Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune
|
|
- Kristian Jørgensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling af det enkelte barns læringspotentiale. Vi tror på, at børn motiveres af at lære, hvorfor det er en værdi i sig selv, og vi tror på at børn lærer og dannes i respektfyldte fællesskaber. Vi har en forpligtelse til at være ambitiøse på børnenes vegne, så de oplever en tilfredsstillelse ved at lære, og så de har de bedste forudsætninger til livet nu og i fremtiden. Det er vigtigt for kommunalbestyrelsen ved Langeland Kommune at sende klare signaler til borgere, børn og medarbejdere om, at folkeskolen har politikernes store positive opmærksomhed, og derfor er skolevisionen et vigtigt redskab for en langsigtet udvikling med en klar retning og billede af fremtidens folkeskole. Skolevisionen indeholder en overordnet målsætning og 8 fokusområder med konkrete mål. Målsætningen fortæller, hvad vi vil opnå. Fokusområderne giver billeder på fremtidens folkeskole. Målene viser holdepunkter på vejen. Skolerne skal i de næste år arbejde målrettet på at indfri målene. Så alle børn, forældre og medarbejdere til stadighed bliver mere stolt af at være en del af skolevæsenet. Skolevisionen bygger på de værdier, som er beskrevet i Børne- og Ungepolitikken, og skolevisionen skal bidrage til kommunens overordnede målsætning om øget bosætning - ved at have et attraktivt skolevæsen. Skolevisionen er et politisk styringsredskab, der angiver udviklingsretningen og opstiller klare mål til indfrielse. Skolevisionen er ambitiøs på mange områder, og det er klart, at skolerne ikke kan prioritere at arbejde for indfrielse af alle mål på én gang. Skolevæsenet vælger i fællesskab 1 2 mål og den enkelte skoles vælger 2-4 mål og udarbejde de konkrete handleplaner, der reelt skaber bevægelse / udvikling. Skolernes handleplaner skal godkendes af forvaltningen. Skolevisionen er en forpligtelse for alle medarbejdere i skolevæsenet, og skolevisionen er et politisk vedtaget fundament, som lederne skal tage afsæt i til ledelse af skolen og personalet. Klare forventninger og krav fra politikere, over forvaltning til ledere og medarbejdere slutteligt ved elever og forældre giver incitamenter for målrettet handling. Kommunalbestyrelsen vil føre sit tilsyn med skolerne ved kvalitetsrapporter, resultater fra de nationale test og prøver og trivselsundersøgelser. Det er med stor glæde og forventning, at udviklingen af skolevæsenet for indfrielse af skolevisionen vil blive fulgt de næste år. Rigtig god arbejdslyst. 1
2 Overordnede mål: De langelandske børn skal lære, udvikle sig og dannes gennem deres skoleforløb, hvor hvert enkelt barn motiveres til at bruge sit potentiale fuldt ud. Så de til enhver tid vil have de bedste forudsætninger for og fleste muligheder i livet nu og fremadrettet. Alle elever skal opleve og bidrage til respektfulde fællesskaber, der giver selvtillid og selvværd, så de til stadighed tør udfordre sig selv og andre positivt. Uddannelsesniveauet på Langeland skal højnes, og folkeskolen har en vigtig rolle for at det lykkes ved at give børnene lyst, tro og muligheder for et fortsat uddannelsesforløb. Skolerne på Langeland skal være noget ud over det sædvanlige, og det betyder, at der skal udvises det nødvendige mod til at turde gå nye veje. Fokusområder og mål: 1. Elevernes læring Elevens læring, personlige udvikling og dannelse går hånd i hånd. Læring er en dannelsesproces, hvor eleven bliver mere kompetent i sin forståelse af og adfærd i omgivelserne. Læring sket ved bearbejdning af indtryk individuelt eller i fællesskaber, hvor dialogen og kommunikation er et væsentligt element i læreprocessen. Læring er både en kognition, følelsesmæssig og kropslig proces. Derfor skal læring ikke forstås som boglig, musisk eller praktisk, men det kan være nogle af vejene til læring. Hele skolens fokus skal være på elevernes læring eller elevernes udbytte af undervisningen. De personlige forudsætninger, der er et væsentligt grundlag for læring, er, at eleverne oplever succes jeg kan. Eleverne skal mødes med ambitiøse, individuelle krav og forventninger, som de kan gennemskue, og de skal have løbende, systematisk og anerkendende feedback. Herunder skal eleverne have mulighed for dialog, hvor de har indflydelse, så de oplever at skolehverdagen giver mening og mulighed for selvregulerende vækst jeg vil. Elevplanen er et centralt værktøj for den løbende dialog. Eleverne skal være ambitiøse på egne vegne. 1. Iscenesættelse af læring i demokratiske fællesskaber, hvor værdierne om gensidig respekt og dialog er bærende værdier for læring. Læring i demokratiske fællesskaber kan ske i mange sammenhænge: Grupper / hold, klasse, afdeling, skole og på tværs af skoler. 2. Undervisningen tilrettelægges så eleven i dagligdagen har indflydelse på egen læring, og der skal være løbende samtaler med den enkelte elev, så eleven kender og har medansvar egne læringsmål. 2
3 2. Fællesskaber, trivsel og relationer Læring, personlig udvikling og dannelse er en individuel proces, men det sker i samspil med omgivelserne. Vi har alle følelsesmæssige behov for anerkendelse, respekt og tilhørsforhold til et fællesskab. Tryghed og modspil er afgørende faktorer for læring. Oplevelse af social forbundenhed jeg betyder noget er meget vigtigt for alle, og ikke mindst i barne- og ungdomsårene. Gode relationer, hvor der er tillid til, at alle vil hinanden det bedste giver et positivt udgangspunkt for adfærdsregulering mellem elever og mellem elever og voksne. Vi gør ikke noget i opposition eller kun for egen skyld, men vi gør noget for hinanden. Gensidig forståelse og respekt kommer gennem kendskab og samarbejde. Et positivt læringsmiljø med en positiv og støttende atmosfære giver tillid og tryghed, men også selvtillid og selvværd, der er vigtige egenskaber for at kunne udfordre sig selv. Samarbejder i fællesskaber giver læring for alle, da samarbejde kræver kommunikation, og kommunikation kræver en analyse af væsentligt fra uvæsentligt ved både indtryk og udtryk. Gode fællesskaber har gode ledere. I forhold til eleverne er det pædagogiske personale lederne. Det betyder, at detpædagogiske i skolen skal tage ledelsesansvaret på sig. En del af ledelsen i relation til eleverne er systematisk brug af trivselsundersøgelser. 1. Skabelse af elevfællesskaber på tværs af alder. 2. Udvikling af klasseledelse ved at det pædagogiske personale gennem deres person, kommunikation og adfærd fremstår som gode rollemodeller, at der ved tilrettelæggelse af læreprocesser bruges organisering, strukturer og introduktioner som ledelsesværktøjer. 3. Undervisningens indhold, metoder og organisering Undervisningens indhold er både færdigheder og informationer om fortiden, nutiden og fremtiden, men undervisningen er også at anvende metoder og organisering, så eleverne kan opnå forståelse og indsigt læring, der kan anvendes i et mere og mere nuanceret syn på omgivelserne og derved kompetente handlinger. Mange af de færdigheder og den information, som undervisningen skal indeholde er fælles for alle elever, men der er meget stor forskel på, hvilken læringsmåde den enkelte elev har for opnåelse af forståelse og indsigt. Derfor er det vigtigt med kendskab til den enkelte elevs læringsmåde, så der i fællesskaberne kan ske en varieret og sammenhængende undervisning og en mere målrettet individuel tilpasning. Elevernes motivation er en afgørende faktor i læringsprocessen, og motivation kommer blandt andet af at undervisningen giver mening. Det nære, det naturlige, det virtuelle, det kropslige, det praktiske og det musiske er for rigtig mange børn meningsfulde veje i læreprocessen. Der skal være indholdsmæssig klarhed for eleverne og mulighed for fordybelse. Altså gode svar på: Hvorfor skal jeg, og hvad skal jeg. 3
4 Integration af de digitale muligheder er en af vejene til optimering af elevernes læring. De digitale løsninger understøtter i høj grad forskellige læringsformer, via tekst, billeder, lyd, film, kort, skemaer osv. Samtidig kan digitaliseringen i sin øgede differentierede tilgang understøtte den anvendelsesorienterede og praktiske dimension i undervisningen varieret undervisning. Digitalisering kan desuden bidrage til organisering af undervisning og elever, så lærernes ressourcer kan anvendes mest hensigtsmæssigt. I en skole med variation i undervisningens indhold, metoder og organisering skal der være en klar struktur for den enkelte elev. Der kan være stor forskel på elevernes behov for klar struktur, og det behov skal understøttes, så tiden bruges på læringsorienterede aktiviteter. Skoledagens struktur skal være både varieret og sammenhængende også på tværs af fagopdelt og understøttende undervisning, der skal være daglig bevægelse og motion, men det bærende princip for strukturering er elevernes læreprocesser. I en fuld implementeret skolereform forudsættes, at eleverne ikke har lektie for uden for skoletiden. 1. At skabe sammenhængende og varieret undervisning og læreprocesser, så undervisningen som udgangspunkt ikke er opdelt i lektioner. 2. Projektorienterede læringsforløb på tværs af fag. 4. Samarbejder internt og eksternt De voksne i skolen er samarbejdende i team om en elevgruppe. Teamet har ansvaret for organisering, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen mod fokus på elevernes læring i bred forståelse, og teamet har ansvaret for den enkelte elevs og elevgruppens trivsel. Teamet skal til enhver tid arbejde målrettet og ambitiøst for opfyldelse af de lovgivningsmæssige mål, de kommunale mål og skolens egne mål. Teamet er en professionel konstruktion, der sammen har en vigtig opgave i forhold til de enkelte elever, men også en vigtig opgave på samfundsplan. Derfor skal de faglige debatter og refleksioner om den fælles opgave være omdrejningspunktet for samarbejdet, og teamets egen udvikling. Hver skole eller skolevæsenet skal have ressourcepersoner eller organisatoriske tiltag, som kan understøtte og sparre teams i forhold til konkrete opgaver, udfordringer eller viden. Videndeling mellem ressourcepersoner og mellem teams skal kunne ske løbende og efter behov, men skal også ske systematisk, så viden, gode erfaringer og ressourcer udnyttes optimalt. Udover skolen selv er den enkelt faktor med størst betydning for elevernes præstationer i skolen forældrene. Skolen og forældrene er fælles om og har et fælles ansvar for indfrielse af målene for eleverne. For at det lader sig gøre i virkeligheden, så skal forældrene opleve, at de reelt er med i, og at de involveres direkte i skolegangen. Elevplanen er et centralt redskab i den løbende dialog. Forældrene skal være ambitiøse på elevernes vegne. 4
5 Skolen skal være innovativ for sin egen udvikling, og arbejde med entreprenørskab, hvilket kræver, at skolen samarbejder med andre skoler og / eller eksterne interessenter, så andre kan udfordre skolens selvforståelse. Jævn før børne- og ungepolitikken, så skal der være et beskrevet samarbejde mellem børnehave, før-sfo og skole om overgangen. Der skal til stadighed arbejdes med et tættere og tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne, så overgangen bliver kvalificeret, klar og motiveret for den enkelte unge. Alle unge skal starte på en ungdomsuddannelse på et afklaret grundlag, så risikoen for omvalg eller frafald mindskes. Musikskole, ungdomsskole og folkeskole skal hele tiden arbejde i grænselandet mellem institutionerne, så institutionsgrænser og andre strukturelle barrierer ikke bliver en hindring for maximal udnyttelse af faglighed og ressourcer til gavn for eleverne. Institutionerne skal medvirke til et øget forpligtende samarbejde om elevernes læring, udvikling af læringsmiljøer og metoder til gavn for eleverne. Involvering af det nære i undervisningen, så det giver mening for eleverne kan ske gennem forpligtende samarbejder med lokale foreninger og erhvervsdrivende. I dag er verden global sammenhængende, og den verden, som nutiden elever bliver voksne i, bliver meget mere global sammenhængende. Derfor skal nutidens elever forberedes på en meget mere global verden i fremtiden. 1. At teams i deres samarbejde gennem refleksion over egen praksis holder fokus på elevernes læring / udbytte af undervisningen, og teamets egen læring. 2. Forældresamarbejdet, så forældrene kan følge med i deres børns læring. Forældre, elev og team skal samarbejde, så alle føler sig motiveret og positiv ambitiøs på elevens vegne. 3. Skolen inddrager og drager ud i det omgivende samfund. 5. Elever med særlige behov - inklusion i fællesskaber Vi ved det godt, både fra os selv og fra vores børn, at vi søger fællesskaber - samvær med andre. Vi har det godt sammen med andre, som vi kan lide, og som vi ved respekterer os. Det er de fællesskaber, der giver mening og udvikler os. Derfor har vi alle brug for at være med i fællesskaber. Alle i og om folkeskolen må tage ansvaret med at give plads til børn i skolens fællesskaber. Både fordi ingen fortjener at føle den magtesløse, frustrerende og dybe smerte ved at være uden for, men også fordi vores gode danske samfund og stabile demokrati kræver det. Vi bliver bekræftet, og vi vokser i fællesskaber. Vores potentiale udvikles fuldt ud, og vi tror mere på os selv. Det er på ingen måde en let opgave, men teamets arbejde må tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, muligheder og ressourcer. Dette arbejde skal understøttes på den enkelte skole. 5
6 Derfor skal der arbejdes med fleksibel holddannelse, læremidler, indretning, ressourcepersoner (internt og eksternt) og så videre. Arbejdet med inklusion af elever med særlig behov kræver nogle personlige holdninger med et positivt menneskesyn, hvor der er tiltro til at mangfoldighed bidrager til fællesskabet, og personlige evner til at forstå og udvise respekt for andre, hvis adfærd kan virke meget provokerende. Arbejdet med inklusion af elever med særlige behov kræver indsigt i og viden om metoder for et kvalificeret arbejde. Denne viden og indsigt skal teamet om eleverne sætte i spil i mellem hinanden og sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere, hovedsagelig Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), sundhedsplejen og familieafdelingen. Arbejdet med inklusion af elever med særlige behov kræver at skolevæsenet og den enkelte skole arbejder systematisk og organisatorisk med opgaven. Det betyder, at det i høj grad er en ledelsesmæssig opgave at sørge for at det enkelte team ikke overlades til sig selv, men kan finde hjælp, vejledning, støtte, aflastning mv. i kendte organer eksternt og internt. Ingen fortjener smerten ved at slå sig på fællesskaber. Den opgave må vi som ansvarlige voksne om børnene tage på os. 1. Det professionelle samarbejde bruger egne kompetencer, indretning, organisering, indhold mv., som aktive metoder i forhold til elever med særlige behov. 2. At udfordre skolens muligheder for fleksible løsninger til understøttelse af inklusion, herunder anvendelse af eksterne ressourcepersoner. 6. Skolernes rammer og organisering Skolens fysiske rammer har en stor betydning for trivsel og læring. Skolerne skal både ude og inde fremstå i ordentlig stand, være indbydende og give lyst til at opholde sig ved og i skolen. Skolerne skal i hele sin indretning være tænkt i læringsmiljøer skolen er et læringssted. Det betyder, at læringsmiljøerne ud og inde (klasselokaler, grupperum/-nicher, fællesrum) skal være pædagogisk begrundede. Det fysiske rum skal stimulere og motivere til trivsel, fællesskaber og læring. Eleverne skal i høj grad involveres direkte i skolens indretning, så de oplever succes med egen indflydelse og føler sig ansvarlig for skolens udseende og funktionalitet. Skolens indretning og læringsmiljøer skal understøtte fleksible muligheder for organisering af skoledagen. Læring er og skal ikke være styret af skolens strukturer i fag, lektioner og klasser. Skolens hverdag skal være styret af veltilrettelagt indhold og læringsprocesser. Det betyder blandt andet, at skolens indretning og læringsmiljøer skal tilgodese muligheder for leg og praktiske aktiviteter. Skolens indretning og læringsmiljøer skal understøtte udvikling af entreprenørskab og innovation. Ligeledes skal skolens indretning og læringsmiljøer understøtte fleksible muligheder for organisering af eleverne, så læringspotentialet og personaleressourcerne udnyttes mest optimalt. 6
7 1. At alle skolens faciliteter og lokaler ude og inde er pædagogisk begrundede, herunder at klasselokalerne er inspirerende læringsmiljøer. 2. At medarbejderne har gode og fleksible arbejdsbetingelser, både i forhold til selve undervisningsopgaven, men også i forhold til andre opgaver. 7. Medarbejdernes trivsel og kompetencer Det er vigtigt, at medarbejderne kan se, hvilken retning udviklingen for deres områder har, så de har en ramme for deres egen praksis. Skolevisionen, skolens egne handleplaner og ledernes løbende feedback skal give denne vished. Medarbejderne skal have indflydelse og involveres i skolernes udvikling inden for lovgivningens-, de lokal politiske - og ledelsesmæssige rammer. Medarbejdernes professionelle råderum i forhold til egen praksis skal respekteres. Det betyder dog samtidig, at ledelsen skal sparre og udfordre medarbejderne positivt i deres praksisarbejde. Den enkelte medarbejder og / eller teamet, omkring en gruppe af elever, har ansvaret for elevernes trivsel og læring. Det betyder også at indfrielse af ansvaret kræver høj grad af frihed til teamet, som beskrevet under samarbejder. Det giver god mening for den professionelle medarbejder og skaber motivation til arbejdet. De professionelle medarbejderne har hele tiden fokus på elevernes trivsel og læring, og det er genstand til teamets samarbejde, hvor videndeling og udnyttelse af hinandens ressourcer er naturligt. Teamet har viden om, indsigt i og kan organiserer og tilrettelægge en praksis, hvor elevernes trivsel og læring hele tiden udvikles. Medarbejdernes kompetencer udvikles løbende ved kvalificeret samarbejde i team og ledernes sparring, men skal samtidig tilgodeses med tilrettelagte kompetenceudviklingsforløb. Det er vigtigt, at medarbejderne er glade for og stolte over deres arbejde. Det kommer blandt andet af, at arbejdet giver mening, og at der opleves succes med det faglige arbejde. Men det kommer også ved et godt socialt miljø, hvor vi alle behandler hinanden med respekt og ordentlighed. Medarbejderne er ambitiøse på egne og elevernes vegne. 1. Personalets trivsel og læring i teams, afdeling og hele skolen. 2. Personalets kompetenceudvikling, så det understøtter skolevisionen og de mål, som skolen har valgt at arbejde med. 8. Ledelse Ledelse af og i folkeskolen er mangesidet, og det er af afgørende nødvendighed, at alle arbejder målrettet med for realisering af denne skolevision. 7
8 Folkeskolerne er underlagt den kommunalpolitiske organisation. Kommunalbestyrelsen og fagudvalget har den politiske ledelse af folkeskolerne. Det betyder, at de er bestemmende for økonomi, serviceniveau og udviklingsretning. Kommunalbestyrelsen har tilsynsforpligtelsen for folkeskolerne, og kommunalbestyrelsen / ved fagudvalg vil løbende være i dialog med og få afrapporteringer fra skolerne via kvalitetsrapporter, resultater fra nationale test og prøver og trivselsundersøgelser. Forvaltningen og skolens ledelse er kommunalbestyrelsens ledelsesmæssige repræsentanter til sikring af de politiske beslutninger. Skolens ledelse er ansvarlig for hele skolens drift, og skolens ledelse er herunder forpligtet på at arbejde for opfyldelse af denne skolevision. Skolens ledelse skal ikke kun skabe rammerne og vilkårene for personalets praksis. Skolens ledelse skal også være i løbende dialog med personalet om og udfordre til refleksion over egen praksis. Skolens ledelse skal ved dialog med personalet positivt og engageret interessere sig for elevernes læring og udbytte af undervisningen. Skoleledelsen sker inden for de ledelsesmæssige værdier, personalepolitikken og MED-aftalen. Skolens ledelse skal være ambitiøs på egne og skolens vegne. Mål, som skolen kan vælge at arbejde med: 1. Skolens ledelse skal arbejde for realisering af skolevisionen, herunder valg af mål for skolen og udarbejdelse af handleplaner i forhold til målene. 2. Ledelsen skal direkte understøtte pædagogiske og didaktiske udvikling ved at skabe rum for og facilitere refleksion og dialog i personalegruppen og mellem leder og personale. 8
SKOLEVISION for skolerne ved Langeland Kommune
SKOLEVISION for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
I Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
FMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Virksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Politik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Vejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO
Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle
Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Implementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Børne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Skovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
tænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
INPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Børne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læring og Samarbejde
1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i