1. juli Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune Isenvad Skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. juli 2014. Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 2013-2014 Isenvad Skole"

Transkript

1 . juli 24 Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 23-24

2

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Personalefravær - undervisning Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Kompetenceudvikling Samarbejdet skole og SFO Elevernes trivsel Medarbejdernes trivsel Elevplaner Pædagogiske processer og iværksatte handlinger.. Understøttende undervisning 2. Bevægelse Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Side 3 af 42

4 8.6 Indsatsområder SFO 9. MED-udvalgets udtalelse. Skolebestyrelsens høringssvar : Nøgletalssamlinger Side 4 af 42

5 . Beskrivelse af skolen er en landsbyskole beliggende syd for Ikast by. Vi har landsbyordning, så skole, SFO og Børnehave er samlet med Fællesbestyrelse og fælles ledelse. Eleverne kommer fra lokalområdet. Isenvad skole og Vestre skole i Ikast har fælles leder og fælles bestyrelse.. Struktur og fysiske rammer Skolen har ca. elever og 5 medarbejdere. Skolen er delt i to afdelinger: Indskolingen (.-2. årg.) og mellemtrin (3.-6.årg.). Alle skolesøgende børn i distriktet, på nær nogle ganske få, vælger at gå på skolen. SFO'en rummer ca. 7 elever og befinder sig i de nye, dejlige lokaler i indskolingsafdelingen. SFO'en benytter også Sentrum til sine aktiviteter. Skole, SFO og daginstitution er knyttet sammen som en U-SFO (udvidet SFO-ordning). Der er udarbejdet fælles værdigrundlag, hensigtserklæring og målsætning for skole og Børnehus. Skolen har fællesledelse med Vestre skole i Ikast. Vestre skoles skoleleder er fællesleder for de to skoler. Der er dannet fællesbestyrelse for de to skoler. Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, så der er afsat god tid til forældremøder og de to årlige forældresamtaler. På alle hold er der aktive forældreråd, der har fokus på elevernes sociale fællesskab uden for skoletiden. Vi arbejder i selvstyrende team, hvor teamet har ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Teamet opstiller også sociale mål for elevgruppen og alle elevers alsidige og personlige udvikling. Løbende igennem skoleåret afholdes tema- og projektuger, hvor eleverne arbejder på tværs af klasser og årgange. Elevernes faglige og sociale udvikling vægtes højt, og undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev indenfor fællesskabets ramme. Der udarbejdes elevplaner, som inddrages i skole/ hjem samtalerne. Der samarbejdes på tværs af klassetrin i flere fag på mellemtrinnet. Vi har siden 25 arbejdet med rullende skolestart. Det betyder, at eleverne starter i skolen, når de er fyldt 6 år. Vi har besluttet, at ingen elever starter. skoledag alene, så skolestarten foregår i små hold, 5-6 gange om året. Starttidspunktet for de enkelte elever meldes samlet ud. Siden 27 har, SFO og Børnehuset brugt LP-modellem som pædagogisk redskab i den daglige praksis. Fra skoleåret 2- har vi påbegyndt implementering af Entrepenørskabsskolen. En del af skolens sundhedsprofil er fredagsmaden,som produceret af frivillige fra Familie & Samfund på skolen hver uge. Ca. 98 % af eleverne benytter den populære ordning..2 Åbningstider Skolens kontor er åbent hver dag fra kl. 8. til ca. kl. 5.. lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: Åbningstid i SFO'en: Mandag til torsdag: og Fredag: og Side 5 af 42

6 .3 Undervisningens organisering Indskolingen: Med udgangspunkt i pædagogikken omkring rullende skolestart, er børnene ikke delt i traditionelle klasser i indskolingen. Indskolingen betragtes som én samlet enhed. Der arbejdes i kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige- og sociale udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold, i værkstedstimer og ved inddeling på hold. A-holdet er de yngste og B-holdet de ældste elever årgang. Der veksles mellem klasseundervisning og undervisning på tværs af alle årgange på mellemtrinnet. Der er foldedøre mellem klasselokalerne to og to, og muligheden for fagsamarbejde bruges aktivt. Alle klasselokaler er blevet udstyret med interaktive projektorer, Active Inspire. Systemet bruges aktivt i undervisningen. Udearealerne inddrages som undervisningsrum, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Side 6 af 42

7 2. Organisation 2. Skolebestyrelse Den fælles skolebestyrelse for & Børnehus og Vestre Skole består af 7 forældrevalgte medlemmer og 4 medarbejderrepræsentanter. De to forældre bliver valgt blandt forældrene på Isenvad skole, og de fem forældre vælges blandt forældrene på Vestre Skole. Der afholdes forskudt valg hvert andet år. & Børnehus er sikret to forældrevalgte repræsentanter i bestyrelsen. har to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. En repræsentant for skolens personale og en repræsentant for SFO/ børnehave. Medarbejderrepræsentanterne er valgt for ét år. Skolelederen for & Børnehus samt Vestre Skole samt alle mellemledere deltager i møderne i skoleåret 3/4, hvor implementeringen af Folkeskolereformen er et centralt punkt på alle bestyrelsesmøder. Elevrådets formand og næstformand kan deltage i møderne. 2.2 Forældreråd Der oprettes et forældreråd i hver klasse bestående af 4 forældre til børn i klassen. I indskolingen oprettes et fælles forældreråd for hele indskolingsgruppen bestående af 6 forældrerepræsentanter. Forældrerådet planlægger i samarbejde med lærerne forældremøderne og står for arrangementer og andre tiltag udenfor skoletiden(mest af social karakter). Det tilstræbes at aktiviteter, som forældrerådet tager initiativ til, koordineres med klasseteamet i det omfang, det er relevant. Der er ligeledes etableret et forældreråd for Børnehuset, hvor forældre fra børnehaven og SFO'en deltager. 2.3 Ledelsen Skolelederen på Vestre skole er overordnet fælles skoleleder for begge skoler. Leder og mellemledere indgår i et ledelsesteam, som afholder ledelsesteammøder hver 4. dag. Ledelsesteamet består af: Skoleleder Afd. leder Viceskoleleder Vestre Skole SFO-leder Vestre Skole SFO- og daginstitutionsleder og Børnehus Skolesekretæren på er fælles sekretær for Isenvad skole & Børnehus. 2.4 Elevråd Elevrådet består af to elever fra hver klasse fra årgang. Elevrådet har tilknyttet en kontaktlærer. Formand og næstformand, som har mulighed for at deltage i fælleselevrådsmøder og skolebestyrelsens møder, er valgt blandt alle skolens elever. Side 7 af 42

8 3. Rammebetingelser 3. Mål og rammer Skolen arbejder ud fra Folkeskolelovens rammer, den kommunale Børne- og Ungepolitik og Vision 22. Der arbejdes med lønsumsstyring. Skolen får tildelt et rammebeløb til driften og timenormering. 3.2 Indsatsområder Fælles kommunale indsatsområder: Børne- og ungepolitikken og Vision 22 Fællesskolen Lokalt for i skoleåret 23-4: Fællesskolen. Implementering af Folkeskolen, hvordan? Inklusion. Forsøg med baseklasse Læseudviklingen både i indskoling og mellemtrin. Den entreprenante didaktik Læringsmål I SFO'en arbejdes der 23-4 med: Pilotprojektet: LP i dagtilbuddet Fællesskolen Nye lokaler, ny hverdag, hvordan? 3.3 Specialpædagogisk bistand Vi har pt. én elev, der er visiteret til specialpædagogisk bistand. 3.4 SFO Isenvad SFO har pr.. aug. 23 indviet de nye SFO-lokaler, hvor SFO, 2 & 3 nu er samlet under et tag. Der er pt. 45 SFO børn & 25 SFO2-3 børn. 3.5 Undervisningstimer For at skabe så stor fleksibilitet i undervisningens tilrettelæggelse som muligt, tilstræber vi, at lærerne har deres undervisning i ét team. Undervisningen lægges ofte i to-timers moduler uden pauser. I perioder arbejder holdene sammen på tværs af årgange i feks. dansk, engelsk, N/T eller matematik med fælles tema eller for at kunne holddele på andre måder end blot inden for klassefællesskabets rammer. 3.6 Undervisning med liniefagskompetence Ved fagfordelingen vægtes liniefagsdækning i de forskellige fag meget højt. Ved nyansættelser har det høj prioritet, at der ansættes efter, hvilke linjefag der søges dækket, så vidt det er muligt. Lærere uden liniefag tilbydes efteruddannelse og kurser. Der satses på efteruddannelse på diplomniveau. 3.7 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Vi har en diplomuddannet læsevejleder og en lærer med special-pædagogiks diplomuddannelse. En lærer har læst tysk på linje som en del af kommunens rotationsprojekt. Vi har opkvalificeret arbejdet med LP-modellen ved at tilkøbe sparring fra UCNord. Musiklæreren har gået til sangundervisning på Den Jyske Sangskole i Herning. Side 8 af 42

9 3.8 Elevfravær Hovedparten af eleverne har et meget minimalt fravær. En del forældre vælger at holde ferie udenfor skolernes ferieperioder. Vi forsøger at bearbejde holdningen, så ferie afvikles i skolernes ferieperiode. 3.9 Personalefravær - undervisning Der er et lavt sygefravær på skolen og i institutionen. Side 9 af 42

10 4. Redegørelser 4. Gennemførte timer aflyser ikke undervisningstimer i årgang. I 6. årgang kan elever undtagelsesvis få fri. På årsplan er det meget få lektioner der aflyses, så ovenstående giver ikke anledning til ændring af proceduren. 4.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende Lærerne underviser som hovedregel i de fag, hvor de er linjefagsuddannede eller har linjefagslignende kompetencer, så eleverne bliver undervist af professionelle, kompetente undervisere. I skoleåret 3/4 er der enkelte fag som fx engelsk på mellemtrinnet, der har været varetaget af en ikkelinjefagsuddannet lærer. Til kommende skoleår er der ansat en lærer med linjefag i engelsk. 4.3 Midler til efteruddannelse Læsevejlederen har i dette skoleår taget et diplommodulet: Evaluering, samarbejde og vejledning i forhold til børns sprog. En lærer har været en del af kommunens rotationsordning for at læse et ekstra linjefag, nemlig tysk. Derudover har flere lærere deltaget i kurser for at opkvalificere sine kompetencer. Her kan bl.a. nævnes: Bevægelse i undervisningen, Leg på streg, Genrepædagogik, Ny Nordisk Pædagogik mm. Senest i år 22 skal eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence. Derfor har vi, som en del af den årlige MUS-samtale, særligt fokus på lærernes kompetenceudvikling. Derudfra kan vi se, om der er fagområder, vi skal have videreuddannet for at leve op til dette krav. Side af 42

11 5. Resultater Vurdering af skolernes faglige niveau Beskrivelserne i kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i indikatorer, der er drøftet og fastlagt i fællesskab med skoleledelserne. Indikatorerne vurderes som relevante parametre for skolernes og det samlede skolevæsens kvalitet og faglige niveau. Indikatorerne er: Skolens måder at inkludere og differentiere på Arbejdet med elevplaner Arbejdet med sociale og personlige kompetencer Resultater af karakterer og tests Skolens evalueringskultur Teamsamarbejdet - hvorledes understøttes det faglige niveau? Overgangsfrekvenser Resultater af trivselsundersøgelserne Lærernes kompetencer (linjefag eller større kurser) Ovenstående betyder, at det faglige niveau i Ikast-Brande Kommune ikke blot vurderes på baggrund af karaktergennemsnit, resultater af nationale test og overgangsfrekvenser, som er målbare indikatorer, men også vurderes på ikke målbare indikatorer. Listen over indikatorer er udarbejdet på grundlag af en holdning om, at karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser ikke er de eneste parametre, der viser skolens faglige niveau og kvaliteten af undervisningen, men samlet set skal summen af tiltag sikre, at den samlede effekt for elevernes læring bliver målbar, således at ALLE elever bliver så dygtige de kan og betydningen af den sociale baggrund mindskes i forhold til de faglige resultater. 5. Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Skolen bruger LP-modellen som pædagogisk redskab. Det betyder, at grundtanken om at "en elev ikke har problemer, men kan være i problemer" gennemsyrer vores tænkning omkring eleverne og vores tilgang til arbejdet med problemløsninger. Der arbejdes med klasseledelse, relationer og sproget omkring italesættelsen af problemstillinger. Der arbejdes med problemstillinger i LP-team ud fra en fast mødestruktur og LPanalysemodellen. Skolen bruger også elementer fra udviklingsmodellen PALS. Læsevejlederen har udarbejdet handleplan for læseudvikling. Der afholdes læsekonferencer i forbindelse med Nationale test og andre læsetest, hvor læsevejlederen giver sparring og inspiration til teamene. 5.2 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Med udgangspunkt i pædagogikken omkring rullende skolestart, er børnene ikke delt i traditionelle klasser i indskolingen. Indskolingen betragtes som én samlet enhed. Der arbejdes i kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige og sociale udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold, i værkstedstimer og ved inddeling på hold. A-holdet er de yngste og B-holdet de ældste elever. Interaktive læringsmidler inddrages i undervisningen. Størstedelen af specialundervisningsressourcerne bruge på indskolingen. Side af 42

12 5.3 Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Alle lærere på mellemtrinnet har været på Entrepenørskabskursus. Vi inddrager entrepenante undervisningsforløb i emner og temaer på tværs af årgangene. Der er fokus på læsning og læseudvikling på mellemtrinnet. Læsevejleder og specialkoordinator holder L- møder (læseudviklingsmøder) -2 gange om året med de enkelte klassetrin for at vejlede, sparre og inspirere til læsning i alle fag. Fra efterårsferien til påskeferien er der 2 minutters læsebånd hver morgen, hvor alle læser - både voksne og børn. Vi arbejder med interaktive læringsmidler i alle fag ud fra de økonomiske rammer, der er mulighed for. I sidste halvdel af skoleåret har man på mellemtrinnet forsøgt sig med større grad af holddeling i fagene. Det har betydet en høj grad af parallellægning navnligt af dansktimerne, så der har kunnet dannes forskellige hold ud fra kompetencer, interesser, køn osv. Det har givet gode faglige resultater, og det vil vi arbejde videre med i næste skoleår. 5.4 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv På inkluderes alle elever i klassefællesskabet, og vi vægter højt, at alle har en plads heri uanset forudsætninger og behov. I den fleksible holddannelse tages der højde for, at der er elever, der kan have særlige behov, der skal tages hensyn til både til gavn for den enkelte og klassefællesskabet. I foråret 24 har der været oprettet et basetilbud på skolen for at imødekomme, at der rent faktisk er elever, der har brug for at være en del af en mindre enhed få eller mange lektioner om ugen i en periode. Det har været en succes, og forsøget med basen resulterer i, at der oprettes basetilbud både i indskolingen og på mellemtrinnet næste skoleår. * L- og T møder: Læseudviklingsmøder og Trivselsmøder hvor klasseteamene sammen med hhv. læsekonsulent/ specialuv. koordinator og AKT lærer holder møder, hvor klassens generelle udvikling og trivsel drøftes. Ud fra bl.a. resultater i nationale test og læsetest har lærerne mulighed for hjælp og sparring, og der laves aftaler om specifikke tiltag omkring klassen eller enkeltelever. *LP-modellen: Der arbejdes kontinuerligt efter en fast mødekalender med problemstillinger ud fra LP-modellens analysemodel. Den kommunale AKT-konsulent er vejleder på LP-teamene, og hun kommer 4 gange om året. Problemstillinger kan efter en behandling i LP-teamene henvises til et K-møde, hvor der er mulighed for hjælp og sparring fra PPR, AKT og evt. Børne-Familieafdelingen. Supplerende undervisning: Puljen til supplerende undervisning anvendes fleksibelt. Skemaet ændres løbende, så indsatsen gives, hvor og når, der er behov for den. Støtten kan gives på klassen, i hold eller som enkelt elevs indsats, en eller flere gange om ugen i hele eller halve lektioner. For elever med læsevanskeligheder tilbydes et VAKS-forløb (Valg AfKodningsStrategi) som løber over ca. et halvt år. Én lektion dagligt hver skoledag. Efterfølgende test af VAKS-eleverne viser, at forløbet giver et fagligt løft. Støttecenterets lærere laver læsetest af både enkeltelever og af klasser. De fungerer ligeledes som vejledere og rådgivere for skolens øvrige lærere mht. materialevalg og undervisning. Det nyoprettede basetilbud har styrket indsatsen omkring elever med særlige behov, og det bliver spændende at følge udviklingen af dette blivende tilbud. De lærere, der underviser i basen, er begge uddannede indenfor specialområdet. Undervisning på tværs af årgange giver muligheder for holddeling, hvor der tages hensyn til faglig og social udvikling. AKT-lærer og Ressourcelærer inddrages i klassen til tiltag omkring elever med særlige behov: Observation af lærer og elev, samtaler og arbejde med elever eller elevgrupper, sparring til lærere og ledelse. 5.5 Kompetenceudvikling Lærere, som ønsker videreuddannelse, sendes så vidt muligt på diplomforløb. Side 2 af 42

13 Læsevejlederen har læst 5. modul af sin diplomuddannelse og mangler kun sit afgangsprojekt. Da muligheden for at læse tysk på linje bød sig, valgte en af lærerne at tage imod dette enestående tilbud. 5.6 Samarbejdet skole og SFO Der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO. Pædagogerene samarbejder med lærerne i forhold til børn med særlige behov og dagligdagens udfordringer. 5.7 Elevernes trivsel I både indskolingen og på mellemtrinnet er der særlig fokus på elevernes trivsel for at sikre den bedste mulighed for eleverne læring. Der udarbejdes sociale læringsplaner, og der arbejdes dagligt med det relationelle blandt eleverne. 5.8 Medarbejdernes trivsel I dette skoleår har der været særligt fokus på medarbejdernes trivsel. Folkeskolen skal fra august 24 fremstå som en anden, end den gør i dag. Alle har haft særligt fokus på, at en så gigantisk forandring af skolen får stor betydning for alle, der er en del af skolen og herunder selvfølgelig medarbejderne. Medarbejderne har arbejdet med indholdet i Folkeskolereformen i fire arbejdsgrupper: ) Læringsmål og evalueringsformer 2) Struktur, holddeling og primærvoksenfunktion 3) Bevægelse i undervisningen og understøttende undervisning 4) Lærer - pædagogsamarbejde Medarbejderne har gået ind til opgaven på en professionel måde, og der er tænkt nye og spændende tanker i forhold til at få implementeret alle elementerne, som reformen indeholder. Lov 49 og lærernes ændrede arbejdsvilkår har selvfølgelig også fyldt særligt i foråret, men lærerne har været meget pragmatiske omkring det hele vejen igennem. Pædagogernes trivsel har også været i fokus særligt på baggrund af deres meget ændrede arbejdsvilkår. Alle er dog enige om, at det bliver rart at komme i gang elementerne i Folkeskolereformen den. august Elevplaner Elevplanen har til hensigt at give forældre og lærere/pædagoger omkring barnet indsigt i elevens faglige niveau og sociale trivsel. Der er indskrevet status, mål og tiltag, og elevplanen danner grundlag for skole/hjemsamtalen. Side 3 af 42

14 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Kvalitetsrapporterne skal i fremtiden have fokus på effekterne af de igangsatte pædagogiske processer og iværksatte handlinger. Der skal arbejdes på at fastholde og udvikle folkeskolens faglighed ved at arbejde for følgende tre mål og fire operative resultatmål: ) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. -Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. - Elevernes trivsel skal øges. Beskrivelserne af de pædagogiske tiltag og iværksatte handlinger for det samlede skolevæsen i Ikast-Brande Kommune rettes derfor i denne kvalitetsrapport mod de fremadrettede tiltag, der er planlagt på skolerne forhold til, at reformens indsatsområder skal omsættes til en planlagt pædagogisk praksis. - En længere og mere varieret skoledag - Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere - Klare mål og regelforenkling Kvalitetsrapporterne vil i de følgende år følge effekten af de beskrevne indsatser Understøttende undervisning Skolelederens ansvar er, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. På planlægger lærere og pædagoger indholdet i den understøttende undervisning sammen. Det sikrer, at der bliver sammenhæng mellem den fagfaglige undervisning og den understøttende undervisning Bevægelse Alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Den arbejdsgruppe, der i foråret har arbejdet med bevægelse i undervisningen, har foreslået en kombination af både et bevægelsesbånd og en større grad af bevægelse i timerne, hvilket vil blive prøvet af. Vi vil følge nøje, hvordan disse tiltag føres ud i livet, og om det er måden at gøre det på. På en skole af vores størrelse er vi hele tiden i tæt dialog, og hvis der er ting, der ikke fungerer optimalt til gavn for børnenes læring, så laver vi beslutningern om. Side 4 af 42

15 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7. Styrker Rullende skolestart giver eleverne en tryg skolestart, hvor skolen møder eleverne der, hvor de er i deres udvikling. De sluses ind i en skolekultur og lærer kulturen af de andre elever. Der tages hensyn til elevernes faglige og sociale udvikling, og de flytter hold efterhånden, som der er klar til nye faglige udfordringer. Det målrettede arbejde med implementeringen af LP-modellen i løbet af de seneste 7 år har opkvalificeret vores arbejde med at skabe et inkluderende og fagligt udfordrende læringssmiljø. Alle medarbejdere har via e-learningsforløb og forelæsninger fået et fagligt kompetenceløft, viden om og indsigt i den forskning, som kan anvendes i det daglige arbejde med at skabe et velfungerende læringsmiljø. Ved at arbejde med LP-modellen skabes der en struktureret, målfast fælles indsats overfor forskellige faglige og sociale problemstillinger. LP-modellens analysemodel er et aktivt, velfungerende, evidensbaseret redskab.vi oplever en større rummelighed og visiterer derfor færre elever til specialtilbud. Vores indsats med læseindlæringen har skabt fokus på, at alle lærere i alle fag skal samarbejde om at udvikle elevernes viden om og anvendelse af relevante læse- og læringsstrategier i alle fag, hvor de skal læse. Vi arbejder derfor med en mere regelmæssig, systematisk og målrettet indsats for at udvikle elevernes strategiske færdigheder - at læse for at lære. 7.2 Områder med behov for forbedringer Skolen er nødt til at have særligt fokus på inklusionsopgaven i de kommende år, da der kommer flere børn ind i skolen med særlige behov. Udfordringen bliver at få alle pædagoger og lærere efteruddannet hurtigt nok til at kunne håndtere denne opgave. Vi er godt på vej, men det er et område, vi skal se på med særlig opmærksomhed. 7.3 Vurdering af kvalitetsindikatorer Skolen lever til fulde op til kvalitetsindikatorerne og giver eleverne mulighed for, at de kan blive så dygtige, som de kan, samtidig med at der er særligt fokus på trivslen blandt eleverne. 7.4 Sammenfatning Vi har fokus på læsning, både læseindlæringen i indskolingen, fortsat læsetræning på mellemtrinnet og en særlig indsats omkring faglig læsning. Arbejdet med LP-modellen og lærernes efteruddannelse i den sammenhæng er med til at kvalificere vores indsats både fagligt og socialt omkring elever med særlige behov. Vi oplever at arbejdet med LP-modellen styrker en målrettet indsats og i den sammenhæng er AKT-vejlederne, som er tilknyttet forløbet, af stor positiv betydning. Der er fokus på tydelig klasseledelse og på betydningen af realtioner mellem elever og lærere. Fagdækningen af liniefagsuddannede lærere i de fleste fag sikrer undervisning af høj kvalitet. Side 5 af 42

16 8. SFO Talmaterialet for SFO dækker de syv første måneder i kalenderåret 24. SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFO-en til og med juli måned 24. Efter ændres SFO-tilbuddet i Ikast-Brande Kommune. Der vil i fremtiden tilbydes to ordninger. DUF for.-3. årgang og DUF 2 for årgang. Begge tilbud omfatter tilbud om 5 dage incl. morgenmodul i skoleugerne. Der vil blive et særligt feriemodul, der kan tilkøbes i 7 uger om året. 8. Børnetal og fordeling på moduler Efter at børnetallet i de seneste år har været støt stigende, er der nu sket en stabilisering. Fordelingen på 5-dages, 3-dages og 5-timers moduler er også stabil. Der er en tendens til at, de ældste børn vælger enten 3-dages modul eller 5-timers modul. 8.2 Normeringen i SFO Da Isenvad SFO er forholdsvis lille er det nødvendigt at samtænke SFO, 2 & 3 normeringsmæssigt. Medarbejderne arbejder derfor på tværs af årgange og hjælper hinanden. 8.3 Personalesammensætning Der er pr.. sep. 23 ansat 3 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere i Isenvad SFO. Deres individuelle timetal betyder at pædagogtimerne dækker 66,9% og medhjælpertimer dækker 33,% 8.4 Efteruddannelse af personale i SFO Siden 2- har Børnehuset Isenvad deltaget i et pilotprojekt vedr. implementering af LP-modellen i dagtilbud, som er en 3-årig proces. Hele personalegruppen har gennemgået et uddannelsesforløb, som indeholder undervisning, oplæg og e- learning. Processen er ledet fra UCN, (University Collage Nordjylland). Alle institutionens pædagoger har deltaget i det kommunale rotationsprojekt, hvor de har fået et diplom modul i inklusion. En pædagog har gennemført AKT-uddannelse i 22/3, og en anden pædagog er i efteråret 23 startet på KRAP-uddannelsen. 8.5 Aftenklubber Aftenklubben i Isenvad har tradition for, at næsten alle elever i 5 og 6 klasse kommer i klubben. Vi har åbent tirsdag aften , hvor de unge mennesker mødes og spiller spil, dyrker idræt i SENTRUM, ser film, er kreative, tager på tur eller blot hænger ud i baren. Vi har et tæt samarbejde med forældrene, som forpligter sig til at hjælpe med bl.a. kørsel. Der er ansat en pædagog og en medhjælper i aftenklubben. De planlægger aktiviteterne i et nært samarbejde med medlemmerne. 8.6 Indsatsområder SFO Efter at Isenvad SFO i mange år har haft meget dårlige forhold, har vi i aug. 23 endelig indviet vores nye lokaler. I den forbindelse har de to SFO grupper fået lokaler i nærheden af hinanden, og har derfor nu større mulighed for at samarbejde. Når de yngste børn får fri fra skole, er der derfor mulighed for at arbejde med børnene i mindre grupper. Dette arbejde sker for mindre grupper børn periodevis, mens den øvrige børnegruppe er ude, hvor de får dagens friske luft. Den nye SENTRUM hal har ligeledes givet en række nye udfoldelses muligheder, som SFO'en selvfølgelig benytter. Pr.. aug. 23 har vi også indført morgenpasning i SFO'en. Tidligere mødte SFO-børnene ind i børnehaven Side 6 af 42

17 om morgenen. I forbindelse med SENTRUM bliver der skabt nogle dejlige udendørs forhold, som vi glæder os til at tage i brug når de står færdige. I den forbindelse er det naturligt, at vores indsatsområde omkring 2% mere læring er udendørspædagogik. Derudover vil vi iværksætte en indsats omkring entrepernørskab. Side 7 af 42

18 9. MED-udvalgets udtalelse Sidste skoleår arbejdede det samlede personale på Ikast Vestre skole og Isenvads skole og Børnehus i fællesskab med begrebet Social kapital, hvor det er kvaliteten og meningen i arbejdet som øger medarbejdernes trivsel. Hvis vi leverer høj kvalitet, trives vi bedre. Arbejdet måtte stilles i bero, og blev ikke fulgt til dørs, da implementeringen af den nye skolereform krævede alles indsats og involvering. Personalet ønsker, at skolerne genoptager arbejdet med den sociale kapital, da dette arbejde netop har fokus på at få skabt mening i medarbejdernes oplevelse af deres professionelle virke. En så stor forandringsproces, som skolevæsenet i øjeblikket befinder sig i, kræver ro og tid til at implementere de tiltag som vil øge kvaliteten og dermed elevernes læring. Vi opfordrer derfor til, at vi får den tid som skal til for at øge kvaliteten. I forhold til indsatsen omkring inkluderende praksis i normalområdet, mangler der stadig efteruddannelse til den almindelige lærer og pædagog. Der er brug for flere redskaber i praksis til at kunne håndtere de udfordringer som er i forbindelse med inklusion. Side 8 af 42

19 . Skolebestyrelsens høringssvar Bestyrelsen kan genkende skolerne ud fra kvalitetsrapportens beskrivelser, og det skal her nævnes, at det er skoler, vi er meget tilfredse med og stolte af. Det gælder for begge skoler, at bestyrelsen er meget tilfreds med faldet i personalets sygefravær samt i det ulovlige elevfravær. Det er godt at vide, at de iværksatte tiltag omkring elevfraværet virker, især på Vestre skole, hvor fraværet har været større. I forhold til Ikast Vestre skole kommenterede bestyrelsen sidste år omkring dækningen af fagene, at bestyrelsen var tilfreds med den høje dækningsprocent. Igen i år vil bestyrelsen understrege vigtigheden i, at lærerne har de rette linjefagskompetencer i forhold til undervisningen. Bestyrelsen er ligeledes enig i, at der fremover skal være fokus på linjedækningen i naturteknik. Bestyrelsen har været i dialog med ledelsen omkring faldet i karaktergennemsnittet for afgangsklasserne. Bestyrelsen har fået en plausibel forklaring på dette, og vil ikke foretage yderligere tiltag på baggrund af dette. Side 9 af 42

20 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Rammebetingelser - undervisningdel Elever i kommunale skoler Tosprogede elever Ressourcer til specialpædagogisk bistand Specialundervisning - visiterede elever Lærer-elev ratio Elevfravær, årgange Personalefravær - undervisning Undervisningens andel af den samlede arbejdstid Udgifter til undervisning Nøgletalssamling: Udviklingszoner - undervisningdel Efteruddannelse og kompetenceudvikling Linjefagsdækning Nøgletalssamling: Rammebetingelser - fritidsdel - SFO Børn i almen kommunal SFO Tilkøb af SFO-morgenmodul Børn visiteret til special-sfo SFO personalets sammensætning SFO personalets efteruddannelse Personalefravær - fritid Børn i kommunale aftenklubber Side 2 af 42

21 . Nøgletalssamling: Rammebetingelser - undervisningdel. Nøgletal: Elever i kommunale skoler Nøgletallet viser på hvert enkelt klassetrin antallet af almenklasseelever, antallet af almenklasser samt det gennemsnitlige antal almenklasseelever pr. almenklasse. Beskrivelse af nøgletalsværdi Elevtal Klassetal Klassekvotient Antal kommunale normalklasseelever pr. 5/9. Kilde UNI-C. Antal kommunale normalklasser pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal normalklasseelever pr. kommunal normalklasse. Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse Skoleåret kl. 9 9,. kl. 4 4, 2. kl. 6 6, 3. kl. 8 8, 4. kl. 9 9, 5. kl. 2 2, 6. kl. 6 6, 7. kl. 8. kl. 9. kl.. kl. Samlet 4 7 4,9 Skoleåret kl. 3 3,. kl. 8 8, 2. kl. 8 8, 3. kl. 9 9, 4. kl. 2 2, 5. kl. 6 6, 6. kl. 6 6, 7. kl. 8. kl. 9. kl.. kl. Samlet 2 7 6, Skoleåret 2-2. kl ,. kl. 7 7, 2. kl , 3. kl. 2 2, 4. kl. 8 8, 5. kl. 6 6, 6. kl. 9 9, 7. kl. 8. kl. 9. kl. Side 2 af 42

22 Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse. kl. Samlet , Side 22 af 42

23 .2 Nøgletal: Tosprogede elever Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet elevtal Antal tosprogede elever Andelen af tosprogede elever Timer afsat til opgaven Timer pr. tosprogede elev Samlet antal elever pr. 5/9. Antal tosprogede elever pr. 5/9. Den procentmæssige andel, som de tosprogede elever udgør af det samlede elevtal. Det samlede antal timer afsat til opgaven pr. år. Timetallet inkluderer timer til modtageklasser. Det gennemsnitlige antal timer afsat til opgaven pr. år. pr. tosprogede elev Samlet elevtal Antal tosprogede elever Andelen af tosprogede elever Timer afsat til opgaven Timer pr. tosprogede elev Elever Elever Pct. Timer Timer pr. elev Skoleåret , Skoleåret , Skoleåret ,8 Side 23 af 42

24 .3 Nøgletal: Ressourcer til specialpædagogisk bistand Nøgletallet viser antal kroner tildelt skolerne til grundnormering i specialcenteret, entreprenøropgaver og inklusionsopgaver. Beskrivelse af nøgletalsværdi Grundnormering til specialcenter Entreprenøropgaver Inklusionsopgaver Grundtakst til specialundervisning Beløb tildelt i grundnormering til specialcenter. Beløb tildelt til entreprenøropgaver. Beløb tildelt til inklusionsopgaver. Grundtakst til specialundervisning, hhv. eksterne og interne tilbud. Grundnormering til specialcenter Entreprenøropgaver Inklusionsopgaver Grundtakst til specialundervisning Kr. Kr. Kr. Kr. Skoleåret Skoleåret Side 24 af 42

25 .4 Nøgletal: Specialundervisning - visiterede elever Beskrivelse af nøgletalsværdi Børn med UVforpligtelse Elever visiteret til kommunale specialklasser Elever visiteret til enkeltintegration Elever visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Elever visiteret til vidtgående special-uv, samlet antal Elever visiteret til vidtgående special-uv, procentvis andel Måltal ift. kommunal målsætning om max. 4% Antal børn, som kommunen har undervisningsforpligtelsen i forhold til. Antal elever, der er visiteret til undervisning i kommunale specialklasser. Antal elever, der er visiteret til enkeltintegration på egne skoler. Antal elever, der er visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Samlet antal elever visiteret til vidtgående specialundervisning. Tallet beregnes som summen af elever henvist til undervisning i kommunale specialklasser, og elever henvist til enkeltintegration på egne skoler, samt elever henvist til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner. Andel i procent af elever visiteret til vidtgående specialundervisning ift. antallet af børn, som kommunen har undervisningsforpligtelse for. Procentvis måltal ved kommunal målsætning om max. 4 %. Børn med UVforpligtelse Elever visiteret til kommunale specialklasser Elever visiteret til enkeltintegration Elever visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Elever visiteret til vidtgående special-uv, samlet antal Elever visiteret til vidtgående special-uv, procentvis andel Måltal ift. kommunal målsætning om max. 4% Børn Elever Elever Elever Elever Pct. Pct. Skoleåret ,8 3,3 Skoleåret ,67 3,3 Side 25 af 42

26 .5 Nøgletal: Lærer-elev ratio Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i almenklasserne Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal elever Antal fuldtidsnormeret lærerstillinger Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Samlet antal elever pr. 5/9. Samlet antal fuldtidsnormeret lærerstillinger pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Antal elever Antal fuldtidsnormeret lærerstillinger Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Elever Fuldtidsstillinger Elever pr. lærerstilling Skoleåret 23-4 Almenklasser 4,3,3 Specialklasser og enkeltintegrerede elever,5 2, Modtageklasser, Samlet 5,64 9,9 Skoleåret 22-3 Almenklasser 2,55,6 Specialklasser og enkeltintegrerede elever, Modtageklasser, Samlet 2,55,6 Skoleåret 2-2 Almenklasser 27, 2,7 Specialklasser og enkeltintegrerede elever,4 2,5 Modtageklasser, Samlet 28,4 2,3 Side 26 af 42

27 .6 Nøgletal: Elevfravær, årgange Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær Sygefravær Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær, andel af samlet fravær Lovligt fravær, andel af samlet fravær Ulovligt fravær, andel af samlet fravær Den procentmæssige andel, som det samlede fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede lovlige fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede ulovlige fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede syge fravær udgør af det samlede fravær. Den procentmæssige andel, som det samlede lovlige fravær udgør af det samlede fravær Den procentmæssige andel, som det samlede ulovlige fravær udgør af det samlede fravær Samlet fravær Sygefravær Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær, andel af samlet fravær Lovligt fravær, andel af samlet fravær Ulovligt fravær, andel af samlet fravær Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Skoleåret klasse 3,2,3,,8 39,7 34,8 25,5. klasse 2. klasse 3. klasse 2,5,4,9,2 57,3 36, 6,7 4. klasse 4,6,9 2,,7 4,6 43,9 4,5 5. klasse 3,6 2,,6, 54,7 45,3, 6. klasse 5, 2,6,2, 52,8 24,5 22,6 7. klasse 8. klasse 9. klasse Samlet 3,6,7,3,6 46,7 36, 7,2 Skoleåret klasse 2,2,2,6,4 53,7 28, 8,2. klasse 2. klasse 3. klasse 6,7 3, 2,2,6 43,9 33, 23, 4. klasse 2,4,,3, 44,8 53,4,7 5. klasse 5,7 3,9,8, 68, 4,7 7,3 6. klasse 3,6,9,6, 52,2 45,2 2,6 7. klasse 8. klasse 9. klasse Samlet 3,8 2,,2,6 53, 3,7 6,2 Side 27 af 42

28 Kommentar til nøgletallet Fraværsoversigten der er anført for. klasse på dækker hele indskolingen klasse. Side 28 af 42

29 .7 Nøgletal: Personalefravær - undervisning Nøgletallet viser personaletes samlede fravær fordelt på sygdom og andet fravær. Andet fravær kan være barsel, omsorgsdage eller anden overenskomstmæssig aftalt fravær. Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær Sygefravær Den procentmæssige andel, som det samlede fravær for lærerne udgør af den samlede arbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær for lærerne udgør af den samlede arbejdstid. Samlet fravær Pct. Sygefravær Pct. Skoleåret 23-4 Skoleåret ,5 5, 4,8 5, Side 29 af 42

30 .8 Nøgletal: Undervisningens andel af den samlede arbejdstid Tabellen viser undervisningsandel af den samlede arbejdstid. Talmaterialet vedrører lærerstillingerne og ikke ledere og børnehaveklasseledere. Beskrivelse af nøgletalsværdi UV-timer, A8 Det samlede antal undervisningstimer defineret i henhold til A8. Sammenligningsgrundlaget for beregning af lærernes procentvise andel af arbejdstiden påvirkes af, at undervisning i to arbejdstidsaftaler defineres forskelligt. Efter A8 defineres undervisning "kun", som lektioner, hvor en lærer har en klasse. Efter A5 defineredes bibliotekstimer, elevsamtaler, lejrskoler og hytteture også som undervisning. Arbejdstid, brutto Arbejdstid, netto Arbejdstid, KL netto % - brutto % - netto % - KL Det samlede antal timer for lærerstillinger. Bruttoarbejdstiden fratrukket ferie og søgnehelligdage. Nettoarbejdstiden fratrukket individuelle faktorer så som aldersreduktion og indregning af 6. ferieuge, jf. KL rapport fra 2. Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede bruttoarbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede nettoarbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede KL nettoarbejdstid. UV-timer, A8 Arbejdstid, brutto Arbejdstid, netto Arbejdstid, KL netto % - brutto % - netto % - KL Timer Timer Timer Timer Pct. Pct. Pct. Skoleåret , 36,7 4,5 Skoleåret ,9 38,9 39,7 Skoleåret ,9 37,2 38,2 Side 3 af 42

31 .9 Nøgletal: Udgifter til undervisning Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet elevtal Lønsum, pædagogisk personale Rammebeløb, UV-midler mv. Samlet udgift til UV Samlet antal elever pr. 5/9. Den samlede løn til pædagogisk personale, dvs. løn til lærere, børnehaveklasseledere og ledere. Det samlede rammebeløb til dækning af udgifter omkring undervisningen, herunder undervisningsmidler, indkøb af møbler, elevaktiviteter, kursusudgifter til medarbejdere samt kontorhold og administration. Den samlede udgift til undervisning, dvs. summen af lønsum og rammebeløb. Lønsum pr. elev Rammebeløb pr. elev Samlet udgift til UV pr. elev Samlet elevtal Lønsum, pædagogisk personale Rammebeløb, UV-midler mv. Samlet udgift til UV Lønsum pr. elev Rammebeløb pr. elev Samlet udgift til UV pr. elev Elever Kr. Kr. Kr. Kr. pr. elev Kr. pr. elev Kr. pr. elev Skoleåret Skoleåret Skoleåret Side 3 af 42

32 2. Nøgletalssamling: Udviklingszoner - undervisningdel 2. Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Tabellen viser ressourcer anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Beskrivelse af nøgletalsværdi Timer anvendt Timenormering Andel timer anvendt i % af timenormering Beløb anvendt Budgetramme Andel beløb anvendt i % af budgetramme Det samlede antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling. Den samlede timenormering. Den procentmæssige andel, som timerne anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling udgør af samlede timenormering. Det samlede beløb anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling. Den samlede rammebudget. Den procentmæssige andel, som beløbet anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling udgør af det samlede rammebudget. Timer anvendt Timenormering Andel timer anvendt i % af timenormering Beløb anvendt Budgetramme Andel beløb anvendt i % af budgetramme Timer Timer Pct. Kr. Kr. Pct. Skoleåret , ,6 Skoleåret , ,9 Skoleåret , ,8 Side 32 af 42

33 2.2 Nøgletal: Linjefagsdækning Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (2 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Beskrivelse af nøgletalsværdi Andel af uv. varetaget af lærere med linjefagskompet ence Den procentmæssige andel, som undervisning, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence, udgør af den samlede undervisning. Kompetence på linjefagsniveau er defineret som 2 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang. Andel af uv. varetaget af lærere med linjefagskompet ence Pct. Skoleåret 23-4 Kommunalt gennemsnit - alle fag Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede elever Dansk som andetsprog og modtageklasser Linjefagsdækning - timeniveau - alle fag Skoleåret 22-3 Kommunalt gennemsnit - alle fag Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie,, 8, 5, 7, Side 33 af 42

34 Andel af uv. varetaget af lærere med linjefagskompet ence Pct. Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede elever Dansk som andetsprog og modtageklasser Linjefagsdækning - timeniveau - alle fag 79, 25,,,, 56,, Side 34 af 42

35 3. Nøgletalssamling: Rammebetingelser - fritidsdel - SFO 3. Nøgletal: Børn i almen kommunal SFO Antallet af børn fordelt på moduler i SFO. Antallet er opgjort som et forventet årsgennemsnit i kalenderåret 23. SFO og 2 er finansieret ved både et kommunalt tilskud og en forældrebetaling. SFO 3-4 og 5 er udelukkende finansieret af forældrebetalingen. Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal børn i målgruppe Antal børn i SFO Andel af målgruppe i SFO Andel af børn i SFO i 5-dages modul Andel af børn i SFO i 3-dages modul Andel af børn i SFO i 5-timer modul Samlet antal børn i SFO i målgruppen. Samlet antal børn i SFO. Andel i procent af børn i SFO ift. antallet af børn i SFO målgruppen. Andel i procent af børn på 5-dages modul ift. antallet af børn i SFO. Andel i procent af børn på 3-dages modul ift. antallet af børn i SFO. Andel i procent af børn på 5-timer modul ift. antallet af børn i SFO. Beskrivelse af nøgletalselement SFO (.-2. årgang) SFO2 (3. årgang) SFO3-4 (4. årgang) SFO3-5 (5. årgang) Antal børn i målgruppe Antal børn i SFO Andel af målgruppe i SFO Andel af børn i SFO i 5-dages modul Andel af børn i SFO i 3-dages modul Andel af børn i SFO i 5-timer modul Børn Børn Pct. Pct. Pct. Pct. Skoleåret 23-4 SFO (.-2. årgang) 4 4, 97,6 75, 5,, SFO2 (3. årgang) 8 3, 72,2 6,5 3,8 7,7 SFO3-4 (4. årgang) 9 9, 47,4 66,7 22,2, SFO3-5 (5. årgang) 2 2, 6,7,,, Samlet 9 64, 7, 68,8 8,8 2,5 Skoleåret 22-3 SFO (.-2. årgang) 5 5,, 7, 2,, SFO2 (3. årgang) 2 2,, 6,9 33,3 4,8 SFO3-4 (4. årgang) 2 8, 66,7 62,5 37,5, SFO3-5 (5. årgang) 6 9, 56,3 66,7 33,3, Samlet 99 88, 88,9 67, 26, 6,8 Side 35 af 42

36 Antal børn i målgruppe Antal børn i SFO Andel af målgruppe i SFO Andel af børn i SFO i 5-dages modul Andel af børn i SFO i 3-dages modul Andel af børn i SFO i 5-timer modul Børn Børn Pct. Pct. Pct. Pct. Skoleåret 2-2 SFO (.-2. årgang) SFO2 (3. årgang) SFO3-4 (4. årgang) SFO3-5 (5. årgang) , 5,, 5, Samlet 8, 72, 63,8 28,8 7,5 8,6, 55,6 3,3 68, 53,3 6, 6, 24, 4, 3, 4, 8, 6,7,, Side 36 af 42

37 3.2 Nøgletal: Tilkøb af SFO-morgenmodul Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal børn i SFO Antal børn med tilkøbt morgenmodul Andel med tilkøbt morgenmodul Samlet antal børn i SFO. Samlet antal børn med tilkøbt morgenmodul Andel i procent af børn med tilkøbt morgenmodul ift. antallet af børn i SFO. Antal børn i SFO Antal børn med tilkøbt morgenmodul Andel med tilkøbt morgenmodul Børn Børn Pct. Skoleåret ,8 Skoleåret ,3 Skoleåret ,4 Side 37 af 42

38 3.3 Nøgletal: Børn visiteret til special-sfo Nøgletallet viser antallet af børn visiteret til special-sfo. Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal børn med UV-forpligtelse Antal børn visiteret til intern special- SFO Antal børn visiteret til ekstern special- SFO Antal børn visiteret til special-sfo Andel af børn visiteret til special-sfo Måltal ift. kommunal målsætning om max. 2% Det samlede antal børn, som kommunen har undervisningsforpligtelse for. Det samlede antal børn visiteret til intern special-sfo Det samlede antal børn visiteret til ekstern special-sfo Det samlede antal børn visiteret til special-sfo - både interne og eksterne. Andel i procent af børn visiteret til special-sfo ift. antallet af børn, som kommunen har undervisningsforpligtelse for. Procentvis måltal for distriktets-sfo ved en kommunal målsætning om max. 2% Antal børn med UV-forpligtelse Antal børn visiteret til intern special- SFO Antal børn visiteret til ekstern special- SFO Antal børn visiteret til special-sfo Andel af børn visiteret til special-sfo Måltal ift. kommunal målsætning om max. 2% Børn Børn Børn Børn Pct. Pct. Skoleåret ,8,5 Skoleåret ,,5 Side 38 af 42

39 3.4 Nøgletal: SFO personalets sammensætning Beskrivelse af nøgletalsværdi Arbejdstid for pædagoger Arbejdstid for pædagogmedhjælpere Arbejdstid for andre personalegrupper Den samlede arbejdstid for samtlige pædagoger opgjort i timer. Den samlede arbejdstid for samtlige pædagogmedhjælpere opgjort i timer. Den samlede arbejdstid for samtlige øvrige personalegruppe opgjort i timer. Det kan fx være timer til praktikanter eller vikarer ved korterevarende sygdom eller akutte behov. Ledelsetid indgår ikke i dette timetal. Arbejdstid for pædagoger Arbejdstid for pædagogmedhjælpere Arbejdstid for andre personalegrupper Samlet Timer % Timer % Timer % Timer % Skoleåret 23-4 Normalgrupper Specialgrupper Skoleåret 22-3 Normalgrupper Specialgrupper Skoleåret 2-2 Normalgrupper Specialgrupper Side 39 af 42

40 3.5 Nøgletal: SFO personalets efteruddannelse Beskrivelse af nøgletalsværdi Årsnormering Arbejdstid anvendt efteruddannelse Andel af arbejdstid anvendt til efteruddannelse Den samlede arbejdstid/årsnormering for samtlige personalegruppe inkl. ledelsen. Arbejdstiden er opgjort i timer. Den samlede arbejdstid anvendt til efteruddannelse for samtlige personalegruppe inkl. ledelsen. Arbejdstiden er opgjort i timer. Andel i procent af den samlede arbejdstid anvendt på efteruddannelse ift. den samlede arbejdstid/årsnormering. Årsnormering Arbejdstid anvendt efteruddannelse Andel af arbejdstid anvendt til efteruddannelse Timer Timer Pct. Skoleåret 23-4 Skoleåret Skoleåret 2-2 Side 4 af 42

41 3.6 Nøgletal: Personalefravær - fritid Nøgletallet viser personaletes samlede fravær fordelt på sygdom og andet fravær. Andet fravær kan være barsel, omsorgsdage eller andren overenskomstmæssig aftalt fravær. Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær Sygefravær Den procentmæssige andel, som det samlede fravær for pædagogerne udgør af den samlede arbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær for pædagogerne udgør af den samlede arbejdstid. Samlet fravær Pct. Sygefravær Pct. Skoleåret 23-4 Skoleåret ,9 7, 2, 2,3 Side 4 af 42

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-2010-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere