HØFDE 42 AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE

Transkript

1 Til Region Midtjylland Dokumenttype Undersøgelsesrapport Dato December HØFDE AFGRÆNSNING AF NED- SIVNINGSOMRÅDE

2 HØFDE AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Revision Dato -- Udarbejdet af LRSB Kontrolleret af KIRU Godkendt af KIRU Beskrivelse Afgrænsning af nedsivningsområdet ved Høfde Ref. COWI: A COWI: Dokument nr. COWI: version Rambøll Lysholt Allé DK- Vejle T + F +

3 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE INDHOLD. Indledning. Baggrund. Opgavens formål. Strategi for undersøgelser. Udførte undersøgelser. Historisk gennemgang. Indledende afgrænsning med EM. Boringer til afgrænsning. Analysearbejde. Estimat for forureningsmasse. D model. Indledende afgrænsning. Forurening og gennemførte afværgeprojekter. Tidligere undersøgelser.. Opgravningen i og testceller fra.. Data fra alle tidligere undersøgelser. Elektromagnetisk metode. Revurderet placering af nedsivningsområdet og nye boringer. Afgrænsning med boringer. Beregning af forureningsmasse. Fremgangsmåde.. Zonering.. Lagdeling.. Koncentrationer i sediment.. Masse i sediment.. Øvrige forureningsmasser.. Forudsætninger. Resultater.. Sammenligning med tidligere estimat. Usikkerheder og robusthed. D-model. Konklusion. Referencer Bilag. Tegninger.. Situationsplan med tidligere udførte boringer og historisk afgrænsning.. Situationsplan med vurdering af de enkelte tidligere boringer.. Situationsplan med EM resultater.. Situationsplan med resultater fra nye boringer og endelig afgrænsning af nedsivningsområde.. Inddeling til masseberegning. Boreprofiler. Analyseresultater. Masseberegning. Profiler fra D-model

4 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE. INDLEDNING. Baggrund I perioden - deponerede kemikaliefabrikken Cheminova spildevand og fast affald mellem sandklitter ved Harboøre Tange tæt ved Nordsøen. Som følge af en kraftig storm, som eksponerede depotet i, fjernede myndighederne. m forurenet sand og resten af depotet blev dækket med en asfaltkappe. Asfaltkappen blev ødelagt ved en efterfølgende storm i. Denne gang fjernede myndighederne asfaltkappen og. tons kemikalier beliggende over grundvandsspejlet. Det resterende giftdepot under grundvandsspejlet blev dækket med sand, da det ikke vurderedes at udgøre et miljømæssigt problem. I dag er det tidligere giftdepot ved Høfde stadig svært forurenet med - tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Udbredelse af det egentlige nedsivningsområde, der betragtes som hot spot, er usikkert bestemt. Området er karakteriseret som det område, hvor nedsivning af urenset slamholdigt spildevand og deponering af fast affald har fundet sted. Den del af nedsivningsområdet, hvor der blev deponeret fast affald betegnes også som depotområdet. Nedsivningsområdet forventes at indeholde de højeste koncentrationer af forurening, og det kan derfor blive nødvendigt at behandle dette område mere intenst i forhold til de omkringliggende områder ved en fuldskalaoprensning. Nyere boringer har vist, at der i nedsivningsområdet findes et slamlag omkring kote +m. Dette slamlag er dog afgravet i den del af depotområdet, hvor der i blev foretaget en delvis oprensning. Det er ligeledes påvist, at der i nedsivningsområdet findes kraftig forurening med residual fri fase pesticidprodukter fra omkring kote + til siltlaget beliggende i ca. i kote - m. I de tilstødende områder omkring nedsivningsområdet er der kun konstateret lave indhold af forurening i jorden fra kote + og nedefter. Dog er der flere steder observeret kraftig forurening umiddelbart over siltlaget.. Opgavens formål Formålet er at få afgrænset nedsivningsområdet (hvilket inkluderer depotområdet) horisontalt, da denne afgrænsning bl.a. kan anvendes til at optimere en fuldskalaoprensning. Nedsivningsområdet er i det følgende defineret som det område, hvor der observeres kraftig forurening fra grundvandsspejlet (eller over) og ned til siltlaget. I de tilstødende randområder er forureningsniveauet langt lavere, men der kan dog findes meget høje forureningskoncentrationer umiddelbart over siltlaget. Med baggrund i nye data indsamlet efter skal der desuden udarbejdes et opdateret estimat af forureningsmassen i det indspunsede område.. Strategi for undersøgelser Undersøgelsen er opdelt i følgende faser:. Gennemgang af historisk materiale. Elektromagnetisk metode som forsøg på indledende afgrænsning af nedsivningsområde. Lokaliseringsboringer til endelig horisontal afgrænsning af nedsivningsområdet. Rapportering, masseberegning og udarbejdelse af D model

5 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE. UDFØRTE UNDERSØGELSER. Historisk gennemgang Dette arbejde har omfattet en gennemgang af tidligere rapporter, kortmateriale fra bl.a. //, flyfotos og boreprofiler. Siden den sidste vurdering af nedsivningsområdets beliggenhed udført i //, er der bl.a. udført en række nye boringer, som kan give information omkring nedsivningsområdet. Med udgangspunkt i en række situationsplaner fra rapporten Fjernelse af kemikalieaffaldsdepot på Høfde Harboøre Tange // samt en tabel fra det fhv. Ringkjøbing Amt med koordinater for boringer vist på disse situationsplaner har Region Midtjylland og COWI/Rambøll stedfæstet afgravningsområdet fra. Baseret på den historiske gennemgang er der optegnet kort, som viser afgravningsområde samt eksisterende boringer, der vurderes at være beliggende hhv. inden for og uden for nedsivningsområdet. Kort er vedlagt som bilag. og... Indledende afgrænsning med EM Som forsøg på en indledende afgrænsning, undersøge evt. større spild uden for det forventede nedsivningsområde, samt evt. kunne udpege særlige forurenede områder inde i selve nedsivningsområdet, er der anvendt en elektromagnetisk metode (EM). Med metoden er det muligt f.eks. at udpege områder med høj ledningsevne i de øverste og m. Udstyret måler samtidigt ændringer/variationer i magnetfeltet, som kan skyldes tilstedeværelsen af metalgenstande. Udstyret kan derfor også anvendes til at detektere større metallegemer i området, der gennemgås. Hele området er gennemgået gange for at udføre målinger med hhv. og meters indtrængningsdybde. Det var på forhånd usikkert om slamlaget, fri fase forurening og andre forskelle mellem nedsivningsområde og randområderne ville kunne identificeres med metoden. Rambøll/COWI har dog anvendt metoden med stor succes til bl.a. afgrænsning af grubeområderne i Kærgård plantage. Kortlægningen er udført indenfor det spunsede areal på ca..m, og alle målinger blev samtidig indmålt med GPS (EUREF ; UTM Zone ). Resultatet fra undersøgelsen er et fladekort over jordens ledningsevne samt for evt. metallegemer. Den horisontale usikkerhed ved målingerne vurderes at være ca. - m. Resultaterne fra EM-målingerne er vedlagt som bilag... Boringer til afgrænsning Baseret på den historiske gennemgang og resultatet af den elektromagnetiske undersøgelse blev der udarbejdet et kort med forventet horisontal udbredelse af nedsivningsområdet, se bilag.. Den endelige afgrænsning blev herefter bestemt/verificeret vha. lokaliseringsboringer. Afgrænsningen med lokaliseringsboringer blev udført efter følgende strategi; : Første boring blev placeret i forventet kant af nedsivningsområde A: Hvis første boring var inden for nedsivningsområdet (visuelt vurderet), blev der rykket m ud. B: Hvis den første boring var uden for nedsivningsområdet, blev den næste boring udført m ind mod nedsivningsområdet. Der blev fortsat indtil man havde tilstødende boringer som visuelt vurderet var hhv. inden og uden for nedsivningsområdet. Denne procedure blev gentaget i alt gange rundt om den forventede afgrænsning af nedsivningsområdet. Der blev i alt udført boringer. Lokaliseringsboringerne er udført i perioden.-. oktober som traditionelle, uforede snegleboringer til ca. m u.t. afhængig af siltlagets beliggenhed. Indledningsvist blev forerøret

6 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE ført ca. cm ned i jorden sammen med snegl, hvor forerør blev presset igennem membran og samtidig holdt evt. stabilgrus i toppen af lagserien fra at sætte sig fast mellem snegl og forerør. Der blev boret ned til toppen af mættet zone med - nedstik, hvorefter de resterende ca. m (fra kote + til kote -) blev opboret af - gange. Som ventet faldt borehullet sammen, men der var fortsat styr på den intakte del af lagserien, som sad nederst på sneglen. Det løse materiale, som var faldet sammen i hullet, og som lå ovenpå det intakte segment, blev afrenset. Prøvetagning blev kun foretaget i den del, hvor intakt lagserie sad på sneglen. Der blev udført en felt-borejournal, hvor laggrænser blev beskrevet med vægt på registrering af slamlag, siltlag, misfarvninger og forurening. Koten for siltlagets overside blev fastsat i hver boring. Plastmembranen ved hver boring blev afproppet med bentonit. Boreprofiler og feltobservationer fra borearbejdet er vedlagt som bilag.. Analysearbejde I hver boring blev der udtaget jordprøver for hver, meter (hvor der var forurenet). Dvs. der blev stræbt mod at udtage ren prøve i toppen, prøve af slamlaget (hvis det fandtes), prøver for hver, m samt prøve af siltlaget. (dvs. ca. jordprøver til Cheminova fra hver boring). Herudover blev der i hver boring udtaget jordprøver fra slamlaget og fra hver meter til totalkviksølvbestemmelse, i alt ca. prøver per boring. Der blev i alt udtaget jordprøver til analyse for pesticidprodukter hos Cheminova og jordprøver til analyse for kviksølv hos Milana. Alle analyseresultater er samlet i bilag.. Estimat for forureningsmasse I blev der udført et estimat af den samlede forureningsmasse beliggende inden for det indspunsede område //. I forbindelse med demonstrationsforsøg //, pilottestene /,/ og nærværende afgrænsende undersøgelse er der i dag fremkommet flere data omkring forureningsforhold i jorden. Det blev derfor besluttet, at udføre en opdateret masseberegning af den samlede forureningsmasse. Fremgangsmåde og resultater er beskrevet i afsnit... D model Som en del af rapporteringen er der udarbejdet en D model i "GeoScene D" af hele det indspunsede område på ca.. m. Modellen inkluderer overordnet geologi og koncentrationer af parathion i jorden og er udarbejdet som de tidligere modeller for testcellerne. Modellen omfatter området fra terræn til overkant af silt/gytje-laget, hvilket er området, som er interessant i forbindelse med en evt. fuldskala-oprensning med basisk hydrolyse.

7 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE. INDLEDENDE AFGRÆNSNING. Forurening og gennemførte afværgeprojekter I perioden - deponerede kemikaliefabrikken Cheminova spildevand og fast affald mellem sandklitter ved Harboøre Tange tæt ved Nordsøen med tilladelse fra myndighederne. Fra til blev der udledt slamholdigt råspildevand, som blev kørt ud til høfden i containere og hældt i klitgryden. I blev der etableret en spildevandsledning fra den gamle fabrik til klitgryden //. Herefter blev spildevandsledningen ført ca. m ud i Vesterhavet. I perioden - blev der desuden deponeret fast affald fra produktionen samt - tons kemikalieaffald indsamlet landet over af Falck-Zonen //. Som følge af en kraftig storm, som eksponerede depotet i, fjernede myndighederne. m forurenet sand og resten af depotet blev dækket med en asfaltkappe. Det sandblandede affald blev deponeret i svovlgruberne på Rønland //. Asfaltkappen blev ødelagt ved en efterfølgende storm i. Denne gang fjernede myndighederne asfaltkappen og. tons kemikalier beliggende ned til grundvandsspejlet //. Affald og jord bliver samlet i. tromler og eksporteret til Tyskland, hvor de blev deponeret i en saltmine. Det blev vurderet, at der var efterladt ca. tons kemikalier. Restforureningen, primært beliggende under grundvandsspejlet, blev dækket med sand, da det ikke vurderedes at udgøre et miljømæssigt problem. I blev det konstateret, at der stadig var en udsivning af kemikalier til Vesterhavet, og det blev besluttet at indkapsle restforureningen, som dækkede et areal på omkring, m² til en dybde på op til m under terræn. Restforureningen vurderes at være på tons, heraf tons parathion. I blev indkapslingen færdiggjort med en m lang spunsvæg og hele arealet blev dækket af en plastmembran. Grundvandsniveauet blev sænket inden for spunsen for at opretholde en indadrettet hydraulisk gradient.. Tidligere undersøgelser De første egentlige undersøgelse af depotet ved Høfde blev udført i, og der er efterfølgende udført en lang række undersøgelser af forureningssituationen. I Tabel - er undersøgelser, som kan være relevante i forhold til afgrænsning af nedsivningsområdet, oplistet. Tabel -: Oversigt over undersøgelser ved Høfde som har relevans for afgrænsning af nedsivningsområdet. Undersøgelse (VKI)? boringer (-) Fjernelse af kemikaliedepot ved høfde på Harboøre Tange (Cowi) // Undersøgelse (Cowi) // boringer (-) Undersøgelse (Ringkjøbing Amt) // boringer (-, L-L, A-E) - Undersøgelse (Ringkjøbing Amt) boringer (V-V, V, VK-VK, VK-) Supplerende forureningsundersøgelse (Niras) // boringer (V-V) Supplerende undersøgelser omkring planlagt spunsvæg (Niras) // boringer (A-E, G-H, J-N, Q-U, X-X, X) - Pilotforsøg med basisk hydrolyse (DGE og Alectia) /,/ boringer (DGE-DGE, F-F) - Pilotforsøg med basisk hydrolyse og enhancementmetoder (Cowi/Rambøll) boringer (TCx-x) //

8 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Der er udført en lang række boringer ved Høfde, se Tabel - og oversigtskort i Figur -. Disse boringer er alle blevet anvendt til indledende at vurdere, hvor nedsivningsområdet er placeret. Figur -: Oversigt over tidligere udførte boringer, se bilag. for flere detaljer... Opgravningen i og testceller fra I forbindelse med opgravningen af forurening i blev en stor del af depotområdet fjernet til maksimalt kote +, m //. Ved bortgravningen i blev der desuden påvist.-. mg TOC/kg og.-. mg EP/kg i udgravningens bund, hvilket indikerer kraftig forurening af sandet beliggende under nedsivningsområdet //. Figur - viser placering af de nyetablerede testceller fra plottet ind på kort udarbejdet i forbindelse med opgravningen i. Det ses her bl.a. testcelle (mod syd) er beliggende midt i det opgravede område, hvilket er årsagen til at der i boringerne her ikke blev observeret et slamlag, men kraftig forurening fra ca. kote +,m til boringernes bund i siltlaget. For alle boringer i testcelle og (mod nord) blev der fundet et kraftigt forurenet slamlag omkring kote + m og testcellerne ligger derfor inden for nedsivningsområdet. Det samme gør sig gældende for testrør og, mens testrør (mod nordøst) formodentligt er beliggende uden for nedsivningsområdet (kun lave koncentrationer af forurening).

9 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE N Figur -: Indtegning af de tre testceller og testrør på de tidligere situationsplaner fra afgravningen i. Øverst til venstre vises det afgravede område, øverst til højre vises centrale dele for nedsivningen og randområder, nederst til venstre vises TOC konc. i mg/kg i bundprøver og nederst til højre vises kote for asfaltlag og ren bund i udgravning.

10 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Forskellen mellem nedsivningsområdet (repræsenteret af testcelle ) og randområdet (repræsenteret ved testrør ) fremgår af de tidligere opstillede konceptuelle modeller i // for de to områder, se Figur -. Figur -: Konceptuel model for nedsivningsområde (venstre) og randområdet (højre) omkring nedsivningsområdet //... Data fra alle tidligere undersøgelser Baseret på forureningskoncentrationer, fri fase observationer, misfarvninger mm i tidligere boringer blev det forventede deponeringsområde og nedsivningsområde i // indtegnet på nedenstående Figur -. Figur -: Inddeling af området i zoner i forbindelse med masseberegningen udført i //.

11 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Da der siden er udført en række nye undersøgelser og indsamlet flere data, er den forventede placering af nedsivningsområdet revurderet. Generelt for de tidligere udførte undersøgelser gælder, at der kun foreligger begrænset dokumentation for de vertikale og horisontale forureningsforhold ved depotområdet, da undersøgelser primært har fokuseret på jordprøver udtaget umiddelbart over siltlaget og der er kun udtaget få prøver (typisk eller ) fra hver boring. Med baggrund i analyseresultater og fri fase observationer i alle tidligere boringer omkring nedsivningsområdet er det i dette afsnit vurderet for hver enkelt boring, om denne forventes at være beliggende inden for eller uden for nedsivningsområdet. Boringer er i denne indledende vurdering inddelt i følgende kategorier og farver:. EP> mg/kg over kote -,m (= inden for nedsivningsområde). EP< mg/kg over kote -,m eller EP< mg/kg over siltlag, hvis der ikke er analyser over kote -, m (= uden for nedsivningsområde). EP> mg/kg umiddelbart over siltlaget eller fri fase er observeret over siltlaget, men ingen analyser over kote -, m. Ingen relevante informationer tilgængelige Boringer kategoriseret i kategori, eller er indtegnet på kortet i Figur -, se bilag. for flere detaljer. Nedsivningsområdet vurderet i // (orange stiplet linje) er ligeledes indtegnet og placering af asfaltkappe (stiplet grå linje) og udgravningsområdet (grå linje) baseret på kort fra // er også skitseret. Figur -: Tegning over boringer som er kategoriseret og farvelagt som beskrevet ovenfor. Se fuld version i bilag. med flere detaljer. De eksisterende boringer giver ikke et klart overblik eller skarp afgrænsning af nedsivningsområdet. Desuden er kategoriseringen af flere af boringerne baseret på få oplysninger, som kan være misvisende, og der er derfor behov for en endelig afgrænsning med nye lokaliseringsboringer.

12 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Mod nord er nedsivningsområdet afgrænset af boringer fra (TC-old, TC-old) som er rene bortset fra fri fase i TC-old lige over siltlaget. TC-old er forurenet over siltlaget, men der er næsten rene prøver fra kote -,m til +,m. Kote +,m er der målt mg EP/kg. Det antages at denne boring ligger lige på kanten af nedsivningsområdet, men det er usikkert, da der kan have været et smalt nedsivningsområde mod nord mellem boring TC-old og TC-old. Mod vest er nedsivningsområdet afgrænset af V, V, V, V, som dog alle ligger langt fra den forventede afgrænsning. Mod sydvest ligger et større område, hvor der er observeret fri fase forurening over siltlaget, men det forventes ikke, at dette område er en del af nedsivningsområdet. Der er ingen undersøgelser af forureningsindholdet højere oppe over siltlaget i dette område. Mod sydvest findes også det "gamle forsøgsområde" med en række dge-boringer. Baseret på EP-koncentrationer målt i jorden vurderes dette område at være beliggende på kanten af nedsivningsområdet og dermed udgøre en god afgrænsning. Mod syd er nedsivningsområdet kun afgrænset af V og V. Mod øst er nedsivningsområdet afgrænset af boringerne i testrør, TC-old, f, V og f. Pga. få analyseresultater er der usikkerheder omkring boringerne f, f, f, f og V. Specielt er det meget usikkert, om V er beliggende i nedsivningsområdet. Der er i V konstateret fri fase på siltlaget samt målt mg EP/kg i kote ca. +, m, ellers ingen tegn på forurening.. Elektromagnetisk metode Som supplement til den historiske gennemgang ovenfor og for at begrænse antallet af nødvendige lokaliseringsboringer, som skal til for at afgrænse nedsivningsområdet, er der forsøgt at udføre en indledende afgrænsning af nedsivningsområdets horisontale udbredelse med den geofysiske metode EM. Resultaterne for undersøgelsen fremgår af tegningerne i Bilag.a og.b for hhv. og meters dybde. Det var på forhånd usikkert om EM ville være i stand til at måle forskel mellem nedsivningsområdet og de omkringliggende områder. Resultatet viser, at EM ikke kan bruges til indledende afgrænsning af nedsivningsområdet. Der kan være flere forklaringer, men overordnet set vil der i målingerne med EM være en aftagende effekt med dybden hvorved de terrænnære dele af måleintervallet forstærkes. Når der f.eks. måles i intervallet - m u.t. vil ledningsevnen i de øverste meter vægte tungeren end i de dybeste meter, og da forskellen mellem nedsivningsområde og omkringliggende områder skal findes i et tyndt lag slam og højere forureningskoncentrationer i større dybde under sand er det svært at detektere. Inden for spunsen er der et tykkere lag sand over grundvandsspejlet, hvilket vil give lavere ledningsevner/højre modstand (det bliver mere gul/grønt). Den højere modstand mod øst kan skyldes større dybde til grundvandsspejl evt. kombineret med mindre saltindhold i grundvandet. De øvrige tydelige forskelle skyldes interferens fra hegnet omkring pladsen, biler og container.. Revurderet placering af nedsivningsområdet og nye boringer Baseret på ovenstående gennemgang af data, vurderes det, at den indledende afgrænsning af nedsivningsområdet svarer nogenlunde til området optegnet i //og indtegnet i bilag.. Til verifikation af dette er der udført en endelig afgrænsning med lokaliseringsboringer som beskrevet i afsnit.

13 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE. AFGRÆNSNING MED BORINGER Som beskrevet i afsnit. er der udført afgrænsning af nedsivningsområdet steder (LK- LK) samt med en supplerende boring (LKa) ved det forventede nedsivningsområde. Der er i alt udført nye boringer. Boringsplaceringer fremgår af situationsplanen i bilag., boreprofiler i bilag og alle analyseresultater for jordprøverne findes i bilag. I bilag er desuden markeret, hvilke prøver som er udtaget umiddelbart over siltlaget og det ses tydeligt, at koncentrationen i disse prøver i hovedparten af boringerne er markant højere end i de øvrige analyserede jordprøver, hvilket dokumentarer en placering i det indre randområde. I enkelte boringer er der observeret høje koncentrationer i hele boringen fra omkring kote + til siltlaget, hvilket betyder at boringen er placeret inden for nedsivningsområdet. Det skal bemærkes, at der ikke i alle tilfælde er en sammenhæng mellem koncentrationer af kviksølv og pesticidprodukter i de analyserede jordprøver, hvilket kan skyldes at prøver er udtaget fra forskellige vertikale intervaller i boringen (pesticidanalyser er udtaget over, m, mens kviksølv er udtaget over m). Der er således i flere tilfælde fundet forhøjede koncentrationer af kviksølv i dybdeintervaller, hvor der ikke er fundet pesticidprodukter eller kun pesticidprodukter i meget lave koncentrationer. Baseret på tilstedeværelse af slamlag, visuel vurdering af forureningssituationen (se oversigt i bilag med feltobservationer under borearbejdet) og analysedata for EP i jordprøver er der opstillet en oversigt over de udførte boringer med vurdering af, om boringerne er placeret i nedsivningsområdet eller det omkringliggende randområde, se Tabel -. I den endelige vurderingen af om boringen er placeret inden for nedsivningsområdet er der lagt størst vægt på analyseresultaterne.

14 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Tabel -: Oversigt over observationer fra lokaliseringsboringerne og vurdering af om boringerne er beliggende i nedsivningsområdet eller det omkringliggende randområde. Transekt Boring Slam/ muld/ tørv Visuel forurening fra kote + Visuelt vurderet i felten Over kote -, Analyseresultat: > mg EP/kg Mellem kote -, og -, Over siltlag Endelig vurdering LK a Slam Ja Nedsivning Ja Ja Ja Nedsivning d Muld Ja Nedsivning Ja Nej Nej Rand e Tørv Ja Rand Ja Nej Nej Rand LK a Nej Nej Rand Nej Nej Nej Rand b Slam Ja Nedsivning Ja Nej Ja Rand LK a Nej Ja Nedsivning Nej Nej Ja Rand c Muld Nej Rand Nej Nej Ja Rand LK a Nej Ja Nedsivning Nej Nej Ja Rand c Tørv Nej Rand Nej Nej Ja Rand LK a Nej Ja Nedsivning Ja Ja Ja Nedsivning c Nej # Ja Nedsivning Nej Ja Ja Rand d Nej Ja Nedsivning Nej Nej Ja Rand e Muld Nej Rand Nej Nej Ja Rand LK a Nej # Ja Nedsivning Nej Nej Ja Rand c Måske Nej Rand Nej Nej Ja Rand LK a Slam**?? Nej Nej Ja Rand b Slam** Ja? Ja Ja Ja Nedsivning c Nej Nej Rand Nej Nej Ja Rand LK a Nej Ja Nedsivning Ja Ja Ja Nedsivning c Nej Nej Rand Nej Ja Ja Rand LK a Nej # Ja Nedsivning Ja Ja Ja Nedsivning c Nej # Nej Rand Nej Nej Nej Rand LK a Nej Ja Nedsivning Nej Ja Ja Rand (kant) c Nej Nej Rand Nej Nej Ja Rand LK a Nej Nej Rand Nej Nej Ja Rand # ingen slam, men asfalt og stabilgrus er observeret. ** Ikke typisk slamlag. Kan være omgravet. Se bilag. Som det ses af Tabel -, er nedsivningsområdet afgrænset i alle områder (LK-LK) hvor der er udført boringer. For de nordligste nye boringer LKd og LKe er der kun fundet kraftig forurening lige omkring kote m med både pesticidprodukter og kviksølv, mens de underliggende lag er meget lidt forurenede. Dette kan skyldes, at der har været forurening til stede her, men at der ikke er sket en væsentlig nedsivning gennem det observerede lag af muld/tørv/planterester. I LK transektet er der i den afgrænsende boring LKb fundet forurening omkring kote og umiddelbart over siltlaget, mens der i LKa ikke er påvist væsentlig forurening. I alle øvrige afgrænsende boringer bortset fra LKc er der observeret høje koncentrationer af forurening umiddelbart over siltlaget og stort set rene prøver herover. Dette dokumenterer tilstedeværelse af fri fase forurening over siltlaget i randområdet omkring nedsivningsområdet. I de nye lokaliseringsboringer (LKa, LKa, LKa, LKa og LKa) som vurderes beliggende inden for nedsivningsområdet er der i alle tilfælde fundet høje koncentrationer af pesticidprodukter i hele jordsøjlen fra omkring kote + m til siltlaget. Den revurderede udbredelse af nedsivningsområdet baseret på de nye lokaliseringsboringer er indtegnet på situationsplanen i bilag. og vist på Figur -. Området ligner nedsivningsområdet

15 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE skitseret i //, men udbredelsen er mindre og nu dokumenteret med en højere grad af sikkerhed. Den nye afgrænsning af nedsivningsområdet udgør. m mod et estimatet brugt i masseberegningen fra på. m (inddeling i zoner, se Figur -). Figur -: Nedsivningsområde er indtegnet med blå stiplet linje. Se større tegning med flere detaljer i bilag.. Mht. til slamlaget vurderes dette at have været til stede i hele nedsivningsområdet og i nogle tilfælde også med en større udbredelse end selve nedsivningsområdet, men i området mod syd, som er afgravet i, er slamlaget bortgravet. Ved borearbejdet er der observeret slam omkring kote + i boring LKa, LKb, LKa og LKb. Mod nord er der i boringerne LKd og LKe påvist et lag af muld/tørv omkring kote. Dette lag var forurenet med både pesticidprodukter og kviksølv, men det underliggende sand var kun meget lidt forurenet. Området er derfor ikke karakteriseret som nedsivningsområde. Der er generelt i boringer i hele det indspunsede område fundet lag med muld eller tørv, og det kan være svært at skelne mellem slam, muld og tørv i boringerne.

16 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE. BEREGNING AF FORURENINGSMASSE Der er udført et opdateret estimat af den samlede forureningsmasse beliggende inden for det indspunsede område baseret på alle tilgængelige bore- og analysedata.. Fremgangsmåde Fremgangsmåden følger i hovedtræk fremgangsmåden for masseestimatet beregnet i //. Overordnet blev det besluttet at udføre masseberegningen objektivt og gennemskueligt. Hele beregningen er derfor sat op i et Excel-ark, hvor en række forudsætninger for beregningen hurtigt kan ændres, hvilket gør det lettere at udføre en følsomhedsanalyse for de enkelte parametre. Oversigt med alle data inkluderet i beregningerne er vedlagt i bilag... Zonering Første fase i opdateringen af masseestimatet var at inddele hele området inden for den store spuns i zoner. Opdelingen er foretaget på baggrund af geologi og forureningsdata. Det indspunsede område blev inddelt i følgende zoner, som svarer til zonerne anvendt i masseberegningen fra :. Nedsivningsområdet (zone -) Området med mest omfattende jordforurening som følge af nedsivning af det deponerede affald/spildevand. Undersøgelser // har vist, at der i dette område er påvist høje koncentrationer af pesticidprodukter og kviksølv fra omkring kote + m og ned til siltlaget omkring kote -, m. I den del af nedsivningsområdet, som ikke er afgravet, findes desuden et ca. cm tykt slamlag omkring kote +. Slamlaget er kraftigt forurenet og udgør overgangen fra rent sand til forurenet sand.. Indre randområde (zone -) Områderne, som støder op til nedsivningsområdet, udgøres overvejende af rent eller svagt forurenet sand fra terræn til ca., m over siltlaget. I hovedparten af boringerne er der påvist høje koncentrationer af pesticidprodukter i et lag på ca., m over siltlaget. Der er også mange indikationer på og påvisninger af tilstedeværelsen af fri fase forurening på siltlaget i dette område.. Ydre randområde (-) Områder, som støder op til det indre randområde. Her påvises typisk meget lave koncentrationer af forurening, ofte under detektionsgrænsen. Området repræsenterer en afgrænsning af jordforureningen. Zonerne - er vist på situationsplan i Figur - og i større version med flere informationer i bilag..

17 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Figur -: Inddeling af det spunsede område i zoner fordelt på nedsivningsområdet (-, rød), indre randområde (-, gul) og ydre randområde (-, grøn). Se større figur med flere informationer i bilag.... Lagdeling Hver zone er herefter opdelt i lag, som skitseret på den konceptuelle model, se Figur -. Nedsivningsområdet (zone -) repræsenteres af lag (slam), lag (kraftigt forurenet sand) og lag (silt). Tykkelsen af slamlaget blev fastsat til, m i zone med udgangspunkt i boreprofilerne og cm i zone, da slamlaget her blev afgravet i. Den gennemsnitlige tykkelse af lag i hver zone blev beregnet med udgangspunkt i alle boreprofiler. Toppen af lag blev bestemt ud fra boreprofiler og i zone svarer toppen til kote +, m (top slam) og i zone er toppen i ca. kote +, m (overgang til rent sand). Bunden af lag svarerede til overgangen til siltlaget. Siltlaget blev fastsat til at være, meter tykt.

18 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Indre randområde (zone -) blev inddelt i lag (svagt forurenet sand), lag (kraftigt forurenet sand) og lag (silt). Toppen af lag blev defineret som kote +, m og bunden af lag svarerede til den målte overgang til siltlaget. Tykkelsen af lag blev fastsat til, m, hvilket var baseret på nye resultater fra den afgrænsende undersøgelse beskrevet i afsnit. Tykkelsen af lag blev beregnet i hver zone som et gennemsnit af tykkelsen af dette lag påvist i alle boringerne i zonen. Tykkelse af lag blev igen fastsat til, m. Ydre randområde (zone -) blev i beregningerne behandlet som en samlet zone kaldet zone pga. et lavt antal analyseresultater og forventet meget lille forureningsmasse. Beregning blev ellers lavet identisk med beregninger for indre randområde, men med en tykkelse af lag på kun, m. Baseret på ovenstående zonering og lagdeling blev jordvolumener og -masser beregnet for hvert lag i de zoner (i alt delvolumener). Terræn Rent sand (indgår ikke i beregning) kote +, kote +, Slam (LAG ) Nedsivningsområde (LAG ) Randområde (indre og ydre) lav forurening (LAG ) Overgang for randzonerfastsat til kote +, Silt (LAG ) Randområde højere forurening (LAG ) Figur -: Konceptuel model for lagdeling af zonerne til masseberegningen... Koncentrationer i sediment Efter at have inddelt hele området i delområder, blev gennemsnitlige koncentrationer beregnet for hvert af de delvolumener baseret på alle koncentrationer målt i hvert delvolumen. Dvs. der blev ikke vægtet over areal, boringer og dybdeintervaller. I denne forbindelse blev det for hvert enkelt tilgængeligt analyseresultat bestemt, hvilken zone og hvilket lag denne analyse repræsenterede. Efter denne fordeling af alle analyseresultater blev gennemsnitskoncentrationer udregnet for hvert delvolumen. Alle analysedata og fordeling af data på zoner og lag findes i bilag. Boringer i testcellerne antages at repræsentere fordeling af forurening i hele nedsivningsområdet. Da der var store variationer i koncentrationsniveauet blev det besluttet ikke at vægte resultater-

19 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE ne, da et enkelt resultat fra en af de tidligere boringer ikke skulle vægtes på lige fod med et gennemsnit fra de nye boringer pga. den store variation i koncentrationer. Dvs. at der blev midlet over alle koncentrationer i området, hvorved de nye boringer fra - vejer tungt i beregningen. Der er beregnet koncentrationer for triestre, -Cl-creosol, E-sulfotep, M-Amino-P, MP,, E-Amino-P, EP og kviksølv. Tilfælde hvor koncentrationerne var under detektionsgrænserne, blev der anvendt en koncentration på mg/kg i gennemsnitsberegningerne... Masse i sediment Baseret på jordvolumener og gennemsnitskoncentrationer i hvert af de delområder blev forureningsmasser i hvert delområde beregnet... Øvrige forureningsmasser Forureningsmasse opløst i vand og til stede som fri fase beregnes ikke igen, da der ikke er kommet nye oplysninger siden, som vil ændre væsentligt på de eksisterende estimater. Det er tidligere estimeret, at denne del udgør i størrelsesordenen - tons, afhængigt af hvilke forureningsstoffer, som inkluderes i beregningerne. For yderligere diskussion af opløst forurening og fri fase henvises til //... Forudsætninger I beregningerne er anvendt følgende forudsætninger, som hurtigt kan ændres bl.a. i forbindelse med en følsomhedsanalyse:. Resultater Baseret på zonering og lagdeling er masserne for slam, sand og silt i hver zone beregnet som angivet i afsnit. med forudsætningerne præsenteret i afsnit... Resultatet ses af Tabel -. Tabel -: Oversigt over zone-arealer, lagtykkelser og masse af slam, sand og silt. Antallet af boringer og analyser, som ligger til grund for beregningen, er vist i Tabel -. I alt er der i vurderingen inddraget. jordprøver, hvoraf de blev vurderet beliggende inden for området, hvor masseberegningen er blevet udført (inden for spunsen i lag -). Hovedparten af

20 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE analyserne er udført i sandlaget i nedsivningsområdet, hvilket skyldes etablering af en række boringer i testcellerne anvendt til pilottests. Generelt er der kun få analyser fra siltlaget sammenlignet med de øvrige lag, og specielt bør det nævnes, at der totalt kun er kviksølvanalyser i siltlaget. I zone, som udgør det ydre randområde inden for spunsen, er der kun få analyser, hvilket øger usikkerheden i masseestimatet i denne zone. I bilag findes flere informationer om baggrundsdata såsom præcist antal analyser af hver enkelt parameter samt standardafvigelser på analysedata og lagtykkelser. Tabel -: Oversigt over antal boringer, pesticidanalyser og kviksølvanalyser i hver zone og lag. Baseret på alle tilgængelige jordanalyser inden for spunsområdet er der beregnet gennemsnitskoncentrationer for en række forureningskomponenter i hvert delvolumen. Resultatet af gennemsnitsberegningerne er præsenteret i Tabel -. Da der kun findes analyser for kviksølv i siltlaget i zone ( analyser), er koncentrationer i siltlaget for de øvrige zoner estimeret og dermed usikkert bestemt. Estimerede koncentrationer er i Tabel - markeret med farvet baggrund. Af resultaterne ses bl.a., at der er påvist meget høje koncentrationer af specielt kviksølv, men også pesticidprodukter i slamlaget i zone. Generelt er der observeret meget lave koncentrationer i siltlaget, hvilket indikerer, at dette lag ikke indeholder store mængder forurening og yder en god beskyttelse for det underliggende sandlag. Det kan ikke afvises, at der lokalt kan pågå en forureningstransport gennem siltlaget, f.eks. i områder, hvor siltlaget er gennemboret. Det må også forventes, at de øverste centimeter af siltlaget er kraftigt forurenet, men analyserne er typisk udført fra prøver udtaget - cm nede i siltlaget, hvorved dette ikke kan dokumenteres. Tabel -: Oversigt over beregnede gennemsnitskoncentrationer i jorden (mg/kg) i hvert delvolumen.

21 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Ved at anvende jordmasser angivet i Tabel - og gennemsnitkoncentrationer angivet i Tabel - er forureningsmasser i hvert delvolumen beregnet. Resultaterne er præsenteret i Tabel -. Som ventet findes der en stor forureningsmasse i nedsivningsområdet (zone og ) og meget lidt forurening i det ydre randområde (zone ). Tabel -: Oversigt over beregnede forureningsmasser (kg) i hvert delvolumen. Med udgangspunkt i forureningsmasserne præsenteret i Tabel - er masserne summerede og fordelt på hhv. områder og lag i Tabel -. Med de anvendte forudsætninger, specielt at det kraftigt forurenede sandlag i det indre randområde er, m tykt, viser beregningerne, at den største forureningsmasse faktisk ligger i dette lag. Fordeling for EP og kviksølv på områder og lag er desuden vist i diagrammerne i Figur -. Fra fordelingen mellem områder i Tabel - ses også, at der specielt for -Cl-creosol og E-amino- P er et meget anderledes forhold mellem masse beliggende i det indre randområde og i nedsivningsområdet. Det samme gør sig i endnu højere grad gældende for forholdet mellem slam og sand. Dette indikerer, at disse stoffer har været mere mobile og dermed spredt i et større område end de øvrige. Tabel -: Fordeling af forureningsmasse (kg) på områder og lag. Desuden er angivet forhold mellem masserne beliggende i indre randområde og nedsivningsområde samt forholdet mellem masser beliggende i sand og slam.

22 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Figur -: Fordeling af EP og kviksølv på områder og lag... Sammenligning med tidligere estimat Masseestimater for EP og kviksølv bestemt i // og i denne rapport er sammenlignet i Tabel -, hvor det ses, at der er en væsentlig forskel på de to estimater. Resultaterne er ikke % sammenlignelige og følgende skal tages i betragtning ved sammenligning: I masseberegningerne fra // dækker området også den del af randområdet, som ligger uden for spunsen, hvilket ikke er medtaget i det nye estimat. Det er dog kun en meget lille forureningsmasse, som er beliggende uden for spunsen. Arealet af nedsivningsområdet er reduceret fra. m til. m i det nye estimat. Arealer af zoner er tidligere baseret på rektangler, mens det nye estimat er baseret på polygoner. Koncentrationerne i nedsivningsområdet er reduceret med udgangspunkt i langt flere analyser. Det blev i // også vurderet, at massen i nedsivningsområdet kunne være overestimeret pga. få tilgængelige data. Kviksølv er fundet i høje koncentrationer i specielt slamlaget i de nye undersøgelser. Tabel -: Sammenligning af masseestimater for EP og kviksølv fra // og. Resultater er afrundet til betydende cifre. Resultater fra er sum af lag ++ fundet i //. EP (kg) Kviksølv (kg) Nedsivningsområde.. Indre randområde.. Ydre randområde

23 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE I det nye masseestimat er der ikke beregnet forureningsmasser opløst i vandet og til stede som fri mobil fase. Beregningerne fra indikerer dog, at dette bidrag kun udgør omkring % af den samlede forureningsmasse, svarende til ca., og - tons for hhv. opløst og fri fase forurening.. Usikkerheder og robusthed I ovenstående masseberegning er der gjort nogle antagelser, og estimaterne indeholder nogle usikkerheder: Overgang til lag (mellem rent og forurenet sand) er ikke bestemt og antages at svare til kote +,m for hele området. Vertikal fordeling af forurening i sandet i randområderne er usikkert bestemt og bygger på få data, da der ved tidligere undersøgelser er fokuseret på data umiddelbart over siltlaget. En stor del af analyserne fra det indre randområde er beliggende tæt på nedsivningsområdet (udtaget i forbindelse med afgrænsning af nedsivningsområdet). Koncentrationer tæt på nedsivningsområdet er overrepræsenterede og hvis der er en tendens til ændringer som funktion af afstanden fra nedsivningsområdet kan det medføre en fejl, da randområdet tæt på nedsivningsområdet vægtes størst i beregningen af gennemsnitskoncentrationen. Desuden er der i masseberegningerne antaget en tykkelse af laget med kraftigt forurenede sand i det indre randområde på, m, hvilket sandsynligvis ligeledes vil resultere i en overestimering af forureningsmassen i indre randzone, da tykkelsen er et estimat baseret på de mange boringer placeret tæt på nedsivningsområdet. I forhold til tidligere estimater bygger det nyeste masseestimat på langt flere data og følgende kan konkluderes om estimatets robusthed: Generelt bygger masseestimatet på et meget stort datagrundlag, hvilket medfører et godt grundlag for beregningerne. Nedsivningsområdets afgrænsning er veldefineret efter udførelse af de nye boringer LK-LK. De mange boringer og analyserede jordprøver fra nedsivningsområdet medfører en rigtig god forståelse af den vertikale forureningsudbredelse.

24 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE. D-MODEL Datagrundlaget for udarbejdelse af D modellen har været de samme boringer og analysedata, som er anvendt i foregående afsnit og inkluderer boringer og data fra Region Midtjyllands Geo- Gis-database samt nye boringer med tilhørende analyser udført i -. I forbindelse med indlæsning i modelleringsprogrammet Geoscene D er der lavet en indledende korrektion af boringsmaterialet, så alle koordinater er blevet transformeret til UTM zone Euref. Samtidig er det blevet vurderet, dels om der kunne laves en tilskrivning af terrænkote i de tilfælde, hvor boringen ikke var blevet beskrevet med en sådan, og dels er det blevet vurderet, om de beskrevne terrænkoter er anvendelige eller kan opdateres. Arbejdet har involveret manuelle vurderinger af hver enkelt boring ift., om boringen f.eks. er udført før eller efter en terrænregulering. Som terræn er der i modellen anvendt en højdemodel fra Naturstyrelsen, som beskriver terrænet inden spunsen blev etableret, samt en manuel indmåling af terrænoverfladen med GPS udført i november. Ud fra boringsmaterialet er der foretaget en modellering af laggrænserne for top af slam, som også indeholder tørv og muld (her kaldt bund fyld), top af intakt sand (her kaldt bund slam), top af gytje (her kaldt bund af intakt sand) og top af silt (her kaldt bund af gytje) og bund af silt. Det sikreste lag i modelleringen må anses at være bund intakt sand, hvor datagrundlaget i området er godt. Dette udgør samtidigt bunden af den kraftige forurening. De to lag herover, bund af fyld og bund af slam er tolket som gennemgående lag i hele området, men usikkerheden på tolkningen varierer meget og kan nogle steder være stor. Slamlaget er således i nogle boringer beskrevet som slam, mens det i andre er beskrevet som Tørv eller Muld. I andre boringer er det derudover observeret, at lag med manglende beskrivelse ofte kan korreleres til slamlaget. Samtidigt er det observeret, at den nedre grænse for Fyld ofte må betegnes som fejlbehæftet, sandsynligvis som følge af, at det kan være yderst svært at erkende grænsen imellem sandet fyld og intakt sand. Som beskrevet tidligere vurderes der kun at forekomme er reelt slamlag i den del af nedsivningsområdet, som ikke blev afgravet i. De to nederste lag, bund af gytje og bund af silt har det ikke været muligt at fastlægge i hele området, da der ikke findes grundlag herfor i boringsmaterialet. Lagene er derfor kun tolket i de tilfælde, hvor laggrænserne kan bestemmes. Ud fra EP-koncentrationer er der forsøgt udført en D interpolering, men pga. de store variationer i data har det ikke været muligt at modellere forureningsudbredelsen i D. Modelleringerne er præsenteret via en række D profilsnit igennem området, hvor de modellerede laggrænser er vist. I bilag er vedlagt profilsnit fra modellen. Situationsplan med placering af snit fra modellen ses i Figur - og eksempler på snit ses af Figur -.

25 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Figur -: Situationsplan med angivelse af placering af de forskellige profiler, som er vedlagt i bilag.

26 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE Terræn Terræn opmålt nov Terræn (Højdemodel) Fyld Slam/tørv/muld Sand Gytje Silt EP koncentration i firkanter på boringer > mg/kg - mg/kg - mg/kg - mg/kg < mg/kg Figur -: Profil NWSE_, hvor forureningsudbredelse er markeret med en rød linje, hvorunder sandlaget forventes at være kraftigt forurenet. Alle profiler ses i bilag i fuld størrelse. Det kan være problematisk at præsentere data fra en D model som D-figurer og den udarbejdede model skal i højere grad anvendes direkte i en D-viewer (GeoScene kan anvendes som gratis viewer), hvor det er nemmere at få overblik.

27 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE. KONKLUSION I perioden fra til nu er der fremkommet en stor mængde data inkl. undersøgelserne beskrevet i denne rapport, som har medført, at det har været muligt at udføre mere præcis afgrænsning af nedsivningsområdet. Fra arbejdet med afgrænsningen kan følgende konkluderes: I nedsivningsområdet findes kraftig forurening fra omkring kote + til toppen af siltlaget. I det indre randområde, som grænser op til nedsivningsområdet, findes forureningen stort set udelukkende i et interval på ca., m over siltlaget. Der er en skarp adskillelse mellem nedsivningsområde og indre randområde. Slamlag findes kun i den nordlige del af nedsivningsområdet, da dette er afgravet mod syd. Der findes dog slamlignende tørv og muld i række boringer inden for spunsen. Nedsivningsområdet dækker ca.. m (tidligere estimeret til ca.. m ). Siltlaget er kun svagt forurenet. Der findes høje koncentrationer af kviksølv i slamlaget. Med udgangspunkt i alle tilgængelige data er udført et opdateret estimat af forureningsmassen, som viser: Der findes totalt ca. tons EP (ca. tons total pesticidprodukter) inden for spunsen. Ca. % ( tons) af forureningen findes i nedsivningsområdet, mens de resterende % ( tons) findes i det indre randområde. Det blev i vurderet, at størstedelen af forureningen lå inden for nedsivningsområdet, hvilket har vist sig ikke at være tilfældet. I det indre randområde findes ca. tons pesticidprodukter, hvoraf ca. % vurderes at være beliggende umiddelbart over siltlaget (, m). Der findes i alt ca.. kg kviksølv inden for spunsen, hvoraf næsten. kg findes i slamlaget, som kun har en lille udbredelse. I forbindelse med nærværende projekt er der blevet opstillet en D-model for hele det indspunsede område med geologi samt EP koncentrationer i jorden. Modellen kan bl.a. anvendes til præsentation af geologi give overblik over forholdene inden for spunsen.

28 AFGRÆNSNING AF NEDSIVNINGSOMRÅDE. REFERENCER // Fjernelse af kemikaliedepot ved høfde på Harboøre Tange, Afsluttende undersøgelser, Udarbejdet af COWI, september. // Høfde, Harboøre Tange, Beregning af forureningsmasse, Udarbejdet af Niras,. november. // Høfde, Initial Charaterization and initial draining/re-infiltration, Udarbejdet af CO- WI/Rambøll/Geosyntec/Kogsgaard, februar. // Høfde, Harboøre Tange, Supplerende forureningsundersøgelse, udarbejdet af Niras,. juni. // Høfde, Harboøre Tange, Supplerende undersøgelser omkring planlagt spunsvæg, udarbejdet af Niras,. november. // Fjernelse af kemikalieaffaldsdepot ved Høfde på Harboøre Tange Rapport vedr. projektets gennemførelse, udarbejdet af Cowiconsult,. // Fjernelse af kemikalieaffaldsdepot ved Høfde på Harboøre Tange Afsluttende undersøgelse, udarbejdet af Cowiconsult,. // Høfde, Undersøgelse af forureningssituationen ved Høfde og "Cheminovahullet" på Harboøre Tange, Ringkjøbing Amt, januar. // Forundersøgelser af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning ved Høfde Samlerapport (UDKAST), Alectia,. // Notat om Høfde, Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Borearbejde, DGE, december // Høfde - Status over forureningssituationen ved høfde på Harboøre Tange, Ringkjøbing Amt, juni // Pilot experiments on the remediation technology in situ alkaline hydrolysis at Groyne - Status report cycle, udarbejdet af COWI/Rambøll/Geosyntec/Kogsgaard, Oktober.

29 BLAG TEGNINGER

30

31

32

33

34

35

36 BLAG BOREPROFILER

37 Opsamling på borearbejde den. til. oktober Transekt Boring Terrænkote LK LK LK LK LK LK LK LK LK LK Dybde til overside af slamlag Kote af slam Forekomst af forurening fra ca. kote + Dybde til overside af gytje Kote for overside af gytje LKa,, Ja, -, LKb Udføres ikke. LKd, Der er observeret tegn på forurening i ca., m.u.t. og tegn på forurening herunder. Ja, -, LKe LKa, Ikke observeret Svag lugt, -, LKb,, Ja, -, LKc Udføres ikke. LKa, Ikke observeret Ja, -, LKc, Måske Svag lugt, -, LKa, Ikke observeret Ja, -, LKb LKc, Måske Svag lugt, -, LKa, Nej Ja, -, Nedsivningszone LKb Udføres ikke. LKc, Nej, men asfalt og stabilgrus fra,-, Ja, -, LKd, Nej Ja, -, LKe, Nej Svag lugt, -, LKa, LKb Nej, men asfalt og stadilgrus LKc, Måske Ja, -, LKa,,, -, LKb,,-, Ja, -, LKc, Ikke observeret Nej. Fra ca. kote Status Boringen er sandsyndligvis beliggende i nedsivningsområdet, idet der er observeret tegn på forurening omkring kote +. Det antages at slamlaget er fjernet i forbindelse med udlægning af asfalt eller ved borterosion ved stormflod. Der er observeret tørv/muld med planterester fra,-, m.u.t. Der er udtaget prøve til Hg. Laget ligger lidt dybere end vi normalt ser slamlaget, og laget minder ikke umiddelbart om slamlagets opbygning. Den underliggende lagserie fremstår i felten ikke markant forurenet og bærer ikke præg af nedsivning. Der er ikke observeret tegn på markant forurening i toluenfasen i jordglas fra - m.u.t. Det vurderes at boringen ligger udenfor nedsivningsområde. Boringen er beliggende i nedsivnings- og depotområdet, hvilket stemmer fint overens med, at der er observeret tegn på forurening omkring kote +. Det antages at slamlaget er fjernet i forbindelse med udlægning af asfalt eller fjernelse af depotet i. Der er observeret tørv/muld med planterester fra,-, m.u.t. Der er udtaget prøve til Hg. Laget ligger lidt dybere end vi normalt ser slamlaget, og laget minder ikke umiddelbart om slamlagets opbygning. Den underliggende lagserie fremstår i felten ikke markant forurenet og bærer ikke præg af nedsivning. Der er ikke observeret tegn på markant forurening i toluenfasen i jordglas fra - m.u.t. Det vurderes at boringen ligger udenfor nedsivningsområde. Tegn på nedsivning fra ca. kote. Brune misfarvninger i sandet som indikerer resisual frifase. Der er observeret - cm frifase ovenpå gytjen. Boring viser tydelig tegn på nedsivning fra ca., m..u.t. og ned til ca. m.u.t. Der ligger ca. - cm frifase på overside af gytjen, som er beliggende ca., m.u.t. Det vurderes, at boringen ligger inden for nedsivningsområdet, hvilket stemmer fint sammen med historikken. Der er foretaget fjernelse af tromler og andet affald, herunder forurenet sand, af tidl. kystdirektorat i - i forbindelse med forlængelse af høfden. Lagserien fra - m.u.t. viser tegn på at være omgravet. Feltobservationer indikerer ikke umiddelbart, at boringen er beliggende indenfor nedsivningsområdet, men forekomst af ca. cm frifase ovenpå gytjen viser, at boringen er placeret relativt tæt på nedsivningsområdet,, -, Tydelig tegn på nedsivning fra ca. m.u.t., -, LKa, Ikke observeret Ja, -, Beliggende i nedsivningszone LKb Udføres ikke. LKc, Ikke observeret Nej, - LKa, LKb LKc, Nej, men asfalt og stadilgrus i ca., m.u.t Nej, men asfalt og stadilgrus i ca.,-, m.u.t. Udføres ikke. Udføres ikke. Udføres ikke. Ja, -, Beliggende i nedsivningszone Nej, -, LKa, Nej Ja -, Beliggende i nedsivningszone LKb Udføres ikke. LKc, Nej Nej, -, LK LKa, Nej Nej, -, Det vurderes på baggrund af feltobservationer, at der er sket nedsivning i områderne ved LKa og LKd, mens der er observeret tegn på et cm tykt slamlag i LKe. Formodet udbredelse af nedsivningsområde er identiciferet til at ligge mellem LK a og LKb Der er observeret planterester fra,-, m.u.t. i muldet sand. Der er udtaget prøve til Hg. Laget ligger dybere end vi normalt ser slamlaget, og laget minder ikke umiddelbart om slamlagets opbygning. Den underliggende lagserie fremstår i felten ikke umiddelbart markant forurenet og bærer ikke præg af nedsivning. Der er ikke observeret tegn på markant forurening i toluenfasen i jordglas fra - m.u.t. Det vurderes at boringen ligger udenfor nedsivningsområde. Atypisk opbygning og placering slam. "Evt. omgravet". Der forekommer frifase i lagene over gytjen. Både b og c udføres for at bedre grundlaget for grænsedragning. Der er tale om - cm atypisk slambånd, hvor der er observeret to korte stykker kraftig fiskeline. Omgravet? Residual frifase med fillm i lagserien Tegn på nedsivning fra ca. kote. Brune misfarvninger i sandet som indikerer resisual frifase. Der er observeret - cm frifase ovenpå gytjen. Der er ikke observeret tegn på markant forurening i toluenfasen i jordglas fra - m.u.t. Det vurderes at boringen ligger udenfor nedsivningsområde. Der er observeret forurenet omgravet sand fra ca. - m.u.t., som er udlagt på tilsyneladende ren sand. Boringen vurderes at være beliggende uden for nedsivningsområde De nederste meter af lagsøjlen vurderes at være rimeligt markant forurenet. Der forekommer frifase ovenpå gytjen. Det vurderes pba. Toluen i prøveglas at prøven fra,-, m.u.t, som ligger lige under asfalten, er rimeligt forurenet. Men der er ikke observeret tegn på væsentlig forurening i toluenfase fra ca., til m.u.t. Vurderes at være beliggende uden for nedsivningszone Toppen af grundvandszonen er reduceret med lugt af HS og misfarvet, hvilket forventes at skyldes nedbrydning nedstrøms for hotspot. Der er generelt ikke observeret tegn på væsentlig forurening i dybdeintervaller - m.u.t., og boringen vurderes at være placeret udenfor nedsivningsområdet. Første tegn på forurening under feltarbejdet er observeret ca., m.u.t., hvilket ikke umiddelbart indikerer, at boringen er beliggende indenfor nedsivningsområdet, men forekomst af forurening fra ca., m.u.t. og forekomst af ca. - cm frifase ovenpå gytjen viser, at boringen er placeret relativt tæt på nedsivningsområdet,