Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng
|
|
- Lasse Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Dorte Fugleberg Ungdomshøjskolen ved Ribe Afrapportering
2 Forord Det er projektets formål, at afprøve UVM s realkompetenceredskab dels på Ungdomshøjskolen ved Ribe, dels på Rødding Højskole og Musik og teater højskolen i Toftlund, for der igennem, at kunne vurdere, om netop dette redskab vil kunne indgå i en højskolesammenhæng som vores. Eller om det vil være mere oplagt, at skabe et evaluerings- og dokumentationsredskab der mere specifikt retter sig mod højskolerne. Samtidig er det et ønske, at projektet kan give inspiration til på andre højskoler, at arbejde med dokumentation af de realkompetencer højskoleelever tilegner sig gennem et højskoleophold. Det er intensionen med projektet, at få erfaringer der kan skubbe gang i den praktiske del af arbejdet med realkompetencer på højskolerne. Der har været rejst mange spørgsmål, som har affødt gode og relevante teoretiske diskussioner på området. Med dette projekt ønsker vi at søsætte en best practice og en next practice. Projektet er støttet af 3x3-midlerne, som administreres af FFD (Folkehøjskolernes Forening i Danmark) og FAHH (Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler). Indhold Indledning... 3 UVMs realkompetenceværktøj/folkeoplysningen... 4 Elevernes evaluering af UVMs realkompetenceredskab... 4 Lærernes evaluering af UVMs realkompetenceredskab... 7 Vurderinger, anbefalinger og perspektivering
3 Indledning Dokumentation og anerkendelse af realkompetencer har gennem de sidste 10 år været et uddannelsespolitisk område med stor bevågenhed både på EU-plan og på nationalt plan. Samtidig har højskolerne gennem udviklingsprojekter haft fokus på realkompetencer/vejledning gennem de sidste 5 år. På Ungdomshøjskolen ved Ribe har vi ladet os inspirere af dette arbejde og fokus. Vi har et stærkt ønske om og en tro på, at vores elever gennem arbejdet med identificering og dokumentation af de realkompetencer de viser og udvikler gennem deres ophold på UHR, får et større samlet udbytte af opholdet. Ønsket om, at afprøve UVM s realkompetenceredskab er også affødt af Dorte Fuglebergs deltagelse i pilotprojektet Realkompetencevejledere i folkeoplysningen. Et pilotprojekt der var et efteruddannelsestilbud til vejledere i folkeoplysningen, og hvis hovedformål var, at udvikle og underbygge folkeoplysningens rolle som en vigtig aktør, når det handler om livslang læring og anerkendelse af realkompetencer, og at synliggøre værdien af den læring der foregår i folkeoplysningen både for den enkelte kursist og for samfundet som helhed. Projektplan: 1.fase (1. nov til 31. dec. 2008) af projektet er, at planlægge et kursus, der kvalificerer lærerne på UHR til sparringspartnerrollen i forbindelse med identificering og dokumentation af realkompetencer. Til dette arbejde har jeg benyttet det kursusmateriale der er udarbejdet af DFS. Samtidig har jeg udarbejdet et værktøj, der skal benyttes af lærerne i forbindelse med evalueringen af forløbet med hver enkelt elev. Og et evalueringsredskab til eleverne, der skal afdække den enkelte elevs umiddelbare oplevelse af brugen af UVM s redskab. I 1. fase udarbejdes også en generel beskrivelse af lærings- og dannelsesmiljøet på højskolen. Beskrivelsens primære formål er, at indgå i det færdige realkompetencedokument under punktet Beskrivelse af kurset. Det er et ønske at beskrivelsen kan være model for andre højskolers arbejde med realkompetenceredskabet. 2. fase (foråret 2009), indeholder selve afholdelsen af kurset i sparringspartnerrollen internt på UHR, og at afprøve UVM s realkompetenceredskab i et udpræget ejerskabsforhold mellem huslærer og de huselever der ønsker en realkompetencebeskrivelse. I processen er en skriftlig beskrivelse af forløbet set ud fra sparringspartnerrollen og en evaluering ud fra elevrollen indarbejdet. 2. fase indeholder ligeledes udarbejdelsen af delrapport omhandlende opsamling af erfaringer med arbejdet UVMs realkompetenceredskab, og eventuelle justeringer af beskrivelsesværktøjet til lærerbrug og evalueringsredskabet til elevbrug. 3
4 3. fase (efteråret 2009), vil indeholde afholdelse af kursus i sparringspartnerrollen på naboskoler. Hvor efter UVM s realkompetenceredskab afprøves på UHR og naboskolerne. Resultater, erfaringer og samarbejdet fra dette arbejde, danner grundlag for vurderingen af redskabets anvendelighed på højskolerne. UVMs realkompetenceværktøj/folkeoplysningen Kort beskrevet er UVMs realkompetenceredskab et IT-redskab, der ved hjælp af udsagn, som eleven skal forholde sig til, afdækker 7 af de realkompetencer, der er erhvervet gennem deltagelse i folkeoplysningen, her et langt højskoleophold på Ungdomshøjskolen ved Ribe Ved hver kompetence reflekterer eleven over 10 udsagn, og kan ved hver kompetence komme med eksempler på hvordan og hvor kompetencen er demonstreret og udviklet på højskolen. Efter bearbejdningen af de kompetencer eleven har ønsket og kunnet forholde sig til, samles beskrivelsen i et slutdokument, der både viser en graf over kompetencerne, og har elevens eksempler med, og beskrivelser af særlige projekter og forløb. Det er muligt at bruge redskabet alene eller sammen med en sparringspartner. Det har i vores projekt været centralt, at der har været en sparringspartner koblet på og at sparringspartneren har gennemgået et kursus i rollen som sparringspartner. Sådan at den enkelte huslærer har så gode forudsætninger som muligt for at indgå i arbejdet med identificering og dokumentation af realkompetencerne. Elevernes evaluering af UVMs realkompetenceredskab Umiddelbart efter eleven har arbejdet med og afsluttet realkompetencebeviset, har hun skullet forholde sig til en række spørgsmål, hvis hovedformål er at afdække elevens oplevelse af UVMs realkompetenceredskab. Nogle spørgsmål retter sig direkte mod værktøjet andre retter sig mod stemningen under forløbet, nogle retter sig mod forberedelserne til forløbet og andre igen retter sig mod hvordan værktøjet kan forbedres efter elevens opfattelse. Samlet set får redskabet positive og flotte tilbagemeldinger fra samtlige elever. De føler sig godt forberedte til samtalerne og er alle klar over hvad de kan bruge en realkompetenceafklaring til. Der har under alle samtalerne været en positiv stemning set ud fra elevernes synspunkt. Under punktet hvad der var det bedste ved forløbet, kommer flere af eleverne med tilkendegivelser af, at de gennem arbejdet med kompetencerne har set, at de har udviklet sig og som en elev udtrykker det At jeg indså nogen ting, jeg var bedre til end jeg troede. Under punktet hvad der kunne forbedres ved forløbet, kommer flere elever ind på at ordvalget i nogle tilfælde var svære at forstå og at nogle af spørgsmålene mindede meget om hinanden. Evalueringsredskabet med optælling af besvarelserne følger på de næste sider. Tallene i parentes viser hvor mange der har valgt udsagnet som svar på spørgsmålet. (Ikke alle elever har afleveret deres besvarelser til projektlederen) 4
5 Efter samtalen besvares følgende spørgsmål Hvordan er din vurdering af redskabet som helhed? Fremragende (3) Meget godt (8) (3) Godt (8) (6) Mindre godt Dårligt Meget dårligt Hvor godt var du klædt på til samtalen? Fremragende (1) (1) Meget godt (12) (4) Godt (6) (3) Mindre godt(1) Dårligt Meget dårligt Hvor godt er du klar over målene med realkompetenceafklaring? Fremragende (4) (2) Meget godt (9) (2) Godt (6)(5) Mindre godt Dårligt Meget dårligt Hvor godt levede arbejdet med realkompetencer op til dine forventninger? Fremragende (2) Meget godt (10) (4) Godt (7) (5) Mindre godt Dårligt Meget dårligt Hvilke ord vil du sætte på stemningen under forløbet(vælg gerne flere)? 5
6 Hyggelig (11) (4) Formel (1) Dårlig stemning Useriøs Professionel (4) (2) God (16) (6) Andet: Lidt langtrukken. Stille og roligt. God arbejdsro. Rart Hvad var det bedste ved forløbet? (Dette er hvad de elever der valgte at besvare dette punkt har skrevet) - Alt var godt. - At det var rimelig nemt, men også gav en del stof til eftertanke. - Gradueringen af de forskellige kompetencer. - Man kunne skrive nogenlunde som man havde lyst til og det synes jeg var meget godt. - Afkrydsningsparten. - At tænke på man måske kan få nytte af det. - At jeg indså nogen ting jeg var bedre til end jeg troede. - Blev mere opmærksom på nogle af ens kompetencer. - At få beviset. - Overskueligheden. - At man finder ud af nogle ting, man måske ikke var helt klar over om sig selv. - Bare at sidde og få det forklaret i et sprog man forstod. - At sidde i direktørstolen og finde de ting man har forbedret sig i. - Nemt og der var styr på tingene. - At det ikke var alt for langt. - Det hele var godt. - At udtrykke sig, dvs. skrive i de små bokse nederst på siden. - At man tænker over sine egne svage og stærke sider - At skrive lidt ned om sig, det gør at man lærer sig selv lidt mere. - Det var godt at få det snakket igennem. - At det var en selv, der lavede det, altså at læreren ikke sad og sagde hvad man skulle skrive. Men godt at der var en til at hjælpe. 6
7 Hvad kunne forbedres ved Realkompetenceredskabet/forløbet? (Dette er hvad de elever der valgte at besvare dette punkt har skrevet) - Nogle af ordvalgene i spørgsmålene burde måske genovervejes. - Ikke noget jeg kan komme i tanke om. - Nettet kunne ha været bedre. - Nogen af spørgsmålene var mærkelige at forstå. - Måske laves over et længere forløb, så man ikke sidder så længe. - Der var mange spørgsmål, der mindede om hinanden. - Jeg synes det fungerede rigtig godt. - Færre fremmedord. - Ved ikke. - Uddybning - Hjemmesiden: Det er begrænset hvor meget man kunne skrive i eksempel, hvis man skriver for meget prøver den at loade en ugyldig side. Løsning: Gem ikke data i adressebaren, gem det i databasen i stedet. - At det ikke skal tage så lang tid at svare på. - Man kunne have kombineret spørgsmål og afkrydsning. - Der manglede udfordrende spørgsmål. Lærernes evaluering af UVMs realkompetenceredskab Det er et ønske, at lærernes beskrivelser af deres rolle som sparringspartner og arbejdet med redskabet som helhed, skal give os et billede af, om redskabet kan bruges som identifikation af og dokumentation af realkompetencer. Følgende arbejdsgang er brugt. Efter hver sparringssamtale laves en kort skriftlig opsamling og evaluering. Der fokuseres på, hvordan samtalen forløb, hvordan eleven gik til opgaven og hvilke etiske dilemmaer der evt. opstod ved arbejdet med identifikation og afklaring af realkompetencer. Når alle sparringssamtaler er afsluttede evalueres UVM s realkompetenceredskab ved at besvare følgende: Hvad er den bedste oplevelse/situation/erfaring med UVM s realkompetenceredskab du har haft? Skriv kort om oplevelsen. Hvad var det der gjorde den til en god oplevelse Hvad var det ved situationen og lærer og elevs handlinger der gjorde oplevelsen særlig god Var der nogle særlige omstændigheder 7
8 Første del af evalueringen skrives på PC i særlig mappe. Sidste del af evalueringen foregår som fokusgruppeinterview i lærermøderegi. Lærernes oplevelser med redskabet De tekniske problemer har for nogen været et stort problem. For andre har der ingen problemer været over hovedet. De tekniske problemer handler om, at når man er i gang, kan man ikke komme frem eller tilbage i materialet, sider forsvinder helt, og når man vil gemme materialet går det hele ned. På trods af de mange tekniske problemer, fremhæver alle lærere at materialet fungerer rigtig godt i forhold til at få eleverne til at reflektere over egen læring og udvikling. I et enkelt tilfælde resulterede de tekniske problemer i, at en elev valgte ikke at gennemføre samtalen og der med ikke fik lavet et realkompetencebevis. Redskabet har givet rig mulighed for, at få samtalet om elevens realkompetencer. Generelt undervurderer eleverne sig selv, og sparringspartneren har så gennem samtalen bl.a. ved hjælp af eksemplerne fået eleven til at se og anerkende egen udvikling og egne realkompetencer. Der bliver i flere tilbagemeldinger fra sparringspartnerne givet udtryk for, at eleverne gennem arbejdet med UVM s redskab får et selvtillidsboost og en selvindsigt, som ellers kunne være svær at fange ind, gennem vores øvrige udviklingssamtaler. Hovedparten af eleverne opleves som motiverede, engagerede og meget optagede af forløbet. Enkelte elever opleves som umotiverede og svære at få til selv at ville yde en indsats. Trods det, har alle elever givet positive tilbagemeldinger på forløbene. Vurderinger, anbefalinger og perspektivering Det er vores klare opfattelse og vurdering, at UVMs realkompetenceredskab som redskab til identificering og dokumentation af realkompetencer vist og/eller udviklet på højskolerne har sin berettigelse. Alle sparringspartnere har oplevet positive forløb, der kan danne baggrund for best practice og føre os over i next practice. Her skal fremhæves, at brugen af fokusgruppeinterview i lærermøderegi har givet os mulighed for, at fokusere netop de oplevelser med redskabet, der har været positive, og der med fået et billede af, hvad der er styrken ved redskabet i netop vores kontekst, med vores fælles højskolebaggrund. Det at dele netop de gode oplevelser, har givet et frugtbart grundlag at arbejde videre ud fra. Sparringspartner rollen En afgørende faktor for de positive forløb er sparringspartnerens rolle. Samtalen giver mulighed for en dybere refleksion, en metarefleksion forstået på den måde, at eleven først selv reflekterer over spørgsmålene og eksemplerne, og der efter får mulighed for sammen med sparringspartneren, at reflektere over disse refleksioner. 8
9 Sparringspartnerens rolle kan efter min mening ikke overvurderes. Det må i en højskolesammenhæng, især når det gælder de unge elever, være en selvfølge at dette arbejde prioriteres. Både af hensyn til den enkeltes udbytte af arbejdet med redskabet, men også af hensyn til validiteten af redskabet over for aftagerinstitutionerne. Det er vores erfaring med redskabet, at netop kendskabet til eleven og konteksten gør, at vi som højskolelærere har fantastiske forudsætninger for at gøre redskabet til et "højskoleredskab". Dvs. forme og anvende redskabet som den enkelte højskole finder det fornuftigt, i forhold til den enkelte højskoleelev. Her tænkes især på muligheden for at Beskrive kurset. IT-redskabet De mange tekniske problemer et IT-båret redskab kan afføde, er et problem man i denne sammenhæng ikke skal undervurdere. Men jo større kendskab til redskabet og jo mere erfaring vi til sammen kan opnå, vil det give os mere tryghed og færre frustrationer i forbindelse med redskabets tekniske side. Derfor er det min anbefaling, at man i højere grad end vi faktisk har valgt, afprøver redskabet i alle dets faser, både kvalitativt og kvantitativt inden man påbegynder brugen af redskabet med elever. Derfor vil der i det kursusforløb der er planlagt med lærerne på Musik og teater højskole i Toftlund, være mere fokus på praktisk anvendelse af redskabet, og mindre fokus på den teoretiske, etiske og holdningsmæssige side. Dette må i højere grad være overladt til selvstudie og debat på de enkelte skoler, forstået på den måde, at sparringspartnerne har fået skriftlige materialer, der belyser de teoretiske, etiske og holdningsmæssige sider af arbejdet med redskabet. Best practice Når der ses på de forløb sparringspartnerne fremhæver som Den bedste sparringspartnersamtale er der ingen entydig model for best practice. Men en god indledende samtale om hvad redskabet kan bruges til, f.eks. i en mindre elevgruppe (husgruppe, bogruppe), et roligt sted hvor ingen forstyrrende elementer dukker op, elevens motivation, engagement og refleksions evne, metarefleksionen og selve dialogen omkring eksemplerne fra fagene og de øvrige læringsrum, har givet eleven aha-oplevelser og et andet selvbillede i positiv retning. Best practice opstår også kun, når eleven møder en engageret og nærværende sparringspartner der formår at lytte nysgerrigt og har hele sin fokus på opgaven. Det sidste har været et af de områder hvor vi ofte er blevet indhentet af virkeligheden. Der ligger en stor opgave i at få implementeret arbejdet med realkompetencer i højskolearbejdet. Det er ikke nok at afsætte tiden til arbejdet, men virkelig et punkt der, hvis ikke realkompetencearbejdet skal blive nedprioriteret, kræver planlægning og fokus. Ved vores første runde med realkompetencebeviset i foråret 2009, var det den enkelte sparringspartner, der skulle finde tiden til afklaringerne i sit skema. Derfor blev det ofte sent eftermiddag eller aften hvor realkompetencearbejdet foregik. Det er vanskelige ods i forhold til, at få forløbet til at fungere optimalt. Bestemt ikke best practice. 9
10 Next practice Derfor besluttede vi i anden runde i efteråret 2009, at afsætte en hel dag til realkompetenceafklaringer. Det betød, at de elever der ikke var i gang med realkompetenceafklaring havde anden undervisning imens. Det er helt sikkert en rigtig model for os her på UHR. At skemalægge dage, hvor lærere og elever ved, at tiden er afsat til realkompetenceafklaring. Det giver en ro og et overskud til at fokusere realkompetencearbejdet. Next practice vil også være, at vi i højere grad vil arbejde med de 7 kompetencebegreber over tid, i de læringsrum og i den struktur vi har på vores lange højskoleforløb. Sådan, at eleverne bliver bekendte med og fortrolige med kompetencerne inden de går i gang med selve realkompetencebeviset. Dette giver også mulighed for, at den enkelte elev kan fokusere og arbejde bevidst og målrettet med en kompetence undervejs i højskoleforløbet. Barrierer Det har været vanskeligt, at få samarbejdet med de tre skoler til at fungere optimalt. Interessen og viljen til at arbejde med projektet støder ofte sammen med det øvrige arbejde der foregår på højskolerne. Samtidig har det været vanskeligt, at fastholde fokus og engagement hos deltagerne, simpelt hen fordi, det er et meget tidskrævende stykke arbejde, der er forbundet med hele projektet og selve arbejdet med realkompetenceredskabet. Realkompetenceredskabet som "Højskoleredskab" På Ungdomshøjskolen ved Ribe har vi i foråret 2009 haft en pædagogisk debat der tog udgangspunkt i De frie kostskolers hovedsigte. Opgaven var, at tænke vores undervisningspraksis ind i hovedsigtets tre overordnede begreber livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Denne pædagogiske proces har været med til at forme det der i realkompetencedokumentet hedder "Beskrivelse af kurset". Her mener vi, at ved at tænke vores konkrete struktur, pædagogiske praksis og den enkelte højskoles profil ind i vores fælles hovedsigte, at vi kan gøre UVM s realkompetenceredskab til et "Højskoleredskab", der afspejler over for aftagere af dokumentet, hvad den enkelte elev har været en del af. Altså vise hvad der er højskolernes identitet. Selve besvarelsen og beskrivelser af særlige produkter og processer eleven fremhæver, beskriver i hvor høj grad den enkelte elev har kunnet profitere af miljøet og tilbudene på højskolen. På den måde kan vi se redskabet brugt i en højskolesammenhæng, hvor den enkeltes udbytte at højskoleopholdet kan dokumenteres og hvor aftageren får mulighed for at få et billede af højskoleelevens realkompetencer erhvervet og vist på højskolen. Det er en tidsmæssigt, og der med en økonomisk, stor byrde for højskolerne at implementere arbejdet med identifikation og dokumentation af realkompetencer. UVM s redskab kan i høj grad bruges til dette arbejde, spørgsmålet er, om højskolerne ser sig i stand til også at føje denne dimension til højskolearbejdet, og der med påtage sig denne samfundsmæssige vigtige opgave. At bevidstgøre og afklare eleverne om egne realkompetencer og der med styrke og motivere den enkelte til videre udvikling og uddannelse til gavn for samfundet som helhed. 10
Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovstjernen Dato: 18. juni 2012 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan.
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereBilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra
Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereRealkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.
Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereDe unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem
Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereEVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder
EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at
Læs mereOpsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.
Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereRealkompetence og tredje sektor
Realkompetence og tredje sektor Dokumentationsværktøj m.m. 1 Arbejdet med realkompetence er en proces Afklaring få øje på egne kompetencer sætte ord på finde ud af hvad de kan bruges til motivation Dokumentation
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2012/2013
Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til
Læs mereTilsynserklæring. for. Det Kongelige Vajsenhus. Skoleåret 2015-16. Ved Kirsten Hansen. Certificeret tilsynsførende
Kongelige Vajsenhus Nørre Farimagsgade 51 1364 København K Telefon3393 03 26 Skolekode: 101080 Skoleleder: Mathias Bruun Tilsynserklæring for Det Kongelige Vajsenhus Skoleåret 2015-16 Ved Kirsten Hansen
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereVEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER
VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER 1 I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen af 16. april 2008 bliver den erhvervsfaglige kompetence beskrevet som en enhed af faglige
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereIndholdsplan. Sommerkursus 2. Uge 27-28 2016
splan Sommerkursus 2 Uge 27-28 2016 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgrupper 16 år og opefter. Vi driver sundhedskurser inden for rammerne af de gældende
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereUddannelsespuljen 2008 2011
Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereC-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.
23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mere