Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune"

Transkript

1 Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling af det enkelte barns læringspotentiale. Vi tror på, at børn motiveres af at lære, hvorfor det er en værdi i sig selv, og vi tror på at børn lærer og dannes i respektfyldte fællesskaber. Vi har en forpligtelse til at være ambitiøse på børnenes vegne, så de oplever en tilfredsstillelse ved at lære, og så de har de bedste forudsætninger til livet nu og i fremtiden. Det er vigtigt for kommunalbestyrelsen ved Langeland Kommune at sende klare signaler til borgere, børn og medarbejdere om, at folkeskolen har politikernes store positive opmærksomhed, og derfor er skolevisionen et vigtigt redskab for en langsigtet udvikling med en klar retning og billede af fremtidens folkeskole. Skolevisionen indeholder en overordnet målsætning og 8 fokusområder med konkrete mål. Målsætningen fortæller, hvad vi vil opnå. Fokusområderne giver billeder på fremtidens folkeskole. Målene viser holdepunkter på vejen. Skolerne skal i de næste år arbejde målrettet på at indfri målene. Så alle børn, forældre og medarbejdere til stadighed bliver mere stolt af at være en del af skolevæsenet. Skolevisionen bygger på de værdier, som er beskrevet i Børne- og Ungepolitikken, og skolevisionen skal bidrage til kommunens overordnede målsætning om øget bosætning - ved at have et attraktivt skolevæsen. Skolevisionen er et politisk styringsredskab, der angiver udviklingsretningen og opstiller klare mål til indfrielse. Skolevisionen er ambitiøs på mange områder, og det er klart, at skolerne ikke kan prioritere at arbejde for indfrielse af alle mål på én gang. Skolevæsenet vælger i fællesskab 1 2 mål og den enkelte skoles vælger 2-4 mål og udarbejde de konkrete handleplaner, der reelt skaber bevægelse / udvikling. Skolernes handleplaner skal godkendes af forvaltningen. Skolevisionen er en forpligtelse for alle medarbejdere i skolevæsenet, og skolevisionen er et politisk vedtaget fundament, som lederne skal tage afsæt i til ledelse af skolen og personalet. Klare forventninger og krav fra politikere, over forvaltning til ledere og medarbejdere slutteligt ved elever og forældre giver incitamenter for målrettet handling. Kommunalbestyrelsen vil føre sit tilsyn med skolerne ved kvalitetsrapporter, resultater fra de nationale test og prøver og trivselsundersøgelser. Det er med stor glæde og forventning, at udviklingen af skolevæsenet for indfrielse af skolevisionen vil blive fulgt de næste år. Rigtig god arbejdslyst. 1

2 Overordnede mål: De langelandske børn skal lære, udvikle sig og dannes gennem deres skoleforløb, hvor hvert enkelt barn motiveres til at bruge sit potentiale fuldt ud. Så de til enhver tid vil have de bedste forudsætninger for og fleste muligheder i livet nu og fremadrettet. Alle elever skal opleve og bidrage til respektfulde fællesskaber, der giver selvtillid og selvværd, så de til stadighed tør udfordre sig selv og andre positivt. Uddannelsesniveauet på Langeland skal højnes, og folkeskolen har en vigtig rolle for at det lykkes ved at give børnene lyst, tro og muligheder for et fortsat uddannelsesforløb. Skolerne på Langeland skal være noget ud over det sædvanlige, og det betyder, at der skal udvises det nødvendige mod til at turde gå nye veje. Fokusområder og mål: 1. Elevernes læring Elevens læring, personlige udvikling og dannelse går hånd i hånd. Læring er en dannelsesproces, hvor eleven bliver mere kompetent i sin forståelse af og adfærd i omgivelserne. Læring sket ved bearbejdning af indtryk individuelt eller i fællesskaber, hvor dialogen og kommunikation er et væsentligt element i læreprocessen. Læring er både en kognition, følelsesmæssig og kropslig proces. Derfor skal læring ikke forstås som boglig, musisk eller praktisk, men det kan være nogle af vejene til læring. Hele skolens fokus skal være på elevernes læring eller elevernes udbytte af undervisningen. De personlige forudsætninger, der er et væsentligt grundlag for læring, er, at eleverne oplever succes jeg kan. Eleverne skal mødes med ambitiøse, individuelle krav og forventninger, som de kan gennemskue, og de skal have løbende, systematisk og anerkendende feedback. Herunder skal eleverne have mulighed for dialog, hvor de har indflydelse, så de oplever at skolehverdagen giver mening og mulighed for selvregulerende vækst jeg vil. Elevplanen er et centralt værktøj for den løbende dialog. Eleverne skal være ambitiøse på egne vegne. 1. Iscenesættelse af læring i demokratiske fællesskaber, hvor værdierne om gensidig respekt og dialog er bærende værdier for læring. Læring i demokratiske fællesskaber kan ske i mange sammenhænge: Grupper / hold, klasse, afdeling, skole og på tværs af skoler. 2. Undervisningen tilrettelægges så eleven i dagligdagen har indflydelse på egen læring, og der skal være løbende samtaler med den enkelte elev, så eleven kender og har medansvar egne læringsmål. 2

3 2. Fællesskaber, trivsel og relationer Læring, personlig udvikling og dannelse er en individuel proces, men det sker i samspil med omgivelserne. Vi har alle følelsesmæssige behov for anerkendelse, respekt og tilhørsforhold til et fællesskab. Tryghed og modspil er afgørende faktorer for læring. Oplevelse af social forbundenhed jeg betyder noget er meget vigtigt for alle, og ikke mindst i barne- og ungdomsårene. Gode relationer, hvor der er tillid til, at alle vil hinanden det bedste giver et positivt udgangspunkt for adfærdsregulering mellem elever og mellem elever og voksne. Vi gør ikke noget i opposition eller kun for egen skyld, men vi gør noget for hinanden. Gensidig forståelse og respekt kommer gennem kendskab og samarbejde. Et positivt læringsmiljø med en positiv og støttende atmosfære giver tillid og tryghed, men også selvtillid og selvværd, der er vigtige egenskaber for at kunne udfordre sig selv. Samarbejder i fællesskaber giver læring for alle, da samarbejde kræver kommunikation, og kommunikation kræver en analyse af væsentligt fra uvæsentligt ved både indtryk og udtryk. Gode fællesskaber har gode ledere. I forhold til eleverne er det pædagogiske personale lederne. Det betyder, at detpædagogiske i skolen skal tage ledelsesansvaret på sig. En del af ledelsen i relation til eleverne er systematisk brug af trivselsundersøgelser. 1. Skabelse af elevfællesskaber på tværs af alder. 2. Udvikling af klasseledelse ved at det pædagogiske personale gennem deres person, kommunikation og adfærd fremstår som gode rollemodeller, at der ved tilrettelæggelse af læreprocesser bruges organisering, strukturer og introduktioner som ledelsesværktøjer. 3. Undervisningens indhold, metoder og organisering Undervisningens indhold er både færdigheder og informationer om fortiden, nutiden og fremtiden, men undervisningen er også at anvende metoder og organisering, så eleverne kan opnå forståelse og indsigt læring, der kan anvendes i et mere og mere nuanceret syn på omgivelserne og derved kompetente handlinger. Mange af de færdigheder og den information, som undervisningen skal indeholde er fælles for alle elever, men der er meget stor forskel på, hvilken læringsmåde den enkelte elev har for opnåelse af forståelse og indsigt. Derfor er det vigtigt med kendskab til den enkelte elevs læringsmåde, så der i fællesskaberne kan ske en varieret og sammenhængende undervisning og en mere målrettet individuel tilpasning. Elevernes motivation er en afgørende faktor i læringsprocessen, og motivation kommer blandt andet af at undervisningen giver mening. Det nære, det naturlige, det virtuelle, det kropslige, det praktiske og det musiske er for rigtig mange børn meningsfulde veje i læreprocessen. Der skal være indholdsmæssig klarhed for eleverne og mulighed for fordybelse. Altså gode svar på: Hvorfor skal jeg, og hvad skal jeg. 3

4 Integration af de digitale muligheder er en af vejene til optimering af elevernes læring. De digitale løsninger understøtter i høj grad forskellige læringsformer, via tekst, billeder, lyd, film, kort, skemaer osv. Samtidig kan digitaliseringen i sin øgede differentierede tilgang understøtte den anvendelsesorienterede og praktiske dimension i undervisningen varieret undervisning. Digitalisering kan desuden bidrage til organisering af undervisning og elever, så lærernes ressourcer kan anvendes mest hensigtsmæssigt. I en skole med variation i undervisningens indhold, metoder og organisering skal der være en klar struktur for den enkelte elev. Der kan være stor forskel på elevernes behov for klar struktur, og det behov skal understøttes, så tiden bruges på læringsorienterede aktiviteter. Skoledagens struktur skal være både varieret og sammenhængende også på tværs af fagopdelt og understøttende undervisning, der skal være daglig bevægelse og motion, men det bærende princip for strukturering er elevernes læreprocesser. I en fuld implementeret skolereform forudsættes, at eleverne ikke har lektie for uden for skoletiden. 1. At skabe sammenhængende og varieret undervisning og læreprocesser, så undervisningen som udgangspunkt ikke er opdelt i lektioner. 2. Projektorienterede læringsforløb på tværs af fag. 4. Samarbejder internt og eksternt De voksne i skolen er samarbejdende i team om en elevgruppe. Teamet har ansvaret for organisering, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen mod fokus på elevernes læring i bred forståelse, og teamet har ansvaret for den enkelte elevs og elevgruppens trivsel. Teamet skal til enhver tid arbejde målrettet og ambitiøst for opfyldelse af de lovgivningsmæssige mål, de kommunale mål og skolens egne mål. Teamet er en professionel konstruktion, der sammen har en vigtig opgave i forhold til de enkelte elever, men også en vigtig opgave på samfundsplan. Derfor skal de faglige debatter og refleksioner om den fælles opgave være omdrejningspunktet for samarbejdet, og teamets egen udvikling. Hver skole eller skolevæsenet skal have ressourcepersoner eller organisatoriske tiltag, som kan understøtte og sparre teams i forhold til konkrete opgaver, udfordringer eller viden. Videndeling mellem ressourcepersoner og mellem teams skal kunne ske løbende og efter behov, men skal også ske systematisk, så viden, gode erfaringer og ressourcer udnyttes optimalt. Udover skolen selv er den enkelt faktor med størst betydning for elevernes præstationer i skolen forældrene. Skolen og forældrene er fælles om og har et fælles ansvar for indfrielse af målene for eleverne. For at det lader sig gøre i virkeligheden, så skal forældrene opleve, at de reelt er med i, og at de involveres direkte i skolegangen. Elevplanen er et centralt redskab i den løbende dialog. Forældrene skal være ambitiøse på elevernes vegne. 4

5 Skolen skal være innovativ for sin egen udvikling, og arbejde med entreprenørskab, hvilket kræver, at skolen samarbejder med andre skoler og / eller eksterne interessenter, så andre kan udfordre skolens selvforståelse. Jævn før børne- og ungepolitikken, så skal der være et beskrevet samarbejde mellem børnehave, før-sfo og skole om overgangen. Der skal til stadighed arbejdes med et tættere og tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne, så overgangen bliver kvalificeret, klar og motiveret for den enkelte unge. Alle unge skal starte på en ungdomsuddannelse på et afklaret grundlag, så risikoen for omvalg eller frafald mindskes. Musikskole, ungdomsskole og folkeskole skal hele tiden arbejde i grænselandet mellem institutionerne, så institutionsgrænser og andre strukturelle barrierer ikke bliver en hindring for maximal udnyttelse af faglighed og ressourcer til gavn for eleverne. Institutionerne skal medvirke til et øget forpligtende samarbejde om elevernes læring, udvikling af læringsmiljøer og metoder til gavn for eleverne. Involvering af det nære i undervisningen, så det giver mening for eleverne kan ske gennem forpligtende samarbejder med lokale foreninger og erhvervsdrivende. I dag er verden global sammenhængende, og den verden, som nutiden elever bliver voksne i, bliver meget mere global sammenhængende. Derfor skal nutidens elever forberedes på en meget mere global verden i fremtiden. 1. At teams i deres samarbejde gennem refleksion over egen praksis holder fokus på elevernes læring / udbytte af undervisningen, og teamets egen læring. 2. Forældresamarbejdet, så forældrene kan følge med i deres børns læring. Forældre, elev og team skal samarbejde, så alle føler sig motiveret og positiv ambitiøs på elevens vegne. 3. Skolen inddrager og drager ud i det omgivende samfund. 5. Elever med særlige behov - inklusion i fællesskaber Vi ved det godt, både fra os selv og fra vores børn, at vi søger fællesskaber - samvær med andre. Vi har det godt sammen med andre, som vi kan lide, og som vi ved respekterer os. Det er de fællesskaber, der giver mening og udvikler os. Derfor har vi alle brug for at være med i fællesskaber. Alle i og om folkeskolen må tage ansvaret med at give plads til børn i skolens fællesskaber. Både fordi ingen fortjener at føle den magtesløse, frustrerende og dybe smerte ved at være uden for, men også fordi vores gode danske samfund og stabile demokrati kræver det. Vi bliver bekræftet, og vi vokser i fællesskaber. Vores potentiale udvikles fuldt ud, og vi tror mere på os selv. Det er på ingen måde en let opgave, men teamets arbejde må tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, muligheder og ressourcer. Dette arbejde skal understøttes på den enkelte skole. 5

6 Derfor skal der arbejdes med fleksibel holddannelse, læremidler, indretning, ressourcepersoner (internt og eksternt) og så videre. Arbejdet med inklusion af elever med særlig behov kræver nogle personlige holdninger med et positivt menneskesyn, hvor der er tiltro til at mangfoldighed bidrager til fællesskabet, og personlige evner til at forstå og udvise respekt for andre, hvis adfærd kan virke meget provokerende. Arbejdet med inklusion af elever med særlige behov kræver indsigt i og viden om metoder for et kvalificeret arbejde. Denne viden og indsigt skal teamet om eleverne sætte i spil i mellem hinanden og sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere, hovedsagelig Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), sundhedsplejen og familieafdelingen. Arbejdet med inklusion af elever med særlige behov kræver at skolevæsenet og den enkelte skole arbejder systematisk og organisatorisk med opgaven. Det betyder, at det i høj grad er en ledelsesmæssig opgave at sørge for at det enkelte team ikke overlades til sig selv, men kan finde hjælp, vejledning, støtte, aflastning mv. i kendte organer eksternt og internt. Ingen fortjener smerten ved at slå sig på fællesskaber. Den opgave må vi som ansvarlige voksne om børnene tage på os. 1. Det professionelle samarbejde bruger egne kompetencer, indretning, organisering, indhold mv., som aktive metoder i forhold til elever med særlige behov. 2. At udfordre skolens muligheder for fleksible løsninger til understøttelse af inklusion, herunder anvendelse af eksterne ressourcepersoner. 6. Skolernes rammer og organisering Skolens fysiske rammer har en stor betydning for trivsel og læring. Skolerne skal både ude og inde fremstå i ordentlig stand, være indbydende og give lyst til at opholde sig ved og i skolen. Skolerne skal i hele sin indretning være tænkt i læringsmiljøer skolen er et læringssted. Det betyder, at læringsmiljøerne ud og inde (klasselokaler, grupperum/-nicher, fællesrum) skal være pædagogisk begrundede. Det fysiske rum skal stimulere og motivere til trivsel, fællesskaber og læring. Eleverne skal i høj grad involveres direkte i skolens indretning, så de oplever succes med egen indflydelse og føler sig ansvarlig for skolens udseende og funktionalitet. Skolens indretning og læringsmiljøer skal understøtte fleksible muligheder for organisering af skoledagen. Læring er og skal ikke være styret af skolens strukturer i fag, lektioner og klasser. Skolens hverdag skal være styret af veltilrettelagt indhold og læringsprocesser. Det betyder blandt andet, at skolens indretning og læringsmiljøer skal tilgodese muligheder for leg og praktiske aktiviteter. Skolens indretning og læringsmiljøer skal understøtte udvikling af entreprenørskab og innovation. Ligeledes skal skolens indretning og læringsmiljøer understøtte fleksible muligheder for organisering af eleverne, så læringspotentialet og personaleressourcerne udnyttes mest optimalt. 6

7 1. At alle skolens faciliteter og lokaler ude og inde er pædagogisk begrundede, herunder at klasselokalerne er inspirerende læringsmiljøer. 2. At medarbejderne har gode og fleksible arbejdsbetingelser, både i forhold til selve undervisningsopgaven, men også i forhold til andre opgaver. 7. Medarbejdernes trivsel og kompetencer Det er vigtigt, at medarbejderne kan se, hvilken retning udviklingen for deres områder har, så de har en ramme for deres egen praksis. Skolevisionen, skolens egne handleplaner og ledernes løbende feedback skal give denne vished. Medarbejderne skal have indflydelse og involveres i skolernes udvikling inden for lovgivningens-, de lokal politiske - og ledelsesmæssige rammer. Medarbejdernes professionelle råderum i forhold til egen praksis skal respekteres. Det betyder dog samtidig, at ledelsen skal sparre og udfordre medarbejderne positivt i deres praksisarbejde. Den enkelte medarbejder og / eller teamet, omkring en gruppe af elever, har ansvaret for elevernes trivsel og læring. Det betyder også at indfrielse af ansvaret kræver høj grad af frihed til teamet, som beskrevet under samarbejder. Det giver god mening for den professionelle medarbejder og skaber motivation til arbejdet. De professionelle medarbejderne har hele tiden fokus på elevernes trivsel og læring, og det er genstand til teamets samarbejde, hvor videndeling og udnyttelse af hinandens ressourcer er naturligt. Teamet har viden om, indsigt i og kan organiserer og tilrettelægge en praksis, hvor elevernes trivsel og læring hele tiden udvikles. Medarbejdernes kompetencer udvikles løbende ved kvalificeret samarbejde i team og ledernes sparring, men skal samtidig tilgodeses med tilrettelagte kompetenceudviklingsforløb. Det er vigtigt, at medarbejderne er glade for og stolte over deres arbejde. Det kommer blandt andet af, at arbejdet giver mening, og at der opleves succes med det faglige arbejde. Men det kommer også ved et godt socialt miljø, hvor vi alle behandler hinanden med respekt og ordentlighed. Medarbejderne er ambitiøse på egne og elevernes vegne. 1. Personalets trivsel og læring i teams, afdeling og hele skolen. 2. Personalets kompetenceudvikling, så det understøtter skolevisionen og de mål, som skolen har valgt at arbejde med. 8. Ledelse Ledelse af og i folkeskolen er mangesidet, og det er af afgørende nødvendighed, at alle arbejder målrettet med for realisering af denne skolevision. 7

8 Folkeskolerne er underlagt den kommunalpolitiske organisation. Kommunalbestyrelsen og fagudvalget har den politiske ledelse af folkeskolerne. Det betyder, at de er bestemmende for økonomi, serviceniveau og udviklingsretning. Kommunalbestyrelsen har tilsynsforpligtelsen for folkeskolerne, og kommunalbestyrelsen / ved fagudvalg vil løbende være i dialog med og få afrapporteringer fra skolerne via kvalitetsrapporter, resultater fra nationale test og prøver og trivselsundersøgelser. Forvaltningen og skolens ledelse er kommunalbestyrelsens ledelsesmæssige repræsentanter til sikring af de politiske beslutninger. Skolens ledelse er ansvarlig for hele skolens drift, og skolens ledelse er herunder forpligtet på at arbejde for opfyldelse af denne skolevision. Skolens ledelse skal ikke kun skabe rammerne og vilkårene for personalets praksis. Skolens ledelse skal også være i løbende dialog med personalet om og udfordre til refleksion over egen praksis. Skolens ledelse skal ved dialog med personalet positivt og engageret interessere sig for elevernes læring og udbytte af undervisningen. Skoleledelsen sker inden for de ledelsesmæssige værdier, personalepolitikken og MED-aftalen. Skolens ledelse skal være ambitiøs på egne og skolens vegne. Mål, som skolen kan vælge at arbejde med: 1. Skolens ledelse skal arbejde for realisering af skolevisionen, herunder valg af mål for skolen og udarbejdelse af handleplaner i forhold til målene. 2. Ledelsen skal direkte understøtte pædagogiske og didaktiske udvikling ved at skabe rum for og facilitere refleksion og dialog i personalegruppen og mellem leder og personale. 8

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Status på folkeskolereformen i Odense

Status på folkeskolereformen i Odense Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde 1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere