på samme måde, som det vil foregå ved certificeringsauditten. Virksomheden kan få resultatet af præauditten i en rapport, som bl.a. indeholder en vurdering af systemets niveau mht. parathed for certificering. Virksomheden får dermed mulighed for at korrigere eventuelle forhold, der er omtalt i rapporten. En certificeringsaudit er opdelt i: Indledende møde Certificeringsaudit Afsluttende møde Ved certificeringsaudit bedømmes virksomhedens ssystem i sin helhed. Audit gennemføres ved en omfattende stikprøve for at vurdere, om det af virksomheden beskrevne ssystem: Er indført i fuldt omfang Er tilpasset virksomhedens forhold og anvendte processer og virker effektivt 7

12 De faktiske aktiviteter er i overensstemmelse med kravene i det beskrevne ssystem og andre dokumenterede, relevante krav 2. Der er krav om mindst en årlig opfølgningsaudit, hvis en virksomhed får sit ssystem certificeret i henhold til bekendtgørelse nr Hvert 3. år skal der gennemføres en recertificering af systemet. Fremgangsmåde ved certificering Et typisk certificeringsforløb kan se sådan ud 3 : Informationsmøde Indledende møde mellem virksomhed og certificeringsbureau Virksomheden modtager eventuelt et tilbud/overslag. Aftale Der indgås en aftale imellem virksomheden og certificeringsbureau omkring certificering. Præ-audit Virksomheden gennemfører en eventuel selvevaluering af systemdokumentationen i henhold til checkliste Certificeringsbureauet gennemfører en dokumentgennemgang (vurde- 2 Fremgangsmåde ved arbejdsmiljøcertificering, Dansk Standard, Dok. Nr. EP-052/rev Se eksempelvis ring af systemdokumentationen op mod bek. nr. 923) Certificeringsbureauet aflægger et besøg på virksomheden og der udarbejdes en rapport fra præ-auditten Certificeringsbureauet udarbejder et program for certificeringsauditten i samarbejde med virksomheden. Certificeringsaudit og certifikat Auditor eller auditteam fra certificeringsbureau gennemfører en certificeringsaudit, hvor der foretages en vurdering af implementeringen Auditor eller auditteam udarbejder en auditrapport for certificeringsauditten, der beskriver eventuelle fundne afvigelser Certificeringsbureau udsteder et arbejdsmiljøcertifikat. Opfølgningsaudit Auditor eller auditteam fra certificeringsbureauet gennemfører en opfølgningsaudit mindst en gang årligt i virksomheden. Afvigelser Find selv afvigelserne og registrer dem - ellers gør auditor det for dig! Hvad koster det? Prisen for en certificering er afhængig af flere forhold. Bl.a. virksomhedens størrelse og struktur, herunder antal ansatte og den fysiske beliggenhed. Er der for eksempel tale om en enhed, 8

13 eller er virksomheden placeret på flere forskellige adresser m.v. Samtidig bør man være opmærksom på, at man muligvis kan mindske honoraret, hvis man for eksempel kombinerer certificering af miljø og arbejdsmiljø. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke umiddelbart kan sammenligne virksomheder, da det er meget forskelligt, hvor besværligt det er at certificere. Eksempler fra projektet Virksomhed A B C Antal ansatte Certificeringsaudit kr Opfølgning år 2 og 3, pr. gang i kr Pris i alt for certificering på 3 år, kr Arbejdsmiljøafgift retur, ca. 200 kr. pr. medarbejder Pris i alt, kr Hvorfor skal ting skrives ned for at få et certifikat - det er jo sådan, vi gør i forvejen? Man kan godt have et godt arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde uden et certifikat. Certifikatet giver nogle fordele for virksomheden udadtil og indadtil, men kræver også et stykke arbejde at få - det man gør, skal dokumenteres. Hvis alle gør det rigtige i forvejen, er det nemt og hurtigt at skrive ned, og så har selve implementeringen allerede fundet sted. Hvis man vil have et certifikat, kræver det, at udenforstående kan se virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og gå det efter i sømmene. De skriftlige fremgangsmåder (procedurer) skal bruges til at: sikre information til alle om vigtige emner synliggøre ansvarlighed vise, at virksomheden har styr på det over for eksterne (certificeringsbureauet). Procedurer skal også bruges til at kunne tjekke, om det så er sådan, det foregår. 9

14 " Kom godt i gang Virksomhedens ledelse er ansvarlig for arbejdsmiljøet og skal derfor træffe beslutning om, hvorvidt virksomheden vil søge at blive arbejdsmiljøcertificeret. Sørg for at informere ledelsen på alle niveauer og at inddrage medarbejderne eller deres repræsentanter (eksempelvis sikkerhedsorganisationen) allerede i beslutningsprocessen. Det sikrer accept af processen og dermed basis for forankring og medejerskab. Organisering Forankring opadtil For at sikre opbakning fra den øverste ledelse kan det være en god idé at lave en styregruppe, hvor ledelsesgruppen er repræsenteret. "Man skal sikre, at beslutningstagerne er velinformeret om indholdet af projektet, fordi det griber så dybt ind i virksomheden." Rigspolitiet Tovholder Virksomhedens ledelse skal udpege en ansvarlig for ssystemet, som sikrer, at systemet lever op til bekendtgørelsen. Det kan eksempelvis være den daglige leder eller sikkerhedsleder, som fungerer som tovholder på processen. Arbejdet med at opbygge og indføre skal foregå i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, men i sidste ende er det ledelsen, der står som ansvarlige for systemet. " Arbejdsgruppe Det kan være en god idé at starte med at udpege en lille gruppe med repræsentanter for ledelse og medarbejdere, eksempelvis sikkerheds- og/eller samarbejdsorganisation, der kan fungere som arbejdsgruppe sammen med den ansvarlige. Denne gruppe kan tilrettelægge arbejdet, herunder hvordan de øvrige ansatte eller deres repræsentanter skal inddrages. En god gruppestørrelse er ca. 5 personer. Inddragelse Det er et krav for at få arbejdsmiljøcertifikat, at medarbejderne eller deres repræsentanter inddrages i: 1) fastlæggelse, implementering og evaluering af virksomhedens arbejdsmiljøpolitik, 2) kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøet, 3) udarbejdelse af handlingsplaner, og 4) udarbejdelse af redegørelse for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Det er erfaringen, at det er i begyndelsen, at systemet skal forankres - både opad og nedad! Styregruppe Øverste ledelse Tovholder Arbejdsgruppe - 5 personer Tovholder Repræsentanter fra ledelse og medarbejdere Sikkerhedsudvalg Medarbejdere Ledere Samarbejdsudvalg 10

15 Forankring og medejerskab Følgende er med til at sikre et velfungerende ssystem, som samtlige ledere og medarbejdere på virksomheden opfatter som deres eget: Opbakning fra ledelsen - udmønter sig i, at ledelsen: - går foran og deltager aktivt i arbejdet - organiserer arbejdet og inddrager medarbejderne heri - uddelegerer ansvar og beslutningskompetence til medarbejderne - afsætter ressourcer i form af arbejdstid til deltagerne og/eller ved at købe ekstern konsulentbistand - gennemfører arbejdsmiljøforbedringer Information fra starten og undervejs, hvor man - fortæller om formålet med arbejdsmiljøarbejdet til alle i virksomheden og skaber en fælles forståelse herfor, inden det konkrete arbejde begynder - informerer løbende omkring status. Hvad der er sket siden sidst. Hvad der vil ske i den nærmeste fremtid samt hvem der er ansvarlig for opgaven - fortæller, hvordan medarbejderne får indflydelse på opgavens løsning Skab motivation og tryghed så både ledere og medarbejdere deltager og bidrager konkret til løsningen af opgaverne ved at den enkelte: - så vidt det er muligt inddrages på egne præmisser - får at vide, hvorfor hun/han inddrages - får indflydelse på egen arbejdssituation - er med til at udforme/beskrive relevante procedurer. Hvad har I i forvejen? - Byg videre på det Det er en god idé at starte med at få et overblik over, hvad virksomheden har og gør på arbejdsmiljøområdet. Til dette formål kan man gennemføre en kortlægning, også kaldet arbejdspladsvurdering (APV), af arbejdsmiljøforholdene og eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Har virksomheden udarbejdet APV for nylig, kan der bygges på den. Arbejdsmiljøkortlægningen er grundstenen i arbejdsmiljøarbejdet. Ud fra kortlægningen udpeger virksomheden: de væsentligste arbejdsmiljøforhold og eventuelle -problemer og beskriver og vurderer de eventuelle arbejdsmiljøproblemer med hensyn til type, alvor og omfang. Kortlægning af arbejdsmiljøet kan foregå på mange måder, typisk anvendes APV'en som afsæt. 11

16 Arbejdsmiljø Indeks I projektet blev virksomhederne desuden præsenteret for Arbejdsmiljø Indekset til at understøtte kortlægningen af deres arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø Indekset er et værktøj, som er udviklet til at kunne måle og udvikle niveauet af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Indekset fungerer som et selvevalueringsværktøj, der giver en status på og en mulighed for at reflektere over arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsmiljøforholdene og arbejdsmiljøresultaterne. Værktøjet er således udmærket til at skabe overblik over arbejdsmiljøarbejdet - og det man har i forvejen. Arbejdsmiljø Indeks er frivilligt for virksomheder at anvende. Arbejdsmiljø Indeks kan hentes på KPMG's hjemmeside: På baggrund af resultatet af seneste APV og Arbejdsmiljø Indekset vurderes hvilke indsatsområder der skal prioriteres på kort og på lang sigt. Begrund hvorfor de er vigtige. Husk sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked skal være en del af prioriteringen. Ved prioriteringen af indsatsområder skal der tages højde for: De væsentligste arbejdsmiljøproblemer Andre arbejdsmiljøbestemte krav Tekniske og økonomiske muligheder Motivation Synlighed. Ved hjælp af håndbogens skema 3.2 og 3.3 opstilles mål og handlingsplan. Arbejdsmiljø Indekset er også et dialogværktøj. Heri ligger, at det er en gruppe, der består af repræsentanter fra ledelse og medarbejdere, der skal gennemgå processen forbundet med indekset. " Erfaringer med Arbejdsmiljø Indekset "Indekset gav os overblik over vores arbejdsmiljøarbejde. Vi fik bl.a. indsigt i, at vi har mange små tiltag på arbejdsmiljøområdet, som vi kunne blive bedre til at styre overordnet set. Man skal forberede sig godt til dialogen. Det kræver rigtig god tid, hvis man vil gøre et ordentligt stykke arbejde." Rigspolitiet " 12

17 " Erfaringer med Arbejdsmiljø Indekset "Arbejdsmiljø Indekset er meget brugbart til at komme rundt om emnerne, men det tager tid. Vi definerede det sådan, at en lav score betød, at det er et område, vi skulle gribe fat i. Et 3 tal eller derunder betyder dermed, at det er et indsatsområde." ISS Danmark "Arbejdsmiljø Indekset er et godt tilbud til at få skabt sig et overblik." "Der var store udsving i scoringerne på nogle udsagn i indekset. Vi troede, at vi havde samme sprog, men det afspejler, at vi er vidt forskellige folk og faggrupper i virksomheden. "Det er et udmærket værktøj til at gennemgå arbejdsmiljøet en gang årligt, når man har implementeret et ssystem." Skrydstrup Flyvestation " Målene udformes som SMART Mål, hvilket vil sige, at de er karakteriseret ved at være: Specifikke og målbare Motiverende Aktuelle og opnåelige Relevante Tidsfastsatte. De kan opbygges ved at bruge følgende fremgangsmåde: SMART mål, opbygning Et eksempel på et mål formuleret efter denne metode: (Vi vil) (reducere) (antallet af ulykker i klargøringen) (med 10% målt pr. mio. arbejdstimer) ( i forhold til år 2001) (inden den 1/1-2004). Procedure for ulykkesforebyggelse og -behandling Når man skal udarbejde en procedure for håndtering af ulykker og tilløb til samme, melder spørgsmålet sig: Hvad er en tæt-på-ulykke? Der er ikke nogen generel definition på, hvad der ligger i en tæt-på-ulykke. Vi vil. Forbedre/reducere Hvad og hvor. Med x%. I forhold til.. Inden den.. kpmg Forpligtigelse Handling Emne/Område Resultat Målestok Deadline " "Tæt på ulykker er svære at få fat i. Man skal indberette, at man måske har været lidt af et fjols!" Aalborg Zoo Derfor skal virksomheden selv udarbejde sin egen definition. " 13

18 Eksempel på procedure (uddrag) Titel: Procedure for håndtering af arbejdsskader og tilløb til samme Formål: Sikre, at arbejdsskader og tilløb til samme håndteres korrekt samt at de registreres, således at vi kan lære af dem, og forebygge fremtidige skader. " Fast afvigelse "Vi laver faste afvigelser, det er vi nødt til i nogle henseender. Eksempelvis fritagelse for brug af gummihandsker pga. allergi". IDA-Service A/S " Definition: Arbejdsskade: En uønsket hændelse der kan forårsage død, forringet helbred, tilskadekomst, skade og andre tab. Medinddragelse Involvér dem, som proceduren vedrører - både ved selve udarbejdelsen og ændringer "Tilløb til arbejdsskade": En hændelse, hvor det er en tilfældighed, der er skyld i, at det ikke udviklede sig til en arbejdsskade. Ansvar: Alle ansatte skal kende deres ansvar og vide, hvad de skal gøre, hvis der sker et uheld. Flyvestation Skrydstrup Karakteristika for en procedure: Gør proceduren konkret, relevant og ultrakort Gør brug af enten en hørings-, godkendelses- eller inddragelsesproces! Synliggørelse Plakater er en meget effektiv metode til at synliggøre, hvad ulykker og tæt-på-ulykker er. På næste side er to eksempler fra Berendsen på synliggørelse af tæt-på-ulykker og ulykker ved hjælp af plakater, som hænger relevante steder rundt omkring på vaskerierne. Procedure for registrering af afvigelser: Et afvigelsessystem lægger op til en analyse af ulykker/afvigelser med henblik på at finde de(n) bagvedliggende årsag(er). Det fordrer en grundig og præcis beskrivelse af forløbet. 14

19 Tegningen på plakaten er tegnet af Yogi Tegningen på plakaten er tegnet af Yogi 15

20 Kommunikation Når man skal bygge et ssystem op, er det vigtigt at kommunikere tidligt i forløbet og undervejs. Her er nogle gode råd: Hvem - er modtageren? Hvad - vil man kommunikere? Hvordan - hvilket kommunikationsmedie vil man anvende? Hvornår - i rette tid/hyppighed! God kommunikation er karakteriseret ved at være: Kort Relevant Forståelig Præcis " Rettet til modtageren (hvem er modtageren? Kan de læse dansk? Udlændinge?) "Brug eksisterende kommunikationskanaler!" Aalborg Zoo " 16

21 Processen - trin for trin For at komme godt igennem forløbet med opbygning og implementering af et ssystem har vi gode erfaringer med at dele forløbet op i 5 trin. Til hvert trin anbefaler vi en række opgaver, der skal løses. Trin 1 - Kortlægning og valg af indsatsområder Kortlæg arbejdsmiljøet Vælg indsatsområder Beskriv mål og handlingsplaner Opret shåndbog Opgaver Iopnår: Status på arbejdsmiljøområdet Prioritering af indsatsområder, mål og handlingsplaner Arbejdsmiljøledelseshåndbog Trin 2 - Arbejdsmiljøpolitik og organisering Formuler/ vurder arbejdsmiljøpolitik Afstem arbejdsmiljøpolitik med indsatsområder og øvrige politikker Beskriv organisering og kommunikation Identificer og beskriv nødvendige procedurer og instruktioner Procedure for overvågning af relevante arbejdsmiljøforhold Iopnår: Arbejdsmiljøpolitik - afstemt med indsatsområder og integreret med øvrige politikker Beskrivelse af organisering Identifikation af nødvendige procedurer og instruktioner Trin 3 - Udarbejdelse af systemprocedurer Procedure for vedligeholdelse af kortlægning, mål og handlingsplaner Procedure for uddannelse Procedure for ulykkesforebyggelse og -behandling Procedure for opdatering og efterlevelse af lovgivning Procedure for afvigelser og korrigerende handlinger Iopnår: Systemprocedurer Trin 4 - Procedure for intern audit og evaluering samt udarbejdelse af arbejdsmiljøredegørelse Procedure for intern audit og opfølgning Procedure for evaluering af system, politik, mål og handlingsplaner Udarbejde arbejdsmiljøredegørelse Iopnår: Procedurer for intern audit og evaluering Gennemførelse af intern audit En arbejdsmiljøredegørelse Trin 5 - Certificering Præaudit Akkrediteret certificering Iopnår: Arbejdsmiljøcertifikat Virksomheden er arbejdsmiljøcertificeret, og kan få tilbagebetalt arbejdsmiljøafgifterne 17

22 Gør arbejdet med til en succes I det følgende ser vi nærmere på de 5 trin, som vi anbefaler virksomhederne at følge, for at - på systematisk vis - bliver en del af virksomhedens dagligdag. Som nævnt hører der til hver trin en række opgaver, der skal løses. Tovholder skal holde fast i opgaverne. Selve udførelsen kan uddelegeres for eksempel til arbejdsgruppens medlemmer. I nogle af opgaverne henvises til at læse nærmere eller bruge et skema. Alle henvisningerne er til Arbejdsmiljøledelseshåndbogen. De 5 trin hen mod arbejdsmiljøcertificering Trin 1 1. Organiser arbejdet med tovholder, arbejdsgruppe og kontakt til ledelsen. Læs afsnittet "Kom god i gang" for at få inspiration 2. Hent Arbejdsmiljøledelseshåndbogen fra Vælg "Generelle vejledninger" og derefter "Arbejdsmiljøledelse" - eller læg cd-rommen ind på jeres computer. Tjek om blanketterne virker Læs vejledningen, tema 1 i Arbejdsmiljøledelseshåndbogen, jf. figur på side 5 3. Opret egen mappe til elektronisk udgave af ledelseshåndbog Opret 2 fysiske mapper A. ledelseshåndbog B. resultater af kortlægning og overvågning Beslut om "original"mappen er den fysiske eller den elektroniske 4. Kontakt certificeringsbureau og træf aftale 5. Få overblik over, hvad I allerede har der kan bruges i ssystemet Brug eventuelt Arbejdsmiljø Indeks til at skabe overblik over arbejdsmiljøarbejdet 6. Brug jeres APV eller Arbejdsmiljø Indeks til at vælge indsatsområder, tema 3. Opstil mål og handlingsplan ved hjælp af skema 3.2 og Tjek at I opfylder de lovgivningsmæssige krav om Sikkerhedsorganisation, BST, lovpligtig uddannelse, truckcertifkater, særlig uddannelse til at arbejde med epoxyharpikser og isocyanater m.m

23 Trin 2 1. Find eller udarbejd virksomhedens arbejdsmiljøpolitik - tema 2 Overvej hvordan den integreres med virksomhedens øvrige politikker Skal sundhedsfremme og rummeligt arbejdsmarked være en del af arbejdsmiljøpolitikken? 2. Gennemfør en godkendelsesprocedure Hvem skal skrive under? Hvem skal inddrages? 3. Tag sundhedsfremme og rummeligt arbejdsmarked på dagsordenen i SU og SIU Tag stilling til mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning Skriv beslutningerne i Arbejdsskema, bilag 3.2 Sørg for, at det fremgår af referat for møder + af skemaet, hvem der har deltaget 4. Lav en beskrivelse af jeres sikkerhedsorganisation - tema 4 Brug procedureskemaet, bilag Skriv en procedure for kommunikation af arbejdsmiljø - tema 10 Hvad skal kommunikeres? Til hvem? Hvordan? Hvornår? 6. Find frem til de nødvendige procedurer og instrukser for drift og overvågning Brug tjeklisten under tema 6 i Arbejdsmiljøledelseshåndbogen Hvad gør man i dag? Er det godt nok? Skriv fremgangsmåde i procedureskema, bilag 1.1 Da der nok vil være en del procedurer, kan det være en god idé at uddelegere arbejdet 19

24 Trin 3 1. Tjek om I har påbud fra Arbejdstilsynet, hvor der er aftalt en handlingsplan med en frist 2. Skriv en eller flere procedurer for vedligeholdelse af kortlægning, mål og handlingsplan - tema 3 3. Skriv en procedure for uddannelse, identifikation af behov og gennemførelse (samt registrering) - tema 5 4. Skriv en procedure for ulykkesanmeldelse, korrektion, forebyggelse og -behandling - tema 7 Tag stilling til følgende elementer. Punkter skrevet i kursiv er krav * Anmeldepligtige ulykker skal anmeldes * Tilløb til ulykker, plasterulykker * Undersøge, korrigere og forebygge * Inddrage SIO * Opsamling - statistik * Ulykkes-beredskab * Synliggørelse 5. Skriv en procedure for vedligehold af beredskabsplan, flugtveje og brandmateriel 6. Skriv en procedure for opdatering og efterlevelse af lovgivning - tema 8 7. Skriv en procedure for afvigelser og korrigerende handlinger - tema 3 og arbejdsskema, bilag 3.2 Trin 4 1. Få overblik over, hvilke procedurer der mangler og skriv dem 2. Skriv en arbejdsmiljøredegørelse - gør den offentlig tilgængelig, tema Planlæg og gennemfør intern audit, tema 9 4. Planlæg og gennemfør ledelsens gennemgang, tema 9 5. Nu er I klar til certificering - gennemfør præaudit med certificeringsbureau 20

25 Trin 5 1. Certificeringsaudit " 2. Lav opsamling på erfaringer fra certificeringsprocessen Omkring forløbet har virksomhederne bl.a. fundet det positivt, at: håndbogen kan anvendes direkte til forløbet forløbet har været overskueligt, da det har været beskrevet i håndbogen udveksle erfaringer mellem forskellige virksomheder det har været et meget praktisk orienteret forløb bruge Arbejdsmiljø Indekset. " "Det er hårdt arbejde, men har til gengæld også mange positive effekter. Medarbejderne føler sig opprioriteret. De oplever, at de har indflydelse. Nu gør de ikke "bare" rent mere. De bliver mere positive og interesserede og spørger for eksempel, om det, de gør, er rigtigt. Vores hverdag er blevet mere struktureret" IDA SERVICE A/S " Virksomhederne har naturligvis også oplevet barrierer/vanskeligheder i forbindelse med forløbet. Nogle af dem har været, at: det kan være svært at finde de rigtige ressourcepersoner til at indgå i forløbet tidsforbruget er kommet bag på mange. 21

26 Virksomhedernes historier Opbygning og implementering af et ssystem kan ske på mange måder og af forskellige årsager. Dette kan ses i virksomhedernes historier. På de næste sider kan du læse om de seks virksomheders historier 4. Historierne giver indblik i motivationen for at arbejde med, de konkrete aktiviteter og ikke mindst, hvad virksomhederne hver især har fået ud af det. Virksomhedernes erfaringer er bl.a., at håndbogen: er et godt hjælpeværktøj - styringsredskab kan bruges som opslagsværk giver en god støtte til arbejdet - den har bl.a. nogle gode checklister og eksempler er god inspiration - den er et godt holdepunkt for processen har en god struktur - ramme har gode formuleringer, og er let at forstå. Det kom også frem gennem forløbet, at virksomhederne synes, at: det er tidskrævende de gerne ville have haft viden om, hvor tidskrævende det var det kunne have været rart med et overslag på pris - eventuelt pr. medarbejder det kunne have været gavnligt med en beskrivelse af: - Hvor mange skal involveres? - Hvem skal hvad? - ansvarlige - Tovholder.. det kunne være svært at se sammenhængen fra begyndelsen. 4 Det er først og fremmest virksomhedernes arbejdsgrupper eller repræsentanter herfra, der har bidraget til udarbejdelsen af "Virksomhedernes historier". Betegnelsen "vi" repræsenterer således primært arbejdsgruppernes syn på arbejdet med og -certifikat. 22

27 Rigspolitichefens Afdeling E Rigspolitichefens Afdeling E Rigspolitichefens Afdeling E varetager følgende hovedarbejdsopgaver: overordnet tilrettelæggelse af grænsekontrollen i Danmark bekæmpelse af menneskesmugling, illegal indvandring og ulovligt ophold fastlæggelse af asylansøgeres identitet, nationalitet og rejserute udsendelse af udlændinge, der ikke har ret til at være i Danmark administration, vedligeholdelse og udvikling af politiets intranet og politiets hjemmeside på internettet registrering af koster og fotos af kriminelle Afdelingen beskæftiger omkring 230 medarbejdere og har til huse på 2 forskellige lokaliteter - i København samt i Center Sandholm i Birkerød. Se evt. mere på hjemmesiden Hvorfor deltage i projektet? Afdelingens sikkerhedsudvalg havde længe drøftet og undersøgt muligheden for at blive arbejdsmiljøcertificeret. Afdelingens øverste ledelse og sikkerhedsudvalget var derfor straks interesserede, da Rigspolitiets administrationsafdeling spurgte, om Afdeling E var interesseret i at deltage i projektet, der skulle føre frem mod en arbejdsmiljøcertificering. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med 5 repræsentanter fra sikkerhedsudvalget samt 2 konsulenter/observatører fra Rigspolitiets administrationsafdeling. De 5 arbejdsgruppemedlemmer var formanden for sikkerhedsudvalget, den daglige sikkerhedsleder (ansvarlig for processen), en ledelsesrepræsentant, fællessikkerhedsrepræsentanten samt sikkerhedsrepræsentanten fra Center Sandholm. På den første workshop blev arbejdsgruppens succeskriterier fastlagt. Vi ønskede at: højne arbejdsmiljøet blive arbejdsmiljøcertificeret inden projektet var afsluttet være foregangsmænd inden for dansk politi, herunder skabe inspiration til, at andre politiafdelinger på sigt bliver arbejdsmiljøcertificeret 23

28 skabe overblik og styringsmulighed over vores mange initiativer via et ssystem. Foreløbig har projektet ført til, at afdelingen har udvidet sammensætningen af Sikkerhedsudvalget, sat øget fokus på introduktion af nye medarbejdere hvor fællessikkerhedsrepræsentanten fremover vil deltage i introduktionen, ligesom han vil deltage i starten af selvforsvarskurser, der erfaringsmæssigt har givet anledning til mange arbejdsskader. Sikkerhedsudvalget har også fået et langt større overblik over arbejdsmiljøet. Vi har besluttet at omdøbe ssystemet til arbejdsmiljøstyringssystem for Afdeling E. Begrundelsen er, at navnet, Arbejdsmiljøstyringssystem" passer bedre til vores virksomhed. Hvad har vi fået ud af det? Arbejdsgruppen har afholdt en række møder og har på nuværende tidspunkt brugt ca. 237 timer på interne møder og på møder hos KPMG. Vi har systematisk fulgt håndbogen og har løbende uddelegeret delopgaver for derefter at mødes i hele arbejdsgruppen, hvor det udarbejdede materiale er blevet gennemgået. Vi forventer at blive certificeret i maj/juni måned De 5 workshops hos KPMG har været meget udbytterige. Vi er blevet ført igennem en naturlig proces i målrettede etaper. Erfaringsudvekslingen med de øvrige virksomheder/institutioner har været værdifuld, særligt fordi nogle af de deltagende virksomheder har været længere fremme i processen end vi. Vi har derfor kunnet nyde godt af disse virksomheders erfaringer. 24

29 Eksempel på arbejdsmiljøpolitik Afdelingens arbejdsmiljøpolitik er udarbejdet af arbejdsgruppen og derefter drøftet i Sikkerhedsudvalget og Kompetenceudviklingsudvalget. Resultatet blev, at Samarbejdsudvalget den 16. december 2002 kunne godkende arbejdsmiljøpolitikken. Politikken er nu tilgængelig på afdelingens interne intranet. Uddrag af arbejdsmiljøpolitikken i afdeling E Afdeling E skal være en attraktiv arbejdsplads, som gennem samarbejde lægger vægt på at sikre og fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er med til at skabe tryghed og daglig trivsel for alle ansatte i afdelingen. Afdeling E skal fortsat arbejde på at forbedre indsatsen på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøet er en integreret del af Afdeling E s personalepolitik, som bl.a. omhandler sundhedsfremme, det rummelige arbejdsmarked og politik om sygefravær herunder fastholdelse af medarbejdere med nedsat erhvervsevne, alkoholpolitik samt rygepolitik. Afdeling E kommunikerer åbent i afdelingen og med omverdenen om arbejdsmiljøforholdene. Ansvar Ledelsen har ansvaret for sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Afdeling E s sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af sikkerhedsudvalget i form af indstillinger til ledelsen. Enhver leder er ansvarlig for de ansattes sikkerhed. Lederen skal informere om arbejdsmiljøpolitik, give nødvendig instruktion og kontrollere, at retningslinjer følges. Endelig skal lederen i samarbejde med medarbejderne skabe forståelse for de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Enhver ansat i Afdeling E er bl.a. ansvarlig for deres egen sikkerhedsmæssige adfærd og skal derfor overholde sikkerhedsbestemmelserne samt gennem omtanke og handling bidrage til at forebygge uheld og ulykker. Beskrivelse af indhold og indsatser Ledelsen prioriterer arbejdsmiljøet på lige fod med andre ansvarsområder. Arbejdet i afdelingen tilrettelægges med hensyntagen til de ansattes sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsudvalget og andre relevante udvalg skal løbende undersøge muligheden for at forbedre arbejdsmiljøet på alle områder i Afdeling E samt aktivt følge de tiltag, der kan bidrage til dette, bl.a. gennem en aktiv indsats for at nedbringe antallet af arbejdsskader og ulykker. Arbejdsmiljøet indgår som en væsentlig del af indholdet i de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Virksomhedsberetningen vil årligt indeholde et arbejdsmiljøregnskab, som beskriver afdelingens indsats og mål på arbejdsmiljøområdet. Afdeling E vil arbejde for at vedligeholde og udvikle ssystemet (arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på til stadighed at opnå godkendelse som arbejdsmiljøcertificeret virksomhed. 25

30 Op til og efter arbejdsmiljøcertificeringen vil arbejdsgruppen følge og evaluere, om indsatsen med udarbejdelse af Arbejdsmiljøhåndbogen udmønter sig i et mere sammenhængende arbejde med arbejdsmiljøet og dermed også om indsatsen resulterer i det, der var målet - et bedre arbejdsmiljø. 26

31 IDA SERVICE A/S IDA SERVICE blev grundlagt i Aalborg i I 1986 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab. Efterfølgende har IDA SERVICE udviklet sig til at være Danmarks 4. største virksomhed i branchen med afdelinger i København, Århus, Aalborg, Vejle og Hjørring. Hovedkontoret er beliggende i Aalborg. Der beskæftiges ca. 750 medarbejdere som servicerer både den private og den offentlige sektor inden for to forretningsområder: Rengøring og kantineservice. Desuden arbejder IDA SERVICE også inden for seniorservice og ejendomsservice. Se evt. mere på hjemmesiden Hvorfor deltage i projektet? Baggrunden for at deltage i projektet om var et ønske om at være den bedste i branchen - både på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Virksomheden lægger vægt på, at arbejdsmiljøindsatsen er forebyggende. For at sikre medarbejderne bedst muligt mod ulykker og erhvervsbetingede lidelser arbejder vi konstant med indsatsområder, der gør medarbejderne i stand til at udføre alle serviceopgaverne hos kunden sikkert og forsvarligt, uden unødvendige belastninger af miljøet og eget helbred. Herunder hører naturligvis også udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger på arbejdspladserne, hvilket vi har arbejdet meget med. Ved at deltage i projektet om så vi en mulighed for, at: få nogle bedre arbejdsredskaber få arbejdsmiljøarbejdet integreret i virksomhedens dagligdag blive arbejdsmiljøcertificeret medvirke til at ændre synet på vores branche. Organisering og forankring I en virksomhed som IDA SERVICE med 375 kunder fordelt over det meste af Danmark, er det vigtigt, at alle dele af virksomheden har aktier i projektet, ellers er der for lidt opbakning til gennemførelsen. Da det er vigtigt at få medarbejderne involveret, valgte vi at udarbejde ssystemet sammen med de 17 medlemmer af sikkerhedsudvalget. Den egentlige styring af hele processen blev styret af en 4 mand stor arbejdsmiljøorganisation repræsenterende alle vore regioner og vort datterselskab AKY aps. det ene medlem var en sikkerhedsrepræsentant. 27

32 I en virksomhed af vores type - med spredte arbejdspladser - er det en langsommelig proces at få alle dele af ssystemet implementeret og de mange medarbejdere involveret så processen har taget næsten 1½ år. Vurdering af Håndbogen Arbejdsmiljøledelseshåndbogen giver et godt overblik over, hvilke procedurer og instruktioner man skal udarbejde for at blive certificeret. Den går meget logisk frem, og det er forholdsvis nemt at indarbejde ens egen virksomheds arbejdsforhold i de forslåede skemaer. Da IDA SERVICE A/S i 1997 blev miljøcertificeret efter ISO 14001, var der selvfølgelig mange procedurer og instruktioner, vi havde indarbejdet, som med en let omskrivning kunne bruges i vort ssystem. Valg af certificeringsbureau Da vi skulle have vort miljøledelsessystem certificeret tog vi 3 tilbud og valgte Dansk Standard som det bedste og billigste da vi skulle vælge en samarbejdspartner denne gang var det kun Dansk Standard, der var akkrediteret af DANAK. Da vi var godt tilfredse med samarbejdet, var valget nemt. Dårlige oplevelser med patienter (en arbejdsplads). Den største hurdle ved indførelse af arbejdsledelsessystemets instrukser er at få fjernet gamle indgroede vaner i den måde, de ansatte udfører deres arbejde på. Indførelse af et udbygget skema til opstart af nye arbejdspladser har givet vore arbejdsledere et bedre værktøj til at styre hele opstartsproceduren. Hvad forventer vi at få ud af systemet? Vi forventer at opnå, at: IDA SERVICE har branchens bedste arbejdspladser for medarbejderne Vi kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere Alle fremtidige indkøb af maskiner og materiel baseres på en vurdering af, hvad der er bedst til opgaven for vore medarbejdere Et fortrin for vore konkurrenter, hvis vi ellers står lige. Hvad har vi fået ud af det? Det vigtigste resultat af hele processen er øget fokus på medarbejdernes: Tunge løft Rigtige instruktion i arbejdsbevægelser Faldulykker under hovedrengøring og ekstraarbejder 28

33 Berendsen Textil Service Berendsen udlejer, vasker og leverer værdibaserede tekstil- og hygiejneløsninger, dvs. arbejdstøj, linned, måtter, håndklæderuller m.v. Vores kunder er industri- og servicevirksomheder, hoteller, restauranter, hospitaler, plejehjem og andre offentlige institutioner. Vi har i Danmark ca medarbejdere fordelt på 18 serviceafdelinger rundt om i landet. Som de første og eneste i branchen har Berendsen Textil Service certifikat på både kvalitet-, miljø- og arbejdsmiljø iht. standarderne ISO 9001, ISO og OHSAS Det betyder, at Berendsen har et officielt bevis på, at virksomheden og dermed alle medarbejdere målrettet arbejder med kvalitets- og miljøstyring samt har arbejdsmiljøet i fokus. Certificeringsbureau I efteråret 2002 er Berendsen Textil Service i Danmark blevet certificeret efter OHSAS For to år siden valgte vi vores certificeringsbureau til kvalitet og miljø. Vi og så snart Det Norske Veritas bliver akkrediteret til at udstede et certifikat på bekendtgørelse nr. 923 modtager vi også et certifikat herpå. Vi anser et godt arbejdsmiljø som en vigtig forudsætning for at skabe gode resultater både for virksomheden havde dengang tre bureauer til samtale og valgte DNV. Vi har valgt at bruge og medarbejderne. samme bureau igen ifm. arbejdsmiljøcertificeringen. Hvorfor deltage i projektet? Vi var kommet langt på arbejdsmiljøområdet, da vi blev tilbudt at deltage i projektet. Vi havde således allerede indgået aftale med et certificeringsbureau om certificering. Vi havde desuden skrevet alle væsentlige procedurer og instrukser. Alligevel valgte vi at deltage, da vi så muligheden for at få: Konkrete idéer til forbedringer Konstruktiv kritik af nuværende system Kontaktpersoner fra andre virksomheder. Hvad har vi fået ud af det? Set i forhold til forventningerne til projektet, er det begrænset, hvad vi har opnået. Det hænger sammen med, at vi var den virksomhed, der var længst i processen med arbejdsmiljøcertificering. Vi har derfor ikke kunnet få fuldt udbytte af de andre virksomheders erfaringer, da vi var et skridt foran i processen. Til gengæld har personerne i arbejdsgruppen personligt, via deltagelse i workshopforløbet, fået mange nyttige informationer og endnu dybere indsigt i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdet med at blive arbejdsmiljøcertificeret og det at få selve certifikatet har 29

34 givet større fokus på arbejdsmiljøet internt i vores virksomhed. Vi har fået identificeret nogle fokusområder, for eksempel ensidig gentaget arbejde og tunge løft, og arbejder nu mere målrettet hermed. Alle afdelinger arbejder nu også løbende med forbedringer inden for andre arbejdsmiljøområder specielt sundhedsfremme og rummeligt arbejdsmarked. Samtidig er det vores mål, at ssystemet er med til at: sørge for færre ulykker og uheld gøre vores sygefravær endnu lavere engagere vores medarbejdere fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 30

35 ISS Danmark For 100 år siden blev ISS koncernen grundlagt som et lille dansk vagtselskab. Siden hen indgik firmaet på rengøringsmarkedet, og har med tiden tilføjet et utal af services til sine kompetencer. I dag er ISS en af verdens største Facility Service virksomheder. ISS Danmark's organisation blev i 2000 ændret i overensstemmelse med ISS koncernens strategi Create 2005 og er nu opdelt i Facility Services, der omfatter forretningsområderne: Privat Service, Key Accounts, Catering, Ejendomsdrift, Offentlig Service samt ISS Foodservice A/S og Industri & Skadeservice A/S. ISS Danmark omsætter for ca. for 4 mia.ddk om året og beskæftiger rundt regnet medarbejdere. Se evt. mere på hjemmesiden Incitamentet til at deltage i projektet ISS DK var med i projektet med udvikling af shåndbogen. Det var derfor naturligt at deltage i dette projekt, da vi allerede havde kendskab til håndbogen. Baggrunden for at gå ind i projektet var bl.a. at få en brugbar certificering med medarbejder- og kunderelationer og mulig tilbagebetaling af arbejdsmiljøafgifterne. Med ISS DK s størrelse og komplekse struktur ville det dog med sikkerhed aldrig kun være incitamentet for at få afgifterne tilbage, der skulle være det bærende element ved beslutning om en certificering eller ej. Det primære var at forbedre arbejdsmiljøet. Samtidig så vi en mulighed for at få reklameværdi og imagepleje ud af projektet. Ved en eventuel certificering kunne der fokuseres på modeller fra en enkelt kontrakt, afdeling, distrikt eller division. På den måde vil velfungerende enheder ikke være belastet af eventuelle andre ISS-enheders udeståender med Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøgruppen har vurderet, at der er følgende fordele/ulemper ved en arbejdsmiljøcertificering af en enkelt kontrakt, afdeling, distrikt eller division. Fordele og ulemper ved arbejdsmiljøcertificering for ISS Vi ser følgende fordele for ISS ved en arbejdsmiljøcertificering: 1 Bedre sikring og vedligeholdelse af arbejdsmiljøstandarden 2 Arbejdsmiljøafgiften på 65 kr./medarbejder + 10% af forsikringspræmien retur 3 Opkvalificering af arbejdets udførelse 4 Reklame- og imageskabende 5 Højt kommunikationsniveau 6 Retningslinjer for arbejdets udførelse og hjælp til APV-vurderinger 7 Muligt fald i arbejdsulykker, sygdom og psykiske påvirkninger 8 Mulig større tiltrækning af ny arbejdskraft 31

36 9 Arbejdsmiljøcertificering kan indføres hos en enkelt kunde, hvis det er et krav Vi vurderer følgende ulemper ved en arbejdsmiljøcertificering: 1 Meget høje certificeringsomkostninger. Eksempelvis er nøgletallet hos Dansk Standard ca kr. for 250 medarbejdere 2 Høje årlige løbende recertificeringsomkostninger 3 Stort bureaukrati og administrative belastninger på flere medarbejderniveauer 4 Stiller også høje krav til kunden, som muligvis ikke indfris 5 Der stilles høje krav til medarbejderniveauet under auditeringen ved høj personalerotation vil det kræve utrolig megen uddannelse af nye medarbejdere Hvad har vi fået ud af at deltage? På baggrund af projektforløbet og de indhøstede erfaringer er det arbejdsgruppens vurdering, at det for ISS DK ikke nødvendigvis vil være den optimale løsning at gå efter at blive arbejdsmiljøcertificeret. Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at en øget nødvendig fokusering på arbejdsmiljøet kan opnås igennem det allerede etablerede Kvalitet Sikrings System KSS, der blot skal integreres med begrebet arbejdsmiljø. Værktøjet er meget brugbart til at komme rundt om emnerne vedrørende arbejdsmiljøet. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være relativt tidskrævende, hvis man skal have det fulde udbytte af dialogprocessen. Processen med indekset viste os bl.a., at vi skal blive bedre til at informere vores medarbejdere. Vi skal nå ud til ca medarbejdere, hvor mange ikke taler så godt dansk. Via projektet har vi bl.a. hentet god inspiration vedrørende brug af forskellige, kreative informationskanaler, der sikrer, at informationerne når ud til flere. Arbejdsmiljø Indekset kan for eksempel indføres på arbejdsmiljøuddannelsen og i sikkerhedsudvalgenes fortsatte videre arbejde uden nævneværdig omkostning for selskabet. Værktøjet kan eventuelt bruges til at måle arbejdsmiljøniveauet en gang årligt, og på den måde markere, om organisationen har udviklet sig. Derimod kan delelementer af arbejdsmiljøcertificeringsprojektet indføres. Arbejdsmiljø Indekset gav således en glimrende kortlægning af ISS DK s arbejdsmiljøstandard. 32

37 Flyvestation Skrydstrup Præsentation af flyvestationen Flyvestation Skrydstrup er i dag med sine ca. 900 ansatte en af landsdelens største arbejdspladser, og arealmæssigt er flyvestationen vel den største med sine 854 hektar jord. Det store område skyldes primært start- og landingsbanen, der er 3,5 km lang og 60 meter bred. Ved siden af den, ligger en nordlig og en sydlig parallel landingsbane. Flyvestationens produkt er et led i det samlede NATO forsvar, hvis vigtigste opgave er at forebygge krig eller krigslignende forhold, bl.a. ved at yde støtte til FN i fredsbevarende eller fredsskabende operationer. Flyvestationen indtager i disse sammenhænge en væsentlig rolle, idet kravet til flyvestationen meget forenklet er at producere et højt beredskab og potentiel kampkraft. Det gør vi ved at: Overvåge dansk territorium. Træne og uddanne personel til løsning af krigsopgaver. Deltage i NATO- og nationale øvelser. Forberede modtagelse af eksterne forstærkninger. Forberede afgivelse af enheder til NATO i umiddelbare eller hurtige reaktionsstyrker. Forberede enkeltpersoner eller enheder til fredsbevarende operationer, fredsskabende operationer eller humanitære opgaver. Yde støtte til FN eller OSCE. For den udenforstående kan alt dette synes kompliceret. Men det er flyvestationens erfaring, at vi indtil dato har været i stand til at løse pålagte opgaver på en effektiv og hensigtsmæssig måde. En kendsgerning der ikke alene skyldes, at flyvestationen er godt udrustet, men i høj grad skyldes den vilje og holdning, der præger såvel flyvestationens personel, som den sønderjyske befolkning i al almindelighed. 33

38 Baggrund for at deltage Flyvestation Skrydstrup 5 (FSNSKP) har gennem nogle år arbejdet med systematisk styring af arbejdsmiljøet, både sammen med vores direkte foresatte myndighed Flyvetaktisk Kommando og med Forsvarets Bedriftssundhedscenter Syd. Arbejdet havde som mål at udvikle en Arbejdsmiljøledelseshåndbog, som kunne være retningsgivende og kvalitetssikrende for arbejdsmiljøet, samt indsamle viden om nødvendige krav i forbindelse med en eventuel certificering. I 2002 blev FSNSKP udvalgt af Forsvarskommandoen til at deltage i BACE-projektet, og herigennem tog arbejdsmiljøarbejdet en ny drejning samtidigt med, at man blev nødt til at intensivere indsatsen. Hvad har vi gjort Den udenrigspolitiske situation medførte imidlertid, at FSNSKP i en længere periode ville være engageret i operationer langt uden for landets grænser, hvilket desværre satte begrænsninger for bredden i arbejdet. Vi har været tvunget til at koncentrere indsatsen på Sikkerhedslederen og en sikkerhedsrepræsentant, men via de to er forbindelsen til Bedriftssundhedscenter Syd bibeholdt. Arbejdet med projektet har krævet mange ressourcer, også flere end først antaget, men nu er resultatet klart. FSNSKP's Arbejdsmiljøledelseshåndbog er færdig. Hvad synes vi om værktøjerne at bruge. Det kæmpe forarbejde, der ligger til grund for værktøjerne og Håndbogen "På sporet af ", har lettet arbejdet betydeligt. Flyvestationen ville ikke være nået tilnærmelsesvis så langt uden disse værktøjer. Hvad har vi fået ud af det Vi har som sagt lavet flyvestationens egen Arbejdsmiljøledelseshåndbog. Bogen blev straks lagt ud på FSNSKP's interne hjemmeside, og er dermed tilgængelig for alle medarbejdere i det daglige arbejde. Dermed har vi skabt grundlaget for at fortsætte med et målrettet og struktureret arbejdsmiljøarbejde. Det kan varmt anbefales at kombinere ledelsessystemet med en fler-brugercd-rom-udgave af f.eks. "Sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet" og samle det på en hjemmeside. Hvad forventer vi Vi forventer at blive certificeret, helst inden sommerferien Der udestår endnu den faktiske gennemførelse af intern audit, sundhedsfremme, det rummelige arbejdsmarked samt færdiggørelsen af Arbejdsmiljøredegørelsen. Men - som det så tit er sagt på TV - intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet. BACE-projektet har givet os adgang til at bruge metoder og værktøjer, som vi ellers ikke ville have haft mulighed for 5 34

39 Eksempel på arbejdsmiljøpolitik FLYVESTATION SKRYDSTRUP ARBEJDSMILJØPOLITIK PRINCIPERKLÆRING Flyvestation Skrydstrup vægter personellets sikkerhed, sundhed og trivsel højt. Flyvestationen ønsker at være blandt de førende inden for arbejdsmiljø i Flyvevåbnet, under hensyntagen til de givne rammer. Den løbende forbedring af indsatsen på arbejdsmiljøområdet sker i samarbejde med personellet. Opfyldelse af arbejdsmiljølovens krav betragtes som et minimumskrav, der ikke i sig selv opfylder flyvestationens mål for arbejdsmiljøet. Der skal således altid tages vidtgående hensyn til personellets fysiske og psykiske behov i forhold til de betingelser, der stilles. Chefer og ledere på alle niveauer har et arbejdsmiljømæssigt ansvar og dermed en naturlig plads i sikkerhedsorganisationen. ANSVAR Chefen for Flyvestation Skrydstrup har ansvaret for, at de nødvendige ressourcer i form af økonomi, materiel og personel er til stede for at kunne udføre et effektivt og systematisk arbejdsmiljøarbejde. Chefen er formand for Hovedsikkerhedsudvalget. Afdelings- og eskadrillechefer har det overordnede ansvar for arbejdsmiljø inden for eget ansvarsområde. Cheferne er formænd for respektive Sikkerhedsudvalg. Øvrige chefer og ledere har ansvaret for arbejdsmiljøet inden for eget ansvarsområde og kan udpeges til formand i en sikkerhedsdeling eller til ledelsesrepræsentant i en sikkerhedsgruppe. Chefer og ledere skal sikre, at sikkerhedsorganisationens medlemmer får rimelig tid til rådighed til at varetage deres opgaver. Flyvestationen forventer, at personellet aktivt medvirker til et godt og udviklende arbejdsmiljø. M. FLEISCHER 35

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN?

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? MILJØ- OG SOCIALSEKRETARIATET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? Arbejdsmiljøcertifikat hvorfor og hvordan? Der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på over halvdelen af virksomhederne inden for

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse helt enkelt

Arbejdsmiljøledelse helt enkelt Arbejdsmiljøledelse helt enkelt Gitte Goldschmidt Goldschmidt Rise and Shine i/s gg@riseandshine.dk Tel 20 77 79 36 Gitte Goldschmidt Civilingeniør Organisationskonsulent Capacent (KPMG) ti år Leder fire

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 MILJØSEKRETARIATET Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 Indhold Forord.......................................... 3 Indledning....................................... 4 Sikkerhedsorganisationen og arbejdsmiljøledelsessystemet...

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3 Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Klar til nye muligheder

Klar til nye muligheder 1. Klar til nye muligheder 1.Præsentation 2.Hvad er HSEQ 3.Krav til underleverandører 4.Motivation for certificering 5.Mulige effekter af HSEQ certificering 6.Krav til certificering 7.Forudsætninger for

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

Ledelseshåndbog. Niveau 1

Ledelseshåndbog. Niveau 1 Ledelseshåndbog Niveau 1 Ledelseshåndbog niveau 1 Revision: 26. oktober 2012 Udarbejdet af: Allan Bruus Ikraft. Dato: Indholdsfortegnelse Niveau 1... 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemstruktur 4 Politikker

Læs mere

APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015. INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen

APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015. INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015 INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen o Lokale spørgsmål Validering af arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering hvordan og hvorfor? Erfaringer fra offentlige og private virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat.

Arbejdsmiljøcertificering hvordan og hvorfor? Erfaringer fra offentlige og private virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat. Arbejdsmiljøcertificering hvordan og hvorfor? Erfaringer fra offentlige og private virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat. Forord Denne rapport er skrevet på baggrund af et projekt, som har

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Hvordan forebygger vi ulykkerne? EJENDOMSSERVICE OG FORSYNING Hvordan håndterer vi kemikalier på arbejdspladsen? Hvordan forebygger vi ulykkerne? Hvordan laver vi APV? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere konflikter? Find løsninger

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit

certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit en CeRTIfICeRInG GøR DIn virksomhed I stand TIl AT dokumentere, AT DeT, I siger, er DeT, I GøR. Målet med en certificering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

1 Arbejdsmiljøarbejdet. - Helt enkelt 2 APV. 3 Kommunikation. 4 Daglig drift. 5 Særlige situationer. 6 Tjek af arbejdsmiljøledelsessystemet

1 Arbejdsmiljøarbejdet. - Helt enkelt 2 APV. 3 Kommunikation. 4 Daglig drift. 5 Særlige situationer. 6 Tjek af arbejdsmiljøledelsessystemet Håndbog om Arbejdsmiljøledelse - Helt enkelt 1 Arbejdsmiljøarbejdet 2 APV 3 Kommunikation 4 Daglig drift 5 Særlige situationer 6 Tjek af arbejdsmiljøledelsessystemet Arkiv 7 Aktive handlingsplaner 8 Afsluttede

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker AM 2012 Ole Ryssel Rasmussen Tlf. 30 10 96 92 orra@alectia.com Jasper Eriksen Tlf. 30 10 96 85 jaer@alectia.com Uddannelse af arbejdsmiljøgrupperne Nye

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Økonomi og arbejdsmiljø

Økonomi og arbejdsmiljø Økonomi og arbejdsmiljø Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd PKA-værktøjets formål Virksomhedens

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er eller ansøger om at blive akkrediteret til inspektion af arbejdsmiljø og/eller certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Læs mere

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Driftssekretariatet Personaleservice 2007/19952-003 Godkendt d. 30. juni 2008 Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Halsnæs Kommune august 2008 1 INDLEDNING...3 1.1 Sikkerhed, sundhed og trivsel

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

udgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k

udgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k arbejdsmiljø manual udgiver: Green Network design og produktion: Aakjærs a/s, Vejle, medlem af Green Network tryk: Jelling Bogtrykkeri A/S, ISO 14001 miljøcertificeret. Manualen er trykt på MultiArt Silk.

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø via god ledelse. Systematisk arbejdsmiljøledelse

Sikkert og sundt arbejdsmiljø via god ledelse. Systematisk arbejdsmiljøledelse Sikkert og sundt arbejdsmiljø via god ledelse Systematisk arbejdsmiljøledelse Helle Birk Domino arbejdsmiljøkonsulent Landscentret, Plan & Miljø Gevinster ved sundt og sikkert arbejdsmiljø Færre arbejdsskader

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 I juni måned 2006 blev 3F/3FA arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. Arbejdsmiljøcertificeringen er et signal til omverdenen

Læs mere

ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE for 2003 Med handlingsplan for 2004

ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE for 2003 Med handlingsplan for 2004 - på toppen siden 1969 ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE for 2003 Med handlingsplan for 2004 Arbejdsmiljøredegørelsen for 2003 er en opsummering af arbejdsmiljøtiltag igangsat i 2003 og handlingsplan for år 2004.

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 1 af 8 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 2 af 8 Forord Nærværende håndbog er en beskrivelse af NHH A/S s håndtering af firmaets arbejdsmiljø. Virksomheden har adresse på Charlottenlundvej 4, 2900 Hellerup.

Læs mere