AF-sats - evaluering af et Socialfondsprojekt udført for Arbejdsmarkedsrådet i Vejleregionen

Transkript

1 AF-sats - evaluering af et Socialfondsprojekt udført for Arbejdsmarkedsrådet i Vejleregionen August 2005 Sanne Ipsen

2 AF-sats - evaluering af et Socialfondsprojekt udført for Arbejdsmarkedsrådet i Vejle-regionen August 2005 ISBN Udgiver: AF i Vejle-regionen Fiskergade Vejle

3 Forord AF i Vejle-regionen har i gennemført Socialfondsprojektet AFsats. Projektet skulle bidrage til, at AF kan præcisere sine krav til leverandørerne ved indgåelse af rammeaftaler, og at AF får mere viden om, hvordan samarbejdet mellem AF og leverandørerne foregår mest hensigtsmæssigt. Foreliggende rapport er en evaluering af AF-sats, som er gennemført parallelt med projektet, og som også har inddraget jobrettede forløb hos fire eksterne aktører. Arbejdet med evalueringen er udført af CASAs medarbejdere Sanne Ipsen og Mette Marie Juul. Flemming Jakobsen har deltaget som studentermedarbejder, og Henning Hansen har deltaget i analyse af det statistiske datamateriale. Mange har bidraget til undersøgelsen ved at stille sig til rådighed for interview. Vi vil gerne takke alle for deres velvilje, både deltagere, virksomhedsrepræsentanter, medarbejdere hos AF og medarbejdere ved de fire eksterne forløb. CASA August 2005

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning, sammenfatning og konklusion Formålet med AF-satsprojektet Forløbene i undersøgelsen Evalueringen Jobrettet Indsats i fremtiden Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Visitation til forløbene Processen på forløbene Praktik Hvem kan bruge Jobrettet Indsats? Længden af forløbet 10 uger eller kortere Samarbejde lokalt i AF-satsprojektet Samarbejde mellem AF og eksterne aktører Projektsamarbejde og projektledernes kompetencer Implementering af viden og erfaringer i AF Visitation til forløbene Visitationen set i forhold til ledigheden i områderne Alder Køn A-kassemedlemskab Samlet vurdering af deltagersammensætningen i forhold til målgruppen Karakteristik af holdene Tre hold har mange yngre deltagere To hold har en blandet aldersfordeling Tre hold har mange ældre deltagere Projektledernes vurdering af holdene Visitationsprocessen Hvordan er visitationen foregået? De lediges muligheder for valg Hvad siger de ledige? De eksterne aktørers rolle Problemer med at fylde holdene op, frafald og løbende indtag Hold Aktiviteter på forløbene Aktiviteter og bemanding Bemanding af forløbene Undervisning i jobsøgning og arbejdsmarkedskendskab Jobsøgningsmodulet Arbejdsmarkedskendskab Undervisning i personlig adfærd/fremtræden Undervisning på tværs af holdene Individuel jobsøgning med vejledning og støtte Indledende samtaler Støtte til jobsøgning...37

6 3.3.3 Vurdering af aktiviteterne Jobformidling Opfølgning/den sidste uge Rammerne for forløbet Længden af forløbet Praktiktiden fast eller fleksibel Mødepligt Deltagernes vurdering af undervisning og individuel vejledning Defgo-evalueringen Interview med deltagere Hold Projektlederens vurdering Deltagernes vurdering Praktik på virksomheder Praktikforløbet Formål med praktikken Afklaring af relevant praktikvirksomhed Hvordan blev praktikpladserne fundet? Placering af praktikken i forløbet og længden af praktikken Opfølgning på praktikken Resultater af praktik Hvor mange var i praktik? Hvor mange blev ansat efterfølgende? Resultaterne belyst for grupper med forskellig baggrund Praktikkens relevans for efterspørgslen af arbejdskraft Deltagernes vurdering af praktikken Defgo-evalueringen Deltagernes vurdering af udbyttet fra praktikken Afklaringen af formålet er vigtig Praktikvirksomhedernes vurdering Virksomhedernes motiver for at tage praktikanter Virksomhedernes praktikkultur Virksomhedernes udbytte af praktikken Hold Resultater Grundlaget for måling af resultaterne Oplysninger fra forløbene Selvforsørgelse før og efter Resultater for deltagerne med sammenligning af forløbene Ved afslutningen af forløbet Tre måneder efter afslutningen Er deltagerne kommet på et spor mod arbejdsmarkedet? Selvforsørgelse før og efter Resultaterne set i forhold til holdenes sammensætning Resultater for deltagerne på tværs af holdene Resultater og køn Resultater og alder Resultater og a-kasse

7 5.4 Projektledernes vurdering af resultaterne Forløb med resultater over gennemsnittet Forløb med resultater under gennemsnittet Deltagernes vurdering Har forløbet haft betydning for deltagernes efterfølgende arbejdsmarkedssituation? Faglig og geografisk mobilitet Plan for jobsøgning Hold Samarbejde og projektorganisation Internt samarbejde i AF om AF-sats Eksterne aktørers samarbejde med AF Samarbejde om visiteringen Samarbejde undervejs i forløbet Tovholderens funktion Jobformidling undervejs i forløbet Samarbejde i projektorganisation Projektledernes kompetencer Implementering af erfaringer og viden i AF-systemet...82 Bilag 1 Metode...87 Bilag 2 Tabeller

8 6

9 1 Indledning, sammenfatning og konklusion 1.1 Formålet med AF-satsprojektet Baggrunden for projektet AF-sats var, at flere og flere opgaver, som AF er ansvarlige for, løses uden for AF af eksterne leverandører. AF har derfor brug for at kunne præcisere sine krav til leverandørerne og uddybe sin viden om, hvordan samarbejdet mellem AF og leverandørerne foregår mest optimalt. Formålet med gennemførelsen af AF-sats var derfor at udvikle AFs kompetencer i forhold til aktiveringsindsatsen for ledige. Overordnet skulle denne udvikling ske på to områder. For det første var det hensigten, at viden om, hvordan den konkrete indsats fungerer, skal give AF-medarbejderne mere kompetence i samarbejdet med de eksterne leverandører i fremtiden. For det andet skal den viden, der fremkom gennem projektet, bidrage til at forbedre udarbejdelsen af de regionale udbud for aktiveringsindsatsen. De lokale AF-medarbejderes øgede viden skal inddrages i arbejdet med kravspecifikation i udbudsmaterialet. Konkret var målet med projektet at gennemføre et forløb af Jobrettet Indsats i hver af de fire AF-kontorer. Disse fire forløb blev integreret i en samlet projektorganisation til udveksling af erfaringer og informationer samt til udvikling af kompetencer hos både projektledere, projektmedarbejdere og AFmedarbejderne på de fire kontorer. For deltagerne i de fire forløb var der opstillet en række delmål 1 : Det er ønskeligt, at der gennem visitationen sikres en kønsmæssig, aldersmæssig og etnisk repræsentation blandt deltagerne, som svarer til sammensætningen i gruppen af ledige i regionen. Deltagernes jobsøgning og jobformidling skal fokusere på en forøget selvforsørgelsesgrad, primært gennem ordinær ansættelse. Deltagernes kompetencer skal forbedres via målrettet uddannelsesplanlægning, primært målrettet konkrete job. Aktiviteterne i forløbene skal gøre det muligt for arbejdsgiver og arbejdstager at møde hinanden. 1 Ansøgningen til Socialfonden. 7

10 1.2 Forløbene i undersøgelsen De fire AF-satsforløb startede tidsmæssigt forskudt i september To startede 6. september, de efterfølgende henholdsvis 13. og 20. september. Der blev udvalgt fire eksterne forløb til at indgå i sammenligningen med AF-sats i hvert område for de lokale AF-kontorer. Forløbene blev udvalgt, så de lå tidsmæssigt tættest muligt på AF-satsforløbene. Men kun et enkelt af de eksterne hold blev gennemført helt samtidig med AF-satsforløbet i samme kontorområde. I analyserne i rapporten er AF-satsforløbene og de eksterne forløb betegnet med numre, der svarer til hinanden. AF-sats 1 og Ekstern 1 var således knyttet til samme AF-kontor. Efter afslutningen af AF-satsforløbene blev det muligt at afholde endnu et forløb for at afprøve de erfaringer, der var opnået gennem AF-sats. Dette forløb blev gennemført i foråret Forløbet er i rapporten betegnet Hold Evalueringen Sideløbende med projektets forløb skulle der gennemføres en evaluering af projektet med det mål at belyse og vurdere: hvorledes udvikling, visitation, afvikling og resultater af aktiveringsforløb forløber i henholdsvis AFs regi og hos de eksterne leverandører. (Ansøgning til Socialfonden) Evalueringen skulle fokusere på: processen i forløbet fra visitation til afvikling resultaterne fra forløbene en sammenligning af de fire forløb i AF-sats med fire forløb med Jobrettet Indsats, som blev gennemført af eksterne leverandører samtidig. Evalueringen skulle følge projektet tæt gennem hele forløbet og indsamle viden på flere niveauer. Samtidig skulle evalueringen bidrage til at sikre, at der skete en løbende refleksion over indhentet viden og erfaringer. Der er gennemført fem del-evalueringer, som tilsammen giver mulighed for analyse af de overordnede mål med projektet, og samtidig belyser hver delevaluering projektets delmål og sideeffekter. Del-evalueringerne er: Deltagerevaluering baseret på kvantitative og kvalitative data. Forløbsevaluering inddelt i fire faser: visitation, aktiviteter, praktik, opfølgning. Sammenligning af interne og eksterne forløb. Evaluering af projektorganisation og implementeringsproces. 8

11 Refleksioner over processen med bearbejdning af erfaringer og løbende opsamling af viden. Fremgangsmåde og metoder i evalueringen er beskrevet i et bilag. 1.4 Jobrettet Indsats i fremtiden Analysen viser, at en fremtidig tilrettelæggelse af Jobrettet Indsats med fordel kan inddrage følgende elementer: Der skal ikke eller kun i meget begrænset omfang være løbende indtag. Der skal gennemføres individuelle samtaler i starten af forløbet. Der skal være flere faste konsulenter tilknyttet forløbet til individuel støtte og vejledning af deltagerne. Den individuelle vejledning og støtte til jobsøgning skal være tilgængelig for deltagerne, når de har behov for det undervejs i forløbet. Der skal i tilrettelæggelsen af forløbet tages hensyn både til de deltagere, som kun behøver en mindre støtte og vejledning, og til de deltagere, som har mere behov for støtte. Det skal inden for nogle få faste rammer være mulighed for, at de eksterne aktører kan tilrettelægge forløbet meget fleksibelt med udgangspunkt i det konkrete hold. Der skal være klare samarbejdsaftaler mellem AF og de eksterne aktører om jobformidling til deltagerne. Alle elementerne i forløbet skal harmonere med det overordnede formål med Jobrettet Indsats at forbedre deltagernes arbejdsmarkedssituation. Deltagerne skal kunne se formålet med og sammenhængen i aktiviteterne på forløbet. Praktikken skal være relevant for deltagernes senere arbejdsmarkedstilknytning. Praktik i virksomheder skal fastholdes som et fast element i forløbet. Deltagerne skal have en helt klar forståelse af formålet med praktikken. Der skal gennemføres systematisk opfølgning på praktikken over for virksomhederne. Virksomheder, der ikke tidligere har haft praktikanter, skal introduceres til, hvordan et vellykket praktikforløb tilrettelægges. De deltagere, der ikke kommer i arbejde eller uddannelse i forløbet, skal afslutte forløbet med en konkret jobplan. Der skal være mulighed for løbende kontakt og samarbejde mellem AF og de eksterne aktører. Den Jobrettede Indsats skal være placeret i umiddelbar nærhed af det lokale AF-kontor. AFs tovholderfunktion skal være klar og entydig, både for tovholderne og for de eksterne aktører. 9

12 1.5 Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Nedenfor er resultaterne fra evalueringen sammenfattet. Der er opstillet konklusioner og anbefalinger i forbindelse med sammenfatningen Visitation til forløbene Det konkluderes at der ikke kan konstateres en egentlig tendens til creaming til AFsatsholdene Set i forhold til ledigheden i området, specielt ledigheden i 2. delperiode, må holdene samlet siges at være repræsentative. Der er dog enkelte undtagelser både i forhold til ledigheden og i forhold til de målgrupper, som er opstillet for AF-sats: Ældre er underrepræsenteret blandt deltagerne. Antallet af deltagere fra andre etniske grupper end dansk er mindre end forventet. Antallet af deltagere med kontanthjælp fra kommunerne er mindre end forventet. At ældre og etniske minoriteter er underrepræsenterede skyldes delvis, at der afholdes særlige forløb for disse målgrupper. At antallet af kontanthjælpsmodtagere er mindre end forventet kan henføres til forskellige forhold, som ikke er relateret til projektet. Der er en generel holdning blandt de interviewede AF-konsulenter, at visitationen er foregået, som den plejer, og at de forskelle, der har været mellem de fire kontorer, især udspringer af forskelle i organisation og forskellige måder at gennemføre visitationen på. Men der er visse tendenser til, at deltagerne til AF-satsholdene er blevet selekteret mere end til de eksterne hold ved, at især personer, som anses for særligt vanskelige eller tunge, ikke er visiteret til AF. Desuden har det faktum, at der skulle visiteres til et hold mere end under normale forhold, påvirket både visitationsprocessen og resultaterne i form af sammensætning af holdene. De eksterne aktører har ikke haft indflydelse på visitationen, men de har heller ikke noget særligt ønske om indflydelse. De tilrettelægger forløbet efter deltagersammensætningen. Det supplerende indtag i starten af specielt AF-satsforløbene har forårsaget nogle problemer, især i forbindelse med hold- og netværksopbygning og med nødvendigheden af en særlig undervisningsindsats for de deltagere, der startede senere. For de eksterne hold har frafald af deltagere i starten især haft betydning, fordi to af holdene blev kraftigt reduceret. 10

13 1.5.2 Processen på forløbene Overordnet kan forløbene deles op i følgende dele, hvoraf nogle forløber parallelt: En indledende fase med den første afklaring af deltagerne samt starten på netværksopbygning gennem teambuilding, fælles øvelser osv. Individuel afklaring af kompetencer, ressourcer og jobønsker. Individuel jobsøgning og jobformidling. Undervisning i jobsøgning og arbejdsmarkedskendskab samt emner om personlig adfærd og fremtræden i kontakten til arbejdspladserne. Praktik i en eller flere virksomheder. Afslutning af forløbet. Afklarende samtaler med deltagerne De eksterne forløb gennemførte alle indledende samtaler med deltagerne. På AF-satsholdene var der forskellig placering af den afklarende samtale. Samtalerne var et vigtigt redskab til at tilrettelægge både undervisning og støtte til deltagerne samt for muligheden for at gå i dybden med deltagernes problemer og for at skabe en sammenhæng mellem afklaring og praktik i virksomhederne. Det anbefales at der fremover gennemføres afklarende individuelle samtaler med deltagerne i starten af forløbet Individuel støtte og vejledning i jobsøgningen Det konkluderes at den individuelle vejledning og støtte til jobsøgning har stor betydning for deltagerne. Især når den kommer på det rigtige tidspunkt tidligt i forløbet og undervejs, når der er behov for det hvis det er synligt for deltagerne, både at de har mulighed for individuelle samtaler, og hvad samtalerne kan bidrage med hvis deltagerne oplever, at det hjælper dem til at se nye perspektiver og giver dem ideer, når de er kørt fast. Det er en erfaring både fra AF-satsforløbene og fra de eksterne, at det er den individuelle støtte og sparring, der giver størst udbytte for deltagerne. Men AF-satsforløbene har samtidig erfaret, at det var vanskeligt at få tid til at give den individuelle støtte, der var behov for. Deltagerne var delt i deres vurdering af dette element, idet nogle lagde vægt på det positive i at kunne arbejde selvstændigt samtidig med, at de fik støtte og sparring fra konsulenterne. Andre mente, at den tid, der var afsat til job- 11

14 søgning, var for lang at der var megen spildtid. Endelig mente nogle, at de ikke fik tilstrækkelig hjælp til jobsøgningen. Det er en fordel for den individuelle støtte til deltagerne, at der er flere faste konsulenter tilknyttet, men det kan være vanskeligt at få ressourcerne i forløbet til at dække dette, hvis der ikke er andre parallelle aktiviteter, konsulenterne kan tage sig af, når de ikke deltager på forløbet. Det anbefales at der er flere faste konsulenter tilknyttet forløbene, fordi det giver bedre mulighed for individuel støtte og vejledning til deltagerne Når der er flere faste konsulenter tilknyttet, er det vigtigt: at der laves klare aftaler om arbejdsdeling og ansvarsområder samt, at deltagerne kender arbejdsdelingen at der er overensstemmelse mellem underviserne om målsætninger og metoder at være opmærksom på konferering mellem undervisere og konsulenter for at sikre sammenhængskraft og dynamik for deltagerne i forløbet og for at sikre, at det bliver en fortløbende, sammenhængende og fremadskridende proces. Det er også muligt at skabe bedre rum for individuel støtte og sparring inden for det enkelte forløb ved at organisere aktiviteterne på en måde, så de tager højde for dette. Et af de væsentligste midler er at gøre tidspunktet, for hvornår deltagernes praktik starter, fleksibelt. Når deltagerne er væk på forskellige tidspunkter, spredes deres behov for støtte, og der bliver bedre tid til at tale med den enkelte deltager. Det anbefales at der fremover udbydes forløb, hvor den eksterne aktør inden for nogle få faste rammer har mulighed for at tilrettelægge forløbet meget fleksibelt med udgangspunkt i det konkrete hold Jobformidling Det konkluderes at en målrettet jobformidling kan bidrage til at give bedre resultater Der er en klar tendens til, at AF-satsforløbene i langt højere grad end de eksterne aktører har haft en synlig og konkret formidling af relevante job til deltagerne, både ordinære job og løntilskudsjob. AF-sats har således i forskelligt omfang benyttet kollegerne til en målrettet jobformidling for deltagerne. De eksterne aktører har ikke haft megen kontakt til AF om jobformidling. 12

15 Det anbefales at det fremover overvejes, hvordan der kan samarbejdes mellem AF og eksterne aktører om formidling af ordinært arbejde eller løntilskudsjob til deltagerne på de jobrettede forløb Undervisning i jobsøgning og arbejdsmarkedskendskab De eksterne forløb tilrettelagde både undervisningsprogram og placering af praktikken mere individuelt end AF-satsforløbene. Deltagerne var generelt tilfredse med indholdet af undervisningen, men en del mente, at der var for mange gentagelser, og at undervisningen var for langtrukken, da der blev taget hensyn til de deltagere, der havde vanskeligt ved at følge med. Alle de elementer, som indgår i forløbet, skulle gerne støtte op om samme formål og den samme proces: at klæde deltagerne bedre på til at søge arbejde, som de kan varetage, og som de kan fastholde. Generelt har alle forløb været i stand til at skabe denne sammenhæng. Dog er det et indtryk, at hvis aktiviteterne bliver for fokuserede på personlig stil, adfærd og fremtræden, tager deltagerne afstand fra disse emner. Men når disse emner var tæt integreret i de øvrige aktiviteter, var deltagerne oftest mere engagerede i at få udbytte af dem. Det anbefales at alle elementer i forløbene harmonerer med det overordnede formål med Jobrettet Indsats at forbedre deltagernes arbejdsmarkedssituation, samt at deltagerne skal kunne se formålet med og sammenhængen i aktiviteterne Afslutning af forløbet Evalueringen efter forløbet viste, at deltagerne på de eksterne hold var mere bevidste om, at forløbet blev afsluttet med udarbejdelsen af en jobplan. Dette kan være et resultat af, at arbejdet med jobplanerne blev mere synlige på de eksterne hold, fordi den endelige konfirmering af jobplanerne blev varetaget af en AF-konsulent, mens projektlederne på AF-satsforløbene selv udarbejdede jobplanerne med deltagerne Praktik Det konkluderes at det er mindre væsentligt, hvordan praktikvirksomheden er fundet: om det er deltagerne selv eller konsulenterne. Det væsentligste er, at deltageren er helt klar over formålet med praktikken. Samtidig kan det opleves som en succes for deltagerne, at de selv har fundet praktikpladsen 13

16 at en systematisk opfølgning på praktikken over for virksomhederne kan bidrage positivt til resultaterne af forløbene at det er vigtigt, at praktikken er relevant for deltagerens senere arbejdsmarkedstilknytning Praktikken er et obligatorisk element i alle forløb, og den vurderes at have en stor værdi og betydning for deltagerne i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Praktikken var tilrettelagt og placeret forskelligt. AF-satsforløbene har været nogenlunde ens i deres måde at placere praktikken i forløbet efter fem uger, mens de eksterne forløb har brugt en mere fleksibel placering, og i nogle tilfælde har de brugt flere korte praktikforløb i stedet for et på fire uger. Processen med at finde en praktikplads bidrager til afklaringen gennem de individuelle samtaler. Men deltagerne skal have en forståelse for formålet med praktikken om det er med henblik på arbejde eller afklaring i forbindelse med brancheskift. Det giver dem en bedre mulighed for at få et udbytte af praktikken. Deltagerne var tilfredse med praktikken De deltagere, som fortsatte i virksomhederne efter praktikken, var ikke overraskende meget tilfredse med mulighederne for praktik. Men også de deltagere, der ikke blev ansat i forlængelse af praktikken, enten fordi der ikke var ledige job på virksomheden, eller fordi formålet med praktikken var at lære et nyt arbejdsområde at kende, var generelt tilfredse med praktikken. Det gav dem en oplevelse af at få en bedre kontakt til arbejdsmarkedet eller gav dem nye ideer og et nyt syn på deres muligheder. En del var dog skuffede over, at det ikke lykkedes at blive ansat på virksomheden efter praktikken. Virksomhedernes vurdering De virksomheder, der har haft deltagerne i praktik, var generelt tilfredse med praktikforløbene, både når formålet var at se deltageren an til en eventuel efterfølgende ansættelse, og når det i højere grad handlede om, at deltagerne skulle stifte bekendtskab med et nyt arbejdsområde. Virksomheder, der var vant til at have ledige i praktik, og som har en praktikkultur, var generelt bedre forberedt på praktikken, og vidste, hvad det indebar, hvilket har bidraget til et godt praktikforløb. De virksomheder, der ikke tidligere havde prøvet at have praktikanter, var i nogle tilfælde mindre godt forberedt, og dette kan have bidraget til et mindre godt forløb. Samtidig kan det dog konstateres, at en stor del af virksomhedernes utilfredshed efter deres eget udsagn skyldtes, at praktikanterne ikke udviste interesse for arbejdet eller arbejdspladsen, eller at de slet ikke ønskede at være i praktik i den pågældende virksomhed. 14

17 Det anbefales at der arbejdes videre med at introducere virksomheder, som ikke tidligere har haft praktikanter, til hvordan et praktikforløb kan tilrettelægges for at blive mest vellykket Resultater Resultaterne er nedenfor opdelt i resultater af praktikopholdene i form af fortsat tilknytning til praktikvirksomheden samt i de samlede resultater, opgjort som forbedringer i deltagernes arbejdsmarkedssituation generelt. Resultater af praktik Det konkluderes at de, der før forløbet var tættest på arbejdsmarkedet, hyppigere fortsatte på virksomhederne efterfølgende at kvinder og mænd var lige hyppigt i praktik i private og offentlige virksomheder, og andelen, der blev ordinært ansat efterfølgende, var ligeledes den samme at mændene i højere grad blev ansat i et løntilskudsjob end kvinderne at en større andel af kvinderne blev afklaret om fremtidig uddannelse at aldersmæssigt havde de årige størst udbytte af praktikken i form af ordinær ansættelse efterfølgende at de unge under 30 år også havde et relativt godt udbytte, men de blev dog i højere grad ansat i løntilskudsjob at specielt de ældre over 50 år ikke havde noget stort udbytte af praktikken set i forhold til ansættelse efterfølgende 75 % af deltagerne (112 personer) var i praktik i virksomheder og af dem fortsatte hver fjerde efterfølgende på virksomheden i et ordinært arbejde eller et løntilskudsjob. De private virksomheder var mere tilbøjelige end de offentlige til at ansætte deltagerne i løntilskud, mens der ikke var forskel mellem sektorerne på, hvor stor en del der blev ansat i ordinært arbejde. Samlede resultater af forløbene Det konkluderes at tre af forløbene (to AF-sats og et eksternt) har opnået klart bedre resultater end de øvrige forløb At et AF-satsforløb havde resultater, som var lidt over gennemsnittet af alle forløb at de resterende fire hold (et AF-sats og tre eksterne) har opnået resultater, der lå under gennemsnittet for alle forløb Efter forløbene med de otte hold var to ud af tre deltagere i gang med helt konkrete arbejdsmarkedsrelevante aktiviteter, dvs. ordinært arbejde, løntil- 15

18 skudsjob eller uddannelse. De øvrige deltagere var enten stadig i praktik på virksomheder eller i gang med jobsøgning af forskellig art. De to AF-satsforløb med de bedste resultater adskiller sig fra hinanden ved, at det ene forløb i særlig grad har lagt vægt på en målrettet jobformidling, mens det andet har lagt vægt på den proces, deltagerne skulle gennemgå for selv at blive aktivt jobsøgende. Det eksterne forløb med de bedste resultater har især lagt vægt på individuelt at motivere deltagerne til at være aktivt jobsøgende og at følge dem tæt med individuel støtte. På det ekstra hold, Hold 9, blev det bekræftet, at der kunne skabes gode resultater ved at lægge vægt på deltagernes proces hen mod aktiv jobsøgning. På dette hold var fire ud af fem på et arbejdsmarkedsrelateret spor efter forløbet. Resultaterne for alle holdene skal ses i forhold til deltagernes udgangspunkt med hensyn til motivation, baggrund og muligheder på arbejdsmarkedet samt muligheder for jobåbninger i lokalområdet. Følgende faktorer har betydning for resultaterne: Motivation: Hvordan deltagerne er motiverede for indsatsen spiller ind både i forhold til de gode og de mindre gode resultater. Men deltagernes motivation kan øges, f.eks. gennem vellykkede praktikophold. Holdstørrelse: Et lille hold gør det muligt at give mere individuel sparring til deltagerne. Men det kan være vanskeligt at skabe dynamik på holdet, hvis deltagerne ikke er motiverede. Individuelle aktiviteter og individuel rådgivning: Den individuelle kontakt mellem deltager og konsulent er væsentlig i forhold til resultaterne. Men nogle deltagere kan have brug for mere individuel sparring og tæt opfølgning, end det er muligt at give selv på forløb, der er individuelt tilrettelagt. Resultater på tværs af holdene Resultaterne kan på tværs af holdene udpege grupper, som enten har fået et særligt stort eller et særligt lille udbytte af forløbene. Det konkluderes, at grupper, som har fået et særligt stort udbytte er: De unge under 30 år og de årige Mænd målt ud fra ændringer i selvforsørgelsesgrad Kvinder målt ud fra den andel, der kom i gang med en arbejdsmarkedsrelateret aktivitet Deltagere, der var medlemmer af KAD Det konkluderes, at grupper, der har fået et mindre udbytte end de øvrige er: De ældre deltagere over 50 år Deltagere, der var medlemmer af HK 16

19 1.5.4 Hvem kan bruge Jobrettet Indsats? Sammenfattende på tværs af resultater, indhold og proces på forløbene og deltagernes egne vurderinger kan der skabes et billede af, hvem der i særlig grad kan bruge den jobrettede indsats. Deltagerne er nedenfor opdelt i tre grupper ud fra motivation og behov for støtte. Jobrettet Indsats er særlig velegnet for: Deltagere, der allerede fra starten er motiverede til selv at gøre en indsats og som med en mindre støtte gennem undervisning, vejledning og sparring kan opnå enten beskæftigelse eller en afklaring. Nogle deltagere kan blive mere aktive og motiverede jobsøgende gennem forløbet. Men det kræver mere støtte og vejledning i forløbet og flere ressourcer fra projektlederen og underviserne. Det er: Deltagere, som i starten af forløbet er modvillige de kan ændre indstilling og blive motiverede til at gøre en indsats. Men en del af dem mener, at de har gjort en indsats på trods af den Jobrettede Indsats eller helt uden hjælp fra forløbet. Deltagere, som gennem et længere ledighedsforløb er demotiverede, og som mener, at de aldrig kan få et arbejde. De kan have særligt vanskeligt ved at forestille sig, hvordan de selv kan handle aktivt og vanskeligt ved at tage konkrete initiativer selv. Nogle deltagere må siges at have et minimalt udbytte af Jobrettet Indsats, selvom der ydes udstrakt støtte og vejledning til dem: De helt modvillige deltagere de, der mener, de er blevet presset eller tvunget til at deltage, og som ikke kan se nogen som helst mening med at deltage i aktiviteterne. Deltagere, som ikke er arbejdsmarkedsparate dvs. personer, som ikke er målgruppe for en arbejdsmarkedsorienteret indsats Længden af forløbet 10 uger eller kortere Jobrettet Indsats er fastsat til at vare 10 uger, hvoraf en del skal bruges til praktik i virksomhederne. AF-satsforløbene var inddelt i fem uger før praktik, fire uger med praktik og en uge til opfølgning og afslutning. De eksterne forløb var mere fleksibelt tilrettelagt. Spørgsmålet om længden af forløbet indeholder to forskellige problemstillinger: Hvor lang tid er nødvendig for at gennemføre en afklaringsproces for et helt hold? Kan en individuel tilrettelæggelse, f.eks. placering af praktikperioden modvirke, at nogle deltagere synes, at forløbet er for langt. 17

20 Spørgsmålene blev afprøvet i det ekstra forløb, Hold 9, som var forkortet til otte uger og samtidig havde en mere fleksibel placering af praktikperioden. Erfaringerne fra dette forløb var, at det kortere forløb oplevedes som et ekstra pres for deltagerne. Nogle deltagere havde en fordel af det, mens andre ikke nåede at blive afklarede på den tid, der var afsat. Deres praktik blev forskudt og delvis forkortet. Det anbefales at hvis den jobrettede indsats generelt forkortes med to uger, skal der i tilrettelæggelsen tages ekstra hensyn til de deltagere, som har vanskeligt ved at blive afklarede eller som har brug for ekstra tid til vejledning og støtte Samarbejde lokalt i AF-satsprojektet Det konkluderes at muligheder for en løbende kontakt til AF er en fordel for samarbejdet, og det styrkes gennem en placering tæt ved AF at en væsentlig hindring for samarbejdet om AF-sats på de lokale kontorer har været, at der ikke er blevet tilført ressourcer til det daglige arbejde som erstatning for projektlederne Projektlederne på AF-satsforløbene har inddraget deres kolleger i arbejdet på forløbene med varierende succes, hvilket afspejler sig i holdenes resultater. Sammenligningen af forløbenes betingelser viser, at to faktorer har haft betydning for samarbejdet. Den fysiske placering af AF-satsforløbene ved eller udenfor et lokalt AFkontor har haft betydning for mulighederne for samarbejde. Det har således været lettere for de projektledere, som arbejdede tæt på kollegerne, at bevare en løbende kontakt til kollegerne om opgaver i forbindelse med forløbet. Der er klare tendenser til, at projektlederne har været tilbageholdende med at inddrage deres kolleger, fordi de vidste, at kollegerne var ekstra belastede af arbejde på grund af projektledernes fravær i det daglige arbejde. Kun på et AF-kontor er der tilført ekstra ressourcer til personalet som erstatning for projektlederne Samarbejde mellem AF og eksterne aktører De eksterne aktører vurderede, at samarbejdet med AF generelt var godt, men at det gennemgående var et problem, at AF-medarbejderne er meget forskellige i deres tilgang til samarbejdet. 18

21 Meget af ansvaret for samarbejdet er placeret hos AFs tovholder, som er udpeget af det lokale kontor 2. Tovholderfunktionen udføres forskelligt af AFmedarbejderne, idet det stort set er op til dem selv at fastlægge, hvordan det skal gøres. Dette skaber usikkerhed hos de eksterne aktører og ulige muligheder for de ledige, når også beslutninger om tiltag for den ledige afgøres forskelligt. Men tovholderne indsamler gennem deres kontakt til de eksterne aktører en vigtig viden, som med fordel kunne formidles tilbage til AF, blandt andet til de AF-medarbejdere, der visiterer til forløbene. Hvis tovholdernes viden blev systematiseret gennem en erfaringsopsamling og en bearbejdning, kunne det desuden være et værdifuldt bidrag til udviklingen af samarbejdet med de eksterne aktører. Det anbefales at tovholderfunktionen fastlægges og tydeliggøres, både for tovholderne selv og for de eksterne aktører at forbindelsen mellem tovholderens viden og de øvrige AF-medarbejdere fastholdes og udbygges gennem systematisk erfaringsopsamling at samarbejdet og det gensidige kendskab mellem AF og de eksterne aktører udbygges ved, at parterne indgår i et gensidigt læringsforløb, f.eks. ved at der etableres muligheder for praktikophold i den anden parts organisation Projektsamarbejde og projektledernes kompetencer Undervejs i projektforløbet blev der afholdt møder internt i projektorganisationen til brug for gensidig støtte og erfaringsudveksling. Projektlederne har haft stort udbytte af at mødes og udveksle erfaringer, men ud over møderne havde de vanskeligt ved at finde tid til kontakt i hverdagen. De vurderede, at de kunne have brugt hinanden mere til sparring. Samtidig har de forskudte tidsperioder for forløbene formindsket deres muligheder for at bruge hinanden. De har i stedet brugt de nærmeste kolleger og projektkoordinatorerne. Der var fra starten et tilbud om at etablere en løbende supervision, som projektlederne dog ikke gjorde brug af. Men de har undervejs i projektet erfaret, at de havde behov for mere sparring og supervision, end de kunne finde tid til. Overordnet har projektlederne haft de nødvendige kompetencer, men nogle af projektlederne havde især behov for mere viden om årsager til reaktioner hos deltagere og om sociale processer på holdene, som kunne skabe barrierer. Projektet har da også især tilført projektlederne ny viden på dette 2 Efter gennemførelsen af AF-sats er der ændret i organiseringen af tovholderfunktionen, men denne ændring er ikke inddraget i analysen. 19

22 område en anden form for viden om de ledige end de havde fra deres daglige arbejde. Set i forhold til resultaterne for de otte hold kan der peges på, at der er tre forskellige kompetencer i spil hos projektlederne, som alle er væsentlige for et godt resultat. Det er: jobformidlerkompetencer at afklare deltagerne og finde relevant arbejde til dem igangsætterkompetencer at holde deltagerne i gang og følge dem tæt proceskompetencer at fokusere på deltagernes individuelle processer og på egne teknikker til at holde processen i gang og til at påvirke deltagerne Implementering af viden og erfaringer i AF Et formål med samarbejdet internt mellem AF-satsforløbene og det øvrige AF var, at medarbejderne på de lokale kontorer gennem deres engagement i projektet skulle få en interesse for projektet og se, hvilke erfaringer man kunne drage fra det. Men det har været vanskeligt for projektlederne at formidle erfaringer fra projektet til kollegerne. Den generelle erfaring var, at de andre medarbejdere havde en travl hverdag, og at de derfor ikke var særligt interesserede i et projekt, som ikke berørte deres eget arbejde her og nu. Heller ikke de kolleger, som havde særlig kontakt til eksterne aktører eller særligt ansvar for aktivering, viste gennemgående interesse for projektet. Desuden havde projektlederne selv vanskeligt ved at finde tid til at informere kollegerne tilstrækkeligt. De projektledere, som var alene som fast konsulent på holdene, kunne desuden typisk ikke forlade holdet på de tidspunkter, hvor der var mulighed for at informere. Den formidling, der er sket, har hovedsageligt handlet om, hvilke resultater deltagerne havde opnået og i mindre grad om proces og metoder. Desuden har projektkoordinatorerne deltaget i ledermøder og i møder på de lokale kontorer. 20

23 2 Visitation til forløbene Visitationen af deltagerne til de otte forløb har betydning både for forløbet og for resultaterne. Derfor er det væsentligt at inddrage visitationsprocessen og resultaterne i form af deltagersammensætningen på holdene. Sammensætningen af holdene er væsentlig som baggrund for vurdering af holdenes resultater. Sammensætningen kan have en indflydelse på det enkelte forløb, både i forhold til den dynamik og den sociale interaktion, der foregår på holdene, og i forhold til de resultater, der opnås for deltagerne, fordi deltagerne har forskellig baggrund for at deltage. Samtidig er det et delmål i projektet, at deltagerne tilnærmelsesvis repræsenterer den del af de ledige i regionen, som er målgruppe for jobrettet indsats, med hensyn til køn, alder og etnisk baggrund. I dette kapitel ses først på, hvordan de visiterede svarer til ledigheden i området og sammensætningen af de otte hold. Dernæst belyses visitationsprocessen, og om måden at visitere på har haft afgørende betydning for forskelle i sammensætningen af holdene. 2.1 Visitationen set i forhold til ledigheden i områderne Målgrupperne for AF-sats var ledige dagpengeberettigede i delperiode 2 samt ikke forsikrede ledige fra kommunerne. Det forventedes i ansøgningen til Socialfonden, at deltagersammensætningen på forløbene var forskellig for så vidt angik udannelsesmæssig, erhvervsmæssig, aldersmæssig, social og kulturel baggrund. Erfaringsmæssigt ville en stor del af alle langtidsledige dog være ufaglærte, primært kvinder, ældre ledige (over 50 år) eller af anden etnisk baggrund end dansk Alder Ældre ledige er generelt underrepræsenteret på holdene (figur 2.1). 38 % af alle ledige i delperiode 2 er 50 år eller ældre, mens ledige over 50 år udgør 22 % af alle visiterede. Især ved AF-sats 2 3 er de ældre underrepræsenteret, mens AF-sats 1 og Ekstern 1 og 2 har en andel af ældre, som svarer til gruppen af ledige. Omvendt er ledige under 40 år overrepræsenteret, specielt på holdene ved AF-sats 4 og Ekstern 4. En forklaring på ældres relativt mindre deltagelse i Jobrettet Indsats kan være, at en del af de ledige ældre visiteres til særlige forløb for seniorer. 3 Angående nummerering af forløbene, se kapitel 1. 21

24 Figur 2.1: Deltagernes alder sammenlignet med ledige i delperiode 2. Procent under 30 år år år 50 år eller mere Deltagere Ledige i 2. delperiode Køn Der er en rimelig kønsfordeling på holdene set i forhold til kønsfordelingen blandt de ledige i delperiode 2 (figur 2.2). Der er en mindre overrepræsentation af mænd, især hos de eksterne aktører 1 og 4. Figur 2.2: Kvinder og mænds andele blandt deltagerne sammenlignet med ledige i delperiode 2. Procent Kvinder Deltagere Ledige i 2. delperiode Mænd A-kassemedlemskab Medlemmer af SiD og HK er noget overrepræsenteret i forhold til alle ledige i delperiode 2 (figur 2.3), mens KAD-medlemmernes andel i forløbene svarer til de ledige. De øvrige a-kasser er samlet noget underrepræsenteret. Der er mindre indbyrdes forskelle mellem holdene. Specielt AF-sats 1 og Ekstern 1 er meget forskelligt sammensat med hensyn til a-kasse de kan karakteriseres som henholdsvis et HK-hold og et SiD-hold. 22

25 Figur 2.3: Deltagernes a-kassemedlemskab sammenlignet med ledige i delperiode 2. Procent SiD HK KAD FTF-A Øvrige Deltagere Ledige i 2. delperiode Samlet vurdering af deltagersammensætningen i forhold til målgruppen Sammenlignet med ledigheden i delperiode 2 er deltagersammensætningen rimeligt repræsentativ bortset fra, at ældre ledige er noget underrepræsenteret. Forventningerne om, at der ville være deltagere med anden etnisk baggrund end dansk og (på AF-satsholdene) ledige på kontanthjælp, er kun i mindre omfang opfyldt, idet kun et område har visiteret ledige på kontanthjælp fra en kommune, og kun få deltagere med anden etnisk baggrund har deltaget. Holdene er forskelligt sammensat i forhold til de nævnte faktorer, som det også vil fremgå af karakteristikken af holdene nedenfor. 2.2 Karakteristik af holdene Som grundlag for en karakteristik af de otte hold er benyttet oplysninger om deltagernes køn, alder og a-kassemedlemskab, skoleuddannelse og længden af personernes ledighed i delperiode 2 4. Det har ikke været muligt at bruge oplysninger om erhvervsuddannelse eller arbejdsmarkedserfaring, da disse faktorer var for mangelfuldt oplyst. Kun ganske få af deltagerne havde anden etnisk baggrund, derfor er dette ikke medtaget i karakteristikken. Desuden har kun et af AF-satsholdene deltagere fra kommuner med. Dette er derfor heller ikke medtaget Tre hold har mange yngre deltagere Tre hold er karakteriseret ved at have relativt mange yngre deltagere og samtidig forholdsvis få ældre. Det er AF-sats 3 og 4 samt Ekstern 4. De tre hold har samtidig en rimelig kønsmæssig balance. Med hensyn til skoleuddannelse er der relativt mange på alle tre hold med folkeskolen som højeste niveau. AF-satsholdene har relativt mange deltagere, som er medlem af 4 Se også tabel 1 i bilag 2. 23

26 HKs a-kasse, mens det eksterne holds deltagere hyppigere er medlemmer af SiD. I forhold til ledighed adskiller holdene sig ved, at to af holdene (AF-sats 3 og Ekstern 4) gennemsnitlig har relativ kort ledighed i 2. delperiode, mens AF-sats 4 har den længste gennemsnitlige ledighed i 2. delperiode 21 måneder To hold har en blandet aldersfordeling To hold, AF-sats 2 og Ekstern 3, er præget af en mere ligelig aldersfordeling. Dog er der ikke mange deltagere over 50 år på AF-sats 2, som derimod har en rimelig kønsmæssig balance, mens det eksterne hold kan karakteriseres som et kvindehold. Begge holdene har relativt mange deltagere med gymnasium som højeste skoleuddannelse, og begge hold har relativt mange deltagere, som er medlemmer af HKs a-kasse. Holdene er ligeledes ens med hensyn til, at den gennemsnitlige ledighed i 2. delperiode er på ca. 1 år Tre hold har mange ældre deltagere Tre hold, AF-sats 1, Ekstern 1 og 2 er præget af, at der er relativt mange deltagere over 50 år. Men derudover er de tre hold meget forskelligt sammensat. AF-sats 1 kan karakteriseres som et kvindehold med mange HKere, mange med studentereksamen og relativ kort ledighed (9 måneder) i 2. delperiode. Ekstern 1 kan modsat karakteriseres som et mandehold med mange SiDere, mange med folkeskolen som højeste skoleuddannelse og en gennemsnitlig ledighed på ca. 1 år i 2. delperiode. Endelig kan holdet ved Ekstern 2 karakteriseres som et kønsblandet hold med mange forskellige a-kasser repræsenteret og en blanding af folkeskole og gymnasium som skoleuddannelse. Holdet er desuden karakteriseret ved, at deltagerne har en relativ lang gennemsnitlig ledighed 17 måneder Projektledernes vurdering af holdene Projektlederne blev i starten af forløbet bedt om at vurdere deres holds sammensætning, både med hensyn til køn, alder, uddannelse og erhvervserfaring og med hensyn til, om sammensætningen af holdet kunne anses for at være en ressource eller en barriere i forløbet. Projektlederne på de fire AF-satshold var alle positive i deres vurdering af holdene. De mente, at sammensætningen kunne bruges som ressource på flere måder. Ældre og yngre sammen kunne skabe god dynamik på holdet, og spredningen i uddannelse og erhvervserfaring kunne bruges til at give deltagerne viden om arbejde i forskellige erhverv og brancher. Alle projekt- 24

27 lederne vurderede, at en del af deltagerne ville have brug for at skifte spor på arbejdsmarkedet, og til dette var en erhvervsmæssig spredning positiv. Projektlederne på de fire eksterne forløb var noget mindre positive i deres vurdering. To af holdene var efter projektledernes vurdering for små, hvilket kunne gøre det vanskeligt at skabe et egentligt hold. De mente dog, at det var en fordel, at holdene var blandet sammensat, fordi det gav flere ressourcer på holdene. På tre af holdene blev det vurderet, at der var grupper af deltagere, som var meget negative over for forløbet, og som det ville blive vanskeligt at hjælpe til en bedre arbejdsmarkedssituation. 2.3 Visitationsprocessen De fire eksterne hold, som skulle indgå i projektet, er valgt efter, at der er visiteret til næsten alle holdene. I et område (det mindste) var der ikke tale om et egentlig valg af, hvilken ekstern aktør der skulle indgå. Der var kun en mulighed. I de andre områder er valgt den eksterne aktør, hvor forløbet tidsmæssigt lå nærmest AF-satsforløbene. Tidsperioden, hvor visitationen er foregået, og starttidspunkterne for de to hold i hvert område er forskellig. I område 1 er visitationen til de to hold sket helt sideløbende, men det eksterne forløb blev annonceret først. I områderne 3 og 4 er visitationen til det eksterne forløb startet først, og i område 2 er visitationen til AF-sats startet først. Der har dog i alle områder været et vist overlap af visitationen til holdene Hvordan er visitationen foregået? Visitationen er gennemført meget forskelligt på de fire kontorer, og på det enkelte kontor har der også været forskelle i, hvordan de enkelte AF-konsulenter har visiteret. I et område er der afholdt informationsmøder for ledige i 2. delperiode, og på dette møde er der visiteret til forløbene. De tre andre områder har hovedsageligt bygget visitationen på individuelle samtaler, som de ledige er indkaldt til. De visiterende konsulenter, der er interviewet, mener, at fremgangsmåden ved visitationen ikke adskiller sig fra kontorets almindelige praksis, bortset fra at der skulle visiteres til flere hold end normalt. Kun i et område var visitationen, specielt til AF-satsforløbet, anderledes end normalt. Her indkaldte projektlederne på AF-satsholdet, som normalt ikke arbejdede med visitation af ledige, selv til samtaler med ledige, som stod for at skulle aktiveres. Hvis de ledige var interesserede i AF-satsforløbet og opfyldte betingelserne, blev de visiteret til holdet, ellers blev deres sag overgivet til de konsulenter, som almindeligvis arbejdede med aktivering. En del af deltagerne er dog visiteret gennem den almindelige procedure. 25

28 2.3.2 De lediges muligheder for valg Hos nogle konsulenter har de ledige, ifølge AF-konsulenterne, fået forelagt muligheden for at vælge mellem de to forløb. Indholdet af forløbene er blevet beskrevet for den ledige. Nogle konsulenter nævnte selv, at de har fremhævet AF-sats som noget nyt og spændende, mens andre konsulenter mente, at de har vægtet tilbuddene lige meget. Valget er, ifølge konsulenterne, for mange af de ledige sket ud fra rent praktiske omstændigheder, som hvornår forløbet foregik, mødetider, og hvor det foregik. Andre har valgt AF-sats, fordi de syntes, det lød spændende, fordi de kender AF, eller fordi de ikke ønskede at deltage hos den eksterne udbyder, som de kendte i forvejen. Andre har på samme måde tilvalgt den eksterne, fordi de kendte dem i forvejen. Andre AF-konsulenter vægtede afklaringen af den lediges behov højere end at opstille valgmuligheder. Hvis konsulenten mente, at en ledig havde behov for et jobrettet forløb, blev vedkommende foreslået at deltage i et bestemt forløb, og kun hvis dette ikke blev aftalt, blev der talt om andre muligheder Hvad siger de ledige? I Defgo-evalueringen 5 efter forløbene er deltagerne blevet spurgt om: Hvor blev du opmærksom på muligheden for at komme på forløbet Jobrettet Indsats? Svarmulighederne var: AF, a-kasse, andet? Fik du i den forbindelse relevant information vedrørende forløbets start? Svarmulighederne var: Ja, Nej, Ved ikke. Desuden var der mulighed for kommentarer. Langt de fleste deltagere på de otte forløb er blevet opmærksom på mulighederne gennem AF. Enkelte er blevet opmærksomme på det ved a-kasserne og enkelte andre steder. Interviewene med udvalgte deltagere uddyber dette billede, idet hovedparten oplyste, at de kom med i forløbet gennem en kontakt til AF. Flere nævnte dog, at deres a-kasse havde henvist dem til AF, som derefter havde foreslået dem at deltage. Andre havde set forløbene annonceret på plakater på AF eller i avisannoncer og havde selv henvendt sig til AF for at høre om muligheden for at deltage. Også med hensyn til om deltagerne syntes, de havde fået tilstrækkelig relevant information om forløbet, da de blev tilmeldt, svarede hovedparten af deltagerne i Defgo-evalueringen, at det havde de. Der er dog her betydelige forskelle på områderne, idet fire ud af fem i to områder syntes, de havde fået relevant information, mens det i de to andre områder var to ud af tre. 5 Se bilag 1 om metode. 26

29 Denne forskel kunne skyldes forskellen i måden at visitere på, gennem individuelle samtaler eller ved informationsmøder. Men data viser ikke en sådan sammenhæng. De interviewede deltagere kan inddeles i tre grupper ud fra deres vurdering af, hvordan visitationsprocessen er foregået. Jeg fik et forløb foreslået: En gruppe fortalte, at de var blevet indkaldt til samtale eller møde og var blevet foreslået at deltage i det forløb, de blev tilmeldt. Nogle syntes, det lød som en god mulighed, mens andre accepterede, at det var den mulighed, der var. Kun enkelte mente, de havde fået mulighed for at vælge mellem flere forløb. Jeg tog selv initiativet: En gruppe to selv initiativ til kontakten til AF. Nogle havde hørt eller set informationer om forløbet og syntes, at det var velegnet for dem. Andre tog kontakt, fordi de generelt ønskede at komme i gang med noget. Jeg blev sendt på kursus: En gruppe konstaterede bare, at de blev sendt på kursus af AF. Nogle af deltagerne i denne gruppe virkede resignerede, fordi sådan er reglerne, mens enkelte følte sig presset eller direkte tvunget til at deltage. Uanset hvordan visitationsprocessen er foregået, mente de fleste af deltagerne selv, at de havde en positiv og interesseret tilgang til forløbet. Der er da heller ingen klar sammenhæng mellem de tre grupper og deltagernes vurdering efter forløbet eller de resultater, de opnåede, bortset fra at de få, der følte sig presset til at deltage, også efter forløbene var afvisende overfor, at forløbet havde haft en positiv betydning for dem De eksterne aktørers rolle I udbudsmaterialet for Jobrettet Indsats er anført, at visitationen sker i et samarbejde med udbyder. De eksterne aktører, som er inddraget i projektet, mente dog ikke, de havde deltaget i eller haft indflydelse på visitationen til deres hold. En enkelt aktør havde deltaget på informationsmøder og havde informeret deltagerne på mødet om deres forløb. Alle de eksterne forløb har udarbejdet materiale om forløbet, som kunne udleveres til de ledige på AF. Men ellers havde de først fået viden om holdets sammensætning, når de modtog en liste over deltagerne på holdet. Generelt mente de eksterne aktører da heller ikke, at de skulle have indflydelse på holdet. Visitationen blev foretaget af AF, og aktørerne mente, at de ikke havde brug for indflydelse på processen de indrettede forløbet på de personer, som deltog. Hvis det skulle vise sig, at nogle af deltagerne ikke vurderedes egnede til at gennemføre et jobrettet forløb, f.eks. fordi de ikke var arbejdsmarkedsparate, blev dette problem taget op sammen med AFs tovholder på forløbet. 27