Ungdomsskolen i tal 2000/2001

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsskolen i tal 2000/2001"

Transkript

1 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2000/2001 Undervisningsministeriet 2002 Tal om uddannelse nr. 10

2 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie Tal om uddannelse som nr udgave, 1. oplag, ISBN (WWW) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Evt. Kontaktperson: Jens Andersen og Jesper Krogstrup

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Tabelfortegnelse... 4 Forord Indledning Udvikling i aktivitet og udgifter Skolerne Eleverne Den regionale fordeling Undervisningen

4 Tabelfortegnelse Figur-/Tabeloversigt 1.Indledning Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhed og skoleår s Aktiviteten på ungdomsskolerne Figur 2.1 Udvikling i cpr-elever, hold-elever og samlet antal unge. 1994/1995 til 2000/2001 s. 12 Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1994/1995 til 2000/2001 s.13 Tabel 2.2 Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund s Skolerne Figur 3.1 Ungdomsskolernes størrelses efter antal cpr-elever s. 18 Figur 3.2Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne. s 18 Tabel 3.1 De fem største og fem mindste ungdomsskoler s 19 4 Eleverne Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling pr. skoleår s.21 Figur 4.2 Den totale aldersfordelingen af alle unge år 1994/1995 til 2000/2001 s Den regionale fordeling 4

5 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt s. 23 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt. s Skolernes virksomhed Tabel 6.1 Antal hold-deltagere på de almene fag s. 26 Tabel Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder s. 30 Tabel Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet s. 30 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter s. 32 Tabel 6.4 Ungdomsklubberne s

6 Forord Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. I 1941/42 blev der registreret 17 skoler med 851 elever. I 2000/2001 er der 303 skoler med elever. Publikationen Ungdomsskolen i tal udgives for tredje gang som WEB-publikation. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter m.v. Oplysningerne er indsamlet af Ungdomsskolecenteret i Odense for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter m.m. i skoleåret 2000/2001. For udvalgte aktiviteter vises tillige tidsserier. Publikationen findes alene på ministeriets hjemmeside. 6 6

7 Figur 0. Historisk udvikling som indeks (1980=100) 1 Indeks (1980 = 100) / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /200 0 Antalskoler Antalhold Antalindm eldte elever Note: Der foreligger ingen data for skoleårene 1985/ /93. 1 I 1958 havde Danmark 25 amtskommuner, 1388 primærkommuner, hvoraf 88 var købstæder. I 1960 erne skete en del frivillige kommunesammenlægninger. Den 1. april 1970 blev 1100 kommuner reduceret til 277 primærkommuner (senere 275) og 14 amtskommuner. 7 7

8 1. Indledning Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942 og formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte: Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdoms- 8 8

9 skoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Nøgletal. Aktivitet og udgfter fra 1998/1999 til 2000/ / / /2001 Cprelever Holdelever Udgifter(årets pris i 1000 kr) Udgifter pr cprelev Udgifter pr holdelev Antal skoler Gennemsnitlig skolestørrelse Antal medarbejdere Holdelever pr lærer Almene fag holdelever Knallertundervisning holdelever Specialundervisning holdelever Prøveforberedende holdelever Klubber i alt Åben Lukket

10 Antal holdelever i klub Åben Lukket Tabel 1 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle landets 303 ungdomsskoler og er ikke medtaget i tabellen. Ungdomskostskolerne (2 stk.) indgår for første gang i statistikken. Udover den almene undervisning er knallertundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter og findes på henholdsvis 295 og 216 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 109 skoler. Dette antal har været faldende siden 1995/1996. Flere skoler har de seneste år oprettet virksomhedsaktiviteter indenfor Den frie ungdomsuddannelse og Kommunal ungdomsvejledning. Dog er der det seneste år sket et fald især i antallet af ungdomsskoler, der har kommunal ungdomsvejledning. Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår Pct. vis ændring fra 1999/00 til 1996/ / / / / /01 Undervisning tilrettelagt for: Specialundervisning ,90 Prøveforberedende ,86 Indvandrere ,21 Knallertundervisnin g ,37 Heltidsundervisning ,

11 Produktionsskole klasses undervisning ,00 11 klasses undervisning ,00 Akt. Indv/ Tosprog ,81 Akt. Sent Udvl ,00 Besk. Proj ,50 Vej. Forløb ,00 Fuu ,48 Egu ,00 Brobygning ,33 Særlig indsats ,66 Kommunal Ungdomsvejledning ,13 Andre aktiviteter ,53 Note: Fuu står for Den frie ungdomsuddannelse. Egu står for Erhvervsgrunduddannelse, 11 11

12 2.Udvikling i aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad hvor store ungdomsårgangene generelt er. Ungdomsskoleelevernes aldersfordeling i de senere år viser, at gruppen af unge under 14 år bliver stadig større. Samme tendens viser sig i hele befolkningens aldersfordeling, hvor gruppen af unge under 14 år også er vokset de seneste år. Aktiviteten på ungdomsskolerne kan derfor forventes at stige, når ungdomsårgangene igen bliver større. Dette forudsætter naturligvis, at ungdomsskolerne kan fastholde den relativt store andel, på knapt 50 %, af en ungdomsårgang, der har tilknytning til skolerne. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2000/2001 i alt cpr-elever og holdelever. Der er sket en relativ lille ændring i cprelever forhold til skoleåret inden, hvor der var cpr-elever mens ændringen i hold-elever er lidt større, som følge af at en cpr-elev kan følge flere hold. Til trods for et beskedent fald i unge mellem 14 og 19 år i befolkningen, er de tidligere års fald i det absolutte antal af såvel holdsom cpr-elever, blevet afløst af en stigning. Andelen af en ungdomsårgang, der følger undervisning på en ungdoms

13 skole, har ikke ændret sig nævneværdigt fra skoleåret 1994/1995 til 2000/2001, men ligget nogenlunde stabilt på knapt 50 %

14 Figur 2.1 Udvikling i holdelever, cpr-elever, og samlet antal unge mellem 14 og 19 år. 1994/1995 til 2000/2001. Antal / / / / / / /2001 Skoleår Holdelever Cprelever Unge mellem 14 og 19 åribefolkningen Note: Forskellen på cpr-elever og hold-elever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selv om eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang vedkommende har fulgt undervisning på et hold, derfor er antallet af hold-elever større end antallet af cpr-elever

15 2.2 Udgifter til ungdomsskolen Udgifterne til undervisningen er steget med ca. 16 % siden 1996/97 (målt i 1999 priser), mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med henholdsvis 3 % og faldet med 2 % point. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er øget med ca. 18 % og udgiften pr. holdelev i skoleåret 2000/2001 er knapt 12 % større end 1996/1997. Årsagen til den stigende udgift pr. cpr-elev og holdelev kan være en ændret sammensætning af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for det pågældende tilbud. Udgiften pr. elev kan endvidere påvirkes af ændring i de samlede lønudgifter enten som følge af anden personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1996/97 til 2000/ / / / / /2001 Udgifter (mio. kr.)1999 priser* Antal cpr-elever Holdtimer Holdelever Udgift pr. cpr-elev 5,690 6,046 6,299 6,534 6,696 Udgift pr. holdelev 2,606 2,864 2,982 2,848 2,912 Indeks Udgifter Antal cpr-elever Holdtimer

16 Holdelever *Kilde: Statistisk årbog 2001, tabel 247. Note: Da udgifterne her er beregnet i 1999 priser, afviger tallene fra nøgletallene der er opgjort i årets priser

17 2.3 Medarbejdere Undervisere Ansættelsesforhold I ungdomsskolen er andelen af fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede relativ lav og udgør ca. 12 %, hvilket er lille stigning set i forhold til året før. Hovedparten af medarbejdere er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Uddannelsesbaggrund I skoleåret 2000/2001 havde 40% af underviserne på ungdomsskolerne en faglig baggrund, som fx tømrer, mens 35% havde en pædagogisk baggrund, som fx lærer. Gruppen af medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse plus en pædagogisk efteruddannelse, er nærmest konstant. Den andel af undervisere, hvor uddannelsesbaggrunden ikke er registreret, har varieret en del. Gruppen udgør nu 17% mod 15% året før. Det kan ikke udledes af materialet, om årsagen hertil er en uensartet registrering af medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund eller er funderet i en reel ændring

18 Tabel 2.2. Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 1997/9 1998/9 1999/0 2000/0 1997/9 1998/9 1999/0 2000/ Ansættelsesforhold Antal Antal Antal Antal pct. pct. pct. pct. Medarbejdere Tjenestemand ,6 3,4 3,3 3,4 Månedslønnet ,5 6,4 7,7 8,5 Timelønnet ,9 90,1 89,0 88,1 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrund: Pædagogisk ,9 38,7 34,9 35,0 Fagligt ,3 45,4 41,8 39,6 Både pæd. og fagl. uddannet ,6 9,8 8,3 8,4 Uddannelsesbaggrund ej oplyst ,2 6,1 15,0 17,0 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Note: Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømre, snedker, fotograf e.l. Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på seminarium fx fritidspædagog folkeskolelærere e.l. Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse

19 3.Skolerne Der er i alt 303 ungdomsskoler 2 fordelt på landets 275 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end en ungdomsskole. I figur 3.1 vises skolerne efter størrelse, dvs. antal cpr-elever. Det fremgår, at der for begge skoleår findes flest skoler (her eksklusiv ungdomskostskolerne) i de to intervaller og , hvilket i 2000/2001 svarer til 126 skoler. I skoler med under 400 elever findes 28% af ungdomsskoleeleverne. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 512 cpr-elever (her eksklusiv ungdomskostskolerne) 3. Dette relative høje gennemsnitstal skal ses i sammenhæng med de meget store skolestørrelser i Københavnsområdet. Ungdomsskolernes størrelse afhænger naturligvis i vidt omfang af, hvor stor kommunen er, herunder hvor stor aldersgruppen af unge mellem 14 og 19 år er. De største ungdomsskoler findes i landets større kommuner som København og Odense. Dette selvom der i Odense Kommune findes seks ungdomsskoler. Århus Kommune har valgt en struktur med 8 ungdomsskoler, og disse figurerer derfor ikke blandt de største skoler. Ålborg Kommune har kun én ungdomsskole. 2 Inklusiv 2 ungdomskostskoler (Handbjerghus Ungdomskostskole og Taarupgaard Ungdomskostskole) 3 Inklusiv de 2 ungdomskostskoler er den gennemsnitlige skolestørrelse på 510 cpr-elever. 19

20 Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i aldersgruppen årige, der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på ca. 49%. På kommuneniveau varierer dækningsprocenten kraftigt, jf. Fig I langt den største del af kommunerne (197) har ungdomsskolerne en dækningsprocent på mellem 33 og 66 %, hvilket betyder, at mellem hver tredje og op til ca. 7 ud af 10 af alle 14 til 17-årige i kommunen deltager i ungdomsskolen. aktiviteter. I hovedstadsområdet er dækningsprocenten ofte under 40 % mens den i kommuner vest for Storebælt ligger væsentlig højere. De største og mindste ungdomsskoler Handbjerghus Ungdomskostskole er med 56 cpr-elever i 2000/2001 den mindste af de to ungdomskostskoler. Gudme Ungdomsskole er landets mindste Ungdomsskole med 71 cprelever, jf. tabel 3.1. Dækningsprocenten (her af årige) er på henholdsvis 38,6% og 16,6%. Tranekær Ungdomsskole, der er den næstmindste målt på cpr-elever (87), har en dækningsprocent på 39,5%

21 Københavns Ungdomsskole er med sine cpr-elever absolut landets største ungdomsskole. Her er knap 1/3 af de relevante årgange tilknyttet ungdomsskolen. 21

22 Figur 3.1. Ungdomsskolernes størrelses fordelt efter Antal sk Under / / Antalelever 5 6 over 1500 antal elever Figur 3.2 Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne 1999/ / /2001 Antal kommun Fra 25 % og ned Fra 25,0-33,3 % Fra 33,4-50,0 % Fra 50,1-66,6 % Fra 66,7-100% Andelaf14 til17 årige Note: 206 ud 303 skoler har deltagere fra en anden kommune

23 Tabel 3.1 De fem(seks) mindste og fem største ungdomsskoler Samtlige unge mellem 14 Ungdomsskolens navn Elever I alt og 19 år i kommunen De fem største ungdomsskoler Københavns Ungdomsskole Ålborg Ungdomsskole Dalum Ungdomsskole Korsløkke Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole De seks mindste ungdomsskoler Gudme Ungdomsskole Tranekær Ungdomsskole Rosmus Ungdomsskole Fanø Ungdomsskole Skævinge Ungdomsskole Nørre Snede Ungdomsskole Note: Dalum og Korsløkke ungdomsskole ligger begge i Odense Kommune. Der findes yderligere én ungdomsskole i Københavns Kommune: Indre Østerbro Ungdomsskole med 508 elever i alt. 23

24 4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til år, mens de ældste er op til år. For at elever under 14 år og over 18 år kan deltage, forudsætter det en beslutning i kommunalbestyrelsen. Langt størstedelen af eleverne, 69,17%, er mellem 14 og 17 år. Denne andel er faldet med ca. 6 pct. point siden 1995/1996 (Figur 4.1). I ungdomsskolerne er andelen af unge under 14 år de seneste år øget, dog med et lille fald i 2000/01 i forhold til 1999/00. Gruppen udgjorde således i 2000/ ,07% mod 15,0% i skoleåret 1995/1996. Den samlede gruppe af unge mellem 11 og 13 år er tilsvarende steget med over 5% point, jf. figur 4.2. Dermed afspejler alderssammensætningen i de to yngste aldersgrupper på ungdomsskolerne ganske udmærket den generelle aldersfordeling blandt unge i Danmark. Andelen af unge i ungdomsskolerne, der er over 18 år, har været faldende hele perioden igennem og ligger i 2000/01 ca. 2% point under andelen i skoleåret 1994/95. Dette afspejler ikke den totale aldersfordeling i samme grad som det var tilfældet med gruppen af unge mellem 11 og 13 år, idet det samlede antal af unge på 19 år, i perioden er faldet med ca. 4% point

25 Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling i 1995/ /01 8,69% 69,17% 22,07% 1999/00 9,10% 68,70% 22,20% 1998/99 10,10% 70% 19,90% 1997/98 10,50% 71,90% 17,60% 1996/97 10,70% 73,20% 16,10% 1995/96 10,30% 74,60% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 2000/ årog derover 14 til17 årige Under14 år Figur 4.2. Den totale aldersfordelingen af alle unge år 1995/1996 til 2000/

26 2000/01 21,17% 43,18% 35,65% 1999/00 22,60% 42,90% 34,50% 1998/99 23,10% 42,80% 34,10% 1997/98 24,00% 42,90% 33,00% 1996/97 24,40% 43,70% 31,90% 1995/96 24,60% 44,60% 30,80% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 18 Årog derover År Under14 år 5. Den regionale fordeling Den regionale fordeling af ungdomsskoleelever er i vidt omfang identisk med amternes størrelser. Langt de fleste elever bor i de større amter og kommuner. Århus og Odense kommune og Københavns Amt har de fleste elever og Bornholms Amt de færreste Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 512 cpr-elever. De største ungdomsskoler findes i hovedstadskommunerne, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Sønderjyllands Amt og Vestsjællands Amt. Århus og Ringkøbing amter har i gennemsnit flest ungdomsskoler pr. kommune

27 Elever Ungdomsskolerne i Århus Amt har 13,4% af samtlige landets cpr-elever, mens skolerne i Fyns Amt på 2. pladsen har 10,7% af samtlige elever, jf. tabel 5.1. Københavns Kommune har 4,1% af cpr-eleverne. Aktiviteter pr. cpr-elev På landsplan følger de cpr-elever (her eksklusiv ungdomskostskolerne) i gennemsnit 2.30 aktivitet. Antallet af aktiviteter som en cpr-elev følger er størst i Københavns Amt, hvor en cpr-elev i gennemsnit følger 2,66 aktiviteter. I den anden ende af skalaen ligger Vejle Amt hvor en elev i gennemsnit kun vælger at deltage i 1,75 aktiviteter. 27

28 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt Antal Antal kommune skoler r CPR elev CPR pr skole Hold pr Holdele cpr v elev CPR elev i Holdele pct v i pct Københavns Kom ,80 4,12 3,23 Frederiksberg Kom ,64 0,92 1,05 Københavns Amt ,66 9,63 11,11 Frederiksborg Amt ,31 6,60 6,63 Roskilde Amt ,64 3,55 4,07 Vestsjællands Amt ,31 5,85 5,86 Storstrøms Amt ,53 6,50 7,14 Bornholms Amt ,23 1,39 1,35 Fyns Amt ,10 10,72 9,75 Sønderjylland s Amt ,60 5,39 6,07 Ribe Amt ,01 4,38 3,82 Vejle Amt ,75 6,45 4,91 Ringkøbing Amt ,44 5,96 6,31 Århus Amt ,43 13,37 14,09 Viborg Amt ,60 5,29 5,97 Nordjyllands Amt ,02 9,87 8,66 Hele landet ,30 100,00 100,00 Elevalder Den regionale fordeling af aldersgrupperne veksler til en vis grad, således at Sønderjyllands Amt relativt har den største andel af elever under 14 år, mens Århus Amt, har den mindste andel af helt unge. Frederiksberg 28 28

29 Kommune har den største andel af unge over 17 år, jf. tabel 5.2. Opdeles alle unge (fra 11 til 19 år) i grupperne: under 14 år, år og 18 år og derover, er den største aldersgruppe, på landsplan de årige, der er ungdomsskolens primære målgruppe Denne gruppe er forholdsmæssigt størst i Københavns Amt og mindst i Storstrøms Amt. 29

30 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt Under 14 år 14 til 17 årige Over 18 år Total Under 14 år i pct 14 til 17 årige i pct Over 18 år i pct Københavns Kommune ,70 71,79 4,51 Frederiksberg Kommune ,63 61,12 20,25 Københavns Amt ,47 72,47 7,05 Frederiksborg Amt ,40 62,72 8,88 Roskilde Amt ,94 66,48 4,58 Vestsjællands Amt ,52 68,37 6,12 Storstrøms Amt ,68 60,98 13,34 Bornholms Amt ,26 64,21 10,53 Fyns Amt ,38 72,15 9,47 Sønderjyllands Amt ,14 67,02 3,83 Ribe Amt ,20 66,48 8,32 Vejle Amt ,88 71,74 8,38 Ringkøbing Amt ,97 68,65 9,39 Århus Amt ,87 72,23 10,89 Viborg Amt ,69 68,32 6,99 Nordjyllands Amt ,74 71,98 10,28 Uoplyste 96 Hele landet ,07 69,17 8,

31 6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af f.eks. for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film etc.. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede, og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2000/2001 elever i den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år ikke ændret væsentligt. De almene fag har, fra 1998/1999 til 2000/2001, fastholdt en andel på omkring 50 % af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. 31

32 Fag som Natur og Sundhed, Håndværksmæssige og Kunstneriske fag, tiltrækker fortsat flest holdelever. Op mod 55% af holdeleverne i de almene fag følger undervisning her

33 Tabel 6.1 Antal holdelever ved de almene fag, 1998/99 til 2000/ / / / / / /01 Almene fag: Total Total Total Pct. Pct. Pct. Håndværksmæss ige ,7 14,7 14,8 Kunstneriske ,6 18,7 18,5 Erhvervsmæssi ge ,9 5,1 5,6 Samfundsmæssi ge ,3 7,5 7,5 Familiemæssig e ,6 3,7 3,5 Sociale ,3 5,5 6,0 Natur og sundhed ,1 21,1 20,3 Naturvidenska b ,7 2,4 3,0 Sproglige ,7 5,7 6,0 Øvrige almene ,5 15,6 14,9 Almene fag i alt ,0 100,0 100,0 33

34 6.2.Anden undervisning Områderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende: Prøveforberedende fag Specialundervisning Heltidsundervisning Indvandrerundervisning Knallertundervisning. Områderne er hovedsagligt lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder; den prøveforberedende undervisning samt special- og indvandrerundervisning. Prøveforberedende fag Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasse prøve. Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes. Specialundervisning Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap eller at undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap. Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov

35 Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisningen. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge med i folkeskolen i læsning og regning m.m. Undervisningen foregår på små hold. Indvandrerundervisning Indvandrerundervisning tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år. Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud. Færdselslære og knallertkørsel Undervisningen i færdselslære og knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis. Den obligatoriske knallertundervisning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld. 35

36 Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre. Heltidsundervisning Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Tilladelsen til at opfylde undervisningspligten i ungdomsskoleregi træffes af folkeskolens leder. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling m.v. Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år

37 Af tabel fremgår, at knallertundervisningen er det område indenfor Anden undervisning, som tiltrækker flest deltagere. Her går næsten 60 % af alle holddeltagere. Det andet store områder med mange deltagere er Specialundervisningen, der har en tilslutning på 19%. Det prøveforberedende område dækker ca. 12% af deltagerne, mens Indvandrerundervisningen og Heltidsundervisningen dækker hhv. 5% og 7% deltagerne. Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt timer ud af de ca timer, der i alt tegner sig for Anden undervisningsvirksomhed. Her har hver elev i gennemsnit 204,2 time, modsat knallertundervisningen hvor hver deltager kun har 2,9 time. Der er forskel på, hvor mange holdelever de forskellige kommuner har indenfor de enkelte fagområder. Københavns Kommune har det største antal af elever i specialundervisningen, mens Silkeborg Kommune har det største antal når det gælder prøveforberedende undervisning I Specialundervisningen har de andre af landets store kommuner, som Odense og Århus også mange deltagere, mens Odense kommune har langt de fleste elever i Indvandrerundervisningen. Heltidsundervisningen, som omfatter flest timer, har en mere vilkårlig regional spredning. Knallertundervisningen, hvor der er flest deltagere på landsplan, findes stort set i alle kommuner. Her har de store kommuner som København, Århus og Odense mange deltagere. 37

38 Tabel Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder Holdeleve Elever pr r Holdantal Holdtimer hold Timer pr hold Timer pr elev Prøveforberede nde ,9 75,5 6,9 Specialundervi sning ,0 46,3 7,7 Indvandreunder visng ,0 137,5 19,6 Knallertunderv isning ,0 31,7 2,9 Heltidsundervi sning , ,6 204,2 I alt ,9 162,9 18,4 Tabel Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet Prøveforber edende Antal elever Specialundervis Antal elever Indvandr erundervis ning Antal elever Heltidsundervis ning Antal elever Silkeborg 397 Københav n 646 Odense 321 Silkebor g 232 Vamdrup 317 Odense 644 Herning 125 Odense 147 Høje- Tåstrup 207 Gladsaxe 231 Århus 109 Vejle 115 Dragør 196 Århus 223 Nakskov 182 Tårnby 185 Ishøj 134 Åbenrå 150 Slagelse 113 Varde 117 Randers 108 Hvidovre 109 Nyborg 103 Egebjerg

39 6.3 Andre ungdomsskoleaktiviteter Andre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser. Således har det en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af produktionsskole-forløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Undervisningen varetages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund. Aktiviteter for indvandrere og tosprogede unge er den største gruppe og udgør omtrent en fjerdedel af timeforbruget, hvilket ses af tabel klasseundervisninger et andet stort område. Generelt er andelen af holdelever i Anden virksomhed relativt stor og udgør 9,1% af alle holdelever i den samlede ungdomsskolevirksomhed. Aktiviteten i timer udgør i 2000/2001 8,7% af den samlede ungdomsskolevirksomhed. Set i forhold til skoleåret 1999/2000, har antallet af holdelever under Anden virksomhed haft et større procentvist fald end antallet af holdtimer. 39

40 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter Holddeltag ere Holdantal Holdtimer Antal skoler Deltager pr. skole Timer pr deltager 10.Kl Underv ,5 50,7 11.Kl Underv ,0 130,4 Akt. Indv/Tosprog ,5 43,5 Akt. Sent Udvl ,4 29,6 Besk. Projekter ,8 23,3 Vej.Forløb ,0 4,4 Fuu ,6 3,3 EGU ,4 19,4 Brobygning ,3 23,2 Særlig indsats ,0 - Evt Andre ,8 15,5 I alt ,9 17,5 Note: Fuu står for Den frie ungdomsuddannelse, der blev indført i Uddannelsen. henvender sig til unge, der ikke umiddelbart kan følge en af de ordinære ungdomsuddannelser. Her er mulighed for selv at sætte et forløb sammen. Egu står for Erhvervsgrunduddannelse, 40 40

41 6.4 Klub Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Klubber kan oprettes som et åbent såvel som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben Der er mere end holddeltagere i landets ungdomsklubber, og der bruges omtrent det samme antal timer på klubber som indenfor Anden undervisningsvirksomhed. Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed. Tabel 6.4 Ungdomsklubberne Hold/klub Deltager Timer pr Timer pr Deltagere ber Holdtimer pr. klub klub deltager Lukket Klub ,0 971,4 9,2 Åben Klub ,1 997,7 12,5 Juniorklub Anden Fritidsvirksomhed ,3 70,9 3,2 Andre Aktiviteter ,0 176,4 7,4 I alt ,2 293,4 7,3 41

42 42

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5 Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens

Læs mere

Ungdomsskolen i tal 2001/2002. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2001/2002. Undervisningsministeriet

Ungdomsskolen i tal 2001/2002. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2001/2002. Undervisningsministeriet Ungdomsskolen i tal 2001/2002 En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2001/2002 Undervisningsministeriet 2005 2 Kolofon Titel: Ungdomsskolen i tal 2001/2002 Undertitel: En statistisk

Læs mere

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2004/05 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Bachelorkonsulent Rikke Garth Hansen, tlf.: 3587 8580, e-mail: Rikke.Garth.Hansen@uni-c.dk

Læs mere

UNGDOMSSKOLESTATISTIK 2011/2012

UNGDOMSSKOLESTATISTIK 2011/2012 UNGDOMSSKOLESTATISTIK 2011/2012 Klik evt. i indholdsfortegnelsen for at gå til den valgte side! Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Om statistikken... 2 Figur 1 og tabel 1: Cpr-elever og hold-elever...

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Budgetproces207 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Ungdomsskolen

Budgetproces207 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Ungdomsskolen Budgetproces207 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Ungdomsskolen Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 METODE... side 3 DATAGRUNDLAG... side 4 ANALYSE.. side 5 Tabel 1:

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr 375 af 04/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 013.62S.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole

Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole Sidst redigeret 13-11-2012 Vedtaget i yrådet dato: 1 Oversigt over ungdomsskolevirksomheden. Efter lov om ungdomsskoler påhviler det kommunalbestyrelsen at tilbyde ungdomsskolevirksomhed

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07

Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 Ungdomsskolestatistik - skoleåret 2006/07 Af chefkonsulent Jens Andersen og seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen I skoleåret 2006/07 var der 158.000 elever i landets 103 ungdomsskoler. Eleverne er

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Ungdomsskoleplanen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004 Rapport om musikskolevirksomheden 2004 Indhold 3 Indledning 4 Sæsonlængde 4 Organisationsform 5 Eleverne 5 Aldersfordeling 6 Instrumentfordeling 10 Ventelister 11 Sammenspil 12 Lokaler 12 Samarbejdet med

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 Statistik 1993-1999 - klagesager vedr. specialundervisning for børn 18-- Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 2, stk. 2 Statistik 1993-1999

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Rebild Kommune

Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Rebild Kommune Aktivitetsopfølgning, marts 21 Med fokus på dagpengeområde. 6 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Rebild Kommune 4 3 2 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år 1 27 28 29 21 211

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Den nye personaleomsætningsstatistik

Den nye personaleomsætningsstatistik Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1985-2001 FORORD...2 UDVIKLINGEN I DEN VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING...4 Metode... 4 Tabel 1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år. Danmarks Statistiks folketælling

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr 438 af 08/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/06259 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Læs mere

Læreres køn og alder

Læreres køn og alder Dicar Center for analytisk journalistik www.folkeskolen.dk oktober 2006 Læreres køn og alder Rapport for fagbladet Folkeskolen www.folkeskolen.dk Af Nils Mulvad nils.mulvad@dicar.dk www.dicar.dk Rapporten

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9

Læs mere

,, I perioden 1997- ,, En væsentlig. Cafeerne får nye kunder. 2003 har cafeerne. flere kunder, mens branchen

,, I perioden 1997- ,, En væsentlig. Cafeerne får nye kunder. 2003 har cafeerne. flere kunder, mens branchen Økomomisk analyse fra HORESTA nummer 1 maj 25,, I perioden 1997-23 har cafeerne fået 3,5 procent flere kunder, mens branchen under ét har mistet 5,9 procent af gæsterne. Cafeerne får nye kunder Færre unge

Læs mere

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 EPOS Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 En undersøgelse af udbydernes aktiviteter for omsorgsmedhjælpere, deres arbejdspladser og organisationer Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2.

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2. STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2012:2 20. februar 2012 Husstande og familier 1. januar 2012 Resumé: Antallet af husstande i Danmark er i løbet af 2011 steget med 9.074. Personantallet er

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere