Jørgen Jensen Direktør

Transkript

1 Forord Vi skal passe på miljøet både af hensyn til os selv og af hensyn til kommende generationer. Teknisk Forvaltnings administration vil med grønt regnskab 2002 feje for egen dør og være et godt eksempel på, at det hjælper at tænke på miljøet. Udover at påvirke miljøet i positiv retning er sparetiltagene heller ikke uden betydning ud fra et økonomisk synspunkt. Grønt regnskab 2002 er det andet af sin slags fra Teknisk Forvaltnings administration og indeholder en status over elforbrug, varmeforbrug, transportforbrug, papirforbrug samt affaldsproduktion. Det betyder, at det i år nu er muligt at se om sidste års handlingsplan er fulgt og miljømålene nået, eftersom tal fra sidste års regnskab kan sammenlignes med dette års. I regnskabet er der en præsentation af miljøbelastningen i 2002 i form af nøgletal samt en kommentering og udspecificering af de enkelte tal. Regnskabet er desuden udvidet i forhold til sidste år med flere indsatsområder, eftersom papirforbruget og affaldsproduktionen er kortlagt og inddraget ud over elforbruget, varmeforbruget og transportforbruget som i år er nøjere kortlagt end tidligere. Endelig indeholder regnskabet en handlingsplan for et fremtidigt grønt regnskab for de administrative afdelinger ved Struer Kommune. Byg og Miljø April 2003 Jørgen Jensen Direktør

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledende oplysninger side Virksomhedens navn og beliggenhed. side Beskrivelse af Teknisk Forvaltnings administration. side Teknisk Forvaltnings miljøbelastning. side 2 2. Ledelsens redegørelse.. side Formål med grønt regnskab 2002 side Handlingsplan for grønt regnskab... side Miljøpolitik..side Baggrund for valg af tal i det grønne regnskab... side Metoden i grønt regnskab side Medarbejderinddragelse..side 5 3. Redegørelse for miljøpræstation det har vi nået..side Elforbrug..... side Varmeforbrug.. side Transport. side Papirforbrug side Affaldsproduktion... side Miljøpolitik, mål og handlingsplan det vil vi fremover... side 16

3 1. Indledende oplysninger 1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed Struer Kommune Tlf.: Teknisk Forvaltning Fax.: Østergade 21 E-post: 7600 Struer Hjemmeside: Ansvarlig: Per Novrup/JJ 1.2 Beskrivelse af Teknisk Forvaltnings administration Teknisk Forvaltnings administration bestod i 2002 af en teknisk direktør, en planafdeling og en driftsafdeling samt fire stabsfunktioner, som det fremgår af illustration 1.1. Kontorlokalerne, der er lejet, er placeret i Struers indre by ved gågaden og er på 711 m 2 fordelt på 3 plan. 1. sal er på 448 m 2, 2. sal er på 146 m 2 og 3. sal er på 117 m 2. Teknisk direktør Sekretariat Ejendomskontor/ vurdering Kortkontor Miljøkontor Planafdeling Driftsafdeling Illustration 1.1 Organisationsplan for Teknisk Forvaltnings administration Organisationen bestod ved udgangen af 2002 af 17 fuldtidsansatte, en medarbejder der er gået fra 37 timer til 35 timer/uge fra 1. juni 2002 samt en på 21,5 timer/uge. En af de fuldtidsansatte har kun været ansat fra den 1. august. Der har desuden i 2002 været ansat to fuldtidsmedarbejdere fra 1. januar til 1. oktober samt en fra 1. januar til 1. december. Årsværket for Teknisk Forvaltnings administration i 2002 er på baggrund af ovenstående beregnet til 20,39. Fordelingen af årsværk i organisationen fremgår af skema 1.2. Årsværk 2002 Årsværk 2001 Stabsfunktionerne incl. teknisk direktør 8,67 8,67 Planafdeling 5,97 6,72 Driftsafdeling 5,75 6,00 I alt 20,39 21,39 Skema 1.2 Fordeling af årsværk i organisationen 1

4 Teknisk Forvaltnings administration er en kontorvirksomhed med det hovedsigte at servicere borgere og virksomheder samt administrere gældende lovgivning. I Planafdelingen udarbejdes der diverse planer, f.eks. lokalplaner og kommuneplan samt udføres byggesagsbehandling og brandsyn, mens Driftsafdelingen styrer driften af blandt andet Park- og Vejvæsen, Genbrugsstationen og Renseanlægget samt vedligeholder kloaknet, veje, bygninger og grønne områder m.m. I stabsfunktionerne er der tale om meget blandede opgaver. Ud over at fungere som sekretariat foretages der ejendomsvurdering og beskatning, udarbejdes diverse kort samt udføres miljøtilsyn m.m. Teknisk Forvaltnings administration er desuden en del udfarende, fordi der i hele organisationen er tale om mange tilsynsopgaver, f.eks. indenfor kloak- og vejarbejde, bygningsvedligeholdelse, syn i forbindelse med byggetilladelser, landbrugs- og virksomhedstilsyn og brandsyn. Teknisk Forvaltning deltager ligeledes i mange møder, foredrag og andre aktiviteter, der betyder rejseaktivitet. 1.3 Teknisk Forvaltnings miljøbelastning Ressource- og forureningsmæssigt vurderes forbruget af el, varme og transport at udgøre hovedparten af miljøbelastningen. Hertil kommer papirforbrug samt affaldsproduktion. Computeren benyttes hver dag i mange timer af den enkelte medarbejder og udgør sammen med belysningen en stor del af elforbruget. Hertil kommer andre elektriske apparater som printer, kopimaskine, køleskab, kaffemaskine m.m. For varmeforbrugets vedkommende er der tale om fjernvarme til opvarmning af kontorerne og det varme vand. Møder, tilsynsopgaver og anden rejseaktivitet udgør en stor del af transportforbruget. For papirets vedkommende printes og kopieres der store mængder hver dag og sendes en del kuverter og lignende ud af huset. Desuden produceres der en del affald i form af pap og papir m.m. som bortskaffes på forskellig vis. 2. Ledelsens redegørelse 2.1 Formål med grønt regnskab 2002 Formålet med Teknisk Forvaltnings administrations andet grønne regnskab er flersidig. For det første er det nu muligt at vurdere om handlingsplanen er fulgt og miljømålene nået, eftersom tal fra sidste års regnskab kan sammenlignes med dette års. For det andet skal dette regnskab indeholde flere indsatsområder end sidste år, så det grønne regnskab afdækker hele produktionens belastning af miljøet. For det tredje er formålet at få udarbejdet et grønt regnskab, som skal kunne anvendes som model for et samlet grønt regnskab for Struer Kommunes Rådhus i

5 2.2 Handlingsplan for grønt regnskab Det grønne regnskab for Teknisk Forvaltnings administration er frivilligt, forstået på den måde at Teknisk Forvaltning ikke er forpligtet til at udarbejde regnskabet. Denne forpligtigelse gælder kun enkelte store industrivirksomheder, hvis påvirkning har et væsentligt andet og større omfang. Disse virksomheder skal ifølge bekendtgørelse nr. 594 af 5. juni 2002 udarbejde grønne regnskaber og der er krav til, hvad det grønne regnskab skal indeholde. Bekendtgørelsens struktur er forsøgt overført til dette regnskab i den udstrækning det har kunne lade sig gøre. Det skyldes, at der er tale om en struktur, der er simpel og overskuelig, hvor kun de væsentligste miljøoplysninger trækkes frem. Regnskabets udformning afviger enkelte steder fra bekendtgørelses krav, men det skyldes, at der er tale om en kontorvirksomhed. Teknisk Forvaltnings administration har til formålet med at udarbejde et grønt regnskab udformet følgende handlingsplan: En gennemgang af de væsentligste miljøpåvirkninger og registrering af Teknisk Forvaltnings administrations forbrug af el, varme, transport og papir samt affaldsproduktion i En talmæssig præsentation af miljøbelastningen i 2002 i form af nøgletal samt kommentering og udspecificering af de enkelte tal. Konklusion/afrunding af grønt regnskab for Teknisk Forvaltnings administration eftersom der i 2003 foretages organisationsændringer, så det ikke længere er muligt at udarbejde et grønt regnskab for Teknisk Forvaltning. Desuden kommenteres fremtiden for grønt regnskab i Struer Kommune. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der for det grønne regnskab er tale om en cyklisk proces, der skal gentages hvert år. Regnskabet skal holdes så simpelt som muligt med fokus på de faktiske nøgletal og miljømål, der er vigtig for at kunne foretage sammenlignende analyser fra år til år. 2.3 Miljøpolitik Miljøpolitikken for Teknisk Forvaltnings administration er godkendt af Teknisk Forvaltnings ledelse. Miljøpolitikken er uændret i forhold til Teknisk Forvaltning vil arbejde for at være en miljø- og ressourcebevidst organisation, hvor miljøhensynet indgår i alle store og små beslutningsprocesser, med henblik på at nedbringe aktiviteternes miljøbelastning. Inddragelse af miljøhensyn skal være en væsentlig og naturlig ting i hverdagen. Teknisk Forvaltning skal ved indkøb som udgangspunkt efterspørge miljøvenlige produkter, herunder produkter med miljømærker, produkter med genbrugsordning og produkter der ikke giver bortskaffelsesproblemer m.m. Teknisk Forvaltning skal i den daglige drift søge at minimere sit ressourceforbrug og sin affaldsproduktion. 3

6 Teknisk Forvaltning skal ved affaldsbortskaffelse så vidt muligt benytte genbrugsordninger og miljørigtige bortskaffelsesordninger. Teknisk Forvaltnings medarbejdere skal engageres i miljøarbejde gennem information og uddannelse. Teknisk Forvaltning skal årligt udarbejde grønt regnskab. Teknisk Forvaltnings miljøpolitik skal årligt revurderes. 2.4 Baggrund for valg af tal i det grønne regnskab Det vurderes at elforbruget er kontorets største miljøbelastning sammen med varmeforbrug og transport. De tre valgte emner er ligeledes medtaget, fordi det i år er muligt at se om handlingsplanen har virket og miljømålene nået. Elforbruget er et kerneområde, eftersom der er mange kilder, der bidrager til det samlede forbrug og i 2002 er området forsøgt kortlagt ved brug af indkøbte elmålere. Som beskrevet i afsnit 1.3 sidder den enkelte medarbejder mange timer på kontoret foran PC`en og der bruges ligeledes elektricitet til belysning. Der findes samtidig en del elektriske apparater såsom printere, kopimaskiner, køleskabe, kaffemaskiner m.m. Varmeregnskabet er medtaget for at synliggøre forbruget og inddrage CO 2 udledningen i den samlede udledning. Transport er blandt andet medtaget for at synliggøre medarbejdernes valg af transportmiddel i forbindelse med tilsyn og deltagelse i møder m.m., men også for at synliggøre CO 2 udledningen. Papirforbrug er medtaget i dette regnskab, eftersom der anvendes store mængder papir, blandt andet ved udarbejdelse af lokalplaner m.m. samt i forbindelse med den daglige sagsbehandling. Affaldsproduktion er medtaget både for at se affaldsmængdernes fordeling med hensyn til hvor meget der går til forbrænding og hvor meget til genanvendelse samt for at synliggøre den samlede affaldsproduktion. Forbruget af sæbe, vaske- og rengøringsmidler og kontorartikler herunder notatpapir anses for at være så beskedent, at det er af mindre betydning. Kontorets CO 2 udledning er på baggrund af ovenstående medtaget for elforbrug, varmeforbrug og for transport. Papir og affald er ikke medtaget, fordi CO 2 bidraget fra papir er forholdsvist beskedent og det ikke har været muligt at fremskaffe tal for CO 2 bidrag for affaldsproduktion, fordi affaldet er meget blandet og bortskaffes forskelligt. 2.5 Metoden i grønt regnskab I det grønne regnskab er der både tale om estimerede værdier samt faktiske nøgletal. 4

7 Der er tale om estimerede værdier for papirforbrug samt affaldsproduktion, mens der er tale om faktiske nøgletal for elforbrug samt varmeforbrug. Med hensyn til transport er gåture samt cykelture estimerede, mens kørte antal kilometer i bil er faktiske tal. For de estimerede værdier er der tale om registrering af papirforbrug, affaldsproduktion samt transport over en periode fra den 1. juli 2002 til 31. december For at de fremkomne tal skal repræsentere hele år 2002 er de ganget med 2. Tallene for elforbruget er oplyst af Struer Forsyning, mens varmeforbruget er opgjort af Brunata. Transportforbruget er oplyst af den enkelte medarbejder og sammenlignet med relevante datablade. For at kontrollere tallene for fejl er de forskellige nøgletal afstemt med de relevante tal fra Struer Kommunes økonomiske regnskab. Endelig er de fundne tal opgjort i regneark både i en samlet oversigt over nøgletal samt en udspecificeret opgørelse indenfor el, varme, transport, papir samt affald. 2.6 Medarbejderinddragelse Per Novrup (PN) er projektleder for det grønne regnskab og har stået for selve udarbejdelsen af regnskabet og er ansvarshavende. De fremkomne tal i regnskabet er gennemgået for rigtighed af Lars Borring fra Miljøkontoret og Finn Just fra Kortkontoret. Medarbejderne er ved møder blevet orienteret om det grønne regnskab og gennem skemaer blevet bedt om at notere anvendt transportform. Desuden er medarbejderne blevet bedt om at sortere affaldet i ønskede kategorier samt hente papir m.m. fra centralt sted. Til enkeltes computere har der endvidere i løbet af 2002 været tilkoblet en elmåler. PN har sammen med Villy Christensen fra Løn- og Personalekontoret fremskaffet tallene for antal kørte kilometer i egen bil. Jette Pilgaard fra sekretariatet har stået for registreringen af kørte antal kilometer med forvaltningsbilen. PN har sammen med Pia Bach fra Borgmesterkontoret fremskaffet og kontrolleret tallene indenfor energiforbrug. Finn Just fra kortkontoret har været behjælpelig med at fremskaffe tal for brugt mængder papir til plotteren, mens Anna Nørgård fra Planafdelingen har fremskaffet tal for brugt mængder papir til storformatkopimaskinen. Leif Pedersen og Anthony Thominic fra Budtjenesten har registreret affaldsmængder mens Jette Pilgaard og PN har registreret papirforbrug. 3. Redegørelse for miljøpræstation det har vi nået.. I dette afsnit er de enkelte nøgletal listet op i skema 3.1 og hvor det er muligt sammenlignet med tal fra sidste års regnskab. I de enkelte underafsnit kan det ses om mål og handlingsplan for 2002 er opfyldt og i afsnittene vil der ligeledes være en udspecificering og kommentering af de enkelte nøgletal. 5

8 Forbrug/produktion Elforbrug kwh kwh CO 2 udledning fra elforbrug kg kg Varmeforbrug kwh kwh Varmeforbrug (klimakorrigeret) kwh kwh CO 2 udledning fra varmeforbrug kg kg Transportforbrug (alle transportformer) km km CO 2 udledning fra transportforbrug (bil og tog) kg kg Papirforbrug kg Ikke opgjort Affaldsproduktion kg Ikke opgjort Samlet CO 2 udledning (el, varme og transport) kg kg Skema 3.1: Oversigt over nøgletal Fællesudgifter for kantinebrug og brug af fælles server er ikke iberegnet med hensyn til elforbrug, da det er vanskeligt at vurdere forbruget. Disse fællesudgifter vil blive synliggjort, når der laves et samlet grønt regnskab for Struer Kommunes Rådhus. Skema 3.1. viser en samlet udledning af CO 2 på knap 21,4 ton, hvilket svarer til en udledning af CO 2 på ca. 1,05 ton pr. årsværk for de emner der er taget med i grønt regnskab Det er et fald på 9% pr. årsværk i forhold til sidste år, hvor der blev udledt ca. 1,15 tons. Samlet ses er der udledt godt 3,2 tons mindre CO 2 i 2002 i forhold til 2001 hvilket svarer til en reduktion på 13,3% Elforbrug Af skema 3.1. fremgik det, at det samlede elforbrug i 2002 var kwh. Omregnet til kg CO 2 udledning pr. årsværk svarer det til 656 kg i forhold til 708 kg i Til beregning af CO 2 udledning anvendes 0,8 kg CO 2 pr. kwh for el, som er oplyst af Bent Kastberg fra Struer Forsyning El A/S. I grønt regnskab 2001 for Teknisk Forvaltnings administration er der opsat mål for nedbringelse af elforbruget samt en handleplan for målopfyldelse. I skema 3.2 er mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse gengivet. Miljømål Reducere CO 2 udledningen fra elforbruget med 2% i 2002 i forhold til 2001 pr. årsværk 6

9 Handling Slukke for PC-skærmene og/eller computerne når der ikke arbejdes ved dem i længere tid Slukke for bordbelysningen når der i længere tid ikke arbejdes på arbejdspladsen Slukke for belysningen på kontorerne og toiletterne når ingen er til stede. Kortlægge rengøringspersonalets brug af lys Hælde kaffe og the på termokander Indkøbe målere, opsætte målere samt registrere forbrug Indføre stand by/spar strøm på PC`erne Undersøge om PC`erne ved en let procedure kan slukkes helt uden for arbejdstid Se på muligheden for at indkøbe nye kaffemaskiner med termokander Delvist Delvist Delvist Nej Nej Nej Nej Skema 3.2 Mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse, elforbrug Med hensyn til at reducere CO 2 udledningen fra elforbruget med 2% i 2002 i forhold til 2001 pr. årsværk, så må det konkluderes, at det er lykkedes. CO 2 udledningen pr. årsværk er reduceres med 7,3%, hvilket helt klart skal tilskrives den enkelte medarbejders konsekvens med at følge handlingsplanen. Samlet set er elforbruget faldet med 11,7%, eller CO 2 udledningen reduceret med 1,8 tons, selv om handlingsplanen kun har forløbet fra juli I perioden har håndværkere tilligemed i 14 dage brugt strøm fra Teknisk Forvaltning i forbindelse med nedrivning og genopbygning af ejendommens nordlige gavl. Mange har i perioder husket at slukke for PC`en og bordbelysningen når arbejdspladsen blev forladt i længere tid. Nogen har til tider næsten siddet i mørke for at følge handlingsplanen mens andre har forsøgt at få indarbejdet en fast rutine omkring slukning af PC og belysning. Rengøringspersonalets brug af lys er endnu ikke kortlagt. Med hensyn til slukning af PC`erne samt automatisk skærmslukning så er det blevet undersøgt i Den eneste måde at slukke PC`en på efter arbejdstid er at slukke på kontakten på væggen. Alle computere kan ikke slukkes centralt sted fra, da det så ikke er muligt at arbejde ved sin PC uden for arbejdstiden. Med hensyn til automatisk skærmslukning så har edb arbejdet med det nogle år og arbejder fortsat med at få det indført. Der blev i foråret indkøbt 5 elmålere til belysning af de enkelte apparaters elforbrug. Der er i perioden fra juli til og med december blevet målt på en del apparater, men det har vist sig vanskeligt at danne sig et præcist overblik over fordelingen af elforbruget. Både fordi stikkene ikke har passet sammen, målerne blev afbrudt før tid, flere apparater var forbundet, mange apparater kun blev brugt engang i mellem osv. Fordeling af elforbrug Indenfor enkelte kategorier har det været muligt at måle på elforbruget. I nedenstående skema 3.3 og diagram 3.4 ses fordelingen af elforbruget. Kategori Målt pr. måned (kwh) Estimeret pr. år (kwh) 20,39 computere (gennemsnit af 4) 16/computer Printere og kopimaskiner: Printer, kopirum Kopimaskine, kopirum Kopi og print, driftsafdeling Printer, byggekontor

10 Kaffemaskine og køleskab: 4 kaffemaskiner + 1 elkedel 2 køleskabe Andet: (Belysning, fax, plotter, scanner, storformat kopi, ventilation, andet elektrisk) 20/kaffemaskine 15/køleskab Samlet Skema 3.3 Fordeling af elforbrug Computer 23% Computer Print og kopi Andet 59% Diagram 3.4 Fordeling af elforbrug Kommentering af elforbrug Print og kopi 10% Kaffemaskiner og køleskabe 8% Kaffemaskiner og køleskabe Andet Det ses at elforbruget til 4 kaffemaskiner, 1 elkedel og 2 køleskabe udgør 8% af det samlede forbrug hvilket er tankevækkende, når print og kopi kun udgør 10%. Det kunne overvejes at skaffe sig af med det ene køleskab, som det meste af tiden alligevel står tomt og hælde kaffen på termokander, når den er brygget. Det vil formentligt kunne halvere elforbruget inden for denne kategori, hvilket betyder, at der årligt kunne spares 650 kwh. Det vurderes at ændret adfærd omkring brug af belysning er en væsentlig årsag til at elforbruget er faldet. Det vurderes samtidig at endnu mere information om brugen af lys vil kunne reducere elforbruget yderligere. Oplysning om computerskærmenes store elforbrug samt procedure for skærmslukning/automatisk skærmslukning kan formentlig reducere elforbruget til computere. 3.2 Varmeforbrug Af skema 3.1. fremgik det, at det samlede varmeforbrug i 2002 var kwh. I forbindelse med beregning af varmeforbruget skal der tages højde for graddage, så forbruget kan sammenlignes over en årrække, uanset om der har været tale om en kold eller varm vinter. Ifølge DMI var der graddage i 2002 mod for et normal år, dvs var varmere end normalt. Forbruget var i 2002, efter klimakorrektion, på kwh, i forhold til 2001, hvor forbruget var på kwh. 8

11 Til beregning af CO 2 udledning er det blevet oplyst af Struer Forsyning ved Jens Lund, at der udledes 0,041 kg CO 2 /kwh for fjernvarme som er opvarmningsform. Det betyder en samlet udledning af CO 2 på kg for 2002 i modsætning til kg i I grønt regnskab 2001 for Teknisk Forvaltnings administration er der nedsat mål for varmeforbruget samt en handleplan for målopfyldelse. I skema 3.5 er mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse gengivet. Miljømål Holde varmeforbruget i 2002 på 2001-niveau Handling Holde temperaturen på kontorerne på samme niveau som hidtil Sætte de termostatstyrede radiatorer på 0 i sommertiden Sætte de termostatstyrede radiatorer på 0 om vinteren inden der luftes ud Holde en rumtemperatur på max C Delvist Nej Delvist Skema 3.5 Mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse, varmeforbrug Målet var at holde varmeforbruget konstant, hvilket delvist er overholdt. Det skal forstås på den måde, at det reelle varmeforbrug har været konstant, mens det klimakorrigerede varmeforbrug er steget med 6,8%. Dvs. selvom 2002 har været varmere end 2001, så er forbruget ikke faldet tilsvarende men har været konstant. Varmeforbruget er et område der er svær regulerbar. Der er ikke de store muligheder for at påvirke forbruget i positiv retning, hvorfor områder som el, transport, affald og papir har haft en højere prioritet i 2002, men handlingsplanen vurderes generelt at være opfyldt. Det er forsøgt at holde temperaturen på kontorerne konstant omkring de 20 grader. Herudover har radiatorerne generelt været lukkede i sommerperioden. Fordeling af varmeforbrug Nedenfor i skema 3.6 er varmeforbruget fordelt på 1. sal, 2. sal og 3. sal: Etage Forbrug kwh klimakorrigeret 2002 Forbrug kwh klimakorrigeret 2001 Kg CO 2 udledning ikke klimakorrigeret 2002 Kg CO 2 udledning ikke klimakorrigeret sal sal sal Skema 3.6 Fordeling af varmeforbrug Kommentering af varmeforbrug Der er ikke de store muligheder for at sænke varmeforbruget eftersom Teknisk Forvaltning er en kontorvirksomhed, hvor en konstant varme er nødvendig for at opretholde en acceptabel temperatur 9

12 på kontorerne. Der er ikke nogle varmekilder der kan udnyttes som f.eks. på en større industrivirksomhed med henblik på genindvinding. Samtidig skal man gøre sig klart at varmeforbruget evt. kan stige i forbindelse med at elforbruget falder, fordi varmeafgivelse fra belysning, computer m.m. reduceres, når apparaterne ikke er i brug. 3.3 Transport Af skema 3.1. fremgik det, at det samlede transportforbrug i 2002 var km. Her af udgjorde transport i bil og tog km, der var de eneste anvendte transportformer der udledte CO 2. Ifølge Green Network udledes der 0,172 kg CO 2 /km for en gennemsnitsbil, hvilket stemmer godt overens med tal fra Færdselsstyrelsens Biltekniske Afdeling. For tog udledes der 0,032 kg CO 2 /km. Omregnet til kg CO 2 udledning pr. årsværk svarer det til 309 kg i forhold til 365 kg i Der er kun tale om arbejdsrelateret transport, dvs. transport til og fra arbejde er ikke medtaget. Det skal dog nævnes at 6 medarbejdere i 2002 deltog i kampagnen Vi cykler til arbejde. I grønt regnskab 2001 for Teknisk Forvaltnings administration er der nedsat mål for transportforbruget samt en handleplan for målopfyldelse. I skema 3.5 er mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse gengivet. Miljømål Reducere CO2 udledningen på transportforbruget med 1% i 2002 i forhold til 2001 pr. årsværk Handling Mindske antallet af korte bilture Øge antallet af cykel- og gåture Tage bus og tog til møder og lignende frem for bil når der er tale om lange ture Bedre koordinering af tilsynsopgaver. Samle flere korte ture til en tilsynsdag Udarbejde procedure for indsamling af data indenfor transport Se på muligheden for at indkøbe forvaltningscykel. F.eks. en cykel fra genbrugsstationen Ikke opgjort Delvist Skema 3.7 Mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse, transportforbrug Målet med at reducere CO 2 udledningen fra transportforbruget med 1% i 2002 i forhold til 2001 pr. årsværk, må siges at være lykkedes. CO 2 udledningen pr. årsværk er reduceret med hele 15,4%, hvilket helt klart skal tilskrives den enkelte medarbejders konsekvens med at følge handlingsplanen. Samlet set er transportforbruget (CO 2 ) faldet med 19,3%, eller CO 2 udledningen reduceret med 1,5 tons, selv om handlingsplanen kun har forløbet fra juli I 2002 blev der sat fokus på valg af transportform, hvilket helt klart har sat nogle tanker i gang hos den enkelte medarbejder omkring transportforbrug og det er sandsynligvis baggrunden for det markant lave antal kørte kilometer i 2002 i forhold til Medarbejderne har i 2002, foruden ved brug af egen bil og forvaltningens bil, noteret ned, når alternativ transportform er anvendt. Sidst på efteråret lykkedes det at få en cykel stillet til rådighed fra Genbrugsstationen. På grund af kulde og regn er den ikke blevet anvendt meget endnu, men medarbejderne har ytret en positiv 10

13 holdning overfor initiativet og det forventes at cyklen vil blive brugt flittigt fra foråret 2003, hvor endnu en cykel bliver stillet til rådighed. Cyklerne kan endvidere benyttes af andre afdelinger. Ud fra en realitet af at antal kørte kilometer i forvaltningsbilen og egen bil er faldet kraftigt, tyder det på, at der er sket en bedre koordinering af tilsynsopgaver, så flere korte ture samles til en tilsynsdag og alternativ transportform anvendes. En enkelt har taget toget et par gange i 2002 til arrangementer frem for bilen, så også her har fokuset på transportform båret frugt. Om antallet af korte bilture er faldet vides ikke, eftersom dette ikke er opgjort. Fordeling af transport I skema 3.8 er antal ture, antal kilometer samt CO 2 udledning fordelt på forskellige transportformer. Transportform Antal ture 2002 Antal ture 2001 Antal km 2002 Antal km 2001 Kg CO Kg CO Egen bil Forvaltningens bil Tog Cykel Gåtur I alt Estimeret ud fra sidste års tal og antal kørte kilometer i Estimeret ud fra halvårlige tal 3 Korrigeret i forhold til sidste års regnskab. I år anvendes udelukkende 0,172 kg CO 2 /km. - Ikke opgjort Skema 3.8 Oversigt over transportform Det samlede antal ture samt det samlede antal kilometer for 2002 kan umiddelbart godt sammenlignes med tallene for 2001, eftersom det vurderes at cykel- og gåturene i 2002 helt eller delvist i 2001 var en del af egen bil eller forvaltningens bil. Samlet set er der i 2002 foretaget rejser/ture, hvilket udmøntede sig i km. Af nedenstående diagram 3.9 ses fordelingen af valgt transportform opgjort i antal ture og af diagram 3.10 ses fordelingen af valgt transportform opgjort i antal kilometer. 0,2% 3,9% 11,7% Egen bil Forvaltningens bil 24,0% 1,2% 0,2% 0,4% Egen bil Forvaltningens bil Tog Tog 29,5% 54,7% Cykel Gåtur 74,2% Cykel Gåtur Diagram 3.9 Transportform opgjort i antal ture Diagram 3.10 Transportform opgjort i antal km 11

14 Kommentering af transportforbrug Det er svært præcist at afgøre om det er tilfældigheder der gør at transportforbruget er faldet med godt kilometer i 2002 i forhold til 2001, eller det er fordi, der har været særlig fokus på transportområdet i Den primære årsag til det markante fald tillægges imidlertid handlingsplanen også fordi det ikke vurderes, at der i 2002 har været en aktivitetsnedgang i forhold til Handlingsplanen er blevet fulgt og medarbejderne mere effektive og miljøbevidste i forbindelse med tilsynsarbejder m.m. Med endnu en forvaltningscykel i 2003 og fokus/synliggørelse omkring valg af transportform vurderes det muligt at nedbringe CO 2 udledningen indenfor transportområdet yderligere. 3.4 Papirforbrug I skema 3.1 ses det at papirforbruget var på 1,3 tons, hvilket svarer til et forbrug på godt 60 kg papir pr. årsværk. I 2002 har der for første gang været fokus på papirforbruget, hvorfor målet var at holde papirforbruget på et absolut minimum i 2002 samt registrere papirforbruget indenfor kopi og print samt konvolutter. I grønt regnskab 2001 for Teknisk Forvaltnings administration er der nedsat mål for papirforbruget samt en handleplan for målopfyldelse. I skema 3.11 er mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse gengivet. Miljømål Holde papirforbruget på et absolut minimum i 2002 og registrere papirforbruget Handling Så vidt muligt anvende den nye kopimaskine som printer, så der bliver udskrevet på begge sider Hvis der skal laves mange eksemplarer af en opgave så skal den 2-sides kopieres Lave notatblokke af brugt papir eller skriv på bagsiden i stedet for at smide det i papirkurven Udarbejde procedure for indsamling af data indenfor papirforbrug Se på muligheden for at indkøbe printere der kan foretage dobbeltside udskrivning Delvist Nej Skema 3.11 Mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse, papirforbrug Der er i 2002 sat fokus på papirforbruget. Det skulle synliggøres, hvor meget papir der bruges og mange breve der sendes ud fra Teknisk Forvaltning. I den anledning blev der etableret et centralt sted, hvorfra den enkelte medarbejder kunne tage det papir eller de konvolutter vedkommende havde brug for. PN sørgede for, at der hele tiden var papir og konvolutter til rådighed og registrerede ligeledes forbruget. Der blev i handlingsplanen for 2002 lagt op til, at der skulle udskrives på begge siden og så vidt muligt kopieres på begge sider. Langt de fleste printer og kopierer på begge sider. På mange computere er der lavet standardindstillinger, så der automatisk printes på begge sider. Eftersom 12

15 handlingsplanen først trådte i kraft fra juli 2002 kan antal kopier og print reelt godt være større for 2002 end angivet. Ligeledes passer fordelingen mellem kopi og print måske ikke, eftersom der ofte printes på kopimaskinen, fordi det er det eneste sted, der kan udskrives på begge sider. Det vurderes imidlertid, at medarbejderne har forsøgt at holde papirforbruget på et absolut minimum. Der er ikke i 2002 blevet set på muligheden for at indkøbe printere der kan foretage udskrivning på begge sider. Enkelte laver notatblokke af brugt papir, men størstedelen smider det væk. Fordeling af papirforbrug I skema 3.12 er forbrugt papir til kopi, print, fax, plotter samt storformat kopimaskine opgjort. Papirtype Antal Estimeret antal 2002 Kg 2002 Kopi A4 (80g/m 2 ) stk stk. 389 Kopi A3 (80g/m 2 ) stk stk. 87 Print A4 (80g/m 2 ) stk stk. 278 Farveprint A4 (100g/m 2 ) stk stk. 20 A4-tryk i byen (100g/m 2 ) stk. 337 Papir til plotter (100g/m 2 ) 7 ruller à 55*0,62 meter 24 Papir til storformat kopi (75g/m 2 ) 2 ruller à 175*0,914 meter 24 I alt Ca stk. A4* * Papir til plotter, storformat kopi og A3 papir er omregnet til A4. Skema 3.12 Oversigt over brugt mængder papir til kopi, print, fax, plotter og storformat kopimaskine Med hensyn til tryk i byen så repræsenterer de stk. det antal der er blevet brugt i forbindelse med udgivelsen af Kommuneplan I diagram 3.13 ses den procentvise fordeling mellem kg brugt papir til kopi, print, tryk i byen samt andet herunder plotter og storformat kopimaskine. Andet 4% Tryk i byen 29% Kopi 41% Kopi Print Tryk i byen Andet Print 26% Diagram 3.13 Procentvis fordeling mellem kg brugt papir til kopi, print, tryk i byen og andet 13

16 I skema 3.14 er antal konvolutter opgjort i små, A5 og A4. Konvolutter Antal Estimeret antal 2002 Kg 2002 Små stk stk. 43 A stk stk. 64 A stk stk. 48 I alt stk stk. 155 Skema 3.14 Antal konvolutter opgjort i små, A5 og A4 I diagram 3.15 ses den procentvise fordeling mellem kg brugte små-, A5- og A4 konvolutter. Små A4 28% 31% Små A5 A4 A5 41% Diagram 3.15 Procentvis fordeling mellem kg brugte små-, A5- og A4 konvolutter Kommentering af papirforbrug Et papirforbrug anses for stort når forbruget er over 50 kg pr. årsværk (svarer til ca stk. A4 papir). Teknisk Forvaltnings forbrug i 2002 var godt 60 kg pr. årsværk hvilket vil sige, at der dagligt var et forbrug på godt 60 stk. A4 papir pr. medarbejder (beregnet for 200 arbejdsdage pr. medarbejder). Det lyder af meget, men en del af papirforbruget er blevet anvendt til kommuneplan (tryk i byen), lokalplaner, miljøplaner m.m., hvilket forklarer det høje tal. En stor del af papirforbruget udgøres af kopipapir. Her er det vigtigt hele tiden at informere om, at der skal kopieres på begge sider i alle henseender, hvis forbruget skal blive mindre. Noget lignende gør sig gældende for printerpapir, hvor det er vigtigt, at der vælges en printeropsætning, så der automatisk printes ud på begge sider. Med hensyn til konvolutter ses det, at der procentmæssigt anvendes flest A5. I stedet for at bruge A5 konvolutter kunne der formentlig lige så godt have været anvendt små konvolutter. Det kan synliggøres over for medarbejderne og være op til deres vurdering. 3.5 Affaldsproduktion I skema 3.1 ses det at affaldsproduktionen i 2002 var på ca. 2,4 tons, hvilket svarer til en produktion af affald på ca. 116 kg pr. årsværk. 14

17 I 2002 har der for første gang været fokus på affaldsproduktionen, hvorfor målet var at genanvende mest muligt affald i 2002 samt registrere affaldsmængder. I grønt regnskab 2001 for Teknisk Forvaltnings administration er der nedsat mål for affaldsproduktionen samt en handleplan for målopfyldelse. I skema 3.16 er mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse gengivet. Miljømål Genanvende mest muligt affald i 2002 samt registrere affaldsmængderne Handling Udarbejde procedure for inddragelse af affaldsproduktion Belyse området omkring genanvendelse af affald; affaldsordninger Skema 3.16 Mål og handleplan for 2002 med angivelse af målopfyldelse, affaldsproduktion I 2002 blev der sat fokus på affaldsproduktionen. Medarbejderne blev informeret om at affaldet fremover skulle sorteres i tre fraktioner. Affaldet skulle enten gå til forbrænding, makulering eller genanvendelse. Budene sørgede for at veje og registrere affaldsmængderne inden det blev bortskaffet. Ind til 2002 blev det hele ud over aviser og pap enten brændt eller makuleret. Alt papir blev makuleret før 2002, men ved at fokusere på genanvendelse kunne mere og mere papir sorteres fra, fordi det ikke var nødvendigt at makulere det. Der blev sat skilte op ved affaldssækkene, hvor det tydeligt fremgik, hvad der måtte komme i sækkene. Den enkelte medarbejder kunne herved selv sortere de få stykker papir fra som skulle makuleres, mens resten uden videre kunne genanvendes. Fordeling af affaldsproduktion I skema 3.17 er affaldsmængderne inden for hver behandlingstype opgjort. Behandlingstype Kg affald fra Kg affald 2002 (estimeret) Til forbrænding Til makulering (genanvendelse) Til genanvendelse (direkte) I alt Skema 3.17 Fordeling af affaldsproduktion I 2002 blev der bortskaffet ca. 2,4 ton affald fra Teknisk Forvaltning. Der er tale om estimerede værdier indenfor de tre behandlingstyper eftersom opdelingen i de tre fraktioner først trådte i kraft fra 1. juli De estimerede værdier er derfor måske ikke helt retningsgivende for 2002, fordi en større del i første halvdel af året formentligt gik til makulering. 15

18 Af det der går til forbrænding er størstedelen dagrenovationslignende affald samt gamle arkivtegninger. Det der bliver makuleret er fortroligt materiale som efterfølgende genanvendes og det der går direkte til genanvendelse er papir af en god kvalitet, pap og aviser m.m. Af nedenstående cirkeldiagram 3.18 ses det at halvdelingen af affaldet blev brændt, mens 23% blev makuleret inden det blev genanvendt og 27% gik direkte til genanvendelse. Makulering 23% Forbrænding Forbrænding 50% Genanvendelse Genanvendelse 27% Makulering Diagram 3.18 Fordeling af affaldsproduktion Kommentering af affaldsproduktion Med større åbenhed omkring hvad der skal makuleres og hvad der ikke skal, sammen med en metode der gør det lettere for den enkelte medarbejder at komme af med sit affald, vil det være muligt at minimere affaldsmængden der går til makulering og dermed øge mængden af affald der går direkte til genanvendelse. En granskning af hvad der præcist forbrændes vil formentlig medføre at en del af affaldet kunne genanvendes. 4. Miljøpolitik, mål og handlingsplan det vil vi fremover. Fra 2003 er miljøpolitikken ikke længere gældende, eftersom forvaltningsprincippet er nedlagt og Teknisk Forvaltning ikke længere er en enhed. Der vil altså ikke blive udarbejdet et grønt regnskab for Teknisk Forvaltning i 2003 men driftsafdelingen, planafdelingen og stabsfunktionerne vil indtil der er udarbejdet en ny miljøpolitik for områderne arbejde efter punkt 1-4 i miljøpolitikken. I Direktionen er det i 2002 aftalt, at der skal laves et samlet grønt regnskab for Struer Kommunes Rådhus, formentlig første gang i 2005 for regnskabsåret I den forbindelse vil der blive udarbejdet en ny miljøpolitik og sat nye mål. Handlingsplanen for grønt regnskab for Struer Kommunes Rådhus ser derfor sådan ud: År Handling 2003 Nedsætte styregruppe og projektgruppe, udarbejde projektbeskrivelse, informere om grønt regnskab Registrere, optælle, aflæse målere m.m. så relevante nøgletal er tilgængelige for udarbejdelse af grønt regnskab for Udarbejde det første grønne regnskab for Struer Kommunes Rådhus. 16