1. Faglig kvalitet Der er i skoleåret fokus på faglig kvalitetsudvikling på de områder, der er nævnt nedenfor:

Transkript

1 Basisrammen Handleplan for Grenaa Gymnasiums indeholder Grenaa Gymnasiums målsætninger og udfordringer i indeværende skoleår. Resultatlønskontrakten tager udgangspunkt i handleplanen. Det er aftalt at rektor ved skoleårets afslutning udarbejder en ledelsesrapport, der redegør for ledelsens samlede indsats med at realisere resultatkontraktens mål. Implementering af den fireårige strategi Generelt for Implementering af en del af den fireårige strategi med særligt fokus på at modvirke de negative konsekvenser af den faldende elevtilgang. Gennemførelse af en målrettet indsat på fire områder: Faglig kvalitet, det sociale sikkerhedsnet, samarbejde med omverdenen og stærke nicher. Der er igangsat aktiviteter på alle fire områder, som giver en klar retning for resten af strategiperioden. 1. Faglig kvalitet Der er i skoleåret fokus på faglig kvalitetsudvikling på de områder, der er nævnt nedenfor: Fokus på faglig kvalitetsudvikling og dokumenterbare resultater Pædagogisk strategiudvikling Pædagogisk dag om synlig læring samt opfølgning heraf. Oplæg om forandringsteori og igangsættelse af kvalitetsudvikling i faggrupperne i forlængelse af ministeriets SIP (skoleudviklingsprojekt) og FiP (Faggruppeudviklings projekt). Pædagogisk arrangement for alle HF-lærere med status over dogmerne (lektielettet HF) og for at tegne en tydeligere profil af vores elever, og hvor vi ønsker af bringe dem hen. Pædagogisk arrangement for alle IB-lærere. Hvordan hjælper vi bedst eleverne med deres EE, målrettet bedømmelseskriterierne? Hvad er det de har svært ved? Hvordan deler vi erfaringer i fagene og hvordan tilrettelægger vi forløbet så eleverne afleverer til tiden? Etablering af udviklingsarbejde om eksperimentelt arbejde, der skal videndele med faggrupperne i de naturvidenskabelige fag Løfteevne 1

2 Yderligere udvikling af læringens kvalitet og skolens løfteevne er afgørende for at give eleverne en så god uddannelse som mulig. Derfor er det i planperioden fokus på Sparring i faggrupperne på grundlag af skolens karakterniveau og kvalitet i fagene og konkret opfølgning heraf (SIP/FIP) Differentieret omlægning af skriftlighed og formativ evaluering Oprettelse af hold til skrivesvage elever og talsvage elever Udfordringer til elever med særlige talenter og interesser IT Der afsættes ekstra ressourcer til IT-faglige vejledere, hvis opgave består i at hjælpe fagkolleger med at inddrage IT aktiv i undervisningen, så der o gennemføres målrettet, faglig brug af IT i læringsprocessen. o udvikles en IT-kompetence-progressionsplan for eleverne o etableres et sæt fælles IT-færdselsregler for alle elever, hvis formål er at undgå spildtid og fokusere elevernes brug af IT Efteruddannelse og videndeling Fokusering af videndeling efter eksterne kurser, fx ved etablering af makkerpar, således at mindst to er på kursus med forpligtelse til at videregive viden. Fokus på skolebaseret efteruddannelse, der minimum inddrager én faggruppe. Fokus på videndeling mellem faggrupper og team Etablering af IT-fagligt vejlederkorps, der skal hjælpe og efteruddanne faggrupperne. IT-faglig vejledning, efteruddannelse og videndeling for alle lærere og faggrupper systematiseres Kursusaktivitet for alle faggrupper i IT afholdes minimum 1 gang om året Fælles IT-platform for materialer til elever/undervisning etableres i Lectio Ledelse og medarbejderinddragelse Yderligere direkte inddragelse af medarbejderne i formulering af praktisk pædagogik via ny udvalgsstruktur. Stukturen indebærer at skolens tre uddannelser, STX, IB og HF hver styres direkte af et udvalg. De overordnede pædagogiske beslutninger træffes stadig i Pædagogisk Udvalg. Ændringen medfører kortere beslutningsgange og en mere direkte tilknytning til undervisningen. Lærerarbejdsmiljø Medarbejdertilfredshedsundersøgelse fra 2015 følges op på en række punkter Trivselssamtaler om opgavefordelingen og arbejdsbelastningen to gange pr. skoleår Særligt hensyn til at minimere skæv arbejdslastning, arbejdsområder og vikarpålægning ved time/fagfordelingen og dialog om lærerønsker til time/fagfordelingen Vægt på ledelsesanerkendelse af og interesse for lærernes arbejde Mere medarbejderinddragelse i skolens ledelse, især undervisningsudvalgene Inddragelse af pædagogik og didaktik i MUS-samtalerne Etablering af en personaleforening 2. Det sociale sikkerhedsnet I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende elementer: 2

3 Fokus på udvikling af sikkerhedsnettet og dokumenterbare resultater Fastholdelse og klasserumskultur Grenaa Gymnasium vil styrke indsatsen for at de enkelte elever - uanset sociale udfordringer - får de bedste muligheder for at gennemføre en uddannelse. Øget fokus på fraværsproblematikken med hurtigere respons og opfølgning Klasserumskultur: fortsat stor fokus på en god start for de nye elever gennem Netwerk og på fortsættelsen af dette arbejde gennem de 2-3 år eleverne er her. Klasserumskulturen skal evalueres af teamet mindst en gang årligt. Fokus på svage elever og mønsterbrydere Fokus via samarbejdet med Aarhus Universitet på mønsterbrydere Ressourcer afsættes til hjælp til svage elever og bedre inklusion I samarbejde med vejlederne fokus på andre fagligheder i vejledningen, fx en socialpædagog Elevarbejdsmiljø Klasserumsledelse og autenticitet i fokus på lærersiden. Det faglige og sociale samspil er i fokus på elevsiden. Udvikling af vejledningen med fokus på den enkelte elev og differentieret vejledning (Nye fagligheder): En udviklingsgruppe bestående af vejledere og OF er nedsat. Netwerk for alle med særlig toning efter uddannelsesretning Ansættelse af socialpædagog med særlige opgaver, der supplerer kostlærerne Læse og skrivepædagogik Matematikscreening og opfølgning heraf i form af tilbud til de talsvage elever. Læse- og skrivesvage elever får tilbudt et særligt kursus 3. Samarbejde med omverdenen I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende aktiviteter: Fokus på udvikling af samarbejde med omverdenen og dokumenterbare resultater Lokalt samarbejde om kulturelle tilbud Samarbejde med folkeuniversitetet Samarbejde om adgang til lokale fester på skolerne med Viden Djurs, SoSu m. fl. 3

4 Samarbejde med skolerne på Djursland Øget fokus på brobygningsaktiviteter til de lokale folkeskoler, efterskoler og de videregående uddannelser. Etablering af samarbejde med efterskolerne på Djursland Nyt samarbejde med folkeskolerne Med vejledningsreformen reducerede man brobygning i 9.kl. til kun at gælde for de Ikke uddannelsesparate unge (IUP). Derfor kan vi ikke forvente at få samme antal unge i studieretningsafklarende brobygningsforløb, som vi har haft de seneste par år. I stedet prøver vi med et samarbejde med Viden Djurs og to folkeskoler om de nye valgfag, som kom med folkeskolereformen. I uge 43 forventer vi at afvikle 5 dages forløb for ét hold fra Ørum og Auning skoler. Fagene er sp, ty, fr, sa (RJ, AE, LH, OL). Temaerne er Verdensborgere, Liv i rummet og Musik og samspil. Juniortalent Vi har fortsat et Juniortalent tilbud til 8. klasses elever fra Djursland. Brobygning til videregående uddannelser Skolen skal fortsætte og udbygge eksisterende brobygningsaktiviteter til de lange videregående uddannelser og opdyrke et tilsvarende samarbejde med de korte- og mellemlange videregående uddannelser. 4. Udvikling af skolens nicher I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende aktiviteter: Fokus på udvikling af skolens nicher og dokumenterbare resultater IB-Diploma PR og kendskab til IB-uddannelsens kvaliteter på GG er en forudsætning for øget elevtilgang på IB Hjemmesiden reformeres og målrettes ansøgere udefra Der arbejdes målrettet med lokale ansøgere - fx af IB-Støtteforeningen - fra Århus/Hornslet/Rønde/Randers-området gerne gennem alternativ rekruttering Der samarbejdes med internationale efterskoler om rekruttering fra det øvrige Danmark Der arbejdes med yderligere synlighed over for udlandsdanskere Der arbejdes med yderligere synlighed over for EU-borgere Kostskolepladser en forudsætning for øget elevtilgang på IB og på lidt længere sigt arbejdes der med etablering af ungdomsboliger. Best Practice indarbejdes i det pædagogiske udviklingsarbejde (fx i forbindelse med FIP, når vi laver videndeling inden for faggrupperne til et indsatsområde) For at mindske frafald og højne eksamensgennemsnit arbejdes med, at eleverne får et større overblik over skoleåret og de enkelte fag, især ift. eksamensstrukturen, da der er 4

5 mange eksamener i løbet af året, både på IB1 og i IB2. Desuden arbejdes med tydeliggørelse af IB Learner Profile og hensigtsmæssig lektie og eksamenslæsning. Hjælp til talentfulde IB elever, der underpræsterer, fordi de har svært ved at bryde den kulturelle kode og /eller har svært ved at etablere gode lektievaner. Skriftlighed Extended Essay: Mere og bedre lærerhjælp til skriftligt arbejde tilstræbes. Pre-IB Skolen prioriterer oprettelse af 2 mindre Pre-IB klasser, der giver afkast i form af en stærkere fødekæde til IB-Diploma. Pædagogisk prioriteres hensyn til forskellighed og styrkelse af fælles fagligt fundament Pædagogisk indrettes Pre-IB på grundlag af IB-learner profile og Pre-IB som forskole til IB Diploma understreges yderligere Musiknichen et er udvikling af et attraktivt, lokalt miljø for rytmisk musik som platform for øget rekruttering til skolen. Det brede samarbejde lokalt skal udmøntes i en række events i de kommende år. Nedsættelse af profilgruppe i musik Udvikling af musikprofil i HF Udvikling af musikprofil for musikstudieretningen HF-profilen Grenaa Gymnasium har haft succes med at tilbyde en HF-uddannelse med en særlig sportsprofil. Denne uddannelse skal fortsat markedsføres som et særligt tilbud til unge med en bred interesse for idræt. Tydeligere profil for HF Markering af Sportsklassen Udvikling af den generelle HF Kostskolen Kostskolemiljøet skal markedsføres som et vigtigt socialt add on ift. IB-, musik- og HFuddannelsen. Ny struktur, der indebærer mere bevidst arbejdsdeling med fokus på fremmøde og studiemiljøet Ny indretning af den ombyggede kostskole 5

6 Ekstrarammen I rammen indgår mål for anvendelse af lærernes arbejdstid, fravær, frafald, gennemførsel, studieparathed og effektiv institutionsdrift. 1. Anvendelse af lærernes arbejdstid Det er et krav til kontrakten, at der udføres et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. : Sparring i faggrupperne på grundlag af skolens karakterniveau og kvalitet i fagene og konkret opfølgning heraf (SIP/FIP), differentieret omlægning af skriftlighed og formativ evaluering, oprettelse af hold til skrivesvage elever og talsvage elever, udfordringer til elever med særlige talenter og interesser Lærerens arbejdstid er prioriteret og planlagt således, at lærerne bruger mere tid sammen med eleverne på ovennævnte opgaver. 2. Fravær, frafald og gennemførsel Elevers og studerendes deltagelse i og fravær fra undervisningen mundtligt og skriftligt er mindre eller på niveau med gennemsnittet af de sidste tre skoleår Frafaldet på de tre uddannelser målt på afgangsårgange er faldende eller på niveau med gennemsnittet i de tre foregående skoleår. Nettofrafaldet i stx, hf og IB Diploma er faldende eller på niveau med gennemsnittet for de tre sidste årgange. Opnåelse af de ønskede mål. 3. Studieparathed Eksamenskaraktergennemsnittet generelt skal være på niveau med eller højere end gennemsnittet for de sidste tre årgange. Resultat i studieretningsprojektet (SRP), større skriftlig opgave (SSO), almen studieforberedelse (AT) skal være på niveau med eller højere end gennemsnittet for de sidste tre årgange. KOT-tilmeldingerne skal være på niveau med gennemsnittet for de sidste tre år. Opnåelse af de ønskede mål. 4. Effektiv institutionsdrift Merarbejde skal begrænset til særlige tilfælde og dermed være max lig med udbetalt merarbejde sidste skoleår, når lærersygdom tages i betragtning. Driften, målt på Årsrapport 2015,skal give overskud med mindre bestyrelsen træffer andre beslutninger. Opnåelse af de ønskede mål. 6