Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr."

Transkript

1 Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5

2 Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie tal om uddannelse som nr udgave, 1. oplag, ISBN (WWW) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Evt. Kontaktperson: Jens Andersen og Anne Nyeland

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord Indledning Udvikling i aktivitet og udgifter Skolerne Eleverne Den regionale fordeling Undervisningen... 25

4 Tabelfortegnelse 1.Indledning Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhed og skoleår s.10 2.Aktiviteten på ungdomsskolerne Figur 2.1 Udvikling i cpr-elever, hold-elever og samlet antal unge. 1993/94 til 1998/99 s.12 Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1994/95 til 1998/99 s.13 Tabel 2.2 Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund s.15 3 Skolerne Figur 3.1 Ungdomsskolernes størrelses efter antal cpr-elever s.18 Figur 3.2Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne s.18 Tabel 3.1 De fem største og fem mindste ungdomsskoler s Eleverne Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling pr. skoleår s.21 Figur 4.2 Den totale aldersfordelingen af alle unge år 1994/95 til 1998/99 s Den regionale fordeling Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt s. 23 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt. s Skolernes virksomhed Tabel 6.1 Antal hold-deltagere på de almene fag s.27 Tabel Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder s.32 Tabel Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet s.32 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter s.34 Tabel 6.4 Ungdomsklubberne s.3

5 Forord Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. I 1941/42 blev der registreret 17 skoler med 851 elever. I 1998/99 er der 302 skoler med elever. Statistikken er gennem årene blevet publiceret i forskellige sammenhænge. Publikationen Ungdomsskolen i tal udgives for første gang. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter m.v. Oplysningerne er indsamlet af Ungdomsskolecenteret i Odense for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter m.m. i skoleåret 1998/99. For udvalgte aktiviteter vises tillige tidsserier. Publikationen er tilgængelig alene på ministeriets hjemmeside. 6

6 1. Indledning Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942 og formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter 7

7 Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Tabel 1 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle landets 302 ungdomsskoler og er ikke medtaget i tabellen. Udover den almene undervisning er knallerundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter og findes på henholdsvis 291 og 239 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 109 skoler. Dette antal har været faldende siden 1995/96. Flere skoler har de seneste år oprettet virksomhedsaktiviteter indenfor Den frie ungdomsuddannelse, Særlig indsats og Kommunal ungdomsvejledning. 8

8 Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår 1995/ / / /99 Specialundervisning Prøveforberedende Indvandrere Knallert Heltid Produktionsskole klasses undervisning klasses undervisning Akt. Indv/Tosprog Akt. Sent Udvl Besk. Proj Vej.Forløb Fuu Egu Brobygning Særlig indsats Kommunal Ungdomsvejledning Andre aktiviteter Note: De tomme celler betyder, at der ikke er indberettet tal på området. 9

9 2.Udvikling i aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad hvor store ungdomsårgangene generelt er. De små fødselsårgange fra begyndelsen af 80 erne har i de senere år vist sig ved færre cpr-elever og holdelever i ungdomsskolerne. Ungdomsskoleelevernes aldersfordeling i de senere år viser, at gruppen af unge under 14 år bliver stadig større. Samme tendens viser sig i hele befolkningens aldersfordeling, hvor gruppen af unge under 14 år også er vokset de seneste år. Aktiviteten på ungdomsskolerne kan derfor forventes at stige, når ungdomsårgangene igen bliver større. Dette forudsætter naturligvis, at ungdomsskolerne kan fastholde den relativt store andel på knapt 50 % af en ungdomsårgang, der har tilknytning til skolerne. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 1998/1999 i alt cpr-elever og hold-elever, hvilket er en nedgang i forhold til skoleåret inden, hvor der var henholdsvis cpr-elever og hold-elever. I løbet af de sidste seks år har der været et fald i det absolutte antal af såvel hold- som cpr-elever. Dette skal ses i relation til, at antallet af alle unge i alderen 14 til 19 år i samme tidsperiode er faldet med omkring Andelen af en ungdomsårgang, der følger undervisning 10

10 på en ungdomsskole, har derfor ikke ændret sig nævneværdigt i den anførte periode, men ligget nogenlunde stabilt på knapt 50 %. Figur 2.1 Udvikling i holdelever, cpr-elever, og samlet antal unge. 1993/94 til 1998/ / / / / / /1999 Holdelever Cprelever Unge mellem 14 og 19 år i befolkningen Note: Forskellen på cpr-elever og hold-elever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selv om eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang vedkommende har fulgt undervisning på et hold, derfor er antallet af hold-elever større end antallet af cpr-elever. 11

11 2.2 Udgifter til ungdomskolen Udgifterne til undervisningen er målt i årets priser steget med 10 % siden 1995/96, mens antallet af holdelever og cpr-elever er faldet med henholdsvis 4 % og 7 % point. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er øget med knapt 1/5 og udgiften pr. holdelev er knapt 25 % større end 3 år tidligere. Årsagen til den stigende udgift pr. cpr-elev og holdelev kan være en ændret sammensætning af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for det pågældende tilbud. Udgiften pr. elev kan endvidere påvirkes af ændring i de samlede lønudgifter enten som følge af anden personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1995/96 til 1998/ / / / /99 Udgifter (mio. kr.)1999 priser 871, , , ,805 Antal cpr-elever Holdtimer Holdelever Udgift pr. cpr-elev 5,472 5,690 6,046 6,299 Udgift pr. holdelev 2,501 2,606 2,864 2,982 Indeks Udgifter 100,00 102,70 107,87 110,95 Antal cpr-elever 100,00 98,77 97,64 96,39 Holdtimer 100,00 96,94 95,79 87,95 Holdelever 100,00 98,57 94,19 93,04 12

12 2.3 Medarbejdere Undervisere Ansættelsesforhold I ungdomsskolen er andelen af fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede relativ lav og udgør mindre en 10 %. Hovedparten af medarbejdere er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Unddannelsesbaggrund I skoleåret 1998/99 havde knap halvdelen af underviserne på ungdomsskolerne en faglig baggrund, som fx tømrer, mens lidt mindre havde en pædagogisk baggrund, som fx lærer. Gruppen af medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse plus en pædagogisk efteruddannelse, udgør mindre end 10 %,jf tabel 2.2. Den andel af undervisere, hvor uddannelsesbaggrunden ikke er registreret, er det seneste år faldet til det halve. Gruppen udgør nu godt 6 %. Det kan ikke udledes af materialet, om årsagen hertil er en bedre registrering af medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund eller er begrundet i et større ønske om uddannede medarbejdere. 13

13 Tabel 2.2. Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 1995/ / / / / / / /99 Ansættelsesforhold Medarbejdere Antal Antal Antal Antal pct. pct. pct. pct. Tjenestemand ,3 3,6 3,6 3,4 Månedslønnet ,1 5,5 5,5 6,4 Timelønnet ,6 90,9 90,9 90,1 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrud Pædagogisk ,3 35,1 32,9 38,7 Fagligt ,4 41,9 42,3 45,4 Både pæd. og fagl. uddannet ,3 11,0 11,6 9,8 Uddannelsesbaggrund ej oplyst ,9 12,0 13,2 6,1 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Note: Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømre, snedker, fotograf e.l. Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på seminarium fx fritidspædagog folkeskolelærere e.l. Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. 14

14 3.Skolerne Der er i alt 302 ungdomsskoler fordelt på landets 275 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end en ungdomsskole. I figur 3.1 er skolerne fordelt efter størrelse, dvs antal cpr-elever. Det fremgår, at der findes flest skoler i de to intervaller og , hvilket svarer til 122 skoler. I skoler med under 400 elever findes 27 % af ungdomsskoleeleverne. Halvdelen af eleverne går på en ungdomsskole med 600 elever eller derunder. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 508 cpr-elever, jf. tabel 5.1. Dette relative høje gennemsnitstal skal ses i sammenhæng med de meget store skolestørrelser i Københavnsområdet. Ungdomsskolernes størrelse afhænger naturligvis i vidt omfang af, hvor stor kommunen er, herunder hvor stor aldersgruppen af unge mellem 14 og 19 år er. De største ungdomsskoler findes i landets større kommuner som Odense og København. Århus Kommune har valgt en struktur med 8 ungdomsskoler, og disse figurerer derfor ikke blandt de største skoler. Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i aldersgruppen årige, der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på 48 %. Den varierer bemærkelsesværdigt, når kommuneniveauet betragtes, jf. (Fig.3.2) I langt den største del af kommunerne (208) har ungdomsskolerne en dækningsprocent på mellem 33 og 66 %, hvilket betyder, at mellem hver tredje og op til 6 ud af 10 af alle 14 til 17-årige i kommunen kommer i 15

15 ungdomsskolen. Kun i ganske få kommuner går mindre end hver fjerde mellem 14 og 17 år på en ungdomsskole. I 6 af landets kommuner går stort set alle i aldersgruppen i ungdomsskole. Der er i alle tilfælde ungdomsskoler i forholdsvis små kommuner, der er jævnt fordelt udover landet. I hovedstadsområdet er dækningsprocenten hyppigt under 40 % mens den i kommuner vest for Storebælt ligger væsentlig højere. De største og mindste ungdomsskoler Tranekær Ungdomsskole er med 49 cpr-elever i 1998/99 landets mindste ungdomsskole, se tabel 3.1. Det svarer til en dækningsprocent på 24%. Lejre Ungdomsskole, der er den næstmindste målt på cpr-elever (66), har en dækningsprocent på 11 %. Københavns Ungdomsskole er med sine knapt cpr-elever så absolut landets største ungdomsskole. Her er på ca. 1/3 af de relevante årgange tilknyttet ungdomsskolen. 16

16 Figur 3.1. Ungdomsskolernes størrelses fordelt efter antal elever Under over 1500 Antal elever Figur 3.2 Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne Fra 25 % og ned Fra 25,0-33,3 % Fra 33,4-50,0 % Fra 50,1-66,6 % Fra 66,7-100% Andel af 14 til 17 årige 17

17 Tabel 3.1 De fem største og fem mindste ungdomsskoler Ungdomsskolens navn De fem mindste ungdomsskoler Elever Ialt Samtlige unge mellem 14 og 19 år i kommunen Tranekær Ungdomsskole Lejre Ungdomsskole Nørre Snede Ungdomsskole Læsø Ungdomsskole Rosmus Ungdomsskole, Ebeltoft De fem største ungdomsskoler Dalum Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Korsløkke Ungdomsskole Københavns Ungdomsskole Ålborg Ungdomsskole Dalum og Korsløkke ungdomsskoler ligger i Odense Kommune og har samme befolkningsgrundlag. 18

18 4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til år, mens de ældste er op til år. For at elever under 14 år og over 18 år kan deltage, forudsætter det en beslutning i kommunalbestyrelsen. Langt største delen af eleverne, 70%, er mellem 14 og 17 år. Denne andel er faldet fra 75,4% til 70,0% siden 1994/95 (Figur 4.1). I ungdomsskolerne er andelen af unge under 14 år de seneste år øget, og gruppen udgjorde således i 1998/99 19,9% mod 14,3% i skoleåret 1994/95. Den samlede gruppe af unge mellem 11 og 13 år er tilsvarende steget med 5 %, se figur 4.2. Dermed afspejler alderssammensætningen i de to yngste aldersgrupper på ungdomsskolerne ganske udmærket den generelle aldersfordeling blandt unge i Danmark. Andelen af unge i ungdomsskolerne, der er over 18 år, har hidtil ligget stabilt, men er faldet få % i befolkningen. Dermed går relativt lidt flere unge over 18 år på ungdomsskole end for 4-5 år siden. Det tyder derfor på, at ældre unge i et noget større omfang end tidligere har kontakt til ungdomsskolerne. 19

19 Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling i 1994/ / /99 10, ,9 1997/98 10,5 71,9 17,6 1996/97 10,7 73,2 16,1 1995/96 10,3 74, /95 10,3 75,4 14,3 0% 20% 40% 60% 80% 100% 18 år og derover 14 til 17 årige Under 14 år Figur 4.2. Den totale aldersfordelingen af alle unge år 1994/95 til 1998/ /99 23,10% 42,80% 34,10% 1997/98 24,00% 42,90% 33,00% 1996/97 24,40% 43,70% 31,90% 1995/96 24,60% 44,60% 30,80% 1994/95 25,10% 45,00% 29,90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 18 År og derover År Under 14 år 20

20 5. Den regionale fordeling Den regionale fordeling af ungdomsskoleelever er i vidt omfang identisk med amternes størrelser. Langt de fleste elever bor i de større amter og kommuner. Århus og Odense kommune og Københavns Amt har de fleste elever og Bornholms Amt de færreste Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 508 cpr-elever. De største ungdomsskoler findes i hovedstadskommunerne, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Sønderjyllands Amt og Vestsjællands Amt. Fyn og Århus amter har i gennemsnit flest ungdomsskoler pr. kommune. Ungdomsskolerne i Århus Amt har 13,5% af samtlige landets cpr-elever, med skolerne i Fyns Amt på 2. pladsen med 10,6% af samtlige elever., jf. tabel 5.1. Københavns Kommune har knap 5 % af cpr-eleverne. På landsplan følger de cpr-elever i gennemsnit 2.1 aktivitet. Antallet af aktiviteter som en cpr-elev følger er størst i Roskilde Amt, hvor en cpr-elev i gennemsnit følger 2,9 aktiviteter. I den anden ende af skalaen ligger Københavns Kommune hvor en elev i gennemsnit kun vælger at deltage i 1,6 aktiviteter. 21

21 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt Antal Antal CPR pr Hold pr CPR elev i Holdelev i skoler kommuner CPR elev skole Holdelev cpr elev pct pct Københavns Kom ,69 4,9 3,9 Frederiksberg Kom ,59 0,9 1,1 Københavns Amt ,45 9,5 11,1 Frederiksborg Amt ,02 7,4 7,0 Roskilde Amt ,94 3,6 5,0 Vestsjµllands Amt ,12 6,0 6,1 Storstrøms Amt ,25 6,4 6,8 Bornholms Amt ,26 1,4 1,5 Fyns Amt ,80 10,6 9,0 SønderjyllandsAmt ,45 5,5 6,3 Ribe Amt ,82 4,2 3,6 Vejle Amt ,93 6,5 5,9 Ringkøbing Amt ,25 6,6 7,0 Århus Amt ,06 13,5 13,1 Viborg Amt ,33 4,8 5,3 Nordjyllands Amt ,83 8,4 7,3 Hele landet ,11 100,0 100,0 22

22 Den regionale fordeling af aldersgrupperne varierer i nogen grad, således at Sønderjyllands Amt relativt har den største andel af elever under 14 år, mens Frederiksberg Kommune, der har den mindste andel af helt unge, til gengæld har den største andel af unge over 18 år, se tabel 5.2. Den største aldersgruppe på landsplan er de årige, der er ungdomsskolens primære målgruppe, er forholdsmæssigt størst i Københavns Kommune og mindst i Frederiksberg Kommune. 23

23 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt. Under 14 år 14 til 17 årige Over 18 år Total Under 14 år i pct 14 til 17 Over 18 år årige i pct i pct Københavns Kommune ,8 76,3 4,0 Frederiksberg Kommune ,9 56,6 31,5 Københavns Amt ,5 72,1 9,4 Frederiksborg Amt ,1 62,8 13,1 Roskilde Amt ,8 69,3 8,9 Vestsjµllands Amt ,7 67,3 6,9 Storstrøms Amt ,9 62,2 13,8 Bornholms Amt ,6 67,4 13,0 Fyns Amt ,9 70,5 12,6 Sønderjyllands Amt ,6 68,2 5,2 Ribe Amt ,5 69,6 10,8 Vejle Amt ,9 71,0 9,1 Ringkøbing Amt ,5 67,0 12,5 Århus Amt ,2 73,0 12,8 Viborg Amt ,3 73,5 7,2 Nordjyllands Amt ,7 74,5 5,8 Uoplyste Hele landet ,9 70,0 10,1 24

24 6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af fx for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film etc. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede, og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 1998/99 elever i den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år ikke ændret væsentligt. De almene fag har fra 1996/97 til 1998/99 fastholdt en andel på omkring 50 % af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. Fag som Natur og Sundhed, Håndværksmæssige og Kunstneriske fag, tiltrækker flest holdelever. Op mod 60% af holdeleverne i de almene fag følger undervisning her. 25

25 Tabel 6.1 Antal holdelever ved de almene fag, 1996/97 til 1998/ /97 Total 1997/98 Total 1998/99 Total 1996/97 i pct 1997/98 i pct 1998/99 i pct Håndværksmæssige ,8 16,7 16,7 Kunstneriske ,6 19,6 19,6 Erhvervsmæssige ,8 4,9 4,9 Samfundsmæssige ,0 6,3 6,3 Familiemæssige ,6 3,6 3,6 Sociale ,2 4,3 4,3 Natur og sundhed ,8 22,1 22,1 Naturvidenskab ,5 2,7 2,7 Sproglige ,6 5,7 5,7 Øvrige almene ,4 13,5 13,5 Almene fag i alt ,0 100,0 100,0 26

26 6.2.Anden undervisning Områderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende: Prøveforberedende fag Specialundervisning Heltidsundervisning Indvandrerundervisning Knallertundervisning. Områderne er hovedsagligt lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder; den prøveforberedende undervisning samt special- og indvandrerundervisning. Prøveforberedende fag Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens udvidede afgangsprøve (FSU). Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes. Specialundervisning Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap eller undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap. Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov. Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisningen. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge 27

27 med i folkeskolen i læsning og regning m.m. Undervisningen foregår på små hold. Indvandrerundervisning Indvandrerundervisning tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år. Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud. Færdselslære og knallertkørsel Undervisningen i færdselslære og knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis Den obligatoriske knallertundervisning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld. Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre. 28

28 Heltidsundervisning Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Tilladelses til at opfylde undervisningspligten i ungdomsskoleregi træffes af folkeskolens leder. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling m.v. Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år. 29

29 Af tabel fremgår, at knallertundervisningen er det område indenfor Anden undervisning, som tiltrækker flest deltagere. Her går mere end 50 % af alle holddeltagere. Det andet store områder med mange deltagere er Specialundervisningen, der har en tilslutning på 20 %. Det prøveforberedende område dækker ca. 12 % af deltagerne, mens Indvandrerundervisningen og Heltidsundervisningen dækker hver omkring 7 % af deltagerne. Gennem de seneste tre skoleår, har der ikke været væsentlige ændringer i denne fordeling Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt knap timer ud af de i at timer, der i alt tegner sig for Anden undervisningsvirksomhed. Her har hver elev i gennemsnit 167,1 time, modsat knallertundervisningen hvor hver deltager kun har 2,9 time. Der er forskel på, hvor mange holdelever de forskellige kommuner har indenfor de enkelte fagområder. Københavns Kommune har det største antal af elever i såvel den prøveforberedende som specialundervisningen. I Specialundervisningen har de andre af landets store kommuner, som Odense og Århus også mange deltagere, mens Ishøj kommune har fleste elever i Indvandrerundervisningen. Heltidsundervisningen, som omfatter flest timer, har en mere vilkårlig regional spredning. Knallertundervisningen, hvor der er flest deltagere på landsplan, findes stort set i alle kommuner. Her har de store kommuner som København, Århus og Odense mange deltagere. I knallertundervisning er der registret 11% af holdeleverne i disse kommuner, mens kun 7% af det samlede antal elever i hele ungdomsskolevirksomheden bor i disse kommuner. 30

30 Tabel Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder Holdelever Holdantal Holdtimer Elever pr Timer pr hold hold Timer pr elev Prøveforberedende 4.132,1 380, ,0 10,9 78,9 7,3 Specialundervisn 6.214, , ,0 5,2 44,3 8,5 Indvandreundervisn 1.983,0 231, ,0 8,6 114,4 13,3 Knallertundervisn , , ,0 10,2 29,6 2,9 Produktionsskoleaktivitet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Heltidsundervisn 2.385,0 417, ,0 5,7 955,6 167,1 I alt , , ,0 40,6 141,4 17,2 Tabel Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet Prøveforberd Antal elever Specialundervis Antal elever Indvandrerundervis Antal elever Heltidsundervisning Antal elever København 475 København 449 Ishøj 287 Silkeborg 230 Esbjerg 318 Gladsaxe 244 Odense 230 Odense 121 Ålborg 246 Odense 238 København 173 Kolding 110 Ringsted 171 Århus 232 Hillerød 148 Brønby 107 Roskilde 162 Tårnby 197 Århus 145 Rødovre 142 Hvidovre 145 Herning 102 Holbæk 133 Esbjerg 108 Skanderborg

31 6.3 Andre ungdomsskoleaktiviteter Andre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser. Således har der en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af produktionsskoleforløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Undervisningen foretages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund. 10. og 11. klassesundervisning er den største aktivitet og udgør omtrent en tredjedel af timeforbruget., hvilket ses af tabel 6.3. Aktiviteter for indvandrere og to-sprogede unge er et andet stort område. Generelt er andelen af holdelever i Anden virksomhed dog lille og udgør kun godt 5% af alle holdelever i den samlede ungdomsskolevirksomhed. Aktiviteten i timer udgør 7% af den samlede ungdomsskolevirksomhed. Dette viser sig endvidere ved, at aktiviteterne kun findes på et mindre antal af ungdomsskolerne. 32

32 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter Holddeltagere Holdantal Holdtimer Antal skoler Deltager pr. skole Timer pr deltager 10.Kl Underv ,4 54,8 11.Kl Underv ,5 102,6 Akt. Indv/Tosprog ,6 37,6 Akt. Sent Udvl ,9 20,0 Vej.Forløb ,6 5,2 Fuu ,9 3,7 EGU ,0 0,0 Brobygning ,6 17,5 Evt Andre ,0 46,4 I alt ,4 Note: Fuu står for Den frie ungdomsuddannelser, der blev indført i Uddannelsen. henvender sig til unge, der ikke umiddelbart kan følge en af de ordinære ungdomsuddannelser. Her er mulighed for selv at sætte et forløb sammen. 33

33 6.4 Klub Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Klubber kan oprettes som såvel et åbent som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben Der er mere end holddeltagere i landet ungdomsklubber, og der bruges omtrent det samme antal timer på klubber som indenfor Anden undervisningsvirksomhed. Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed. Tabel 6.4 Ungdomsklubberne Deltagere Holdantal Holdtimer Deltager pr. klub Timer pr klub Timer pr deltager Anden fritidsvirksomhed , , ,0 24,0 82,1 3,4 Andre aktiviteter , , ,0 13,7 133,1 9,7 Juniorklub 9.183,0 0,0 0,0 I alt , , ,0 22,9 103,3 4,5 34

34 35

Ungdomsskolen i tal 2000/2001

Ungdomsskolen i tal 2000/2001 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2000/2001 Undervisningsministeriet 2002 Tal om uddannelse nr. 10 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 Publikationen

Læs mere

Ungdomsskolen i tal 2001/2002. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2001/2002. Undervisningsministeriet

Ungdomsskolen i tal 2001/2002. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2001/2002. Undervisningsministeriet Ungdomsskolen i tal 2001/2002 En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2001/2002 Undervisningsministeriet 2005 2 Kolofon Titel: Ungdomsskolen i tal 2001/2002 Undertitel: En statistisk

Læs mere

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Bachelorkonsulent Rikke Garth Hansen, tlf.: 3587 8580, e-mail: Rikke.Garth.Hansen@uni-c.dk

Læs mere

UNGDOMSSKOLESTATISTIK 2011/2012

UNGDOMSSKOLESTATISTIK 2011/2012 UNGDOMSSKOLESTATISTIK 2011/2012 Klik evt. i indholdsfortegnelsen for at gå til den valgte side! Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Om statistikken... 2 Figur 1 og tabel 1: Cpr-elever og hold-elever...

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Budgetproces207 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Ungdomsskolen

Budgetproces207 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Ungdomsskolen Budgetproces207 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Ungdomsskolen Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 METODE... side 3 DATAGRUNDLAG... side 4 ANALYSE.. side 5 Tabel 1:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr 375 af 04/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 013.62S.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole

Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole Sidst redigeret 13-11-2012 Vedtaget i yrådet dato: 1 Oversigt over ungdomsskolevirksomheden. Efter lov om ungdomsskoler påhviler det kommunalbestyrelsen at tilbyde ungdomsskolevirksomhed

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående

Læs mere

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 Af chefkonsulent Jens Andersen og seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen I skoleåret 2006/07 var der 158.000 elever i landets 103 ungdomsskoler. Eleverne er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Ungdomsskoleplanen

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004 Rapport om musikskolevirksomheden 2004 Indhold 3 Indledning 4 Sæsonlængde 4 Organisationsform 5 Eleverne 5 Aldersfordeling 6 Instrumentfordeling 10 Ventelister 11 Sammenspil 12 Lokaler 12 Samarbejdet med

Læs mere

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Undervisningen indgår sammen med behandlingens

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Den nye personaleomsætningsstatistik

Den nye personaleomsætningsstatistik Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

Læreres køn og alder

Læreres køn og alder Dicar Center for analytisk journalistik www.folkeskolen.dk oktober 2006 Læreres køn og alder Rapport for fagbladet Folkeskolen www.folkeskolen.dk Af Nils Mulvad nils.mulvad@dicar.dk www.dicar.dk Rapporten

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9

Læs mere

EPOS. Statistikker over. AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne 1996-2001. Indhold:

EPOS. Statistikker over. AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne 1996-2001. Indhold: Statistikker over AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne 1996-2001 Indhold: AMU-aktiviteten på social- og sundhedsområdet 1996-2001 sinstitution AMU-aktiviteten på det pædagogiske område 1996-2001 sinstitution

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

1.775.000 1 aktivitetsmedlemmer fordeler sig på 16.500 folkeoplysende foreninger i Danmark i 2005

1.775.000 1 aktivitetsmedlemmer fordeler sig på 16.500 folkeoplysende foreninger i Danmark i 2005 1.775.000 1 aktivitetsmedlemmer fordeler sig på 16.500 folkeoplysende foreninger i Danmark i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 Statistik 1993-1999 - klagesager vedr. specialundervisning for børn 18-- Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 2, stk. 2 Statistik 1993-1999

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere