Hvede, havre, byg og rug

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 1

2 TEMA OM KORN Hvede, havre, byg og rug Delemne 1: Plantekendskab Din morgenmad 4 En køn plante 6 Familien Græs 8 Græs er mad 10 Delemne 2: Korn Korn 12 Et korns liv fra såning til høst 13 Kornarter 20 Korn i hele verden 24 Korn i Danmark 26 Sorter 29 På jagt efter korn - i supermarkedet 36 Delemne 3: Kornets historie De første mennesker i Danmark naturfolket 39 Historien om Korn 40 Delemne 4: Sundhed Hvorfor er fuldkorn sundere 50 Gluten 53 Kan man blive syg af korn? 56 Delemne 5: Kulturhistorie Brød til hverdag og fest 59 Brødbagning 62 Ved Guds hjælp 67 Høsten 69 Udtryk, talemåder og ordsprog 75

3 Delemne 1 Plantekendskab Indhold: Kornprodukter Plantedele Plantefamilier I skal bruge: Korn eller anden græsplante med rod, strå, blade, aks, kerne, stak Forskellige græsser Arbejdsformer: Læse Skrive Sortere Muligt supplement: Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: Carl von Linné Drengen som blev ved at samle

4 Din morgenmad Morgenmaden kan være børnenes indgangsvinkel til korn. Morgenmad indeholder ofte en stor variation inden for kornarter. Facit til elev-opgavens ene del: Havregryn (havre) Rugbrød (rug) Havrefras (havre) Cornflakes (majs) Speltflakes (spelt) Franskbrød (hvede) Cocopops (ris) Cheerios (ris, hvede, havre) Cocopops cruncher (hvede) Eleverne skriver produktets navn onder hvert foto og sætter kryds ved det produkt, de har fået. Hvis de har fået noget, der ikke er på listen skrives det på linien under billederne. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 4

5 Din morgenmad Hvad har du fået til morgenmad? o o o o o o o o o Sæt kryds ved det du har fået. Måske har du fået noget andet. Skriv: Ved du hvilke slags korn, der er i de forskellige morgenmadsprodukter. Skriv kornets navn under billederne. Derhjemme kan du kigge på emballagen og se om, du har husket rigtigt. 5 PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 5

6 En køn plante Eleverne skal i dette afsnit se nærmere på, hvilke bestanddele en plante består af. I den tilhørende opgave får eleverne en tegning af en kornplante og skal trække streger fra ord til tegning og bestemme de enkelte plantedele. Hvis det er muligt at gennemgå en virkelig plante, vil det være en god anskueliggørelse. Det kan være en kornplante eller en græsplante. Facit: Hvor er plantens stak? Hvor er plantens kerne? Hvor er plantens aks? Hvor er plantens strå? Hvor er plantens blade? Hvor er plantens rod? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 6

7 En køn plante Her ser du en kornplante. Træk streger hen til: Hvor er plantens rod? Hvor er plantens strå? Hvor er plantens blade? Hvor er plantens aks? Hvor er plantens kerne? Hvor er plantens stak? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 7

8 Familien græs Korn tilhører GRÆS-FAMILIEN, og indenfor denne familie er der 8000 forskellige arter. Aktivitetsforslag: Pluk græsser og se, om I kan finde knæet på de forskellige. Mulighed for at komme ind på den videnskabelige klassifikation: Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var ophavsmand. Han indsamlede planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Her følger et én-korn eksempel på den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde. Videnskabelig klassifikation: Rige: Plantae (planter) Division: Magnoliophyta (dækfrøede) Klasse: Liliopsida (enkimbladede) Orden: Poales (græs-ordenen) Familie: Poaceae (græs-familien) Slægt: Triticum (hvede) Art.: Triticum monococcum (én-korn) Triticum monococcum Der er findes en børnebog Carl von Linné - Drengen som blev ved med at samle hvori beskrives, hvordan Linné indsamlede planter og udtænkte den videnskabelige klassifikation. Carl von Linné, var svensker og levede fra 1707 til Litteratur: Carl von Linné Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist.Klematis. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 8

9 Familien græs Tænk på din familie. Ligner I hinanden? Der er forskelle. Men der er også ligheder. Måske har I alle sammen små næser? Måske har I spidse ører? Måske har I skæve storetæer? Alle planter tilhører også en familie. Kornplanten har en stor familie. I familien er der mange slags planter. De hedder alle sammen græsser. Man siger, der er forskellige arter af græsser. I græsfamilien har de alle sammen knæ. Forskellige græsser Bambus Elefantgræs Fjergræs Hjælme Byg Der er cirka 8000 forskellige slags græs-arter i Verden. Nogle af dem spiser vi. Disse planter kalder vi for korn. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 9

10 Græs er mad Mennesker spiser korn. Det bliver dyrket på vores marker. Dyr spiser også korn, men de spiser også andre græsser. Græsarter bliver derfor også dyrket som foder til husdyr. Landmanden sår græsfrø på markerne og lader husdyrene gå og spise græsset. Han kan også høste og tørre græsset til hø, så det kan bruges som foder om vinteren. Om vinteren holder græsset på markerne op med at gro og kan ikke give foder nok til græssende husdyr. Strået fra korn-planten bliver til halm, som nogle dyr spiser. Det er også godt at sove i. Grisene her spiser korn Hestene her spiser hø Fåret her spiser græs Kalven og koen hviler sig her i halm Græsplanter er altså gode for både mennesker og dyr. Græsplanter vokser tæt sammen. Græsplanterne filtrer sig sammen som et tæppe under jorden. De har rødder med lange udløbere, som bliver til nye græsplanter, der skyder op af jorden. Græs kan tåle at blive ædt af dyr eller blive slået af græsslåmaskinen, uden det dør. Det er, fordi planten hele tiden laver nye blade fra knopper, der sidder tæt nede ved jorden. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 10

11 Delemne 2 Korn Indhold: Korncyklus Landmandens arbejde Kornarter Klima Sorter Forædling/krydsning I skal bruge: Petriskåle eller bunden af mælkekartoner, køkkenruller eller vat. Korn til spiring se evt. eller spørg en landmand Sang: nord og syd og øst og vest Kornstrå: havre, byg, hved og rug Digital kamera Arbejdsformer: Læse Skrive Tegne Søge på internet Foto + tekst Synge Tur i supermarkedet Produktundersøgelse Muligt supplement: Klippearket med kornarter kan bruges til billedlotteri eller andet PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 11

12 Korn Mange græsser er vilde planter. Det betyder, at de sår sig selv, hvor de vil. Somme tider bliver vilde planter kaldt ukrudt. Korn er ikke vild. Mennesker dyrker korn og bestemmer, hvor det skal vokse. Derfor er korn en kulturplante. Hele planten hedder korn. Det vi spiser fra planten hedder korn. De kaldes også kerner. mejetærskeren høster korn. Du kan se kerner komme ud af røret og op i vognen. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 12

13 Et korns liv fra såning til høst Dette afsnit er fælles faglig læsning og omhandler en vinterafgrødes cyklus. Til afsnittet hører en elev-læsebog, der omhandler landmandens arbejde i løbet af plantens cyklus. Kornplanters livscyklus varierer alt efter hvilken art og sort, man dyrker, hvor man dyrker den, og hvordan klimaet er i det pågældende område. Eksemplet på en livs-cyklus er lavet ud fra vinterrug. I Danmark er en stor del af kornet vinterafgrøder vinterhvede er den mest dyrkede derfor er der mange grønne marker om vinteren. Det er pålagt landmænd at have vinterafgrøder for at reducere tab af næringsstoffer om efteråret. En vinter med hård frost og ingen sne vil ødelægge afgrøder mange steder, og landmanden søger dispensation til at så om i foråret. Aktivitetsforslag: Spiringsforsøg over fem dage Til spiringsforsøget bruges bunden af mælkekartoner eller petriskåle. Brug køkkenrulle eller vat - det er vigtigt, at materialet kan opsuge en hel del vand, så kornene hele tiden kan være fugtige. Lav eventuelt forsøg med forskellige sorter/arter og lav et spiringsræs imellem de forskellige. Observér undervejs og notér resultater; hvilken kornsort spirer først, hvordan ser den ud, hvilken sort kommer på 2. pladsen osv., osv. Hele kerner fra supermarkedet kan bruges til spiringsforsøg. I helsekostbutikker findes som regel et stort udvalg af korn, eller det kan købes fra I så fald får I rimeligt store mængder korn og kan overveje at bruge overskuddet til at grutte mel med. Måske kan I selv lave mad eller lade skoleboden lave salat eller brød med kernerne. Alternativet er at spørge en landmand, om han har en håndfuld korn. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 13

14 Landmandens arbejde Jorden gøres klar Landmanden vil have en jord, der er god at så i. Først pløjer han. Med en plov vender han jorden. Ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal landmanden knuse jord-knolde. Til det skal han bruge en harve. Jorden skal være glat, før han kører med så maskinen. Landmanden kører med sin så-maskine. Bagefter tromler han, så kernerne ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst begynde at gro og lave en rod, inden vinteren kommer. Planterne sover. Måske holder landmanden også lidt mere fri, end han plejer. Væk med ukrudt. På med gødning Planterne sov, da det var vinter. Foråret bringer lys og varme. De små skud fra planterne begynder at vokse. Landmanden vil gerne hjælpe dem med at blive store. Derfor giver han dem gødning. Der findes kunstgødning, og der findes naturgødning. Kunstgødning er lavet på fabrik. Naturgødning er lort og gylle fra dyrene i staldene. En økolog må ikke bruge kunstgødning. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 14

15 Planterne vokser. Landmanden holder øje med om de bliver syge. Han holder også øje med, om der kommer svampe eller insekter. Han holder desuden øje med andre planter nemlig ukrudt. Ukrudt stjæler næring fra kornplanterne. Man kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. En økolog må ikke bruge gift. Høst Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. Planterne visner langsomt. Kernerne mister væske og bliver hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt, for kernerne skal være tørre. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 15

16 Når landmanden er færdig med at høste, skal han presse halmballer. Halm i runde baller bruges til dyrene i stalden. Halm i store firkantede baller bruges til at varme huse med. Måske bor du et sted, hvor der kommer varme fra fjernvarme-anlæg? Spørg dine forældre. Så får I måske varme fra halm-baller. Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 16

17 Landmandens arbejde Kan du huske? I teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på sine marker Husk noget andet fra teksten. Lav en tegning! Ekstra opgave: På internettet kan du søge fotos af: plov, harve, tromle, så-maskine, rad-renser og gyllespreder. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 17

18 Plantens arbejde Planten skal vokse og sætte kerner. Inden den visner, skal den formere sig. Formering er: Når mennesker får børn. Når dyr får dyrebørn. Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro. Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Alt levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år, og en kornplante kan blive 1 år, før den dør. Når der sker formering, bliver der ved med at være liv! Et frø kan blive til en ny plante, hvis den får lige det, den har brug for. Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. Det hedder kim. Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse. Kim har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse. Man siger, at frøet spirer. Først laver kimen en lille rod en kimrod Så en lille fin og sart plante en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel og små sarte blade. Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. Roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse. Oven over jorden vokser stænglen. Planten får flere blade. Nu ligner planten en lille busk. Man siger, at den busker sig. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 18

19 Kornplantens stængel kaldes et strå. Det bliver tykkere og mere og mere stift, jo større planten bliver. Strået er som en landevej, hvor planten kan sende ting frem og tilbage: Vand og næring fra jorden sendes op til bladene. Bladene fanger energi fra solens lys og sender det ned til roden. Strået skal også bære plantens blomster og frø. Kornplantens blomst er ikke store og farvestrålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø altså for at formere sig. Inde midt i blomsten er der blomsterstøv pollen. Uden pollen kan planten ikke lave frø. Man kan kalde pollen for far. I blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Det kan man kalde mor. Støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse nu dannes frøet. Ligesom en baby i mors mave. Kernerne i kornakset vokser. Den lille bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Landmanden høster frøene, før de bliver spredt. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 19

20 Prøv om du kan få KORN til at spire Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? I den ene ende er der et sted, hvor der er rynker - dét er kimen det er der, kornet kan begynde at vokse. Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni? Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. Når det hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine fødselsdagsboller af. Vand og varme får kornet til at vokse. 1.dag Læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra en mælkekarton. 2. dag. De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt at vokse. Tag et af kornene og bid i det det er stadigt hårdt indeni. 3. dag Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større. Tag et korn fra og bid i det og smag det det er blevet blødt og sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det. Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage. 4.dag Kimen vokser og bruger energi fra madpakken i kornet. Den laver en rod kimrod og et blad. Roden og bladet vokser i hver sin retning. Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet madpakken - bruges af kimen. 5.dag Leg med rod og blad. Rødderne vil nedad og bladet vil op. Prøv at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 20

21 Kornarter Betegnelsen arter og sorter bliver ofte brugt i flæng. Vi taler for eksempel om de fire gamle korn-sorter. Ret beset er det arter. Med hensyn til oldtidskornet: én-korn, emmer, spelt og kamut omtales de ofte som urhvede-sorter. Muligvis ville det være mere korrekt at beskrive dem som arter eller underarter. På oversigten børnene får, er de ikke med på nær spelt, da den efterhånden er blevet så almindelig. Derudover omhandler materialet mest hvede, rug, byg og havre. Men børnene præsenteres for andre arter. Der er andre arter med tilknytning til Danmark: Hirse blev dyrket i Danmark i broncealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer, ligesom Sorghum Durra er. Sorghum Durra er ikke synderlig kendt på vores breddegrader. Ris er til gengæld meget kendt og dyrkes da også på alle kontinenter (lige undtaget Antarktis), men det er dog for koldt i Danmark. Børnene kender majsmarker. Dyrkning af majs er relativ nyt og skyldes, at det danske klima igen er blevet varmere. Majs dyrkes her i landet hovedsagligt til dyrefoder. Børn fra landet vil muligvis kende arten Triticale, som er foderkorn og en forædlet blandingsart mellem hvede og rug. Er du selv velbevandret på supermarkedets kornhylde (eller fynbo), savner du måske boghvede. Boghvede er egentlig ikke er en korn-art, selvom den ofte betragtes som det. Det er en urt i familien med rabarber. I det nyere eller det sydamerikanske køkken finder vi quinoa, som af nogle også kaldes korn, men den tilhører Amaranth-familien. Aktivitetsforslag: Kig på fotos af arter Snak med eleverne, om de kender de forskellige arter. Spiser de dem selv? Senere under dette delemne foreslås en tur på jagt efter kornarter i supermarkedet. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 21

22 Kornarter Der findes mange forskellige slags korn. Nogle kender du. Andre kender du måske ikke. Vi siger, der findes mange arter. Mennesker i hele verden spiser korn. Mennesker skal spise hver dag. Der er mange mennesker på jordkloden. Uden korn ville der ikke være mad nok. Korn er den vigtigste fødevare i hele verden. Som du kan se på billederne, findes der mange arter. Hvede Rug Havre Byg Triticale Hirse Majs Ris Durra (Sorghum) Spelt PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 22

23 Klippeark med kornarter PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 23

24 Klippeark med kornarter Hvede Rug Havre Byg Triticale Hirse Majs Ris Durra (Sorghum) Spelt PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 24

25 Korn i hele verden Korn har betydning for mennesker over hele verden. De tre mest dyrkede er hvede, ris og majs og har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter (dog ikke Antarktis). Hvede spises og dyrkes stort set overalt, andre kornsorter spises og dyrkes mere i forskellige lande afhængigt af klima og kultur. De små tegninger skal illustrere dette. Et givet klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer. Klimaet er ingen steder i Danmark nogen hindring for dyrkning af korn. Tag gerne en snak om hvad klima betyder. Vejr er det, vi har lige nu - klima handler om vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og luftfugtighed. Senere gennemgås de almindelige kornarter i Danmark PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 25

26 Korn i hele verden Nogle slags korn spiser vi i Danmark, men dyrker dem ikke på vores marker. De kommer fra andre lande. I Kina og Indien har de mange rismarker. I Danmark er det for koldt at dyrke ris. Mange i Danmark kender ikke kornet Sorghum durra. I Afrika er det meget vigtigt, fordi det kan vokse i varme og tørke, og kan derfor give mad til mange dér. I Danmark, Sverige og Tyskland spiser vi meget rug-brød. I Frankrig, Spanien eller Italien spiser de hvedebrød. Det var i Amerika, man først dyrkede majs. Kender du Tortilla-pandekager? Det er majs-pandekager fra Mexico. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 26

27 Korn i Danmark Afsnittet omhandler mest af alt de 4 gamle kornarter: hvede, rug, byg og havre, men som bekendt dyrkes andre arter. Dette kan læses ud fra tal fra Danmarks Statistik fra 2009, som er sat til lærerinformation. Samlet dyrket areal i 2009: hektar: Vinterhvede 729 Vårhvede 10 Rug 44 Vinterbyg 144 Vårbyg 449 Havre 55 Triticale o.a korn til modning 56 Majs til foder 172 Det vil naturligvis være godt at have de fire kornarter og vise frem. Snak om, hvordan man kan se forskel. Hjælp til at beskrive forskellen på de fire kornarter findessidste vers af den gamle sang Nord og syd og øst og vest. Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk Havremandens klokker ringer, når han rokker. Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg. Hvad bruges de fire kornarter til? Svarmuligheder: Hvede bruges til: hvidt brød, kager, pasta, pizza, morgenmadsprodukter, sovs, dyrefoder Havre bruges til: morgenmadsprodukter, lidt i brød, heste-foder Rug bruges til: rugbrød Byg bruges til: malt (til øl), grød, dyrefoder I rimet smedens grise er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Det er rug. Grise kan få lind mave af rug, og der er større risiko for svampeangrebet meldrøje i rug. Smedens grise Jeg kan en vise Så fik de hvede, Så fik de mælk af en kop, om smedens grise. så blev de fede. så løb de rundt i galop. Først fik de havre, Så fik de byg, Så måtte de livet lade, så blev de magre. så skød de ryg. skønt de alle var så glade. For lærerinformation - Link til side med oplysninger om grisefoder i dag: Else_Vils.pdf?List=%7B872da5b fc-902f-96416f83b885%7D&download=true I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre, og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? HEST PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 27

28 Korn i Danmark I Danmark har de mest almindelige kornarter på markerne været: hvede, byg, havre og rug. I dag er der også store majsmarker og marker med triticale, som er mad til dyr. Majs og triticale er meget moderne. De andre fire er gamle og bruges til mad til mennesker og dyr. Disse fire kornarter skal du lære lidt bedre at kende. Her er et vers fra en ældre sang: Nord og syd og øst og vest. Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk Havremandens klokker ringer, når han rokker. Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg. Syng sangen og se om du kan finde hvede, havre, rug og byg på tegningen. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 28

29 Korn i Danmark Hvad bruger man kornet til? Hvede bruges til: Havre bruges til: Rug bruges til: Byg bruges til: I rimet Smedens grise er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Hvilken en? Smedens grise Jeg kan en vise Så fik de hvede, Så fik de mælk af en kop, om smedens grise. så blev de fede. så løb de rundt i galop. Først fik de havre, Så fik de byg, Så måtte de livet lade, så blev de magre. så skød de ryg. skønt de alle var så glade. I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 29

30 Sorter Eleverne har nu hørt om forskellige arter, men der findes også forskellige sorter. Inden for de enkelte kornarter findes adskillige sorter, og det er ikke materialets hensigt at dykke dybt ned i de enkelte sorter. Det er forsøgt at formidle sorters fremkomst ved hjælp af forædling og krydsning så let forståeligt som muligt, men emnet vil alt andet lige forekomme en kendelse abstrakt for nogle af eleverne. Samtidig er sigtet med dette afsnit at indkredse begrebet: gen-ressource-bevaring. Nogle elever vil kunne læse teksten som faglig læsning, men ikke alle. Teksten kan i stedet bruges som lærer-højtlæsning eller fortælling. Der er en elev-læsebog, der passer til afsnittet. Der gives eksempler på, hvilke forhold landmanden kan tænke på, når han skal vælge sorter, han skal tilså sin mark med. Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de forskellige egenskaber kan give. Nogle sorter får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst - det er nemmest at høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde. Andre giver mange kerner landmanden får flere penge jo flere tønder, han kan fylde med korn. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter. Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver man ikke bruge så meget gift. Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af så skal vi ikke spise det samme altid. Der kan også være smagsforskel hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere - det kan holde ukrudt nede, fordi ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord, andre i sand-jord også i Danmark er der forskel på jorden. Der er forskel på, om man bor i Vestjylland eller i Østjylland. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere så kan flere lande dyrke korn til sig selv. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 30

31 Sorter Nu har du hørt om hvede, rug, byg og havre. Det er forskellige arter. Hver art kan deles op i sorter. Hver sort får et navn. Hvis landmanden skal så hvede på sin mark, kan han vælge mellem forskellige navne. Der er mange sjove navne, for eksempel: Hereford, Frument og Smuggler. Alle sorterne er hvede, men der er små forskelle. Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Det samme gælder med sorter. Nogle får korte strå og vælter ikke så let i regn og blæst. Andre giver mange kerner. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Nogle er gode til selv at bekæmpe plante-sygdom. Nogle giver rigtig mange kerner. Nogle er gode til at lave pasta af. Nogle er gode til at bage boller af. Der kan også være smagsforskel. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere. Hvorfor kommer der nye sorter? Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket. For mange tusind år siden begyndte mennesker at samle kerner fra det vilde korn for at spise dem. Mennesket fandt på selv at putte kerner i jorden. Året efter voksede der en plante med nye kerner op, lige dér hvor mennesket havde puttet kernen i. Næste gang valgte mennesket den største kerne fra akset. Derfor blev kernerne næste år større. Mennesket begyndte nu altid at vælge de største kerner, så de blev langsomt større og større. Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. Selektiv forædling kaldes den metode. Selektiv betyder, at man vælger noget bestemt her var det de store kerner, der blev valgt. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 31

32 Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. Mennesket er flyttet og har taget korn med i lommerne. På det nye sted har han sået korn. Men hov korn-planterne blev ikke helt som før. Kernerne blev store, men planterne blev syge meget hurtigt. Aha, tænkte mennesket, de planter, jeg får fra disse kerner, kan ikke lide, at klimaet er koldere her, hvor jeg er flyttet til. I den anden lomme havde han heldigvis kerner fra en anden plante. De planter, der voksede fra disse kerner, klarede sig meget bedre på det nye sted, men kernerne blev ikke så store. Aha, tænkte mennesket igen, der er nogle planter, der klarer sig godt her. Der er altså forskel på hvilke kerner, det er bedst at så forskellige steder. Igen lavede mennesket selektiv forædling. For næste år tog han flest kerner fra den plante, der blev stærkest. Imens tænkte mennesket: Hvis bare jeg kunne blande de to kornplanter! Så kunne jeg få en plante, der både var stærk og gav mange og store kerner. Dette skete for mange tusind år siden, og mennesket har lært sig mange ting siden og har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning. En krydsning kan også ske uden, at mennesket blander sig. Det er nemlig som om naturen kan naturen trylle. Trylleriet sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere). Hos det meste korn findes mor (frugtknude) og far (pollen) i det samme aks. Naturen tryller ved, at den pludselig sender pollen fra en anden plante ned til frugtknuden. Nogle gange er det en anden sort endda meget sjældent en anden art. Det kan ikke være en pollen fra en tulipan, der kommer ned i korn. Det skal være fra samme familie altså græsfamilien. Det er dog meget sjældent det sker på tværs af arter. De skal helst være af samme art. Altså hvede + hvede, rug + rug, byg + byg osv. Når naturen krydser, kan der gå mange år, før en ny sort opstår. Derfor tryller mennesket i stedet for. Mennesket tager pollen fra én plante og putter ned i en anden. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 32

33 Der er gode grunde til at lave nye sorter. Men hvad med de gamle? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle kerner. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank. Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle korn-sorter. Når man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg hvad sker der så? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 33

34 Landmanden skal så sin mark Først skal han tænke sig om. Her er hvede Han vælger en art. Han vil ikke så rug, byg eller havre. Han vil så hvede. Her er vinterhvede Han vælger at så vinterhvede til dyrefoder. Han læser i et katalog fra sælgeren af så-sæd. Der er mange slags vinterhvede at vælge mellem. Der findes forskellige sorter. Han skal vælge den, han synes er rigtig. En slags giver planter med lange strå: Det er godt, tænker landmanden, jeg vil nemlig gerne have meget halm. Denne her slags er god til at klare sig i frost-vejr: Det er godt, tænker landmanden, måske bliver det lige så koldt som sidste vinter. Denne slags giver mange kerner: Det er godt, tænker landmanden, for så bliver der flere kerner at sælge. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 34

35 Denne slags er meget god til selv at kæmpe mod sygdom: Det er godt, tænker landmanden, for jeg kan ikke lide at sprøjte gift, så planterne må helst ikke få en sygdom, der skal sprøjtes væk. Her er vårhvede Landmanden har også nogle marker, han vil så i om foråret. Vår betyder forår, så han vælger vårafgrøde. Han vil gerne have, at det skal bruges til mel til brød. Igen læser han om mange sorter i kataloget. Han læser, at der er nogle helt nye slags. Der er forskere, der forædler og laver nye sorter. De vil gøre planterne bedre og stærkere. Eller de vil have, at de giver flere kerner. Der er også nogle, der gemmer gammel-dags korn. Han læser om en meget gammel korn-art. Der hedder spelt. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 35

36 Her er ur-hvede Landmanden har smagt spelt-brød, og det kunne han rigtig godt lide - så han vil gerne dyrke spelt. Spelt er en ur-hvede. Ur betyder: først, ældst, original. Du kender det også fra urskov. Der findes også andre meget gamle ur-hveder. Én-korn, Emmer, Kamut og Dværg-hvede. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 36

37 Sorter Tegn og farvelæg landmandens marker. Kan du huske, hvad han ville så. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 37

38 På jagt efter korn i supermarkedet Besøg et supermarked og se hvor meget korn fylder på hylderne. inden besøget kan I snakke om hvilke forarbejdede udgaver man finder korn i. Det kan være: brød, kager, morgenmad, mel, kerner, malt m.m. Kornhylderne (mel og kerner) Kage/kiks-hylder Brødhylder Pastahylder Fryseren med brød og pizza Bagerafdeling Morgenmad Ølafdelingen Selv i pålægsmontren vil der være korn (stivelse) Del eleverne op i mindre grupper, der svarer til de fire kornarter. Undersøg hvor mange forskellige produkter af hvede, havre, byg og rug, man kan købe. Målet er ikke, at eleverne skal skrive alle produkter ned, men ved at gå på jagt får de fornemmelsen for, hvor meget korn fylder i vores mad og af hvor mange kornarter, der er i den mad, vi indtager. Overvej om de andre kornarter, der udgør størstedelen af fødegrundlagene i andre dele af verden (men som vi jo også spiser i DK), ris, majs og hirse, skal tages med i undersøgelsen i supermarkedet. Kommer nogle af børnene fra klassen fra andre lande, giver dette tilvalg en ekstra mangfoldighed! Hvis der er en glutenallergiker blandt børnene, vil det være interessant at se efter gluten-fri produkter dette tages op i emnet om sundhed. Læreren kan under besøget i supermarkedet tage digitale billeder af de forskellige varer. Der er også mulighed for, at eleverne kan bruge kameraer i mobil-telefonen. Lav power-point med billederne. Dette besøg kræver en god planlægning, som må tilpasses de forskellige klasser. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 38

39 På jagt efter korn i supermarkedet Kan du huske, hvilke varer du så? PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 39

40 Delemne 3 Kornets historie Indhold: Fra jæger til bonde I skal bruge: Tidslinie: kan købes fra (butik, bogsalg online) Arbejdsformer: Lytte til højtlæsning Samtale PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 40

41 De første mennesker i Danmark naturfolket Kunne vi følge vores families historie 400 generationer tilbage, ville vi opleve et helt andet land og en helt anden verden end den, som vi kender i dag. Klimaet på jorden var meget koldere. Det havde været istid i tusindvis af år, men varmen var begyndt at vende tilbage til jorden. Nu smeltede de store ismasser, og der kom liv, dér hvor landet før var dækket af is. Vi er vant til, at Danmark er et land med meget skov, men den kom først til senere. I stedet groede der græs, urter, lyng, små buske og ganske få og små træer bl.a. polar-birk. I det åbne landskab var der et rigt dyreliv; fugle, der fandt føde i og omkring de mange tusinde søer, harer, ræve, ulve, jærv, vildheste og vigtigst af alt de store flokke af rensdyr. Dyrene kom vandrende til de nye isfrie områder sydfra for at finde føde. Det samme gjorde menneskene. De fulgte rensdyrflokkene på deres vandringer, og sådan kom de første mennesker til Danmark. For jægerne betød rensdyrene stor rigdom. De kunne bruge alt fra rensdyrene; skindet, kødet, takkerne, knoglerne og knoglemarven. Menneskene var tæt forbundne med naturen. De var dygtige jægere og fremstillede selv deres våben og redskaber af den flint, som isen havde efterladt på jorden, da den smeltede. Jægerne samlede også planter, rødder, nødder, frø og svampe og fiskede i søerne og i havet, alt sammen for at skaffe sig den nødvendige mad. Derfor kalder vi de mennesker for jægere og samlere, og tiden, de levede i, kalder vi jægerstenalderen. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 41

42 Historien om Korn Læs-højt for klassen Historien om Traj Korn i oldtiden Traj bevægede sig forsigtigt gennem det åbne landskab. Hun var opmærksom på alle lydene, der kunne fortælle hende, om der var fare på færde. Hendes hårde muskler var spændte som fjedre parate til at redde hende med en pludselig kraftanstrengelse, hvis hun skulle møde et farligt dyr. Hun placerede sine fødder med øvet sikkerhed på det forræderiske underlag. Både græs og lyngplanter kunne skjule bundløse mudderhuller, små søer eller vrede hugorme. Traj var vokset op på sletten, og hun var vant til at bevæge sig rundt der, men alligevel var hun ekstra anspændt i dag. Det var nemlig første gang, hun var ude alene. Hun var ni år gammel, og hendes mor havde ment, at nu var det på tide, at hun selv fik sit eget område at passe. Alle kvinderne i deres lille lejr havde deres eget, som de finkæmmede for spiselige planter. Mændene skaffede kød og skind til lejren og lavede de livsvigtige flinteredskaber der var kærnen til menneskernes succes i det hårde landskab. Til gengæld var det kvinderne, der vidste hvilke planter, man kunne spise, og hvilke der var giftige. Og selvom hun var en lille pige, kendte Traj mange forskellige spiselige planter og vidste hvilke af dem, der var gode mod feber eller forstoppelse, og hvilke der smagte godt kogt eller bagt. Nu var hun ude på sin første tur alene i et nyt område. De flyttede meget rundt og boede ikke så længe hvert sted. De var nødt til at flytte fra sted til sted for at følge efter dyrene, der vandrede rundt på sletten. Det var både uhyggeligt og spændende at være med til at udforske et nyt område. Uhyggeligt, fordi de ikke vidste, hvad hun kunne forvente, og spændende, fordi man altid fandt flest lækre ting på de første samlerture i en ny lejr. Historien om Taylan Danmark i oldtiden Mange tusind kilometer fra Traj var et land, hvor solen strålede fra en skyfri himmel, og hvor det var så varmt, at menneskerne følte det, som om solen var et glødende kul, der langsomt bagte dem som geder over ilden. Her gik en anden lille pige. Hun var også ni år, og hendes navn var Taylan. Hun boede i et lerklinet hus med sin familie, og hver morgen gik hun ud på markerne for at vande de lange rækker af korn, som udgjorde deres livsgrundlag. Hver dag skulle hun hente mange krukker med vand i floden, men til gengæld kunne de snart høste mad nok til hele vinteren. Taylan var træt i armene, da hun sent om aftenen gik ind til resten af familien. Hendes far og bror havde fanget nogle store fisk, som var ved at blive gjort klare, og hendes far forarbejdede med sikker hånd et stykke flint så det blev skarpt og fik en krum form. Kornet skal snart høstes sagde han glad til Taylan, I har gjort det godt derude. Taylan rødmede. Det var ikke tit hun fik ros af sin far, og hun smilede til ham. Tror du, vi har nok til hele vinteren spurgte hun. Ja hvis vi bruger efteråret fornuftigt på at samle mere forråd, og hvis vi har lidt jagtlykke, svarede hendes far. Da hun gik ind i det kølige, skyggefulde hus, tænkte hun ved sig selv, at det var fantastisk, at hendes bedstefar havde boet i et lille telt, og at de havde flyttet flere gange om året. Nu havde de et dejligt hus, og maden fik de i gave af jorden som tak for det hårde arbejde med at passe og pleje den. Taylans far var dygtig og klog, og han talte allerede om at fange dyr, så han ikke behøvede at traske rundt i skoven for at få kød og skind. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 42

43 Baggrundsstof De første bønder De store forandringer skete ikke kun i Danmark og i de lande, der havde været dækket af is. Også resten af verden oplevede, at klimaet forandrede sig. Mennesker over hele jorden havde levet som jægere og samlere, men ved istidens endelige afslutning for år siden begyndte mennesker tre forskellige steder på jorden i Mellemøsten, i Mellemamerika og i Sydøstasien at leve fuldstændig anderledes. De opdagede, at de frø, som de samlede fra naturens vilde græsser, kunne sås og blive til nye planter. Når de såede ét enkelt frø, blev det til mange frø. De gemte lidt af de største og bedste frø fra høsten og såede dem året efter. På den måde kunne de blive ved med at høste, så og høste samt vælge frø fra de planter, der gav de fleste og største frø. Planterne ændrede sig langsomt, fordi de forhold, de levede, under var nogle andre end i naturen. Der var for eksempel ikke en masse andre planter, dér hvor kornet groede, for bønderne lugede marken og de frø fra kornplanterne, der blev gemt, var udvalgt af bønderne. Planterne tilpassede sig dyrkningen det var ikke længere vilde græsser, men tamme kulturplanter, som ikke mere kunne overleve i naturen. De var begyndt at dyrke korn de var agerbrugere. Det krævede meget arbejde at dyrke jorden, mennneskene skulle ikke længere bruge deres energi på at vandre omkring for at jage vildtet eller samle maden i naturen. Jorden lige omkring deres huse gav dem rigeligt mad, og de kunne blive boende det samme sted i årevis. Først når jorden var udpint af dyrkningen, måtte de flytte til et nyt og uopdyrket landområde og starte forfra; fælde og brænde skoven af, hakke og pløje jorden, så, luge og endelig høste kornet. De første mennesker, der dyrkede jorden, gik stadig på jagt for at skaffe kød at spise. Men de begyndte også at indfange de vilde dyr i naturen, som kunne give dem mad og skind f.eks. geden, fåret, vildsvinet og uroksen. De ville ikke slå dem ihjel for at spise dem, men gøre dem tamme, så de kunne malke dem, klippe ulden af dem og lade dem få flere unger, som de kunne slagte for at få kød. Den nye måde at leve på som bønder - betød, at der var mad til flere mennesker i det samme område. Familierne blev større og befolkningen blev større. Folk rejste til andre lande, bosatte sig og dyrkede jorden dér. Langsomt spredtes den nye livsform. Der skulle gå omkring 5000 år fra de første mennesker i Mellemøsten dyrkede korn, til de jægere og samlere, der levede i Danmark, også ændrede deres livsform. I 6000 år har vi i Danmark dyrket korn. I bondestenalderen dyrkede man hvede og byg. I bronzealderen begyndte man også at dyrke havre. Og i slutningen af jernalderen kom rugen til Danmark. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 43

44 Læs højt for klassen Historien om Lepro Danmark i Jernalderen Lepro Kom så i gang, det er morgen! Råbet skar igennem tågerne af den dejlige drøm, Lepro havde haft. Han følte det som om, han lige var faldet i søvn, og det var svært for ham at vågne. Han havde svært ved at vågne. Hele dagen i går havde han brugt i skoven, hvor han havde samlet rødder og andre spiselige ting. Han var kommet sent hjem, fordi han havde været nødt til at gemme sig i et træ for et vildsvin, og her til morgen kunne han mærke sine muskler beklage sig over de mange timer i træet. Langsomt kravlede han ud af skindene og kom i tøjet. Før han kunne få noget at spise skulle han først se til dyrene, der gik rundt i skovbrynet udenfor landsbyen og græssede. En vrissen knurren fra maven fortalte ham, at han hellere måtte skynde sig. Både køer og grise så ud til at have det godt, og der var ikke nogen af dem, der var forsvundet i løbet af natten, så Lepro skyndte sig tilbage til langhuset, hvor resten af familien ventede med morgemaden. Morgenmaden bestod af byggrød, med nogen af de bær Lepro havde fundet dagen før. Det var noget af det bedste ved sommeren, for bærrene kunne ikke holde sig, så de var nød til at spise dem med det samme. Spis nu rigeligt sagde Lepros far til ham. Vi skal i gang med høsten i dag. Jeg var ude med resten af mændene i morges, og kornet er klar til at blive taget ind. Vi må bare håbe, at vejret holder, men jeg har varsler Lepro glædede sig til høsten, så han spiste hurtigt, mens hans far fortalte om planerne for dagen. De havde sået korn på marken i foråret, og Lepro havde for første gang været gammel nok til at være rigtigt med, så nu var han spændt på, hvordan udbyttet blev. Hjælpe med at skære kornet ikke Lepro Pludselig gik det op for Lepro at hans far talte til ham, han så så forvirret ud, at de alle sammen grinede af ham. Jeg sagde at du skulle have dit eget segl, så du kunne hjælpe med at skære kornet. Det er du gammel nok til nu. gentog faren leende. Lepro sprang op er det rigtigt udbrød han jeg har glædet mig sådan, til jeg blev gammel nok til at være med. Igen grinede de af ham, og han blev helt rød i hovedet. Lepro var rigtig glad, men var også lidt nervøs. Han var bange for at gøre noget forkert, og derfor spurgte han sin far, hvad der skulle ske. Vi er 25 familier her i byen sagde faren. Alle har en del af markerne, og vi skal alle hjælpe med at få høsten ind. Mændene og de store drenge går i gang med hvert deres stykke af jorden. Med seglet, han viste Lepro den krumme skarpe kniv, skærer vi stilkene over på det korn og græs der gror på marken. Med en hurtig bevægelse med seglet viste han Lepro hvad han mente. Nu står du med en håndfuld korn, græs og ukrudt, og den lægger du på jorden og passer godt på ikke at træde på den. Så kommer børnene og kvinderne og samler det ind. Det er deres opgave at sortere det, så vi kan tørre græsset til hø, og så vi kan få kornet i hus. Det lød jo nemt nok, og Lepro havde også set det mange gange, når han havde været en del af indsamlerholdet, men det var bedre at være helt sikker. Der var ikke plads til fejltagelser, for det var jo det, de høstede, de skulle leve af hele vinteren. Hvis høsten slog fejl, risikerede de at sulte. Derfor var de også meget omhyggelige, men Lepro kunne fornemme, at det ville blive et godt år. De år, hvor hans far havde været i tvivl om udbyttet, var der ikke nogen hyggesnak og grinen over maden tværtimod. Lepro var i tankerne allerede færdig med høsten. Han forestillede sig, hvordan de havde fået et rekordudbytte, og hvordan han som en af mændene kunne gå rundt og lykkeønske de andre med succesen. Han forestillede sig de store bunker af neg, der skulle tærskes,så kærnerne kunne blive ristet og gemt i store krukker. Han kunne næsten smage festmåltidet, der smagte så meget bedre, fordi de havde arbejdet hårdt for at få høsten i hus, og med et forventningsfuldt smil gik han ud på marken for at gøre sin del af arbejdet PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 44

45 Baggrundsstof Jernalderen i Danmark Ved jernalderens begyndelse i 500 f.kr. havde danskerne allerede levet som agerdyrkere i 3500 år. Landet havde ændret sig meget de udstrakte og ufremkommelige skove var blevet opbrudt af agerdyrkningen, og kvæget græssede i skovene og på engene. Nogle steder var heden begyndt at brede sig som tegn på, at jorden var blevet udpint efter flere generationers dyrkning. Landbrugene var en slags familielandbrug, hvor familierne boede sammen i landsbyer. Jernaldergården var et langhus med plads til mennesker og dyr under samme tag. Rundt om landsbyerne lå de små marker, som blev sået til om foråret. Arbejdet med at gøre jorden klar til såningen var stort jorden blev pløjet med ard, men også spade, rive og harve var markredskaber, som jernalderbonden brugte. Pløjningen med den primitive oldtidsplov var ikke særlig effektiv og selvom bonden lod okserne trække ploven på kryds og tværs over marken flere gange, så groede de vilde planters frø lige så godt som det korn, der blev sået. Resultatet var marker, hvor kornet stod tyndt med et væld af mangefarvede vilde planter imellem. Den vigtigste kornart var byg, dernæst hvede og havren, men også hirse kan findes på jernalderbondens marker. Når kornet var modent, blev det høstet med segl. Seglen var en krum jernkniv med et kort skaft. Det korn, der skulle bruges som mad, blev ristet og derefter gemt i lerkrukker, resten af kornet blev gemt og skulle sås på marken det efterfølgende forår. Dette korn kaldte man sædekorn. Kornet udgjorde kun en ret lille del af jernalderfamiliens føde. Husdyrene var det vigtigste livsgrundlag for bonden. Flokke af kvæg og får græssede på engene og i skovene. Om vinteren stod de større husdyr i den ene ende af langhuset. Her var indrettet stald med båse til kvæg og heste. I en landsby med ca. 55 personer var 188 opstaldede større husdyr og derforuden får, svin, høns og hunde. I sommerhalvåret fandt husdyrene selv føden i skovene og i det åbne land. Bonden høstede hø på engene og brugte det til vinterfoder, når kvæget stod på stald. Jo flere kvæg, der kunne græsse omkring landsbyen, jo flere mennesker kunne leve af landbruget. (Fra jernalderens begyndelse til omkring år 0 voksede landsbyerne og kvægholdet kraftigt. I en almindelig landsby i det nordvestlige Jylland levede 40 til 50 personer eller ca. 5-6 familier ved jernalderens begyndelse, og 500 år senere (omkring år 0) var landsbyerne vokset til mennesker eller ca familier.) Det særlige ved landsbyerne i jernalderen er, at de tit var vandrelandsbyer. Landsbyen blev flyttet efter nogle år og det sted, hvor langhuset havde ligget, blev pløjet op og dyrket. Efter endnu nogle generationer kunne det ske igen, og på et tidspunkt vendte man tilbage til den første plads. På den måde udnyttede man hele tiden den gode næringsholdige jord under og tæt ved husene til nye marker. Flere dyr betød også mere gødning, og det gav igen mulighed for at dyrke større markstykker - gården blev mere produktiv. Baggrundsstof Middelalderen Gården og landsbyen Siden jernalderen var der blevet flere og flere mennesker i Danmark. Flere landsbyer var opstået, og mere og mere jord var blevet opdyrket. Der var blevet dobbelt så mange landsbyer som i jernalderen, men der var en meget tydelig forskel på jernalderlandsbyen og middelalderlandsbyen, nemlig kirken. Danskerne var blevet kristne og kirken var landsbyens anker. Landsbyerne lå fast omkring kirken og det fælles areal forten med gadekær midt i byen. Til hver enkelt landsby hørte nu også et helt bestemt område; de dyrkede marker, enge, overdrev, skov og mose. Det var landsbyens produktionsområde landsbyens ejerlav. Det var tit naturlige grænser i landskabet f.eks. åer, lavninger eller moser, der også var ejerlavets grænse. Mange af de landsbyer eller byer, som vi kender i dag stammer, fra Middelalderen. Hvis du bor i en by som ender på torp, -holt, -ved og -rød, er byen ca år gammel. PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: klasse 45