Ungdomsskolen i tal 2000/2001

Transkript

1 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2000/2001 Undervisningsministeriet 2002 Tal om uddannelse nr. 10

2 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie Tal om uddannelse som nr udgave, 1. oplag, ISBN (WWW) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Evt. Kontaktperson: Jens Andersen og Jesper Krogstrup

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Tabelfortegnelse... 4 Forord Indledning Udvikling i aktivitet og udgifter Skolerne Eleverne Den regionale fordeling Undervisningen

4 Tabelfortegnelse Figur-/Tabeloversigt 1.Indledning Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhed og skoleår s Aktiviteten på ungdomsskolerne Figur 2.1 Udvikling i cpr-elever, hold-elever og samlet antal unge. 1994/1995 til 2000/2001 s. 12 Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1994/1995 til 2000/2001 s.13 Tabel 2.2 Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund s Skolerne Figur 3.1 Ungdomsskolernes størrelses efter antal cpr-elever s. 18 Figur 3.2Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne. s 18 Tabel 3.1 De fem største og fem mindste ungdomsskoler s 19 4 Eleverne Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling pr. skoleår s.21 Figur 4.2 Den totale aldersfordelingen af alle unge år 1994/1995 til 2000/2001 s Den regionale fordeling 4

5 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt s. 23 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt. s Skolernes virksomhed Tabel 6.1 Antal hold-deltagere på de almene fag s. 26 Tabel Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder s. 30 Tabel Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet s. 30 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter s. 32 Tabel 6.4 Ungdomsklubberne s

6 Forord Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. I 1941/42 blev der registreret 17 skoler med 851 elever. I 2000/2001 er der 303 skoler med elever. Publikationen Ungdomsskolen i tal udgives for tredje gang som WEB-publikation. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter m.v. Oplysningerne er indsamlet af Ungdomsskolecenteret i Odense for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter m.m. i skoleåret 2000/2001. For udvalgte aktiviteter vises tillige tidsserier. Publikationen findes alene på ministeriets hjemmeside. 6 6

7 Figur 0. Historisk udvikling som indeks (1980=100) 1 Indeks (1980 = 100) / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /200 0 Antalskoler Antalhold Antalindm eldte elever Note: Der foreligger ingen data for skoleårene 1985/ /93. 1 I 1958 havde Danmark 25 amtskommuner, 1388 primærkommuner, hvoraf 88 var købstæder. I 1960 erne skete en del frivillige kommunesammenlægninger. Den 1. april 1970 blev 1100 kommuner reduceret til 277 primærkommuner (senere 275) og 14 amtskommuner. 7 7

8 1. Indledning Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942 og formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte: Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdoms- 8 8

9 skoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Nøgletal. Aktivitet og udgfter fra 1998/1999 til 2000/ / / /2001 Cprelever Holdelever Udgifter(årets pris i 1000 kr) Udgifter pr cprelev Udgifter pr holdelev Antal skoler Gennemsnitlig skolestørrelse Antal medarbejdere Holdelever pr lærer Almene fag holdelever Knallertundervisning holdelever Specialundervisning holdelever Prøveforberedende holdelever Klubber i alt Åben Lukket

10 Antal holdelever i klub Åben Lukket Tabel 1 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle landets 303 ungdomsskoler og er ikke medtaget i tabellen. Ungdomskostskolerne (2 stk.) indgår for første gang i statistikken. Udover den almene undervisning er knallertundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter og findes på henholdsvis 295 og 216 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 109 skoler. Dette antal har været faldende siden 1995/1996. Flere skoler har de seneste år oprettet virksomhedsaktiviteter indenfor Den frie ungdomsuddannelse og Kommunal ungdomsvejledning. Dog er der det seneste år sket et fald især i antallet af ungdomsskoler, der har kommunal ungdomsvejledning. Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår Pct. vis ændring fra 1999/00 til 1996/ / / / / /01 Undervisning tilrettelagt for: Specialundervisning ,90 Prøveforberedende ,86 Indvandrere ,21 Knallertundervisnin g ,37 Heltidsundervisning ,

11 Produktionsskole klasses undervisning ,00 11 klasses undervisning ,00 Akt. Indv/ Tosprog ,81 Akt. Sent Udvl ,00 Besk. Proj ,50 Vej. Forløb ,00 Fuu ,48 Egu ,00 Brobygning ,33 Særlig indsats ,66 Kommunal Ungdomsvejledning ,13 Andre aktiviteter ,53 Note: Fuu står for Den frie ungdomsuddannelse. Egu står for Erhvervsgrunduddannelse, 11 11

12 2.Udvikling i aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad hvor store ungdomsårgangene generelt er. Ungdomsskoleelevernes aldersfordeling i de senere år viser, at gruppen af unge under 14 år bliver stadig større. Samme tendens viser sig i hele befolkningens aldersfordeling, hvor gruppen af unge under 14 år også er vokset de seneste år. Aktiviteten på ungdomsskolerne kan derfor forventes at stige, når ungdomsårgangene igen bliver større. Dette forudsætter naturligvis, at ungdomsskolerne kan fastholde den relativt store andel, på knapt 50 %, af en ungdomsårgang, der har tilknytning til skolerne. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 2000/2001 i alt cpr-elever og holdelever. Der er sket en relativ lille ændring i cprelever forhold til skoleåret inden, hvor der var cpr-elever mens ændringen i hold-elever er lidt større, som følge af at en cpr-elev kan følge flere hold. Til trods for et beskedent fald i unge mellem 14 og 19 år i befolkningen, er de tidligere års fald i det absolutte antal af såvel holdsom cpr-elever, blevet afløst af en stigning. Andelen af en ungdomsårgang, der følger undervisning på en ungdoms

13 skole, har ikke ændret sig nævneværdigt fra skoleåret 1994/1995 til 2000/2001, men ligget nogenlunde stabilt på knapt 50 %

14 Figur 2.1 Udvikling i holdelever, cpr-elever, og samlet antal unge mellem 14 og 19 år. 1994/1995 til 2000/2001. Antal / / / / / / /2001 Skoleår Holdelever Cprelever Unge mellem 14 og 19 åribefolkningen Note: Forskellen på cpr-elever og hold-elever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selv om eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang vedkommende har fulgt undervisning på et hold, derfor er antallet af hold-elever større end antallet af cpr-elever

15 2.2 Udgifter til ungdomsskolen Udgifterne til undervisningen er steget med ca. 16 % siden 1996/97 (målt i 1999 priser), mens antallet af holdelever og cpr-elever er steget med henholdsvis 3 % og faldet med 2 % point. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er øget med ca. 18 % og udgiften pr. holdelev i skoleåret 2000/2001 er knapt 12 % større end 1996/1997. Årsagen til den stigende udgift pr. cpr-elev og holdelev kan være en ændret sammensætning af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for det pågældende tilbud. Udgiften pr. elev kan endvidere påvirkes af ændring i de samlede lønudgifter enten som følge af anden personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1996/97 til 2000/ / / / / /2001 Udgifter (mio. kr.)1999 priser* Antal cpr-elever Holdtimer Holdelever Udgift pr. cpr-elev 5,690 6,046 6,299 6,534 6,696 Udgift pr. holdelev 2,606 2,864 2,982 2,848 2,912 Indeks Udgifter Antal cpr-elever Holdtimer

16 Holdelever *Kilde: Statistisk årbog 2001, tabel 247. Note: Da udgifterne her er beregnet i 1999 priser, afviger tallene fra nøgletallene der er opgjort i årets priser

17 2.3 Medarbejdere Undervisere Ansættelsesforhold I ungdomsskolen er andelen af fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede relativ lav og udgør ca. 12 %, hvilket er lille stigning set i forhold til året før. Hovedparten af medarbejdere er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Uddannelsesbaggrund I skoleåret 2000/2001 havde 40% af underviserne på ungdomsskolerne en faglig baggrund, som fx tømrer, mens 35% havde en pædagogisk baggrund, som fx lærer. Gruppen af medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse plus en pædagogisk efteruddannelse, er nærmest konstant. Den andel af undervisere, hvor uddannelsesbaggrunden ikke er registreret, har varieret en del. Gruppen udgør nu 17% mod 15% året før. Det kan ikke udledes af materialet, om årsagen hertil er en uensartet registrering af medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund eller er funderet i en reel ændring

18 Tabel 2.2. Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 1997/9 1998/9 1999/0 2000/0 1997/9 1998/9 1999/0 2000/ Ansættelsesforhold Antal Antal Antal Antal pct. pct. pct. pct. Medarbejdere Tjenestemand ,6 3,4 3,3 3,4 Månedslønnet ,5 6,4 7,7 8,5 Timelønnet ,9 90,1 89,0 88,1 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrund: Pædagogisk ,9 38,7 34,9 35,0 Fagligt ,3 45,4 41,8 39,6 Både pæd. og fagl. uddannet ,6 9,8 8,3 8,4 Uddannelsesbaggrund ej oplyst ,2 6,1 15,0 17,0 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Note: Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømre, snedker, fotograf e.l. Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på seminarium fx fritidspædagog folkeskolelærere e.l. Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse

19 3.Skolerne Der er i alt 303 ungdomsskoler 2 fordelt på landets 275 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end en ungdomsskole. I figur 3.1 vises skolerne efter størrelse, dvs. antal cpr-elever. Det fremgår, at der for begge skoleår findes flest skoler (her eksklusiv ungdomskostskolerne) i de to intervaller og , hvilket i 2000/2001 svarer til 126 skoler. I skoler med under 400 elever findes 28% af ungdomsskoleeleverne. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 512 cpr-elever (her eksklusiv ungdomskostskolerne) 3. Dette relative høje gennemsnitstal skal ses i sammenhæng med de meget store skolestørrelser i Københavnsområdet. Ungdomsskolernes størrelse afhænger naturligvis i vidt omfang af, hvor stor kommunen er, herunder hvor stor aldersgruppen af unge mellem 14 og 19 år er. De største ungdomsskoler findes i landets større kommuner som København og Odense. Dette selvom der i Odense Kommune findes seks ungdomsskoler. Århus Kommune har valgt en struktur med 8 ungdomsskoler, og disse figurerer derfor ikke blandt de største skoler. Ålborg Kommune har kun én ungdomsskole. 2 Inklusiv 2 ungdomskostskoler (Handbjerghus Ungdomskostskole og Taarupgaard Ungdomskostskole) 3 Inklusiv de 2 ungdomskostskoler er den gennemsnitlige skolestørrelse på 510 cpr-elever. 19

20 Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i aldersgruppen årige, der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på ca. 49%. På kommuneniveau varierer dækningsprocenten kraftigt, jf. Fig I langt den største del af kommunerne (197) har ungdomsskolerne en dækningsprocent på mellem 33 og 66 %, hvilket betyder, at mellem hver tredje og op til ca. 7 ud af 10 af alle 14 til 17-årige i kommunen deltager i ungdomsskolen. aktiviteter. I hovedstadsområdet er dækningsprocenten ofte under 40 % mens den i kommuner vest for Storebælt ligger væsentlig højere. De største og mindste ungdomsskoler Handbjerghus Ungdomskostskole er med 56 cpr-elever i 2000/2001 den mindste af de to ungdomskostskoler. Gudme Ungdomsskole er landets mindste Ungdomsskole med 71 cprelever, jf. tabel 3.1. Dækningsprocenten (her af årige) er på henholdsvis 38,6% og 16,6%. Tranekær Ungdomsskole, der er den næstmindste målt på cpr-elever (87), har en dækningsprocent på 39,5%

21 Københavns Ungdomsskole er med sine cpr-elever absolut landets største ungdomsskole. Her er knap 1/3 af de relevante årgange tilknyttet ungdomsskolen. 21

22 Figur 3.1. Ungdomsskolernes størrelses fordelt efter Antal sk Under / / Antalelever 5 6 over 1500 antal elever Figur 3.2 Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne 1999/ / /2001 Antal kommun Fra 25 % og ned Fra 25,0-33,3 % Fra 33,4-50,0 % Fra 50,1-66,6 % Fra 66,7-100% Andelaf14 til17 årige Note: 206 ud 303 skoler har deltagere fra en anden kommune

23 Tabel 3.1 De fem(seks) mindste og fem største ungdomsskoler Samtlige unge mellem 14 Ungdomsskolens navn Elever I alt og 19 år i kommunen De fem største ungdomsskoler Københavns Ungdomsskole Ålborg Ungdomsskole Dalum Ungdomsskole Korsløkke Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole De seks mindste ungdomsskoler Gudme Ungdomsskole Tranekær Ungdomsskole Rosmus Ungdomsskole Fanø Ungdomsskole Skævinge Ungdomsskole Nørre Snede Ungdomsskole Note: Dalum og Korsløkke ungdomsskole ligger begge i Odense Kommune. Der findes yderligere én ungdomsskole i Københavns Kommune: Indre Østerbro Ungdomsskole med 508 elever i alt. 23

24 4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til år, mens de ældste er op til år. For at elever under 14 år og over 18 år kan deltage, forudsætter det en beslutning i kommunalbestyrelsen. Langt størstedelen af eleverne, 69,17%, er mellem 14 og 17 år. Denne andel er faldet med ca. 6 pct. point siden 1995/1996 (Figur 4.1). I ungdomsskolerne er andelen af unge under 14 år de seneste år øget, dog med et lille fald i 2000/01 i forhold til 1999/00. Gruppen udgjorde således i 2000/ ,07% mod 15,0% i skoleåret 1995/1996. Den samlede gruppe af unge mellem 11 og 13 år er tilsvarende steget med over 5% point, jf. figur 4.2. Dermed afspejler alderssammensætningen i de to yngste aldersgrupper på ungdomsskolerne ganske udmærket den generelle aldersfordeling blandt unge i Danmark. Andelen af unge i ungdomsskolerne, der er over 18 år, har været faldende hele perioden igennem og ligger i 2000/01 ca. 2% point under andelen i skoleåret 1994/95. Dette afspejler ikke den totale aldersfordeling i samme grad som det var tilfældet med gruppen af unge mellem 11 og 13 år, idet det samlede antal af unge på 19 år, i perioden er faldet med ca. 4% point

25 Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling i 1995/ /01 8,69% 69,17% 22,07% 1999/00 9,10% 68,70% 22,20% 1998/99 10,10% 70% 19,90% 1997/98 10,50% 71,90% 17,60% 1996/97 10,70% 73,20% 16,10% 1995/96 10,30% 74,60% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 2000/ årog derover 14 til17 årige Under14 år Figur 4.2. Den totale aldersfordelingen af alle unge år 1995/1996 til 2000/

26 2000/01 21,17% 43,18% 35,65% 1999/00 22,60% 42,90% 34,50% 1998/99 23,10% 42,80% 34,10% 1997/98 24,00% 42,90% 33,00% 1996/97 24,40% 43,70% 31,90% 1995/96 24,60% 44,60% 30,80% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 18 Årog derover År Under14 år 5. Den regionale fordeling Den regionale fordeling af ungdomsskoleelever er i vidt omfang identisk med amternes størrelser. Langt de fleste elever bor i de større amter og kommuner. Århus og Odense kommune og Københavns Amt har de fleste elever og Bornholms Amt de færreste Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 512 cpr-elever. De største ungdomsskoler findes i hovedstadskommunerne, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Sønderjyllands Amt og Vestsjællands Amt. Århus og Ringkøbing amter har i gennemsnit flest ungdomsskoler pr. kommune

27 Elever Ungdomsskolerne i Århus Amt har 13,4% af samtlige landets cpr-elever, mens skolerne i Fyns Amt på 2. pladsen har 10,7% af samtlige elever, jf. tabel 5.1. Københavns Kommune har 4,1% af cpr-eleverne. Aktiviteter pr. cpr-elev På landsplan følger de cpr-elever (her eksklusiv ungdomskostskolerne) i gennemsnit 2.30 aktivitet. Antallet af aktiviteter som en cpr-elev følger er størst i Københavns Amt, hvor en cpr-elev i gennemsnit følger 2,66 aktiviteter. I den anden ende af skalaen ligger Vejle Amt hvor en elev i gennemsnit kun vælger at deltage i 1,75 aktiviteter. 27

28 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt Antal Antal kommune skoler r CPR elev CPR pr skole Hold pr Holdele cpr v elev CPR elev i Holdele pct v i pct Københavns Kom ,80 4,12 3,23 Frederiksberg Kom ,64 0,92 1,05 Københavns Amt ,66 9,63 11,11 Frederiksborg Amt ,31 6,60 6,63 Roskilde Amt ,64 3,55 4,07 Vestsjællands Amt ,31 5,85 5,86 Storstrøms Amt ,53 6,50 7,14 Bornholms Amt ,23 1,39 1,35 Fyns Amt ,10 10,72 9,75 Sønderjylland s Amt ,60 5,39 6,07 Ribe Amt ,01 4,38 3,82 Vejle Amt ,75 6,45 4,91 Ringkøbing Amt ,44 5,96 6,31 Århus Amt ,43 13,37 14,09 Viborg Amt ,60 5,29 5,97 Nordjyllands Amt ,02 9,87 8,66 Hele landet ,30 100,00 100,00 Elevalder Den regionale fordeling af aldersgrupperne veksler til en vis grad, således at Sønderjyllands Amt relativt har den største andel af elever under 14 år, mens Århus Amt, har den mindste andel af helt unge. Frederiksberg 28 28

29 Kommune har den største andel af unge over 17 år, jf. tabel 5.2. Opdeles alle unge (fra 11 til 19 år) i grupperne: under 14 år, år og 18 år og derover, er den største aldersgruppe, på landsplan de årige, der er ungdomsskolens primære målgruppe Denne gruppe er forholdsmæssigt størst i Københavns Amt og mindst i Storstrøms Amt. 29

30 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt Under 14 år 14 til 17 årige Over 18 år Total Under 14 år i pct 14 til 17 årige i pct Over 18 år i pct Københavns Kommune ,70 71,79 4,51 Frederiksberg Kommune ,63 61,12 20,25 Københavns Amt ,47 72,47 7,05 Frederiksborg Amt ,40 62,72 8,88 Roskilde Amt ,94 66,48 4,58 Vestsjællands Amt ,52 68,37 6,12 Storstrøms Amt ,68 60,98 13,34 Bornholms Amt ,26 64,21 10,53 Fyns Amt ,38 72,15 9,47 Sønderjyllands Amt ,14 67,02 3,83 Ribe Amt ,20 66,48 8,32 Vejle Amt ,88 71,74 8,38 Ringkøbing Amt ,97 68,65 9,39 Århus Amt ,87 72,23 10,89 Viborg Amt ,69 68,32 6,99 Nordjyllands Amt ,74 71,98 10,28 Uoplyste 96 Hele landet ,07 69,17 8,

31 6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af f.eks. for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film etc.. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede, og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 2000/2001 elever i den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år ikke ændret væsentligt. De almene fag har, fra 1998/1999 til 2000/2001, fastholdt en andel på omkring 50 % af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. 31

32 Fag som Natur og Sundhed, Håndværksmæssige og Kunstneriske fag, tiltrækker fortsat flest holdelever. Op mod 55% af holdeleverne i de almene fag følger undervisning her

33 Tabel 6.1 Antal holdelever ved de almene fag, 1998/99 til 2000/ / / / / / /01 Almene fag: Total Total Total Pct. Pct. Pct. Håndværksmæss ige ,7 14,7 14,8 Kunstneriske ,6 18,7 18,5 Erhvervsmæssi ge ,9 5,1 5,6 Samfundsmæssi ge ,3 7,5 7,5 Familiemæssig e ,6 3,7 3,5 Sociale ,3 5,5 6,0 Natur og sundhed ,1 21,1 20,3 Naturvidenska b ,7 2,4 3,0 Sproglige ,7 5,7 6,0 Øvrige almene ,5 15,6 14,9 Almene fag i alt ,0 100,0 100,0 33

34 6.2.Anden undervisning Områderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende: Prøveforberedende fag Specialundervisning Heltidsundervisning Indvandrerundervisning Knallertundervisning. Områderne er hovedsagligt lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder; den prøveforberedende undervisning samt special- og indvandrerundervisning. Prøveforberedende fag Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasse prøve. Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes. Specialundervisning Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap eller at undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap. Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov

35 Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisningen. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge med i folkeskolen i læsning og regning m.m. Undervisningen foregår på små hold. Indvandrerundervisning Indvandrerundervisning tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år. Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud. Færdselslære og knallertkørsel Undervisningen i færdselslære og knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis. Den obligatoriske knallertundervisning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld. 35

36 Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre. Heltidsundervisning Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Tilladelsen til at opfylde undervisningspligten i ungdomsskoleregi træffes af folkeskolens leder. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling m.v. Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år

37 Af tabel fremgår, at knallertundervisningen er det område indenfor Anden undervisning, som tiltrækker flest deltagere. Her går næsten 60 % af alle holddeltagere. Det andet store områder med mange deltagere er Specialundervisningen, der har en tilslutning på 19%. Det prøveforberedende område dækker ca. 12% af deltagerne, mens Indvandrerundervisningen og Heltidsundervisningen dækker hhv. 5% og 7% deltagerne. Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt timer ud af de ca timer, der i alt tegner sig for Anden undervisningsvirksomhed. Her har hver elev i gennemsnit 204,2 time, modsat knallertundervisningen hvor hver deltager kun har 2,9 time. Der er forskel på, hvor mange holdelever de forskellige kommuner har indenfor de enkelte fagområder. Københavns Kommune har det største antal af elever i specialundervisningen, mens Silkeborg Kommune har det største antal når det gælder prøveforberedende undervisning I Specialundervisningen har de andre af landets store kommuner, som Odense og Århus også mange deltagere, mens Odense kommune har langt de fleste elever i Indvandrerundervisningen. Heltidsundervisningen, som omfatter flest timer, har en mere vilkårlig regional spredning. Knallertundervisningen, hvor der er flest deltagere på landsplan, findes stort set i alle kommuner. Her har de store kommuner som København, Århus og Odense mange deltagere. 37

38 Tabel Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder Holdeleve Elever pr r Holdantal Holdtimer hold Timer pr hold Timer pr elev Prøveforberede nde ,9 75,5 6,9 Specialundervi sning ,0 46,3 7,7 Indvandreunder visng ,0 137,5 19,6 Knallertunderv isning ,0 31,7 2,9 Heltidsundervi sning , ,6 204,2 I alt ,9 162,9 18,4 Tabel Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet Prøveforber edende Antal elever Specialundervis Antal elever Indvandr erundervis ning Antal elever Heltidsundervis ning Antal elever Silkeborg 397 Københav n 646 Odense 321 Silkebor g 232 Vamdrup 317 Odense 644 Herning 125 Odense 147 Høje- Tåstrup 207 Gladsaxe 231 Århus 109 Vejle 115 Dragør 196 Århus 223 Nakskov 182 Tårnby 185 Ishøj 134 Åbenrå 150 Slagelse 113 Varde 117 Randers 108 Hvidovre 109 Nyborg 103 Egebjerg

39 6.3 Andre ungdomsskoleaktiviteter Andre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser. Således har det en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af produktionsskole-forløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Undervisningen varetages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund. Aktiviteter for indvandrere og tosprogede unge er den største gruppe og udgør omtrent en fjerdedel af timeforbruget, hvilket ses af tabel klasseundervisninger et andet stort område. Generelt er andelen af holdelever i Anden virksomhed relativt stor og udgør 9,1% af alle holdelever i den samlede ungdomsskolevirksomhed. Aktiviteten i timer udgør i 2000/2001 8,7% af den samlede ungdomsskolevirksomhed. Set i forhold til skoleåret 1999/2000, har antallet af holdelever under Anden virksomhed haft et større procentvist fald end antallet af holdtimer. 39

40 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter Holddeltag ere Holdantal Holdtimer Antal skoler Deltager pr. skole Timer pr deltager 10.Kl Underv ,5 50,7 11.Kl Underv ,0 130,4 Akt. Indv/Tosprog ,5 43,5 Akt. Sent Udvl ,4 29,6 Besk. Projekter ,8 23,3 Vej.Forløb ,0 4,4 Fuu ,6 3,3 EGU ,4 19,4 Brobygning ,3 23,2 Særlig indsats ,0 - Evt Andre ,8 15,5 I alt ,9 17,5 Note: Fuu står for Den frie ungdomsuddannelse, der blev indført i Uddannelsen. henvender sig til unge, der ikke umiddelbart kan følge en af de ordinære ungdomsuddannelser. Her er mulighed for selv at sætte et forløb sammen. Egu står for Erhvervsgrunduddannelse, 40 40

41 6.4 Klub Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Klubber kan oprettes som et åbent såvel som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben Der er mere end holddeltagere i landets ungdomsklubber, og der bruges omtrent det samme antal timer på klubber som indenfor Anden undervisningsvirksomhed. Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed. Tabel 6.4 Ungdomsklubberne Hold/klub Deltager Timer pr Timer pr Deltagere ber Holdtimer pr. klub klub deltager Lukket Klub ,0 971,4 9,2 Åben Klub ,1 997,7 12,5 Juniorklub Anden Fritidsvirksomhed ,3 70,9 3,2 Andre Aktiviteter ,0 176,4 7,4 I alt ,2 293,4 7,3 41

42 42