Den 15. november Aarhus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har udarbejdet nedenstående

Transkript

1 Den 15. november 2013 Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Anne Mette Villadsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Forespørgsel vedr. overbetalingen af friplejeboliger. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har udarbejdet nedenstående svar. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rådhuset Rådhuspladsen Aarhus C 1.0 Der ønskes dokumentation for, hvordan Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har udregnet prisen (etablering og drift) på henholdsvis en offentlig og en privat plejebolig, gjort op, så alle poster er direkte sammenlignelige, og det er nøjagtig de samme poster, der er indeholdt i de to budgetter, herunder omkostninger til ex. rengøring, ind - og udvendig vedligehold, administration herunder lønadministration, rekruttering, uddannelse og visitation mm. Sagsnummer Journalnummer Telefon Fax E-post I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi et bredt og fint samarbejde med mange private aktører. Det er derfor overraskende, hvordan ressourcetildelingen til friplejehjem er så systematisk højere end til ikke bare de kommunale tilbud, men også langt højere end til de andre private leverandører, vi samarbejder med. Forskellen mellem udgifterne pr. kommunal plejebolig og pr. friplejebolig er på kr. jf. nedenstående tabel. Udgifter til etablering af plejeboliger gennemgås i besvarelsen af spørgsmål 2.

2 Tabel: Sammenligning af kommunal udgift pr. friplejebolig og kommunal plejebolig Friplejebolig Kommunal plejebolig Forskel Udgift pr. år kr kr kr. I det følgende gives et resume af de udgiftsposter, der er ved hhv. kommunale plejeboliger og friplejeboliger. For en mere deltaljeret gennemgang af de enkelte udgiftsposter henvises til det vedlagte notats afsnit 2 og 3. Notatet er fremsendt til KL Aarhus Kommunes udgift pr. friplejebolig Aarhus Kommunes udgift pr. friplejebolig gennemgås i det følgende, dvs. udgiften ved en friplejebolig, hvis driftsvilkårene og forpligtelserne var som en kommunal plejebolig. Udgiften udgør i alt kr. jf. nedenstående tabel. I det følgende beskrives de enkelte udgiftsposter. Tabel: Kommunal udgift pr. friplejebolig pr. år Udgift pr. døgn (kr.) Udgift pr. år i kr. Sammenvejet statslig takst for pleje og praktisk hjælp Takst, indirekte udgifter Kommunale merudgifter ved levering af ydelser til borgere fra andre kommuner Kommunal forpligtelse til uddannelse af SOSU Social forpligtelse (ansættelse af fleksjobbere o.l.) I alt Sammenvejet takst for pleje og praktisk hjælp Den sammenvejede takst for pleje og praktisk hjælp angiver den årlige udgift til pleje og praktisk hjælp pr. borger i friplejeboliger, som Aarhus Kommune finansierer via de statslige takster. Udgiften er beregnet på baggrund af den erfaringsmæssige fordeling af borgerne i fire kommuner sat i forhold til de statslige takster. Indirekte udgifter Foruden den tre-delte statslige takst for pleje og praktisk hjælp, modtager friplejeboliger for alle beboere uafhængigt af plejetyngde en fast døgntakst til indirekte udgifter forbundet med drift af friplejeboligen.

3 Kommunale merudgifter ved levering af ydelser til borgere fra andre kommuner Reglerne om friplejeboliger medfører en række ydelser, det påhviler beliggenhedskommunen (i dette tilfælde Aarhus Kommune) at betale udover taksterne til pleje og praktisk hjælp. Det drejer sig om sygeplejeydelser, visitation, træning, medfinansiering af regionale sundhedsydelser, som skal leveres til borgere i friplejebolig, uanset hvor borgeren kommer fra. For borgere fra andre kommuner er der tale om ydelser, der ikke ville skulle leveres, hvis ikke friplejeboligerne lå i Aarhus Kommune. Det er forudsat ud fra andre kommuners erfaringer, at 30 pct. af beboerne kommer fra andre kommuner, og der er udelukkende forudsat merudgifter for de ydelser, som ikke kan opkræves mellemkommunalt. Kommunal forpligtelse til uddannelse af SOSU Der påhviler kommunen en forpligtelse til uddannelse af 700 SOSUhjælpere og -assistenter årligt. Denne forpligtelse påhviler ikke friplejeboligerne. Kommunen løfter friplejeboligernes andel af uddannelse af elever ud over de kommunale plejeboligers egen andel. Aflønning af de ansatte praktikansvarlige og de uddannelsesansvarlige, samt brug af arbejdstimer på vejledning er en del af den kommunale takst til plejeboligerne. Derfor tillægges denne udgift til friplejeboligens pris, således at sammenligningen til den kommunale pris er på samme opgaveniveau. Social forpligtelse (ansættelse af fleksjobbere o.l.) Foruden uddannelsesforpligtelsen har byrådet besluttet, at 10 procent af de kommunale ansættelser skal være såkaldte ekstraordinære ansættelser (fx fleksjob, skånejobs o.l.). Udgifterne til vejleding og støtte af de ekstraordinære ansættelser er også indregnet i den kommunale takst til plejeboligerne. Denne forpligtelse er friplejeboligerne ikke omfattet af Aarhus Kommunes udgift pr. kommunal plejebolig Aarhus Kommunes udgift pr. kommunal plejebolig gennemgås i det følgende.

4 Tabel: Kommunal udgift pr. kommunal plejebolig pr. år Udgift pr. døgn Udgift pr. år Sammenvejet takst, personlig og praktisk hjælp 866 kr kr. Overhead Serviceareal Moms Grundkapital til etablering af friplejeboligerne samt udgifter til etablering af servicearealer I alt kr kr kr kr kr. Sammenvejet takst for pleje og praktisk hjælp Den sammenvejede takst for pleje og praktisk hjælp angiver den årlige gennemsnitlige afregnede udgift til pleje og praktisk hjælp pr. borger i kommunale plejeboliger. Overhead Til de direkte udgifter for driften af en kommunal plejebolig skal lægges et overhead, der omfatter decentrale og centrale udgifter. De indirekte udgifter udgør 11,9 procent. De består af decentrale udgifter på 8,5 procentpoint og centrale udgifter på 3,4 procentpoint. De decentrale udgifter omfatter lokalområdernes direktioner, deres administration, husleje og arbejdsskadeerstatning. De centrale udgifter omfatter andel af centrale driftsudgifter (kompetenceudvikling m.m.), andel af centrale administrationsudgifter (ledelse, økonomi, HR, IT m.m. inkl. husleje til disse funktioner) og forrentning af driftskapital. Serviceareal De kommunale udgifter pr. friplejebolig til drift af serviceareal skal tillægges den kommunale plejeudgift ved sammenligning med taksterne for friplejehjem for at få opgørelsen i samme opgaveniveau. Der er anvendt samme beregning som for de selvejende plejeboliger. Moms For at gøre den kommunale drift sammenlignelig med friplejeboligernes, er der lagt en udgift svarende til privatboligernes momsandel på 4 % oveni den kommunale udgift.

5 Grundkapital til etablering af friplejeboligerne samt udgifter til etablering af servicearealer Ved friplejeboliger etableret efter tilsagn fra kvote A i friplejeboligloven, skal leverandøren levere et kapitalsindskud på p.t. 10 procent af den samlede byggesum til boliger, som skal forrentes indtil huslejen kan dække det. Friplejeboligleverandøren finansierer også etableringen af servicearealer (på nær statstilskuddet). I de kommunale plejeboliger finansieres etablering af serviceareal eller forrentning af grundkapitalen ikke via plejeboligtaksten. Udgiften skal derfor tillægges som udgift i kommunens plejeboliger for at skabe sammenlignelighed i opgaveniveauet. Henlæggelser til tab ved lejeledighed Friplejeboligleverandøren skal på en særlig henlæggelseskonto foretage passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, hovedistandsættelse, tab ved lejeledighed og fraflytninger. Disse udgifter finansieres af huslejen i lighed med de kommunale plejeboliger. Dog dækker huslejen i kommunale plejeboliger ikke udgifter ved lejeledighed. Da friplejeboligleverandører opbygger ventelister, som de selv vælger beboere fra, må det antages at tab ved lejeledighed for en friplejeboligleverandør er begrænset. Til tab ved lejeledighed og fraflytninger kan friplejeboligerne højst henlægge 2 pct. af ejendommens samlede driftsudgifter. Underskud som følge af, at de faktiske udgifter hertil overstiger de henlagte beløb, kan ikke indgå i lejen. Kommunerne har alt andet lige større lejeledighed end friplejeboligerne, da kommunerne skal opretholde en vis overkapacitet, der er tilstrækkelig til at dække udsving i behov og plejeboliggarantien. 2. Der ønskes en opgørelse på, hvordan ex. etableringsudgifter, grundkøb, opførelse af bygning, etableringsomkostninger i øvrigt, vedligehold og afskrivning er udregnet for såvel den offentlige som for den private boligs vedkommende. Kommunale plejeboliger Kommunale plejeboliger opføres efter almenboligloven med udgangspunkt i et statsligt udmeldt rammebeløb. Dette beløb indeholder alle udgifter også grundudgifter og udgifter til rådgivning.

6 Heraf yder kommunen et kapitalindskud på 10 %, mens 88 % lånes og 2 % stammer fra beboerindskud. Det kommunale kapitalindskud på 10 % kan finansieres via den grund, der bygges på, såfremt Aarhus Kommune ejer denne i forvejen. Vedligeholdelsesudgifterne finansieres i henhold til en udarbejdet vedligeholdelsesplan via beboernes husleje. Afskrivning af lånet på 88 % af anlægsudgiften finansieres via huslejen. Når lånet er tilbagebetalt kan kommunen få sit kapitalindskud afskrevet via huslejen, såfremt det skønnes, at huslejen kan bære dette. Kommunen ejer bygningen, når denne er afskrevet. Friplejeboliger Ved friplejeboliger finansierer friplejeboligoperatøren selv kapitalindskuddet på 10 %, og evt. yderligere andel af anlægsudgiften, som tidligere nævnt i afsnit 1.2. Vedr. vedligeholdelse og afskrivning finansieres dette via huslejen, idet der skal afsættes nødvendigt til vedligeholdelse. Sammenfattende finansieres vedligeholdelse og afskrivning ens for friplejeboliger og kommunale plejeboliger, nemlig via huslejen. 3.0 Er det korrekt forstået, at alle såvel offentlige som private plejeboliger har en aftale med kommunen om såvel opførelse og drift af disse? Hvis ja, så har kommunen selv stor mulighed for at påvirke prisen, eller hvad? Nej, friplejeboliger har ikke en aftale med kommunen om hverken opførelse eller drift. Kommunen kan derfor hverken påvirke pris eller antallet af friplejeboliger. Opførsel Det følger af friplejeboliglovens 10, at kommunerne ikke har mulighed for indsigelser, hvis Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet tilsagn om etablering af friplejeboliger ud fra den årlige friplejeboligkvote på 500 boliger 1. Leverandøren af friplejeboliger kan efter 1 Kvote A ( 10, 225 boliger årligt med statslig ydelsesstøtte) og kvote B ( 11, 275 boliger årligt uden statslig ydelsesstøtte).

7 etablering efterfølgende frit udvide antallet af pladser, forudsat tildelt kvote, når der først er etableret friplejeboliger. Opførelsen af friplejeboliger har afledt betydning for kommunernes kapacitet på plejeboligområdet. Etableringen af friplejeboliger vil alt andet lige medføre lukninger af kommunale plejeboliger. Endelig kan etablering af friplejeboliger også medføre, at belægningsprocenten for de kommunale plejeboliger falder. Dette gør alt andet lige at driften af kommunale plejeboliger bliver mindre rentabel, og der opstår huslejetab. Driftsaftale Aarhus Kommune indgår ikke en driftsaftale med friplejeboligleverandøren, og serviceniveauet fastlægges derfor alene af leverandøren. Friplejeboligerne finansieres af Aarhus Kommune via de statslige takster. Aarhus Kommune kan ikke påvirke de statslige takster og dermed udgiften pr. friplejebolig. Et alternativ til friplejeboliger er selvejende plejeboliger. Selvejende plejeboliger er private, ligesom friplejeboligerne, men de har en driftsoverenskomst med kommunen. Her fastsætter kommunalbestyrelsen serviceniveau og økonomi, og har dermed mulighed for både at undgå en merudgift samt at planlægge antallet af plejeboligpladser og dermed kapaciteten. 4.0 Der ønskes oplysning omkring normeringen på disse to boligtyper, hvis der er forskellig normering, hvori består da denne forskel, og hvem bestemmer, hvad normeringen skal være? I Aarhus Kommune fastsættes normeringen i plejeboligerne decentralt af lokalområderne på baggrund af de afregnede kommunale takster for pleje og praktisk hjælp (VIP-takster). De kommunale takster i VIP ville skulle tilpasses eksempelvis statslige effektviseringskrav, hvilket ville kunne få betydning for normeringen. Det er friplejeboligleverandøren, der fastsætter serviceniveaue og normering i friplejeboligerne. Statslige effektiviseringskrav over for kommunerne vil ikke påvirke taksten ej heller normeringen, og Aarhus Kommune kan heller ikke påvirke normeringen. Aarhus Kommune er derfor heller ikke bekendt med normeringen i friplejeboligerne. I modsætning til friplejeboligerne tilpasses de selvejende plejeboligers budgetter i takt med ændringerne i de kommunale takster, hvorfor de

8 kommunale plejeboliger og de selvejende plejeboliger i princippet har mulighed for ensartet normering og serviceniveau. Statslige effektiviseringskrav over for kommunerne vil derfor også slå igennem i de selvejende plejeboligers budgetter. 5.0 Vedrørende visitation til disse to boligtyper, er det korrekt forstået, at det er kommunen der har visitationsretten til begge typer boliger? Hvis ikke, ønskes en beskrivelse af gældende praksis. Såfremt kommunen har visitationsretten til de private boliger, hvordan kan rådmandens påstand om, at de private favoriserer de borgere, der er lettest og billigst at pleje så finde sted? Når kommunen har visiteret en borger til en plejebolig, kan borgeren vælge mellem en friplejebolig, en kommunal plejebolig eller en plejebolig fra en selvejende institution. Visitationspraksis Aarhus Kommune visiterer egne borgere til pleje og praktisk hjælp i både kommunale plejeboliger og i friplejeboliger. For borgere fra andre kommuner, der ønsker at modtage pleje og praktisk hjælp i en friplejebolig beliggende i Aarhus Kommune, er det endvidere Aarhus Kommunes ansvar at foretage revisitationer. Tildeling af kommunal plejebolig Folketinget har indført en plejeboliggaranti. Det betyder, at borgerne skal være tildelt en kommunal plejebolig senest 2 måneder efter, at visitationen er gennemført. Denne tidsfrist gælder dog ikke, hvis borgeren ønsker at flytte ind i en bestemt kommunal plejebolig. I Aarhus Kommune kan borgeren frit vælge ml. de forskellige kommunale plejeboligerenheder. I tilfælde af, at en plejeboligenhed har fuld belægning opskrives borgeren på venteliste. Alle plejeboligerne tildeles efter behov, dvs. at den borger på ventelisten, der har det største behov, får den første ledige plejebolig. Tildeling af friplejebolig I friplejeboligerne opskrives borgeren ligeledes på venteliste i tilfælde af, at der er fuld belægning. Til forskel fra de kommunale plejeboliger kan friplejeboligleverandøren selv udvælge, hvilke borger fra ventelisten, der ønskes som beboere i friplejeboligerne. Aarhus Kommune har ikke indflydelse på dette. Der kan dermed indgå driftsøkonomisk rentabilitet som en faktor i udvælgelse af den nye beboer fra ventelisten. Det er erfaringen fra andre kommuner, at friplejeboligleverandø-

9 ren vælger borgere, hvis behov for personlig og praktisk hjælp, der timemæssigt ligger i den lave ende af hhv. det mellemste statslige takstinterval ( timer pr. 4 uger) og det højeste statslige takstinterval (over 106 timer pr. 4 uger). Dette kan medføre øgede driftsudgifter for Aarhus Kommune, da de resterende borgere i på ventelisterne relativt vil have et plejebehov, der ligger i den høje ende af takstintervallerne. 6.0 Hvis Aarhus Kommune har overkapacitet af plejeboliger, hvorfor planlægges der så med en udvidelse af disse på de bynære havne-arealer? Ældre- og plejeboligerne på De Bynære Havnearealer skal imødekomme den store efterspørgsel på plejeboliger, der lokalt i Lokalområde Midtbyen. Belægningsprocenten i lokalområde Midtbyen har i perioden januar-september 2013 været 99,5 %. Byrådet har allerede i 2003 ifm. De Bynære Havnearealer besluttet, at bebyggelsen skal være blandet, bl.a. med krav om at en andel skal være almene boliger. Det er derfor naturligt og i tråd med byrådets beslutning at bygge plejeboliger i Aarhus Ø, ligesom der er bred politisk enighed om og opbakning til tankerne med Generationernes Hus og arbejdet med generationsbrobygning. 7.0 Er der forskel på den måde, det beregnes, hvad huslejen er for en bolig i henholdsvis en privat som i en offentlig plejebolig? Hvis der er forskel, hvori består forskellen. Der er ikke forskel på huslejeberegningen på kommunale og selvejende plejeboliger. Friplejeboliger beregner principielt huslejen på lignende vis. Dog fremgår det ikke af loven, at der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan, men blot henlægges et passende beløb til vedligeholdelse. Friplejeboligleverandøren kan maksimalt henlægge svarende til 2 pct. af ejendommens samlede driftsudgifter til lejeledighed. Erfaringen fra eksisterende friplejeboliger er, at leverandørerne opbygger ventelister, hvorfor tab ved lejeledighed må antages at være minimale Dorthe Laustsen Sundheds- og omsorgsrådmand / Hosea Dutschke Direktør