Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan /31. Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forslag til Kommuneplan /31 Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...3/31 Status...2/31 Kommunens kvarterer...4/31 Een kommune, seks kvarterer og Vestskoven...4/31 Mål...4/31 Status...4/31 Ejby...5/31 Status...5/31 Hvissinge...6/31 Mål...6/31 Status...6/31 Nordvang...7/31 Status...7/31 Solvang...8/31 Status...8/31 Vestervang...9/31 Status...9/31 Bymidten Søndervang...10/31 Bymidteplanen...10/31 Mål...11/31 Status...10/31 Byudvikling...12/31 Retningslinje...12/31 Status...12/31 i

2 Indholdsfortegnelse Stationsnærhed...13/31 Stationer i Glostrup...14/31 Afgrænsning af stationsnære kerneområder...14/31 Afgrænsning af stationsnære områder...15/31 Status...13/31 Rækkefølgebestemmelser...16/31 Rækkefølgebestemmelser...16/31 Tavleholm Nord...17/31 Ejby Erhvervsområde...18/31 Kirkebjerg...18/31 Glostrup Sydvest...19/31 Status...16/31 Trafik og miljøkonsekvenser...21/31 Glostrup Sydvest...21/31 Støjpåvirkninger...22/31 Ejby Erhvervsområde...22/31 Fremtidigt stationsnært område...23/31 Tavleholm Nord...24/31 Fremtidigt stationsnært område...24/31 Status...21/31 Det regionale perspektiv...25/31 Glostrups regionale betydning...25/31 Glostrup er en del af Vestegnen...26/31 Status...25/31 Regional rummelighed...27/31 Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 10 år...28/31 Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode...28/31 Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen i perspektivperioden...29/31 Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 12 år...29/31 Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode...30/31 Status...27/31 ii

3 Forslag til Kommuneplan Glostrup glostrup.odeum.com 1/31

4 Glostrup Kommune Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Glostrup Kommune er en del af det ydre storbyområde (byfingrene) i Hovedstadsområdet. Det giver mange muligheder. Hovedstadsområdet har et mangfoldigt erhvervsliv, et kreativt miljø, en højtuddannet arbejdsstyrke, en effektiv offentlig servicesektor, landets største økonomiske aktivitet, en god infrastruktur og så er der tæt til grønne områder. Det er alt sammen med til, at Hovedstadsområdet og Glostrup er et attraktivt sted at bo, leve og drive virksomhed i. Moderne provinsby i forstaden Glostrup har en dobbelt identitet som gammel stationsby og moderne forstad. Det moderne opleves bl.a. i arkitekturen, fx den nye fløj på Rådhuset, fortætningen omkring Glostrup Station m.v. Samtidig er der stadig enkelte spor af den gamle stationsby tilbage med de små gamle huse i Bymidten og bryggerboligerne ved Kirkebjerg Allé. I Ejby og Hvissinge går sporene endda helt tilbage til de gamle landsbyer gadekærene er bevaret, og enkelte af de gamle gårde står endnu. Glostrups lange udbygningshistorie fra landsby til stationsby til forstad har medført, at der findes boligområder fra mange forskellige perioder med hver sin identitet. Det giver en stor variation i boligudbuddet, og sammen med Glostrups parker og grønne anlæg også et attraktivt boligudbud. 2/31

5 God tilgængelighed Glostrup Kommune er begunstiget af at ligge godt i forhold til det landsdækkende trafiksystem. Både motorveje og jernbane løber igennem eller tæt forbi Glostrup. Motorvejsnettet er veludbygget, og yderligere udbygninger er på vej med Frederikssundmotorvejen. Motorvejene sammen med Ring 3 og Hovedvejen gør det nemt at komme rundt i og til og fra Glostrup. Med S toget fra Glostrup Station er man på Københavns Hovedbanegård på ca. 17 minutter. Herfra er forbindelserne mange, både til andre S tog og til Regional og Intercitytog mod fx Malmø. Tager man S toget fra Glostrup Station i den modsatte retning er man på Høje Taastrup Station på ca. 9 min. Herfra kan man tage Regional og Intercitytog mod bl.a. Sydsjælland, Fyn og Jylland. Derudover betjener mange busser også Glostrup. 3/31

6 Kommunens kvarterer Kommunens forskellige kvarterer spiller en lige så stor rolle i mange borgeres bevidsthed som kommunen i sin helhed, da det er lettere at identificere sig med sit kvarter end med hele kommunen. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Een kommune, seks kvarterer og Vestskoven Den bymæssige bebyggelse i Glostrup er delt i 6 kvarterer adskilt af veje og Vestskoven. Hvert kvarter spiller en stor rolle for kommunen som helhed. Der er ikke en klar og fælles opfattelse af afgrænsningen i nogle af kvartererne syd for Vestskoven, og ved afgrænsningen er der derfor taget udgangspunkt i en række tekniske vurderinger som kommunens trafiknet og bystruktur. I nedenstående skema ses, hvordan kvartererne er betjent med de enkelte typer af funktioner som institutioner, skoler, butikker m.v. Mål Kommunens 6 kvarterer skal være forsynet med byfunktioner som lokalcentre, børneinstitutioner, sports og fritidsanlæg samt privat service 4/31

7 Ejby Ejby ligger omgivet af Vestskoven, Sommerbyerne i Ejby og Ejby Mose. Ejby består af en gammel landsby omkring et gadekær, et større parcelhuskvarter fra 1970erne, 2 nye rækkehusbebyggelser, samt et industriområde. I yderkanten af Ejby Erhvervsområde op mod Rødovre Kommune ligger et mindre boligområde og et kolonihaveområde. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. I Ejby findes en skole med børnehaveklasse til 3. klasse, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og 2 lokalcentre. Herudover findes boldbaner i Vestskoven og ved Ejby Mose. Nord for Ejby Mose ligger som et markant vartegn Vestforbrændingen. Sommerbyerne ligger vest for Ejby og består af ca kolonihaver. Der er ingen egentlige byfunktioner i denne del af Ejby, ligesom der ikke er planlagt nogle. Der er 640 parcelhuse og 60 rækkehuse i Ejby. I Boligbyggeprogrammet for 2009 er der plads til 150 nye boliger mellem Ejby Mosevej og Ndr. Ringvej. Befolkningstallet forventes at stige fra i 2009 til ca i Derefter falder det igen til ca i Antallet af unge forventes at falde, mens antallet af ældre forventes at stige. 5/31

8 Hvissinge Hvissinge ligger umiddelbart syd for Vestskoven. Hvissinge består af en gammel landsby omkring et gadekær og en række større boligområder. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. I Hvissinge findes Skovvangskolen, Hvissingehallen, børneinstitutioner samt et lokalcenter. Det er lidt under boliger og ca indbyggere. Hvissinge er domineret af almene boliger og boliger bygget efter Det er også i Hvissinge, at Glostrup Kommunes sidste store boligudbygningsområde, Hvissinge Øst, ligger. Boligbyggeprogrammet for 2009 giver en rummelighed på 640 boliger i Hvissinge. Heraf kan de 220 boliger komme ved en omdannelse af Carl Bro bygningen til boliger. Udbygning af Hvissinge Øst området er påbegyndt i 2007 og forventes at strække sig over de næste mange år. Befolkningstallet forventes derfor at stige til ca i Antallet af unge og erhvervsaktive forventes at falde, mens antallet af personer over 50 vil stige. Mål I den nordlige del af Hvissinge skal der skabes grønne sammenhænge til Vestskoven 6/31

9 Nordvang Nordvangskvarteret ligger syd for Hvissinge. Den østlige del omfatter et stort erhvervsområde Hvissinge Erhvervsområde. Den vestlige del domineres af boliger og er stort set udbygget. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. I Nordvangskvarteret findes en skole, et lokalcenter og børneinstitutioner. Området rummer knap boliger med godt indbyggere. I den østlige del af Nordvangskvarteret er der ledige arealer både til boligformål og til erhvervsformål. Der er plads til 180 boliger på Bergsøegrunden. Befolkningstallet forventes at stige til i Det er især antallet af børn mellem 0 9 år og de erhvervsaktive mellem 20 39, der forventes at stige frem til /31

10 Solvang Solvangskvarteret ligger nord for Hovedvejen. Området domineres af boliger med grønne områder ind imellem. Der er mange bevaringsværdige huse med fine arkitektoniske detaljer i Solvangskvarteret. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Kommunens hovedcenterområde ligger på grænsen til kvarteret, og der er børneinstitutioner og et mindre lokalcenter i området. Området rummer knap boliger med lige over indbyggere. Befolkningstallet forventes at stige til lige over i Der er plads til godt 200 boliger af forskellig slags i kvarteret, og det forventes, at der bygges ca. 120 boliger indenfor de næste 12 år. 8/31

11 Vestervang Vestervangskvarteret omfatter området vest for Ndr. Ringvej og Sdr. Ringvej. Syd for Hovedvejen er kvarteret præget af erhverv. Nord for Hovedvejen findes store etagehuskvarterer og kommunens største stadion med tilhørende sportsfaciliteter. Kvarteret kaldes også for Stadionkvarteret. Glostrup Hospital, som er kommunens største arbejdsplads, ligger også i den nordlige del af kvarteret. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. I kvarteret findes skole, daginstitutioner, fritidscenter og 2 lokalcentre. Vestervangskvarteret er kommunes største kvarter rent befolkningsmæssigt med knap boliger og lige over indbyggere. Lidt over 1/4 af kommunens befolkning mellem år bor i Vestervangskvarteret. Antallet af indbyggere vil være nogenlunde stabilt frem til 2021, dog vil antallet af børn mellem 0 9 stige kraftigt. Der er plads til ca. 660 nye boliger i kvarteret, hvoraf det forventes, at de 130 vil blive bygget i de kommende 12 år. 9/31

12 Bymidten Søndervang Bymidten er kommunens "center". Her ligger rådhuset, Glostrup Storcenter, 2G shopping, biblioteket, stationen, busterminalen, skole, institutioner m.v. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Udover centerfunktionerne rummer kvarteret lidt over boliger med ca indbyggere. Kvarteret har nogle af kommunens ældste boligkvarterer med mange arkitektonisk fine huse, fx i Søndervangskvarteret. Syd for jernbanen ligger et administrationsområde med blandt andet Retten i Glostrup. Arealet indgår i Kirkebjerg et større område, der er under omdannelse i samarbejde med Brøndby Kommune. Der er plads til godt 200 boliger i området, heraf forventes ca. 70 bygget i løbet af de næste 12 år. Antallet af beboere vil stige svagt til godt i Bymidteplanen I 1996 blev der udarbejdet en Bymidteplan for Glostrup Bymidte. Bymidteplanen skulle skabe sammenhæng i Bymidten, der var begyndt at få et noget broget og usammenhængende bybillede. Derudover skulle planen fortætte i området, så der kunne opnås en bedre udnyttelse af de mange tomme arealer, der stod øde hen. Målet med Bymidteplanen var at skabe en levende bymidte med en god blanding af erhverv, detailhandel og boliger, og den overordnede vision for Bymidten er, at: Glostrup Bymidte skal være en levende, smuk og tryg by at leve og færdes i hele døgnet Med den forrige kommuneplan blev det besluttet at ajourføre Bymidteplanen fra Ved ajourføringen blev der fokuseret på: Tilgængelighed: Bymidten skal planlægges med logiske overgange, gode stiforbindelser og niveaufri adgangsforbindelser Forskønnelse og bevaring: Bymidten skal udvikles med byrum og bygninger af høj kvalitet. Træk, der viser udviklingen fra landsby til stationsby til forstad skal bevares Fortætning: Fortætning skal være i fokus, men må ikke ske på bekostning af den eksisterende bys kvaliteter 10/31

13 Tryghed: Det skal føles trygt at færdes i Bymidten. Derfor skal der være blandede bolig og erhvervsområder, åbne facader, god belysning af det offentlige rum m.v. Store dele af Bymidteplanen er ved at være realiseret, fx er Rådhusparken omlagt, der er fortættet omkring stationen med bl.a. Motorola og andelsboliger på Nyvej, der er bygget et ældrecenter, og Glostrup Storcenter står overfor en forskønnelse. Mål Der vil fortsat blive arbejdet med at realisere tankerne fra Bymidteplanen Den sidste del af Rådhusparkområdet skal færdiggøres Der skal arbejdes for at skabe en bedre overgang mellem Søndervangen og Priorparken i Brøndby Kommune Der vil forsat blive arbejdet for at skabe endnu en forbindelse over banen Den sidste del af stationsforpladsen skal færdiggøres 11/31

14 Byudvikling Glostrup Kommune er en fuldt udbygget kommune, hvor der ikke længere er mulighed for at udlægge nye arealer til byudvikling. Byudviklingen sker derfor fremover som omdannelsesprojekter og fortætning af de stationsnære områder. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Udbygningen af det sidste store byudviklingsareal, Hvissinge Øst, blev påbegyndt i 2007, og området er endnu ikke fuldt udbygget. Det var også i 2007, at det nye shoppingcenter og en række etageboliger lige ved Glostrup Station blev påbegyndt. Glostrup Kommune har stor fokus på at fortætte i de stationsnære områder for bl.a. at prøve at mindske biltrafikken. Derfor har kommunen også et ønske om, at det tomme rangerareal langs med jernbanen bliver byudviklet. Det vil både skabe liv og samtidig en større bymæssig sammenhæng til Bymidten. Dette skal helhedsplanen for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde være med til at fremme. Udover rangerarealet rummer flere af kommunens erhvervsområder et stort omdannelsespotentiale til blandede byformål. Omdannelse af erhvervsområderne vil få betydning, der rækker ud over kommunens egne grænser, fx pga. personintensive arbejdspladser, som genererer mere trafik. Derfor skal der forhandles rækkefølge med staten. Læs mere under afsnittet om rækkefølgebestemmelser. Retningslinje Der skal udarbejdes en vurdering af konsekvenserne for infrastrukturen, når der laves nye planer for byudvikling/byomdannelse 12/31

15 Stationsnærhed Sidens indhold: Stationer i Glostrup Afgrænsning af stationsnære kerneområder Afgrænsning af stationsnære områder Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Glostrup kommune arbejder efter stationsnærhedsprincippet. Det betyder, at persontrafikskabende funktioner (fx kontorer) skal placeres tæt ved en station. Det er et vigtigt middel at benytte, hvis trængslen på vejene skal begrænses, og CO 2 udslippet fra biltrafikken nedsættes. Det stationsnære kerneområde afgrænses 600 meter fra stationen. Det stationsnære område afgrænses meter fra stationen. Byfunktioner som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønster har en intensiv karakter, skal placeres inden for de stationsnære områder (1.200 meter) og fortrinsvis indenfor de stationsnære kerneområder (600 meter). Byfunktioner af intensiv karakter kan bl.a. være: Kontor og serviceerhverv (over m²) Beskæftigelsesintensive produktionserhverv Kulturinstitutioner Udstillings og kongrescentre Større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål Hoteller Tæt boligbebyggelse Kontorbygninger af lokal karakter på under m² samt tæt boligbyggeri kan dog også placeres uden for de stationsnære områder. Byfunktioner af regional karakter skal fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved knudepunktsstationer. Glostrup station er udpeget som knudepunktsstation. Byfunktioner af regional karakter omfatter byfunktioner af intensiv karakter, som henvender sig til et regionalt opland, dvs. et opland, som rækker ud over kommunen og nabokommunerne. Ved knudepunktsstationer, dvs. Glostrup station, skal det tilstræbes, at en del af de stationsnære byggemuligheder forbeholdes regionale funktioner, herunder kontorer. 13/31

16 Stationer i Glostrup I dag findes der kun en station i Glostrup, S togsstationen Glostrup. Denne station er udpeget som knudepunktsstation. Glostrup Kommune afventer en beslutning om en ny S togsstation, Priorparken, mellem Glostrup og Brøndbyøster station. Selv om der ikke er truffet beslutning om stationen endnu, har Glostrup Kommune fået mulighed for at planlægge området, som om det er stationsnært, med henblik på at styrke passagergrundlaget for en kommende station. Med en eventuel kommende letbane langs Ring 3 vil der blive flere stationsnære kerneområder i Glostrup. Ved udpegningen af de stationsnære kerneområder ved evt. kommende letbanestoppesteder, er der taget udgangspunkt i linjeføringen udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet om en byvision langs Ring 3. Der forventes derfor stop ved Ejby Erhvervsområde, Hvissinge (ved Hersted Industripark), Glostrup Hospital, Glostrup Sydvest (ved Ring 3/Hovedvejen) og Glostrup Station. Ifølge Fingerplan 2007 kan der foreløbig kun i områderne ved stoppestederne Ejby Erhvervsområde, Hvissinge (Hersted Industripark) samt Glostrup Station planlægges for en intensiveret anvendelse med erhverv og boliger, herunder kontorbyggeri med mere end etagemeter. Planlægningen skal dog modsvares af mere ekstensiv anvendelse i andre dele af området eller konvertering til boligformål. Tilbage til toppen Afgrænsning af stationsnære kerneområder De stationsnære kerneområder ved Glostrup Station, Priorparken Station og de forventede letbanestop er dannet med udgangspunkt i et 600 meter cirkelslag de matrikler, som berøres af cirklen indgår fuldt i det stationsnære kerneområde. Ved Glostrup Station er det stationsnære kerneområde lavet ud fra to principielle cirkelslag, da der er to udgange fra stationen. Der skelnes mellem to typer af stationsnære kerneområder ved letbanestop, områder hvor man kan planlægge for kontorer over etagemeter, og områder hvor man ikke har den mulighed. For at markere denne forskel, har de to typer af områder fået hver sin farve på kortet. 14/31

17 Tilbage til toppen Afgrænsning af stationsnære områder Det stationsnære område ved Glostrup Station og Priorparken Station er dannet som en stationsnær amøbeafgrænsning med udgangspunkt i et meter cirkelslag de matrikler, som berøres af cirklen indgår fuldt i det stationsnære område. Ved Glostrup Station er det stationsnære område lavet ud fra to principielle meter cirkelslag, da der er to udgange fra stationen. Den stationsnære amøbeafgrænsning ved Glostrup Station er udvidet siden sidste kommuneplan. Udvidelsen skyldes, at det principielle cirkelslag er udvidet fra meter til meter. Tilbage til toppen 15/31

18 Rækkefølgebestemmelser Sidens indhold: Rækkefølgebestemmelser Tavleholm Nord Ejby Erhvervsområde Kirkebjerg Glostrup Sydvest Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. I forbindelse med Fingerplan 2007 er det besluttet, at byomdannelse af regionalbetydning forudsætter, at der fastlægges en rækkefølge for udbygningen i kommuneplanen. Rækkefølgebestemmelserne skal være en tidsmæssig angivelse af, hvornår byomdannelsen tidligst kan finde sted. Rækkefølgen fastlægges i den kommunale planlægning på baggrund af en vurdering af udviklingen af området som helhed. Rækkefølgebestemmelserne skal fastlægges i samarbejde med staten ud fra både overordnede og kommunale hensyn. Ved fastlæggelse af rækkefølge, skal udbygning af de stationsnære arealer og omdannelse af områder, som er velintegrerede i byen, fremmes. Ifølge Planloven kan Kommunalbestyrelsen ved hjælp af rækkefølgebestemmelserne i kommuneplanen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Rækkefølgebestemmelser I Glostrup Kommune finder omdannelse af erhvervsarealer sted i fire områder: Kirkebjerg, Glostrup Sydvest, Ejby Erhvervsområde og Tavleholm Nord. Det samlede omdannelsespotentiale vurderes i alle fire områder at være af regional betydning. For at sikre et jævnt udbud af omdannelsesmuligheder fastlægges rækkefølgebestemmelserne som vist i skemaet: 16/31

19 Rummelighed opgjort i kvadratmeter Hvis du vil se skemaet i større format kan du hente det her: rummelighed.pdf (53.3 KB) I ovenstående skema er rummeligheden i erhvervsområderne opgjort som rummeligheden på bar marks arealer. Det vil sige, at der ikke er taget hensyn til, om eksisterende bygninger kan omdannes eller ej. Derfor kan den beregnede rummelighed i nogle tilfælde være væsentligt højere end den praktisk mulige ved en nærmere lokalplanlægning, hvor der tages hensyn til bevarelse og omdannelse af eksisterende bygninger. Tilbage til toppen Tavleholm Nord Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål. Området er knyttet til Tavleholm Syd/ Vibeholm (Brøndby Kommune), der i forbindelse med Brøndby Kommunes lokalplan 122A blev defineret som stationsnært. Omdannelse og fortætning af erhvervsområdet Tavleholm Nord vil muliggøre en samlet bebyggelse på etagemeter. Hele rummeligheden vil potentielt kunne benyttes til kontorformål. Området er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde omkring den kommende S togsstation ved Priorparken og der planlægges derfor for en løbende fortætning af området indtil S togsstationen ved Priorparken er realiseret. Områdets stationsnære placering muliggør intensivering af områdets anvendelse. Der rækkefølgeplanlægges derfor som vist i skemaet. Omdannelse i første halvdel af planperioden ( ) skal primært finde sted på arealet mellem Hvissingevej og Paul Bergsøes Vej. Omkring en tredjedel af områdets omdannelsespotentiale planlægges til realisering i næste planperiode. Ved planlægning af områdets udvikling skal 17/31

20 hensynet til den overordnede trafikafvikling sikres. Tilbage til toppen Ejby Erhvervsområde Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål samt lokalcenter med blandede byformål. Omdannelse af erhvervsområdet i Ejby vil muliggøre en samlet bebyggelse på etagemeter. Den nuværende anvendelse af området er fastlagt til industri, produktion og service. Der er dog sket en brancheglidning hvorfor store dele af området allerede i dag er kontorformål, herunder hele komplekset omkring Danske Bank. Ved planlægning af områdets udvikling må dele af området planlægges til mere intensiv anvendelse såfremt der samtidig fastlægges en mere ekstensiv anvendelse af andre dele af området. Intensiv anvendelse er eksempelvis kontor eller detailhandel, hvor boligformål eller grønne områder er ekstensiv anvendelse. Området er beliggende i nær afstand af et udpeget stoppested på en letbane langs Ring 3 og er udpeget til omdannelsesområde i Fingerplan Der planlægges for en løbende fortætning af området indtil en letbane langs Ring 3 er realiseret. Der rækkefølgeplanlægges og planlægges for en differentieret intensitet i anvendelse af området som vist i skemaet. Omdannelse i første halvdel af planperioden ( ) skal primært finde sted i den nordlige del af området. Den sydlige del af omdannelsesområdet er allerede i vid udstrækning benyttet til kontorlignende formål. En egentlig omdannelse af den sydlige del af området muliggøres ikke i denne planperiode. Det fastlægges dog, at områdets rummelighed må øges gradvist ved mindre videreudbygning af det eksisterende formål. Der forventes i planperioden udarbejdet en helhedsplan for udvikling af Ejby Erhvervsområde. Tilbage til toppen Kirkebjerg Glostrup og Brøndby kommuner har i samarbejde udarbejdet en helhedsplan for udvikling og omdannelse af det samlede område. I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen er der blevet forhandlet rækkefølge med staten, jf. Fingerplanens 13. Pga. Kirkebjergs gode stationsnære beliggenhed, lige ved Glostrup Station, kan Kirkebjerg planlægges til udbygning og intensivering fra første halvdel af planperioden og frem. Den nordlige del af Kirkebjerg Erhvervsområde er beliggende i Glostrup Kommune. I denne del af området fastlægges anvendelsen til centerformål. Omdannelse og fortætning af den nordlige del af 18/31

21 Kirkebjerg Erhvervsområde vil muliggøre en samlet bebyggelse på etagemeter. Hele rummeligheden vil potentielt kunne benyttes til kontorformål. Store dele af området anvendes i dag til kontorformål og forventes først at blive fortættet efter denne planperiode, fx området ved Glostrup Ret og ved L'oréal bygningen. Der rækkefølgeplanlægges derfor som vist i skemaet. Omdannelse i første halvdel af planperioden ( ) skal primært finde sted på rangerarealet. Tilbage til toppen Glostrup Sydvest Glostrup Kommune har udarbejdet en plan for udvikling og omdannelse af erhvervsområdet Glostrup Sydvest. Glostrup Sydvest ligger inden for bymidteafgrænsningen, og er dermed en del af Centerområde Glostrup. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål og erhverv, herunder detailhandel. Omdannelse og udvikling af erhvervsområdet Glostrup Sydvest vil muliggøre en samlet bebyggelse på etagemeter. Den nuværende anvendelse af området er industri, produktion, service og detailhandel. Ved planlægning af områdets udvikling må dele af området planlægges til mere intensiv anvendelse, såfremt der samtidig fastlægges en mere ekstensiv anvendelse af andre dele af området. Intensiv anvendelse er eksempelvis kontor eller detailhandel, hvor boligformål eller grønne områder er ekstensiv anvendelse. Områdets østlige dele er beliggende i nær afstand af et udpeget stoppested på en mulig letbaneforbindelse langs Ring 3. Der rækkefølgeplanlægges og planlægges for en differentieret intensitet i anvendelse af området som vist i skemaet. Omdannelse i første halvdel af planperioden ( ) skal primært finde sted som udbygning af områdets detailhandel i den nordlige og østlige del af området. En mindre del af området er beliggende i det stationsnære kerneområde i forhold til Glostrup. Denne del af området må i planperioden udbygges med kontorformål. Derimod muliggøres omdannelse af resten af området til mere intensive anvendelser som kontorformål ikke i denne planperiode. Intensivering må her afvente etablering af en letbane langs Ring 3. Ved planlægning af områdets udvikling skal hensynet til den overordnede trafikafvikling sikres. Der planlægges for en mere ekstensiv anvendelse af området ved udlæg af areal til ca. 500 boliger. Boligudlægget er velplaceret i forhold til den tætte by i Glostrup og den offentlige trafikforsyning. Til trods for at hovedparten af boligerne må forventes etableret efter udløb af denne planperiode fremrykkes udlægget af boligerne til denne planperiode for at fremme muligheden for boligbebyggelse i den tætte by. Ved planlægning af områdets udvikling skal hensynet til den overordnede trafikafvikling sikres. 19/31

22 Tilbage til toppen 20/31

23 Trafik og miljøkonsekvenser Sidens indhold: Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Glostrup Sydvest Ejby Erhvervsområde Tavleholm Nord I kommuneplanen er der under afsnittet byudvikling opstillet en retningslinje, som omhandler, at der skal redegøres for konsekvenserne for infrastrukturen, når der planlægges for byomdannelse. Dette gøres bl.a. for at belyse eventuelle kapacitetsproblemer på det omkringliggende vejnet. I planperioden arbejdes der med omdannelse af 3 erhvervsområder. I det følgende vil der blive redegjort for trafik og miljøkonsekvenser af disse omdannelser. Glostrup Sydvest Erhvervsområdet Glostrup Sydvest skal omdannes til et blandet byområde med både boliger og erhverv. Du kan læse mere om omdannelsen i afsnittene Rækkefølgebestemmelser og Glostrup Sydvest. De trafikale konsekvenser af en udbygning af Glostrup Sydvest til et centerområde med boliger, kontorformål og øget omfang af detailhandel er blevet vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af et lokalplanforslag for området. En udbygning af Glostrup Sydvest vil øge den samlede trafikale belastning på vejnettet. Problemerne vil først opstå omkring krydset Hovedvejen/Ringvejen og vil vise sig som en gradvis forringelse af serviceniveauet (kødannelser, ulykker m.v.). Trafikken på Hovedvejen er den mest problematiske at afvikle og samtidig den, der har den største naturlige vækst. Uanset om Glostrup Sydvest omdannes eller ej, vil den naturlige trafikale vækst gøre, at kapacitetsproblemerne på Hovedvejen skal 21/31

24 søges løst snarest. Der er i lokalplanen indarbejdet betingelser for omdannelsestakten, således at der ikke kan ske omdannelse til kontorformål, før det er påvist, at de øgede trafikmængder kan afvikles på det omgivende vejnet. Der kan derfor arbejdes med en række tiltag, der hver især eller kombineret vurderes at kunne øge det lokale vejnets evne til at optage en øget trafikmængde fra Glostrup Sydvest. Niveaufri krydsning ved Hovedvejen/Ringvejen Kapacitetsnedsættelse af Hovedvejen via kryds med nedsat kapacitet eller rundkørsel med lav kapacitet Ny mulighed for krydsning af jernbanen ved Tjalfesvej eller Mjølnersvej Pendlerbusser og på sigt en letbane Støjpåvirkninger Vejtrafikken på Hovedvejen skønnes at blive langt den største bidragsyder til støjgenerne, men også togtrafikken, rangering m.v. skønnes at bidrage til støjgener for boligerne. Det er derfor vigtigt, at boliger placeres bag en skærmende bebyggelse. Af andre afbødende foranstaltninger kunne fx tænkes: Støjdæmpende belægninger på køreveje og andre arealer Lydafskærmning af indre køreveje særligt tæt på boliger Af og pålæsningsarealer/varegårde under tag (evt. i kælder) Tilbagetrækning af de støjfølsomme primære rum fra gårdrummet sikre at underliggende kontorerhvervsetager skærmer mest muligt for boligetagerne Lyddæmpede friskluftkanaler og lydisolerende vinduer Tilbage til toppen Ejby Erhvervsområde Ejby Erhvervsområde påtænkes på sigt omdannet til et blandet byområde med både 22/31

25 boliger og erhverv. Du kan læse mere om omdannelsen i afsnittene Rækkefølgebestemmelser og Ejby Erhvervsområde. Fremtidigt stationsnært område Omdannelsen af Ejby Erhvervsområde afgrænser sig til en mindre del af området, som vil ligge inden for det stationsnære kerneområde med en kommende letbane. Området vil blive intensiveret med kontorbyggeri men vil samtidig blive ekstensiveret med boliger. Området er godt betjent af de overordnede trafikveje Nordre Ringvej og Jyllingevej og snart også af første etape af Frederikssundmotorvejen, der forventes færdiggjort i Da det kun er en mindre del af området, der forventes omdannet, vil den trafikale vækst ikke medføre kapacitetsproblemer på vejnettet. I planperioden vil der blive udarbejdet en helhedsplan for omdannelsen af Ejby Erhvervsområde, hvor en miljøvurdering mere detaljeret vil redegøre for konsekvenserne af omdannelsen. Støjpåvirkninger Området påtænkes udbygget med boliger og på grund af de store veje kan der forventes støjgener. Disse kan afbødes med nogle af følgende foranstaltninger: Støjafskærmning mod større veje Støjdæmpende belægninger på køreveje og andre arealer Tilbagetrækning af de støjfølsomme primære rum fra gårdrummet sikre at underliggende kontorerhvervsetager skærmer mest muligt for boligetagerne Lyddæmpede friskluftkanaler og lydisolerende vinduer Tilbage til toppen 23/31

26 Tavleholm Nord Tavleholm Nord er en del af Hvissinge Erhvervsområde. Tavleholm Nord er i dag udlagt til industri, men forventes på sigt intensiveret med kontorformål. Du kan læse mere om Tavleholm Nord i afsnittene Rækkefølgebestemmelser og Hvissinge Erhvervsområde. Fremtidigt stationsnært område Tavleholm Nord vil komme til at ligge i det stationsnære kerneområde ved en kommende ny S togsstation, Priorparken station. Området ligger tæt på de overordnede trafikveje Motorring 3 og Hovedvejen. Ved en intensivering af området forventes det, at der kan opstå kapacitetsproblemer i krydset ved Tavleholmsvej/Hovedvejen. Krydset ved Tavleholmsvej/Hovedvejen er ligeledes mod syd hovedadgangsvejen til et større byomdannelsesområde Vibeholm/Priorparken i Brøndby Kommune. Der skal derfor foretages en helhedsvurdering af krydset med henblik på kapacitetsudvidelse. Støjpåvirkninger Der planlægges ikke for boliger i området. Mod nord kan der forventes foretaget en zonering i forhold til det mere tunge industriområde, for at undgå støjgener for kommende kontorvirksomheder. Tilbage til toppen 24/31

27 Det regionale perspektiv Med strukturreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, blev amterne nedlagt, og det medførte, at kommunerne overtog en række opgaver herfra. Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Samtidig blev Glostrup Kommune en del af Region Hovedstaden, som består af kommunerne i Hovedstadsområdet, Nordsjælland og Bornholm. Glostrup Kommune skal agere inden for disse nye rammer, og det betyder bl.a., at vi, ligesom alle andre kommuner i Region Hovedstaden, gennemser de andre kommuners planer for, om de får betydning for Glostrup. Samtidig har vi i vores egen planlægning et regionalt fokus, hvor vi planlægger for en større sammenhæng. Vi arbejder fx sammen med nabokommunerne gennem Vestegnssamarbejdet. Glostrup Kommune er i dag omfattet af Fingerplan 2007, som indeholder en række principper, som fx stationsnærhedsprincippet, som kommunen skal efterleve. Tidligere var også Regionplan 2005 gældende, men retningslinjerne fra regionplanen er nu indarbejdet i denne kommuneplan, og Regionplan 2005 er derfor ophævet for Glostrup Kommune. Glostrups regionale betydning Glostrup er en del af en større sammenhæng, og vi har meget at byde på, som rækker ud over det lokale perspektiv, bl.a. arbejdspladser, detailhandel, infrastruktur m.v. Glostrup har ca arbejdspladser, og heraf er ca. 80 % indenfor brancherne offentlig service, handel og finans. De mange arbejdspladser er ikke kun til gavn for Glostrups borgere, da ca. 87 % af arbejdspladserne varetages af indpendlere fra andre kommuner. Kommunens største arbejdsplads er Glostrup Hospital med sine ca ansatte. Hospitalet har mange tusinde patienter og har stor betydning for Vestegnen, som lokalt hospital, og for Danmark i kraft af bl.a. særlige kompetencer på Hovedpinecenteret og Søvncenteret. Glostrup har også regional betydning på detailhandelsområdet med butikker og varehuse som kan tiltrække kunder fra andre kommuner. Eksempler herpå er butikker som fx Bauhaus, Daells Bolighus og Metro samt butikscentrene Glostrup Storcenter og 2G shopping. 25/31

28 Derudover er Glostrup et trafikknudepunkt med mange store veje (Motorring 3, Frederikssundmotorvejen, Hovedvejen m.v.), der går gennem kommunen på kryds og tværs, og med jernbanen, og Glostrup Station, som er udpeget som knudepunktsstation i Fingerplan Glostrup er en del af Vestegnen Glostrup Kommune er med i Vestegnssamarbejdet, som er et samarbejde mellem Glostrup, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. Vestegnssamarbejdets to hovedformål er: at Vestegnssamarbejdet aktivt skal markere Vestegnens synspunkter indenfor en række fokusområder samt profilere Vestegnen som en velfungerende del af Region Hovedstaden at Vestegnssamarbejdet skal arbejde for at skabe optimale betingelser for virksomheder og borgere på Vestegnen Vestegnssamarbejdet har bl.a. ført til vedtagelsen af et fælles udviklingsperspektiv, som blev indarbejdet i alle kommunernes planstrategier, således også i "Glostrup en sund by i bevægelse". Tilbage til toppen 26/31

29 Regional rummelighed Sidens indhold: Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 10 år Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen i perspektivperioden Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 12 år Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Status Kommuneplanen er under udarbejdelse. Vestegnskommunerne har kortlagt de forventede rummelighedsændringer til forskellige by og erhvervsformål ved fortætning, omdannelse og nyudlæg. Eksisterende og besluttede udlæg på bar mark (nye byudviklingsområder primært i Høje Taastrup) er også kortlagt, da disse vil udgøre en væsentlig del af det fremtidige udviklingspotentiale. Data er indsamlet for alle Vestegnskommunerne, samt for nabokommuner, der grænser op til Vestegnskommunerne. Det har desværre ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra nabokommunerne til at kunne kortlægge rummeligheden for det samlede område. Derfor kortlægges kun rummeligheden for Vestegnskommunerne som helhed. I kortlægningen medtages ikke den uudnyttede rummelighed i allerede bebyggede områder, hvor plangrundlaget ikke foreslås ændret. Denne rummelighed er fastlåst til udbygningsmuligheder for de eksisterende virksomheder. Den uudnyttede rummelighed er vanskelig at kortlægge, og har ikke nogen stor betydning, når der ses på en samlet udvikling eller omdannelse. Derfor er den ikke medtaget i denne redegørelse. Rummelighedsændringen er opgjort på følgende kategorier: liberale erhverv/kontorformål, detailhandel, øvrige centerformål (boliger, kultur, offentlig service m.v.) samt produktions og industriformål. Derudover er den samlede rummelighed til boligformål på Vestegnen kortlagt. Rummeligheden er udbygningsmæssigt fordelt på 1. del af planperioden, 2. del af planperioden samt på en perspektivdel (efter 2021) baseret på kommunernes forslag til rækkefølgebestemmelser, jf. Fingerplan Herudover er den samlede sum opgjort. De indsamlede data er det administrative bud på rummeligheden i kommuneplanforslagene, og tallene vil derfor blive valideret efter kommuneplanernes høringsperioder. 27/31

30 Kortlægningen af rummeligheden er vurderet for Vestegnen som helhed, og er så vidt muligt sammenlignet med oplysninger i By og Landskabsstyrelsens rapport "Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007". Kortlægningen kan danne baggrund for en vurdering af udviklingen i den enkelte kommune i forhold til den regionale udvikling. Tilbage til toppen Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 10 år På Vestegnen er der i perioden opført ca etagemeter erhvervs og kontorbyggeri. Heraf udgjorde kontorbyggeriet 17 % (ca etagemeter). Erhvervsbyggeriet på Vestegnen udgjorde i perioden 16 % af det samlede erhvervsbyggeri i Hovedstadsområdet. Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen i perioden planlægges for en forøgelse af rummeligheden på ca etagemeter. Forøgelsen er fordelt på følgende anvendelser: m² liberale erhverv/ kontorformål m² detailhandel m² øvrige centerformål Rummeligheden til traditionelle industrierhverv forventes reduceret med ca m² i den kommende planperiode, og den samlede forøgelse af rummeligheden bliver derfor ca etagemeter. Det skønnes at den samlede rummelighed til erhvervsbyggeri vil være i samme størrelsesorden som omfanget af opført erhvervsbyggeri i perioden Den væsentligste forskel består af en forøget rummelighed til liberale erhverv/kontor, da den udlagte rummelighed til disse formål er ca. 4 gange større end omfanget af kontorbyggeri opført i perioden Den øgede rummelighed til liberale erhverv/kontor finder hovedsagligt sted som fortætninger i stationsnære områder, og det er derfor naturligt, at arealerne anvendes intensivt. Derudover giver denne planlægning mulighed for at styrke 28/31

31 udviklingen af kontorerhverv i velegnede områder med særlig hensigtsmæssig trafikbetjening. Derved kan planlægningen på Vestegnen medvirke til at reducere det samlede trafikarbejde i Hovedstadsområdet. Planlægningen på Vestegnen lever op til målene i Fingerplan 2007 om at genanvende allerede bebyggede områder og arealer, der tidligere er disponeret til byudvikling med hovedvægten på stationsnær og miljørigtig lokalisering af intensive erhverv. Den reducerede rummelighed til traditionelle industrierhverv er forårsaget primært af omdannelser og områdefornyelser. De eksisterende velplacerede industriområder langs Vestegnens motorvejsnet beholdes og udbygges med den uudnyttede rummelighed, der allerede eksisterer i områderne. Tilbage til toppen Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen i perspektivperioden Planlægningen på Vestegnen skitserer en samlet rummelighedsforøgelse i perspektivperioden på ca etagemeter. Den skitserede langsigtede omdannelse er fordelt på følgende anvendelser: m² liberale erhverv/ kontor m² øvrige centerformål Der er herudover skitseret en reduktion af rummeligheden til traditionelle industrierhverv på ca etagemeter, og den samlede forøgelse af rummeligheden bliver derfor ca etagemeter. Den skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med Vestegnssamarbejdets udviklingsstrategi for erhvervsområderne på Vestegnen, idet de traditionelle industrierhverv flytter fra omdannelsesområderne i takt med omdannelsen. Tilbage til toppen Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 12 år 29/31

32 De seneste 12 år er der bygget ca boliger på Vestegnen, svarende til ca. 500 boliger om året. Det årlige boligbyggeri har dog været større i den sidste del af perioden. Boligbyggeriet på Vestegnen har i perioden svaret til 10 % af det samlede boligbyggeri i Hovedstadsregionen. I perioden har der været en befolkningstilvækst på Vestegnen på eller på ca. 1,2 %. Tilbage til toppen Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode På Vestegnen planlægges der for en samlet restrummelighed til boliger i planperioden på cirka boliger. Dette svarer til, at der gives mulighed for at bygge cirka 700 boliger om året, og det medfører en årlig befolkningstilvækst på ca nye indbyggere. 40 % af restrummeligheden ligger i Høje Taastrup, som ifølge Fingerplan 2007 er en udviklingskommune. De øvrige vestegnskommuner planlægger for at øge boligrummeligheden i de stationsnære områder i forbindelse med omdannelse, som det også er intentionen i Fingerplan Rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsregionen 2007 anfører ud fra en ren demografisk betragtning, at der kan forventes en negativ befolkningstilvækst på knap indbyggere i perioden , svarende til en årlig tilbagegang på 230 indbyggere. Vestegnskommunerne forsøger med planlægningen inden for den kommende planperiode at imødegå den statslige forudsigelse om befolkningsnedgang ved at forbedre boligbygge mulighederne inden for den eksisterende bys afgrænsning. Vurdering af den samlede boligrummelighed på Vestegnen Vestegnskommunerne udlægger samlet for plan og perspektivperioden en restrummelighed til boliger på boliger. Heraf ligger 400 boliger inden for håndfladen, boliger i den indre del af Køge Bugt fingeren og boliger i Roskilde fingeren heraf i den indre del af Roskilde fingeren og i den ydre del. Til sammenligning opgør Fingerplan 2007 en restrummelighed i Roskilde fingeren på boliger fordelt på i den indre byfinger og i den ydre byfinger. Restrummeligheden i Køge Bugt fingeren opgøres til boliger heraf i den indre del af byfingeren. 30/31

33 Vestegnskommunerne vurderer på denne baggrund, at den samlede rummelighed til boligformål i planperiode og perspektivperiode er i overensstemmelse med det omfang af fremtidigt boligbyggeri, som fremgår af Fingerplan Tilbage til toppen 31/31