TILGÆNGELIGHEDSPLAN Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik

Transkript

1 TILGÆNGELIGHEDSPLAN 2014 Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 AFGRÆNSNING 3 RESUMÈ 4 BAGGRUND 4 BRUGERNE 5 FØLGEGRUPPE 7 BESIGTIGELSESTUR 8 HANDLINGSPLAN 10 TILGÆNGELIGHEDSNETTET 13 REJSEMÅL 13 TILGÆNGELIGHEDSRUTER 13 REGISTRERING 20 INDDELING I TYPE OG KATEGORI 20 TILGÆNGELIGHED I SORØ KOMMUNE 21 TILGÆNGELIGHED I SORØ 22 TILGÆNGELIGHED I DIANALUND 36 TILGÆNGELIGHED I FREDERIKSBERG 41 TILGÆNGELIGHED I STENLILLE 45 TILGÆNGELIGHED I RUDS VEDBY 50

3 INDLEDNING Håndbogen i tilgængelighed 1 indledes med nedenstående: Tilgængelighed er til glæde for alle mennesker, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller ikke. For en funktionsnedsættelse bliver først til et handicap, når man møder barrierer i det omgivende miljø. Når barriererne fjernes og tilgængeligheden øges, kan handicappet formindskes eller elimineres. Der er ikke afsat midler i planen, men planen skal benyttes som grundlag for fremtidig prioritering af indsatsen på vejområdet, så de udfordringer planen afdækker på sigt kan udbedres. Det er af stor betydning for den enkelte borger, at have muligheden for at færdes mellem egen bolig, kollektiv trafik, butikker, rådhus og andre servicefunktioner. Derfor har Sorø Kommune udarbejdet en tilgængelighedsplan. Planen er et værktøj der skal hjælpe Sorø Kommune med at målrette deres arbejde med at skabe større tilgængelighed for alle i trafikken. Tilgængelighedsplanen er udarbejdet af Teknik, Miljø og Drift i tæt samarbejde med Handicaprådet og Ældrerådet. Planen udpeger et net af ruter i Sorø, Frederiksberg, Dinalund, Stenlille og Ruds Vedby. På sigt skal disse ruter gøres tilgængelige for alle, gennem en målrettet indsats. Samtidigt stiller planen forslag til, hvordan kommunens fremtidige indsats på området kan prioriteres og indarbejdes hver gang et nyt vejarbejde igangsættes. Tilgængelighedsplanen vil blive brugt af de planlæggere og entreprenører, der beskæftiger sig med udformning og renovering af offentlige færdselsarealer i Sorø Kommune. Formålet er at, hver gang et nyt vejarbejde igangsættes, vil der blive taget hensyn til tilgængeligheden. Dels ved at udbedre eventuelle eksisterende tilgængelighedsproblemer, men også ved at sikre den rigtige udformning ved nyanlæg. TILGÆNGELIG ADGANG FOR ALLE AFGRÆNSNING Tilgængelighedsplanen omfatter de udendørs, offentlige færdselsarealer, som veje, fortove og pladser i Sorø Kommune. Planen omfatter ikke bygninger, private veje eller færdselsarealer, som ejes af andre offentlige instanser, som fx interne adgangsveje ved institutioner, togstationer samt adgangsforhold til private bygninger. Hvor tilgængelighedsruterne støder op til private færdselsarealer og bygninger, vil Sorø Kommune arbejde for at adgangen hertil også forbedres. Gennem dialog og samarbejde med private grundejere, er kommunen medvirkende til, at der fremover bliver god adgang for alle. 1 Færdselsarealer for alle håndbog i Tilgængelighed. Vejregelgruppe 10, Januar 2013.

4 RESUMÈ I tilgængelighedsplanen opstilles en 7 punkts handlingsplan for kommunens fremtidige arbejde med tilgængelighed. Som baggrund for handlingsplanen beskrives arbejdet med planen, samt grundlæggende baggrundsviden for tilgængelighed herunder en beskrivelse af brugere og deres behov. Planen indeholder et tilgængelighedsnet, som skal sikre, at alle fodgængere kan færdes langs fortove og stier samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i kommunen. I samarbejde med en følgegruppe, er der udpeget 130 rejsemål fordelt på de fem byer; Sorø, Dianalund, Stenlille, Ruds Vedby og Frederiksberg. Fodgængerruter mellem rejsemål er indtegnet og betegnet tilgængelighedsruter. Til slut i planen vises resultatet af tilgængelighedsregistreringer i de fem byer. De enkelte ruter beskrives, og der gives eksempler på typiske problemer og forslag til løsninger. BAGGRUND Sorø kommune ønsker at skabe overblik over tilgængeligheden på kommunens offentlige veje og stier, som grundlag for at forbedre borgernes mulighederne for at færdes mellem egen bolig og kollektiv trafik, rådhus og andre servicefunktioner og kulturelle tilbud. Planen skal være et værktøj, som skal målrette Sorø Kommunes arbejde med at skabe større tilgængelighed for alle i trafikken. Herunder ønskes en udpegning af et net af tilgængelige hovedruter i den centrale del af Sorø samt i de vigtigste byer og landsbyer. Planen skal ligge til rette for, hvordan kommunens fremtidige indsats på området kan prioriteres og indarbejdes i kommunens løbende indsats med at vedligeholde og forbedre de kommunale veje og stier.

5 BRUGERNE Personer med fysiske funktionsnedsættelser bliver kun handicappede, når omgivelserne er indrettet eller udformet forkert. Langt de fleste, vil i løbet af deres livstid opleve en eller anden form for funktionsnedsættelse. Såvel yngre som ældre borgere bliver ofte sårbare overfor barrierer i det udendørs fysiske miljø, hvis de har nedsat gang- eller synsfunktion, nedsatte motoriske evner og udvikling, samt nedsat evne til at opfatte og overskue trafikken og reagere hurtigt. Ved at mindske eller fjerne barrierer og forbedre tilgængeligheden, kan man give alle borgere muligheden for at deltage og medvirke i samfundet. Det er af afgørende vigtighed at ingen borgere bliver isoleret i deres hjem eller forhindret i at deltage aktivt i samfundet grundet dårlig tilgængelighed. Tilgængelighed for alle betyder at god tilgængelighed kommer alle borgere til gode. Dog er der nogle grupper af borgere som er mere udsatte, og hvor ringe tilgængelighed har større konsekvenser end for andre. KØRESTOLSBRUGERE Kørestolsbrugere og gangbesværede har ofte problemer med: Høje kantsten eller andre niveauforskelle Parkering, hvor bilerne hindrer en fri gangbane Lange fodgængerfelter uden midterhelle eller med for kort grøntid for fodgængere i signalanlæg Uregulerede overgange på veje med meget trafik Snævre eller mangel på gangbaner Faste genstande, cykler eller andet inventar i gangbane Brosten eller andre ujævne belægninger Manglende eller forkert udformet invalideparkering ved rejsemål Større niveauforskelle uden ramper eller elevatorer Dårlig tilgængelighed kan medføre at brugerne vælger mindre trafiksikre udveje. Fx krydsning af vej eller at de vælger at køre ud på kørebanen fremfor på fortovet. Kørestolsbrugere og blinde udgør de mest udsatte grupper, idet deres behov er de mest vidtrækkende. Hertil kommer den store gruppe af ældre borgere, der er gangbesværede, har nedsat syn og/eller benytter hjælpemidler som fx rollator eller el-scootere. Såfremt omgivelserne bliver indrettet under hensyntagen til de sårbare gruppers behov, vil det både lette hverdagen og tilgængeligheden for disse, men også for en række andre brugere: Personer med barnevogne Personer der er dårligt gående, fx ældre Personer der leverer varer med sækkevogn mv. Personer med midlertidige tilskadekomster

6 BLINDE OG SYNSHANDICAPPEDE Blinde og svagsynede har ofte problemer med: Umarkerede trapper, skakte eller udgravninger Faste genstande i gangbaner (både vertikalt og horisontalt) Ringe afgrænsning mellem fodgænger- og kørearealer (både biler og cykler) Manglende ledelinjer (naturlige eller anlagte) Ledelinjer der dækkes af inventar, parkerede biler eller lignende Fodgængerfelter som ligger skævt eller ikke er markeret Uregulerede fodgængerkrydsninger Manglende midterheller Manglende opmærksomhedsfelter Manglende kontrastfarver på kantsten mv. Et skilt i midten af en gangbane, uden taktil markering rundt om, kan være svær at opdage for blinde eller svagsynede. Fortove skal være brede nok til at gangbaner og ledelinjer er friholdt for inventar. ÆLDRE MED GANGBESVÆR Ældre borgere kan have tilsvarende problemer i større eller mindre grad. Herudover oplever ældre også problemer i forhold til: Dårlige oversigtsforhold Manglende hvilemuligheder langs fortove, ved stoppesteder mv. Stejle trapper og manglende håndliste/ gelænder ved trapper og ramper Utilstrækkelig trafikinformation ved busstop, rejsemål mv. Manglende mulighed for fodgængerkrydsninger

7 FØLGEGRUPPE For at sikre, at de mest udsatte brugere bliver hørt i planen, er der nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Ældrerådet og Handicaprådet samt Dansk Blindeforbund til at bistå med planarbejdet. Herudover har følgegruppen bestået af repræsentanter fra Sorø kommune samt rådgivere fra Via Trafik AS. Brugerne har været involveret i planarbejdet fra start til slut, således at deres viden og erfaringer om de lokale problemstillinger, i vides muligt omfang, bidrager til planen. Følgegruppen har blandt andet medvirket til at: Diskutere rejsemål samt ruter mellem rejsemålene Rapportere specifikke tilgængelighedsproblemer i Sorø Kommune Beskrive typiske problemstillinger i kommunen Følgegruppen består af følgende medlemmer: Lissi Henny Østermark, Ældrerådet Palle Rygaard Jensen, Ældrerådet Flemming Lehn, Ældrerådet Kasia Vad, Handicaprådet Kirsten Bøge Holst, Handicaprådet Henning Carlsen, Handicaprådet v. Dansk Blindesamfund (med ledsager) Dan Kiving, Handicaprådet René Nielsen, Sorø Kommune Vibeke Solvang, Sorø Kommune Malene Langer Sigaard, Sorø Kommune Mogens Møller, Via Trafik Cecilie Harper Sommer, Via Trafik EKSEMPEL PÅ FØLGEGRUPPENS INPUT TIL PROBLEMSTEDER I SORØ

8 BESIGTIGELSESTUR For at sætte fokus på tilgængelighed internt i Sorø Kommunes organisation, var politikere og repræsentanter fra Vej & Park inviteret med på besigtigelsestur sammen med følgegruppen. Formålet var at klarlægge brugernes daglige udfordringer ved færdsel i Sorø, samt at give deltagerne mulighed for at opleve centrum i kørestol eller med bind for øjnene. De fleste af medlemmerne udtrykte, at turen havde været en øjenåbner i forhold til tilgængeligheden i Sorø. De mange forhindringer der opleves som bagateller for almindeligt gående, kan være enorme barrierer for andre. En hyggelig Allé belagt med løs grus bliver til en kæmpe barriere i kørestol. Ud over Følgegruppen, deltog følgende medlemmer i besigtigelsesturen: Jens Nygaard, Formand for Teknik- og Miljøudvalget Lars Schmidt, Formand for Social- og Sundhedsudvalget Henrik Kjølby Pedersen, Næstformand for Teknikog Miljøudvalget Søren Petersen, Vej & Park Robert Meisner, Vej & Park Torben Jensen, Vej & Park Søren Wollesen, Centerchef, Social og Sundhed

9 Besigtigelsesruten var gennem Sorø Bys gader, med start fra Torvet ved den gamle rådhusbygning. Ruten blev afprøvet med kørestole og bind for øjnene så alle deltagere havde mulighed for at mærke udfordringerne på egen krop. UJÆVN OVERKØRSEL I BROSTEN PÅ ROLIGHED Der var forinden opstillet ni punkter til besigtigelse, hhv. langs Rolighed, Vedelsgade, Absalonsgade og Rådhusvej. Videre gik turen ad Fægangen, Alléen, Storgade, Vestergade og Søndergade. Besigtigelsen gav som helhed et godt indtryk af Sorø som en meget hyggelig by med en historisk kerne i centrum. Langt de fleste steder er fortovene indrettet således, at blinde og bevægelseshæmmede kan færdes problemfrit. Dog er her på ruten også fundet flere fysiske forhindringer, der var så stor en barriere, at fx kørestolene måtte anvende kørebanen for at omgå forhindringen. STEJL ASFALTRAMPE VED BUSTERMINAL BESIGTIGELSESRUTEN SKILTESTANDER MIDT I GANGBANE

10 HANDLINGSPLAN Sorø Kommune ønsker at forbedre tilgængeligheden i kommunen. Denne tilgængelighedsplan er første skridt på vejen. I forbindelse med planen er der udpeget en række rejsemål samt tilgængelighedsruter. Der er gennemført registreringer af tilgængelighedsproblemer langs ruterne, og følgegruppen har bidraget med yderlige problemregistreringer rundt om i Sorø Kommune. Kortlægningen beskrives nærmere i afsnittende omkring tilgængelighedsnettet og registreringer. Resultatet af registreringer og besigtigelser samt følgegruppens input ligger til grund for handlingsplanen for tilgængelighed i Sorø Kommune. Handlingsplanen tager i høj grad afsæt i, at projekterne primært udføres i forbindelse med almindelig vedligehold, ledningsrenovation mv. Handlingsplanen omfatter følgende punkter 7: 1. OPFØLGNING OG DIALOG Der foretages en løbende opdatering af planen, når der gennemføres projekter. Ligeledes bliver nye problemsteder og ændringer til disse indarbejdet i de valgte tilgængelighedsruter. Der sker en løbende dialog mellem Sorø Kommune og følgegruppen, således der sker en erfaringsudveksling og opdatering af nye tiltag parterne imellem. 2. PILOTPROJEKT I forbindelse med vedtagelsen af planen bliver der udført et pilotprojekt, som bliver valgt ud fra nedenstående liste og efter tilrådeværende økonomi. Der arbejdes på, at der i de årlige budgetter bliver afsat midler til løbende forbedringer efter denne plan. Nedenunder er listet forslag til pilotprojekter der vil udbedre alvorlige tilgængelighedsproblemer i Sorø. Projekterne varierer i omfang og er ikke prioriteret. Forslag til pilotprojekter: Anlæg af jævn gangbane og ledelinje gennem overkørsel på Rolighed Anlæg af jævn gangbane gennem plads på hjørnet mellem Rolighed og Østergade Anlæg af jævn gangbane på hel strækningen på Alléen Udbedre krydsningsforhold for fodgængere i krydset mellem Storgade og Absalonsgade. Dialog med virksomheder på Storgade Vejledning til niveaufri adgang via rampe eller korrekt udformning af trapper og gelændere Afgrænsning af udligningszone til vareudstillinger, caféborde mv. Kombination af indvendige og udvendige ramper ved busterminalen i Sorø. Eksisterende asfaltramper er for stejle og kan ikke forceres i kørestol. Overkørsel på rolighed kan udformes med to rækker bordursten med to rækker savede og jetbrændte brosten mellem.

11 3. PLANLAGTE DRIFTS- OG ANLÆGSARBEJDER I forbindelse med fortovsrenoveringer, cykelstiprojekter samt ved trafiksanering af veje, bør det samtidig søges at udbedre en række af de øvrige problemer, som er registreret. Ved gennemførelse af planlagte projekter, bør forvaltningen, som fast rutine, kontrollere tilgængelighedsplanen og registreringen med tilgængelighedsproblemer inden et projekt iværksættes. Herigennem kan det sikres, at de registrerede problemer udbedres løbende. Derfor anbefales det, at forvaltningen udbreder kendskabet til - og anvendelsen af tilgængelighedsplanen internt og med deres samarbejdspartnere. Samtidig bør GIS kortet med tilgængelighedsproblemer opdateres løbende i takt med at problemerne udbedres. Dog vurderes det ikke muligt at etablere et samlet tilgængelighedsnet eller at udbedre de særlige tilgængelighedsprojekter igennem de planlagte drifts- og anlægsarbejder alene. Dette skyldes, at disse arbejder prioriteres og udvælges efter andre kriterier end tilgængelighed, og vil således ikke altid være sammenfaldende. 4. LEDNINGSRENOVERING OG LIGNENDE I de tilfælde hvor Sorø Kommune ikke er direkte involveret i arbejder med fx kloak, el, vand, fjernvarme, tv, telefon og andre datalinier, bør der gøres en indsats, for at tilgængeligheden øges, når fortove mm. reetableres. Fremover kan der stilles følgende krav ved udstedelse af gravetilladelser ved større arbejder: At regulerede fodgængerkrydsninger udformes med opmærksomhedsfelter, ramper og lydfyr med retningsgiver. Fortovsfliser skal de enkelte steder skiftes til taktile fliser, som kan hentes på materialpladsen uden beregning. Ramper og kantstensopspring ændres, hvis det ikke giver betydelige ekstraarbejder. 5. KONTROL VED VEJARBEJDE Ved vejarbejde kan kommunen fortsat sikre tilgængelighed under arbejdet ved at føre kontrol med, at vejarbejderne overholder reglerne til afspærring og gangbanebredde osv. Her gælder det bl.a. at der skal være to lægter på afspærring, så blinde kan mærke afskærmningen med en blindestok.

12 6. FORANKRING I FORVALTNINGEN For at tilgængelighed bliver en del af nye projekter i fremtiden, foreslås følgende fire punkter til forankring af tilgængelighed internt i kommunen. Teknik, Miljø og Drift: Udarbejde et katalog med principielle arbejdstegninger for kantstensramper, fortove med ledelinjer o.l. der anvendes ved drifts- og anlægsprojekter. Uddanne mindst en tilgængelighedsrevisor* Udarbejde en procedure med tjekliste i forbindelse med belægningsarbejder og drift Proceduren skal beskrive hvordan tilgængelighed indarbejdes i kommunens projekter Efteruddanne eget personale herunder Vej & Park i hvordan de nye procedurer indarbejdes i deres daglige arbejde Foretage tilgængelighedsrevision* af anlægsprojekter som fast procedure * En tilgængelighedsrevisor er uddannet og eksamineret til at granske projekter indenfor vejsektoren. Tilgængelighedsrevisioner sikrer at tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser bliver indarbejdet allerede mens projektet er på tegnebrættet. 7. ØVRIGE TILTAG Ud over førnævnte tiltag, kan Sorø Kommune gennemføre en række yderligere forbedringer af tilgængeligheden i hele kommunen. Fx ved: Øget håndhævelse af kommunens regulativ for anvendelse af vej- og fortovsareal på handelsstrøg i samarbejde med politiet: - Gangarealer anbefales til 1,8m bredt (dog 3,0 meter på handelsstrøg) - Mindst 0,5m fri afstand til parkering - Vareudstilling begrænses til afmærkede arealer eller til udligningszoner langs bygninger - Faste og afmærkede stadepladser og kun ét A-skilt til hver butik - Bedre regulering af cykelparkering - Generelt stram politik omkring opstilling af containere, lifte, hegn, stilladser mv. Fortsat, konstruktiv dialog med kommunens Ældreråd og Handicap- råd om aktuelle problemstillinger og behov for forbedringer. Fx ved at nedsætte et tilgængelighedsråd. Formidling af gennemførte tiltag gennem et kort over tilgængelighedsnettet, der viser, hvilke dele der er forbedret. Dette kan for eksempel ske via kommunens hjemmeside samt via brugerorganisationerne Mulighed for indmelding om tilgængelighedsproblemer på kommunens hjemmeside fx via Giv et praj STILADS, BYGGEMATERIALER OG FAST INVENTAR

13 TILGÆNGELIGHEDSNETTET Tilgængelighedsnettet skal sikre et acceptabelt tilbud til alle fodgængere, herunder færdselshandicappede, om at kunne færdes på fortove og stier, samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i Sorø Kommune. Første skridt i udarbejdelsen af tilgængelighedsnettet er at indtegne rejsemålene. REJSEMÅL Rejsemålene er udvalgt af følgegruppen og der er lagt vægt på populære og vigtige rejsemål der typisk bliver anvendt af borgerne. Rejsemålene er fordelt på følgende kategorier: Ældre- og handicap tilbud Dagcentre og aktivitetscentre Butikscentre og indkøbsmuligheder Sygehuse, lægehuse og behandling Offentlige kontorer og institutioner Skoler og uddannelsesinstitutioner Biblioteker Offentlig transport Kirker Kultur, musik, teater og parker Idrætshaller og svømmehaller Ungdomsklubber Udvælgelsen resulterede i 130 rejsemål for hele Sorø Kommune. Samtlige rejsemål er udpeget på et kort over Sorø Kommune, for at undersøge den geografiske fordeling af rejsemålene indbyrdes i kommunen, se kort på næste side. Rejsemålene koncentrerer sig ved de fem største byer; Sorø, Dianalund, Frederiksberg, Stenlille og Ruds Vedby. Derfor er det valgt at kun se på disse byer i tilgængelighedsplanen. TILGÆNGELIGHEDSRUTER Ud fra placeringen af de udvalgte rejsemål og den kollektive trafik har følgegruppen udpeget tilgængelighedsruter. En tilgængelighedsrute er den vej man går, via fortov eller sti, for at komme til og fra rejsemålene og sit hjem. I planen er udpeget tilgængelighedsruter der forbinder udvalgte rejsemål i de fem byer; Sorø, Dianalund, Frederiksberg, Stenlille og Ruds Vedby. Enkelte steder er tilgængelighedsruterne koblet sammen med busstoppesteder, således den kollektive trafik indgår som en del af rejsen mellem rejsemålene. Rejsemål og tilgængelighedsruter for de fem byer, kan ses på de næste sider. RÅDHUSET I SORØ KOMMUNE

14 Udvalgte rejsemål i Sorø Kommune. De røde pletter angiver rejsemål.

15 SORØ - REJSEMÅL OG TILGÆNGELIGHEDSRUTER Ruten forbinder 34 rejsemål Bibliotek (1) Apotek (1) Dagcenter / Aktivitetscenter (1) Idrætshal/Svømmehal (2) Kultur/Musik/Teater/Parker (8) Busterminal (1) Offentlige kontorer og institutioner (6) Skole/Uddannelsesinstitution (3) Lægehus (1) Ældre- og handicaptilbud (9) Sognegård (1) Ruten omfatter følgende veje Boldhusgade Rolighed Ingemannsvej Saxogade Absalonsgade, Holbergsvej, Tokesvej Rådhusvej Fægangen Dr. Kaarsbergsvej Ringstedvej Alléen Frederiksvej Storgade Søgade

16 DIANALUND REJSEMÅL OG TILGÆNGELIGHEDSRUTE

17 FREDERIKSBERG REJSEMÅL OG TILGÆNGELIGHEDSRUTE Ruten forbinder 10 rejsemål Butikscentre/Indkøbsmulighed (2) Kultur/Musik/Teater/Parker (1) Station (1) Offentlige kontorer og institutioner (4) Skole/Uddannelsesinstitution (1) Ungdomsklub (1) Rute 1 omfatter følgende veje Rute 2 omfatter følgende veje Skælskørvej Finlandsvej Norgesvej Rute 3 omfatter følgende vej Krongårdsvej Stationspladsen Frederiksbergvej

18 STENLILLE REJSEMÅL OG TILGÆNGELIGHEDSRUTE Ruten forbinder 16 rejsemål Butikscentre/Indkøbsmuligheder (2) Idrætshal/Svømmehal (1) Kirke (1) Kultur/Musik/Teater/Parker (1) Station (1) Skole/Uddannelsesinstitution (3) Lægehus (1) Ungdomsklub (1) Ældre- og handicaptilbud (5) Ruten omfatter følgende veje Idrætsvej Hovedgaden- Stationsvej - Kirkevej Møllegården Sneppevej

19 RUDS VEDBY - REJSEMÅL OG TILGÆNGELIGHEDSRUTE Ruten forbinder 8 rejsemål Butikscentre/Indkøbsmuligheder (1) Idrætshal/Svømmehal (2) Kirke (1) Station (1) Skole/Uddannelsesinstitution (1) Ældre- og handicaptilbud (2) Ruten omfatter følgende veje Kalundborgvej - Rudsgade Slagelsevej Jernbanegade Hovsøvej Slagelsevej Skolegade

20 REGISTRERING Tilgængelighedsruterne i Sorø Kommune er blevet registreret af projektgruppen. Kommunens ansatte er blevet oplært i metoden og har stået for de fleste registreringer. Ved registreringen er problemerne indtegnet i et gis-baseret program og tilknyttet fotos og en beskrivelse af problemet. Hertil har følgegruppen afprøvet tilgængelighedsruterne og udpeget række øvrige problemsteder. Disse udpegninger er så vidt muligt indarbejdet og kategoriseret sammen med registreringerne. INDDELING I TYPE OG KATEGORI Ved registreringen blev der sat fokus på gangbaner, fodgængerkrydsninger, hvilemuligheder, adgang til bygninger, parkeringspladser osv. Registreringen er inddelt i 10 forskellige typer samt i tre kategorier. Dette er gjort for at få overblik over omfanget af problemerne, samt klassificere hvor alvorlige problemerne er. Som grundlag for listen over problemtyper, er benyttet vejreglen Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed. Registreringerne er inddelt efter 10 typer af forhold: 1. Fodgængerkrydsning 2. Gangbane 3. Overkørsel 4. Busstoppested 5. Hvileplads 6. Trappe/Rampe 7. Information 8. Værn 9. Toiletter 10. Invalideparkering Problemerne er også inddelt i kategori. De følgende 3 kategorier er anvendt ved de gennemførte registreringer: A - Alvorlige problemer: Forhold som medfører stor gene, eller at en eller flere brugergrupper ikke kan passere et punkt eller en strækning på ruten. Eksempel: En gangbane udformet med brosten. Dette giver ubehag for flertallet af fodgængere, og store vanskeligheder ved passage for kørestolsbrugere og andre gangbesværende. B - Problemer: Forhold som enten medfører, at enkelte brugere ikke kan passere et punkt eller en strækning på ruten, eller giver nedsat komfort eller omveje og gør det vanskeligt at færdes på ruten for en eller flere brugergrupper. Eksempel: En gangbane mangler en ledelinje. Størsteparten af brugerne kan færdes uden ledelinje, men det gør det vanskeligt for blinde og svagsynede at orientere sig. C - Mulighed for forbedring Forhold som medfører, at enkelte grupper ikke har optimal tilgængelighed. Ved korrekt udformning/udbedring vil man opnå bedre og mere komfortable forhold.

21 TILGÆNGELIGHED I SORØ KOMMUNE Der er i alt registeret 524 problemer i Sorø Kommune. Tabellen nedenunder angiver hvorledes de registrerede problemer fordeler sig på typer og kategorier. De hyppigste problemer er gangbaner og fodgængerkryds, der tilsammen udgør fire ud af fem registreringer. Kategori B udgør to ud af tre registreringer. På de følgende sider beskrives tilgængeligheden i de fem byer, baseret på registreringer og følgegruppens problemudpegninger. For hver rute beskrives: Sammenfatning af problemer på ruten Oversigtskort over problemtyper Oversigtskort over problemkategorier Eksempler på problemer og løsninger Problemtype I alt A B C ( ) Fodgængerkrydsninger Gangbaner Overkørsel Busstoppesteder 1.1 Opmærksomhedsfelt Nedsænket kantsten Taktil adskillelse Akustisk signal Gangbane til kryds Helle Ureguleret overgang Mangler krydsningsmulighed Gangbane (mangler, stopper brat, ujævn) Ledelinie Inventar i gangbane Opmærksomhedsfelt ved gangbane Overkørsel i brosten/chaussésten - Ujævn belægning Overkørsel i jævn belægning men mangler ledelinie Opmærksomhedsfelt Læskærm Bænk Stander Kantsten mod kørebane Hvileplads Trappe/Rampe Information Værn 9. Toiletter Invalideparkering Øvrige problemudpegninger I alt

22 TILGÆNGELIGHED I SORØ SAMMENFATNING Der er i alt registreret 259 problemer i Sorø. 223 af disse er tilgængelighedsregistreringer, hvoraf de resterende 36 er suppleret fra følgegruppens observationer. I alt 90% af problemerne i Sorø er problemer i gangbaner eller i fodgængerkrydsninger. Generelle tendenser beskrives herunder: Gangbaner i asfalt De fleste fortove udenfor Sorø centrum er asfalteret. Det er et generelt problem, at asfaltbelægningen flere steder er slidt ned og ujævn og der mangler ledelinier og inventarzoner. Dette medfører, at der ikke er en afgrænsning mellem gangareal og opstillet inventar. Flere steder er særligt lygtepæle og skiltestandere forhindringer i gangbanen. Gangbaner i brosten /chaussésten Flere fortove i centrum er udført i betonsten med én række chaussésten i mellem. Denne type fortov giver generelt en jævn gangbane, men kan også virke forvirrende hvis ikke anlagt korrekt. Da rækken med chaussésten virker som en visuel ledelinje for svagsynede er det vigtigt, at fortovet afsluttes korrekt eller trækkes med rundt hjørner ved kryds. Flere steder er dette ikke gjort korrekt. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter Der mangler ledelinjer og opmærksomhedsfelter på hele strækninger. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter hjælper blinde og svagsynede med at finde vej og er derfor en vigtig i forbindelse med tilgængelighed på stier og gangbaner. Ramper ved fodgængerkrydsninger Der er flere fodgængerkrydsninger enten mangler rampe eller har anlagt en asfaltrampe der er for stejl. Denne type problemer er en stor barriere for personer i kørestol, med rollator eller dårligt gående. Uregulerede overgange Der er registreret flere uregulerede overgange. Uregulerede ovegange er svære at forcere for synshandicappede. Regulerede overgange Overgange der er reguleret med signalanlæg og/eller fodgængerfelt mangler opmærksomhedsfelt, retningsfelt samt en todeling af niveauforskelle der tilgodeser både blinde og kørestolsbrugere. Private fællesveje De private fællesveje indgår ikke som en del af tilgængelighedsruterne i Sorø. Enkelte steder, hvor en privat fællesvej udgør en naturlig del af ruten til et rejsemål, er der ligevel foretaget en problemregistrering. Munkevænget i Sorø er ét eksempel på en privat fællesvej, der leder til flere rejsemål og hvor der er registreret problemer.

23 Problemtype I alt A B C ( ) Fodgængerkrydsninger Gangbaner Overkørsel Busstopp esteder 1.1 Opmærksomhedsfelt Nedsænket kantsten Taktil adskillelse Akustisk signal Gangbane til kryds Helle Ureguleret overgang Mangler krydsningsmulighed Gangbane (mangler, stopper brat, ujævn) Ledelinie Inventar i gangbane Opmærksomhedsfelt ved gangbane Overkørsel i brosten/chaussésten - Ujævn belægning Overkørsel i jævn belægning men mangler ledelinie Opmærksomhedsfelt Bænk Stander Hvileplads Trappe/Rampe Information Toiletter 2 2 Øvrige problemudpegninger 5 5 I alt

24 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMTYPER Storgade Boldhusgade Rolighed Ingemannsvej Saxogade Absalonsgade - Holbergsvej Frederiksvej

25 Rådhusvej Fægangen Dr. Kaarsbergsvej Ringstedvej - Alléen Søgade

26 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMKATEGORI

27 EKSEMPLER OG LØSNINGSFORSLAG Ud i fra de 244 registrerede problemer, er der udvalgt nogle af de hyppigst forekommende typer, hvortil der er skitseret løsninger. Gangbaner i asfalt De fleste fortove udenfor Sorø centrum er asfalteret. Flere steder er belægningen slidt ned og ujævn, blevet lappet efter anlægsarbejde og der mangler ledelinier og inventarzoner og udligningszoner. Generelt mangler der en klar visuel adskillelse af gangbane og øvrigt fortov, hvilket medfører inventar i gangbane flere steder, særligt lygtepæle og skiltestandere er forhindringer i gangbanen. Flere steder er fortov og kørebane ikke adskilt med et kantstensopspring og de to asfalterede flader glider ind i hinanden. Her mangler der både taktil adskillelse og kontrastfarver. Problem: På Absalonsgade, mellem nr. 18 og 20, er fortov i samme niveau som kørebanen. Asfaltbelægningen er ujævn og bærer præg af at der har været gravet flere steder, hvorfor der er mange forskellige asfaltlag. Her mangler visuel og taktil adskillelse mellem fortov og kørebanen, hvilket gør det svært for blinde eller svagsynede at skelne mellem fodgænger og køreareal. Løsning: Her anbefales det at anlægge et københavnerfortov med to rækker betonfliser og minimum én række chaussésten som ledelinje mellem fliserne. Her bevares en inventarzone ind mod hæk til skiltestandere mv. Alternativ løsning: Hvis asfaltfortovet ønskes bevaret kan der etableres inventarzone i chaussésten mod hæk samt minimum to rækker chaussésten mod kantsten. Ved at anvende kantsten i en lys farve, opnås en kontrast til asfaltbelægningen. Herved opnås en gangbane uden inventar med en naturlig visuel ledelinje. Taktil ledelinje mangler.

28 Inventar i gangbane På Saxogade er en af de 39 udpegninger omkring inventar i gangbane. Her er skiltestanderen placeret ud mod kørebanen så den ikke blokkerer for færdsel på fortovet. Problem: Der mangler en taktil markering rundt standeren så blinde elle svagsynede kan registrere en ændring i belægning med mobilitystok. Løsning: Her anbefales en inventarzone i minimum 3 rækker chaussésten ud mod kantsten. Inventarzonen er visuelt med til at forstærke den naturlige ledelinje, der findes i husmuren. FØR Alternativt kan der anlægges et bånd af chaussésten rundt om hver skiltestander/lygtepæl på strækningen. Chausséstenene vil virke som taktil belægning der gør opmærksom på, at her sker der noget andet. Denne løsning giver ingen visuel ledelinjeeffekt. EFTER Ved busstoppet på Rolighed er der placeret en tavle midt i gangbanen. Skiltestanderen tvinger fodgængere ud i græsrabatten, der ikke er egnet til kørestole eller rollatorer. Problem: Skiltestander placeret midt i gangbane. Løsning: Skiltestander flyttes til venstre, udenfor det asfalterede fortov. Hvis skiltet ikke kan ses bag læskuret, kan tavlen opsættes på en høj galgestander.

29 Inventar i gangbane Problem 1: Caféborde og stole i gangbanen indsnævrer dens bredde. Til venstre for gangbanen er der bilparkering. Hvis der både er en parkeret bil og cafegæster ved bordene, er der ikke meget plads tilbage til fodgængertrafikken. Problem 2: Butikker udstiller varer på to sider af gangbanen og indsnævrer den effektive bredde. Anbefaling omkring 1,8m gangbane overholdes ikke. Løsning: Grænserne for inventar og udstillingszoner afklares i samarbejde mellem butikker, caféer og Sorø Kommune. Zonerne kan markeres på fortov med trafiksøm. På denne måde er det tydeligt overfor butiks- og caféejere hvor meget af fortovet de må anvende til deres udstilling. Adgangsforhold til forretninger på Storgade Indgange til butikker er ikke blevet registreret i forbindelse med tilgængelighedsplanen. Men, det er et problem, at langt de fleste butikker på Storgade har ét eller flere trind ved deres indgang. Problem: Butikker mangler niveaufri adgang, ramper eller korrekt udført gelænder. Løsning: Her anbefales, at der etableres ramper med maks. hældning 1:10. Hvis dette ikke kan opnås, burde der som minimum etableres gelændere med håndlister i træ eller andet skridfast materiale. Erhvervsdrivende på Storgade skal oplyses omkring mulighederne for at gøre indgangspartierne tilgængelige.

30 Ramper i kryds Alle kryds fra registreringen, har fået én eller flere bemærkninger til niveauforskel mellem fortov og kørebane. I mange tilfælde er der tale om for stejle asfaltramper, eller at rampen mangler helt. Denne type problem er en stor barriere for dårligt gående, og personer i kørestol eller med rollator. Enkelte steder er barrieren så stor at brugeren ikke kan anvende fortovet, men må anvende kørebanen i stedet. I krydset mellem Holbergsvej og Absalonsgade findes dette kantstensopspring. Krydset ligger tæt på Holbergcentret plejehjem og omsorgscenter, hvorfor her må beregnes en større andel fodgængere med nedsat førlighed. Krydset er en ureguleret overgang, hvilket kan være problematisk for i sær blinde personer, men også børn eller andre der har svært ved at orientere sig i trafikken Problem: Kantsten er for høj i ureguleret overgang Løsning: Her kan anlægges en udvendig asfaltrampe. Hvis rampen ikke kan overholde anbefaling om fald 1:10, kan asfaltrampen kombineres med en indvendig rampe FØR EFTER Principskitsen viser anbefalet udformning ved uregulerede overgange. Rampen anlægges i gangretningen med en hældning på 1:10 2. Rampen skal være minimum 1,5 meter bred med en kantstenslysning på 0 cm. Uregulerede overgange skal ikke markeres med opmærksomhedsfelter så svagsynede eller blinde personer undgår at forveksle overgangen med et fodgængerfelt. 2 Figur fra Færdselsarealer for alle håndbog i tilgængelighed, januar 2013

31 ALVORLIGE PROBLEMER Ved registreringen af tilgængelighedsruterne i Sorø, er der fundet i alt 35 alvorlige problemer. Dvs. Problemer der bør vægtes højt da de forårsager stor gene, eller helt kan forhindre personer i at passere et punkt eller begrænse deres daglige gøremål. Nedenunder er de alvorlige problemer i Sorø listet. Langt de fleste alvorlige problemer omhandler høje kantstensopspring ved kryds, stejle ramper eller problemer omkring gangbaner og fortov. Problemtype Beskrivelse Antal 1.2 Mangler rampe For stejl asfaltrampe 2.1 Mangler adskillelse mellem kørebane og fortov Mangler gangbane / stopper brat 12 Ujævn belægning fysisk forhindring 1.1 Opmærksomhedsfelt mangler i kryds Overkørsel i ujævn belægning mangler ledelinje Akustisk signal mangler Ureguleret overgang i kryds Mangler krydsningsmulighed Mangler ledelinje 1 6 Generelt problem omkring niveauforskelle ved indgange på Storgade 1 12 Problem: Ved Absalonsgade 18, er kantstenene sænket så meget at der ikke er lysning fra fortov til kørebanen. Løsning 1 Forlænge det Københavnerfortov der foreslås etableret umiddelbart øst for Aldi (lokaliteten beskrevet i afsnittet om gangbaner i asfalt), således hele strækningen overholder krav til kantstenslysning mellem fortov og kørebane, ledelinjer, kontrastfarver og taktile adskillelser. Løsning 2: Hvis gangbanen skal udføres i asfalt, skal fortovet stadigvæk hæves over kørebaneniveau. Hertil anbefales en klart afgrænsning i belægningen der indikerer hvor inventar- og udligningszonen starter og slutter. Belægningen bør afvige fra asfalt i tekstur og farve, således at den kan anvendes som naturlig ledelinje. FØR EFTER

32 Problem: For høj kantsten i ureguleret krydsning ved Absalonsgade og Saxogade. Løsning: Asfaltrampe med hældning 1:10 eller med kombineret indvendig og udvendig rampe. FØR EFTER Problem: Ved Saxogade er der et område udformet som shared space. Der er ingen visuel eller taktil adskillelse mellem fodgængere og kørende trafikanter. Løsning: Som minimum etableres en adskillelse mellem gangareal og kørebane. Fx ved tre rækker chaussésten som vist nedenunder. FØR EFTER

33 Problem: Asfaltrampe er for stejl ved ureguleret T-kryds mellem Saxogade og Ingemannsvej. PROBLEM Løsning: Her anbefales en kombineret udvendig- og indvendig rampe. Dvs. at man bevarer en udvendig asfaltrampe med maks. hældning 1:10 og nedsænker kantsten og ramper ned fortovet fra indersiden. Se Principskitse nedenunder 3. Den uregulerede skal ikke udformes med opmærksomheds- eller retningsfelt. LØSNING Som minimum etableres en adskillelse mellem gangareal og Problem: Der er registreret tilgængelighedsproblemer ved alle fire hjørner i krydset mellem Absalonsgade og Saxogade/Rådhusvej. Blandt andet: - Hjørne i kryds i samme niveau som kørebanen - Flisefortov ikke afsluttet korrekt rundt hjørner - For stejle asfaltramper - Mangler opmærksomhedsfelt ved fodgængerovergang i det nordlige ben Løsning: Her anbefales det at rette geometrien i krydset. Der skal generelt være 10-12cm højdeforskel mellem kørebane og fortov. Der anlægges ramper med hældning 1:10 for at udjævne niveauforskelle ved fodgængerkrydsninger. I det nordlige ben af krydset udformes krydsningen med opmærksomhedsfelt og retningsfelt. Her PROBLEM hele hjørnet af krydset i niveau med kørebanen. Mangler kontrastfarve. 3 Figur fra Færdselsarealer for alle håndbog i tilgængelighed, januar 2013

34 Krydset mellem Absalonsgade og Storgade har mange registrerede problemer, blandt andet 3 problemkategori A. Problem: 1. Ujævn gangbane stopper brat. Fortovsarealet er belagt med løs grus. 2. Ringe adgangsmuligheder fra fortov til overgang. Gangbanen stopper brat / bliver afbrudt af en cykelsti der drejer ind over gangarealet (rød pil på foto nedenunder). 3. Der mangler opmærksomhedsfelt i hele krydset Ud over problemerne i kategori A, er der også en vis hældning ned mod kørebanen og det akustiske lydfyr er indstillet med for lav lyd til at det kan høres. Retningsangiver peger i forkert retning. Løsning: Her anbefales en granskning af krydset som helhed. Som minimum bør der etableres en fast og jævn belægning fra fortov til fodgængerovergang. Herudover anbefales at hele krydset udformes efter anbefalinger fra Håndbog i Tilgængelighed. LØSNING

35 Problem: Ved Storgade og Torvet mangler adskillelse mellem trafikanter. Gang- og køreareal blandes sammen i farver og er i samme niveau. Området er præget af mange forskellige flisebelægninger, hvilket gør det svært at skelne mellem fodgængerareal og kørebaner. Løsning: Her anbefales at etablere en kantsten der adskiller sig fra de øvrige belægninger i farve. Samtidigt anbefales at betonfliserne ligges tæt (uden tværgående chausséstensrække i mellem).

36 TILGÆNGELIGHED I DIANALUND SAMMENFATNING Der er i alt registreret 90 problemer i Dianalund. Langt størstedelen af problemerne omhandler fodgængerkrydsninger og gangbaner, men busstoppestederne er også repræsenteret. Gangbaner Der er registreret flere problemer omkring gangbanerne i Dianalund. Der er mange ujævnheder i belægningen og enkelte steder stopper gangbanen brat. Her er også flere registreringer omkring inventar i gangbanen. Her er der tale om skiltestandere og lysmaster der formindsker effektiv bredde af gangbanen. Flere steder består gangbane af én række fortovsfliser, hvilket kan give ubehag for b.la. personer med rollatorer der må anvende de ujævne chaussésten. Følgegruppen har oplevet flere tilfælde hvor hække vokser ud over gangbanen, hvilket kan tvinge personer ud i kørebanen hvor det ikke er muligt at passere. Uregulerede overgange Der er registreret flere uregulerede overgange. Uregulerede ovegange er svære at forcere for synshandicappede. Fodgængerkrydsninger Der er registreret 17 steder der, enten mangler rampe eller har anlagt en asfaltrampe, der er for stejl. Denne type problemer er en stor barriere for personer i kørestol, med rollator eller dårligt gående. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter Der mangler ledelinjer på hele strækninger. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter hjælper blinde og svagsynede med at finde vej og er derfor en vigtig i forbindelse med tilgængelighed på stier og gangbaner. Problemtype I alt A B C ( ) Fodgængerkrydsninger Gangbaner Busstoppesteder 1.1 Opmærksomhedsfelt Nedsænket kantsten Akustisk signal Helle Ureguleret overgang Mangler krydsningsmulighed Gangbane (mangler, stopper brat, ujævn) Ledelinie Inventar i gangbane Overkørsel i brosten/chaussésten - Ujævn belægning Opmærksomhedsfelt Læskærm Bænk Stander Hvileplads Trappe/Rampe 4 4 I alt

37 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMTYPER Stationsvej Danasvej Holbergsvej Sømosevej Lundtoftevej Vibevej

38 Ventemøllevej Sømosevej

39 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMKATEGORIER

40 EKSEMPLER OG LØSNINGSFORSLAG Problem: Overkørsel på Sømosevej ved Torvet er udført i chaussésten uden ledelinje eller gangbane. Løsning: Her anbefales at etablere en overkørsel der har et klart defineret gangbaneområde, men jævn og fast belægning. En løsning med betonsten og chaussésten kan ses nedenunder. Problem: Fortov stopper brat ved indkørsel til parkering til Dianalund Station. Her mangler en udligning af niveauforskelle. Der er ingen ledelinjer i asfaltfortovet. Løsning: Her foreslås at etablere en overkørsel. Således kommer bilerne ned i hastighed, når de skal parkere, samtidigt som niveauforskellen mellem kørebane og fortov udlignes. Det bør vurderes at anlægge københavnerfortov på den nordlige side af Stationsvej, ved stationsbygningen, ligesom der er på modsat side.

41 TILGÆNGELIGHED I FREDERIKSBERG SAMMENFATNING Der er registreret 44 problemer i Frederiksberg. Langt størstedelen af problemerne omhandler gangbaner og busstoppestederne. Dette skyldes at tilgængelighedsruterne i Frederiksberg er de fleste steder et bindeled mellem et rejsemål og et busstoppested. Gangbaner Der er registreret flere problemer omkring gangbanerne i Frederiksberg. Her er primært tale om ujævnheder i belægningen, men her er også flere registreringer omkring inventar i gangbanen. Her er der tale om skiltestandere og træer der formindsker effektiv bredde af gangbanen. Uregulerede overgange Der er registreret flere uregulerede overgange. Uregulerede ovegange er svære at forcere for synshandicappede. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter Der mangler generelt ledelinjer på hele strækninger. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter hjælper blinde og svagsynede med at finde vej og er derfor en vigtig i forbindelse med tilgængelighed på stier og gangbaner. Fodgængerkrydsninger Gangbaner Busstoppesteder Problemtype I alt A B C 1.1 Opmærksomhedsfelt Nedsænket kantsten Taktil adskillelse Helle Ureguleret overgang Gangbane (mangler, stopper brat, ujævn) Ledelinie Inventar i gangbane Opmærksomhedsfelt ved gangbane Overkørsel i brosten/chaussésten - Ujævn belægning Opmærksomhedsfelt Læskærm Bænk Stander Kantsten mod kørebane 1 1 I alt

42 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMTYPER Stationspladsen - Frederiksbergvej Skælskørvej Finlandsvej Krongårdsvej

43 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMKATEGORIER Stationspladsen Frederiksbergvej Skælskørvej Finlandsvej Krongårdsvej

44 EKSEMPLER OG LØSNINGSFORSLAG Problem: Busstoppested på Skælskørvej: Ujævn belægning Læskærm og bænk/hvilemulighed mangler Køreplan sat rund om stander, hvilket gør det svært eller umuligt for enkelte at læse. Løsning: Fortovet udvides (græsrabat inddrages) og reetableres med jævn belægning. Der opstilles læskærm, bænk og ny stander til køreplaner. Stander placeres i jævn belægning så også kørestolsbrugere kan tilkomme den. Se principskitse fra Håndbog i Tilgængelighed nedenunder. Problem: På Skælskørvej, ved Finlandsvej, er der en lygtepæl i gangbanen. Det resulterer i en meget smal gangbane. Fodgængere bliver tvunget til at anvende ujævn rabat for at komme forbi forhindringen. Løsning 1: Lygtepæl flyttes til bagkant af fortov, lige som de øvrige lysmaster der er placeret i rabatten. Løsning 2: Fortovet udvides med en ekstra række chaussésten og betonflise så man sikrer en jævn belægning rundt om forhindringen.

45 TILGÆNGELIGHED I STENLILLE SAMMENFATNING Der er registreret 64 problemer i Stenlille. Langt størstedelen af problemerne omhandler gangbaner og fodgængerkrydsninger. Samtlige 4 problemer i kategori A fodgængerkrydsninger. Gangbaner Der er registreret flere problemer omkring gangbanerne i Stenlille. Her er primært tale om ujævnheder, men her er også flere registreringer omkring inventar i gangbanen. Her er der tale om skiltestandere og lygtepæle der formindsker effektiv bredde af gangbanen, men også enkelte butiksskilte. Ramper Der er flere steder problemer med manglende eller for stejle asfaltramper ved kantstensopspring. Uregulerede overgange Der er registreret flere uregulerede overgange. Uregulerede ovegange er svære at forcere for synshandicappede. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter Der mangler generelt ledelinjer på hele strækninger. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter hjælper blinde og svagsynede med at finde vej og er derfor en vigtig i forbindelse med tilgængelighed på stier og gangbaner. Problemtype I alt A B C ( ) Fodgængerkrydsninger Gangbaner Busstoppesteder 1.1 Opmærksomhedsfelt Nedsænket kantsten Taktil adskillelse Gangbane til kryds Ureguleret overgang Gangbane (mangler, stopper brat, ujævn) Ledelinie Inventar i gangbane Overkørsel i jævn belægning men mangler ledelinie Opmærksomhedsfelt Læskærm Bænk Stander Kantsten mod kørebane Hvileplads Trappe/Rampe 2 2 Øvrige problemudpegninger 2 2 I alt

46 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMTYPER Kirkevej Stationsvej Hovedgaden - Idrætsvej

47 Hovedgaden Møllegårdsvej - Sneppevej

48 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMKATEGORIER

49 EKSEMPLER OG LØSNINGSFORSLAG Problem: Ved Stenlillehallen på Elmevej stopper fortovet brat. Her mangler et sammenhængende gangbaneforløb for fodgængere. Løsning: Her etableres en overkørsel hvor gangbanen trækkes over grusvejen (til venstre). F (græsrabat inddrages) og Problem: Hovedgaden har en slidt og ujævn asfaltbelægning. Der er ingen tydelig markering af gangbanen, hvilket giver problemer i sær ved butiksfacader. Her står skiltestander, butiksskilte samt butikkernes udstillinger placeret i gangarealet. Løsning: Her kræves en tydelig opdeling af fortovets tre funktioner; inventarzone, gangbane og udligningszone (til butiksudstillinger mv) Her etableres en overkørsel hvor gangbanen GANGBANE trækkes

50 TILGÆNGELIGHED I RUDS VEDBY SAMMENFATNING Der er registreret 49 problemer i Ruds Vedby. Størstedelen af problemerne omhandler gangbaner og fodgængerkrydsninger. De 6 alvorlige problemer er manglende krydsningsmuligheder, for smalle gangbaner og manglende ramper. Gangbaner Der er registreret flere problemer omkring gangbanerne i Ruds Vedby. Her er primært tale om ujævnheder, men også meget smalle gangbaner. Der er 6 bemærkninger omkring manglende taktil afmærkning rundt skiltestandere og lygtepæler i gangbaner. Ramper Der er flere steder problemer med manglende eller for stejle asfaltramper ved kantstensopspring. Uregulerede overgange Der er registreret 3 uregulerede overgange. Uregulerede ovegange er svære at forcere for synshandicappede. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter Der mangler generelt ledelinjer på hele strækninger. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter hjælper blinde og svagsynede med at finde vej og er derfor en vigtig i forbindelse med tilgængelighed på stier og gangbaner. Problemtype I alt A B C ( ) Fodgæng erkrydsni nger Gangban er Busstopp esteder 1.2 Nedsænket kantsten Ureguleret overgang Mangler krydsningsmulighed Gangbane (mangler, stopper brat, ujævn) Ledelinie Inventar i gangbane Opmærksomhedsfelt Bænk Stander Trappe/Rampe Toiletter 1 1 Øvrige problemudpegninger 2 2 I alt

51 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMTYPER Slagelsevej Kalundborgvej - Jernbanegade Søparken - Kalundborgvej

52 Slagelsevej Skolegade

53 OVERSIGT FORDELT PÅ PROBLEMKATEGORIER

54 EKSEMPLER OG LØSNINGSFORSLAG Problem: På Jernbanegade, ved Rudsgade, er fortovene meget smalle. Personer i kørestol kan ikke anvende fortovene og bliver nødsaget til at anvende kørebanen. Løsning: Her bør undersøges muligheden for at udvide fortovet. Vejbredden på Jernbanegade er begrænset af huse på begge sider. Hvis kørsel i begge retninger ikke kan opretholdes ved smallere kørebanebredder, bør det vurderes hvorvidt det er muligt at ensrette Jernbanegade. PROBLEM PROBLEM Problem: Der mangler rampe ved kantstensopspring i ureguleret krydsning mellem Rudsvej og Hovsøvej. Løsning: Anlæg asfaltrampe med hældning 1:10. Eventuelt kombinere asfaltrampen med en indvendig rampe hvis hældning 1:10 ikke kan overholdes.

55 Tilgængelighedsplanen er udarbejdet af Sorø Kommune i samarbejde med Via Trafik. Kommentarer og spørgsmål vedrørende planen kan sendes til: Sorø Kommune Teknik, Miljø og Drift, Plan, Byg og Trafik Rådhusvej Sorø Telefon: teknik-miljoe@soroe.dk

56