SOMATIKKEN PSYKOLOGER I

Transkript

1 Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens leder om stedet, hvor svære opgaver løses på utraditionelle betingelser. - Vi er en selvstændig klinik. Der er ingen læger og sygeplejersker i vores ledelse, så i bund og grund er det kun centerledelsen, der kan bestemme over os. - I praksis indebærer det, at vi ikke er i tværfaglig konkurrence om vores arbejde som i dele af psykiatrien. Vi har et psykologisk ansvar. Vi definerer rammerne for den psykologiske behandling naturligvis i dialog og samarbejde med afdelingerne og foretager den faglige vurdering af, hvor meget og hvor lidt behandling der er behov for. Den selvbevidste (eller blot nøgterne?) udmelding kommer fra chefpsykolog og klinikchef Svend Aage Madsen, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet. Klinikken med det meget lange navn leverer en række psykologiske ydelser til hospitalets somatiske afdelin Psykolog nyt

2 ger hovedsagelig på Juliane Marie Centret, som er et ud af i alt seks centre på landets største hospital. Juliane Marie Centret dækker områderne graviditet, fødsler, barsel, gynækologi og børn. De ydelser, klinikken bidrager med, er typisk rådgivning, støtte og behandling til forældre og børn samt undersøgelser og test af børn og pædagogiske aktiviteter for børn. Klinikkens psykologer er specialiseret i at arbejde med reaktioner på alvorlige sygdomme og kroniske og sjældne lidelser og trænet i at iværksætte en fokuseret behandling. Hertil kommer fx super vision og undervisning af det øvrige sundhedspersonale. - Vores grundkoncept er altså sådan, præciserer Svend Aage Madsen, at det er vores meget dygtige psykologer, der afgør, hvem der skal have tilbudt psykologhjælp. Og patienter og pårørende får udelukkende samtalebehandling, såfremt de selv ønsker det. Sender personalet på en given afdeling en patient eller pårørende til psykolog uden disses eget ønske og det kan ske, hvis fx en læge eller sygeplejerske finder, at patienten eller de pårørende græder for meget, for lidt eller skælder for meget ud kan psykologen vælge at afslutte forløbet allerede efter første kontakt. Alle i en krisesituation Svend Aage Madsen udpeger tre klientgrupper, der har behov for psykologhjælp: 1) Børn, unge og voksne i intensiv behandling af fx kræft og hjertelidelser, eller når der skal transplanteres et organ. Des uden for tidligt fødte børn, herunder også dødsfaldene blandt dem, hvor psykologbehovet er akut. 2) Børn med medfødt handicap og kroniske sygdomme. På grund af forbedrede behandlingsmuligheder lever patienterne ofte længere end tidligere, hvad der psykologisk set giver nye udfordringer. Dette gælder fx lungelidelsen cystisk fibrose, hvor patien 4 Psykolog nyt

3 FAkta Baggrund Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning har 14 psykologer ansat ud af de i alt 36 psykologer i somatikken på Rigshospitalet. Klinikken rådgiver og behandler patienter fra følgende områder: Fertilitetsklinikken, Klinisk Genetisk Afdeling, Gynækologisk Klinik, Børnekirurgisk Afdeling, Neonatalklinikken, Obstetrisk Klinik, Pædiatrisk Klinik I og II (herunder Team for Seksuelt Misbrugte Børn), Ultralydsklinikken, Klinik for Vækst og Reproduktion og Gynækologisk Klinik (herunder Center for Voldtægtsofre). Læs mere på > Afdelinger > Juliane Marie Center. Dansk Psykolog Forening iværksatte i efteråret 2007 et sundhedspsykologisk projekt. Formålet er at fremme psykologers position i det somatiske sundhedsvæsen og skabe øget politisk opmærksomhed om behovet for psykologbistand som en del af både forebyggelse, behandling og rehabilitering i sundhedssektoren. Artiklen skal ses i sammenhæng hermed. terne i modsætning til tidligere p.t. kan blive over 60 år og sikkert mere i fremtiden. Her kan der være brug for støtte over mange år. 3) Hele det socialpædiatriske område inklusive seksuelt misbrugte børn, fædres og mødres psykiske reaktioner på fødsler, herunder fødselsdepression, samt voldtægtsofre. Disse sidste patienter har ofte korte indlæggelser, men brug for psykologhjælp i længere tid efter udskrivelsen. Alle, der bliver indlagt på Rigshospitalet, er som udgangspunkt i en krisesituation. Ikke sjældent drejer det sig om livstruende sygdomme, og det er blevet et udbredt personale- og patientkrav, at krisehjælp skal være til rådighed. Da rigtig mange patienter i klinikkens regi er små børn, går psykologhjælpen i mange tilfælde til forældrene, så at de kan udgøre en tryg base for deres barn under og efter indlæggelsen. Når børn dør under fødslen, er det en dybt traumatisk hændelse for forældrene og meget ofte også for personalet. I sådanne tilfælde såvel som ved andre belastende begivenheder kan personalet få supervision af psykologerne. - Erfaringen viser, at jo mere psykologerne superviserer, jo flere klienter får de henvist, hvormed der med supervision ikke ligefrem er tale om en ressourcebesparende indsats for psykologernes eget vedkommende. Stort set alle afdelinger får tilbudt supervision, og debriefing finder også sted med jævne mellemrum, siger Svend Aage Madsen - Det er dog en meget vanskelig opgave at organisere regelmæssig supervision til personalegrupper, hvis arbejdsliv styres af vagter. Af den grund opererer klinikkens psykologer med forskellige supervisionstilbud til afdelingerne på centret, såsom et enkeltstående individuelt møde med en psykolog, ad hoc-supervision i mindre personalegrupper eller ved hverdagens konferencer, hvor de ansatte i forvejen er til stede, og hvor en psykolog kan inviteres til at deltage. Psykolog nyt

4 - Arbejdet bliver meningsfuldt, når psykologerne oplever at de bidrager til, at patienterne får det bedre. Viden og engagement I klinikken har psykologerne en detaljeret viden om forskellige sygdomme og lidelser præget af de erfaringer, der opbygges, når man daglig har med de pågældende patienter og deres familier at gøre: Hvilke gener oplever de kronisk syge børn fx i skolen, i deres fritid, og når de skal vælge den for deres lidelse rigtige ernæring? Har de eventuelt brug for en særlig hjælp i dagligdagen uden for hospitalet, og hvad sker der typisk for disse børn og unge i følelsesmæssige anliggender såsom at få venner eller kærester? Og så videre. Psykologerne kan supplere deres viden om de forskellige problemstillinger hos de socialrådgivere og pædagoger, der indgår i det fælles team. De fleste af klinikkens psykologer sidder samlet på en etage et godt stykke oppe i Rigshospitalets ene højhus, mens et fåtal befinder sig på andre etager. Det giver anledning til en tilbagevendende diskussion: Opvejer de fordele, der er ved at have kontorer samlet på én etage, de ulemper, der er ved ikke at have kontor i direkte tilknytning til, hvor patienterne er? Blandt de ansatte psykologer er der stor stemning for at forblive samlet, set i lyset af det faglige fællesskab, og at der faktisk er rigtig mange ambulante psykologiske behandlinger. - At komme op til psykologen er et konkret udtryk for at komme væk fra afdelingen. Her tilbydes et sted til at reflektere. Der er ingen kitler her, for vi er en helt anden type personale, lyder Svend Aage Madsens kommentar. Der afholdes faste månedlige psykologmøder, og viden ud vikles i en mindre enhed, som er engageret i klinisk forskning inden for alle centrets områder og p.t. blandt andet omfatter to ph.d.-projekter. Klinikken er også engageret i et forskningsprogram finansieret af Kræftens Bekæmpelse, om udvikling af relationel kompetence hos personalet på kræftområdet. Dertil kommer de ansattes engagement i deres egen specialistuddannelse, som kræver gennemførelsen af et mindre projekt. I klinikken og i centret udbydes tillige kurser og supervision, som de ansatte kan bruge som led i deres specialistuddannelse. På den måde kommer psykologerne til ligesom lægerne i deres specialistuddannelse at opleve et uddannelsesforløb, der integrerer teori og praksis. - Vores mål er, at specialistuddannelse er en integreret del af ansættelsen hos os, siger Svend Aage Madsen. Teoretisk spænder psykologerne vidt, idet både de systemiske, de narrative, de kognitive, de psykodynamiske og de mentaliseringsbaserede til gange er repræsenteret. - Men nu drejer det hele sig ikke om viden psykologerne her har jo også følelser, konstaterer Svend Aage Madsen med et glimt i øjet. Men det er en konstatering på en seriøs bag 6 Psykolog nyt

5 grund. Det er således forventningen, understreger han, at ansøgere ved ansættelsessamtaler gør sig overvejelser over at arbejde et sted, hvor børn kommer med alvorlige problematikker, og hvor nogle jo også dør. Psykologerne skal have en sund skræk i sig, samtidig med at de er nødt til ikke at reagere, som om det var deres egen ægtefælle eller barn i det enkelte tilfælde. - Arbejdet bliver meningsfuldt, når psykologerne oplever at de bidrager til, at patienterne får det bedre. At der er stor efterspørgsel, og at nogen gerne vil have ens hjælp, betyder meget. Det er som oftest almindelige mennesker som dig og mig, der bliver syge, hvorfor vi ikke kun har de tunge klienter som fx i psykiatrien. Vores klienter har tit evnen til at bearbejde krisen, og det gør psykologens arbejde mindre belastende. Fremtidige udfordringer Svend Aage Madsen er som leder opmærksom på, at der burde være mere plads til, at de ansatte psykologer kan eksperimentere med og udvikle bredere en vifte af metoder og tilbud end nu: - Lige nu bliver det meget den ene patient efter den anden. Alle føler sig helt booket op. Der er ikke plads nok til udviklingsarbejde, for så skal klienter aflyses. Indimellem kan den travle hverdag opleves som en fastlåst situation for psykologerne. - Håbet for fremtiden er at få luft til udviklingsarbejde, hvormed psykologerne i afgrænsede perioder kunne få lejlighed til at udvikle og forfine forskellige metoder i deres respektive team. Et aktuelt problem, hvad angår teamarbejdet, er, at nogle af psykologerne må være specialister i for mange forskellige sygdomme ad gangen. En psykolog sidder fx med kombinationen lungesygdomme, børn, der opereres for medfødte tarmlidelser, og børn med kromosomfejl. Knap så mangeartede sygdomme hos den enkelte ville gøre det muligt at skabe team på en mere hensigtsmæssig måde, ikke mindst for patienterne. Via EU-finansiering har Svend Aage Madsen i samarbejde med en af sine psykologkolleger gennemført et projekt om fædre og fødselsdepressioner og er blandt de første, der har undersøgt udbredelsen heraf. Resultatet af undersøgelsen har præget Sundhedsstyrelsens nuværende retningslinjer for svangeromsorg. Dels lægges der nu op til at inddrage fædrene i alle faser af graviditet og fødsel, dels omtales omsider risikoen for fødselsdepres sion, noget der aldrig tidligere har været gjort. Igennem dette projekt er der udviklet en særlig behandlings-metode for mænd med dette problem. Brug for flere! Bag ved forestillingen om flere og forbedrede psykologtilbud ligger naturligvis tanken om flere psykologansættelser engang i fremtiden. I dag er der 36 psykologer i somatikken på hele Rigshospitalet langt under halvdelen af, hvad der er i psykiatrien samme sted. Svend Aage Madsen reflekterer over det undselige antal i forhold til den store arbejdsmængde: - Vi i Juliane Marie Centret er vist den største hospitalspsykologafdeling i Danmark i forhold til patienttallet. Kræftområdet på Rigshospitalet har til sammenligning kun halvanden psykolog. Mange fødeafdelinger rundt om i landet har ikke nogen psykologer. I vores klinik har vi 14 psykologer ansat. Der kunne bestemt godt bruges flere! Som forholdene er nu, betjener vi også andre centre, der ikke har nogen psykologer ansat. - Hver gang der oprettes en funktion eller produktionen øges med fx flere og udvidede kræftpakker, har vi aftale om, at der også tildeles procentvis yderligere midler til det psykologiske arbejde. Det er en aftale med ledelsen i Juliane Marie Centret, som vi er rigtig glade for. Vi oplever ligestilling i dette center. Når den ene klinik vil have en psykolog, påvirker det også den anden klinik til at ønske det samme. Det er en stor fordel! - Man kan så sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke er ensartet psykologhjælp på hele Rigshospitalet, hvilket den internationale akkreditering på Rigshospitalet egentlig fordrer. Vi mener selvfølgelig, der skal være samme rettigheder til at få psykologhjælp overalt på samme hospital, siger Svend Aage Madsen. Astrid Nordbo, stud.psych. Projektansat i Dansk Psykolog Forening Psykolog nyt