Opgavesæt om Gudenaacentralen
|
|
- Ella Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000
2 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen Vandet i tilløbskanalen Hvor kommer vandet fra Turbinerne Vandets potentielle energi Generatorerne Frekvens Tangeværkets virkningsgrad Transformerstationen Hvor meget elektrisk energi producerer Tangeværket? Tangeværket og miljø Tangeværkets fremtid Appendiks: Tværprofil ved indløbskanal Områdekort Kort over nedbør Gudenaacentralens afstrømningsområde 16 Dette hæfte er med til at give Folkeskolens fysikundervisning et indhold og perspektiv, der opfylder læseplanens krav. Ved at benytte hæftet i undervisningen og eventuelt lade klassen få en vandkraftdag på Elmuseet, vil eleverne få mulighed for at lære om forholdet mellem fysik, teknologi, samfund og miljø. Det skal pointeres, at der er tale om et forsøg. Elmuseet vil derfor modtage alle tilbagemeldinger med tak. Forsøgsmaterialet er udviklet med økonomisk støtte fra Undervisningsministereiet. Niveau: klasse. Forside: Snittegning af Gudenaacentralen. ELMUSEET Bjerringbrovej 44, Tange 8850 Bjerringbro Tlf: Fax: elmus@elmus.dk Hjemmside:
3 Gudenåcentralen Før 1920 var der ingen sø og intet kraftværk. I perioden byggede man en stor dæmning tværs over Gudenådalen, så Gudenåen mellem Kongensbro og Tange blev omdannet til en sø. Således blev Danmarks største kunstige sø skabt. Søen er 13 km lang og har en overflade på 625 ha. Den rummer 20 milliarder liter vand. Samtidig med dæmningen byggede man kraftværket. Det fik navnet Gudenåcentralen, men bliver i dag kaldt for Tangeværket. Vandet i Tange sø løber gennem værket i et vandfald, der har en højde på mellem 8-10 meter. Derefter fortsætter vandet ud i Gudenåen og løber videre mod Randers og ud i Kattegat. Dette opgavesæt handler om, hvordan Tangeværket laver elektricitet ved hjælp af vand. Du skal lave undersøgelser og beregninger og bruge noget af det, du har lært i fysik og matematik. Du skal vide lidt om strøm og elektromagnetisme og kunne aflæse kurver og grafer. Opgaverne er lavet af Elmuseet i samarbejde med Tangeværket. Du kan besøge Tangeværket på 1. Vandet i tilløbskanalen Opgave 1.1: Hvor meget vand løber der igennem turbinerne i sekundet? Du skal bruge: Målebånd, stopur, træklodser og et par lange snore. Du skal beregne, hvor meget vand der løber igennem per sekund og per døgn. Ud for kanoernes bro (se kort i appendiks side 14, nr. 3) kan du måle hvor hurtigt vandet strømmer i indløbskanalen. Du skal spænde to snore ud tværs over kanalen med en indbyrdes afstand på 10 m. Smid en pind i vandet før den snor, der er længst væk fra Tangeværket, så den lander 4-5 m fra bredden. Tag tid, hvor lang tid pinden er om at bevæge sig 10 m. Gentag målingen tre gange og find gennemsnittet. Regn vandets hastighed (f vand ) ud (m/s). I appendiks side 13 ser du et tværsnit af indløbskanalen. Brug tegningen til at finde kanalens tværsnitsareal (A kanal )(m 2 ). Når du ganger vandets hastighed og tværsnitsarealet sammen, får du hvor meget vand, der strømmer forbi dig på 1 sekund. Men vandet i kanalen strømmer ikke lige hurtigt over det hele, derfor skal du regne vandmængden (K) per sekund ud således: K= 0,75 A kanal f vand (m 3 /s) 3
4 2. Hvor kommer vandet fra? Du skal bruge nedbørskort og lommeregner. Gudenåen udspringer i nærheden af Tørring, og på sin vej frem mod Tangeværket får den vand fra et stort afstrømningsområde med mange små og store vandløb. Men hvor kommer al vandet fra? På kortet side 15 kan du se det nedbørsområde (regnområde), som Gudenåen løber i og får sit vand fra. Det drejer sig om en nedbørsmængde på 800 mm om året. På kortet side 16 kan du se området delt op i felter, så du kan beregne, hvor mange km 2 området dækker. Opgave 2.1: Beregn Gudenåcentralens afstrømningsområde i km 2 og m 2. I dit beregnede område falder der overalt om året 800 mm nedbør, der er det samme som 0,8 meter. Du skal nu beregne, hvor meget vand der årligt falder som nedbør i området. Opgave 2.2: Beregn den årlige nedbørsmængde i m 3 og i liter. Der løber årligt omkring 600 millioner m 3 vand gennem Tangeværket. Du kan nu beregne, hvor stor en procentdel af regnen i afstrømningsområdet, der løber gennem værket. Opgave 2.3: Beregn procentdelen af regnen gennem Tangeværket. Ikke alt vandet løber åbenbart gennem Tangeværket. 4
5 Opgave 2.4: Hvad er der blevet af resten af vandet? Når vandet har været igennem Tangeværkets turbiner, forsvinder det ud i havet. Der har løbet vand i Gudenåen de sidste år og vil sikkert fortsætte med at gøre det mange tusinde år endnu. Opgave 2.5: Hvem er det, der i de mange tusinde år sørger for, at der er vand i Gudenåen? 3. Turbinerne Fra indløbskanalen løber vandet ned gennem Tangeværkets turbiner. Snittegningen på forsiden af hæftet viser, hvorledes to turbiner er placeret i forlængelse af hinanden i et turbinekammer. Der er tre turbinekamre med i alt seks turbiner på værket. Hver turbine vejer kg. På tegningen kan du også se, at turbineakslen fortsætter ind på generatorens rotor, som den trækker rundt. Akslen vejer ca kg, og rotoren vejer ca kg. Opgave 3.1 Hvor mange kg jern trækker Gudenåens vand rundt, når der løber vand gennem alle turbinerne? Du kan se en af de gamle turbiner udstillet på området i nærheden af turbinekamrene. Opgave 3.2 Hvor høj og hvor lang er turbinen? 5
6 Vandet løber ind i turbinen gennem et sæt skovlblade i hver ende. Opgave 3.3 Hvor mange skovlblade er der i hver ende af turbinen? 4. Vandets potentielle energi Vandet i indløbskanalen har potentiel energi E pot i forhold til vandet i fraløbet. Undervejs ned gennem turbinerne mister vandet potentiel energi, som bliver lavet om til bevægelsesenergi i turbinen og rotoren og derefter til elektrisk energi i generatoren. Størrelsen af den potentielle energi er afhængig af 1) vandmængden m, af 2) faldhøjden h og af 3) tyngdeaccelerationen g. Der er en sammenhæng mellem vandmængden, der strømmer gennem turbinerne, og vandets faldhøjde, Sammenhængen er vist på diagrammet. Den viser, at jo mere vand, der strømmer igennem jo mindre er faldhøjden. Opgave 4.1 Aflæs faldhøjden ved en vandmængde på 20 m 3 /s Opgave 4.2 Aflæs vandmængden når faldhøjden er 8,5 meter 6
7 Opgave 4.3 Hvorfor bliver faldhøjden mindre, jo mere vand der strømmer gennem turbinerne? Vandets potentielle energi beregnes som: E pot = m g h og benævnes joule. m er vandets masse i kg, g er tyngdeaccalerationen (9,8 m/s 2 ) og h er vandets faldhøjde målt i meter. Du kan nu beregne, hvor meget E pot der er i vandet, som falder ned gennem turbinerne: Opgave 4.4 Hvor stor en vandmængde m har du beregnet i opgave 2.1, der strømmer igennem turbinerne i sekundet i dag? Opgave 4.5 Hvad er vandets faldhøjde h i dag? Opgave 4.6 Beregn vandets potentielle energi E pot På Tangeværket (og andre elværker) regner man ikke kun i energi og joule, men også i effekt og watt. Effekten angiver, hvor mange joule der bliver lavet i hvert sekund. Du har lige beregnet, hvor stor en Epot der er i den vandmængde, der i hvert sekund falder ned gennem turbinerne. I stedet for at tale om potentiel energi i vandet, taler vi nu om, hvor stor en effekt, vandet afgiver til turbinerne på vej ned gennem turbinekamrene. 7
8 Effekten betegnes med et P og angives i watt, der forkortes W. Opgave 4.7 Hvor stor en effekt afgiver vandet i dag? 5. Generatorerne Oppe fra platformen kan du se ned i Tangeværkets maskinsal. En eller flere af de tre generatorer står og snurrer, og du kan se, at det er turbineakslerne, der drejer rotoren rundt. Flere ting i maskinsalen viser dig, at det er et gammelt elværk. Især generatorerne. Men selv om de er 80 år gamle, producerer de stadig elektricitet. Og giver ingen CO 2 -forurening. Fysikken i elværkets generatorer er den samme, som du bruger i fysiklokalet, når du laver vekselstrøm. En magnet og en spole skal bevæge sig i forhold til hinanden. Generatoren består af to hoveddele. Rotoren, som er en kraftig elektromagnet, og statoren, der består af en jernkrans omviklet med kobbertråd, så den danner spoler. Rotoren bliver gjort magnetisk med jævnstrøm fra dynamoen, der sidder foran selve generatoren. Når rotoren drejer rundt, opstår der i statorens spoler spænding og strøm, som gennem kabler i gulvet sendes om til transformerne bag ved elværket. Tangeværket laver vekselstrøm. Det er strøm, der skifter retning mange gange i hvert sekund, når rotoren drejer rundt. Den tid, det tager for strømmen at bevæge sig i den ene retning og så i den næste retning, kaldes for en periode. Hvis en rotor med 2 magneter (fire-polet rotor) foretager l omdrejning pr. sekund, skifter strømmen retning 4 gange pr. sekund, som vekselstrøms-kurven viser neden for. 8
9 Opgave 5.1 Hvor mange perioder viser figuren? 6. Frekvens Når vekselstrømmen hele tiden skifter, siger vi, at den har en frekvens. Det betyder, at der kommer et bestemt antal perioder i hvert sekund. Frekvensen angives i Hz (Hertz). På figuren ovenover er frekvensen 2 Hz, fordi der kommer to perioder pr. sekund. På elværkets generator har rotoren 28 magnetpoler. Man kan også sige, at den har 14 magneter. I maskinsalen kan du se nogle af dem på en rotor, der ikke drejer rundt. Opgave 6.1 Hvor mange perioder bliver der frembragt ved 1 omdrejning af rotoren? Turbinerne drejer 214 gange rundt i minuttet. Det samme gør så også rotoren. Opgave 6.2 Hvor mange omdrejninger foretager rotoren pr. sekund? Opgave 6.3 Hvilken frekvens har Tangeværkets vekselstrøm? Opgave 6.4 Hvorfor producerer Tangeværket vekselstrøm med denne frekvens? 9
10 7. Tangeværkets virkningsgrad Du har tidligere beregnet, hvor stor en effekt turbinevandet i dag afgiver. Du skal nu finde ud af, hvor meget af denne effekt Tangeværket udnytter. Det gør du ved at beregne værkets virkningsgrad. Tangeværkets virkningsgrad defineres som: N = afgivet effekt fra generatoren indgået effekt fra vandet = P el P vand Afgivet effekt fra generatoren aflæses inde på elværket, og indgået effekt er effekten i turbinevandet. Opgave 7.1 Beregn virkningsgraden i procent for Tangeværket i dag. 8. Transformerstationen Inden strømmen forlader Tangeværket, skal den igennem transformerstationen. Transformeren har den egenskab, at den kan gøre spændingen større og samtidig strømstyrken mindre. Transformeren er nødvendig. Der skal sendes så lille en strømstyrke som muligt af sted fra Tangeværket for at undgå, at ledningerne bliver varme. Varme ledninger betyder spildt energi. Til gengæld for den mindre strømstyrke får man så en høj spænding, som kan være farlig. Derfor er transformer-stationen indhegnet. En transformer har en primærspole og en sekundær spole. På Tangeværkets transformere har sekundærspolen 6 gange så mange vindinger som primærspolen. Opgave 8.1 På Tangeværkets generatorer er der en spænding på volt. Hvor mange volt bliver de lavet om til i transformeren? 10
11 Opgave 8.2 Generatoren sender en strømstyrke på 120 ampere ud. Hvor mange ampere bliver strømstyrken ændret til i transformeren? Opgave 8.3 Hvor stor en effekt sender generatoren ud til transformeren? Opgave 8.4 Hvor stor en effekt sender transformeren videre? 9. Hvor meget elektrisk energi producerer Tangeværket? Du har oppe i kontrolrummet aflæst Tangeværkets effekt i dag. Du har også lært, at effekt er et udtryk for, hvor meget energi, der bliver lavet i sekundet. Nu skal du beregne, hvor meget elektrisk energi Tangeværket laver i et døgn. Elektrisk energi angives i kilo-watt-timer. Det forkortes kwh. Kilo betyder 1000, og h betyder hour, der er det engelske ord for time. Et lille eksempel viser dig, hvordan man beregner elektrisk energi fra et elværk. Eksempel Spørgsmål: Et lille elværk har en effekt på W. Hvor meget enegi producerer det på 24 timer? W 24 h = Wh Spørgsmål: Hvor mange kilo-watt-timer er der produceret på 24 timer? Wh/1.000 = kwh 11
12 Opgave 9.1 Beregn hvor mange kwh Tangeværket producerer i dette døgn? En dansk familie bruger i gennemsnit kwh på l år. Opgave 9.2 Hvor stort et elforbrug har en familie i døgnet? Opgave 9.3 Hvor mange familier kan Tangeværket i dette døgn forsyne med elektrisk energi? 10. Tangeværket og miljøet På de store elværker i Danmark er det damp, der driver turbinerne rundt. Dampen produceres ved at opvarme vand med kul, og det har en bivirkning, der vækker bekymring hos mange. Når kul brænder, dannes der nemlig store mængder af luftarten CO 2.. Den er under mistanke for at øge Jordens drivhuseffekt. Hvis drivhuseffekten bliver for stor vil det medføre store ændringer i Jordens klima, som det mange steder vil være vanskeligt at omstille sig til at leve under. For Danmark og mange andre lande er det derfor et mål at producere elektricitet på en måde, der ikke øger drivhuseffekten. Tangeværket sparer atmosfæren for at blive forurenet med kuldioxid. Du kan endda beregne, hvor meget det drejer sig om netop i dag. Når et kulfyret elværk har produceret l kwh, har det også produceret 0,8 kg CO 2, som fylder 450 liter i atmosfæren. 12
13 Opgave 10.1 Hvor meget kuldioxid sparer Tangeværket i dette døgn atmosfæren for? Beregnes både i kg og i liter. Tangeværkets årlige produktion af elektricitet er på ca kwh. Opgave 10.2 Hvor mange tons CO 2 har Tangeværket sparet atmosfæren for siden dets start i januar 1921? Beregnes i kg og liter. 11. Tangeværkets fremtid Tangeværket er et eksempel på, hvorledes man kan lave forureningsfri energi af en vedvarende energikilde, nemlig vandet. Men også denne måde at lave elektricitet på har sine omkostninger for mennesker og miljø. Da Tangeværket blev bygget i , måtte man flytte 27 familier, for at der kunne blive plads til søen. Der forsvandt noget land, men til gengæld fik man elektrisk lys. Fugle- og dyre- og plantelivet forandrede sig, og der er i dag delte meninger om, hvor godt det har været. Er elektriciteten fra Tangeværket alle miljø-forandringerne værd, eller er der noget, der er mere værd end elektriciteten? Opgave 11.1 Undersøg de forskellige meninger for og imod Tangeværket og Tange Sø. Hvad mener du selv? 13
14 Svar (fortsat): 14
15 Tværprofil ved tilløbskanal: 12. Appendiks 15
16 16
17 Kort over nedbør: Ved hjælp af dette kort kan du finde den gennemsnitlige årlige nedbør i afstrømningsområdet. 17
18 Gudenaacentralens afstrømningsområde I gennemsnit løber der ca. 6,0 10 m3 vand gennem turbinerne på et år. Denne vandmængde kommer fra det område, Gudenåen og dens tilløb afvander. Kortet viser Gudenåens afstrømningsareal oven for Tangeværket. Der er indlagt et net med masker på 5 x 5 km. 18
19 Tekst: Erik Jørgensen Lay-out: Henrik Munch Pedersen Elmuseet 2000 Skrifter fra Elmuseet (13) Opgavesæt om Gudenaacentralen ISSN: ISBN:
20 ISSN: SKRIFTER FRA ELMUSEET NR.13 ISBN:
Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX
Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mereOpgavesæt om vindmøller
Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...
Læs mereSamfundets elektriske energiforsyning
Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereNår felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:
Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereBuksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer
Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale
Læs mere1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n
dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs merefs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013
fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke,
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereVandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion
Vandkraftværk Gudenaacentralens historie og funktion ELMUSEET 1998 Indholdsfortegnelse: Side 1: Gudenaacentralen i dag... 1 2: Ideen til værket opstår... 9 3: Byggeriet går igang... 14 4: Værket står færdig...
Læs mereEC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE
EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang
Læs mereSkoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien
Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.
Læs mereInduktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereInformations Teknologi Indholdsfortegnelse
Informations Teknologi Indholdsfortegnelse Arbejdsmetode:... 2 System udviklingen:... 2 Forløbs beskrivelse:... 2 Test:... 3 Arbejdsmetode: Vi startede med at finde ud af, hvad vi ville lave. Vi besluttede
Læs mereMATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo
MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereHaderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen
Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom
Læs mereSkal Lindebjergskolen have en vindmølle?
Skal Lindebjergskolen have en vindmølle? Asger Bech Abrahamsen (ingeniør og PhD i Anvendt Fysik) Senior forsker ved Afdelingen for vind energi, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Risø Campus Frederiksborgvej
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereHvor meget el bruger din familie?
Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé
Læs mereReparation og genbrug skal være er trendy
Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs merefsa 1 Rejsekort til Emil 2 Claras bueskydning 3 Emils akvarium 4 Claras børneopsparing 5 Hvor langt er der til øen? 6 Figurfølge
fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsekort til Emil 2 Claras bueskydning 3 Emils akvarium 4 Claras børneopsparing
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes
Læs mereDe følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.
De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL
Læs mereProducerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011
Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis
Læs mere1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3
Brochure KVA Vind 6 Indholdsfortegnelse 1.0 Møllens hovedtræk... 3 1.1 Regler... 3 2.0 Beskrivelse af KVA Vind 6... 4 3.0 Tegning af KVA Vind 6 på 20.5m mast... 5 4.0 Tegning af fundament til 20.5m mast...
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs mereQUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.
ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges
Læs mereADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater.
Garanti & Support Dette produkt leveres med en etårs garanti, der dækker problemer, som findes ved normal anvendelse. Misbrug af Rechargeable Stopwatches eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti.
Læs mereEC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE
EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-TEKNOLOGI D EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol,
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereBrugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser)
Damhushave, den 23. marts 2016 Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) 2. Gulvvarmen 3. Vedligeholdelse & kontrol 4.
Læs merefsa 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole 5 Sammenhænge i kvadrater Matematisk problemløsning
fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2011 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole
Læs mereMålestoksforhold. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 25 Ekstra: 10 Mdt mat: 1 Point:
Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Målestoksforhold Følgende gennemgås: Målestoksforhold Regnetrekanten Fra virkelighed til tegning Skitse & målestokstegning Fra tegning til virkelighed At finde
Læs mereDette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.
Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer
Læs merebrikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt
brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering
Læs mereEn opdagelsesrejse på Harteværket. Elev-bog
dlaboratoriumforsammenhængendeu En opdagelsesrejse på Harteværket Elev-bog ring dannelseoglæ Indhold Historien om Harteværket 3 Station A (biologi: fysiologi/ energi/ energitransformation) 6 Station B
Læs mere(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)
Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller
Læs mereet undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand
et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole: Indhold Til Læreren...3 Energidag
Læs mereOpgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse
Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....
Læs mereKVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold!
KVA VIND 10 10 kw husstandsvindmølle > Nyt, kompakt design > Større vingefang > Høj effektivitet > Meget lydsvag Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereEnergiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?
Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs merefs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik
fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Fysik/kemi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin FK1 grundbegreber el Spændingsforskel volt, V I daglig tale kaldet spænding. Spændingen måles
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereKVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle
KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736
Læs mereRødekro Andelsboligforening
Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereBeskyt miljøet og bundlinjen
23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for
Læs mereFremstilling af elektricitet
Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt
Læs mereLouise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG
Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Problemfelt... s. 4 Problemformulering... s. 4 Problemtræ... s. 4 Forskellige former
Læs mereKVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle
KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736
Læs mereFusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereSamsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.
Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereBORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen
BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet
Læs mereFraktaler. Vejledning. Et snefnug
Fraktaler Vejledning Denne note kan benyttes i gymnasieundervisningen i matematik i 1g, eventuelt efter gennemgangen af emnet logaritmer. Min hensigt har været at give en lille introduktion til en anderledes
Læs mereOSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG
10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)
Læs merewww.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.
www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy
Læs mereDen fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-
Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen
Læs mereBeretning 2014. Produktion
Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får
Læs mere1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?
1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde
Læs merefsa 1 På indkøb 2 En redekasse 3 Mikaels løbeture 4 Brug af Facebook 5 En femkantblomst 6 Sumtrekanter Matematisk problemløsning
fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 På indkøb 2 En redekasse 3 Mikaels løbeture 4 Brug af Facebook 5 En femkantblomst
Læs merebrikkerne til regning & matematik de fire regnearter basis preben bernitt
brikkerne til regning & matematik de fire regnearter basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik de fire regnearter, basis ISBN: 978-87-92488-01-5 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk
Læs mereHORNS REV 1 HAVMØLLEPARK
HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereDiger og porte - hvordan manipulation med vand kan give energi
Diger og porte - hvordan manipulation med vand kan give energi 7.-9. klasse Geografi, fysik Varighed ca. 6 lektioner. Emneord: Energi, interessemodsætninger, udnyttelse af naturgrundlaget, naturgrundlagets
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereProjektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro
Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse
Læs mere