Analyse af rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelser på Bornholm TILBUD til Sekretariatet for Bornholms Vækstforum

Transkript

1 Analyse af rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelser på Bornholm TILBUD til Sekretariatet for Bornholms Vækstforum Bornholms Vækstforum har besluttet, at der i forbindelse med udløb af udviklingskontrakt mellem Bornholms Akademi og Bornholms Vækstforum skal ske en analyse af rammevilkårene og udviklingsmulighederne for videregående uddannelse på Bornholm. Center for Regional- og Turismeforskning

2 TILBUD Analyse af rammebetingelserne og udviklingsmulighederne for videregående (kompetencegivende/meriterende) uddannelse på Bornholm, med henblik på anbefaling af modeller til hvordan Bornholms Akademis funktioner kan varetages i fremtiden. Udarbejdet for Sekretariatet for Bornholms Vækstforum af Center for Regional- og Turismeforskning September

3 Indhold 1 Introduktion af opgavens formål og indhold Baggrundsforståelse Skitsering af rammer og udfordringer for Bornholms Akademi Analysens indhold og opbygning Vækstforumsekretariatets kommissorium Delanalyse 1: Bornholms Akademi s opgave og virke gennem 12 år Delanalyse 2 Den nuværende og fremtidige udfordring på Bornholm Delanalyse 3: Udfordringer og muligheder i et nationalt og i et yderområde perspektiv Slutprodukt: mulige modeller for varetagelse af Bornholms Akademi s funktioner Projektydelser Bilag

4 1 Introduktion af opgavens formål og indhold Bornholms Vækstforum har bedt Center for Regional- og Turismeforskning om at give tilbud på en analyse af uddannelsessituationen på Bornholm. Overordnet ønsker Bornholms Vækstforum en evaluering og drøftelse af akademiets opgaveportefølje, som skal ses i sammenhæng til hele det bornholmske uddannelsessystem. Evalueringen skal også se på forholdet mellem offentlig og privat brug af uddannelser samt på rammebetingelserne for uddannelser på Bornholm. (Referat fra møderne i Vækstforum d. 28/11-11 og 26/11-12). Baggrunden for denne evaluering af uddannelsesområdet, udspringer af Vækstforums lovbundne opgave, at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår (Lov om Erhvervsfremme 10) hvilket blandt andet omfatter kompetenceudvikling gennem uddannelse på flere niveauer. Bornholms Vækstforum bidrager med kr. årligt til Bornholms Akademis udviklingsopgaver på det videregående uddannelsesområde. Derudover finansieres den daglige drift af en bevilling på finansloven via Undervisningsministeriet på 1,2 mio. kr. årligt. Herudover kan akademiet jf. vedtægterne udføre indtægtsdækket virksomhed. Den nuværende udviklingskontrakt mellem Bornholms Akademi og Bornholms Vækstforum udløber ved udgangen af Analyseoplægget omfatter tre delanalyser: En evaluering af, hvordan Bornholms Akademi gennem 12 års virke har arbejdet for at fremme det videregående uddannelsestilbud på Bornholm herunder en vurdering af akademiets hidtidige funktion, opgaveportefølje og opgavevaretagelse En undersøgelse af den uddannelsespolitiske udfordring på Bornholm, set gennem en statistisk fremskrivning samt set fra uddannelsesledernes og aftagernes side. De uddannelsespolitiske rammer og muligheder set i et nationalt og i et yderområdeperspektiv Analysen vil samlet munde ud i et antal mulige modeller for, hvordan Bornholms Akademis funktioner kan varetages i fremtiden. Modellerne skal udvikles i fællesskab med de uddannelsespolitiske aktører på Bornholm. Opgaven kan påbegyndes ultimo september 2013 og afsluttes med aflevering af slutrapport og fremlæggelse på Bornholms Vækstforums første møde i Opgaven forventes at kunne løses inden for en beløbsramme på kr. eksklusiv moms. Prisen afhænger dog af den endelig fastlæggelse af analysens indhold. 4

5 2 Baggrundsforståelse Bornholms Akademi blev oprettet af Bornholms Amt i 2001 med det formål at bringe mere videregående uddannelse til Bornholm under parolen: Bornholm uddannelsernes ø. Hensigten var at skabe et fagligt udviklingsmiljø, der kunne varetage bornholmske interesser på det videregående uddannelsesområde som mod- og medspil til de udbydende institutionsinteresser. På det konkrete niveau var hovedsigtet at sikre adgang til de videregående uddannelser, som kvalificerer til en række offentlige velfærdsopgaver, herunder uddannelse af lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Dertil ønskede man at sikre adgang til en bred vifte af efteruddannelse for voksne på videregående niveau på tværs af en række fagområder. Efteruddannelserne kunne både være målrettet voksne på det private og offentlige arbejdsmarked. Endnu et formål med Bornholms Akademi var at koordinere afklaring af uddannelsesbehov og udbud på tværs af flere kommuner og et relativt stort antal uddannelsesudbydere. Endelig var tanken, at uddannelse skulle ses som en egentlig erhvervssektor, der kunne skabe regional vækst via udvikling af statslige uddannelses-arbejdspladser på øen og Bornholms Akademi skulle drive denne udvikling. 2.1 Skitsering af rammer og udfordringer for Bornholms Akademi Meget er sket med Akademiet i løbet af dets 12-årige historie: Bornholms Akademi startede som et socialfondsprojekt og er nu en uafhængig selvejende institution med egen bestyrelse. Bornholms Akademi har drevet et regionalfondsprojekt, der finansierede ombygningen af den gamle Knudsker skole til Uddannelsescenter Snorrebakken, der i dag huser lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne samt en række efteruddannelsesaktiviteter og Center for Undervisningsmidler Bornholm. Bornholms Akademi er i dag ansvarlig for den daglige drift af og økonomi for Uddannelsescenter Snorrebakken. Bornholms Akademi var den institutionelle forankring for en flerårig politisk-drevet proces, der skulle afklare om en fusion af de bornholmske uddannelsesinstitutioner ville være formålstjenlig. Denne opgave blev senere varetaget af Undervisningsministeriet i samarbejde med de implicerede uddannelsesinstitutioner, og Akademiet er siden i højere grad gået tilbage til sit oprindelige virke. Sekretariatet for Bornholms Vækstforum har siden 2007 anvendt Bornholms Akademis uddannelsesmæssige faglighed som støtte i vurderingen at uddannelsesprojekter, der har søgt medfinansiering fra Bornholms Vækstforum, og Bornholms Akademi har udarbejdet høringssvar til landpolitiske tiltag på det videregående uddannelsesområde. I dag er Bornholms Akademi en selvejende institution, der dog samtidig er en virksomhed i Bornholms Regionskommune. Akademiet modtager årligt en grundbevilling via Finansloven. Bevillingen styres gennem Undervisningsministeriet. Dertil finansieres Bornholms Akademi gennem sin udviklingskontrakt med Bornholms Vækstforum og af indtægtsdækket virksomhed via udviklingsprojekter og uddannelsesudbud. I de år Bornholms Akademi har eksisteret, er der sket mange forandringer i vilkårene for at udbyde videregående uddannelser på Bornholm og i andre yderområder: 5

6 Hele uddannelsessystemet er fundamentalt omstruktureret og de tidligere seminarie-, socialhøjskole- og sundhedsuddannelser, der udgør grundstammen i det videregående uddannelsesniveau på Bornholm, er blevet til professionsbacheloruddannelser, der udbydes af meget store, regionale professionshøjskoler 1. Med ovenstående bølge af uddannelsesinstitutionelle fusioner kombineret med et faldende elevtal i nogle yderområder, har uddannelsessystemets geografi ændret sig, således, at der er færre uddannelsesinstitutioner der ligger mere centraliseret rent bymæssigt. Dette har påvirket udbudsstrukturen på det videregående uddannelsesniveau i danske yderområder. I kombination med den teknologiske udvikling og øget krav til tids- og stedsfleksible læringsformer, udbydes i stigende grad e-baseret uddannelse. Denne udbudsform er fortsat i sin vorden i Danmark, men Bornholmere såvel som New Yorkere har nu adgang til en række e- baserede uddannelsestilbud, hvoraf mange er både gratis og udbydes af prestigefyldte internationale universiteter. Det er ikke kun uddannelsesområdet, der har forandret sig: Strukturreformen, der på Bornholm har betydet sammenlægning af de 5 tidligere kommuner og Bornholms Amt til én Regionskommune, har skabt et koordineret governance grundlag der også dækker uddannelsesområdet. Bornholm varetager nu en række regionale opgaver, herunder har Kommunalbestyrelsen og Vækstforum beføjelser til at udarbejde henholdsvis en Regional Udviklingsplan og en Erhvervsudviklingsstrategi, der blandt andet indeholder samlede og fælles strategier og handlingsplaner på uddannelsesområdet, inklusiv det videregående uddannelsesniveau. Endelig er Bornholm demografisk forandret mellem 2001 og I 2001 bestod en ungdomsårgang af knap 600 personer, men i dag er den på ca personer. Dertil er der forskellige selvforståelser af på den ene side Bornholm som en del af Udkantsdanmark og på den anden side, kan Bornholm forstås som en rekreativt og kulturelt interessant weekendforstad til den stadigt voksende by-region omkring København og Øresundsregionen. Den ændrede volumen af unge og den måske ændrede opfattelse af værdien af stedet Bornholm påvirker uddannelsesvalg og uddannelsesmuligheder. Ét af de områder, der ikke har ændret sig i løbet af Akademiets 12-årige virke, har været, at Akademiets konkrete virkefelt primært er det offentlige arbejdsmarked og det gælder både for fuldtids- videregående uddannelser såvel som deltids- efteruddannelser. Det er på denne baggrund, at Bornholms Vækstforum ønsker at revurdere Bornholms Akademis opgaveportefølje og udarbejde forslag til modeller til, hvordan aktørerne i det bornholmske samfund bedst varetager de strategiske og konkrete udfordringer og potentialer på det kompetencegivende/meriterende videregående uddannelsesområde/efteruddannelsesområde. Herunder forstå og vurdere, hvilke udfordringer og muligheder, der er for fastholdelse af nuværende uddannelsestilbud og udvikling af nye uddannelsesmuligheder på Bornholm. 6 1 Undtagelse er Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, der fortsat er en selvejende institution, og som er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, men som qua sit udbud af en professionsbachelor-uddannelse har særlige udfordringer knyttet hertil,.

7 3 Analysens indhold og opbygning Det overordnede formål med analysen er at give et billede af udviklingen i den uddannelsesmæssige udfordring på det kompetencegivende/meriterende, men med et særligt fokus på det videregående niveau, og herunder hvordan Bornholms Akademi gennem sit 12 års virke har arbejdet for at imødekomme denne udfordring. Sammen med en kortlægning af nuværende og kommende udbud og efterspørgsel efter videregående uddannelser og efteruddannelser skal analysen give baggrund for at kunne tage stilling til, hvordan Bornholms Akademis opgaver kan varetages i fremtiden. Med afsæt i det ovenfor skitserede formål, samt vores baggrundsforståelse beskriver vi i det følgende den ramme, analysen vil blive struktureret efter, med udgangspunkt i de tre delanalyser. Analyse- og kortlægningselementer i delanalyserne modsvarer de 6 formål fra vækstforumsekretariatets kommissorium, hvorfor de indledningsvis opridses. 3.1 Vækstforumsekretariatets kommissorium 1. En evaluering af Bornholms Akademis opgaveportefølje i relation til Vækstforums bevilling, herunder en kort beskrivelse af Akademiets virke gennem 12 år. 2. En beskrivelse af hvilke styrker, svagheder, udfordringer og muligheder udbyderne samt private og offentlige aftagere ser af ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser for det nuværende og fremtidige uddannelsesudbud på Bornholm. Afgrænsningen er kompetencegivende/meriterende uddannelser. 3. En kortlægning af hvilke kompetencebehov offentlige og private arbejdspladser har i en nær (2014) og mindre nær (2018) fremtid for videreuddannet arbejdskraft, og hvorledes dette behov matcher det forventede udbud af arbejdskraft i den samme periode. 4. Anbefalinger til hvilke institutionelle udfordringer og muligheder en fremtidig uddannelsesstruktur skal matche? Forslag til organisering /evt. samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og efterspørgere af uddannelser. 5. En vurdering af om Bornholms Akademi i sin nuværende form er i stand til at møde disse udfordringer eller om der er behov for ændret struktur, som fx organisation, beføjelser, opgaver, finansiering m.v. 6. Anbefalinger til en uddannelsesstrategi for Bornholm, herunder Bornholms Regionskommunes og Vækstforums roller. Kommissoriets 6 problemstillinger kan grupperes i 1. Hvordan er det gået? (spørgsmål 1) 2. Den nuværende og fremtidige udfordring? (spørgsmål 2 og 3) Og 3. Hvordan mødes denne udfordring? (spørgsmål 4) Besvarelsen af spørgsmål 5 og 6 baseres dels på syntesen af de 4 forudgående, samt for at nå størst mulig ejerskab af anbefalingerne, gennem aktiv inddragelse af projektets styregruppe og de øvrige bornholmske uddannelsesaktører. 7

8 3.2 Delanalyse 1: Bornholms Akademi s opgave og virke gennem 12 år Det nationale uddannelseslandskab, Bornholms kommunale organisering, samt arbejdsmarkeds og demografiske forudsætninger har været under væsentligt og løbende forandring. Hvordan har Bornholms Akademi s opgave og organisering og idegrundlag udviklet sig i den forløbne periode? Der foretages en programevaluering af Bornholms Akademi s opgaver i relation til bevilling fra Bornholms Vækstforum Evalueringen indbefatter en vurdering af Bornholms Akademi s opfyldelse af sin opgaveportefølje knyttet til bevillingen herunder en mere programmel vurdering af Akademiets forudsætninger for at løfte opgaverne Dertil beskrives målsætningerne med Bornholms Akademi ved etablering, og hvordan målsætningerne og opgaveløsningen har udviklet sig i Bornholms Akademis funktionsperiode Endelig dannes et overordnet billede af Bornholms Akademis udvikling på baggrund af formålsbeskrivelser baseret på tilgængeligt skriftligt materiale, suppleret med kvalitative interviews med Bornholms Akademis nuværende leder og bestyrelsesformand Bornholms Akademis konkrete resultater dokumenteres gennem, at Bornholms Akademi leverer data der systematisk beskriver alle udbudte formelle kompetencegivende videregående uddannelses- og efteruddannelsesforløb på Bornholm For hver uddannelse gives en kort beskrivelse af følgende: Indpasning i kvalifikationsrammen 2 Oversigt over udbudstidspunkter og uddannelsesvarighed Udbudsholder og eventuelt særlige vilkår for udbud på Bornholm Beskrivelse af antal studerende fordelt på alder og køn Datakilder: Grundoplysninger og data om udbud af kompetencegivende/meriterende uddannelser. På videregående niveau indhentes data fra Bornholms Akademi, inklusiv strategi og handlingsplaner, kontrakter med BRK, tidligere evaluering af Bornholms Akademi 3, samt udvalgte mødereferater, suppleret med kvalitative interviews. 2 Se Bilag 1 3 Den Regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi, (2008) af Mikkel Toudal. Samt: Evaluering af Udviklingsenheden for Bornholms Akademi. Anna Pallikaras. August 2007 for Bornholms Akademi 8

9 3.3 Delanalyse 2: Den nuværende og fremtidige udfordring på Bornholm Denne delanalyse belyser 2 delspørgsmål: 1. Vurdering af fremtidens kompetencebehov på det bornholmske arbejdsmarked Fremskrivning af arbejdskraftbalancer med særligt fokus på behovet for videreuddannet/efteruddannet privat og offentligt personale på Bornholm Datakilde: CRT s regionale model for erhverv og beskæftigelse SAM-K/LINE 2. SWOT analyse af uddannelsesaktørernes syn på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser for det nuværende og fremtidige uddannelsesudbud på Bornholm. Gennem en interviewrunde med uddannelsesledere på det videregående niveau, vil de centrale bornholmske uddannelsesaktører blive spurgt hvordan de opfatter trusler og muligheder for opretholdelse og udvikling af uddannelsesudbuddet på det videregående niveau.. Kortlægningen vil blandt andre omfatte: University College Copenhagen (udbyder professionsbacheloruddannelser til lærer og pædagoger samt en række efteruddannelser), Metropol, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Campus Bornholms efteruddannelsesafdeling etc. Bornholms Akademis nyligt vedtagne strategi inddrages ligeledes. På ungdomsuddannelsesniveauet vil der først ske en kort beskrivelse af det nuværende udbud af ungdomsuddannelser på Bornholm, herunder nuværende uddannelsesstruktur, elevtal og fremskrivning af elevtallet, samt gives en oversigt over hvilke ungdomsuddannelser der ikke udbydes på Bornholm. Dernæst indkaldes uddannelseslederne for stx, hf, htx, hhx og erhvervsuddannelserne til et fokusgruppeinterview hvis formål er at klargøre og opsamle uddannelsesledernes viden og erfaringer om nuværende og kommende udfordringer og muligheder på ungdomsuddannelsesniveauet på Bornholm. Dette kan eventuelt ske i regi af UTA projektet. Resultatet af denne del-analyse vil være en fælles SWOT analyse, der blandt andet skal afdække en række nationale, regionale og lokale governance rammer og effekter. Datakilde: Interviews/ gruppeinterviews med uddannelsesledere, Bornholms Akademis strategi, samt desk research, herunder fakta om ungdomsuddannelsesniveauet som CRT er i besiddelse af via andre uddannelsesprojekter. 9

10 3.4 Delanalyse 3: Udfordringer og muligheder i et nationalt og i et yderområde perspektiv Samlet beskrivelse af Bornholms uddannelsesinstitutionelle udfordringer og muligheder for en fremtidig uddannelsesstruktur med fokus på kompetencegivende/meriterende videre- og efteruddannelser, men inklusiv ungdomsuddannelsesniveauet. Beskrivelsen vil eksplicitere hvilke af disse udfordringer, der er generelle og nationale for uddannelsesområdet, hvilke der vedrører yderområder og hvilke der eventuelt er specifikke for Bornholm. Formålet er at afdække i hvilken grad det vil give mening at indhente best practise erfaringer fra andre yderområder og hvor det er nødvendigt at finde unikke løsninger. Hvordan løses denne udfordring i andre yderområder, og kan yderområderne støtte eller ligefrem samarbejde om at finde modeller som svar på fælles udfordringer? Med henblik på et sammenligningsgrundlag udføres en kort analyse af den videregående udbudsstruktur i andre yderområder i Danmark. På baggrund af desk research udvælges der 2 cases i danske yderområder, der på forskellig vis har løst den uddannelsesmæssige udfordring på det videregående niveau. I udgangspunktet kan der tages udgangspunkt i på den ene side, modeller, der har et sigte mod at opbygge lokale institutionelle uddannelsesmiljøer, og modeller der i udgangspunktet er fleksible rettet mod et ad hoc tilbud, som svar på stadigt skiftende arbejdsmarkedsbehov. I begge cases kortlægges: Udbudsstruktur i relation til de lokale arbejdsmarkeder Modeller for at opfylde efteruddannelsesbehov på det videregående niveau. Institutionelt fokus versus fleksibilitet. Brug af e-læring til efteruddannelse lokalt og erfaringer med e-læring med udgangspunkt i Flexvid projektet ved UCN i Region Nordjylland, samt eksempler fra det øvrige Norden med en kort oversigt over gratis efteruddannelse og uddannelse via nettet. Datakilder: Opsamling på SWOT analyse kombineret med desk research samt telefoninterviews med kontaktpersoner i andre yderområder og Undervisningsministeriet. 10

11 3.5 Slutprodukt: Mulige modeller for varetagelse af Bornholms Akademi s funktioner. På basis af input fra delanalyse 1-3 foretages en analyse af den hidtidige og fremtidige ramme for udbud af kompetencegivende/meriterende videregående uddannelse og efteruddannelse på Bornholm, samt Bornholms Akademi s varetagelse af Bornholms uddannelsesstrategiske interesser og forfølgelse af konkrete nye uddannelsesmuligheder. Analysen vil tilstræbe at beskrive det offentlige såvel som private marked for uddannelser på Bornholm, men det forventes, at det primært vil være det offentlige marked, der kan beskrives qua de hidtidige uddannelser, der er blevet udbudt. Analysen vil resultere i en grundrapport som danner grundlag for at CRT sammen med projektets styregruppe udarbejder 2-3 modeller for hvordan Bornholms Akademi s funktion kan løftes i et fremtidigt perspektiv. Modellerne inklusive hovedkonklusioner fra baggrundsrapporten danner grundlag for en workshop afholdt af Bornholms Vækstforum med de centrale bornholmske uddannelsesaktører. University College Copenhagen (udbyder professionsbacheloruddannelser til lærer og pædagoger samt en række efteruddannelser), Metropol, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Campus Bornholm, samt repræsentanter for mulige aftagere f.eks. Dansk Industri, BRK og andre arbejdsgiver- og arbejdsmarkedsinteressenter inviteres til at deltage. Tillige skal inviteres repræsentanter for studerende på de forskellige uddannelser på Bornholm. CRT sammenskriver hovedkonklusionerne i et notat til Vækstforum 4 Projektydelser 1. Baggrundsrapport inklusiv 2-3 modeller for en fremtidig funktion og organisering af Bornholms Akademis opgaver. Rapporten vil indeholde: 1. Kortlægning af Bornholms Akademis opgavevaretagelse og idegrundlag i perioden Fremskrivning af Bornholms behov for kvalificeret arbejdskraft med fokus på det kompetencegivende/meriterende uddannelsesniveau og med udpensling af private/offentlige aftagere. 3. SWOT analyse for Bornholms fremtidige uddannelsesudbud inklusiv beskrivelse af særlige vilkår for udbud af kompetencegivende/meriterende uddannelse og -efteruddannelse på Bornholm. 4. En beskrivelse af udfordringen set fra et nationalt og et yderområde perspektiv inklusiv inspiration til løsninger. Cases der giver eksempler på hvordan andre yderområder har varetaget og organiseret det bedst mulige videregående uddannelsestilbud lokalt, herunder anvendelse af E Læring modeller for organiseringen af Bornholms Akademis fremtidige opgaver. 2. Notat med hovedkonklusioner fra den afsluttende workshop med de bornholmske uddannelsesaktører. 11

12 5 Bilag 1 Kandidatgrad Masteruddannelser Bachelor + professionsbachelor Diplomuddannelser på bachelor niveau Korte Videregående uddannelser Videregående voksenuddannelse - akademi Uddannelserne under kvalifikationsniveauerne i venstre side er som regel fuldtidsuddannelser, der er SU-berettiget. Uddannelserne i højre side er efteruddannelser, der som regel tages som deltid og har brugerbetaling. 12

13 En UMIDDELBAR oversigt over det nuværende uddannelsesudbud på Bornholm ser således ud: KANDIDAT Ingen MASTER UDD MOLLY Offentlig ledelse Bachelor + professionsbachelor Lærer Pædagog Sygeplejerske Socialrådgiver Glas og Keramik Kunsthåndværker Diplom uddannelser på bachelor niveau Kommunal ledelse Korte Videregående uddannelser Ukendt Videregående voksenuddannelse - akademi Ukendt Voksenuddannelser under AMUrammen Ukendt 13