Forslag tillokalplan nr. 372 Boligområde til to store parceller, Skovbrynet 1 og 3, ved Dråby

Transkript

1 Offentlig bekendtgørelse den 8. januar 2013 Forslag tillokalplan nr. 372 Boligområde til to store parceller, Skovbrynet 1 og 3, ved Dråby Byrådet i Syddjurs Kommune vedtog den 20. december 2012 at fremlægge nedenstående planforslag 8 ugers i offentlig høring. Forslag til Lokalplan nr. 372 Planforslaget omfatter to parceller på Skovbrynet 1 og 3, og indeholder - efter ejernes ønske - bestemmelser der sikre, at de to parceller ikke kan udstykkes. Planforslaget omfatter et mindre område på lokalt plan, og det er vurderet, at ændringerne ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Debatperiode Beslutningen om ikke at gennemføre en miljøvurdering bekendtgøres hermed. Afgørelsen kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet. Midlertidige retsvirkninger En evt. klage skal være skriftlig, og skal sendes til Plangruppen, Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, eller til syddjurs@syddjurs.dk. Kommunen vidresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sammen med en kopi af sagens akter. Forslagene er fremlagt til offentligt debat i perioden fra den 8. januar 2013 til den 5. marts Ejendomme, der er omfattet af planforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Miljøvurdering Kommunen har vurderet, at indholdet i ovennævnte planforslag ikke kræver yderligere miljøvurdering iht. 4, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Klagen skal være modtaget af Syddjurs Kommune inden 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, dvs. inden den 5. februar Når Natur- og Miljøklagenævnet modtager klagen, opkræver nævnet et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 372 Planforslaget kan ses på samt på miljøministeriets hjemmeside for fysisk planlægning I høringsperioden kan borgere og foreninger m.fl. komme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til det fremlagte planforslag. N Bemærkninger til ovennævnte planforslag skal være kommunen i hænde senest den 5. marts 2013, hvor debatperioden udløber. Bemærkninger skal være skriftlige og skal sendes til Plangruppen, Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde eller til syddjurs@syddjurs.dk Herefter tager Byrådet stilling til, om de indkomne bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag giver anledning til ændringer i det fremlagte planforslag.

2

3 s Kommune Forslag til Lokalplan nr. 372 Boligområde til to store parceller, Skovbrynet 1 og 3, ved Dråby

4 Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Plangruppen Hovedpostadresse: Hovedgaden Rønde Tlf Plangruppen er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Planlægningschef Tina Degn Rasmussen Planlægger Thomas D. Secher Denne lokalplan kan ses og hentes på: Lokalplanen er udarbejdet af: Plangruppen Kommunens åbningstider fremgår af kommunens hjemmeside på adressen: Kortgrundlag: Matrikelkort og topografiskekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI HVAD ER EN LOKALPLAN? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne, erhvervslivet og Byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger Byrådet bl.a. bestemmelser for, - hvad området og bygningerne skal bruges til, - hvor og hvordan der skal bygges nyt, - hvilke bygninger der skal bevares, - hvordan nye veje stier og beplantning skal etableres, - hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Bestemmelserne, der er konkrete regler for, hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for grundejeren og Byrådet. Kortbilag, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel, og hvordan området skal disponeres. Kortbilagene hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende for grundejeren og Byrådet. Øvrige bilag, der fx viser erhvervskategorier, støj fra erhverv, trafik eller vindmøller, parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanene bestemmelser. Hvornår udarbejdes en lokalplan? Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone eller til sommerhusområde. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer Byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan lokalplanen vedtages endeligt. Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt lokalplanforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er lokalplanen bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

5 Redegørelse INDHOLD REDEGØRELSE... 5 Lokalplanens område... 5 Lokalplanens baggrund & Formål... 5 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning... 7 Syddjurs Kommuneplan Gældende lokalplaner... 7 Habitatdirketivet... 9 Habitatområder... 9 Bilag IV arter... 9 Særlige landskabelige interesseområder... 9 Mulig fremtidig omfartsvej Museumsloven - Arkæologiske forhold Forsyningsforhold Varmeplan Vandforsyning Servitutter Miljøvurdering Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Lokalplanens tilvejebringelse Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Lokalplanens endelige retsvirkninger LOKALPLANBESTEMMELSER Formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning og sammenlægning Vej-, sti- og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Planer der ophæves Tekniske forsyninger m.m Vedtagelsespåtegninger KORTBILAG KORTBILAG BILAG 3, Farvepalette til facadefarver

6 Redegørelse N DTK Kort25 Trad. Lokalplanområdets placering i Kommunen N Oversigtskort over området i målforhold 1:

7 Redegørelse REDEGØRELSE LOKALPLANENS OMRÅDE Det m² store lokalplanområde er beliggende i den nordøstlige udkant af Ebeltoft by, på grænse til det åbne land syd for Dråby. Lokalplanområdet omfatter følgende to parceller: Matr. nr. 9 ai Dråby By, Dråby (Skovbrynet 1), der er på m². Matr. nr. 9 cc Dråby By, Dråby (Skovbrynet 3), der er på m². Lokalplanområdets afgrænsning er vist på Kortbilag 1. Mod syd grænser området op mod tre nybyggede helårsbeboelser på Solskrænten 1, 3 og 9. Vest for lokalplanområdet ligger større ubebygget skovbevokset storparcel. Nord og øst for lokalplanområdet ligger der marker med spredt skovbevoksning. Området er ved planens udarbejdelse i privat eje, Området er beliggende i byzone og skal forblive i byzone. Området anvendes som boligområde for to helårsboliger på to aflange storparceller, som i marken har karakter af et kuperet skovområde med store trænforskelle. Området vejbetjenes fra den private fællesvej Skovbrynet. Området ligger i udkanten af det tidligere sommerhusområde, Dråbydalen, som med den tidl. Ebeltoft Kommunes Lokalplan nr. 166 blev overført til byzone den 30. januar De to parceller, Skovbrynet 1 og 3, var før 1991 beliggende i landzone, og har aldrig været en del af sommerhusområdet Dråbydalen, men blev overført til byzone sammen med sommerhusområdet gennem den endelige vedtagelse af Lokalplan nr LOKALPLANENS BAGGRUND & FORMÅL Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme ansøgernes og ejernes ønske, om at forhindre udstykning af Skovbrynet 1 og 3. Syddjurs Kommune ønsker at imødekomme dette ønske, da en lignende holdning til området er blevet tilkendegivet fra den tidligere Ebeltoft Kommune gennem tinglysning af en deklaration den 5. september 1991, hvor Ebeltoft Kommune har rådet ejerne til at tinglyse en deklaration, hvori ejerne forpligtede sig til ikke at udstykke de to ejendomme. Syddjurs Kommuen ønsker tillige at bevare de to ejendomme nuværende struktur, da de - på grund af terrænforhold og arroundering - vanskeligt vil kunne udstykkes på en hensigtmæssigt måde. Deklarationen af 5. september 1991, som skulle forhindre udstykning, strider mod 4.1 og 4.2 i den gældende Lokalplan nr. 166, som giver ret til udstykning af grunde ned til 600 m². Derfor kan deklarationen ikke håndhæves af kommunen. Ejerne ønsker nu af skattemæssige årsager en endelig afklaring af om de to parceller reelt kan udstykkes. Derfor har Syddjurs Kommune hermed udarbejdet nærværende Forslag til Lokalplan nr. 372, som ophæver Lokalplan nr. 166 og forbyder udstykning af de to parceller. 5

8 Forslag til lokalplan nr. 372 Redegørelse N LOKALPLANOMRÅDET m² m² Oversigtskort med matrikelkort og bygnigner og højdekurver fra 2007, i målforhold 1:2.000 N KMS, Syddjurs Kommune Oversigtskort med matrikelkort og bygnigner og højdekurver fra 2007 og luftfoto fra 2012, i målforhold 1:

9 Redegørelse LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen fastlægger, at de to ejendomme, matr. nr. 9 ai Dråby By, Dråby (Skovbrynet 1) og matr. nr. 9 cc Dråby By, Dråby (Skovbrynet 3), ikke må udstykkes. Desuden fastlægges der almindelig tidssvarende bebyggelsesregulerende bestemmelser for de to ejendomme, samt to byggefelter omkring den eksisterende bebyggelse. Fremtidige bebyggelse på de to ejendomme skal holdes inden for byggelterne, som er forholdsvis rummelige. Der må opføres maks. 350 m² bebyggelse ialt på hver af de to store ejendomme. Heraf må maks. 250 m² være til helårsbeboelse. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde nr. 1.1.B19 der er udlagt som boligområde i byzone. Nedenstående rammebestemmelser er gældende for området: Rammeområdebetegnelse: 1.1.B19 Plannavn: Boligområde omkring Dråbyvej Generel anvendelse: Specifik anvendelse: Fremtidig zonestatus: Eksisterende zonestatus: Boligområde Boligområde, Åben lav Byzone Byzone Max. bebyggelsesprocent: 25 % Beregningsmetode for bebyggelsesprocent Den enkelte ejendom Max. antal etager: 1,5 Max højde (m): 7,5 Notat - Bebyggelsens omfang og udformning Notat Max. antal etager: 1 med udnyttet tagetage med symmetrisk sadeltag samt eventuel delvist fritlagt kælder. Områdets særlige karakter af grønne, uregulerede omgivelser samt fredelige veje skal bevares. Områdets store landskabelige værdier bør bevares. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. GÆLDENDE LOKALPLANER Området er omfattet af lokalplan nr. 166 der udlægger området til boligområde i byzone, med mulighed for udstykning af grunde ned til 600 m². Ved den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan, ophæves lokalplan nr. 166 for den del, der er omfattet af nærværende lokalplan. 7

10 Forslag til lokalplan nr. 372 Redegørelse 2,5 m N 10,0 m 2,5 m 70,0 m 2,5 m 70,0 m 10,0 m 2,5 m Oversigtskort med matrikelkort og bygnigner og byggefelter, i målforhold 1:1.000 N LOKALPLANOMRÅDET Målforhold: 1:1000 Mulig linjeføring af fremtidig omfartsvej, i henhold til VVM af december Oversigtskort med rammer og fremtidige veje fra Kommuneplan 2009, i målforhold 1:

11 Redegørelse HABITATDIRKETIVET I 1992 vedtog Det Europæiske Råd habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Baggrunden for direktivet er, at EU ønsker at sikre den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af naturtyper (habitater) samt plante- og dyrearter af betydning for fællesskabet inden for medlemsstaternes områder. Arterne der skal beskyttes er beskrevet på habitatdirektivets bilag II, IV og V. Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten, ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for. HABITATOMRÅDER Der er ingen habitatområder på, eller i nærheden af lokalplanområdet. Lokalplanområdet ligger ca. 3 km fra habitatområdet Stubbe Sø, ca. 6 km habitatområdet Mols Bjerge med kystvande og ca. 2 km fra habitatområdet Kobberhage kystarealer. En realisering af denne lokalplans byggemuligheder vil ikke påvirke de tre habitatområder. BILAG IV ARTER På habitatdirektivets bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. EUs medlemslande er forpligtet til at træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i de udlagte habitatområder, men overalt hvor arterne yngler eller raster. Der må derfor heller ikke gives tilladelser eller vedtages lokalplaner m.v. der kan medføre, at yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges, jf. habitatbekendtgørelsens 11. (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bkg. nr 408 af 1. maj 2007). De bilag IV-arter, som er beskyttet af habitatdirektivet er bl.a. markfirben, strandtudser, spidssnudet frø, stor vandsalamander, løgfør m.fl. LANDSKABSFORHOLD I Kommuneplan 2009 har Byrådet udpeget områder af særlig landskabelig interese. Der er tale om de samme områder, som siden starten af 1980 erne har været udpeget af det tidl. Århus Amt, og som fremgik af regionplanerne fra 1980 erne til Selve lokalplanområdet ligger uden for kommuneplanens særlige landskabelige interesseområder. Byrådet vedtog i 2009 også en landskabskarakterplan for Syddjurs Kommune, som en del af Kommuneplan Lokalplanområdet ligger inden for et område i landskabskarakterplanens karakterområde Ebeltoft Randmoræne, og er i karakterplanen beskrevet som en del af den bymæssige bebyggelse Ebeltoft by. Områderne umidelbart nord for øst for lokalplanområdet ligger inden for krakterområderne Ebeltoft Randmoræne og Stubbe Sø, som ifølge landskabskarakterplanen er særligt karakteristiske områder i god tilstand, og som skal bevares og beskyttes. 9

12 Redegørelse MULIG FREMTIDIG OMFARTSVEJ Det tidligere Århus Amt uarbejdede i løbet af 2000 en VVM-rapport for en mulig fremtidig omfartsvej øst om Ebeltoft. De mulige linjeføringer af en sådan omfartsvej, som er planlagt til at gå i området syd for Dråby landsby, fremgår af den gældende Kommuneplan MUSEUMSLOVEN - ARKÆOLOGISKE FORHOLD Museumsloven pålægger kommunen at inddrage det lokale museum i lokalplanlægningen med henblik på, at der i høringsfasen kan gennemføres en forundersøgelse med hensyn til eventuelle bevaringsværdier. For Syddjurs Kommunes område varetages opgaverne efter museumsloven af Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C, tlf Når Museum Østjylland har modtaget en anmodning, skal det fremkomme med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Forud for iværksættelse af enhver form for jordarbejde skal der i henhold til Museumslovens ske orientering af Museum Østjylland om det påtænkte jordarbejde. Såfremt der under bygge- og anlægsarbejder i området påtræffes jordfaste fortidsminder, danefæ eller andre forhistoriske spor, skal det anmeldes til Museum Østjylland. FORSYNINGSFORHOLD VARMEPLAN Området er individuelt opvarmet. VANDFORSYNING Området er beliggende indenfor Dråby Vandværks forsyningsområde og forsynes med drikkevand herfra. SPILDEVAND Området er kloakeret. 10

13 Redegørelse SERVITUTTER Af servitutoversigten i Tingbogen fremgår følgende servitut inden for lokalplanområdet: Matr. nr. 9 ai og 9 cc Dråby By, Dråby (Skovbrynet 1 og 3): Tinglyst servitut: Dok. om forbud imod bebyggelse mv. Aflyses ikke Servitut hvor ejerne af matr. nr. 9ai og 9 cc forpligter sig selv, og efterfølgende ejere, til ikke at udstykke de to ejendomme, eller at opføre selvstændig bebyggelse. Ovennævnte servitut, der er den eneste servitut som er tinglyst på de to ejendomme, er uden betydning for hidtidige Lokalplan nr. 166, der siden 1990 har givet ejerne ret til udstykning. Den til enhver tid værende ejer kan ophæve servitutten. Syddjurs Kommune har ingen retlig interesse i, at servitutten opretholdes. MILJØVURDERING I henhold til 3 stk. 1, nr. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr af ) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der i medfør af planloven tilvejebringes lokalplaner. Såfremt lokalplanen omfatter et mindre område på lokalt plan skal der kun udarbejdes en miljøvurdering, hvis planen antages at have væsentlig indvirkning på miljøet, efter miljøvurderingslovens 4, stk. 3. Da lokalplanen omfatter et mindre område på lokalt plan og ændringerne ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet og lokalplanen ikke omfatter projekter som er nævnt i lovens bilag 3 og 4, er det Syddjurs Kommunes vurdering at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Oplysningerne om afgørelsen om miljøvurdering samt klagevejledning herom offentliggøres sammen med bekendtgørelsen af nærværende lokalplanforslag. Den nærmere vurdering af lokalplanens virkning på miljøet kan fås ved henvendelse til Natur & Miljø. 11

14 Redegørelse TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Virkeliggørelse af lokalplanen er ikke afhængig af dispensationer eller tilladelser fra andre myndigheder end Syddjurs Kommune. LOKALPLANENS TILVEJEBRINGELSE Denne lokalplan er udarbejdet af Syddjurs Kommunes Plangruppe i perioden fra august 2012 til september Byrådet har den 20. december 2012 godkendt lokalplanen som forslag. Forslaget fremlægges i otte ugers i offentlig høring i perioden fra den 8. januar 2013 til den 5. marts I høringsperioden kan borgere og foreninger m.fl. fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser. Lokalplanforslaget er offentligt bekendtgjort den 8. januar 2013 i Adresseavisen Syddjurs, der omdeles hver tirsdag til samtlige husstande i Syddjurs Kommune. Samtidig med offentliggørelsen er forslaget fremsendt til ejere, lejere og brugere af ejendomme i og omkring lokalplanområdet, samt en række myndigheder og foreninger m.fl. Lokalplanforslaget kan ses på Syddjurs Kommunes borgerservicecentre, på kommunens hjemmeside på samt på Miljøministeriets portal for planlægning på Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser skal være Syddjurs Kommune i hænde senest den 5. marts 2013, inden for åbningstiden. Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser kan sendes skriftligt med almindelig post til Syddjurs Kommunes hovedpostadresse: Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, eller med til kommunens -adresse: syddjurs@syddjurs.dk Herefter tager Byrådet endelig stilling til lokalplanen og vurderer, om der skal ske ændringer som følge af de indkomne bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser, eller om forslaget skal vedtages endeligt uden ændringer. Når lokalplanen er vedtaget endeligt i Byrådet vil den endelige lokalplan være gældende fra og med den dato hvor den endelige vedtagelse offentliggøres i avisen. 12

15 Redegørelse LOKALPLANFORSLAGETS MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan, jf. planlovens 17, stk. 1. Der gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Dette gælder også bebyggelse og anvendelse der er i overensstemmelse med forslaget. Det skyldes, at forslaget kan blive ændret under processen. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan Byrådet dog tillade, at en ejendom bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, hvis følgende forudsætninger er opfyldt, jf. 17, stk. 2 og 3. At lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. At der ikke er tale om lokalplanpligtigt byggeri, at Miljøministeriet ikke har nedlagt veto og at der ikke er tale om overførelse til byzone og sommerhusområde. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst i ét år. LOKALPLANENS ENDELIGE RETSVIRKNINGER Lokalplanen er gældende fra den dag, det er offentliggjort at planen er vedtaget endeligt. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv en pligt til at udføre de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Se herom i planlovens 19. Når en dispensation berører personer, foreninger mv. med interesse i sagen, skal disse orienteres om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, førend dispensationen kan gives. Se herom i planlovens 19. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt efter regler eller beslutninger efter 3 i planloven eller en aftale med en statslig eller regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke. Se herom i planlovens 19. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i byggeloven, udstykningsloven og planloven m.fl. 13

16 Bestemmelser 14

17 Bestemmelser LOKALPLANBESTEMMELSER I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelsen nr af 20. oktober 2008) fastsættes følgende lokalplanbestemmelser for det område, som er beskrevet i lokalplanens 2. 1 FORMÅL Lokalplanens formål er følgende: 1.1 At sikre, at området anvendes til åben lav boligbebyggelse. 1.2 At hindre udstykning af området. 1.3 At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, der sikrer at områdets karakter af åben lav boligbebyggelse i et harmonisk samspil med omgivelserne. 1.4 At sikre, at bygninger til beboelse opføres inden for de byggefelter, som er vist på Kortbilag 2. 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Området er afgrænset som vist på matriklekortet, Kortbilag 1 og omfatter matr. nr 9 ai og 9 cc Dråby By, Dråby. Bestemmelsen om lokalplanens formål har betydning i relation til mulighederne for at give dispensation fra lokalplanen. Der kan kun meddeles dispensation, hvis dispensationen ikke er i strid medprincipperne i planen, herunder bl.a. planens formål. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone og fastholdes med denne lokalplan i byzone. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Området må kun anvendes til åben-lav boligområde i form af fritliggende enfamiliehuse til helårsbeboelse. 3.2 Der må inden for området indrettes erhvev inden for miljøklasse 1, i beboelsesbygninger. 4 UDSTYKNING OG SAMMENLÆGNING 4.1 Der må ikke ske udstykning inden for lokalplanområdet. 4.2 Der må ikke ske sammenlægninger inden for lokalplanområdet. 5 VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD 5.1 Området adgangsbetjenes fra den private fællesvej Skovbrynet. Miljøklasse 1 er erhverv, som fx. kontor for arkitekt, advokat eller revisor, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Der henvises til en nærmere beskrivelse af miljøklassen i Miljøministeriet Håndbog om Miljø og Planlægning fra november ISBN BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING For åben-lav bebyggelse gælder: 6.1 Der må opføres maks. 350 m² etageareal på hver selvstændig matrikuleret ejendom. 15

18 Bestemmelser 6.2 Der må opføres maks. 250 m² etageareal til helårsbeboelse i en etage med udnyttelig tagetage. 6.3 Helårsbeboelse må bestå af maks. 1 hovedhus og maks. 1 anneks. 6.4 Der må maks. opføres 100 m² etageareal udhusbebyggelse, fordelt på maks. 4 selvstændige småbygninger (garager, carporte, udhuse og lign. mindre bygninger og småbygninger under 10 m²). 6.5 Bebyggelse til beboelse skal opføres indenfor de angivne byggefelter som vist på Kortbilag Udhusbebyggelse må opføres uden for byggefelterne, men skal stadig holdes mindst 10,0 m fra ejendomsskellet til den private fællesvej Skovbrynet, og mindst 2,5 m fra naboskel mod nord, vest og syd. 6.7 Intet punkt af en bygnings højde må overstige 7,5 m over et niveuplan, som fastlægges af bygningsmyndigheden. Herfra er undtaget tekniske installationer som fx. skorstene, antenner, ventilationsanlæg o.a. der er nødvendigt for bygningens drift. 6.8 Der må ikke foretages terrænregulering på mere end ± 0,5 m i forhold til naturligt terræn, og ikke nærmere end 1,0 m fra naboskel. 6.9 Færdigt gulv i stueplan må ikke være hævet mere end 0,2 m over det fastlagte nivauplan I forbindelse med byggeansøgning, skal den påtænkte terrænregulering omkring bebyggelsen illustreres ved en koteplan i højdesystem DVR Senest ved færdigmelding af byggeriet skal der til bygningsmyndigheden fremsendes en erklæring fra en privatpraktiserende landinspektør, som bekræfter at 6.5, 6.8 og 6.9 er overholdt. 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Facader 7.1 Bebyggelsen facader må udføres i følgende materialer: Blank mur, pudset mur, træ, pudset træ, glas. Naturzink og eternit må anvendes i mindre omfang. 7.2 Udvendig bygningssider i træ, skal fremstå i de jordfarver, som fremgår af Bilag Ingen form for skiltning og reklamering på ejendommene må finde sted, bortset fra husnummer og navneskilt samt evt. navn på hus. Tage 7.4 Tage må beklædes med teglsten, betonteglsten, sort tagpap på lister, eternitskiffer eller eternit. Der må ikke anvendes tagmateriale, som har et glanstal, der overstiger Uanset 7.4 må der etableres solcelleanlæg og solfangere. 7.6 Solceller og solfangere skal etableres direkte på tagflade uden anvendelse af stativer der vinkler anlæggene fra tagfladen. 16

19 Bestemmelser 7.7 Der må højst opsættes én TV-parabol, én TV-antenne og højst én modtagerantenne til trådløst Internet på hver enkelt grund. 7.8 TV-Paraboler og modtagerantenner til Internet skal placeres diskret inden for bygningsprofilet. TV-Paraboler og modtagerantenner til Internet skal have mørke neutrale farver. 7.9 Paraboler må ikke placeres, så overkanten er højere end 1,5 meter over terræn, og de må ikke placeres mod vej og ikke have en større diameter end 90 cm TV-Antenner må højst placeret 75 cm over husets tagryg. 8 UBEBYGGEDE AREALER 8.1 Parkering af last-, omnibus-, flytte-, rute-, og fragtbiler er ikke tilladt inden for området. Forbuddet gælder dog ikke af- og pålæsning. Endvidere må langtidsparkering (mere end 1 uge) af tidligere togvogne, lastbilcontainere, beboelsescontainere, uindregistrerede køretøjer o. lign. ikke finde sted på hverken veje, fællesarealer eller på de enkelte parceller inden for området. 8.2 Terrænreguleringer skal udføres på en sådan måde, at mindre tilpasninger udføres blødt afrundet op mod bygninger eller anlæg. Større tilpasninger skal ske med skråninger og støttemure. 8.3 Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1,0 m. 9 PLANER DER OPHÆVES 9.1 Med den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 372 ophæves Lokalplan nr. 166, inden for det område som er omfattet af Lokalplan nr TEKNISKE FORSYNINGER M.M Ledninger må ikke fremføres som luftledninger, men skal alene fremføres som jordkabler. 17

20 Bestemmelser VEDTAGELSESPÅTEGNINGER Således vedtaget som lokalplanforslag af Byrådet i Syddjurs Kommune den 20. december Lokalplanen er fremlagt som forslag i perioden i perioden fra den 8. januar 2013 til den 5. marts På Byrådets vegne Ebeltoft, den 20. december Kirstine Bille Borgmester Nich Bendtsen Kommunaldirektør 18

21 ao n 6di 9t 6ap 14at 9ak 6aq 6ar 6ax 6as 6au 6at 2,51m 6ay 6av 14c 6aæ 6az 6aø 6bb 6bg 14h 6ba 6bc 6bk 6bi 6bf 6be 6bd 8a m² 0 50 m 1:2.000 Lokalplanafgrænsning Forslag til lokalplan nr. 372 Kortbilag 100 m N 9al 9dn 6,00m 9ai Byggefelter h 9dy 13aa ae av 13ad 13ai 9dv 6,00m 9ax 13ab 13af Målforhold: 1: ak Lokalplanen kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på 9df 13ac 13ag 9da 13p db 9do 9dp v 9du 9de 9dr 9dt 9ds 9k t 13r 13s 13ah 13u 13x 9cc 13ba 13n 13bb 13bf 13y 13z 6,00m 9dq 13be 13an 13aø 13bd 9dd 13bc 13ao 9dc 13at KORTBILAG 1 13ap Matrikelkort med lokalplanafgrænsning -395 og byggefelter. 13al 13æ 13am 13ø Målforhold: 1: bk 19 "

22 Kortbilag 2,5 m 10,0 m 2,5 m 70,0 m 2,5 m 70,0 m 10,0 m 2,5 m Lokalplanen kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på 20 KORTBILAG 2 Matrikelkort med byggefelter Målforhold: 1:1.000

23 Forslag til lokalplan nr. xxx Forslag til lokalplan nr. 372 xxx [Måned] 200x September [Måned] 200x 2012 Bilag Kortbilag Bilag BILAG 3 Farvepalette til facadefarver på sommerhuse Farvepalette med neutrale jordfarver Følgende farver, og deres blanding med hvid / sort skal anvendes til maling af facader på sommerhuse: Følgende farver, og deres blanding med hvid og sort sort skal skal anvendes anvendes til til maling maling af af facader facader på i sommerhuse: træ. Klassisk farvebetegnelse NCS farvekode *), Klassisk farvebetegnelse NCS farvekode *), tilnærmet tilnærmet Vejledende eksempel, Vejledende eksempel, tilnærmet tilnærmet Rå umbra Rå umbra S Y30R S6020 Y30R Brændt umbra Brændt umbra S750 - Y80R S750 Y80R Mørk dodenkopf Mørk dodenkopf S R20B S8505 R20B Lys dodenkopf Lys dodenkopf S R20B S8005 R20B Oxydrød Oxydrød S Y80R S4550 Y80R Gammel oxydrød Gammel oxydrød S Y80R S4050 Y80R Svenskrød / Falurød Svenskrød Falurød S Y80R S5040 Y80R Engelsk rød Engelsk rød S Y70R S2070 Y70R Rød okker Rød okker S Y40R S2570 Y40R Rå Siena Rå Siena S Y40R S4040 Y40R Okker Okker S Y20R S2540 Y20R Vogngrøn Vogngrøn S800 - B70G S800 B70G *) NCS = Natural Color System, et international farvesystem, der anvendes af farvehandlere. *) NCS Natural Color System, et international farvesystem, der anvendes af farvehandlere. **) Ultramarin må kun anvendes til mindre bygningsdele. **) Ultramarin må kun anvendes til mindre bygningsdele. Denne farvepalet består fortrinsvist af klassiske jordfaver. Det der karakteriserer jordfarveskalaen er, at der Denne farvepalet består fortrinsvist af klassiske jordfaver. Det der karakteriserer jordfarveskalaen er, at der er tale om afdæmpede farver der passer smukt sammen indbyrdes. Desuden fremtræder farverne i høj grad er tale om afdæmpede farver der passer smukt sammen indbyrdes. Desuden fremtræder farverne høj grad i harmoni med naturens egne farve harmoni med naturens egne farve 21