Skoletjenestens årsberetning

Transkript

1 ÅRSBERETN I NG Foto: ARKEN Museum for Moderne Kunst

2 2 Skoletjenestens bestyrelse og direktørkreds pr. 1. april 2012: Anne Vang (formand), Borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune Margit Ørsted, Formand for Undervisningsudvalget, Frederiksberg Kommune Henrik Zimino, Borgmester, Tårnby Kommune / KKR Hovedstaden Birgit Lund Terp, Næstformand for Kulturudvalget, Næstved Kommune / KKR Sjælland Else Sommer, Adm. direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Karl-Erik Andersen, Centerchef, Center for Informatik, Københavns Kommune Inger Andersen, Børne- og Ungedirektør, Frederiksberg Kommune Flemming Olsen, Børne- og kulturdirektør, Herlev Kommune / BKF Hovedstaden Bjarne Voigt Hansen, Skolesektorchef, Lolland Kommune / BKF Sjælland Morten Meldgaard, Direktør, Statens Naturhistoriske Museum Tinna Damgaard-Sørensen, Direktør, Vikingeskibsmuseet Stig Miss, Direktør, Thorvaldsens Museum Poul Vestergaard, Leder af Skoletjenesten Skoletjenestens faste medarbejdere pr. 1. april 2012: Marie Damsgaard Andersen Linda Nørgaard Andersen Nana Bernhardt Mikkel Broe Mads Danker Danielsen Jutta Eberhards Laura Dolberg Elkjær Line Esbjørn Louise Fischer Bente Garbers Michael Bo Gyldendal Rikke Rosenberg Hansen Kirsten Hegner Pernille Hjort Marie Broen Jensen Pernille Haugaard Jensen Pia Justesen Marlene Kramm Marie Louise Krogh-Nielsen Steen Lomholt Hanne Lopdrup Vibeke Mader Ulla Margrethe Madsen Mia Lindegaard Pedersen Kim Hollesen Petersen Ulla Hahn Ranmar Kari Eggert Rysgaard Lise Sattrup Mette Liv Skovgaard Sidsel Risted Staun Ane Riis Svendsen Katrine Noes Sørensen Hilde Østergaard

3 3 INDHOLD Skoleåret 2010/ Arbejdermuseet ARKEN Museum for Moderne Kunst Danmarks Akvarium Danmarks Tekniske Museum Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot FILM-X / Det Danske Filminstitut Københavns Befæstning Københavns Museum KØS Museum for kunst i det offentlige rum Museet for Samtidskunst Musik Teater Dans Nationalmuseet Nikolaj Kunsthal Sagnlandet Lejre Skoletjenesten Öresund Statens Museum for Kunst Statens Naturhistoriske Museum Sydvestsjællands Museum Thorvaldsens Museum Vikingeskibsmuseet Zoologisk Have Besøgsstatistik 2009/ Besøgsstatistik 2010/

4 4 SKOLEÅRET Årsberetningen afspejler igen i år Skoletjenestens afdelingers omfattende og meget varierede pædagogiske aktiviteter. Selv beretningens grundlæggende nøgterne og summariske form kan ikke sløre den fokuserede, innovative og kreative energi, der lægges i arbejdet af Skoletjenestens medarbejdere og samarbejdspartnere. En mangfoldighed af initiativer og engagement samt et målrettet arbejde med udvikling og kvalitetssikring af undervisningstilbuddene er åbenlys og markant. Udviklingsarbejdet omfatter alle Skoletjenestens fagområder og dækker målgrupperne bredt: Nye undervisningstilbud til dagtilbud er bl.a. udviklet på Thorvaldsens Museum og Museet for Samtidskunst, og målgruppen er central i nye initiativer i Film- X og i det øvrige samarbejde med Det Danske Filminstitut. I grundskolen har især de svage elever været i centrum i nye TURBO-dansk forløb i Zoologisk Have, Danmarks Akvarium og på Arbejdermuseet, Københavns Museum, Thorvaldsens Museum og Statens Museum for Kunst. Og en særlig indsats er lagt i nye samarbejdsformer og tilbud til gymnasier på bl.a. Statens Naturhistoriske Museum og Statens Museum for Kunst. Udviklingsarbejdet omfatter endvidere afprøvning af nye typer forløb, som f.eks. rollespil på Københavns Befæstning, samt nye formidlingsformer med anvendelse af de digitale medier: Mobilspil på Københavns Befæstning, mobil-app på Danmarks Tekniske Museum, Kunstruten på KØS, Væggen på Københavns Museum og en hjemmeside om klima på Nationalmuseet er blot nogle af eksemplerne. Kvalitetssikring er fortsat et af nøgleordene for udviklingsarbejdet, og kvalitetssikring indgår også som en central faktor i forbindelse med revidering af eksisterende undervisningsmaterialer samt ved udvikling af nye materialer på f.eks. ARKEN. Undervisningsaktiviteterne udvikles grundlæggende i samarbejde med brugerne og i relation til pædagogiske læreplaner, Fælles Mål og læreplaner for ungdomsuddannelserne. Besøgsstatistikken dokumenterer endnu engang, at der er et stort behov for at kunne benytte veltilrettelagte besøg og materialer uden for skolen. I alt elever og lærere har deltaget i undervisningsaktiviteter ved besøg på Skoletjenestens afdelinger. Det er samlet en lille stigning i forhold til sidste år og det svarer i gennemsnit til, at mere end elever hver skoledag året rundt deltager i forløb, hvor vægten er lagt på oplevelse, læring og faglighed.

5 5 ARBEJDERMUSEET I skoleåret 2010/11 har elever besøgt Arbejdermuseet. Heraf har deltaget i et af Skoletjenestens undervisningstilbud. I forhold til sidste skoleår er dette en stigning på elever. Arbejdermuseet har gennem hele skoleåret været underlagt en større ombygning, der har haft stor indflydelse på Skoletjenestens muligheder for afvikling af vores undervisningsforløb. I visse perioder har det været nødvendigt at lukke ned for udvalgte undervisningstilbud. Når det alligevel er lykkedes at hæve besøgstallet, hænger det i høj grad sammen med skolernes store interesse for særudstillingen A taste of Europe. Foto: Arbejdermuseet Gennem skoleåret har vi tilbudt 12 undervisningsforløb til grundskolen og 6 undervisningsforløb til ungdomsuddannelserne. Alle forløb er afstemt i forhold til grundskolens Fælles Mål 2 samt ungdomsuddannelsernes lære- og læseplaner. Skoletjenestens materiale og publikationer til før- og efterbehandling af undervisningsforløbene er blevet downloadet gange. Det er især hjemmesidens materialer til mellemtrinnet og udskolingen, der er blevet brugt. I forhold til Skoletjenestens Mission og Vision har afdelingen i dette skoleår haft særligt fokus på: Udvikling og kvalitetssikring, evaluering og brugerinddragelse samt forberedelse og efterbehandling af undervisningstilbuddene. Daglig drift Afdelingen har i indeværende skoleår haft 12 undervisere ansat. I løbet af skoleåret har vi ansat fem nye studerende, hvilket har medført brug af ekstra timer på oplæring og løbende supervision. I løbet af skoleåret er der blevet afholdt fem undervisermøder, der, ud over deres praktiske og orienterende formål, alle har haft et pædagogisk indhold, hvor vi bl.a. har diskuteret den gode museumsformidler og elevaktiverende undervisning. Herudover har den daglige drift bestået i opfølgning på bookinger, henvendelser fra lærere og elever, indkøb af diverse materialer, månedlig opdatering af hjemmeside og nyhedsbrev, vejledning og sparring med praktikanter osv. Evaluering og brugerinddragelse I foråret 2011 gennemførte afdelingen en brugerundersøgelse, hvor der var særligt fokus på mellemtrinnet og de forventninger, lærere og elever kommer med til Skoletjenestens undervisningstilbud. Under-

6 6 søgelsen blev gennemført som dybdeinterviews af elever og lærere. Skoletjenestens ressourceperson for evaluering og brugerinddragelse, Mette Liv Skovgaard, har bistået med sparring i forbindelse med evalueringen. Foto: Arbejdermuseet Pædagogiske læreplaner Historiske spor et børneliv er museets første egentlige tilbud til børnehaver og SFO er, hvor pædagogerne selv skal arbejde sammen med børnene på museet. Aktiviteten knytter sig til Skoletjenestens sansereol. I aktiviteten vælger børnehaven eller SFO en mellem fem autentiske barndomshistorier. Til hvert barn knytter der sig en flip-flapper og en bog i pixibogsformat. Flip-flappen og bogen guider børnene rundt i museets udstillinger og gennem sansereolen, hvor de 24 skuffer gemmer på spor efter børn. Pædagogisk netværksarbejde Skoletjenestens to medarbejdere i afdelingen har deltaget i studiegrupperne: Evaluering, Pædagogiske læreplaner samt Vision og praksis. Begge medarbejdere har deltaget i Skoletjenestens temadage. En medarbejder har deltaget i Formidlingsseminariet i Nyborg. En medarbejder har deltaget i Københavns historiedidaktiske netværk. Afdelingen har holdt oplæg og workshops for lærerstuderende fra Holbæk Seminarium (efterår og forår). Afdelingen har holdt oplæg og workshop for et hold studerende ved Materiel Kultur fra DPU. Afdelingen har holdt oplæg og workshop for et hold studerende fra Naturfagsdidaktik ved Københavns Universitet. Afdelingen har været i løbende kontakt og sparring med europæiske kolleger i forbindelse med særudstillingen A taste of Europe.

7 7 Turbodansk Afdelingen har deltaget i Københavns Kommunes Turbodansk-projekt. I tæt samarbejde med lærere fra Grøndalsvænges Skole i København NV blev der planlagt og gennemført fire undervisningsgange på Arbejdermuseet for en gruppe læsesvage unge. Forløbet byggede på elementer fra undervisningstilbuddet Baggårdens børnearbejdere. Projektet blev i december 2010 udnævnt til en af de ti bedste museumshistorier fra 2010 af KUAS / Kulturarvsstyrelsen. Undervisningstilbud og materialer udviklet i 2010/11 Revolution i Norden 10. september 20. december 2010 Til udstillingen blev workshoppen Krig og medier udviklet. Workshoppen var målrettet grundskolens klasse samt ungdomsuddannelserne og havde brug af historiske kilder som omdrejningspunkt. I forbindelse med udstillingen blev der udarbejdet et undersite på museets hjemmeside med elevopgaver, kildeopgaver, lærervejledninger samt et pdf-materiale, som fungerede som baggrundsmateriale for eleverne inden undervisningen på museet. I forbindelse med undervisningen blev der gennemført en workshop for lærerstuderende fra Blaagaard Seminarium. A taste of Europe 27. januar 24. juni 2011 Til udstillingen blev der udarbejdet workshoppen A taste of Europe til grundskolens klasse. Til udstillingen blev der udarbejdet workshoppen Arbejderne fra øst til grundskolens klasse samt ungdomsuddannelserne. Til udstillingen blev elevmaterialet A taste of Europe udarbejdet. I forbindelse med de to workshops blev der udarbejdet to undersites på Arbejdermuseets hjemmeside, hvor lærere og elever kunne downloade elevopgaver, kilder, fotos og lærervejledninger til forberedelse og efterbehandling af undervisningen på museet. I forbindelse med skolernes undervisning formidlede Skoletjenesten kontakt mellem danske skoleklasser og andre europæiske klasser. Kampen for demokratiet 1. februar 2011 Der blev udarbejdet en byvandring på Nørrebro med etableringen af dansk demokrati som udgangspunkt. Byvandringen er målrettet gymnasierne og handelsskolerne. Inddragelse af fokusklasser i form af tre gymnasieklasser og en handelsskole.

8 8 På sporet af familien Sørensen 1. maj 2011 Udvikling af nyt og opdateret undervisningstilbud til grundskolens mellemtrin i museets udstilling om Familien Sørensen med fokus på brug af sanserne, læringsstile og kilder. Udarbejdelse af elevhæfte med tilhørende opgaver, der kan arbejdes videre med efter undervisningen på museet. Udarbejdelse af undersite på hjemmesiden med opgaver, lærervejledning og kilder, der kan anvendes som forberedelse og efterbehandling af forløbet. Inddragelse af fem fokusklasser. På akkord 10. juni 2011 Nyt og elevaktiverende undervisningstilbud til grundskolens indskolingsklasser samt SFO er. I forbindelse med forløbet er der produceret 28 forklæder i samarbejde med studerende fra Seminariet for håndarbejdets Fremme. Til forløbet er der udviklet et undersite på museets hjemmeside med elevopgaver, lærervejledning, litteraturforslag og kilder. Inddragelse af to fokusklasser.

9 9 ARKEN Foto: ARKEN Museum for Moderne Kunst ARKEN undervisning har de sidste år udviklet mange spændende og lærerige projekter, heriblandt ugeforløb, der udvikles, udføres og evalueres i samarbejde med lærerne. I dette skoleår var visionen at styrke bredden i de mange korte forløb i vores særudstillinger. I 2011 har ARKEN derfor projektansat en af freelance-underviserne i en 25-timers underviser- og udviklingsstilling med fokus på at opkvalificere de korte undervisningsforløb i samarbejde med Skoletjenestens faste medarbejder. Målet er at styrke elevernes læring samt lærernes muligheder for at samarbejde. Dette gøres dels ved at beskrive og formidle vores forløb mere præcist, dels ved at gøre forløbene mere relevante for skolen, hvilket sikres gennem vores mange samarbejder med lærerne i planlægning og udførelse af kickstart-forløb. Derudover har vi arbejdet strategisk med at udvikle undervisningsmaterialer og undervisningsdesign, der er baseret på medborgerskabsbegreberne: meningsfuld deltagelse, selvrefleksion og flerstemmighed samt styrkelse af visuelle kompetencer. Endelig opkvalificeres forløbene ved at styrke ARKENs underviseres pædagogiske kompetencer dels gennem projektansættelsen af en fast underviser, dels gennem etablering af udvidede partnerskaber mellem underviserne. Studiegruppen Vision & praksis har været et givende refleksions- og sparringsforum for vores udvikling af undervisningspraksis på ARKEN. Udstillinger De vilde 80 ere Digitalt undervisningsmateriale til udskoling og gymnasier. Da udstillingen De vilde 80 ere kørte parallelt med Hans Scherfig Velkommen i junglen, valgte vi udelukkende at skrive undervisningsmateriale til de ældste klassetrin. Dette materiale var netbaseret og indeholdt: elevtekster, elevopgaver, lærervejledning, PowerPoint med værker fra udstillingen og en række relevante links til 80 er lyrik, punkmusik m.m. I forbindelse med udstillingen og det netbaserede undervisningsmateriale lavede Julie Klemmesen, som vi havde ansat i en løntilskudsstilling, en mindre brugerundersøgelse om brugen af det digitale materiale. Undersøgelsen viste, at mange brugte det og fandt det relevant også med links m.m.; men kun få lærere havde vist Power- Pointen for eleverne. Grunden var oftest, at de ikke tidligt nok var opmærksomme på, at der var PowerPoint med, og derfor ikke havde booket projektor. Eleverne var generelt positive over for det netbaserede undervisningsmateriale, der netop gjorde det muligt at linke til musik, lyrikoplæsninger m.m.

10 10 Hans Scherfig Velkommen i junglen Trykt undervisningsmateriale til indskoling og mellemtrin. Velkommen i junglen blev en stor succes for skoleklasser, så stor, at ARKEN valgte at forlænge udstillingsperioden flere måneder. Med Scherfig-udstillingen startede vi på at udvikle praktiske øvelser til alle forløb, øvelser som blev igangsættere for dialogen. Flere af øvelserne var inspireret af Cooperative Learning, og det gav nogle helt nye idéer til vores undervisere om, hvordan dialogen kan styrkes, eksempelvis gennem dialogen eleverne imellem. Som noget helt nyt kom børnehaverne til ARKEN, og det blev en spændende udfordring for os at udvikle relevante forløb for de 4-6- årige. Det blev nogle spændende og lærerige forløb, som har styrket vores fokus på børnehaver. I løbet af året styrkede vi vores kendskab og relation til børnehaverne gennem workshops med pædagoger fra Ishøj Sprogcenter og med pædagogkurser bl.a. for Roskilde kommunes daginstitutioner. I efteråret 2011 starter vi et udviklingsprojekt med denne målgruppe for øje. UTOPIA Din blinde passager, Olafur Eliasson Digitalt og trykt undervisningsmateriale i fire niveauer: indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasier. Som noget nyt inviterede vi grundskole- og gymnasielærere til en workshop, inden undervisningsmaterialet blev skrevet. Workshoppen havde til formål at styrke vores udvikling af et relevant undervisningsmateriale, der var flerfagligt. Lærerne repræsenterede derfor de forskellige faggrupper og niveauer; det var en meget givende proces, som ud over inspiration til naturfags- eller historieforløb udløste nogle nye samarbejdsmuligheder, særligt med en række gymnasielærere. Undervisningsmaterialet blev udviklet som en slags logbog, eleverne påbegyndte på ARKEN og færdiggjorde hjemme. Forberedelsen til besøget kunne lærere og elever klare via netbaserede elevopgaver og en lærervejledning. Med Olafur Eliassons værk Din blinde passager indførte vi også

11 11 testforsøg, dels for at teste de mindre børns reaktion på værket, dels (og primært) for at teste og videreudvikle vores undervisningsdesign. I forbindelse med denne tredje og sidste Utopia-udstilling valgte vi at fokusere på gymnasiesamarbejdet og ansatte Gitte Vang i en løntilskudsstilling til at opdyrke og udvikle særlige AT-kickstart-forløb med fokus på kunst i alle fag. Der blev skabt kontakt til flere gymnasier samt udviklet tværfaglige testforløb, bl.a. et AT-forløb i samarbejde med fysik- og billedkunstlærerne på Ishøj Gymnasium. Det blev et meget vellykket AT-forløb, hvor fagenes forskellige metoder blev anvendt eksempelvis valgte en gruppe elever at undersøge temperaturen i Din blinde passager, da de oplevede, at temperaturen steg i forbindelse med farveskift. Andre undersøgte kroppens fysiske reaktion med pulsmålere, og andre igen undersøgte det gule lys med et håndspektrometer. Anna Ancher Trykt undervisningsmateriale til indskoling og mellemtrin. Digitalt undervisningsmateriale til udskoling og gymnasier. Til Anna Ancher-udstillingen valgte vi at fortsætte det digitale spor til de ældste klasser. Ud over Anna Anchers malerier og pasteller rummede udstillingen tre unge forfatteres dialog med Anna Anchers værker. De tre forfattere havde på baggrund af et selvvalgt værk i udstillingen skrevet et digt, som var udstillet ved siden af værket. På ipods eller på hjemmesiden kunne man høre forfatterne læse deres digte op. Denne måde at aktualisere udstillingerne på rent formidlingsmæssigt brugte vi naturligvis også i vores undervisningsmateriale, så det netbaserede materiale indeholdt både lærervejledning, lydfiler, elevtekster, digte og elevopgaver. Vi gennemførte en række testforløb og udviklede nogle meget enkle undervisningsdesign, der alle var baseret på praktiske øvelser, og så mange som muligt i udstillingen. I foråret var specialestuderende og tidligere underviser på ARKEN Ditte Jacobsen tilknyttet ARKEN med det formål at undersøge mulige årsager til det relativt lille besøg af udskolingsklasser på kunstmuseer specifikt ARKEN. Afsættet var at undersøge udskolingslærernes forventninger til besøget og derefter skabe en bedre sammenhæng mellem lærernes forventninger og museernes tilbud. I foråret havde vi så relativt mange udskolingselever, særligt til Anna Ancher-udstillingen. Ditte fulgte 10 klasser og interviewede efterfølgende lærerne, der generelt var meget tilfredse med besøget. Nogle lærere ønskede med Anna Ancher-udstillingen, at eleverne skulle introduceres til det moderne gennembrud, og så værkerne som en slags illustrationer på denne tid; andre lærere ønskede primært at introducere et kunstmuseum for eleverne. Samtidig forventede de, at eleverne selv var aktive gennem øvelser og dialog. Tydeligt var det også, at selv om alle nævnte vigtigheden af vores undervisningsmateriale, blev materialet og særligt lærervejledningen primært brugt, når klassen skulle se samtidskunst.

12 12 Projekter Brobygning ARKEN tilbyder brobygningsforløb på en uges varighed for unge mellem 15 og 25 år, som ønsker inspiration og vejledning til deres uddannelsesvalg. På et brobygningsforløb mødes unge og diskuterer/- reflekterer over fremtidsdrømme og uddannelsesønsker. På et brobygningsforløb præsenterer ARKENs personale kreative og kunstfaglige uddannelsesmuligheder på ungdoms- og voksenuddannelsesniveau. Museumsformidler Gunnar Munksgaard er projektleder og står for vejledningsdelen, da det kræver en vejlederuddannelse. ARKEN fungerer som et bindeled mellem uddannelsesinstitutionerne og de unge. På et brobygningsforløb arbejdes der praktisk med udstillingerne og arkitekturen gennem digitale workshops og værkstedsforløb. I skoleåret 2010/11 har ARKEN gennemført 15 brobygningsforløb med stor succes. Målgruppe: Folkeskolens udskoling, 10. klasse centre, produktionshøjskoler, daghøjskoler. Styrk billedkunsten Med støtte fra Biblioteksstyrelsen har ARKEN undersøgt, hvordan et samarbejde mellem skole og museum kan støtte det billedkunstfaglige i skolen. Undersøgelsen var baseret på tre kickstart-forløb med lokale klasser, henholdsvis en indskolings-, en mellemtrins- og en udskolingsklasse. Professor Helene Illeris var følgeforsker på projektet. Det var et meget lærerigt projekt, der både har udviklet vores kickstart-forløb og vores mange korte undervisningsforløb. Projektet påpegede vigtigheden af, at forløbene er baseret på et delt ansvar mellem museum og skole, for netop det delte ansvar skærper indholdet og metoden og dermed elevernes læring. Men en lige så væsentlig sidegevinst er, at forløbene virker kompetenceudviklende for både de involverede lærere og de involverede museumsundervisere. Projektet pegede på vigtigheden af at inddrage skolebibliotekarer i udvikling af museets undervisningstilbud, da bibliotekarerne har en central rolle som kulturformidlere på skolen. Derudover pegede projektet på forskellige potentialer ved at styrke det billedkunstfaglige på alle klassetrin og i forskellige fag, på læringsperspektivet ved at udvikle og gennemføre undervisningen sammen med skolens lærere samt på behovet for efter- og videreuddannelse af lærere gennem flere og mere specifikke lærerkurser på museet. Ligesom meget af undervisningsforløbenes læringspotentiale ligger i projekternes efterliv på skolen, har dette projekt også fået et meget omfattende efterliv på ARKEN. Erfaringer fra de tre cases har udfoldet en række nye projekter og har kvalificeret ARKENs undervisning generelt. Projektet har fået så stor indflydelse, da støtten har muliggjort at projektansætte Jane Bendix som underviser og udvikler af undervisningsforløb. Så alle cases er skabt i et samarbejde med en gennemgående underviser.

13 13 Projektet har dels styrket vores ugeforløb, men også vores mange korte undervisningsforløb i særudstillingerne både indholdsmæssigt og metodisk. Derudover har det skærpet vores fokus på samarbejdet med bibliotekarerne samt skabt grundlag for at udvikle flere og mere specifikke lærerkurser. På baggrund af projektet har Helene Illeris og Skoletjenestens medarbejder skrevet en artikel i Unge Pædagogers temanummer om museumsdidaktik samt præsenteret artikel og udviklingsarbejde på InSEA World konferencen i Budapest juni Kickstart I forbindelse med UTOPIA-udstillingsrækken udviklede ARKEN nogle særlige ugeforløb, der udvikles, udføres og evalueres sammen med lærere for den enkelte klasse. Gunnar Munksgaard blev ansat til at udvide vores kontakter til Vestegnens skoler og udvikle disse ugeforløb i nært samarbejde med tre undervisere på ARKEN. Desværre viste det sig i skoleåret 2010/11, at disse forløb krævede konstant opfølgning, for at de blev booket. Derfor arbejdede vi dels på at styrke konceptet og forløbenes sammenhæng til den generelle undervisning (Styrk billedkunst-projektet), dels på specifikke bibliotekar-netværksmøder for Vestegnens bibliotekarer, møder med alle skoleledelser og lærerkollegier i Ishøj samt skoledirektøren og deltagelse i skoleledermøde. Dette har været givende, så skolerne i Ishøj fremover booker 15 ugeforløb, der er økonomisk støttet af Ishøj Kommune. Hvidovre Kommune er interesseret i lignende tiltag, men lige nu afventer vi bookinger fra Ishøj, før vi ved, hvor mange flere klasser vi kan rumme. Lærerkurser I skoleåret har der været stor interesse for vores lærerkurser både de store kurser, hvor vi introducerer til udstillingerne, og vores mere specifikke kurser i digital læring eller kunst og interkultur. I år har vi også holdt et par specifikke lærerkurser om samtidskunst og visuelle kompetencer. Ressourceperson Fra januar 2011 har Skoletjenestens medarbejder været ressourceperson for indsatsområdet: det flerkulturelle og inklusion og har i den rolle undersøgt, hvordan kollegaer arbejder med dette område, informeret om relevante kurser i ODM-regi, deltaget i studiegruppen Outreach Inreach, deltaget i medborgerskabsprojektet samt arrangeret temadag om interkulturelle kompetencer.

14 14 DANMARKS AKVARIUM Foto: Martin Macnaughton Besøgsfald kan udvirke gratis adgang! For året generelt var antallet af skolebesøg fortsat vigende. Særligt markant var det for de almindelige besøg uden undervisning, men også undervisningsbesøgene var udsat for en tydelig, men mindre nedgang i forhold til året før. Som årsag angiver skolerne økonomiske vanskeligheder. De lange udendørs forløb for de ældste elever, som nu må gennemføres til kostpris, viste markant tilbagegang. Gymnasiernes tilmelding til det indendørs evolutionsforløb viste derimod stigende tendens, men kunne ikke opveje tilbagegangen. På den baggrund blev der arbejdet på at opnå en økonomisk lettelse af vilkårene for skolebesøg gennem en ansøgning til Oticon Fonden. Med udgangspunkt i Skoletjenestens fremtidsplaner blev der udviklet et nyt koncept for korterevarende tilbud til de skoler, der i deres tur til Akvariet blot vil have et oplevelsesbetonet indslag med et undervisningsperspektiv, eller evt. en kort tur til den nærliggende strand med en formidler. I virkeligheden et tilbud, der først skulle være sat i gang, når Akvariet i 2013 er flyttet til større forhold i den nye bygning. I maj 2011 gav Oticon Fonden tilsagn om ½ million kr. i en målrettet støtte til besøg fra skoler og daginstitutioner over en begrænset periode. Pengene skal dels gå til en deltidsbemanding af det nye korterevarende tilbud, dels hvilket er meget bemærkelsesværdigt til at kompensere Danmarks Akvarium for manglende entréindtægter fra skoler og daginstitutioner. Fra august 2011 og frem til Akvariets midlertidige lukning i 2012 vil der således være gratis adgang for tilmeldte skoler, gymnasier m.v. samt daginstitutioner. Da undervisning og andre indendørs tilbud til disse grupper i forvejen er gratis, og ordningen desuden omfatter besøg uden kontakt med en underviser, ventes en markant stigning i besøget. For at undgå at støj og trængsel bliver for voldsom, er der sat en øvre grænse for antallet af hold pr. dag. Desuden gælder ordningen kun hverdagene uden for skoleferierne. De nye korterevarende tilbud vil i stor udstrækning blive bundet til de eksisterende publikums-demonstrationer for ikke at overbelaste udstillingsdyrene i løbet af dagen. Turene ud af huset udvikles i samspil med Skoletjenesten. Endvidere skal der arbejdes på en udvidelse af Skoletjenestens tilbud om hånddukketeater i udstillingen, så der på enkelte formiddage kan afvikles en fælles forestilling for alle besøgende klasser, og ikke som nu kun for et enkelt tilmeldt hold. Skoletjenestens udendørs forløb, som varer næsten en hel dag, kan ikke gøres gratis, men prisen sættes ned med et beløb svarende til den hidtidige entrépris.

15 15 Foto: Stephen Maze Forberedelser til Danmarks Akvariums flytning Når det ny Danmarks Akvarium åbner i 2013, vil Akvariet ligge i Taarnby Kommune. For at sikre et godt samspil med skolevæsenet er der afviklet en række gratis undervisningsbesøg med klasser fra kommunen. Idéen var at få en kvalificeret vurdering fra brugerne af den undervisningsmodel, som i en tilpasset form ventes overført til de nye rammer. Først og fremmest ideen om forløbenes tætte tilknytning til de levende dyr, brug af aktivering af dyrene i udstillingen og den givne mulighed for elevernes medvirken under forløbet, herunder tilbud om praktiske elevforsøg med dyr og vand, som skolen ikke selv kan opstille. Alle besøg blev afviklet til stor tilfredshed, vurderet ud fra den umiddelbare reaktion hos både elever og lærere. Efterfølgende blev erfaringerne diskuteret med de medvirkende lærere. Resultatet blev en klar anerkendelse af den eksisterende model. Imidlertid blev der også givet udtryk for et ønske om mere projektorienterede tilbud og mulighed for en mere søgende tilgang, hvor eleverne selv opstiller hypoteser. De nye undervisningsfaciliteter imødekommer til dels det behov, idet der bliver indrettet et projektrum, hvor elever kan arrangere forsøg, som medfører et længere forløb med gentagne besøg. Lærerne tog meget positivt imod denne nye mulighed, men ville også gerne have undervisningen knyttet endnu tættere til deres egen undervisning. Og meget tættere på skolens daglige arbejde end nu, hvor indsatsen er bygget op om brugen af udstillingsdyrene. I samarbejde med Akvariet blev konklusionen, at arbejdet med at tilpasse eksisterende velfungerende tilbud til de nye vilkår fortsat vil være i fokus først. Dernæst tages fat på et tæt samarbejde, og gerne med Taarnbys skoler, med det perspektiv, at de vil kunne blive superbrugere i det fremtidige udviklingsarbejde.

16 16 Foto: Stephen Maze Skoletjenesten er fortsat med i planlægningen af den fremtidige publikumsformidling. Særligt vigtigt blev arbejdet med udstillingsskiltene, der gerne skulle kunne fungere i et samspil med skolernes brug af akvarier og interaktive opstillinger. I den sammenhæng er det af stor betydning at sikre, at eleverne opsøger svar på stillede opgaver ved direkte iagttagelse af akvariets autentiske miljø eller ved brug af de interaktive opstillinger uden afgørende hjælp fra skilte. Turbodansk I samarbejde med Grøndalsvænget Skole tilrettelagde vi sammen en række undervisningsbesøg for et hold 7. klasses-elever med behov for særlig skrivetræning. I et intensivt forløb på skolen af flere ugers varighed med fisk og hav som omdrejningspunkt var der indlagt fire besøg i Akvariet med brug af forskellige faste undervisningsforløb. Hele forløbet blev afsluttet med et interview med en medarbejder fra Akvariet. Elevrapporterne afspejlede naturligvis mest skolens arbejde, men fremhævede besøgenes stimulerende effekt på interessen; enkelte rapporter havde udførlige referater af forløbet. Forløbet var en del af en særlig skoleindsats i Københavns Kommune.

17 17 DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Der har i skoleåret 2010/11 været en stigning i besøgsstatistikken på cirka 350 elever. Forrige skoleår var der et markant fald i besøget fra de lokale skoler i Helsingør Kommune, og stigningen i besøgsstatistikken kommer entydigt fra de lokale skoler. Der skal derfor arbejdes med at fastholde de lokale skoler. Det er stadig forholdsvis svært at tiltrække nye studerende som undervisere. En ny studerende blev dog ansat pr. 1. oktober 2010, men vedkommende holdt op allerede i marts 2011 grundet fastansættelse andet sted. Trafikuge Museets trafikuger i samarbejde med Helsingør Kommune og Nordsjællands Politi var endnu en gang en stor succes. Forsøgsvis var der i år sat to uger af, og det lykkedes næsten at booke fuldt ud. Det var også forsøgt at udbyde undervisningsforløbet til skoler uden for kommunen, hvilket ikke medførte den store interesse. Vi vil derfor fremover udelukkende satse på de lokale skoler, men også i den kommende sæson afsætte to uger. Energikrisen 1973 Undervisningsforløbet Energikrisen 1973 på mobil er nu færdiggjort og testet. Det kommende skoleår vil vise, om det også findes interessant af skolerne. Vi er dog opmærksomme på, at udskolingsklasserne har en undtagelsesregel i forhold til historiekanonen i Fælles Mål, så de ikke er forpligtet til undervisning i alle kanonpunkterne i en overgangsperiode. Illustrationer: Ignacio Peña 100 års kulturarv Den 29. november 2011 har Danmarks Tekniske Museum 100 års jubilæum. I den anledning har Skoletjenesten inviteret Helsingør Gymnasium til et forløb, der skal have fokus på den danske kulturarv. Vi vil meget gerne have, at kommunens to gymnasier integrerer vores tilbud i deres undervisning. Dette projekt er et forsøg på at åbne gymnasielærernes øjne for, hvad museet kan tilbyde. Ved årets begyndelse henvendte vi os til Helsingør Gymnasium om at indgå i et samarbejde. Rektor Kristian Jacobsen var med på idéen og så meget gerne, at vi så hurtigt som muligt fik afprøvet idéen om et musealt undervisningsforløb for et par klasser førsteårsstuderende. I samarbejde med fire lærere fra gymnasiet blev der udarbejdet et forløb, der blev afprøvet i foråret med stor succes. Dialogen med eleverne har givet et unikt indblik i, hvad der optager målgruppen, og hvad de synes, der er interessant på et museum. Samtidig har det været en fantastisk mulighed for at høre deres bud på, hvordan man kan gøre museet endnu bedre. Forløbet var et pilotprojekt, så i forbindelse med museets ju-

18 18 bilæum gentager vi succesen, og giver denne gang også eleverne mulighed for at udstille deres konkrete idéer på museet. I forbindelse med jubilæumsudstillingen vil en lokal skole ligeledes være med til at lave deres egen udstilling. Deres tema er teknikken de næste 100 år. Skolen vil være på museet seks dage i løbet af efteråret. I forbindelse med jubilæet bliver der etableret to nye permanente udstillinger med temaet hverdagens teknik. Der vil blive udarbejdet nye undervisningsforløb til udstillingerne. e-museum Der var søgt om midler til forbedring af det allerede eksisterende e- museumssite om Ellehammer, men det blev ikke bevilget. H-H samarbejde Lærervejledningen til svenske klasser, der blev udarbejdet sammen med Frederiksdal museer, blev trykt og udsendt til alle grundskolelærere i Helsingør og Helsingborg. Eftersom idéen var et selvkørende undervisningstilbud, er det usikkert, i hvilket omfang det har medført flere svenske klasser på museet. Men der vil fremadrettet blive fulgt op på projektet. Studiegruppe digital læring Skoletjenestens medarbejder har været tovholder for studiegruppen vedr. digital læring. Gruppen har mødtes tre gange i foråret og har kigget på konkrete forløb i museumsverdenen, hvor smartphones var et integreret formidlingsværktøj. Det faglige udbytte har været højt og gruppens diskussioner meget inspirerende, så gruppen overvejer at gøre deres arbejde til et egentligt projekt, der arbejder videre med det pilotprojekt, som i første omgang var udarbejdet i samarbejde med J.F. Willumsens Museum, Nationalmuseet og Naturhistorisk Museum Århus vedrørende brugen af mobiltelefoner i undervisningen og formidlingen på museer. Planen er at få udviklet en museumsapplikation, der kan anvendes af en lang række museer til formidling af genstande og værker via mobiltelefonen. Netværk Skoletjenesten vil fortsat deltage i arbejdet med relevante nationale og internationale netværk. Skoletjenesten deltager aktivt i det lokale netværk i Helsingør Kommune, især omkring Uddannelseshuset (tidligere Pædagogisk Udviklings Center) og børnekulturkonsulenten. Skoletjenesten vil også fortsat deltage i arbejdet med at etablere netværk imellem Helsingør og Helsingborg, dette sker i H-H samarbejdet. Medarbejderen på Teknisk Museum er fortsat ressourceperson for Skoletjenesten på området med IKT og digital læring. Det er et stort og bredt emne, der har krævet en del arbejde, men som der fortsat vil være stort fokus på. Medarbejderen sidder i bestyrelsen for MID (Museumsformidlere i

19 19 Danmark) og er national korrespondent for ICOM CECA, repræsenterende Skoletjenesten og Danmarks Tekniske Museum. Sidder desuden i Helsingør Kommunes naturfagsbestyrelse. Skoletjenesten på Teknisk Museum deltager i projektet Learning Museum. Et samarbejde er allerede etableret med læreruddannelsen Metropol, og to lærerstuderende har lagt deres praktikperiode på museet. Artikler Til museets årbog er der skrevet en artikel om computerspillets historie. Udviklingsarbejde 2011/12 Et af de primære fokusområder for Skoletjenesten på Teknisk Museum vil fortsat være brugen af IKT i museumsundervisningen. I det kommende skoleår vil Energikrisen 1973 på mobil være i drift, men der vil fortsat blive arbejdet med at forbedre og udvikle brugen af mobile enheder i undervisningen. Især vil der være fokus på, hvordan man kan etablere en model, hvor Skoletjenestens vision om forberedelse før museumsbesøget, oplevelse og aktivitet ved selve besøget samt et efterfølgende arbejde kan integreres i en digital form. Derudover vil der fortsat blive arbejdet med at forbedre eksisterende tilbud og udvikle nye. Besøgsstatistik 2010/11 I alt har elever besøgt museet, heraf har elever (182 klasser) deltaget i undervisningsforløb. Foto: Danmarks Tekniske Museum

20 20 DET NAT I O NAL HI S T O R I S KE M US EUM PÅ FREDERIKSBORG SLOT Sammenlignet med sidste års besøgstal er der ikke registreret den store frem- eller tilbagegang i dette års besøgstal. Der er stadigvæk en fornuftig spredning i de besøgende klassetrin, således at der er en jævn fordeling af både indskoling, mellemtrin og udskoling. Dog har vi haft særlig mange børnehaver, SFO er og specialklasser. Endelig er der stadigt mange klasser på gymnasieniveau fra de forskellige ungdomsuddannelser. Særudstillinger Udstillingerne har givet god mulighed for at arbejde med både kulturhistoriske og kunsthistoriske emner. Fra midt i oktober til slutningen af februar slog museet dørene op for særudstillingen Enevælden på Frederiksborg i anledning af 350-året for indførelsen af den enevældige styreform i Danmark. De centrale ceremonier, som fandt sted på Frederiksborg Slot under enevælden, var udgangspunktet for udstillingen, der desuden behandlede enevældens periode med fokus på temaer som enevældens indførelse og dens afskaffelse. Endelig blev styreformens udvikling i årene fra 1660 til 1848 karakteriseret. Udstillingen fokuserede også på hoflivet og de ceremonier, som fandt sted ved det enevældige hof. I den forbindelse blev et undervisningstilbud I Audiens hos Kongen udarbejdet. Tilbuddet var målrettet indskolingen og fungerede som et rollespil, hvor eleverne fik foretræde for kongen i skikkelse af en underviser iført en kopi af Frederik IV s salvingsdragt. Derved fik de en forståelse af enevældens ceremoniel og tidens hierarkiske samfundsinddeling. Foto: Mew I slutningen af 2010 og frem til januar 2011 udstillede Per Pardorf et udvalg af sine portrætter på Det Nationalhistoriske Museum. Dette var den første af en række mindre portrætudstillinger, som kulminerede med museets store Portræt Nu! -udstilling hen over sommeren Tidligere operasanger Mikael Melby viste et udvalg af sine portrætter i foråret herunder et helt nyt portræt af Dronning Margrethe. Begge udstillinger blev inddraget i undervisningstilbuddet Portrættets Historie som eksempler på, hvad et moderne portræt kan være. I marts åbnede særudstillingen Tidens Ansigt en særudstilling af August Sanders fotografier. Til udstillingen blev der udarbejdet et undervisningstilbud for udskolingen og gymnasieeleverne. Også her var der mulighed for at forholde sig indgående til portrættet som genre. Her var det især den historiske kontekst, som var interessant. August Sanders fotografier skildrede Tysklands befolkning i 1920 erne og 30 erne. Sander fotograferede ikke mennesker, men typer og repræsentanter for forskellige samfundslag. På grund af sin realistiske stil blev serien forbudt af nazisterne et faktum, der indbød til diskussion i de større klasser.

21 21 I december tilbød Skoletjenesten omvisninger om juletraditioner og fest på slottet, særligt med udgangspunkt i Christian IV s tid, men i år også om jul på Frederik VII s og Grevinde Danners tid. Her kom sanserne i spil, da der blev uddelt smagsprøver, og man kunne dufte og opleve eksempler på 1600-tallets krydderier. Efter påske genåbnede Børnenes Danmarkshistorie i den gamle vinkælder med udstillingen Christian IV barn og konge. Her fortæller Martin Bigums fire store historiemalerier om Christian IV s fødsel på Frederiksborg, hans barndom og opdragelse til at blive konge, hans familie- og voksenliv som far til mere end 20 børn. Udstillingen berører emner som datidens overtro, familierelationer, barnepleje og skolegang, den unge konges kroning, fester og kongens farverige kærlighedsliv. Eleverne kan selv komme tiden lidt nærmere ved at prøve en renæssancedragt eller en rustning. I år er der desuden fremstillet endnu en pigedragt til de mindste. Eleverne kan også forsøge sig med fjerpen og blækskrivning efter skabeloner fra Christian IV s gamle stilebøger eller dekorere deres eget våbenskjold. Børneudstillingen besøges nu foruden af klasse i stigende grad af elever i indskolingen samt SFO er. Den 7. maj 2011 åbnede museets store særudstilling Portræt Nu! Brygger J.C. Jacobsens Portrætpris. Udstillingen var den tredje af sin slags og satte endnu en gang fokus på den moderne portrætgenre og udforskede utraditionelle såvel som traditionelle medier. Udstillingen fungerede som en fin pendant til den historiske portrætsamling, som museet huser, og præsenterede gode eksempler på anderledes måder at fortolke genren på. Portræt Nu! fungerede i udstillingsperioden som en del af det allerede eksisterende undervisningstilbud Portrættets Historie, og der blev desuden udbudt et undervisningstilbud specifikt til Portræt Nu!. De mange portrætter udfordrede den traditionelle opfattelse af portrættet, og i den forbindelse var udstillingen oplagt i forbindelse med undervisningen i billedkunst og design. Der blev endvidere udarbejdet undervisningstilbuddet Portrætjagt. Med en portrætkuffert i hånden blev eleverne sendt på opdagelse i museets samling og fik til opgave at arbejde med forskellige begreber og sammenstille disse med udvalgte værker. Der blev set nærmere på, hvordan et portræt er bygget op, og hvad det kan fortælle os om den portrætterede. Afslutningsvis blev eleverne selv aktiveret, når de fik til opgave at præsentere deres resultater for hinanden. Den faste udstilling Skoletjenestens faste undervisningstilbud tager udgangspunkt i hele museets virkeområde og dækker Danmarkshistorien fra omkring 1500 til i dag. I løbet af året er undervisningstilbuddene endnu en gang blevet gennemgået og revideret, og der er blevet udviklet nye tilbud, som ligger i forlængelse af årets fokus på portrætgenren. Des-

22 22 uden er der blevet arbejdet på et nyt sæt skriftlige materialer om besættelsestiden. Der arbejdes det kommende år på at udvikle undervisningstilbud, som i højere grad inddrager eleverne og fungerer mere aktiverende for de besøgende klasser. Her tænkes blandt andet på undervisningstilbud, som inddrager eleverne aktivt med oplæg, rollespil og skitsearbejde. Særlige arrangementer Blandt årets særlige arrangementer var forsøget med rollespil og aktiv deltagelse af skoleeleverne i forbindelse med særudstillingen Enevælden på Frederiksborg. Forsøget viste sig at være yderst vellykket og tiltrak adskillige klasser. Rollespilsdelen ligger i forlængelse af en introduktion til enevælden på Frederiksborg og kan fint bruges i sammenhæng med de allerede eksisterende undervisningstilbud og materialet om enevældens indførelse. Kommende projekter I årets løb er der blevet arbejdet med forberedelserne til dette og næste års særudstillinger. Den 1. september 2011 åbner en særudstilling om museets stifter brygger J.C. Jacobsen. På udstillingen følger vi hans baggrund som brygger og hans opvækst i guldalderens København. Vi tager med ham på rejse til Europa, hvor han opsøgte det nyeste inden for sine vidtfavnende interesser, navnlig ølbrygning, videnskab og historie. Udstillingen retter fokus mod Jacobsens person og udvikling, men behandler også hans indsats for Frederiksborg Slots genrejsning efter branden og åbningen af Det Nationalhistoriske Museum, hvor bryggerens tanker og visioner vil udgøre en stor del af udstillingen. Der udarbejdes i den forbindelse et særligt undervisningstilbud om brygger J.C. Jacobsen og Frederiksborg Slot. Materialet og udstillingen giver desuden et fint indblik i 1800-tallets Danmark og begyndelsen på det industrielle gennembrud.

23 23 FILM-X I skoleåret 2010/11 har der dels været fokus på at skabe et mere solidt og stabilt fundament for driften af FILM-X, dels på to store udviklingsopgaver: Udvikling af helt nye forløb til børnehaver samt udvikling og fundraising af projektet FILM-X ONLINE. Foto: DFL Daglig drift Det har længe været et ønske at få oprettet en stilling som undervisnings- og udviklingsmedarbejder i forbindelse med FILM-X, hvilket lykkedes fra januar 2011, hvor den eksisterende FILM-X assistentstilling blev konverteret fra en HK-stilling i DFI til en lærerstilling i Skoletjenesten. Timetallet blev samtidig opnormeret fra 32 til 37, hvilket dog er en midlertidig løsning, som der skal arbejdes på at finde faste midler til at gøre permanent. Den tekniske situation er blevet mere stabil efter et større stabiliseringsprojekt i 2009, hvilket har ført til, at udgifterne til serviceaftalen er reduceret. De frigivne midler bliver reserveret til udviklingsopgaver, der prioriteres i samspil mellem den tekniske og pædagogiske leder af FILM-X. Aktiviteter De udbudte skolebesøg i 2010/11 blev hurtigt udsolgt, og skolernes strammere økonomi lader ikke til at påvirke efterspørgslen. Dog registrerer vi et stigende antal privatskoler samt besøg arrangeret og betalt af forældre. De udbudte besøg var de samme faste tilbud som skoleåret inden og derudover syv temauger med forskellige tematikker. Vi oplevede en særligt stor efterspørgsel på et tema om mobning, hvilket viser skolernes fokus på emnet og behov for at få det grebet an på en ny måde med eksterne inde over. Der var pæn tilslutning til de to udbudte lærerkurser, der fungerede som gratis introkurser for lærere, der bestiller et klassebesøg. Denne model fastholdes derfor i kommende skoleår. FILM-X for udsatte børn HumørXpressen fra Brøndby Strandskole tog på baggrund af tidligere samarbejde initiativ til gentagelse af et forløb for 10 elever fordelt på klassetrin. Samarbejdet var endnu en gang succesfuldt, og ambitionerne er, at der i igangværende skoleår skal skabes permanente timer til denne type projekter. Udviklingsarbejde dagtilbud I løbet af vinteren og foråret udviklede og testede Skoletjenestens medarbejdere et helt nyt forløb til børnehavebørn i samarbejde med DFI s projektleder på førskoleområdet og en af de faste FILM-X-guider. Forløbet er nu lanceret og tilbydes fast hver torsdag formiddag og er allerede blevet modtaget med god interesse.

24 24 Projektet har ført til et nyt frugtbart samarbejde med DFI s øvrige medarbejdere på førskoleområdet vedr. såvel eksisterende som nye tilbud til målgruppen (Filmpilot, Børnebiffen og Film i Kufferten). Skoletjenestens medarbejder deltog desuden i Skoletjenestens studiegruppe vedr. pædagogiske læreplaner og gennemførte bl.a. en målgruppeundersøgelse blandt pædagogerne for at opnå ny viden om målgruppen. FILM-X ONLINE Der blev i foråret 2010 givet en intern bevilling fra DFI på kr. til at påbegynde udviklingen af helt nye onlineaktiviteter til FILM-X. Der blev i skoleåret 2010/11 gennemført et forprojekt, hvor der blev indgået formelt samarbejde med Styrelsen for Bibliotek og Medier med henblik på at etablere FILM-X-studier på landets seks Centralbiblioteker. Kernen i projektet var udviklingen af en moderniseret online produktionsplatform med mulighed for at etablere studier på nye locations og samtidig opdatere den eksisterende tekniske platform. I april afleverede DFI en projektansøgning om midler hos Egmontfonden, men i juli blev der givet afslag. Der arbejdes i skrivende stund på en ny strategi for den videre proces for at finde finansiering til dette projekt. I juni fik Skoletjenesten en bevilling på kr. fra Undervisningsministeriets Tipspulje, som i løbet af det kommende skoleår skal bruges til udvikling af et online animationsværktøj til folkeskoleelever samt udarbejdelse af klippeopgaver til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Disse aktiviteter kan stå alene og er således ikke afhængige af, hvorvidt det store projekt finansieres af eksterne midler. Foto: Per Morten Abrahamsen

25 25 KØBENHAVNS BEFÆSTNING Foto: Bysted I skoleåret 2010/11 skulle de nye, faste undervisningsforløb stå deres prøve og gjorde det med succes! Små elever og lærere valgte at bruge Københavns Befæstning som en del af deres undervisning, hvilket er en stigning på mere end 40 %. Sideløbende med at driftsorganisationen blev konsolideret og sat mere i system, er der blevet udviklet nye undervisningsaktiviteter i samspil med den brede række af samarbejdspartnere i projektet Københavns Befæstning hvilket har givet mulighed for nye og spændende undervisningsformer. Nye undervisningsforløb Hvor det i skoleåret 2009/10 gjaldt om hurtigt at opbygge en række undervisningstilbud, der kunne være med til at etablere Skoletjenesten Københavns Befæstning i lærernes bevidsthed som et udflugtsmål med store faglige og pædagogiske potentialer, var der i dette skoleår mulighed for at bruge mere tid på at inddrage samarbejdspartnerne i de nye undervisningstilbud. Det har givet nogle nye undervisningstilbud, som ikke alene har en klar faglig profil, men som også benytter sig af nye teknologier og metoder, der klart adskiller undervisningen fra, hvad læreren kan på egen hånd. Foto: Bysted Rigets overlevelse et live rollespil I samarbejde med Bysted A/S og Odyssé har vi fået mulighed for at inddrage rollespilsteknikker i undervisningen. Det er mundet ud i Rigets overlevelse et live rollespil til folkeskolens ældste klasser, som understøtter trinmål i historie og samfundsfag. Scenen er sat i 1880 ernes Danmark, hvor eleverne klædt ud som bønder, rige herrer, arbejdere, kvindesagsforkæmpere og andre interessegrupper i demokratiets første år dyster om politisk indflydelse. Eleverne arbejder konkret med historiske begivenheder, men forhandlingsevner og fantasi er i højsædet, når kampen om rigets overlevelse går i gang