Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Transkript

1 Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet Dok.nr.: Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016 prioriterer både en moderniseringsordning, som underbygger modernisering og udbygning af nye slagtesvinestalde for på den måde at styrke bedriftens levedygtighed, samt en pulje for miljøteknologi. Endelig udmøntning af pulje for miljøteknologi i svinestalde og grundlag for økologisk investeringsstøtte er ikke kendt. Vedlagte er p.t. bedste bud for, hvordan tilskudsordningen bliver i Tabel 1. Prioriteret fordeling af landdistriktsmidler inden for miljøteknologiområdet (2016) Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Modernisering af svine- og kvægstalde Miljøteknologi i svine- og kvægstalde Farestaldordning svin (forventet prioritering) 25 Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin * Hvis ikke andet prioriteres, kan forventes en ligelig fordeling mellem kvæg og svin. Endelig fordeling og prioritering mellem svine- og kvægområdet fortages af Miljø- og Fødevareministeren. Standardomkostning et nyt princip Der forventes indført et tilskudssystem baseret på Standardomkostning for både farestaldsordningen samt for modernisering af slagtesvinestalde. I dette system fordeles tilskud i henhold til en forud defineret standardomkostning. Hermed reduceres den administrative byrde for både ansøger og myndighed, idet der ikke skal indhentes to tilbud på ansøgningstidspunktet. Derudover bortfalder myndighedens fulde bilagskontrol. I stedet skal det kontrolleres, at der er bygget som ansøgt. Der skal være speciel opmærksomhed på, at det kræver godkendt finansieringsplan for overhovedet at opnå tilsagn om støtte, hvilket også var gældende for 2015 ansøgningsrunden. Ernst & Young P/S har på vegne af NaturErhvervstyrelsen og i samarbejde med SEGES Videncenter for Svineproduktion udarbejdet grundlag for standardpriser. Grundlaget er valideret af IFRO. Ansøgningsfrist for 2016 Der er endnu ikke udmeldt frist for ansøgning i de enkelte puljer. For at Danmark kan skifte til et tilskudssystem baseret på Standardomkostning kræver det, at det godkendes af EU. Programændring for landdistriktsprogram er i national høring frem til 16. oktober Først derefter sendes det til videre godkendelse i EU. Det kan forventes, at vi kommer godt ind i 2016, før programændringen godkendes af EU. Moderniseringsordning af slagtesvinestalde 2016 Forventet tilskudsgrund er vist i tabel 2 (bilag 1 uddyber og præciserer ramme / grundlag for ordningen). Tabel 2. Forventet standardomkostning for modernisering af slagtesvinestalde i : Projekttype Standardomkostning Tilskud op til 2 1. Barmarksprojekt ( nybyg ) kr./stiplads 20 % = 860 kr./stiplads 2. Tilbygning til eksisterende slagtesvinelokalitet kr./stiplads 20 % = 740 kr./stiplads 3. Totalrenovering af eksisterende gulv/inventar i stald kr./stiplads Op til 40 % 1 Ansøgningsgrundlag: Antal stilpladser = m 2 netto stiareal/(0,65 m 2 1,05). (1,05 udtrykker øget antal stipladser indrettet til sygesti) 2 Forventet opnåeligt tilskud/stiplads (tilskud i denne størrelse svarer relativt til kr./gris i 25 år (ved rente 6 %)) 3 Nyt husdyranlæg på bar mark uden tilknytning til eksisterende driftsbygninger. Der kan dog være tilbygningsprojekter, der sidestilles med barmarksprojekter, såfremt der er tale om et nyt staldanlæg etableret i tilknytning til eksisterede driftsbygninger, men hvor der på CHR-lokaliteten enten over de seneste 3 år ikke har været erhvervsmæssigt dyrehold, eller sker skift i dyretype eksempelvis fra kvæg- eller fjerkræhold til slagtesvineproduktion.

2 Farestaldsordning for løsgående diegivende søer 2016 Forventet tilskudsgrund er vist i tabel 3 (bilag 2 uddyber og præciserer ramme / grundlag for ordningen). Bemærk at der for 2016 politisk endnu ikke er prioriteret en pulje til farestaldsordning for løsgående diegivende søer. Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, tilslutter sig, at der prioriteres 25 mio. kr. under puljen til Miljøteknologi i svinestalde til en farestaldsordning for løsgående diegivende søer. Prioriteres der årligt mio. kr. til løsgående diegivende søer i perioden , sikres incitament for, at 10 % af de diegivende søer er løsgående i 2020 jf. målsætning i politisk aftale om, at 10 % af de diegivende søer vil være løsgående i Tabel 3. Forventet standardomkostning for farestaldsordning i : Projekttype Standardomkostning Tilskud op til 1. Ny stald/tilbygning til eksisterende (farestalde med løsdrift) kr./faresti 40 % = kr./faresti Forvent maks. ca kr./faresti 2. Ombygning af eksisterende stalde til farestalde med løsdrift kr./faresti 40 % = kr./faresti 1 Ansøgningsgrundlag: Mindsteareal for sti til løsgående diegivende søer er 5,75 m 2 /faresti, og at ingen stibredde er mindre end 2 m 2 Nybygning af staldanlæg hvor der ikke eksisterer en råbygning i forvejen. Under denne kategori hører også tilbygninger, hvor eksisterende stald forlænges, uden at der eksisterer en råbygning til formålet. 3 Ved ombygning forstås alle former for renovering af eksisterende staldbygninger, det vil sige projekter hvor der er en råbygning, som skal ændres for at kunne anvendes til søer i løsdrift. Pulje for Miljøteknologi svinestalde 2016 Denne pulje forventes, ud over at omfatte farestaldsordningen, også at skulle omfatte generelt støtte til miljøteknologi i so- og smågrisestalde. Pt. der er ikke udredt et grundlag for standardomkostning. Vi vil arbejde for en Fast pris ordning, som kendt fra 2015 runden. Her skal heller ikke indhentes to tilbud på ansøgningstidspunktet, men der er fortsat fuld bilagskontrol som dokumentation for, at investeringsomkostningen mindst er på niveau med ansøgningsgrundlaget. Økologisk investeringsstøtte til svin På nuværende tidspunkt har der ikke været dialog om sigte og ramme for denne tilskudspulje. Ikke forbrugte midler i farestaldordning 2015 I landdistriktsprogram for 2015 var der afsat 50 mio. kr. til løsgående diegivende søer. Imidlertid er der kun ansøgt for 17 mio. kr. På det grundlag har L&F kvæg og L&F svin i enighed indstillet til NaturErhvervstyrelsen om, at uudnyttede midler fra farestaldeordningen i 2015 (33 mio. kr.) overføres til moderniseringsordningen for kvæg mod, at der til gengæld afsættes ekstra 33 mio. kr. til moderniseringsordningen for slagtesvin i 2016, således at denne pulje bliver på 159 mio. kr. Forudsætning for denne aftale, er at den nye fødevareminister tilslutter sig den forslåede løsning. Dette notat opdateres når der er ny konkret viden om tilskudsordningen for

3 Bilag 1 Modernisering af slagtesvinestalde datagrundlag for beregning af standardomkostninger Definition af grundlag for beregningen af standardomkostninger for modernisering af slagtesvinestalde: 1. Barmarksprojekt: Ny slagtesvinelokalitet beregnet ud fra ca stipladser. Miljøteknologi er gylleforsuring. 2. Tilbygning til eksisterende slagtesvinelokalitet: Udbygning af en eksisterende slagtesvinelokalitet beregnet ud fra ca stipladser. Miljøteknologi er 20 % kemisk luftrensning. 3. Totalrenovering af eksisterende bygningsmasse: Krav for støttegrundlag: Renovering omfatter ilæggelse af ny bund i stald-anlæg (gylle-/gulvkonstruktion), hvilket medfører miljømæssig godkendelsespligtig ændring, som indebærer BAT-krav som ved nybyggeri. Her er således indregnet miljøteknologi i form af 20 % kemisk luftrensning. Standardomkostning er uafhængig af anlægsstørrelse. Der beregnes pris pr. stiplads efter følgende forudsætninger: Én stiplads svarende til 0,65 m 2 frit tilgængeligt gulvareal svarende til nettoareal. Staldanlæggets samlede antal stipladser svarende til, hvor mange svin der samtidigt maksimalt kan være i staldanlægget (EU s miljødefinition for antal stipladser i et staldanlæg). Stipladspris svarende til samlet pris/antal stipladser. Standardomkostningerne er baseret på omkostningerne til en konventionel svinestald, da andre definitioner og beregningsforudsætninger gør sig gældende for økologisk landbrug. Definition af en stiplads Uafhængigt af om der bygges anlæg til grise fra fravænning til slagtning (7-110 kg) eller alene slagtesvineanlæg ( kg), er én stiplads i denne modernisering af slagtesvinestalde altid svarende til 0,65 m 2 frit tilgængeligt gulvareal ~ grise i vægtintervallet kg i henhold til velfærdskrav for stipladser reguleret i direktiv 2008/120/EC artikel 3, der definerer et minimumsarealkrav pr. gris (nettoareal). Nettoarealet er eksklusive areal optaget af krybbe, foderautomat eller andet udstyr. Definitionerne er vist i nedenstående tabel. Krav til nettoareal pr. dyr i de forskellige vægtkategorier af grise 1 Gns. vægt pr. dyr, kg Frit tilgængeligt gulvareal, m 2 Grise/m ,30 3, ,40 2, ,55 1, ,65 1,5 > 110 1,00 1,0 1 Ansøgningsgrundlag: Antal stipladser = m 2 netto stiareal/(0,65 m 2 1,05). (1,05 udtrykker øget antal stiplads indrettet til sygesti) Eksempel, slagtesvin: Udgangspunktet er alt ind alt ud drift pr. sektion. Der indsættes det antal grise i stierne, som kan gå i stien frem til slagtning. Areal pr. gris: 0,65 m 2 Stiareal (brutto): 2,08 m 5,635 m = 11,72 m 2 Stiareal (netto) ekskl. vådfoderkrybbe: (2,08 m 5,635 m) 1,3 m 2 = 10,42 m 2 Antal grise pr. sti: 10,42 m 2 /0,65 m 2 /gris = 16 I beregningen udtrykker antallet af stipladser således det maksimale antal svin, der samtidigt kan være i staldanlægget. Kan der eksempelvis samtidigt indsættes smågrise (barmarksprojekt) eller smågrise (tilbygning) ind i stalden ved 30 kg, og de efterfølgende afgår til slagtning ved ca. 110 kg levende vægt, er dette anlæggets samlede antal stipladser. Der er medregnet 2,5 % sygestier i forhold til antal indsatte grise. Sygestier kræver dobbelt stiareal, hvorfor der skal bygges 5 % flere norm-stipladser, end der reelt er grisepladser til. 3

4 Bilag 2 Etablering af løsdrift i farestalde datagrundlag for beregning af standardomkostninger Standardomkostningerne er fastsat med udgangspunkt i et konventionelt landbrug. Der er beregnet et estimat af den øgede omkostning ved etablering af farestier med løsdrift frem for traditionelle farestier. Det antages, at det ikke er normalt effektivt at reducere sit sohold ved etablering af løsdrift i farestalde, hvorfor løsdrift nødvendiggør et øget staldareal til samme antal søer. Nedenfor er et eksempel på arealbehov i farestalde i anlæg med årssøer. Eksempel med 300 farestier til anlæg med søer Kassesti Løsdrift 1 Løsdrift 2 Forskel Referencesti: 1,8 2,8 m 2,4 2,4 m 2,1 3 m Løsdrift 1/løsdrift 2 Areal af alene faresti, m 2 5,04 m 2 5,76 m 2 6,30 m 2 15 %/25 % Gangbredde, m 1,00 m 1,00 m 1,00 m Gangareal, m 2 1,8 1,0 0,5=0,90 m 2 2,4 1,0 0,5=1,20 m 2 2,1 1,0 0,5=1,05 m 2 33 %/17 % Staldareal: faresti inkl. gangareal, m 2 5,94 m 2 6,96 m 2 7,35 m 2 17 %/24 % Staldareal inkl. gange, m m m m 2 17 %/24 % Ansøgningsgrundlag: Mindsteareal for sti til løsgående diegivende søer er 5,75 m 2 /faresti, og at ingen stibredde er mindre end 2 m For omkostningerne til råbygning er det således antaget, at etablering af løsdrift medfører et øget råhus/staldareal svarende til % sammenlignet med traditionel indretning med kassestier. Stipladsberegning, farestier: listepriser pr. faresti i tre forskellige kombinationer (beregningseksempel) Traditionel kassesti Faresti til løse diegivende Ombygning fra kassesti søer til løsdrift Bredde 1,80 2,10 2,10 Længde 2,80 3,00 2,80 Areal i sektion pr. faresti, 1 m gangbredde 5,94 7,35 6,93 Faresti, råhus, m 2 pr. stiplads 6,71 8,19 7,83 % spaltegulv stiareal 44 % 66 % 62 % Fjernelse af eksisterende gulv Fjernelse af gammelt inventar 910 Byggepris Ekstra omkostning gulv VVS+ el Farebøjle Krybbe, hule Stiadskillelse Ventilation Sektionering Totalpris (grundlag for standardomkostning) Heraf inventar, eksklusiv gulv I alt merpris for løsdrift pr. faresti Totalpris afrundet

5 Bilag 3 Omregning af tilskudsbeløb til økonomisk værdi pr. produceret slagtesvin Støttebeløb er forudsat at fortrænge dyre banklån med en høj rentesats. Generelt vurderes rentesats for banklån at svinge mellem 5-7 % Tabel: Eksempelvis 20 % støtte ved henholdsvis tilbygning til eksisterende lokalitet samt barmarksprojekt Støttebeløb i kr. pr. stiplads Tilbygning 740 ~ kr./stiplads Barmark ~ 860 kr./stiplads Rentesats/staldens levetid i år 20 år 25 år 20 år 25 år 3,5 % 13,0 11,2 15,1 13,0 4,0 % 13,6 11,8 15,8 13,8 4,5 % 14,2 12,5 16,5 14,5 5,0 % 14,8 13,1 17,3 15,3 5,5 % 15,5 13,8 18,0 16,0 6,0 % 16,1 14,5 18,7 16,8 6,5 % 16,8 15,2 19,5 17,6 7,0 % 17,5 15,9 20,3 18,4 Forudsætning: Den standardiserede enhedspris er kr./stiplads ved tilbygning til eksisterede lokalitet og kr./stiplads ved et barmarksprojekt. Der opnås 20 % tilskud af dette beløb svarende til 740 kr./stiplads eller 860 kr./stiplads. Der forudsættes 4 producerede grise/stiplads/år, og tilskudsbeløbet er annualiseret over den angivne levetid på stalden. Forudsættes det at stalden har en levetid på 25 år og en rente på 6 %, vil den økonomiske værdi af et tilskud på 740 kr./stiplads svare til 14,5 kr./slagtesvin, og er tilskuddet 860 kr./stiplads, svarer det til 16,8 kr. /gris i 25 år. 5