DEN NORDISKE MAND. 5 programmer om maskulinitet i norden anno 2006

Transkript

1 DEN NORDISKE MAND 5 programmer om maskulinitet i norden anno 2006 DEN NORDISKE MAND er produceret af DR Undervisning i samarbejde med NRK, FST og UR Nordvision samproduktion

2 Kbh. december DEN NORDISKE MAND Evaluering af en fællesnordisk tv-produktion Den Nordiske mand (DNM) er en fællesnordisk tv-produktion under Nordvision i 5 afsnit af 28:30 min.. Serien blev optaget og klippet i 2005 og sendes i foråret Programmerne handler om følgende emner: Mænd og kærlighed, mænd alene, mænd og arbejde, mænd og farsrollen, og mænd og vold. Hvert program er bygget op efter den samme skabelon: 3 case historier, et ekspert interview, arkivmateriale og sketches (til breakers) og en fiktions ramme, hvor seriens vært, en indisk antropolog, guider os igennem programmet. Præmissen for serien er, at den nordiske mand er en truet dyreart. Programmernes mål er derfor at fremtidssikre ham. Formen er en rammehistorie, hvor en indisk antropolog på studietur kigger grundigt på os nordboere med videnskabelige øjne. Med statistik og nærgående spørgsmål undersøger han hvordan manden klarer sig i kølvandet på det moderne samfunds ændrede kønsrollemønstre. Maskulin identitetskrise, ensomme karrieremænd eller glade familiefædre med bløde værdier? Case historierne belyser, hvad det er for udfordringer, den nordiske mand møder i sin tilværelse, og hvordan klarer han dem.

3 PRODUCENTER DR v. DR Undervisning har været hovedproducent på programserien med FST, UR og NRK som samproducenter. Hvert land har bidraget med økonomisk støtte til programrækken, herunder også en journalist. Der er produceret 3-4 case historier og ét ekspert interview fra hvert land, og alle lande er repræsenteret i hvert program. Serien er produceret som en reel samproduktion med en fællesnordisk redaktion samlet i Købehavn i dele af forløbet. Denne rapport videregiver redaktionens erfaringer med produktionen af DNM og giver samtidigt gode råd til fremtidige fællesnordiske produktioner. Jeg har stor sans for fellesnordiske prosjekter. De er helt klart med på å utvikle en fellesnordisk identitet for seere/lyttere. Og i EUs Europa er nordisk/skandinavisk identitet og samarbeid viktigere for folk (i hvert fall nordmenn) enn kanskje noen gang. Et nordisk forum kan også være stedet for å ta mer tak i de store, globale spørsmålene? Kjell Erik Moen Redaktionen bestod af: Kjell Erik Moen (journalist fra NRK) Asta Dahlman (journalist fra FST) Stefan Wrenfelt (journalist fra UR) Nille Westh (journalist fra DR) Anders Graver (praktikant DR) Sissen Louise Leidesdorff (produktionsleder DR) Else Bro Thuestad (redaktionsleder DR) Udover disse var der også 2 danske fotografer: Stig Bomholt og Per Frederik Schiöld, samt 2 danske klippere: Hanne Marie Vinkel og Bertel Moltved. Til antropologdelen var der endvidere instruktør og manuskriptforfatter Anders Johansen og antropolog Arun Sharma. Det er første gang vi i NV gruppen, at en programserie er produceret på denne måde. Produktionsformen bygger videre på erfaringer fra tidligere samproduktioner, her især Cosmomind (1 og 2), hvor en finsk journalist (Asta Dahlman) deltog i en redaktion i Stockholm. Idéen bag produktionsmodellen har været at skabe homogene programmer med bredt nordisk sigte, samtidigt med at man drager fordel af nogle mere direkte arbejdsgange med én fælles redaktion. KORT OM BAGGRUND, KONCEPT OG FORM Erfaringer fra tidligere samproduktioner har vist, at det er meget godt at have et klart udviklet koncept inden man starter et projekt op - så man ikke i fællesskab skal finde frem til form, indhold m.v.. DR påtog sig derfor opgaven at stå for den indledende konkretisering af projektet, og udvikle et tydeligt koncept inden projektstart. I den anledning afholdt DR i december 2004 et 2 dages udviklingsseminar ( dec.) i samarbejde med DR Udvikling, hvor vi afprøvede BBC s kreativitetsmodel - Disciplined Innovation - en model udviklet i samarbejde med Stanford Research Institute som er førende på verdensplan indenfor innovation. Den nordiske mand var det første projekt i DR hvor vi afprøvede denne model i praksis. Resultatet blev det ramme koncept som blev præsenteret for de nordiske redaktører på et fælles opstartsmøde i februar 2005, sammen med forslag til samarbejdsmodel og projektforløb. Efter godkendelse blev der skrevet forslag til præmisser til hvert program, samt forslag til profiler på cases. Dette lå klart til redaktionen når de samledes i København første gang, sammen med formmæssige overvejelser, samt udkast til manuskript til antropologdelen. Idéen var, som baggrundsgruppen udtrykte det, at styre formen fra DR, men samtidigt udnytte de enkelte tilrettelæggeres ekspertviden om deres egne lande på indholdssiden. Det homogene i produktionerne skulle sikres ved at redaktionen med udgangspunkt i en allerede fastlagt ramme, skulle finde egnede cases/problemstil-

4 linger sammen. Tanken var at man ved at diskutere de mulige cases ville sikre at problemstillingerne var relevante/interessante for alle de nordiske lande - og at casene kunne supplere hinanden og blandes i de enkelte programmer. Ensartetheden skulle yderligere sikres ved at fotograferne på alle casene var de samme og at alle programmerne blev klippet i Danmark. Samarbejdsformen krævede at tilrettelæggerne fra Norge, Sverige og Finland skulle bo sammen i deres researchperiode samt når deres indslag skulle klippes - både for at spare penge, men også for at styrke det sociale sammenhold. ligestillet verden, der kræver en høj grad af fleksibilitet. Hvordan ser hans verden ud, hvor bor han, hvordan reagerer han, hvordan udtrykker han sine følelser, hvad er hans behov? Alle journalister havde samme checkliste med hjemmefra til billedsiden. Det naturvidenskabelige billedkoncept skulle undersøge hans private omgivelser (det helt nære og hans nabolag), have et interviewbillede af ham i nøjagtig samme position og bruge effekter som stærkt telede billeder og rushpans. Billedsiden var kort sagt prioriteret meget højt, både for at skabe homogenitet mellem programmerne, men også for at skabe visuelt interessante og stilsikre portrætter af forskellige nordiske mænd. Overordnet blev der produceret 15 cases af 4-8 min. længde af de fire tilrettelæggere og i alt 5 ekspertinterview. Budgettet afsatte pr. case følgende tidsramme for de nordiske journalister: 3 ugers indledende research (i DK) 5 research dage (i deres hjemland) 4 optagedage inkl. transport (i deres hjemland) 4 dage til logning og manus (i deres hjemland/ evt. DK) 4 dage til klipning (i DK) Udover dette kom selve antropologdelen der blev optaget til sidst i forløbet, samt den endelige sammenklipning af programmerne. Formen blev diskuteret intenst allerede i idé fasen og samråd med DR Udvikling; Hvordan lave programmer der er interessante for alle de nordiske lande, og som kan sendes på vidt forskellige tidspunkter? Hvordan få et bredt segment af nordiske mænd til at interessere sig for kønsroller og sociologiske ændringer i det moderne samfund (selv om det i princippet er meget vedkommende for dem?) Svaret var: originalitet i form, underholdning og gode cases. Formen skulle være en naturvidenskabelig tilgang til den nordiske mand set som handyr med egne evner, lyster og forpligtelser men også som mand i en moderne ERFARINGER FRA DEN NORDISKE MAND Kort fortalt har tilbagemeldingerne på erfaringerne med Den Nordiske Mand været meget positive, men også med en række erfaringer, der vil kunne bruges i andre projekter. Alle har følt, at de har været med i et projekt, der ud over at have haft et ambitiøst formmæssigt udgangspunkt, også har fået et markant løft af at være tænkt som en fællesnordisk produktion. a Fælles redaktion - fælles interesse Kjell Erik Moen (N) mener ikke, at han har oplevet store forskelle i arbejdsmetoder de nordiske lande imellem. Tværtimod har det at tænke nordisk været spændende og åbnet op for nye perspektiver. Det skaper kontakter, inspirerer og tilfører energi som hver enkelt tar med seg til sine egne redaksjoner hjemme. Prosjektet har helt klart tjent masse på å skape en egen redaksjon: Enhetlighet i form og innhold som jeg tror vil merkes tydelig på serien. Hadde vi sittet hver på vår tue ville resulatetet temmelig sikkert spriket mye mer. Nille westh (DK): Det har været rigtig godt at arbejde sammen i den indledende fase og tage så mange diskussioner som muligt mens vi sad over for hinanden. Det var også sjovt at opleve hvor godt vi passede sammen og der var en meget konstruktiv og respektfuld og ikke mindst humoristisk tone helt fra starten. Jeg håber at det indledende fællesarbejde har

5 harmoniseret vores historier i forhold til hinanden, således at projektet for seerne virker helstøbt og med en gennemgående, og der ikke er tydelig forskel på hvem der har lavet hvilke historier. Men jeg tror det var godt, at vi hver i sær tog os af vores hjemlands historier og dermed udnyttede vores hjemmebanefordele. Tematisk har der ikke været mange besværgeligheder ved at sætte lighedstegn imellem mandens vilkår i de nordiske lande. Forskellene eksisterer helt klart mere på tværs af sociale skel end landegrænserne. Emnet har derfor været velvalgt i fht. en nordisk fælles produktion, da problemstillingerne ligner hinanden en del og er direkte sammenlignelige landene imellem. Kjell Erik tændte straks på tematikken, men følte dog at det redaktionelle oplæg lyste lidt for meget af en kvindelig synsvinkel på manden. Det var mer kvinnens problemer med mannen enn mannens egne perspektiver. Research perioden i maj blev blandt andet brugt på at tilføre case-oplæggene lidt mere saft og kraft. Programmet sundhed blev skiftet ud med vold og i programmet om ensomhed blev fokus vendt fra de negative aspekter (ensomhed som skyldes mangelen på en kvinde), til også at belyse de positive sider som mænd og venskab og mænd der får afløb for deres frihedstrang i f.eks. i bestemte erhverv eller naturen. Research fasen hjalp godt med til koble de enkelte tilrettelæggere op på projektet og tilføre konceptet nationale perspektiver. b Om det nordiske samarbejde og arbejdsprocessen Anders Johansen: Dejlige nye kolleger, først og fremmest - og en bredere fælles referenceramme. Man er nysgerrig efter de andres erfaringer på en anden måde end ellers, fordi det er spændende at høre om andres forhold, erfaringer og programserier Stefan Wrenfelt: Jeg syns det har väret inspirerende, även om det ikke har väret särskilt stor forskil på måden at arbejde på (i de nordiske lande). Främst at vi har så meget fälles. Jag får lust på at arbejde mer på den måden. Verden blir lidt större än den svenske lille andedam. Nille Westh: Som tilrettelægger er det meget inspirerende at arbejde sammen med sine nordiske kollegaer da vi jo har nogle public service traditioner og -udfordringer til fælles som ikke mange andre lande i verden deler med os. Som seer synes jeg det er en rigtig god ide med fælles nordiske produktioner netop fordi det giver en fornemmelse af et fællesskab med de andre nordiske lande, det er interessant og ofte også underholdende at vide hvordan det går med bror og søster. Per Frederik Skjold: Det som jag tycker var speciellt spännande med projektet var att man hade en vilja och ett Intresse i ett stilistiskt visuellt koncept. Det är otroligt viktigt för ett projekt att man har de riktiga glasögonen som man ser sitt ämne genom och som sedan ligger till grund för t ex projektets fotografiska stil. Kjell Erik: De første ukene opplevde jeg som helt avgjørende for alt som skjedde videre i produksjonen. Vi ble kjent med hverandre og kom på innsiden av prosjektet. Og det ga en trygghet på min egen plass i prosjektet som jeg er overbevist om at førte til at jeg gjorde en bedre jobb. Arbeidsvilkårene var suverene hele veien. Vi hadde utstyret vi trengte, og det var satt av god tid til opptak og redigering.. c Dummy og efterkritik Trods at form og stil blev diskuteret og videreudviklet i researchfasen, udtrykte alle, både tilrettelæggere og fotografer, et efterfølgende behov for, at der havde været lavet en dummy på både case og værts delen. Stefan Wrenfelt: Det eneste det virkeligen bordt ha väret anerledes var at det ikke blev lavet en eller anden slags pilot. Et enkelt pröve, et test. Ord siger meget, men nongang ikke tillsräkeligt. Kjell Erik : Når det gjelder research hadde vi nok tid til å finne caser, men kanskje ikke nok til å finne de aller beste. Kunne nok ønsket meg tid til å kunne caste litt mer enn vi gjorde treffe folk på forhånd og ha tid til å evnt. forkaste dem og finne nye. Det tror jeg ville gitt oss et bedre utvalg av menn.

6 Anders Johansen (DK) som havde været med i konceptudviklingsfasen, og skulle instruere antropologen til værts delen, kom tilbage til redaktionen i august da de fleste af casene var optaget. Han oplevede at konceptet havde skiftet form siden han havde skrevet på det første manus: Jeg havde nok forventet at casene havde en del mere glimt i øjet / humor i sit greb om de medvirkende. At dyreprogram -vinklen havde været en del af kontrakten med dem, der medvirker. Således kunne man have lavet flere opstillede halv-humoristiske situationer med de medvirkende - noget jeg tror havde været gavnligt i.fht. at nå primærmålgruppen. Anders brugte desuden noget mere tid end beregnet i løbet af september - november for at få de forskellige dele af programmet til at virke som en helhed. Casene blev mere dybe og sensitive end han havde forventet, og det kostede det blod, sved og ekstraarbejde at få tillempet humorkonceptet til de enkelte cases. Det er svært at pege på præcis hvad, som fik projektet til at dreje i den retning: en oplagt grund kunne være tilrettelæggernes præference for den mere seriøse type dokumentar, men også en forvirring omkring hvordan det visuelle koncept skulle implementeres. Per Frederik Skjold: Ett par ting har nog förvirrat något. Det lades ut några gemensamma dogmeregler som skulle passa in i alla reportagen men som var tankar från skrivbordet och inte alltid passade in när vi kom ut i marken. I några av reportagen var vi tvugna att bryta reglerna. Det är otroligt svårt att göra närmast fiktionsmässiga beslut till programdelar som bygger på dokumentär. Ofta kommer man att tvinga huvudpersonen in i något som inte speglar verkligheten. Kjell Erik: Det er også mulig at prosjektledelsen i stedenfor å halvveis åpne for diskusjon om form og stil, når det meste likevel var lagt, kunne si at dette er rammene, slik skal det se ut m.m.. Dette ble delvis gjort, men likevel med stor åpning for innspill. Det er jo i utgangspunktet bra, for det har med vår følelse av delaktighet å gjøre, men kanskje skulle man heller jobbet med å forklare og motivere de valgene som allerede var gjort. Da tror jeg vi raskere ville akseptert og forstått rammene og kunnet jobbe effektivt ut fra dem Konkluderende kan man sige, at konceptet ændrede sig en smule fra start til slut - forskellige folk tilføjede forskellige ting. Om det så har været en ulempe er ikke sikkert - casene står stærkt, antropologdelen i den reviderede og nedtonede udgave binder fint de mere sensitive cases sammen, og det konceptuelle skinner stadig igennem i billedstilen. GODE ERFARINGER VED PRODUKTIONEN AF DNM Det nordiske aspekt er absolut en kilde til dynamik og humor i samarbejds processerne. Alle havde fornemmelsen af, at de var i gang med noget stort. Samproduktioner giver tilrettelæggerne nye erfaringer og ikke mindst et nyt og større network. Temaet i DNM var umiddelbart relevant og interessant for alle lande og derfor nemt at finde en fælles vinkel på. Fælles fodslag om hvad der egentlig er en god historie. Måden at arbejde på synes ikke at afvige meget imellem de nordiske lande. Public service traditionen i de nordiske lande ligner også hinanden, og det er ikke svært at finde koncepter, som kan passe ind i flere landes målsætninger. En fordel at programmernes rammehistorie (antropologen på studietur ), er på engelsk, da ingen lande bliver forfordelt mht. sprog, og at norden bliver betragtet samlet af en udenforståendes nysgerrige øjne.

7 Den visuelle / stilistiske vinkel var en god og konstruktiv udfordring: Rart at for tilrettelæggerne at tænke billederne ind allerede på et tidligt tidspunkt i processen. Produktionen af casene forløb rigtig godt. Tiden der var afsat til research, optagelse og logning/klipning fungerede fint, selvom man jo aldrig kan få for meget af den. Et kæmpe plus at have indfødte researchere i hvert land - på denne måde kan man nå en dybde, det kan være svært at nå, hvis et enkelt land havde stået for al researchen. Rigtig, rigtig godt med en fælles redaktion: At redaktionen fysisk opholder sig sammen i en periode er med til at skabe en fagligt bedre arbejdsproces end hvis tilrettelæggerne udelukkende arbejde hver for sig - selv om det måske ville være billigere. GODE RÅD TIL NÆSTE GANG: PERSPEKTIVER OG FREMTIDIGE PROJEKTER. Finansieringen af DNM kan vise vej i forhold til finansieringen af nordiske samproduktioner af denne art i fremtiden. Produktionen har fået ekstern støtte fra bl.a. EU og Barne- og Familiedepartementet i Norge, udover støtten fra Kabelfonden og de enkelte landes bidrag. Budgettet havde således en fornuftig størrelse på trods af at de enkelte landes kontante indskud til projektet ikke var særligt stort. Lignende finansieringsmåder kan udforskes i fremtiden. Gode råd - herunder forslag til hvordan man kan gøre produktionsmodellen billigere, baseret på erfaringer fra DNM: Tilrettelæggerne kan selv filme deres historier, evt på DV-format (pd-170). Fordelene er ikke kun økonomiske - der kan komme en bestemt nærhed i historierne og produktionsformen er meget fleksibel. MEN det kræver at tilrettelæggerne også er visuelt stærke. Det sociale aspekt ved en fælles redaktion giver et godt arbejdsklima. Og her lå redaktionen i top. Fælles madlavning, byture og div. arrangementer forstærkede sammenholdet. Tilrettelæggerne kan selv klippe deres indslag sammen i deres eget land, på desktop niveau. (Off-line) De kan løbende sende deres indslag til godkendelse hos redaktionslederen via mail. Tilrettelæggerne var godt castede : Alle var meget motiverede og gjorde en stor indsats for at skabe en fælles dynamik i redaktionen. Researchfasen er meget vigtig for at sammentømre redaktionen og sikre en ensartethed i produktionen. Praktisk: tilrettelæggere skal være villige til at bo billigt under seminar og i klippefase (lejlighed frem for hotel), købe økonomiklasse flybilletter og bruge cykler og buskort osv. Tilrettelæggerne og deres respektive TV-stationer skal på forhånd kende og godkende produktionsformen: Lønnen til tilrettelæggerne bliver betalt som enhedsløn, produktionsfaciliteter som kontorplads og redigering inkluderes. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at TV-stationerne sender de rigtige folk. Profilen for en tilrettelægger er: fleksibel, selvstændig, i stand til at forstå og diskutere ret-

8 ningslinier på afstand (over mail og telefon), rejsevant, teknisk som journalistisk velfunderet og selvfølgelig èn, der synes at det nordiske aspekt er en sjov udfordring. På et tidligt tidspunkt have klare rammer for hvad arbejdsvilkårene er på den givne produktion, så tv-stationen kan sende de rigtige folk til opgaven (her var DNM heldige). Der skal laves et grundigt koncept både på det visuelle og det indholdsmæssige, inden de nordiske tilrettelæggere ankommer til et seminar (stillbilleder kan evt. laves som dummy). Det er vigtigt at konceptet har klare retningslinier, der kan hjælpe med at afklare tvivl, når redaktionen ikke er samlet. Men konceptet skal heller ikke være mere fast end at tilrettelæggernes idéer og kompetencer tilgodeses I visse produktioner kunne man lægge arbejdet med f.eks. grafik/ web ud til afgangselever på grafiske uddannelser. Meget vigtigt at det sociale fungerer: alle skal føle sig som en del af et team. Gode aktiviteter når man er samlet, og tid til god kommunikation, når journalister, klippere, fotografer m.fl. har brug for feedback. Konceptet for tv - produktionen skal være egnet til nordisk samarbejde. Dvs. at man skal tænke i det nordiske islæt - hvordan man gør historier fra ét land interessante for de andre nordiske lande? Mht. samarbejdet med de nordiske tv-stationer, er det vigtigt: At afstemme forventninger mellem hovedproducent og samarbejdspartnere, da produktionsforhold og lønninger kan være forskellige fra land til land og tv-station til tv-station. At have klare aftaler med de enkelte lande og tv-stationer om, hvad der er indbefattet i en samarbejdsaftale: leje af kontorfaciliteter, redigeringsudstyr, arbejdsvilkår (antal dage/ historie) osv.

9 Nordisk samarbejde er en god ting! Vi er jo på mange måder brødre og søstre i ånden, og fordelene ved at lave TV sammen er tydelige: den nordisk identitet bliver styrket og journalisterne får en god udfordring og et større netværk. Og så skal man vel også nævne samdriftsfordelene! Produktionen af Den Nordiske Mand viser at et nordisk samarbejde kan være yderst frugtbart. Det bliver muligt at fortælle historier, der ikke kun dækker geografisk bredere, men også uddyber problemfelter og tematikker som vi har tilfælles her i norden. Den Nordiske Mand skal sendes i Danmark, Norge, Sverige og Finland i løbet af foråret Vi glæder os! Redaktionen: Anders Johansen (manus/instruktør) Asta Dalman (FST) Stefan Wrenfelt (UR) Kjell Erik Moen (NRK) Nille Westh (DR) Anders Graver (praktikant) Else Bro Thuestad (redaktionsleder) Sissen Louise Leidersdorff (produktionsleder) Stig Bomholt (fotograf) Per Fredrik (fotograf) Hanne Marie Vinkel (klipper) Bertel Moltved (2 klipper) Vært: Arun Sharma Skuespillere: Kristian Holm Joensen Christine Marstrand la Cour Tanja Strøier Overgaard (A) Lotte Munk Fure.