Årbog 2010 December Årgang 39 nr. 5 ISSN

Transkript

1 Årbog 2010 December Årgang 39 nr. ISSN Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet. Roskilde.

2 REDAKTIONEN: Redaktør Andrea Gotved, Viborggade 74, 2. th., 2100 Ø Grafiker Jesper Rossing, vej 88, st. tv., 2200 N grafik@ts-skib.dk Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / ulf-brammer@dlgmail.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome. net Næstformand Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 200 Aabenraa, nis-edwin@list-petersen.dk Kasserer Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Best. medlem Alexander Feirup, Søndergade 7, 720 Lemvig alexander@ts-skib.dk Best. medlem Jørn Hansen, Jernkærvej 17 D, 70 Ribe Best. medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 240 SV gertiversen@comxnet.dk Best. medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive ole.brauner@gmail.com 1. suppleant Karsten Heide, Dalbyvej 3, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk 2. suppleant Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 00 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor. supp. Vacant TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 7, 9000 Aalborg br@math. aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden Karl O. Tousgaard, Stenøre 1, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 980 Hirtshals anette.niebuhr@hjoerring.dk Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 1, Ølsted, 8380 Trige / bugge@buggetermografi.dk Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 100 Haderslev / heeboell@ .dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 300 Kerteminde / fribo@stofanet.dk Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 00 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 1a, 720 V. Skerninge friluftshajen@live.dk Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 3, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt. mail.dk Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirst. mik. flem@mail. tele.dk Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads, 30 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 400 Køge 03 / veritaspak@live.dk Kbh. Chr. havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 141 K anvar@post. tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ere@tib.dk Bornholm Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 3, 4720 Præstø (hverdage 8-1) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N

3 811 ildsjæle i og omkring 404 fartøjer TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Postbox 14, 700 Telefon: sek@ts-skib.dk Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: ww. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved Medlemskontingent for 2010, kr. 30, - Ungdomskontingent u. 2 år, kr. 10, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 00, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 0 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 1 er 17. januar 2011 Af Poul-Erik Clausen, formand Årbogens optælling viser vor medlemsskare af personer og fartøjer idag, og som gennem årene er blevet forøget, og dette selv om vi ved, at der også er flaget ud blandt vore medlemmer og fartøjer. Ser vi tilbage på de havne som vi gennem de seneste år, har gæstet med vort årlige pinsestævne, kan vi her ofte registrere en øget interesse omkring vore fartøjer og en øget aktivitet omkring faciliteter i og omkring vore fartøjer. Bestyrelsen har igennem længere tid iagttaget denne forøget aktivitet, og ser vi tilbage på vor handling i 2008 ved pinsestævnet i, hvor jomfruen blev tildelt Middelfart Værfts Vennekreds, ser vi, at med tildelingen af jomfruen, som en erkendelse af, at landlige aktiviteter i og omkring vore værfter af ildsjæle er nødvendige, for vore fartøjers vedligeholdelse og dermed bevarelse for vore efterkommere. TSs ildsjæle var gået i land, og uden egentligt at vide det, var vi med til, at der blev skabt et grundlag for udvikling af et stykke kystkulturarbejde. Seneste skud på stammen af aktiviteter fra TSs ildsjæle ser vi nu i sin vorden, i form af Lollands Kystkulturcenter og bevaringsværft, som har 3 TS medlemmer som initiativtagere, Bertil og Karin Jensen fra skonnerten Johanne, Benny Jacobsen fra MS Nakskov havn og lokalmand for området, samt Ole Vistrup fra nordsø kutteren Anne Elise. Skuer vi rundt i landet, så er der mange steder hvor TS medlemmerne er aktive i og omkring at skabe kulturaktiviteter på havnearealerne, som vore fartøjer vil nyde godt af i forbindelse med den daglige vedligeholdelse. Bestyrelsen bakker op om alle sådanne aktiviteter, og vi opfordre jer alle, til at melde jeres aktiviteter til os via vor webmaster, så vil vi støtte op omkring jeres arbejde bl.a. ved at ligge det ud på hjemmesiden, så får mange af vore medlemmer gavn af dette aktivitetscentre (puslepladser), fordelt rundt om i landet, så kan vi vedligeholde vore fartøjer til vore efterkommere. Jeg opfordrer alle 811 TS ildsjæle til at iagttage om der i jeres nærområde, kan skabes mulighed for etablering af et kystkulturcenter. 1

4 Træskibsammenslutningens Love 1 Navn Sammenslutningens navn er Træskibs Sammenslutningen - Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer. 2 Formål Sammenslutningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi. Sammenslutningen skal være et forum for gensidig vejledning og støtte i alle forhold, der vedrører medlemmernes fartøjer. Sammenslutningens fartøjer bør følge skibstilsynets krav. Alle ombygninger skal foretages under videst mulig hensyntagen til håndværksmæssig kvalitet og fartøjets oprindelige udseende. Sammenslutningen søger samarbejde med foreninger med nærbeslægtede formål. I den sammenhæng har TS medvirket ved udarbejdelsen af et fælles europæisk charter for fartøjsbevaring - Barcelona Charteret, der redegør for filosofi og retningslinjer for det kulturelle fartøjsbevaringsarbejde for sejlende skibe. TS har tiltrådt charteret, der udgør et selvstændigt bilag til denne paragraf 3 Bemyndigelse TS repræsenterer træskibenes sag overfor offentlige myndigheder og andre institutioner. Lokale træ-skibsforeninger / TS-afdelinger kan dog bemyndiges til at repræsentere Sammenslutningen vedrørende lokale spørgsmål. 4 Medlemskab Alle interesserede, der vil støtte foreningens arbejde, kan optages i Træskibs Sammenslutningen som stemmeberettigede medlemmer. Medlemmerne kan få deres fartøjer optaget i fartøjsregisteret - med ret til at føre foreningens stander - under følgende forudsætninger: 1. at der er tale om et ældre brugsfartøj eller en materiale-ægte kopibygning. 2. at rigningen er i overensstemmelse med skibstypen, hvis fartøjet er sejlførende. 3. at ejeren (fartøjsrepræsentanten) udfylder foreningens fartøjsoplysningsskema, samt erklærer sig enig i Træskibs Sammenslutningens målsætning som formuleret i at fartøjet til enhver tid er ansvars forsikret. Eksklusion af et medlem skal varsles skriftligt af bestyrelsen sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtages på denne af et flertal af de fremmødte medlemmer. Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i forbindelse med pinseregatta. Generalforsamlingen indvarsles til alle medlemmer senest 1 måned før. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen. Har medlemmet et fartøj, betales tillige et gebyr for dette. Gebyrets størrelse afhænger af fartøjets tonnage. Årskontingent og gebyr betales forud i januar kvartal. Kun fremmødte medlemmer uden kontingentrestance har stemmeret. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag. Fastsættelse af kontingent. Valg i henhold til 7: a. formand/kasserer b. bestyrelsesmedlemmer c. bestyrelsessuppleanter d. 1 revisor e. 1 revisorsuppleant f. godkendelse af lokalfolk 7. Eventuelt Regnskab Regnskabet revideres af den valgte revisor og skal forelægges på den årlige ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres ved udsendelse til medlemmerne inden generalforsamlingen. 2 7 Bestyrelse Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Valgperioden er 2 år. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige årstal. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige årstal. Farmandsposten og mindst 3 af de øvrige bestyrelsesposter skal besættes med fartøjsrepræsentanter. Valgperioden for suppleanter og revisor er1 år. 8 Lokalfolk Landet opdeles i lokalområder, der repræsenteres ved en kontaktperson, der skal godkendes på generalforsamlingen. Efter behov kan bestyrelsen opfordre andre personer til at indgå i udvalg med bestemte arbejdsområder. Formanden for disse udvalg samt lokalfolk tilsendes bestyrelses-korrespondance. Bestyrelsen afholder mindst I gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for ovennævnte personer, bladfolk, bestyrelse o.a. 9 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling indvarsles på samme måde som den ordinære. Beslutning herom kan træffes af bestyrelsen eller mindst 1/ af medlemmerne. Dagsorden skal angives. Bestyrelsen er pligtig til at afholde en sådan generalforsamling senest uger efter begæring er indgivet, dog således at juni, juli og august ikke medregnes. 10 Opløsning Forslag til sammenslutningens opløsning skal forelægges for en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Til opløsnings vedtagelse kræves mindst 2/3 af de fremmødte stemmer. Derudover kræves, at oplægning vedtages med samme majoritet på en ny generalforsamling, der afholdes indenfor 2 måneder derefter. Generalforsamlingen afgør, hvilken institution, museum eller lignende, sammenslutningens aktiver skal tilfalde.

5 Oprettelse og virke Ideen til Træskibs Sammenslutningen opstod i pinsen I971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe var forsamlet i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl påny. Under samlingen blev der sendt et brev til Kulturministeriet og Handelsministeriet, hvori ministerierne opfordredes til at støtte arbejdet med at sikre bevaringen af de gamle danske skibe, inden de blev solgt til udlandet eller hugget op. Efter et større forberedende arbejde kunne der den 2. marts 1972 afholdes stiftende generalforsamling i Nyborg for foreningen, som fik navnet Træskibsejernes Sammenslutning - senere ændret til Træskibs Sammenslutningen. TS er i dag en forening, der er åben for enhver, som interesserer sig for bevaring af ældre brugsfartøjer af alle typer og størrelser. Man behøver således ikke at være fartøjsejer for at blive optaget som medlem. Alle, som gerne vil støtte bevaringssagen, herunder også bevaringen af de dele af vores kystkultur, som har betydning for, at træskibe fortsat kan blive vedligeholdt i Danmark, er velkomne i TS. Gennem sin bestyrelse, tilknyttede lokalfolk og nedsatte udvalg søger TS at varetage medlemmernes interesser på en lang række områder, og, som udtrykt i foreningens formålsparagraf, at arbejde på at»fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til, at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi«. Hvert år afholdes generalforsamling i forbindelse med et pinsestævne i skiftende danske havne. I 2008 fandt stævnet sted i, 2009 i Stubbekøbing, 2010 bliver i Århus, 2011 i Nyhavn og i 2012 bliver Marstal vært for pinsestævne og generalforsamling. Under stævnet hædres et TS-fartøj med trofæet Jomfruen, som gives for særlig god bevaring. Jomfruen pryder også TS foreningsstander. Den er hvid med en sort jomfru og føres af alle TS s fartøjer. I træskibsverdenen er en jomfru en rund træskive med huller, der blev brugt i sejlskibenes rigninger, og originale jomfruer bruges stadig på mange af fartøjerne. TS udsender årligt fire foreningsblade og en årbog, som rummer en fartøjsfortegnelse og en medlemsliste. I 2007 har foreningen desuden udsendt jubilæumsbogen Arv og Gæld, som skildrer sammenslutningens første 3 år og giver et indblik i dansk søfarts historie. April 2010 Årgang 39 nr. 2 ISSN Juni 2010 Årgang 39 nr. 3 ISSN Oktober 2010 Årgang 39 nr. 4 ISSN Februar 2010 Årgang 39 nr. 1 ISSN Artikelregister 2010 Bevaring, af Vagn Thideman, blad 1. s. Fyret i Køge Kirke, af Ulf Brammer, blad 1. s. 8-9 Nyhavn. Opdatering - og godt nyt, af Arne Gotved, blad 1. s Havari i november, af Ulf Brammer, blad 1. s Ormekur, af Jørn Hansen, blad 1. s. 21 Beddingstilbud i Stubbekøbing fok stor succes, af Annette Dres m.fl. blad 1. s ELSA MAGRETHE i nye klæder, af Agnete Scheel, blad 2. s MORFAR, af Ketil skovgaard-petersen, blad 2. s. 21 VI ER PÅ RØVEN, af Eric Erichsen, blad 3, s. 13 Min første pinsetur, af Kirsten Pedersen, blad 3. s En sang fra de varme lande, af Jens Riise Kristensen, blad 3, s Odden Havn, forår Foto: Flemming Olsen 3 1 Eskadersejllads, Pinsestævne 2010, foto: Viggo Johansen, copyright viggfoto 1 Glade sejldage ved Fejø, sommer Foto: Annette Dres Lemvig, vinter Foto: Alexander Feirup YUKON verden tur-retur, af David Nash og Ea Lassen, blad 3. s Fantastiske skibsdage på Fejø, af Annette Dres og Eric Erichsen, blad 4. s. -11 Gamle træskibe i røg og damp, af Eric Erichsen og Annette Dres, blad 4. s Træbåde i Kongensøre, af Marianne Nielsen, blad 4. s. 14 En jomfru live, af Jørgen Junge Busch, blad, s. Limfjorden Rundt 2010, af Andrea Gotved, blad 4. s Pæleorm, af Ulf Brammer, blad 4. s

6 4 For fulde sejl. Skuldelev Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

7 Vikingeskibene og deres efterfølgere en verdensarv fra Skandinavien Af Halfdan Rohde Sjægte, smakkejolle, frederikssundsjolle, lynæsjolle, kadrejerjolle. Ja, vi kender alle disse små velsejlende, spidsgattede, klinkbyggede sprydsstagsjoller. De er fælles for hele området omkring Østersøen, Kattegat, Skagerak, men bag dem toner vikingeskibet frem; lige for øjeblikket inkarneret i HAVHING- STEN fra Glendalough. De væsentligste forskelle mellem disse joller og vikingeskibene er ror-arrangementet og riggen; men skrogform, bygge- og konstruktionsmåde er den samme. Jeg ser hele Skandinavien med tilliggende have som ét område med en fælles fartøjskultur, og i kulminationsperioden rækker området fra Finland til New Foundland! I den periode var det vikingeskibene, der besejlede farvandene. Men allerede i Stenalderen var man dristige søfarere, idet man har fundet jysk flint i Vestnorge lige nord for Stavanger! D.v.s. allerede for 000 år siden færdedes man på åbent hav. Allerede på det tidspunkt udviklede og byggede man fartøjer. Man kan prøve at forklare, hvorfor en sådan fartøjsudvikling fandt sted. Årsager kan være, at det er relativt beskyttede skærgårds- og fjordområder, at man ofte hentede sin føde til havs, og at man hyppigt kunne se, at der var land på den anden side. Nydambåden. Foto: Maritimt Arkiv, Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Forfatteren Halfdan Rohde. Mangeårig bådfører ved Vikingeskibsmuseet. Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det ansporede til at bygge både. Man kunne derefter i de beskyttede farvande uden risiko afprøve fartøjerne. At man var fortrolig med det våde element, er sikkert nok. Dæmringen Et bud på fartøjerne for flintehandelen til Norge kan være stammebåde, eventuelt med et extra påsyet bord. Herefter er skridtet kort til at formindske stammebåden til en bundplanke og senere til en køl med vinger, hvortil man så har syet eller naglet flere bord. Nydambåden har netop en flad bundplanke med pånaglede bord. Og med Nydambåden ca. 320 efter år 0 står vi netop med et eksempel på vikingeskibenes umiddelbare forgængere. Nogle hundrede år senere erstatter man den flade bundplanke med en køl. Man tilføjer et sejl, som kunne være lavet af hør eller uld - til tider smykket med silke! - og ændrer fartøjet til det legendariske vikingeskib. De gotlandske Billedsten I den forbindelse optræder De gotlandske Billedsten ca. år som kilder til de tidligste nordiske sejlførende fartøjer. De har de karakteristiske rejste stavne med den snoede Oseberg-afslutning. Sejlene er lave og ligeså brede som skibene er lange, og der er mange interessante enkeltheder indtegnet. Og forskerne diskuterer, hvor meget vægt man skal lægge på proportionerne mellem

8 sejl og skrog. Proportionerne afviger fra, hvad man finder i andre kilder. Kulminationen En vigtig samtidig kilde er Bayeuxtapetet, men ellers omtaler skriftlige kilder højt udviklede fartøjer, og de omtales som karakteristiske for de søfarende skandinaver, men der er ellers meget få detaljer om skibene. Måske fordi de skrivende - hovedsageligt gejstlige - ikke var fortrolige med at færdes på havet. De anså vel havet for en ubeboelig ørken, hvor det var umuligt at færdes, og derfor var de meget forbløffede og skrækslagne over, at der kom folk derfra, Første gang man i vor tid omsider stod overfor et vikingeskib var, da man i 1880 udgravede Gokstadskibet, som viste sig at være bygget i slutningen af 800- tallet. Lige siden har man løbende gjort interessante fund; og gør man i dag situationen op, viser det sig, at alle de fundne fartøjer er forskellige, og bygget på forskellige tidspunkter. Man kan således se, at man har haft fartøjer til forskellige formål, og at fartøjerne har ændret sig i løbet af årene Jeg vil tro at vikingeskibene og den tilhørende fartøjskultur i denne periode er Skandinaviens vigtigste og mest originale bidrag til verdenskulturen. Allenfals i de ca. 300 år havde disse fartøjer søherredømmet i hele Nordatlanten, og til dels i alle farvandene omkransende Europa. Ingen stater kunne søværts hamle op med dem. Vikingeskibe, fragtskibe eller langskibe befærdede Kattegat, Østersøen, de russiske floder, Sortehavet, stræderne ved Byzanz, Middelhavet, Biscayen, Det irske Hav, Kanalen, Nordsøen, Nordatlanten, Det nordlig Ishav. Langskibene sejlede dels på plyndringsog krigstogter dels ofte som beskyttelse for de rigt ladede handelsskibe. Fragtskibene - store som små - var nok så almindelig og som oftest enedes man om at lade handel og fragt foregå uantastet. Skuldelevfundet Et af de vigtige fund var Skuldelevfundet. Efterfølgende skabtes et meget frugtbart samarbejde mellem forskere og frivillige, som skelsættende øgede kendskabet til vikingetidens fartøjer og deres efterfølgere. Skuldelevfundet var vigtigt, fordi man fandt flere forskellige skibe fra samme periode i slutningen af Vikingetiden. Blandt andet var det epokegørende, at man fandt to handelsskibe og endda to forskellige. Skibene havde sejlet i mange år, var nedslidte og ophugningsmodne. Deres sidste sejlads bragte dem ud, hvor de blev sænket som forsvarsspærring for den daværende hovedstad Roskilde. Og de fem skibes endelige skæbne blev at tjene som vort vindue til vikingetidens fartøjer. Nummereringen vrag 1- skyldtes, at man ved udgravningen anså vrag 2 og 4 for to forskellige skibe, hvor det senere viste sig at være ét; det blev kaldt Skuldelev 2, og som rekonstruktion HAVHINGSTEN fra Glendalough. Da Vikingeskibshallen stod færdig, groede meget hurtigt et vikingeskibsnetværk op med tråde til Færøerne, Norge og videre omkring med museet som centrum. Den norske forbindelse viste sig at blive afgørende. En interessant detalje er, at TS blev grundlagt blandt andet ved Vikingeskibshallens mellemkomst. Gotlandsk billedsten, Alskogen. Skuldelevfundet. Skuldelev 3. Copyright. Vikingeskibsmuseet. Roskilde.

9 300 års søherreddømme. HAVHINGSTEN fra Glendalough. Skuldelev 2. Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Vikingeskibet og nordlandsbåden 1971 erhvervede man en skadet, nordnorsk fiskerbåd fra 1890 erne, nordlandsbåden RANA. For at føre den tilbage til sin fordums glans og herlighed måtte man begive sig derop. Og det viste sig, at der stadig var ældre fiskere, der i deres unge dage, havde sejlet på tilsvarende både kun med sejl og årer. Medens nu restaureringen af RANA skred frem, var man i fuld gang med rekonstruktionen og opstillingen af Skuldelevfundets fem skibe. Man var begyndt på det såkaldte Vrag 3, Det lille Handelsskib. Eftersom der var ca. 90 % bevaret, måtte det anses som det vigtigste af skibene. Det viste sig også, at det blev et nøglefund med hensyn til vikingeskibenes rigning. Det meste af skroget var bevaret fra køl til den øverste lønning; d.v.s. man havde spor efter riggen lige under lønningen. Så studsede man, for rignings- og sejlsporene viste nogle sære ligheder mellem Vrag 3 og RANA. Da indså man, at på trods af de 1000 års afstand, var grundmønstret for rigningen på et vikingeskib det samme som på en nordlandsbåd. Anbringelsen af rigningen måtte være den samme, og sejlet måtte være anbragt på samme måde. Kort sagt, et vikingeskib fra tusindtallet og en nordlandsbåd fra 1890 erne måtte skulle håndteres på samme måde; og de førnævnte gamle fiskere kunne fortælle forskerne hvordan! Det samme gjorde sig i øvrigt gældende for bygningen af bådene. Der var stadig bådebyggere, der byggede i en tradition, der skrev sig tilbage fra før vikingetiden! Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det også gjaldt for Færøerne og den norske vestkyst fra Bergen til langt hen ad Ishavskysten. Undersøgelsesmaterialet fra disse kyststrækning rummede selvfølgelig store forskelle, men grundmønstret var det samme. Med visse ændringer havde vikingeskibet således overlevet langs Nordatlantens kyster. Det var et enestående kildemateriale, men på sin vis usædvanligt Det var på grænsen mellem historie, folkemindeforskning og arkæologi. De gamle fiskere og bådebyggere kunne ikke nedskrive deres viden og kunnen, de måtte fortælle og vise den. Forskerne stod næsten uden skriftlige kilder, men havde på den anden side andre pålidelige kilder. Dels bådene, som stod overalt i bådehuse og på museer, og dels folkene, der omhyggeligt havde fået overleveret kundskaben om bådene. Der var foregået en præcis overlevering gennem mere end 100 år! I den forbindelse skal fortælles en interessant lille historie: Normalt holdt bådebyggerne på deres hemmeligheder. Men en norsk forsker havde gennem længere tid fulgt en gammel bådebygger, og vundet hans tillid. Da bådebyggeren efterhånden indså, at han ikke havde udsigt til en lærling, erkendte han, at med ham ville generationers viden og kunnen gå tabt. Så en dag sagde han til forskeren: Du får gå i lære hos mig! Hvilket forskeren gjorde. Klinkbygning Som bekendt taler man om klinkbygning, men uden for Skandinavien taler man lige så ofte om skandinavisk byggeskik. Den er Nordlandsbåden RANA. Bygget Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet. Roskilde. 7

10 træ og fik et let stærkt fartøj. Som et siv: Det bøjer sig i vinden, men knækker ikke! Udkløvning af egekævle. Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet. Roskilde. kendetegnet ved, at man starter med at forme skroget udefra. af overlappende, sammenklinkede bord og derefter lægge de afstivende spanter ind. Bådebyggeren former således skroget, efterhånden som han sætter bordene på; uden tegninger eller andet! En meget fornem måde at bygge en båd på. Det hele beroede på hans håndværkssnilde og formsans, samt hans kendskab til bådtypen. Det var faktisk sådan, at bådebyggeren kun byggede sin egns bådtype, som han havde lært af sin mester. Men på dem anden side kunne han indenfor visse grænser lave ændringer, så alle både blev forskellige. Bestilleren havde jo også sine ønsker. Når en ny båd kom til en bygd, blev den indsejlet og prøvesejlet af alle de derværende erfarne søfarere. Der var en fastlagt fremgangsmåde for sådanne indsejlinger og prøvesejladser, og hver egn havde sin fremgangsmåde hertil. Byggematerialet kom fra nabolaget, og man havde et meget fint materialekendskab. I Nordnorge vokser granen langsomt, så den er velegnet; længere mod syd brugte man fyr. Og selvsagt, hvor man havde adgang til egetræ, brugte man det. I nyere tid har man lagret sit egetræ og savet bordene ud. I vikingetiden brugte man friskt egetræ, som er nemt at bearbejde med relativt spinkle og skarptslebne økser. Egekævlerne blev kløvet ud, så træets årer forblev ubrudte. Man opnåede herved en meget smidig og let, og samtidig stærk konstruktion. Man kan vel opnå lidt større fart med et helt stift skrog, men så skal man have mere materiale for at opnå den samme styrke. Båden bliver tung. Man valgte det smidige, så man sparede Kombinationsfartøjet En gammel romer skriver, at germanerne sejler på havet i lange, lave robåde, der kan trækkes op på stranden. En meget klar beskrivelse af vikingeskibenes forgængere f. eks. Nydambåden. Vikingeskibets udgangspunkt var et rofartøj. Opbygget som et sådant og angivelserne af størrelserne henviste til antallet af årer eller årepar. Rotofterne var fastgjort til spanterne og området mellem rotofterne var rorum eller rum. Ved størrelsesangivelse af fartøjerne brugtes udtrykket sesser. En 13-sesser betegnede et langskib med 13 årepar - 2 årer, f. eks. HELGE ASK. En 30-sesser - et langskib med 0 årer, f. eks. HAVHINGSTEN fra Glendalough. I det norske materiale er bådene stadig størrelsesangivet efter åreantal, men med andre benævnelser, der er forskellige langs hele kysten. En færing kan være en fireårers båd, en seksring en seksåreres, en otring en otteårers; og en sekskeiping kan være en båd med seks årepar. Masten med råsejlet står næsten midt i båden. Råsejlets grundstilling er på tværs, hvilket er det mest velegnede i medvind. Fartøjet er således meget velsejlende på læns. Ved et lille kunstgreb kan man også bruge sejlet ved andre vindretninger. Man fører den luv halsbarm frem, og fastgør den i siden til luvart, et stykke fra En 13-sesser på Seinen; HELGE ASK. Skuldelev. Foto: Morten Nielsen. Copyright: Vikingeskibsmuseet. Roskilde. 8

11 stavnen. Med halsbarmen fastgjort til luvart og skødbarmen til læ,balancerer fartøjet meget fint. Sejlkontrollen er yderligere øget ved at fæstne liner flere steder på sejlet. Har man trimmet rigtigt, er roret helt neutralt; også på agten for tværs i meget frisk vind! Dette sejlarrangement giver også båden et løft. Er vinden frisk, kan man mærke at fartøjet næsten letter; en lidt sær fornemmelse, men skøn! Denne løse halsbarm - eller hals - der skal løsnes og fastgøres ved hver vending, er også det, der gør disse både svære at sejle. Det kræver især dygtige gaster til at håndtere halsen. Det kræver også andre fremgangsmåder ved bådens håndtering, især i hårdt vejr. På den anden side holdt man fast ved disse enmastede råsejlere i et af verdens mest stormpiskede farvande nemlig Nordatlanten. Man anså dem således for de sikreste fartøjer i disse farvande. Faktisk spurgte jeg en norsk forsker om enmastede råsejleres fordele, og han forklarede, at blev man -ude på det åbne hav - overrasket af en kraftig storm, kunne man hurtigt få det sejl ned - helt ned i båden og væk. I modsætning til et sprydstagssejl eller gaffelsejl, som begge er lidset til masten, hvorfor sejlet kan være svært at få helt væk. Er stormen kraftig nok, skal sejlet helt væk! Vendinger Der er to måder at vende et sejlskib på, Kovending og Stagvending. Stagvending vil sige, at man vender op mod vind og bølger. Det er en vending, som kræver meget arbejde, og som ikke er helt ufarligt i hård vind, fordi sejlet kommer til at bakke (får vinden ind forfra), hvorefter skibet kan krænge voldsomt over. Fordelen er, at man bliver omtrent på det samme sted i vendingen og derfor ikke taber så meget højde mod vinden. Det gør man derimod ved en kovending, som hedder sådan, fordi man vender enden til vinden, ligesom køerne på marken i dårligt vejr. Man drejer altså rundt til først halvvind, derpå læns og så halvvind, med vinden ind fra den anden side og endelig kryds igen. En kovending er rolig og sikker, og bruges derfor oftest i storm - eller hvor man i øvrigt har plads nok. Stagvending 1. Skibet krydser sig op mod vinden, der kommer ind fra styrbord. (højre side i sejlretningen). 2. Skibet ligger med forstævnen lige i vinden og sejlet begynder at bakke, fordi vinden kommer ind i det forfra. 3. Sejlet bakker skibet, så bagbord (venstre side i sejlretningen) vender mod vinden. Nu skal sejlet svinges hurtigt rundt, så vinden igen kan drive skibet fremad. 4. Sejlet er svunget rundt og skibet krydser videre, men nu med vinden ind fra bagbord. Kovending 1. Skibet krydser sig op mod vinden, som kommer ind fra styrbord. 2. Skibet er drejet om til halvvind, stadig med vinden ind fra styrbord. 3. Vinden kommer nu ind agterfra og sejlet drejes langsomt rundt, samtidig med at skibet stadig drejes mod bagbord. 4. Sejl og skib er nu vendt rundt og skibet kan krydse videre, men nu med vinden ind fra bagbord. Copyright: Vikingeskibsmuseet. Roskilde. 9

12 OTTAR, havgående handelsskib, knar. Skuldelev 1. Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet. Roskilde. 10

13 Håndtering På sin vis er en råsejler det modsatte af en snedsejler, en norsk betegnelse for et fartøj med gaffelsejl eller sprydstagssejl, altså med sejlet på sned - på langs i båden. En énmastet råsejler skal desårsag håndteres noget anderledes end snedsejlere. En råsejler skal altid være påpasselig med en stagvending i hårdt vejr. For på et tidspunkt under vendingen bakker hele sejlet, og presses mod mast og vant. Her kan et kraftigt vindpust kæntre fartøjet. I hårdt vejr vender man således kun med bomninger eller snarere kovendinger, en råsejler har jo ingen bom, der kan knalde over. Det hedder en kovending, fordi køer ofte står med rumpen mod vinden i dårligt vejr. Er det meget vildt, bjærger man sejlet under vendingen, for at sætte det igen, når vendingen er overstået Her er en advarsel: Møder man en råsejler, bør man være meget påpasselig, især hvis man bemærker, at den er i færd med at manøvrere, for den opfører sig anderledes, end man er vant til. Når der sættes sejl, ligger en råsejler med siden til vinden, og ligeledes når den bjærger sejl. Men dér, hvor man skal være ekstra opmærksom, er når man møder en råsejler under en vending. For udenforstående kan det være svært at forudse, i hvilken retning den vil sejle, så det klogeste er, at holde godt klar af den. F eks under en stagvending vil råsejleren typisk på et tidspunkt sejle baglæns, og det kan gå temmelig hurtigt, så der er risiko for, at den bakker ind i én. Desuden sejler mange råsejlere hurtigt, så man må passe på med at undervurdere deres fart. Det skal huskes, når man er på skærende kurser, at der er fare for sammenstød. Sideroret Rundt omkring i vore farvande kan man møde de forskellige enmastede råsejlere. Dels de regulære rekonstruktioner, der kan kendes på sideroret, dels de forskellige - hovedsageligt norske typer - men også nordiske fartøjer, der styres med stavnror. De korte brede vikingeskibe er handelsskibe, de Iange og smalle med årer er langskibe. Sideroret er fæstnet til siden med rorvidjen, som kan være en kraftig ende tov med et knob udvendig på roret. Vidjen går gennem roret og skibssiden, og er fastgjort gennem huller i rorspantet med kiler. Den bedste vidje er imidlertid ikke en ende tov, men fremstilles på følgende måde: Man udvælger sig et lille birketræ med nogenlunde samme diameter som hullet i roret. Derefter vrider man birken, til den flækker langs med fibrene, og man har en slags reb, hvor fibrene udgør kordelerne. Efter at det er gravet op med en intakt rodknold - som skal fungere som knobet udvendigt på roret - lægges vidjen i vand et døgns tid, for at gøre den smidig, så den kan sno s og vrides på plads gennem hullerne i roret og spantet. Denne isætning skal foretages meget omhyggeligt. Man skifter vidjen før en længere, kritisk strækning, og man har altid reservevidjer med i bundvandet. Lige over roden er en træstamme stærkest, fordi det er her den skal modstå belastningen fra træets svajen. Rorvidjen er anbragt således, at rorudslaget netop bøjer denne stærke del af birketræet. I løbet af Middelalderen begyndte man at hængsle roret på agterstavnen. Den væsentligste forskel mellem vikingeskibene og deres efterfølgere er således roret: vikingeskibene har sideror og efterfølgerne stavnror. Norske vestkystfartøjer I løbet af Middelalderen ændredes fartøjstyperne. Men på Den norske Vestkyst fra Bergen til Ishavskysten holdt man som nævnt fast ved enmastede råsejlere. Fra de store fragtjægter med sejl op til 200 kvadratmeter til de små færinger med sejl under l0 kvadratmeter. Selv de helt store jægter havde en meget lille besætning, så de måtte have hjælp fra land til at sætte det store sejl. Jægterne gik af brug i slutningen af I800-tallet, og der er meget få tilbage nu. Men alle de mindre fartøjer forblev i brug, indtil maskinerne blev pålidelige i 1920-erne; derefter gik man over til maskinbåde. Det var ikke fordi det skortede på tidlige forsøg på at få vestkystens befolkning til at gå over tii sikrere fartøjer. De kloge hoveder i Oslo mente, at fartøjerne med sprydstagssejl og gaffelsejl var bedre end de enmastede råsejlere; men når det kom til praktiske prøver, viste råsejlere og snedsejlere sig at være jævnbyrdige. Hver egn havde sine bådtyper og mange af dem blev meget specialiserede og avancerede, hvad angik såvel skrog som rig. Som nævnt levede der endnu ældre folk, der havde sejlet fartøjerne i deres ungdom. Men det gjaldt kun for nogle af bådene. Flere steder står kun tilbage både med få skriftlige kilder. Nogle af bådene så, så interessante ud, at man har bygget kopier af dem, men har manglet den fornødne viden til at få dem tii at sejle ordentligt. 11

14 Nordatlantens kant De enmastede råsejlere var velegnede til det årlige vinterfiskeri ved Lofoten. Næsten alle på kysten satte kurs derop. Det var mørkt, koldt, blæsende, regnfuldt med snetykning og voldsomme, pludseligt opstående storme. Men det kunne give en god indtægt. Så man noget mørkt og truende dukke op i horisonten - en storm i anmarch - var det om at komme ind hurtigst muligt, og da var en hurtig velsejlende båd et gode. Det var livet om at gøre det. I den proces blev alle dårlige både luget bort. Kunne man ikke nå ind, måtte man blive derude til det løjede af. I disse vilde farvande forekom selvfølgelig kæntringer og i værste fald forlis; men kæntringer kunne ende godt. Ved en kæntring vendte disse lette både som oftest kølen i vejret, og flød på træet parallelt med bølgerne, lige i vandskorpen. Besætningen kunne klamre sig til kølen, så der var en mulighed for, at de forliste kunne reddes. Der var en metode, man kunne bruge med disse lavkølede fartøjer, hvor kølen flugtede med underkanten af roret. Den råsejler, der ilede til undsætning, nærmede sig på plat læns. Lige før man nåede de nødstedte, sænkede man sejlet en smule, så farten gik af båden, hvorefter man sejlede tværs over kølen på den nødstedte, og hev besætningen i sikkerhed. Det blev kaldt - at sejle over hvælvet. Det krævede en dygtig besætning! Der er flere bekræftede beretninger om en sådan redningsdåd. Andre metoder brugte man selvfølgelig også. HAVHINGSTEN fra Glendalough og OTTAR. Skuldelev 2 & 1. Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet. Roskilde. 12

15 Sejlads Råsejlere er relativt lette fartøjer med en lille våd overflade, mens bundformerne kan være ret avancerede. Alt i alt kan man sige, at de har et stort fartpotentiale. Hvilket de TS-skibe, der har mødt nordlandsbåden RANA, har måttet sande. Man har som oftest set den forsvinde i horisonten foran en! For sejlets størrelse er der begrænsninger, der kan gøre en råsejler underrigget i let vind. Underliget må altid være kortere end båden er lang. Halsbarm og skødbarm er jo fastgjort indenfor stavnene, og sejlets højde er begrænset tii omkring bådens længde. Så fartpotentialet kan kun udnyttes, hvis der er nok vind. Paradoksalt nok er råsejlerne hårdtvejrsbåde. Afdriften kan blive stor, især hvis man piner fartøjet. Strengt taget holder den højere, når man falder en anelse og slækker ganske lidt på skødet. Kun de bedste råsejlere kan krydse gennem snævre løb. Ved kapsejladser, hvor der har deltaget råsejlere, har de altid vist deres fartpotentiale. Det er altid råsejlerne, der blander sig i toppen. De fysiske love, der gælder for legemers bevægelser gennem vand, må modificeres for enmastede råsejlere. Mange af dem sejler hurtigere, end skroglængden tilsiger, de har halvplanende egenskaber. Forfatteren har ved forskellige sjældne lejligheder oplevet, når en råsejler for alvor begynder at sejle. Vinden skal være meget frisk, besætningen skal være veltrænet og man skal have is i maven, for det er vildt! Over hvelvet af Svend Bülow. 13 De bedste af disse fartøjer - det være sig vikingeskibe, nordlandsbåde eller lignende - er bygget på små marginaler. Bådene er expertbåde, og det kræver et liv at lære at håndtere dem. Det er ikke for ingenting, at man kaldte dem for drager og sejlet for dragens vinge. Så, når en jagt, galease eller skonnert bliver agterudsejlet af et primitivt fartøj med ét råsejl, er det et vidnesbyrd om en gammel avanceret fartøjskulturs styrke. Og så kan man jo spørge sig selv, hvor primitive disse fartøjer egentlig er! LITTERATURLISTE Andersen, Bent & Erik.Råsejlet - Dragens Vinge. Vikingeskibshallen, Roskilde Andersen, Bent & Erik, Morten Gøthche, Max Vinner. Nordlandsbåden. Nationalmuseet Bojer, Johan. Den sidste viking. Nyt Nordisk Roman. Clausen, Birthe L., Keld Hansen. Vikingernes sejlads til Nordamerika. Artikelsamling af forskningsresultater om nordboerne og Vinlandet. Vikingeskibshallen. Roskilde Crumlin-Pedersen, Ole & Olaf Olsen. Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord. Vikingeskibshallen. Roskilde Eldjarn, Gunnar & Jon Godal. Nordlandsbåten og Åfjordsbåten, bd. I- IV. {De gamle forsto mykje) A. Kjellands Forlag A /S. Lesja

16 Gøthche, Morten. Færøbåden. Vikingeskibshallen, Roskilde Gøthesen, Gøthe. Norskekystens fraktemenn. Norske Båtar II. Grøndahl & Søn Forlag A S. Os1o Klepp, Asbjørn. Nordlandsbåter og båter fra Trøndelag. Norske Båtar IV. Grøndahl & Søn Forlag A S. Oslo Marstrander, Sverre. De skjulte skipene; Tuneskipet, Gokstadskipet og Osebergskipet. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo Nielsen, Christian. Danske bådtyper. Høst & Søn Niels Lund, Ole Crumlin-Pedersen, Peter Sawyer, Christine E. Fell. Ottar og Wulfstan. Vikingeskibshallen. Roskilde Rieck, Flemming & Ole Crumlin-Pedersen. Både fra Danmarks Oldtid. Vikingeskibshallen. Roskilde Vadstrup, Søren. I vikingernes kølvand. Vikingeskibshallen. Roskilde Vinner, Max, Søren Nielsen, Werner Karrasch. Vikingeskibsmuseets både. Vikingeskibsmuseet. Roskilde Agterudsejlet! Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet. Roskilde. 14

17 TS Havne 2011 Oversigt og praktiske oplysninger For at opnå friplads i havnene skal skibet være optaget på TS s fartøjsliste samt føre TS-standeren. Desuden skal der føres en mærkat på forkanten af forreste mast. Mærkaten udsendes til hvert skib, når kontingentindbetalingen er registreret. Mærkaten er selvklæbende og skifter farve hvert år. Under rubrikken Lokal TS er oplyst navn på TS-lokalfolk, som vil være behjælpelig med oplysningerom lokale forhold. De havne, som ikke har denne rubrik, har ikke tilknyttet en lokal TS-person. De fleste havne oplyser, om de giver friplads eller ej til udenlandske TS-fartøjer. Havnen, hvor denne rubrik ikke optræder, har ikke meddelt os deres stillingtagen til udenlandske TS-fartøjer. Redaktionen af denne oversigt er afsluttet sidst i november Eventuelle ændringer vil løbende blive oplyst på TS s hjemmeside. Amtoft Havn Position: 7 00,3 N - 8, E Telefon Havnekontor: k.e.lynge@mail.dk VHF: ikke oplyst Antal fridøgn: 3 døgn EL: Ja Vand: Ja Bad: Ja Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: Købmand på havnen TS-kaj: Ja, 30 m kaj, 3, m. dyb. Lokal TS: Værd at vide: Udenlandske TS-fartøjer: Andet: Assens Havn Position: 1,3 N ,2 E Telefon Havnekontor: Info@Assens-port.com VHF: Nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: 220 V i begrænset omfang. 380 V mod betaling (kun på en kaj) Vand: Frit fra 1,2 haner. Med havnens slanger mod betaling Bad: Nej, kun i lystbådehavnen Diesel: Kun i lystbådehavn ellers med tankvogn Indkøbsmuligheder: Ja TS-kaj: Nej Lokal TS: Jørgen Josephsen, Tlf.: Værd at vide: Anløb skal meddeles i forvejen så kajplads kan anvises. Udenlandske TS-fartøjer: Ja, hvis de er dansk bygget Bagenkop Havn Position: 4 4,2 N ,3 E Telefon Havnekontor: bagenkophavn@langelandkommune.dk VHF: Ja Antal fridøgn: Efter aftale EL: Ja, betaling efter aftale Vand: Ja, betaling efter aftale Bad: Ja Diesel: Ja, ved midtermolen i fiskerihavnen Indkøbsmuligheder: 100 m TS-kaj: Ydermolen Lokal TS: Værd at vide: Udenlandske TS-fartøjer: nej, kun efter aftale Andet: Alle skal henvende sig på havnekontoret Bogense Havn Position: 34,2 N ,7 E Telefon Havnekontor: og havn@nordfynskommune.dk VHF: Ja Antal fridøgn: 3 døgn EL: Gratis, dog ikke til opvarmning Vand: Gratis Bad: Ja, kr.,00 på Østre Mole og i Marina Diesel: Marinaen Indkøbsmuligheder: 00 til 1000 meter TS-kaj: Østmolen og erhvervskaj ved værftet 1 Lokal TS: Ingen Værd at vide: Ikke oplyst Udenlandske TS-fartøjer: Ja, hvis de er dansk bygget Bogø Havn Position: 4 4,8 N ,1E Telefon Havnekontor: VHF: Antal fridøgn: 3 døgn EL: ja Vand: ja Bad: ja Diesel: 2 km Indkøbsmuligheder: Dagligbrugsen 2 km. TS-kaj: Lokal TS: Værd at vide: Max. dybgang er 2 m Udenlandske TS-fartøjer: Ja Andet: Øl i stride strømme S/I Brøndby Havn Position: 3,428 N ,41 E Telefon Havnekontor: / brondbyhavn@brondbyhavn.dk VHF: Lytter på 77 og 1 fra 1.maj - 30.sept. Antal fridøgn: 3 overnatninger EL: 20 kr. pr. nat. Kun 3 amp. til gæster Vand: Ja Bad: Ja, kort trækkes i automat Diesel: Ja, kontakthavnekontoret i kontortiden Indkøbsmuligheder: 3 km TS-kaj: Ja, 80 m. øst for molehoved ved TSstander*

18 Lokal TS: Værd at vide: Kontakt Turistkontoret Udenlandske TS-fartøjer: Ja Andet: Ved hård vestlig vind anbefaler vi at finde plads længere inde i havnen Dragør Havn Position: 3,7 N ,9 E Telefon Havnekontor: HAVN@DRAGOER.DK VHF: Ja, lejlighedsvis Antal fridøgn: 2 og kun for fartøjer der drives ukommercielt EL: Kort 0 kr. inkl. til bad. 0 kr. i depositum Vand: ja Bad: Inkluderet i EL-kort. Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: 200 meter TS-kaj: Nej Lokal TS: nej Værd at vide: Anløb skal meldes på telefon dagen før. Gæstefartøjer skal melde sig på havnekontoret snarest efter ankomst. Kontorets åbningstider: , og Udenlandske TS-fartøjer: Ja Dybvig Havn, Fejø Position: 4,7 N ,2 E Telefon Havnekontor: kommunalehavne@lolland.dk VHF: Nej Antal fridøgn: 2 døgn pr. år EL: Ja Vand: Ja Bad: Ja Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: 00 m TS-kaj: Gerne den østlige i bassinet Lokal TS: Marie Bengtson Værd at vide: TS er meget velkommen i Dybvig. Der er et arbejdende træskibsværft, som både laver reparationer og nybygninger Udenlandske TS-fartøjer: Nej, kun danske TS-skibe Museumshafen Flensborg Position: 4 48,2 N ,9 E Telefon Havnekontor: mobil VHF: Nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: Efter måler Vand: Der betales et mindre beløb for vand Bad: Ja, 0,0 euro Diesel: Forefindes i Flensborg Havn Indkøbsmuligheder: 10 meter TS-kaj: Anløb skal meldes dagen før på telefon eller hytten under TS- standeren Lokal TS: Gerd Bürker, VAAR, Tlf.: Værd at vide: Efter de 3 fridøgn får du en rimelig pris i aftale med havnekontoret. Ved længerevarende ophold aftales dette med havnefogeden Udenlandske TS-fartøjer: JA, men husk at læse under værd at vide Fregathavnen Ebeltoft Position: 11, N ,1 E Telefon Havnekontor: ( )Havnemester Ole Hvitved jvw@fregatten-jylland.dk VHF: Nej Antal fridøgn: 2 døgn EL: Ja, 220 V standere med CE-stik. Der afregnes efter måler (indbygget i standeren) Vand: Ja, haner med 2mm gevind-studs. Ved større mængder afregnes pr. m3. Bad: ja, i gavlen af museumsbygningen. 10 kr.pr. person. Adgangskort hentes i billetsalget. Diesel: Nej Indkøbsmuligheder: Ja, alle muligheder inden for kort afstand TS-kaj: E-lige bro - det er tilladt at fortøjre til Fyrskib XXI. Lokal TS: Torben Kirkegaard Værd at vide: V-lige bro er forbeholdt værftet. Midtermolen er forbeholdt større fartøjer og kan anløbes efter aftale. Vær opmærksom på, at midtermolen ikke er frihavnsområde og at der ved anløb afregnes entrébillet til Fregatten for hver person om bord. Udenlandske TS-fartøjer: Ja Andet: Venligst føre stander og årsmærke synligt. Hvis ikke afregnes der efter gældende takster. 1 Fåborg (delvis frihavn) Position: 0, N ,4 E Telefon Havnekontor: (Efter åbningstid stilles der om til mobil) laol@faaborgmidtfyn.dk VHF: Ja, når kontor er bemandet Antal fridøgn: Ingen - Det koster kr. 20,00 pr. person / døgn, dog max. Kr. 180,00 EL: Betalingsstander. Kort k købes i automat Vand: Betalingsstander. Kort købes i automat Bad: Betaling med kort fra betalingsautomat Diesel: Ja, - samt benzin og gas - Q8 station på havnen Indkøbsmuligheder: 10 meter - alle supermarkeder TS-kaj: Bestil venligst plads på forhånd Lokal TS: Værd at vide: Ligger centralt - kan klare det meste - skibs og bådværfter, motor reparation og sejlmager Udenlandske TS-fartøjer: Ja, alle udenlandske, også Museumshafen Flensburg osv. Andet: Vi yder en vidtstrakt service af enhver art, som de mange skibe, der har været her, har været tilfredse med Gedser Havn Position: 4 34,2 N - 11,9 E Telefon Havnekontor: GK@GULDBORGSUND.DK VHF: HX Antal fridøgn: 1 døgn. Charterskibe afregner normalt. EL: Ja, afregnes efter måler Vand: Ja, kr. pr. m3 Bad: Ja, 10 kr. Diesel: Ja. I fiskerihavnen er der kun erhvervsdisel. Ellers henvises der til lystbådehavnen. Indkøbsmuligheder: Ca. 40 meter TS-kaj: Hvor der er plads. Ellers prøv lystbådehavnen ved Bro A Lokal TS: Havnefoged Gerhard Kähler. Tlf.: Værd at vide: Udenlandske TS-fartøjer: Ja. Alle charterskibe afregner normalt Andet: Glyngøre Havn Position: 49,9 N ,9 E Telefon Havnekontor: VHF: Nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: J0 kr/skib inkl. Vand

19 Vand: 0 kr/skib inkl. EL Bad: Gratis Diesel: der kan lånes en transportabel diseltank. 100 l med EL-pumpe. OK-tank 100 m. Indkøbsmuligheder: 100 m TS-kaj: Hvor der er plads Lokal TS: Niels Chr. Olsen Værd at vide: Trådløst internet på havnen. Kode fås ved havnefogeden. Toilettømningsstation Udenlandske TS-fartøjer: Ja Andet: Miljøafgift 0 kr. pr. nat, pr. skib Haderslev Havn Nord Position: 4, N ,9 E Telefon Havnekontor: Aarøsund jekh@haderslev.dk VHF: nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: Betalingsstander ved Honnørkajen og Godskajen helt mod øst. Chipkort købes i grill på Pakhuskajen 1. Vand: Vand på Honnørkajen. Godskajen efter aftale og havnetakster Bad: Pakhuskaj og Honnørkaj, kun om sommeren Diesel: Ved Haderslev Sejlforening eller i Aarøsund (kreditkort) Indkøbsmuligheder: 400 meter TS-kaj: Honnør-og Godskajen Lokal TS: Torbjørn Kristensen / Værd at vide: Turistkontor i byen ved rutebilstationen Udenlandske TS-fartøjer: Ja Andet: Miljøstation (toilet- og slopvand) findes i Aarøsund Hadsund Havn Position: 42, 8 N ,0 E Telefon Havnekontor: VHF: Nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: Ja, mod betaling Vand: Ja, mod betaling Bad: Ja, i sejlklubben Diesel: 200 meter eller i sejlklub Indkøbsmuligheder: 100 meter TS-kaj: Træbro, lige vest for Hadsundbroen Lokal TS: Havnefoged Poul Flohr Værd at vide: Udenlandske TS-fartøjer: Ja Andet: God plads også til store lystbåde ved vestmolens betonkaj Havnsø Havn Position: 4,3 N ,4 E Telefon Havnekontor: (11-12) mobil: michael.hoy@kalundborg.dk VHF: Nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: Ja Vand: Ja Bad: Ja Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: ja, ca. 100 m TS-kaj: Nej Lokal TS: Anders Gorm Hansen JUTLAN- DIA tlf Værd at vide: Flot natur. Kro/restaurant. Nekselø, som er fredet er også et besøg værd - afstand 2 sm. Udenlandske TS-fartøjer: Ja Hirtshals Havn (delvis frihavn) Position: 7 3, N ,9 E Telefon Havnekontor: havnevagten@hirtshalshavn.dk VHF: Kanal 12 og 1 Antal fridøgn: Efter aftale. Betaling for el og vand EL: 220V 10AMP/30V 3AMP Vand: Ja Bad: Nej Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: Sejlmager på havnen. Indkøbsmuligheder i byen tæt på havnen. TS-kaj: Nej Lokal TS: Svend Lykke Værd at vide: Oplysninger om besejlingsforhold og aktuelt vejr se Udenlandske TS-fartøjer: OK Andet: Charterskibe betaler alm. takst Hobro Havn Position: 48,4 N ,3 E Telefon Havnekontor: Hovednr hahan@mariagerfjord.dk VHF: Nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: Nej 17 Vand: ja Bad: Ja, mod betaling Diesel: Nej Indkøbsmuligheder: Gode og på gå-afstand TS-kaj: Syd Lokal TS: Nej Værd at vide: Havnen er tæt på byen. Mange seværdigheder, bl.a. ved havnen Udenlandske TS-fartøjer: Ja Holbæk Havn Position: 43,4 N ,0 E Telefon Havnekontor: havnen@holb.dk VHF: Nej Antal fridøgn: 3 døgn EL: Ja Vand: ja Bad: Ja, mod betaling Diesel: 00 m til tankstation Indkøbsmuligheder: 00 m TS-kaj: Vesthavnen + vestlige trafikhavn (Holbæk Ny Havn) Lokal TS: Flemming Olsen / Værd at vide: Gode ankringsmuligheder vest for havnen Udenlandske TS-fartøjer: ja Andet: Toilettømningsstationer Holstebro-Struer Havn Position: 29, N ,8 E Telefon Havnekontor: havn@struer.dk VHF: Kanal 1 Antal fridøgn: 3 døgn EL: 2 kr. pr. døgn Vand: 2 kr. pr. døgn Bad: I servicebygningen i lystbådehavnen. Kr. Nye automater 10 kr. Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: 0 m TS-kaj: I lystbådehavnen. Sydkajen i gamle havn Lokal TS: Henrik Hersom, / Værd at vide: Skibe med dybgang over 2,7 m skal bestille plads. Rejser man fra sit skib aftales det med havnefogeden Udenlandske TS-fartøjer: Nordkajen ogoliekajen i Østre Havn er terrorsikret. Anløb kun med tilladelse