Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse"

Transkript

1 Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske del af sundhedsaftalen er derfor anført en række ambitiøse og konkrete mål for samarbejdet om den patientrettede forebyggelse i den kommende aftaleperiode. Dette afsnit er den administrative udmøntning af de politiske mål og bekendtgørelsens krav til indhold i sundhedsaftalen for indsatsområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. 1. Der forventes en stigning i antal borgere med kroniske sygdomme og sygdom relateret til livsstil og levevilkår. Region Sjælland har i denne sammenhæng særlige udfordringer. I de kommende år er der således lagt op til øget pres på hele sundhedsområdet - også på baggrund af den demografiske udvikling med flere ældre. 2. At kommunen og Regionen leverer forebyggelsesindsatser, vi i dag ved har effekt overfor de otte folkesygdomme med størst indflydelse på borgernes helbred. Folkesygdommene er nævnt i Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet. At borgere med forebyggelsesbehov identificeres og modtager sundheds- og forebyggelsestilbud, der lever op til nyeste viden og baseres på faglig evidens, såfremt denne er tilgængelig. At der på forebyggelsesområder, hvor metodeudvikling stadig er nødvendig, dokumenteres metoder og effekter. At sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatserne er velkoordineret, så kommunen, region og praktiserende læger fungerer i et effektivt samarbejde med klare aftaler og sikker kommunikation. 3. Region Sygehusene opsporer og identificerer patienter med forebyggelsesbehov og starter forebyggelsesindsatsen i det omfang, den har betydning for behandlingen. Patienterne oplyses om og motiveres til at deltage i relevante sundheds- og forebyggelsestilbud i kommunalt regi på det rette tidspunkt i deres behandlingsforløb. Regionen yder effektiv rådgivning til både kommunen og praktiserende læger i forbindelse med forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. Praktiserende læge Lægen identificerer patienter med behov for forebyggelse og sundhedsfremme samt motiverer disse til videre forløb i kommunalt, regionalt eller privat regi på det rette tidspunkt i behandlingsforløbet. Kommune Kommunen fremmer sundhed og forebygger sygdom gennem tæt samarbejde internt i kommunen og med regionen samt de praktiserende læger. 38

2 Kommunen tilbyder borgere med behov for sundhedsfremme- og forebyggelse et tilbud, der kan hjælpe og motivere borgerne til et sundere liv. Eksterne aktører Der samarbejdes med patientforeninger, frivillige foreninger og private aktører i hverdagen og i forbindelse med kampagner på sundheds- og forebyggelsesområdet. Fokusområder På forebyggelsesområdet er der i denne periode særligt fokus på: a) Sundheds- og Forebyggelsestilbud b) Lighed i sundhed c) Børn og unge d) Ældre e) Mennesker med kronisk sygdom f) Styrket indsats på kræftområdet Disse områder er i det efterfølgende beskrevet med fokus på, hvem der gør hvad i snitfladerne mellem region, praktiserende læge og kommune. a. Sundheds- og Forebyggelsestilbud Det er mellem aftaleparterne en tværgående udfordring, at borgerne får relevante tilbud på det rigtige tidspunkt. Rettidige tilbud er af væsentlig betydning for opnåelse af maksimal effekt. Sammenhæng mellem de regionale og kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud forudsætter fælles kendskab til og overblik over de indsatser, der foregår i henholdsvis kommune, praksissektor og sygehus. Unødige overlap skal undgås. Årsager til folkesygdommene er mange. En del skyldes levevilkår og risikoadfærd forbundet med eksempelvis rygning, usund kost, for stort alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Det er generelt forbundet med store udfordringer at hjælpe borgerne til at ændre adfærd. At alle borgere, som har behov for sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud får relevante tilbud. At alle regionale og kommunale Sundheds- Og ForebyggelsesTilbud ligger på sundhed.dk under navnet SOFT og kan printes ud ved patientens kontakt med sundhedspersoner på sygehuse, hos praktiserende læge og i kommunen. Informationerne er opdateret og nemt tilgængelige. At alle Sundhedsfaglige aktører på tværs af sektorer kender til sundhed.dk s SOFT-side. At alle borgere skal kunne finde information om relevante tilbud, der passer til dem på relevante medier. At borgerne ryger mindre, holder sig indenfor Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, spiser sundere og er mere fysisk aktive. er, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet er på fokusområderne i værktøjskassen. 39

3 b. Lighed i sundhed Borgere med få ressourcer fx borgere, der har kort eller ingen uddannelse og lav indkomst har relativt flere sundhedsproblemer og sygdomstilstande end resten af befolkningen. I en socialt belastet hverdag kan sundhedsråd og livsstilsforandringer forekomme ligegyldige eller uoverskuelige. Den sociale ulighed i sundhed er et problem for den enkelte borger, der risikerer dårlig livskvalitet og kort levetid men uligheden er også et af de væsentligste sundhedsøkonomiske problemer på tværs af primær og sekundær sektor. Det er derfor nødvendigt med et stadigt fokus på borger- og patientrettet forebyggelse til socialt udsatte. At der er lighed i adgangen til og brugen af de sundheds- og serviceydelser, der leveres af sygehus, praktiserende læge og kommune. At der er fokus på at udvikle tilbud, der er tilpasset borgere, der af sociale og biologiske årsager ikke kan profitere af de generelle tilbud. At indsatser medvirker til at styrke de personlige ressourcer og egenomsorg. At der er fokus på tidlig opsporing og på hurtig henvisning til relevant tilbud i regi af sygehus, praktiserende læge og/eller kommune. er, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet er på fokusområderne i værktøjskassen. c. Børn og unge Generelt Indsatsen over for børn og unge er et led i kommunens og regionens generelle forebyggende arbejde. Tidligere havde børn og unges helbredsproblemer en anderledes karakter. I dag har især psykosomatiske sygdomme og trivselsmæssige problemer en mere fremtrædende plads. Blandt andet viser der sig behov for indsatser målrettet fysisk inaktivitet, overvægt, rygning, alkohol, stoffer, hudkræft og ulykker etc. Behovet for en sundhedspædagogisk indsats og for en tværsektoriel og tværfaglig indsats er øget betydelig. Med Sundhedslovens bestemmelser om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge sættes der fokus på at få løst disse opgaver. Det er tvingende nødvendigt med tæt kommunikation mellem parterne i sektorerne og et godt kendskab til mulig kommunikation inden for gældende lovgivning. Underretningspligt I følge Serviceloven har offentligt ansatte pligt til at underrette kommunen, hvis man får mistanke om, at der er børn eller unge, der har behov for omsorg og støtte. Der skal udarbejdes en underretning, også selv om man er vidende om, at andre instanser har udfærdiget en. Sårbare gravide og familier Den sårbare gravide og den sårbare familie er områder, hvor der er behov for tæt samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommune. Gruppen af sårbare gravide er bred, idet der ofte er flere faktorer, der gør den gravide sårbar - f.eks. misbrug, fysiske helbredsproblemer, adfærdsmæssige forhold, sociale forhold og familiære forhold (Se aftalen omkring sårbare gravide og sårbare familier i værktøjskassen, afsnit 9 under Indlæggelse og udskrivning). 40

4 At alle parter medvirker til, at der ydes en koordineret, effektiv og tidlig indsats i forhold til børn og unge, herunder også børn og unge, der har ophold i dag- eller døgninstitutioner via en koordinere indsats imellem kommune, region og praktiserende læge, herunder også en inddragelse af forældrene. Derved skabes et fælles fagligt grundlag, som sikrer overensstemmelse i rådgivningen fra alle parter. At medarbejdere hos de tre aftaleparter har kendskab til gældende lovgivning vedrørende underretningspligt og viden om, hvor den enkelte fagperson kan finde oplysning om og hjælp til, hvordan en underretning konkret udfærdiges (Se aftale omkring sårbare gravide og sårbare familier). At medarbejdere hos de tre aftaleparter, som varetager indsatser til børn og unge, har kendskab til de generelle sundhedsfremmende og forebyggende lovpligtige tilbud for børn og børnefamilier. At medarbejdere hos de tre aftaleparter, som varetager indsatser til gravide, børn og unge, ved hvordan de kan iværksætte støtteforanstaltninger i respekt for den sårbare gravides og/eller sårbare families behov (Se aftalen omkring sårbare gravide og sårbare familier). At alle parter medvirker til, at der sker en harmonisering, udvikling og kvalitetssikring af samarbejdet mellem region, sygehus, praktiserende læge og kommune omhandlende arbejdet med den sårbare gravide og/eller sårbare familie (Se aftalen omkring sårbare gravide og sårbare familier). er, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet er på fokusområderne i værktøjskassen. d. Ældre Ældre har et stor træk på sundhedsydelser fra sygehusvæsnet, praktiserende læger og hjemmepleje mv. og antallet af ældre stiger fortsat over de kommende år. Fald Faldulykker er den hyppigste ulykkesårsag i aldersgruppen 65+. Ældre, der falder, har i dag et stort træk på sygehuse, almen praksis og kommunale tilbud i form af indlæggelser skadestuebesøg, ambulante efterbehandlinger og genoptræning, opfølgning hos praktiserende læge og undertiden varigt behov for personlig hjælp og pleje. Det er veldokumenteret, at faldforebyggelse har en positiv effekt på såvel sygelighed, dødelighed og økonomi. Hvert hoftebrud koster kr. (i 2009 kroner). Der er skønsmæssigt blandt de 65+ årige i Danmark knap årlige indlæggelser som følge af fald. Internationale undersøgelser har vist, at hyppigheden af fald kan begrænses betydeligt, hvis der gennemføres en multifaktoriel vurdering og efterfølgende intervention. Demens Gruppen af demente domineres af ældre over 65 år. Blandt de over 65-årige er den skønnede incidens 1200 nye tilfælde om året i Region Sjælland. Mistanken om demens rejses ofte af 41

5 personer i den ældres nærmiljø i forbindelse med ændringer i adfærd og/eller funktioner. Et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde forlænger tiden i eget hjem for denne gruppe af ældre. De ældre, som ikke er i stand til at deltage i et udredningsforløb i et ambulatorium eller under en indlæggelse, ender ofte med en akut indlæggelse, der kunne undgås ved besøg af et behandlerteam. D-vitaminmangel D-vitaminmangel er hyppigt blandt ældre, idet evnen til selv at producere D-vitamin reduceres med % fra 20 års-niveauet. Dette fører til svage knogler hos de ældre. Da symptomerne kan være vage, er D-vitaminmangel ofte overset, men manglen let at behandle. Medicin Fokus på medicin og medicinhåndtering kan forbygge dårlig trivsel og sygdom, unødvendige indlæggelser, dødsfald samt være økonomisk besparende for samfundet. Undersøgelser viser, at der i forbindelse med ældres medicinindtag sker mange fejl, som følge af at mange ældre ikke efterlever ordinationerne, tager deres medicin uregelmæssigt eller aldrig. Utilsigtede lægemiddelhændelser er skyld i 6-14 % af alle hospitalsindlæggelser i Danmark årligt, koster vores samfund ca. 8 milliarder årligt og er sandsynligvis den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk er en af de alvorligste risikofaktorer for udvikling af hjertekredsløbssygdomme, herunder blodprop i hjernen og hjerneblødning. WHO vurderer, at op mod 60 % af alle blodpropper i hjernen og hjerneblødninger kan tilskrives for højt blodtryk. På årsbasis rammes mere end personer her i landet af en blodprop eller blødning i hjernen. Det er muligt at forebygge et meget stort antal af sådanne tilfælde ved at opdage og behandle forhøjet blodtryk. I Danmark er der mere end 1 million voksne, der har for højt blodtryk, men kun omkring halvdelen ved det. At ældre opnår høj livskvalitet og højere levealder, og at de er i stand til at klare sig med mindst mulig hjælp fra Region, Praktiserende læge og Kommune. At der opnås færre faldulykker og etableres en fælles indsats i forhold til forebyggelse af fald ud fra 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model Publikation fra Sund By Netværket 2010, der indeholder en model for implementering. At der opnås et fald i antallet af ældre med D-vitaminmangel At alle medarbejdere hos de tre aftaleparter, som varetager indsatser for borgere der tager medicin (herunder håndkøbsmedicin), medvirker til at identificere og reducere potentielle lægemiddelrelaterede problemer samt opsporer ældre, som har sygdomme eller lidelser, som kan forebygges eller helbredes med lægemidler. At alle ældre medicinbrugere hvert år får tilbud om medicingennemgang ved egen læge. At der sker koordineret forebyggelse af forhøjet blodtryk, og dermed at der sker et fald i hjerneblødninger og blodpropper blandt ældre. At medarbejdere hos de tre aftaleparter, i deres daglige møde med ældre, medvirker til at øge de ældres viden om, hvorvidt de har et normalt eller et forhøjet blodtryk samt medvirker til at øge de ældres viden om, hvad forhøjet blodtryk er, og hvilke konsekvenser forhøjet blodtryk kan have. At samarbejde mellem Region, Praktiserende læge og Kommune tager hensyn til den enkelte borgers situation, og overgangen fungerer, så borgeren er tryg og i størst muligt omfang kan klare sig selv. 42

6 er, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet er på fokusområderne i værktøjskassen. e. Mennesker med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsen vurderede i 2005, at ca. 1/3 af alle danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, og med et stigende antal ældre i de kommende år samt stigende antal nye behandlingsformer vil antallet af mennesker med kronisk sygdom stige i mange år frem. Samtidigt vurderede Sundhedsstyrelsen, at samme gruppe af patienter lægger beslag på % af alle de ressourcer, der anvendes i sundhedsvæsenet. Det bliver svært at sikre både kvalitet og værdighed samt økonomi. Alle mennesker med kronisk sygdom modtager en behandling og, hvor det er relevant, pleje af høj kvalitet og med værdighed samtidig med, at omkostningerne til tilbuddene reduceres. Overgange mellem sektorer fungerer smidigt, så borgeren oplever sit forløb som et samlet hele. Relevant information er opdateret og let tilgængelig for både borger og sundhedspersonale i alle sektorer. Alle borgere med kronisk sygdom skal kunne modtage: relevante tilbud om forebyggelse tilbud om patientuddannelse behandlingsforløb som forebygger genindlæggelser er, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet er på fokusområderne i værktøjskassen. f. Styrket indsats på kræftområdet Efter de to tidligere kræftplaner i 2000 og 2005 er der sket meget på kræftområdet, bl.a. introduktion af pakkeforløb for kræft og samling af kræftudredning og kræftbehandling på færre enheder. Fokus har primært været på forbedring af den kliniske kræftbehandling og på reduktion af ventetid til udredning og behandling. Styrket indsats på kræftområdet et sundhedsfagligt oplæg 2010 er Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige oplæg til den Kræftplan III ministeren for Sundhed og Forebyggelse i 2009 besluttede skulle udarbejdes. Styrket indsats på kræftområdet skal bidrage til en øget helhedsindsats på kræftområdet og fokuserer på hele patientforløbet fra forebyggelse til bedret livskvalitet efter kræftbehandling. Anbefalingerne dækker således mange forskellige indsatsområder, der går på tværs af sektorer og faggrupper. Hovedtemaer er: 43

7 Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Tidlig opsporing og diagnostik Rehabilitering, senfølger og opfølgning Palliation Brugerinddragelse Derudover sættes der fokus på uddannelse og kompetenceudvikling, dokumentation og monitorering samt forskning, udvikling og innovation. Anbefalingerne i oplægget skal ses samlet, men Sundhedsstyrelsen har valgt at udpege følgende hovedanbefalinger: Der bør satses på tidlig opsporing af kræft. Der bør satses på et nationalt tværfagligt og tværsektorielt forløbsprogram omfattende rehabilitering, senfølger, opfølgning og palliation for kræftpatienter. Der bør satses på forebyggelse af kræft. Der bør satses på styrkelse af uddannelsen af de involverede aktører på kræftområdet. Der bør satses på øget patientinddragelse i kræftforløbet. Det skal bemærkes, at oplægget endnu ikke er politisk vedtaget. grupper gruppen for forebyggelse og sundhedsfremme er alle borgere i Region Sjælland, men anbefalingerne fokuserer specielt på børn og unge samt udsatte voksne. Derudover er målgruppen borgere med mistanke om kræftsygdom og kræftpatienter og overlevere. Formål At ændre befolkningens livsstil, så risikoadfærd, der kan lede til kræft, reduceres. At bidrage til at kræft opdages tidligere ved at øge befolkningens viden og sikre hurtig adgang til diagnostik. At sikre alle kræftpatienter relevante, tilpassede og sammenhængende forløb, herunder tilbud om rehabilitering, opfølgning på senfølger og palliation. ene for de 5 hovedtemaer er: At andelen af rygere fortsat reduceres, og at rygestart hos unge reduceres med 50 % over en periode på 5 år. At overlevelsen af kræftsygdom forbedres med 10 % over en ti-årig periode. At alle kræftpatienter og overlevere afhængig af deres behov skal have et tilpasset og tilstrækkeligt tilbud om rehabilitering og opfølgning. At alle kræftpatienter afhængig af deres behov får et tilpasset og tilstrækkeligt tilbud om lindring og støtte. At alle kræftpatienter systematisk bliver inddraget i deres egne behandlingsforløb på alle tidspunkter i patientforløbet. er, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet er på fokusområderne i værktøjskassen. 44

8 Videndeling og kommunikation Med kommunernes voksende rolle i sundhedsarbejdet vokser også behovet for sammenhæng på tværs af sektorielle skel. Regionens viden, kompetencer og erfaring skal kunne bruges i kommunerne og hos de praktiserende læger. Det er en uendelig udfordring at følge med i, hvad rådgivningsbehovet er og efterkomme det. Regionens, kommunens og ansatte i privat praksis har relevant viden om forebyggelse og om, hvad der foregår i de andre sektorer. Nye behandlings- og plejerutiner kommunikeres klart ud til relevante aktører i andre sektorer i god tid inden de træder i kraft. Nyeste faglige viden og kompetencer er tilgængelige i det omfang, der er behov, så alle opgaver løses med baggrund i evidensbaseret viden. Sundhedsfaglige aktører ved, hvem de skal kontakte i de andre sektorer i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Der skal sikres gensidig information om sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag via relevante fora. Regionens rådgivningsforpligtigelse Region Sjælland yder rådgivning til kommuner i forhold til den patient- og borgerrettede forebyggelse, kvalitets- og metodeudvikling samt evaluering. Forebyggelses- og sundhedsfremmenetværk Regionen varetager sekretariatsbistand for Fagligt Netværk om sundhedsfremme og forebyggelse i Region Sjælland på tværs af institutioner, kommuner og faggrupper. Overvågning Sundhedsprofil og nøgletal Region Sjælland forpligter sig til, i forbindelse med sundhedsplanlægningen, at bidrage til overvågning af sundhedstilstanden i regionen som helhed såvel som i de enkelte kommuner. Regionen udarbejder sundhedsprofiler, som planlægningsværktøj for regionen og kommunerne. Regionen arbejder sammen med kommunerne om indsamling, PR og formidling af resultater. Regionen ejer de indkommende sundhedsdata. Kommunerne og forskere kan få udleveret data efter individuel aftale ved henvendelse til kvalitetudvikling@regionsjaelland.dk. Den tværsektorielle datagruppe under sundhedsaftalerne udarbejder årlige nøgletalsrapporter. Det er muligt at henvende sig til denne gruppe med forslag til hvilke tal, der skal med i rapporterne. Overvågningen af regionens sundhedstilstand kan danne baggrund for særlige fælles indsatsområder, hvor regionen har det overordnede rådgivningsansvar overfor kommunerne. Kompetenceudvikling Regionens kompetenceudvikling er beskrevet i den generelle del af denne sundhedsaftale. Kommunen kan kontakte Team Forebyggelse med ønsker om kompetenceudvikling indenfor sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Evaluering og evidens 45

9 Regionen indsamler og formidler erfaringer med kommunernes og sygehusenes sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser under forudsætning af, at kommunerne og sygehusene selv indsender evalueringer. Evalueringerne lægges på regionens hjemmeside eller kronikerportalen, hvor kommunerne vil få adgang til egne og andres evalueringer samt andet relevant materiale. Regionen deltager i internationale projekter, som bidrager til metodeudvikling indenfor sundhedsfremme og forebyggelse, fx Coast Alive, et EU interregionalt projekt, som opretter en internationalt tilgængelig værktøjskasse med best practices indenfor sundhedsfremmemetoder, der kan fremme borgeres benyttelse af vandre- og cykleaktiviteter samt fremme af små og middelstore virksomheder i relation til det etablerede Nordsø-rutenet m.m. Temadage Regionen afholder temadage om aktuelle sundheds- og forebyggelsesemner efter behov. Hygiejne Regionen rådgiver og afholder kurser på hygiejneområdet efter behov. I et fælles projekt med kommunerne administrerer regionen en MRSA-enhed, som kan rådgive kommunerne og kompetenceudvikle medarbejderne indenfor hygiejne på MRSA-området. Region Sjællands Team Forebyggelse Regionen kan kontaktes angående sundhed og forebyggelse via Team Forebyggelse på mail: forebyggelse@regsj.dk. Forebyggelsesgruppen Udover de opgaver, der gælder for alle følge- og udviklingsgrupperne i sundhedsaftaleorganisationen arbejder den tværsektorielle forebyggelsesgruppe med, at: Drøfte sundheds- og forebyggelsestilbuddenes omfang og art i forhold til borgernes behov og sundhedsvæsenets kapacitet med henblik på eventuel justering indenfor de givne rammer Koordinere det formaliserede samarbejde i de forebyggende og sundhedsfremmende faglige netværk i regionen om koordinering og kvalitetsudvikling ud fra anerkendte nationale/ internationale standarder (Forebyggelsesnetværket - Netværk for patientuddannelsen Lær at leve med kronisk sygdom ) Følge og kvalitetssikre tilbuddene på sundhed.dks SOFT-hjemmeside (Sundheds- Og ForebyggelsesTilbud) Følge udviklingen i regionens udviklingsprojekter indenfor forebyggelsesområdet med henblik på implementering af nye ideer fra projekterne (fx fyrtårnsprojekter og kronikerpuljeprojekter), så de gode ideer ikke forsvinder, når projektperioderne udløber. Udarbejde forslag til udviklingsprojekter, der har til overordnet formål at udvikle en strategisk ramme for en fælles indsats omkring sundhedsfremme og forebyggelse i Region Sjælland, kommunerne i regionen og praksissektoren Følge udviklingen og implementeringen af forløbsprogrammer med henblik på at forebygge utilsigtede hændelser i forbindelse med de nye forløb 46

10 Følge udviklingen af forskning på området, sundhedsprofilen, lokale evalueringer og erfaringer samt sikre videndeling, så alle aftaleparterne kan drage nytte af den nye viden Opfølgning på Indsatsområdet I forbindelse med den samlede evaluering af denne sundhedsaftale bør følgende spørgsmål indenfor sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet besvares: 1. Er der på sygehuset foretaget en vurdering af behov for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i forhold til kost, rygning, alkohol- og stofmisbrug samt fysisk inaktivitet i alle patientforløb? 2. Tilbydes der systematisk sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af identificerede behov af aftaleparterne? 3. Ligger alle sundheds- og forebyggelsestilbud fra kommune og region på sundhed.dk målrettet fagprofessionelle, og er de opdateret? 4. Kan kommunen tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til rygning, alkohol og det at leve med kronisk sygdom? Begreber og definitioner Det fremgår af nedenstående definitioner af de mange beslægtede begreber, at der er et betydeligt overlap mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Det samme gælder for sundhedsfremme, som indgår som en væsentlig del af både borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Sundhed WHO: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. Sundhedsstyrelsen: tilstand hos et individ der vurderes som værende fri for negativ følge af fysisk eller mental forstyrrelse hos individet Sundhedsfremme Sundhedsstyrelsen: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Forebyggelse Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, 2002 definerer sygdomsforebyggelse: "Indsatser/ydelser, der har til formål at forhindre at sygdom opstår og/eller forværres". Primær forebyggelse har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå (f.eks. vaccination) Sekundær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse sygdomme og risikofaktorer tidligst muligt (f.eks. screening for sygdomme) Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse (f.eks. sårbehandling). Borgerrettet forebyggelse Borgere, som samlet målgruppe, omfatter både raske personer, personer med de første tegn på sygdom eller personer i særlig risiko for sygdomsudvikling samt personer med sygdomme. Den borgerrettede forebyggelse omfatter alle borgere uanset helbredstilstand og har således som målgruppe ikke kun raske personer. 47

11 Patientrettet forebyggelse Rapporten Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner fastslår, at en patient er en borger med en lægediagnosticeret diagnose. Det betyder, at der skal foreligge en diagnose eller et lægediagnosticeret helbredsproblem, der kan påvirkes positivt gennem patientrettet forebyggelse. Forebyggelsen indgår dermed i et samlet behandlingsforløb i modsætning til den borgerrettede forebyggelse. 48

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Forebyggelsesstrategi. i Albertslund Kommune

Forebyggelsesstrategi. i Albertslund Kommune Forebyggelsesstrategi i Albertslund Kommune Oktober 2011 FORORD I Albertslund Kommune skal alle have mulighed for at leve et sundt liv både fysisk, psykisk og socialt. Det er kommunens ansvar at være med

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemens-medicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I Danmark indikerer

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. oktober 2017 Formand for Seniorrådet, Fredensborg Kommune Formand for Forebyggelsesrådet

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Notat. Parametrene er følgende;

Notat. Parametrene er følgende; SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. september 2013 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Sagsnr: 2013-7437 Dok.nr: 2013-160766 Notat Baggrund: Med afsæt i den samlede

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsespolitik

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger

Læs mere