Indledning. Problembaggrund. Problemstilling. Problemformulering

Transkript

1 EYA Gr oup9-www. I n er na i ona r epor er s. or g Moder a or :Ar i När hi Gr oupmember s: OonaSeppänen-Fi n and Gui em Bov er-spani en Wi nni ehe enabar ho omæus s en-danmar k Cas perdaaj ør gens en-danmar k Denni sbi r k ebøg-danmar k Ans agi nk.me emr um: egn Af ev er i ngs da o: Semes erpåpba.ekonc ep udv i k i ng Er hv er v s ak ademi Li ebæ Sc anf oras er appor endi gi a her E ergåi ndpå h p: / / ex am1s emec onc ep f a mmd. ea. dk / Gr uppe2/ i ndex. h m Sc anf oras er appor endi gi a her E ergåi ndpå h p: / / ex am1s emec onc ep f a mmd. ea. dk / Gr uppe3/ ey a. h m

2 Indhodsforegnese Indedning... 2 Koncepbeskrivese... 3 Research... 3 Touchpoin marix... 7 Experience maps... 8 Invesorer:... 9 Bruger:... 9 Bue ocean canvas Brand uiiy koncep Conen Baanced Scorecard Projekudvikings meode Evauering af inernaiona samarbejde: Konkusion Lieraurise

3 Indedning Inernaionareporers.org er en hjemmeside, hvor unge kan få ov i a skrive ariker om deres ands siuaioner for a få skab fokus på ev. e probem eer for a beyse e område som de radiionee medier ikke finder ineressan a bringe. Arikerne er neurae og fremmer derfor ikke den ene par frem for den anden, da deres må er a beyse siuaionen fra ae vinker. Da arikerne biver skreve af unge som ikke har journaisisk uddannese, vi vi kigge på hvordan vi kan forhøje kvaieen for arikerne. Probembaggrund Hos inernaionareporers.org er de unge der sår for a evere indhode i siden og de opfordrer andre unge i a deage i projeke og forsyne dem med fere nyhedsariker, men da der er ae om unge er ae ikke ige kvaificerede i denne opgave, men mange unge har moivaionen og ineressen i a gøre en forske. Probemsiing Der igger fra inernaionareporers.org s side en sor udfordring i koninuerig a komme med nye ariker, der overhoder visse kvaiessandarder. Probemformuering Hvorfor er der ikke fere debaindæg; er arikerne gode nok? Hvordan kan niveaue på arikerne forbedres for nye og aerede eksiserende reporere? Vi videobasere undervisning være reevan i a øge roværdigheden af arikerne? Er mågruppen de nuværende skribener eer henvender videoen i nye? Da Inernaionarepoers.org ikke bruger videomedie mege har vi vag a fokusere på dee eemen i projeke. Ud fra de hodninger som Inernaionarepoers.org går ind for, har vi vag a se på muigheden om a undervise unge mennesker onine over video med forskeige kurser hvor der ska undervises i a bive en bedre skriben. Vi vi ægge væg på a der ska gives feedback fra Inernaionarepoers.org i dem der deager i videokurserne. Dee vi resuere i a de ariker der biver ag op har den sandard der forvenes. 2

4 Koncepbeskrivese Koncepe besår af fere video sessions hvor der undervises i forskeige grader af hvordan man biver en bedre skriben. Koncepe grunder i a der biver brug ængere id på en websie hvor medie er inegrere se figuren herunder 1 Research Med over brugere på Lyndia.com som er e-earning hjemmeside som via video uorias giver brugerne nye kompeencer indenfor e given område. Med så mange brugere på Lyndia.com må video være en mege god æringsmeode a opkvaificere brugerne på. Ligeedes vi de gæde a opkvaificere kommende skribener på Inernaiona reporers sam dygiggøre de aerede eksiserende inernaiona reporers yderigere med e-earning via video. 1 hp:// k: hp://bighink.com/hink-ank/beer-han-free-how-yndacom-made-a-pay-wa-pay k:

5 3 Ud fra enografisk synspunk kan man se på figuren herover a sammenigningen meem Vienam og Tyskand giver sore forskee på ae froner. Sammenigningen meem Tyskand og Vienam er age på den baggrund, a der er mange inernaiona reporers, som kommer fra disse ande, og som videomaeriae ska ipasses efer. Power disance Ud fra en høj PDI hos Vienam kan man få e indbik i, a der er en overordne accep af a ae har en pads i ive og hierarkie som finder dem ve. På Tyskands fron er den mege avere i PDI, hvor Vienam scorer høj og omvend, de er ydeig a se forskeen meem e and i veseuropa og asien. På baggrund af dee kan formen på video-maeriae være svær a udforme, hvis de ska passe i begge andes enografi. Individuaisme I Tyskand har de en høj IDV i forhod i Vienam, hvike har sor beydning for, hvorvid o så forskeige ande kan samarbejde om a skrive ariker, som er neurae. Tyskand; som gerne har sine egne meninger og Vienam, hvor de ikke vi abe ansig over for famiien. Derfor er de en udfordring i a ave videomaeriae, som vi passe i begge andes enografi. Maskuin vs. Feminin I Tyskand har de en højere MAS end Vienam, hvike vi sige a de i Tyskand mere sræber efer a få succes og a være den bedse i de de aver. Derfor vi man angiveig se a fere yskere end vienamesere vi bruge disse video undervisningsmaeriae for a bive bedre i 3 hp://geer-hofsede.com/vienam.hm k:

6 journaisik uanse om de er nødvendig for dem a se dem, hvorimod vienameserne heere vi bruge mere id sammen med deres famiie. Uncerainy avoidance Vienam har en av UAI i forhod i Tyskand, som har en dobbe så høj score. De vi sige a i Vienam har de en afsappe hodning i a have angs for fremiden og usikkerheden. De ager ikke så ung, hvornår ingene ska gøres færdig og hård arbejde biver kun udfør, hvis de har i gavn for andre. Tyskand derimod ska have en dao i a gøre ingene færdig i og e besem idspunk a mødes i og gør for de mese kun ingene hvis de har i gavn for dem sev. Langsige orienering Vienam er e angsige orienerings kuur, hvike vi sige a de ænker mege på fremiden og sparer gerne op for a invesere på ængere sig. De er gode i a ipasse de radiionee med de nye. Derudover er de mege vedhodende i a opnå resuaer. Tyskerne derimod panægger ikke så ang ud i fremiden med en LTO score på 31 i modsæning i Vienam, som har en score på 80. Persona for en person i Tyskand Eberhard Schuze er 20 år og suderer fiosofi, poiik og økonomi på e universie i Tyskand. Han får igennem en kammera kendskab i inernaiona reporers, som Eberhard finder særdees ineressan, og han ønsker også a bive reporer og beskrive verdenssiuaionen. Han går ind på deres hjemmeside og opdager, a unge fra hans and ikke kan få ide e grais journaisik kursus i Tyskand som fok fra asien, afrika, meemøsen og ainamerika kan. I sede ser han, a han kan age videokurser på hjemmesiden. Dee finder han ineressan, da han ikke føer han vi være på samme niveau, som de andre, da han ikke idigere har skreve ariker og derved ikke har nogen erfaring med a skrive ariker, som også ska være neurae, hvike han finder som en sor udfordring. Han væger a age e videokursus, så han føer sig bedre kæd på i a skrive ariker og øge chancen for a få en pads på hode. Eberhard får age kurse og sender 2 ariker ind, som han får godkend og dermed biver en inernaiona reporer. Han væger eferføgende friviig a age fere video kurser undervejs, mens han skriver ariker, fordi han har en sor ineresse i a vie evere de bedse ariker overhovede muig, fordi han vi yde si bedse. Persona for en person i Vienam Tong er 22 år og bor i Vienam. Han suderer kommunikaion på universie for finans og markeing. I hans friid skriver han ariker for inernaiona reporers, fordi han god kan ide a hans ariker kan gavne andre ved, a han sæer fokus på noge probemer. Sidse år var han 3 måneder i Tyskand hvor han fik ide e journaiskursus af inernaiona reporers, hvor a var bea, derfor finder han sig sev som en god inernaiona reporer, som er god i a skrive ariker. Han har bemærke a eame bag inernaiona reporers er begynd a ægge videomaeriae op for få bedre veskrevne ariker, men han finder de ikke reevan for ham, da 5

7 han har deage i de kursus, som bev afhod i Tyskand sam de har ikke direke konake ham og give besked om a han ska age videokurser undervejs. En dag får han a vide af eame bag inernaiona reporers, a han ikke ængere er på samme niveau som f.eks. yskernes, da de har age videokurserne friviig og er beve ang bedre i a skrive, efersom de også får skreve ang fere ariker, da de kan afsæe deres egen deadine i færdiggørese af ariker. Teame giver derfor Tong ordre på, a han SKAL age e videokursus eer o.tong ager imod ordren og går i gang med a se videomaeriae, sevom de er ræs a de indebærer mindre id sammen med famiien, men han vi heer ikke abe ansig overfor eame og en ordrer er en ordrer, så der er ikke noge som ska diskueres. Tongs pan er a spare sammen i en ipad, sevom de vi age mege ang id, så ska de nok ykkedes, da de vi give ham mere id sammen med famiien, hvis han kan få skreve arikerne eekronisk ude i feen eer på ransporen hjem. Dekonkusion Når eame bag inernaiona reporers har fåe ave videomaeriae i udviking af viruee kurser ska de age højde for de forskeige andes enografiske forskee, så eame ved hvike inernaiona reporere de ska hode særig øje med, når de ska forbedre niveaue for arikerne sam hvordan de ska gøres. Ska der f.eks. gives en ordre eer er de nok med en opfordring før de biver age seriøs? I den forbindese ska der være en hierarkisk fordeing i eame i de inernaionae reporere som kommer fra asien, så de ved hvem de ska modage ordre fra. I veseuropa er de mere vigig a ae får en fornemmese af a ae har e individue ansvar for a ens arbejde biver udfør på bedse vis, ved a man auomaisk er forpige i a gøre a de som ska i for a forbedre ens arbejde. Man ska som en de af eame også være opmærksom på a man ikke presser noge ned over hovede på fx vienamesere, da de ikke er ibøjeig i a sige deres mening i samme udsrækning som fx yskerne. Forreningsmodeer Ud fra e forreningsmæssig synspunk, kan denne form for videomaeriae give en profi på baggrund af e månedig abonnemen eer e gebyr i hver kursus. Da dee er en niche de inden for journaisik og e-æring vi man ikke kunne sammenigne indægerne i sider som fx LYNDA.COM 4 da de dækker e mege sørre område af e-æring. Derudover vi opsarsfasen af dee videoprojek være grais for brugeren da der ska være e brugergrundag for a beaing af indhode vi være reaisisk. Vi har se på vores øsning i forhod i he progression of economic vaue, vores råvare er her den speciaviden, der ska indgå i videoerne, vores vare biver så seve videoen som brugeren ser og skriver en arike ud fra, eferføgende biver der evere en service i form af feedback på 4 hp:// k:

8 de ariker brugeren skriver, brugeren får en opevese af sie og roig a bive bedre i a skrive ariker og vi i sids undergå en ransformaion, hvor de nu vi være muig for brugeren a indgå som fudbyrde skriben for inernaionareporers.org. Touchpoin marix Med ouchpoin marix er de muig a fremvise og panægge kommende akivieer, som ska forbedre brande og gøre de mere synig. Vi synes som sag a de ska i a benye sig af onine video undervisningsmaeriae i a forbedre kvaieen af arikerne. Dernæs ska de få gjor sig mere synige i de sociae medier især Facebook, wier og Googe+ for a få fere brugere gjor opmærksomme på a Inernaiona reporers eksiserer og a de har brugbar indhod som er værd a dee med andre. På wier og Googe+ gæder de med a få fug noge ineressane personer og virksomheder som kunne have ineresse i projeke og sammen med facebook dee ariker dagig enen direke eer via inks og derved få skab en deba omkring indhode i arikerne på 7

9 5 Experience maps Ud fra e experience map er de muig a se hvordan brugerne og invesorerne opever hvad brugen af E-earning i form af videomaeriae giver af opevese. 5 hp://brandouchpoinmarix.com 10,12,12 k:

10 Invesorer: Ved ikke a bruge E-earning med video i reporerne, der får arikerne ikke den sore respons fra fok i verden, da reporerne ikke biver udvike i nye skriveeknikker, og måder a debaere på og andre journaisiske indfadsvinker. Ved a bruge video som E-earning biver arikerne bedre og dee giver en sørre medieomae især på de sociae medier, hvike vi føre i fere æsere og nye reporere. Ydermere giver de muighed for fok med penge en ys i a invesere i projeker som dee. Bruger: 9

11 Brugeren hører om inernaionareporers og vi gerne bidrage med indhod i sie, men er ikke isand i a evere ariker af den kvaie der kræves. Brugeren ser a der ibydes undervisning på sie i form af videouorias på engesk og a der vi bive give feedback, som en de af undervisningen. Brugeren væger a deage i undervisningen og biver bedre i a skrive ariker på baggrund af grundig feedback og vi i su være god nok i a kunne evere ree indhod i sie og biver derved en ny reporer. Bue ocean canvas 6 Bue ocean sraegi går ud på a finde hvordan inernaionareporers.org (den røde) skier sig ud fra deres konkurrener i samme branche. På diagramme er de muig a se hvor posiiv de re konkurrener karer sig i forhod i de syv paramere vi har opsie på en skaa, hvor de er sa i a få max fem i hvor posiiv de er. Inernaiona reporers.org er knap så gode i a opdaere deres ariker jævnig i forhod i deres konkurrener, hvike de ska øge beydeig ved fx a få fere reporere. De sociae medier kan de god forbedre sig indenfor ved a være mere akiv fx på wier hvor de har ag den øde. Derudover vi en øge mængde videomaeriae forbedre deres isedeværese på de sociae medier markan da der vi ægge easers på fx youube og facebook. Mængden af nærvær går hånd i hånd med uddannese da de kræver en vis journaisisk igang for a de skrevne medie giver en nærværs fornemmese hos æseren. Dermed ikke a sige a arikerne er uden nærvær da reevansen af emne og reporerens oprindeses and hos inernaionareporers.org også spier en roe. I forhod i ønningerne skier inernaionareporers.org sig ud da der her skrives ariker ud fra ysen i a komme frem med deres budskab og ikke fordi de ska jene på de. 6 hps://docs.googe.com/open?id=0b8ol7khv9jafc0rkcff5d214ueu Bue_Ocean_Sraegy 10

12 Brand uiiy koncep 7 Ud fra brand uiiy har vi sa fokus på a de produk der biver evere, indehoder en form for brugbarhed for brugeren, og hjæper på en ineressan måde ved a gøre brugeren bedre i a skrive ariker. Med e communiy bag videoerne, biver der give feedback på de man ærer i undervisningen. Andre brugere kan dee deres erfaringer og kommenere på de arbejde der biver ag op. Dee vi øge anae af brugere og give en mege bedre undervisning. Conen 360 Conen 360 er en måde a markedsføre sig på som benyer berøringspunkerne fra ouchpoins og forbedrer experience map for både brugeren og invesorerne. Dee sker ved e ønske om a videoundervisning biver brug af brugerne (reporerne) for a forbedre kvaieen af arikerne sam få brug de sociae medier i en ang sørre omfang end i dag. 7 hp:// 10,12,12 k:

13 Ved a provokere fok i verden med noge måske syrede ariker om sammensværgeser/sammenhæng på baggrund af ariker, som er skreve på inernaiona reporers, så kan de få fok i a vie debaere om fx Kan de nu også virkeig være sand a børn forurener mijøe, fordi de ikke må gå i skoe? Er de sand a hvis de gik i skoe i sede for a arbejde kunne de ære a ænke innovaiv og forbedre maskinerne, så de var så knap så forurenende? Eer er de bare bedre a noge dør idig i en ung ader af forurening for a undgå en overbefoke kode? De er måske derfor der ikke biver grebe ind af poiikerne, fordi de har indgåe en konrak med andre ande? Befokningen rund om i verden kan formenig komme med endnu fere probemsiinger og syrede sammenhænge, som kan debaeres. Disse ariker giver brugerne gode erfaringer med a skrive ariker og få dem debaere på e ang højere niveau end i dag. De får en feedback, som de kan ære af, som derved forbedrer deres opevese af a skrive gode ariker, som fok ønsker a debaere. 12

14 Baanced Scorecard Dee scorecard marix 8 giver e udgangspunk i hvad der kræves. Dee beyder dog sadig a der ses på de som en proces, som udvikes, ipasses og forbedres øbende da kravene vi sige i forhod i, hvor mange bruger der benyer sig af dee. Projekudvikings meode Vi har gjor brug af scrum som vores projekudvikings meode i eya projeke da vi gerne så a ae og ansvar for a projeke bev gjor færdig i iden. Dee er vag, da vi arbejder igeig og ikke benyer os af en decidere projekmanager, og da den agie projekmanagers roe er a sørge for faciieer, og a mijøe der arbejdes i er arbejdsvenig. Da dee er e skoeprojek ibyder skoen de faciieer vi behøver. 9 De viruee kommer dog her også i spi da gruppen var forde i re ande og dermed svær a hode syr på aes deagese, især når der ikke bev hør fra andre end den danske de af eame. 8 hp://mysraegicpan.com/ k: hps://docs.googe.com/open?id=0byi8bu0njjaics1mefdss0pomeu Human Resources Managemen kapie 9 13

15 Vi sarede ud med a producerere vores produc backog i form af a vi, hver især skue komme med besvareser på de spørgsmå der bev sie i opgaven. Når denne produc backog var færdigudvike kunne vi udvæge de bedse besvareser og inkudere disse i præsenaionen i Graz. De dagige scrum møder var ikke ee a få afhod da der som før nævn ikke var den sore konak med den de af gruppen, som befand sig uden for danmark. Derfor inkuderede de dagige scrum møder også kun den danske de af eame. 14

16 Evauering af inernaiona samarbejde: De erfaringer vi har gjor os med de inernaionae samarbejde i viruee eams er ikke overvejende posiive, de skydes hovedsageig a der ikke rigig var noge virue samarbejde. Vi fik isend en e-mai fra vores idee vejeder, hvor der sod a han gerne vie have e googe hangou møde og a de vie bive en ud af o muige daoer. Dee vie da også have være e god udgangspunk for e virue samarbejde, men de var desværre de sidse vi høre fra vores vejeder og møde bev adrig hod, på rods af henvendeser via e-mai i både ham og resen af gruppen. Vi forsøge a moivere resen af gruppen i a komme i gang med a besvare de idee spørgsmå ved sev a sare ud med a besvare dem så resen af gruppen kunne se a vi havde ineresse i a komme i gang med projeke, men heer ikke de hjap og vi høre sadig ine fra gruppen, hvike naurigvis hæmmede vores samarbejde. Anbefainger i fremidig virue samarbejde: De er vigig a age højde for, hvor ens samarbejdsparnere kommer fra da der er mange kuuree fakorer som kan spie ind i forhod i e samarbejde. De kan være noge så bana som idszoner, der har beydning for, hvornår møder kan afhodes, men de kan også være noge he ande såsom, hviken id på dagen man arbejder, hvike kan variere en de fx i forhod i de nord- og sydeuropæiske ande. Man bør aerede idig i projeke få fasag, hvordan kommunikaionen imeem de forskeige parer ska foregå, ska der bruges skype, googe hangou, eefonmøder, e- mai eer måske en kombinaion af fere forskeige. De er ikke nødvendigvis de samme kommunikaionsmider som ae ande finder mes rygge ved a bruge eer som er igængeig i de enkee ande. Der bør igeedes så idig som muig i forøbe afhodes minds e videomøde eer e møde i virkeigheden, hvis der ska brydes barrikader omkring de a arbejde virue, for a de enkee gruppemedemmer kan ære hinanden a kende og se, hvem de er, de ska have e samarbejde med. Undersøgeser har vis a en af de sørse udfordringer viruee eams sår overfor er den mangende face-o-face konak gruppemedemmerne imeem, hee 46% af de adspurge i den pågædende undersøgese ser de som en udfordring for de viruee samarbejde. Undersøgesen viser derudover a viruee eams, der havde face-o-face konak indenfor de førse 90 dage af deres samarbejde genere var mere effekive end de eams der ikke havde face-o-face konak 10. Der ska opsæes fase rammer for, hvad der ska aves, hvem som gør de og hvornår de ska være kar, da de ikke nødvendigvis kun er de viruee eam, der er afhængig af de enkee medems eksperise. De enkee medemmer af eame indgår ofe også i andre eams, som har brug for neop deres arbejdskraf. De bør derfor også afkares, hvike andre deadines de enkee eammedemmer har, så projek manageren ved, 10 Virue Team Succes ch 1, side 6, abe 1.1, side 6, inie 17-21, side 7, inie

17 hvike ressourcer, der er i rådighed under projekforøbe så en idspan kan udfærdiges. De kan her anbefaes a der gøres brug af e gan char i panægningen og i denne sammenhæng bør der også gøres brug af e resource hisogram i a hode syr på ressourcerne 11. De er vigig a hee eame har den samme måsæning med projeke, da de kan virker hæmmende på samarbejde, hvis de forskeige medemmer arbejder frem mod deres egne specifikke må fremfor a have e overordne må a samarbejde omkring. Der bør panægges fere møder, hvor eame kan bive opdaere omkring evenuee ændringer i projeke og, hvor ang de er nåe i henhod i idspanen og kommende deadines. Især når de viruee eam er spred ud over fere geografiske okaioner er de vigig a hode jævnige møder så de enkee eam medemmer er opdaere på, hvad der ska aves 12. Dee mindsker også risikoen for ressourcespid markan. Når der ska arbejdes virue vi de være reevan a se på eames sørrese, da e sor eam spred ud over mange forskeige geografiske okaioner vi have en sørre udfordring når de kommer i kommunikaion og samarbejde, hvorimod de vi være ang mere hånderbar i e mindre eam 13. De er også værd a overveje, hvorvid de kan beae sig a a have e eam besående af medemmer med forskeige fagige baggrunde eer om de vi give mere mening a have fok med nogenunde samme baggrund. A efer, hviken ype af projek der arbejdes på er de noge man bør age op i overvejese. Der ska naurigvis også ænkes på, hvorvid eames medemmer har adgang i en fornufig og sabi inerneforbindese og om denne forbindese kun er igængeig på de pågædende medems arbejdspads, eer om de sadig vi være muig a komme i konak med personen udenfor norma konorid. De ska også overvejes om ae medemmer af eame har den nødvendige hardware der ska i for a kommunikaionen og samarbejde kan forøbe ga og probemfri. Er den nødvendige hardware ikke igængeig, hvike aernaiver er der så og i yderse ifæde må de overvejes om en anden bør rekrueres i eame i sede. Konkusion Kvaiesmæssig er der ikke nødvendigvis de he sore ga med inernaionareporers.org, men deres ariker biver ikke rigig se af nogen ud over dem der specifik går ind på deres side for a se dem. Denne probemsiing vie kunne øses ved i højere grad a være i sede i de sociae medier som kan føre i fere debaindæg, da der vi være fere som kan debaere. Derudover vi videoundervisning kunne hjæpe i med a forbedre de eksiserende rapporeres 11 Projec Managmen ch 5, side 132, inie 6 - side 133, inie Virua Team Succes ch 5, side 87, inie Virua Team Succes ch 2, side 16, inie

18 evner og derved øge kvaieen af deres ariker, sam bidrage i opæringen af nye som eferføgende vi kunne evere mere indhod i siden. De vi medføre bedre ariker som fere æser og dermed fere fase besøgende. Deso fere besøgende deso mere er invesorerne viige i a invesere i projeke og video undervisningsmaeriae i brugerne. Perspekivering De fremidige muigheder for video-undervisningen biver a der er muighed for inerakive opgaver som søer op om undervisningen derudover vi der være en muighed for a iføje fere sprog dermed også fere kvaificerede undervisere. Der er også muighed for samarbejde med andre projeker fra EYA. fx Findia og Madiinfo. Lieraurise Virua Team Succes - Dareen M. DeRosa, Richard Lepsinger Projec Managemen - Bo Tornquis, Jens Hørück Bue Ocean Sraegy - W. Chan Kim, Renée Maubrgne hp:// k: hp:// k: hp://bighink.com/hink-ank/beer-han-free-how-yndacom-made-a-pay-wa-pay k: hp://geer-hofsede.com/vienam.hm k: hp:// k: hp://brandouchpoinmarix.com 10,12,12 k: hp:// 10,12,12 k: hp://mysraegicpan.com/ k: hps://docs.googe.com/open?id=0byi8bu0njjaics1mefdss0pomeu Human Resources Managemen kapie 9 17