Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
|
|
- Claus Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hastighedsplan
2 Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2
3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning De fremtidige hastighedsgrænser 2.1 Vejklassificering 2.2 Hastighedsdæmpning - hvordan? / 40 km/t hastighedszoner 2.4 Hastighedsplan for udvalgte bysamfund 3 Hvad vil der ske / 40 km/t hastighedszoner i boligområder 3.2 Hastighedsdæmpning ved skoler 3.3 Byporte ved indkørsel til byzoner 3.4 Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund 4 Borgerne og hastighedsplanen 4.1 Hastighedsbarometer 4.2 Hastighedsdæmpning - hvornår 4.3 Ændring af hastighedsgrænser 4.4 Borgerfinansiering 5 Hastighedsplan for udvalgte byer
4 4
5 1 Baggrund Et af trafiksikkerhedens kerneproblemer er hastigheden. Gennem tiden har mange undersøgelser vist, at der er en tæt sammenhæng mellem hastighedsniveauet og risikoen for uheld, såvel som alvorligheden af de uheld, der sker. Høj hastighed er samtidig en kilde til utryghed blandt de lette trafikanter, hvor specielt børn og de ældre medborgere påvirkes. Eksempelvis er høj hastighed på skolevejene et kendt problem, ligesom høj hastighed er årsag til, at nogle ældre føler sig begrænset i, hvor de tør færdes. Det er derfor vigtigt at planlægge og styre bilernes hastighed, således bilernes hastighed tilpasses vejen, dens omgivelser og de øvrige trafikanter, som færdes der. Alt for mange færdselsuheld skyldes, at trafikanterne ikke afpasser deres hastighed efter forholdene. På landsplan skønnes det, at mindst hvert femte trafikuheld kan tilskrives for høj hastighed. En række undersøgelser har vist, at reduceres gennemsnitshastigheden med 5 km/t, så reduceres antallet af trafikuheld med % og antallet af personskader med ca. 10 %. Det er ikke kun de meget høje hastigheder, som er farlige. Undersø-gelser har vist, at 8 ud af 10 fodgængere eller cyklister, der påkøres af en bil med 50 km/t, bliver dræbt. Derimod vil kun 1 ud af 10 omkomme ved at blive påkørt med 30 km/t. Standselængden ved 30 km/t er samtidig væsentlig kortere end ved 50 km/t, hvorfor sandsynligheden for at kunne nå at standse og dermed undgå kollision er højere 100% dødelighed 8 ud af 10 dør ved 50 km/t 1 ud af 10 dør ved 30 km/t 30 = Højt sikkerhedsniveau 50 km/t Figur 1 Risiko for at blive dræbt som fodgænger eller cyklist ved forskellige påkørselshastigheder. (Kilde: Vejdirektoratet, Vejregelrådet, Planlægning af veje og stier i åbent land) Et af virkemidlerne i hastighedsplanlægningen kan derfor være etablering af 30 / 40 km/t hastighedszoner, typisk i bolig- og centerområder samt på vejnettet omkring skolerne. Ved etablering af hastighedszoner bør der ud fra et trafiksikkerheds-mæssigt synspunkt vælges en hastighedsgrænse på 30 km/t frem for 40 km/t. Som figur 1 viser, er risikoen for at en fodgænger eller cyklist vil blive dræbt mere end 4 gange højere ved en påkørselshastighed på 40 km/t end ved 30 km/t. Det er imidlertid vigtigt samtidigt at påpege, at der kan være andre forhold, der taler for en hastighedsgrænse på 40 km/t. Dette kan fx være biltrafikkens fremkommelighed.. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt ved etablering af hastighedszoner er god. Eksempelvis har Gladsaxe Kommune ved etablering af en hastighedszone i et boligområde (Mørkhøjkvarteret) reduceret antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fra 11 til 0 set over en 4-årig før- og efterperiode. Hastighedszonerne medfører endvidere, at trygheden i området forbedres, da hastighedsniveauet fal-der, og det bliver mindre attraktivt fx at bruge området som smutvej. 5
6 På veje i åbent land gælder ligeledes, at selv små hastighedsoverskridelser kan få fatale konsekvenser. Undersøgelser har vist, at 8 ud af 10 bilchauffører/passagerer vil blive dræbt ved en frontalkollision med en påkørselshastighed på 90 km/t, mens kun 1 ud af 10 vil blive dræbt ved 70 kmt. Tilsvarende har undersøgelser vist, at 8 ud af 10 bilchauffører / passagerer vil blive dræbt ved en sidekollision med en påkørselshastighed på 70 km/t, mens kun 1 ud af 10 vil blive dræbt ved 50 km/t. Alligevel er bilisternes gennemsnitshastighed på mange veje væsentligt højere end den angivne hastighedsgrænse. Derfor taler alle argumenter for, at man forsøger at påvirke bilernes hastighed med målrettet hastighedsplanlægning. Figur 2 Risiko for at blive dræbt som bilchauffør / passagerer ved forskellige påkørselshastigheder ved henholdsvis frontalkollisioner (venstre graf) og sidekollisioner (højre graf). (Kilde: Vejdirektoratet, Vejregelrådet, Planlægning af veje og stier i åbent land) 100% dødelighed 100% dødelighed 8 ud af 10 dør ved 70 km/t 1 ud af 10 dør ved 50 km/t 50 = Højt sikkerhedsniveau 8 ud af 10 dør ved 90 km/t 1 ud af 10 dør ved 70 km/t 70 = Højt sikkerhedsniveau 70 km/t 90 km/t 1.1 Hvad er en hastighedsplan? Hastighed er et af indsatsområderne i Sønderborg Kommunes trafik-sikkerhedsplan. I trafiksikkerheds-planen er det angivet, at hastigheds-planen skal baseres på en diffe-rentiering af hastighedsgrænserne, og hastighedszoner skal indgå som et naturligt element i bolig- og center-områderne. Hastighedsplanen skal derfor ses som et udspring af initiativerne fra trafiksikkerhedsplanen og med en direkte kobling og overensstemmelse mellem de to planer. Hastighedsplanen angiver, hvilke hastighedsgrænser Sønderborg Kom-mune i de kommende år vil arbej-de mod at etablere på vejnettet. Udgangspunktet er en systematisk tilpasning af hastighedsgrænsen til vejens udformning, dens funktion, omgivelserne og de trafikanter, som færdes der. Et af hastighedsplanens hovedelementer er således etablering af 30 / 40 km/t hastighedszoner i bolig- og centerområder. Hastighedsplanen kan ses som et opgør med de traditionelle hastighedsgrænser på 50 km/t i byzonen og 80 km/t uden for byerne og samtidig en videreudvikling af den praksis, som Sønderborg Kommune har praktiseret igennem en periode. Konkret indeholder hastigheds-planen en række temaer, som kommunen vil arbejde med i de kommende år for at regulere hastighedsniveauet på kommunens veje samt en beskrivelse af den fremtidige hastighedsgrænse på vejnettet i de 13 største byer i Sønderborg Kommune. 30/40 km/t i dit kvarter 30 / 40 km/t i boligområderne skaber tryghed og trafiksikkerhed. 30/40 km/t i boligområder reducerer incitamentet til at benytte boligvejen som smutvej. I det fremtidige samarbejde med skolerne vil det være aktuelt at se på hastighedsniveauet foran skolerne og på skolevejene. Dette vil kunne resultere i etablering af lokale hastighedsgrænser og hastighedsdæmpning ved skolerne og på skolevejsruterne. Ligeledes vil det fremtidige sortpletarbejde kunne resultere i, at der etableres lokale hastighedsgrænser på afgrænsede vejstrækninger i det 6
7 åbne land. Disse forhold vil naturligt først blive konkrete i forbindelse med det fremtidige arbejde, hvorfor det ikke er indeholdt som konkrete aktiviteter i planen her. 1.2 Målsætning Sønderborg Kommune har besluttet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på det kommunale vejnet skal være reduceret 50 % inden udgangen af 2017, målt ud fra gennemsnittet af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i årerne Det svarer til højest 20 dræbte eller alvorligt tilskadekomne i Hastighedsplanens målsætning skal understøtte denne målsætning gen-nem en efterlevelse af følgende kon-krete mål: 85 % - fraktilhastighed 85 % - fraktilhastigheden angiver den hastighedsgrænse, som 15 % af trafi-kanterne overskrider. Når 85 % - fraktilhastigheden fx er 56 km/t betyder det, at 6 ud af 7 trafikanter ikke kører stærkere end 56 km/t. Med andre ord, så er 85 % - fraktilhastigheden den hastighed, der overskrides af hver 7. trafikant. Hastigheden bliver overvåget via et kontinuerligt trafikmåleprogram, der mindst hvert 5. år omfatter fornyede trafiktællinger og hastighedsmålinger på gennemfartsveje og fordelingsveje samt ad hoc på lokal-vejnettet. Ingen kommuneveje må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen På strækninger forbi kommunens skoler er det målsætningen, at 85 % -fraktilhastigheden ikke overstiger hastighedsgrænsen. 7
8 8
9 2 De fremtidige hastighedsgrænser Hastighedsplanlægning er et vigtigt virkemiddel, hvis trafiksikkerheden skal forbedres og borgerne skal opleve kommunens byer som trygge og behagelige miljøer at bo og færdes i. Grundlæggende handler hastighedsplanlægning om at planlægge og kontrollere bilernes hastigheder under hensyntagen til vejnettets samlede sikkerhed, fremkommelighed, omgivelserne og de øvrige trafikantarter. Hastighedsplanlægning er ikke nødvendigvis ensbetydende med lavere hastighed, men at planlægge og udforme vejnettet således, at der opnås en passende hastighed på alle vejstrækninger og i alle kryds. De fremtidige hastighedsgrænser på Sønderborg Kommunes veje er bygget op omkring en klassificering af kommunens veje, på de trafikanter som forventes på de enkelte veje samt den enkelte vejs omgivelser. Med baggrund heri er der udarbejdet en plan for hastigheden på vejnettet i hver af de 13 største byer i kommunen. Disse kort er præsenteret i kapitel 5. indbyder til dette, indeholder hastighedsplanen en be-skrivelse af de hastighedsdæmpende tiltag, der kan anvendes på vejene i hver vejklasse. Endelig indeholder planen 3 hastigheds-temaer, som Sønderborg Kommune vil arbejde med i de kommende år. Disse temaer er: Hastighedsdæmpning ved skolerne Byporte ved indkørsel til bysamfund Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund da det er problemstillinger, som går igen i mange af borgerhenvendelserne. For at sikre en overholdelse af hastighedsgrænsen på de strækninger, der ikke naturligt 9
10 Figur 3 Brovej er klassificeret som gennemfartsvej Figur 4 Sildekulevej er klassificeret som fordelingsvej Figur 5 Sjellerupvej er klassificeret som sekundær lokalvej 10
11 2.1 Vejklassificering I Vejklassificeringsplanen for Sønderborg Kommune er det kommunale vejnet opdelt i følgende fire klasser: Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Sekundære lokalveje Gennemfartsveje Gennemfartsvejene er det overordnede vejnet i kommunen, der betjener den gennemkørende trafik, den tunge trafik og bustrafik, herunder trafik mellem de større bysamfund og mellem større områder i byerne. I byzonen er hastighedsgrænsen km/t, for at sikre en god fremkommelighed for motorkøretøjerne. Trafikken forløber helt generelt på motorkøretøjernes præmisser. I landzonen er hastighedsgrænsen 80 km/t, dog med en lavere lokal hastighedsgrænse på kortere strækninger, hvor vejens linieføring, kryds eller bebyggelser tilsiger dette. På gennemfartsvejene forekommer der ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger med undtagelse af ved byporte og gennem de blå byer. Fordelingsveje Fordelingsveje er mellemkategorien, der forbinder lokalvejsnettet med gennemfartsveje. I byzonen er hastighedsgrænsen km/t. Lokalt kan der fastsættes en hastighedsgrænse på km/t, hvor der er en særlig begrundelse for at etablere hastighedsdæmpning som f.eks. mange krydsende lette trafikanter og sikring af skoleveje. Fordelingsvejene betjener en del trafik, herunder ofte også bustrafik, hvorfor en eventuel hastighedsdæmpning og-så skal tage hensyn til dette. I landzonen er hastighedsgrænsen som udgangspunkt 80 km/t, men der kan lokalt forekomme hastighedsgrænser på km/t f.eks. på strækninger med mange skarpe sving og gennem områder med tættere bebyggelse, der ikke har byzonestatus. I særlige tilfælde kan hastighedsgrænsen komme helt ned på km/t. Lokaleveje og sekundære lokalveje De primære og sekundære lokalveje er de laveste kategorier af veje, som typisk sikrer adgang til meget små bysamfund, små byområder, den enkelte bebyggelse, bolig, virksomhed mv På disse veje skal trafikken forløbe på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med passende lav hastighed. I byzonen er det typisk km/t, lokalt 30 km/t og enkelte steder helt ned til km/t, hvor vejene f.eks. udformes som lege- og opholdsområder, i gågader og på torve og pladser. I erhvervsområderne er hastighedsgrænsen 50 km/t. Lokalvejene i landzone har en hastighedsgrænse på 80 km/t, lokalt med en hastighedsgrænse på km/t, eventuelt suppleret med hastighedsdæmpende foranstaltninger 11
12 2.2 Hastighedsdæmpning - hvordan? Gennemfartsvejene Såfremt der undtagelsesvis forekommer rutebuskørsel på lokalveje, der ønskes hastighedsdæmpet, tages der særligt hensyn hertil (fx ved at vælge hævede flader frem for bump). Hastighedsniveauet på gennemfartsvejene reguleres af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t henholdsvis 80 km/t eller af vejens linieføring og udformning. Derudover kan hastighedsniveauet reguleres lokalt af: Signalanlæg Midterheller Rundkørsler Stationære fartvisere Byporte Forsætninger Hævede flader Rumle fræsninger ved kant- eller midterstribe Stationære fartvisere og hævede flader anvendes kun i byzonen og evt. i særligt uheldsbelastede kryds i landzonen. Etablering af hævede flader i åbent land vil blive suppleret med en lokal hastighedsbegrænsning. 12 Figur 6 Eksempel på stationær fartviser på Aabenraavej. Fordelingsveje Hastighedsdæmpning på fordelingsvejene omfatter følgende elementer: Byporte Forsætninger Hævede flader Indsnævring af kørespor Minirundkørsler Mobile fartvisere Disse hastighedsdæmpende foranstaltninger er generelt acceptable for bustrafikken. 2 1 afstribning kan undtagelsesvis be-nyttes på fordelingsvejene Figur 7 Gl. Landevej i Vester Sottrup er et eksempel på en 2 1 vej Lokalveje og sekundære lokalveje Hastighedsdæmpningen på lokalvejene og sekundære lokalveje omfatter følgende elementer: Skiltning Overkørsler (fortov og eventuel cykelsti føres ubrudt forbi sidevejens udmunding) Vejlukninger Ensretning Bump Hævede flader og hævede krydsflader Forsætninger Indsnævringer 2 1 veje Minirundkørsler Mobile fartvisere
13 / 40 km/t hastighedszoner I en række bolig- og centerområder, der er velafgrænset af enten gennemfartsveje eller fordelingsveje, kan der etableres 30 / 40 km/t hastighedszoner. Med hastighedszone menes, at den lavere hastighedsgrænse er gældende inden for hele det område, som zonen dækker, uden at der foretages yderligere skiltning inde i området. Da der kun skiltes ved indkørsel til hastighedszonen, stilles der krav om, at trafikanterne ikke uforvarende kan forledes til at køre væsentligt stærkere inde i zonen. Dette sikres enten via vejens linieføring eller ved hastighedsdæmpning. Etablering af en hastighedszone Etablering af en hastighedszone skal godkendes af politiet på baggrund af en ansøgning som bl.a. indeholder en oversigtsplan for zonens udformning og en evalueringsplan. I tættere bebyggede områder kan der etableres 30 og 40 km/t zoner, mens der uden for disse områder kun etableres hastighedszoner med hastighedsgrænse på 40 eller 50 km/t. For en nærmere beskrivelse af regler for etablering af hastighedszoner henvises til Bekendtgørelse om anvendelse af Vejafmærkning, Vejdirektoratet 2006, Markering af hastighedszoner Hastighedszonen markeres ved samtlige indkørsler med E68.4 tavle i begge sider af vejen. Hastighedszonen skal omfatte mindst 2 vej-strækninger. Figur 8 E68.4-tavle Zone med lokal hastighedsbegrænsning (til venstre) og E69.4-tavle Ophør af zone med lokal hastighedsbegrænsning (til højre ud af zonen uden at skulle køre længere end 500 m. Samtlige hastighedszoner etableres som 30 eller 40 km/t hastighedszoner for at opnå en ensartethed i hastighedsgrænserne i Sønderborg Kommune. Allerede etablerede trafiksaneringer og hastighedsdæmpninger i hastigheds-zonen vil som hovedregel ikke blive ændret, såfremt de er dimensioneret til en højere hastighedsgrænse, men i stedet indgå som et element i hastig-hedszonen. I kapitel 5 er vist et kort for de byer, hvor det er ønsket at etablere 30 / 40 km/t hastighedszoner i eksisterende områder. Som udgangspunkt etableres indkørslen til zonen med en overkørsel / en indsnævring / et bump, hvor fortov og eventuel cykelsti føres ubrudt forbi. Ophør af hastighedszonen markeres med E 69.4-tavle (zone ophør) medmindre tavlen erstattes af en anden zonetavle vedrørende samme forhold. Hastighedszonen etableres som udgangspunkt ikke større end at en bilist fra et givet sted i området kan komme 13
14 Eksisterende hastighedszoner Der eksisterer allerede hastighedszoner i Sønderborg Kommune. De fleste af disse zoner er markeret med E53 tavler Område med fartdæmpning, hvor den anbefalede hastighed er 30 km/t. På længere sigt vil en række af disse zoner ændres til egentlige hastighedszoner med en hastighedsgrænse på 30 km/t. Dette sker ved at udskifte E53 tavlen med E68.4 tavlen samt etablering af evt. supplerende hastighedsdæmpning. Etablering af hastighedszoner I forbindelse med etablering af hastighedszoner vil rækkefølgen blive prioriteret ud fra følgende parametre: Antal trafikuheld Antal skolebørn i området Vigtige skolevejsruter gennem området Nuværende hastighedsniveau på vejene i boligområdet Parametrene er ikke prioriteret. I forbindelse med etablering af nye boligområder vil Sønderborg Kommune løbende vurdere, hvorvidt det vil være relevant at etablere 30 / 40 km/t hastighedszoner og i den forbindelse sikre, at vejnettet i disse områder designes til en hastighed på 30 eller 40 km/t. Før og efter etablering af en hastighedszone udføres hastighedsmålinger til brug for evaluering af hastighedsniveauet i hastighedszonen. 2.4 Hastighedsplan for udvalgte bysamfund Med udgangspunkt i principperne fra de foregående afsnit er der udarbejdet en hastighedsplan for hver af de følgende byer: Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Gråsten, Rinkenæs og Egernsund Guderup Høruphav Nordborg og Havnbjerg Sønderborg Vester Sottrup Byerne er angivet i alfabetisk rækkefølge, men uden nogen form for prioritering. I de tilfælde, hvor byerne ligger tæt på hinanden fremgår de af samme kort. Hastighedsplanerne er illustreret på kortene i kapitel 5. Kortene viser, hvor der kan etableres hastighedszoner med en lokal hastighedsgrænse på 30 / 40 km/t. Desuden er både eksisterende og fremtidige hastighedsdæmpende strækninger angivet. 14
15 3 Hvad vil der ske? Gennemførelse af hastighedsplanen sker over en årrække i takt med kommunens økonomiske muligheder samt borgernes interesse for egen- / medfinansiering. I den første 4-årige periode vil aktiviteterne i udmøntningen af hastighedsplanen omfatte: 30 / 40 km/t hastighedszoner i udvalgte boligområder hastighedsdæmpning ved skoler byporte ved indkørsel til byzoner lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund / 40 km/t Hastighedszoner i boligområder Eksisterende boligområder Rækkefølgen for kommunens finansiering af 30 / 40 km/t hastighedszoner i boligområder vil ske ud fra en vurdering af antal sparede uheld, antallet af skolebørn i området, vigtige skolevejsruter gennem området, nuværende hastighedsniveau på vejene i boligområdet samt ikke mindst en stor lokal opbakning til etablering af hastighedszonen. I kapitel 5 er der lavet en kortlægning af samtlige hastighedszoner og strækninger, der er målet på sigt at hastighedsdæmpe. Nye boligområder I forbindelse med etablering af nye boligområder vil Sønderborg Kommune løbende vurdere, hvorvidt det vil være relevant at etablere 30 / 40 km/t hastighedszoner og i den forbindelse sikre, at vejnettet i disse områder designes til en hastighed på 30 / 40 km/t. 3.2 Hastighedsdæmpning ved skoler Sønderborg Kommune vil fremover arbejde med hastighedsdæmpning ved skolernes ankomst- og afsætningsarealer samt på udpegede skolevejsruter med henblik på at forøge trafiksikkerheden og trygheden for skoleeleverne. Arbejdet vedrørende hastighedsdæmp-ning ved skolerne vil tage ud-gangspunkt i et samarbejde med de enkelte skoler. Samarbejdet vil tage udgangspunkt i skolevejsanalysen samt den trafikpolitik, som hver skole bør udarbejde. Markering af overgangen mellem land og by Der vil i de kommende år være fokus på at markere overgangene mellem land og by for at give en tydeligere markering af, hvor byzonen og dermed hastighedsbegrænsningen på 50 km/t starter. Dette vil primært ske gennem følgende virkemidler: Placering af byzonetavler Byporte Stationære fartvisere Trafikpolitik på skoler Trafikpolitikken skal sætte fokus på transportvaner og trafiksikkerhed. Trafikpolitikken vil typisk indeholde en udpegning af problemstillinger og forslag til, hvordan der skal arbejdes med disse problemstillinger. En trafikpolitik kan fx indeholde forslag til: Forbedring af færdselsundervisningen etablering af skolepatruljer (eventuelt sammen med politiet) information til forældrene om deres ansvar for elevernes (både deres egne og andres) trafiksikkerhed på skolevejen, særligt omkring skolerne Derudover kan trafikpolitikken indeholde en udpegning af fysiske lokaliteter, som skolerne ønsker forbedret. Disse lokaliteter vil komme til at indgå i kommunens generelle arbejde med at forbedre 15
16 Placering af byzonetavler Placeringen af samtlige byzonetavler i kommunen vil blive gennemgået sammen med politiet med henblik på at sikre, at byzonetavlerne placeres efter de samme principper i hele kommunen. Dette indebærer f.eks., at byzonetavler som står i periferien af en by, hvor bebyggelsen er mere spredt, vil blive flyttet frem til den tættere bebyggede del af byen. Såfremt tavlerne er placeret for langt væk fra den bymæssige bebyggelse, er der risiko for, at bilisterne overser tavlerne eller mister respekten for tavlerne og dermed passerer igennem byzonen med alt for høj hastighed. På de strækninger, hvor byzonetavlerne flyttes, suppleres denne eventuelt med en lokal hastighedsgrænse på 60 km/t på den strækning, hvor bebyggelsen er mere spredt og frem til den nye placering af by-zonetavlen. 3.3 Byporte ved indkørsel til byzoner Der vil som udgangspunkt blive eta-bleret byporte ved alle gennemfartsveje og fordelingsveje til byer med byzonestatus. Der benyttes to forskellige typer byporte, afhængig af den enkelte vejs vejklassificering og byens størrelse. Byport type 1 omfatter følgende elementer: Byzonetavle i hver side af vejen, som er belyst Belægningsskift / farvet asfalt eller midterhelle / hævet flade Beplantning og / eller belysning i forbindelse med byportene Byport type 2 omfatter følgende elementer: Byzonetavle i hver side af vejen Belægningsskift / farvet asfalt eller bump / hævet flade / ind-snævring Eventuel beplantning eller belysning Eksisterende byporte Hvis eksisterende byporte renoveres, ændres de i overensstemmelse med én af de to beskrevne typer. Hvor placeres byportene Der etableres byporte ved indkørsel til følgende byer, hvoraf nogle byer allerede har byporte: Augustenborg Broager Dybbøl Egernsund Gråsten Guderup Havnbjerg Høruphav Nordborg Nybøl Rinkenæs Sønderborg Vester Sottrup 3.4 Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund Langs vejnettet i Sønderborg Kommune ligger en række små bysamfund, som ikke har byzonestatus (kaldet blå byer), hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. Gennem disse bysamfund etableres lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t såfremt den gennemgående vej er en gennemfartsvej og 50 eller 60 km/t hastighedsgrænse såfremt den gennemgående vej er en fordelingsvej eller lokalvej. Den lokale hastighedsgrænse gennem disse byer er allerede i dag 60 km/t eller 70 km/t. De blå byer De blå byer er mindre bysamfund, en stribe tætliggende bebyggelser, der ikke har status af byzone. Hastig-hedsgrænsen på vejene gennem disse bysamfund er 80 km/t. Da der ofte forekommer fodgænger- og cykeltrafik, ind- og udkørsel fra de enkelte ejendomme mv. er en hastighedsgrænse på 80 km/t ofte for høj. 16
17 4 Borgerne og hastighedsplanen Hastighedsplanen vil blive realiseret som en del af trafiksikkerhedsplanen. Det betyder, at flere af hastighedsplanens elementer vil indgå i de projekter, der iværksættes på baggrund af trafiksikkerhedsplanen, mens andre projekter vil være selvstændige hastig-hedsprojekter. 4.1 Hastighedsbarometer For at kunne følge hastighedsniveauet udpeges målepunkter på vejnettet, hvor der løbende foretages hastighedsmålinger. Derudover vil der ad hoc foretages målinger på det øvrige vejnet. 4.2 Hastighedsdæmpning - hvornår På lokalveje i byzonen, hvor 85 %-fraktilhastigheden er mere end 10% over hastighedsgrænsen, vil det blive overvejet at gennemføre hastighedsdæmpning. Hvor 85 % - fraktilhastigheden er mere end 20 % højere end hastighedsgrænsen på lokalvejene i byzonen, vil der blive etableret hastighedsdæmpning. På gennemfartsveje og fordelingsveje i byzonen samt på vejene i landzonen, hvor 85 % - fraktilhastigheden er mere end 20 % højere end hastighedsgrænsen, vil der i samråd med politiet blive overvejet hastighedsdæmpende initiativer. 4.3 Ændring af hastighedsgrænser I forbindelse med implementering af hastighedsplanen vil hastighedsgrænsen på en række af kommunens veje blive ændret i overensstemmelse med de hastighedsgrænser, der er angivet i kapitel 5. I forbindelse med den årlige planlægning og budgetlægning vil det blive besluttet, hvornår og i hvilken rækkefølge ændringerne vil ske. Borgerne høres I hvert enkelt boligområde, der påtænkes omdannet til 30 / 40 km/t hastighedszone, vil borgerne blive hørt. På baggrund af et oplæg fra Sønderborg Kommune vil borgerne blive inddraget til kommentering af de fysiske foranstaltninger, der påtænkes gennemført i forbindelse med etablering af hastighedszonen. 4.4 Borgerfinansiering Da hastighedsplanen åbner mulighed for etablering af 30 / 40 km/t hastighedszoner med tilhørende hastighedsdæmpning i et stort antal boligområder, vil tidsperioden for realisering af planen være meget lang, såfremt den alene skal ske via kommunale midler. Derfor giver planen mulighed for borgerfinansieret hastighedsdæmpning ud fra følgende procedure. Procedure for borgerfinansieret hastighedsdæmpning Såfremt borgerne i et boligområde eller på en vejstrækning selv ønsker at finansiere en hastighedsdæmpning eller etablering af en hastighedszone, skal det ske ved en skriftlig henvendelse til Sønderborg Kommune. Og dette gælder uanset om vejene er offentlige eller private fællesveje. Er der en klar tilslutning fra grundejerne, tilbyder Sønderborg Kommune vederlagsfrit at bistå med planlægningen, møde og i begrænset omfang projekteringen af hastighedsdæmpningen samt at sørge for politiets og eventuelle andre myndigheders godkendelse. På baggrund af projektforslaget indhenter beboerne herefter selv priser på anlægsarbejdet fra private entreprenører og gennemfører en underskriftsindsamling, hvor alle berørte grundejere angiver, om de er for eller imod hastighedsdæmpningen. Når Sønderborg Kommune har modtaget underskriftindsamlingen, gives tilladelse til anlægsarbejdet. Dette kan herefter igangsættes med udførelse som beskrevet i projektet og de betingelser, der eventuelt er knyttet til tilladelsen. For private fællesveje gives der sammen med tilladelsen en klagefrist, som grundejerne skal have i henhold til privatvejsloven. Inden anlægsarbejdet påbegyndes, skal entreprenøren indhente en opgravningstilladelse, ligesom der skal indhentes oplysninger om ledningsnettet i vejen (vand, varme, el, telefon mv.). Det skal tydeliggøres, at Sønderborg Kommune kun tillader beboerfinansieret hastighedsdæmpning i de områder, der i hastighedsplanen er angivet som 30 / 40 km/t hastig-hedszoner. Ligeledes er det kun muligt at etablere hastighedsdæmpning eller hastighedszoner, der er designet til 30 / 40 km/t hastighedsbegrænsning (dog med undtagelse af boligområder, hvor udearealerne udformes som særlige lege-/opholds-arealer, hvor hastighedsgrænsen kan være 15 km/t). 17
18 18
19 5 Hastighedsplan for udvalgte byer I det følgende er vist et kort for hver af de byer, hvor der er udarbejdet en hastighedsplan. Kortene illustrerer de områder, hvor der kan etableres hastighedszoner med en lokal hastighedsgrænse på 30 / 40 km/t. Ligeledes er strækninger med en hastighed afvigende fra den generelle hastighedsgrænse illustreret. Det er altså både eksisterende og fremtidige hastighedszoner og strækninger, der er vist på de efterfølgende kort. Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone Der er lavet hastighedsplan for følgende byer: Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Gråsten, Rinkenæs og Egernsund Guderup Høruphav Nordborg og Havnbjerg Vester Sottrup Figur 9 Lokale hastighedsgrænser i Augustenborg. Figur 10 Lokale hastighedsgrænser i Broager. 19
20 Figur 11 Lokale hastighedsgrænser i Dybbøl og Nybøl Figur 12 Lokale hastighedsgrænser i Guderup Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone 20
21 Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone Figur 13 Lokale hastighedsgrænser i Gråsten, Rinkenæs og Egernsund Figur 14 Lokale hastighedsgrænser i Høruphav 21
22 Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone Figur 15 Lokale hastighedsgrænser i Nordborg og Havnbjerg Figur 16 Lokale hastighedsgrænser i Vester Sottrup 22
23 Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone Figur 17 Lokale hastighedsgrænser i Sønderborg 23
24
HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8
Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereGladsaxe COWI Kommune
Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.
Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereIndhold Side 1 Indledning 3
Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed
Læs mereBallerup Hastighedsplan 2015-2020
Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,
Læs mereTrafikplan - Løgumkloster
Trafikplan - Løgumkloster April 2013 TRAFIKPLAN FOR LØGUMKLOSTER 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg
Læs mereRebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan
TRAFIKPLAN Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereSE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.
SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse
Læs mereReferat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark
Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor
Læs mereTeknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereTrafikplan - Toftlund
Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik
Læs mereTrafiksikkerhedsplan. Forslag
Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mereTønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK
Tønder Kommune April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK PROJEKT Trafikplan for Skærbæk Tønder Kommune Projekt nr. 213324 Dokument nr. 1210664628 Version 2 Udarbejdet af JII Kontrolleret af MVG Godkendt af JII
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereIndhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5
Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet
Læs mereNØRRESUNDBY. Trafik & miljø
NØRRESUNDBY Trafik & miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord Aalborg Kommune har en
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereOKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG
OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE
Læs mereHastighedsplan for udvalgte trafikveje
Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Maj 2008 Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Trafik og Grontmij
Læs mereTrafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport
Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereGrundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde
Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af
Læs mereReferat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde
Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2013-2015
Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereHøringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018
1 Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringspart Høringssvar By, Kultur, Miljø og Beskæftigelses (BKMB) vurdering NR Navn og adresse på indsiger Opsummering
Læs mereVi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.
Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereVurdering af cyklisters forhold på Gl. Hareskovvej og trafik på Rolighedsvej ifm ny dagligvarebutik i Hareskovby
Reitan Ejendomsudvikling Vurdering af cyklisters forhold på Gl Hareskovvej og trafik på Rolighedsvej ifm ny dagligvarebutik i Hareskovby COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereGlostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang
Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereTrafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD
Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2011
Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli
Læs mereGreve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune
Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Dokument nr: 55. Revision nr.: Udarbejdet:
Læs mereNotat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :
Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereReferat fra møde i trafiksikkerhedsrådet 24. september 2014 Pandrup Rådhus, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup.
Teknik og Anlæg Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Rehhoff Holt Direkte 7257 7328 lrh@jammerbugt.dk 26-09-2014 Sagsnr.: 05.13.00-G00-1-14
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereHASTIGHEDSPLAN INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Formål 5. 3 Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 10
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 3 2 Formål 5 3 Hastighed og
Læs mereFrederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej
Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2009-2012
Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev
Læs mereEvaluering af hastighedsplan i åbent land
Evaluering af hastighedsplan i åbent land Erfaringer fra Trafikpuljeprojekt i Karlebo Kommune 1 1 Hvem taler? Trafikingeniør i mere end 10 år og Trafiksikkerhedsrevisor Ulrik V. Hansen uvh@viatrafik.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...
Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...4 3. Trafikal struktur...6 Kommunens vejnet...6 Offentlig servicetrafik...7
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereStatusrapport. - cykelruteplan
- cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til
Læs mereFORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Læs mereSvendborg trafiksikkerhedsby
Svendborg trafiksikkerhedsby Projektet Svendborg trafiksikkerheds Projektet Svendborg trafiksikkerhedsby Bente Hansen, Svendborg Kommune og Birger Villadsen, projektleder, COWI Den nationale cykelkonference,
Læs mereTRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020
TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereVVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse
VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret
Læs mereTrafikplan - Bredebro
Trafikplan - Bredebro April 2013 TRAFIKPLAN FOR BREDEBRO 2014-2018 PROJEKT Projekt nr. 1100009782 Version 2 Udarbejdet af JKD Kontrolleret af MNSS Godkendt af JKD Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2012-2014
Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning
Læs mereTRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER
AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereNotat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:
Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2015-2019. Teknisk Forvaltning Park og Vej
Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE.DK SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 4 2 INDLEDNING 5 2.1 Processen
Læs mere