Af Norges officielle Statistik er udkommet:

Transkript

1

2 4 Af Norges officielle Statistik er udkommet: N Ældre Række (4t0): A. No. I. Skolestatistik Hefter. For 1875 omhandle Beretningerne kun Almueskolevæsenet og alene for 1867 og 187o Almueskolevæsenet i Byerne. A.. Fattigstatistik Hefter. Aarg indeholder tillige Oversigt for Aarene fra 585! af. B. i. Kriminalstatistiske Tabeller Hefter. B.. Skiftevæsenet Hefter. B. 3. a) Stemmerets-, Indtægts- og Skatteforholdene Jfr. C. No B. 3. b) Rigets Strafarbeidsanstalter Hefter. C. 1. a) Folketællingen i Norge i Januar Folketællingerne og Hefte. Folketællingen - i Januar Hefter. b) Folkemængdens Bevægelse , 1866, 1867, 1868, 1869, , 1870, 1871, 187, 1873, 1874, 1875, Hefter.. Femaarsheretninger om Rigets og Amternes økonomiske Tilstand for , , , For de to sidstnævnte Femaar angaa Beretningerne kun de enkelte Amters økonomiske Tilstand. C. 3. Norges Handel og Skibsfart ii Hefter. C. 3 a. Uddrag af Konsulatberetninger vedkommende Norges Handel og Skibsfart Hefter. Jfr. C. No (b) a. Norges Handel Hefter. C. 3(c) b. Norges Skibsfart Hefter. C. 4. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene Hefter. C. 5. De Spedalske i Norge Hefter. C. 5 b. Sindssygeasylernes Virksomhed Hefter. C. 7. Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (med et Anhang vedkommende den ældre Brandforsikrings-Indretning ), Hefter. C. 8. De offentlige Jernbaner (Driftsberetninger) , 1878 (Iste Halvaar), 1878/ Hefter. C. 9. Norges Fiskerier. 1868, 1869, 1870, 1871, 187, 1873 & 1874, 1875, 1876, 1877, Hefter. Aarg indeholder tillige paa Tysk en Oversigt for Tiaaret z C. to. Norges Land- og Bykommuners Finantser. 1866, 1867 og 1868, , 187 og 1873, 1874, 1875, 1876, Hefter. C. ii. De faste Eiendornme , 187I Hefter. C. 1. Norges Bergværksdrift , , 1874 og Hefter. C. 13. Norges industrielle Forholde , Hefter. C. 14. Statistiske Oplysninger om de paa Storthinget 1877 fremsatte Stemmeretsforslags Virkning. I og II. Jfr. B. No. 3 a. C. 15. Jordbrugsstatistik I Hefte. D. i(a) Kongeriget Norges Indtægter og Udgifter Hefter. D. I b. Kongeriget Norges Finantser I Hefte. D.. Norges Sparebanker , Hefter. F. 1. Den norske Statstelegraf Hefter. F.. Den norske Brevpost. 1866, 1868, 187, 1876, 1877, 1878, Hefter. (Forts, paa flg. Side.)

3 C. No. 3a. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES HANDEL I AARET UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIAN IA. TRYKT I DE'F STEENSKE BOGTRYKKERI

4 Den nedadgaaende Bevægelse, som lige siden 1874 har vist sig i Norges Handelsomsætning, synes i 1879 at have naaet sit laveste Punkt, idet de statistiske Opgaver vise, at den Stigning, der begyndte i sidste Kvartal af 1879, har fortsat sig i Den samlede Værdi af Indførsel og Udførsel udgjorde i dette Aar 5 9 6/lo Millioner, hvilket er 38 Millioner mere end i 1879 og staar meget nær den gjennemsnitlige Omsætningsværdi i hvert af Femaarene og Omsætningsværdien var større i Aarene 1874, 1877, 1873, 1876 og 1875 og naaede i førstnævnte Aar et Maximum af 307 Millioner Den i 188o indtraadte Stigning viser sig saavel ved Indførselen som ved Udførselen, mest dog ved sidstnævnte. Indførselen havde en Værdi af i5o 9h.o Mill. eller 186/lo Mill. mere end i 1879; Udførselsværdien var io8vio Mill. eller 19 1 / Mill. mere end i det foregaaende Aar, hvilket er en Forøgelse af henved pct.., medens den procentvise Forøgelse af Indførselen udgjør 14 pct. Sammenlignet med Gjennemsnitsværdien i Tiaaret 1871 I 88o viser Indførselen i sidstnævnte Aar en Formindskelse af 4 Millioner, Udførselen derimod en ligesaa stor Forøgelse. Forholdet mellem Indførsel og Udførsel har siden 1866 stillet sig som følger : Aar. Indførsel. Udforsel. Ved Udførselen udækket Indførsel. 73, o gjennemsnitlig ,0 pct. 7,1 Mill. Kr ,3 30,7-47,5-66, 33,8 =5, o ,6 19,4 == 49/ ,0 43,0 =80, ,3 34, ,7 oo 67,5 3, , ,0 8,0 4,0 Den Del af Indførselen, SOM. ikke dækkes ved Udførselen, har i det Hele været i Stigende, fra 7 Millioner aarlig i Femaaret er den voxet til 47,5 Mill. Kroner i meste Femaar og 5,7 Mill. i det sidst forløbne.

5 IV C. No. 3. Foruden dette Minus maa der ved vort Lands aarlige Omsætninger dækkes et ikke ubetydeligt Rentebeløb, idet der til Forrentning af den udenlandske Statsog Kommunegjæld samt til i Udlandet betalbare Renter af Hypothekbankobligationer i 188o medgik omtrent 5 Millioner Sætter man ude af Betragtning endel mindre betydelige Udgifter og Indtægter, som vel ogsaa i det væsentlige tør antages at opveie hinanden, har man til Dækkelse af det ovenomtalte Minus Indtægterne af den norske Skibsfart, der ogsaa i almindelige Aar hidtil fuldstændigt har tilveiebragt det dertil fornødne Belob. Siden 1874 har imidlertid Udbyttet af vor Skibsfart trods Handelsflaadens Forøgelse aftaget ikke ubetydeligt. Medens nemlig Bruttofragten i Aarene 1873 og 1874 udgjorde henholdsvis 104 og 105 1/ Mill. Kroner, var den i gjennemsnitlig 97 1/ Mill., i /4 Mill. og i 1879 endog kun 88 3/4 Mill., og af dette Belo]) have de udenlandske Skibsudgifter, der tidligere ere blevne beregnede til 40 A, 45 pct. af den hele Bruttofragt, i de senere Aar neppe udgjort en mindre Procentandel, men maaske snarere en større. Naar nu hertil endnu kommer, at Gjælden til Udlandet i de senere Aar er bleven betydeligt forøget,statskassen, Hypothekbanken samt Kristiania og Bergens Kommuner skyldte i Begyndelsen af 1881 til udenlandske Kreditorer noget over 10 Mill. Kroner mod omtrent 40 Mill. i 1874 saa vil det sees, at Stillingen siden nævnte Aar er bleven ikke lidet forværret, saa at der til Dækkelse af Indførselen samt Renter af den udenlandske Gjæld vil kræves en forøget Udførsel, saalænge ikke Skibsfarten tager et nyt Opsving. Det kan i Forbindelse hermed mærkes, at Udførselen i de sidste tre Aar er steget i et stærkere Forhold end Indførselen, saa at den i 188o udgjorde 7 pct. af denne. Indførselsværdien i 188o har som ovenfor nævnt, været 4 Millioner mindre end den gjennemsnitlige Værdi i Tiaaret o ; med Undtagelse af Aarene 1871, 187, 1878 og 1879 udvise alle øvrige Aar af dette Tidsrum en større Indførselsværdi, navnlig 1877 og 1874, da den udgjorde 189 3/4 og 1853/4 Mill. Kroner eller 39 og 35 Mill. mere end i I kvantitativ Henseende staar derimod dette Aar alene tilbage for 1877, idet de indførte Varers samlede Vægtmængde i disse Aar udgjorde henholdsvis i og i 069 Millioner Kilogram. Af Kornvarer er der ligesom i 1879 bleven indført et mindre Kvantum end i de nærmest foregaaende Aar ; men paa Grund af de betydeligt højere Priser paa Hovedartikelen Rug var Værdien storre end sædvanlig, nemlig 37 4/io Mill., et Beløb, der alene staar tilbage for Indførselen i 1877 (44 Mill.) og 1874 (38 /3 Mill.); Indførselsmængden var lidt over 3 Mill. Hektoliter. Indførselen af Smør var betydelig (3 369 Ton) og Priserne højere end i de to foregaaende Aar ; den samlede Værdi udgjorde 5 4/io Mill. Kr. mod 4 Mill. i Gjennemsnit for I 878 og 1879, 7 3/4 Mill. i 1877 og henved 6 Mill,

6 C. No i Da der i 188o er bleven udført norsk Smør, næsten udelukkende Margarin, for 1/ Mill. Kr., bliver Overskudsindførselen af Smør reduceret til 9/10 Mill. Kr. mod 3 Mill. i 1879 og 5 7/io Mill. Kr. i Gjennemsnit for de tre foregaaende Aar. Dersom Forholdene vedblive at udvikle sig saaledes, som de have gjort siden 1877, vil den Tid ikke være fjern, da Norge kommer til at vise en Overskudsudførsel af Smør. Af Brændevin og Spiritus er der bleven indfort noget mindre end i 1879, nemlig Liter til en Værdi af i oo Kroner mod Liter i Denne Indførsel har siden 1875, da den kulminerede med et Kvantum af Liter, stadigt aftaget og navnlig undergaaet en betydelig Formindskelse i de to sidste Aar, da der ogsaa er bleven udført betydelige Partier norsk Spiritus. Medens derfor Aarene viste en Overskudsindførsel af 5 A. 0/ Mill. Liter Brændevin, beregnet efter 50 pct.s Styrke, blev der i 1879 udført 1 1/ Mill. Liter og i 188o Liter mere, end der indfortes I). Det indenlandske Forbrug i 188o var 3,9 Liter pr. Indbygger mod 3,3 Liter i 1879, 4.5 Liter i 1878, 6,7 Liter i 1876 og 5,7 Liter i Gjennemsnit for Aarene Indførselen af Vin er steget fra i 398 opo til i Liter, men Forbruget er ikke tiltaget i tilsvarende Grad og har i det Hele været ringere end i 1878 og foregaaende Aar. Kolonialvarer vise i Sammenligning med 1879 en liden Forøgelse, der dog næsten udelukkende gjælder Artiklerne Tobak, for hvilken Tolden blev forhøiet, samt Ris. Der indførtes i det Hele 6 4/io Millioner mod 5 7/io Mill. i 1879, 3 3/19 Mill. i 1878, 8 8/10 Mill. i 1877 og 3 Mill. gjennemsnitlig i Aarene Medens altsaa Indførselsmængden var forholdsvis betydelig, var dette ikke Tilfældet med Værdien, der vistnok var lidt stone end i de to foregaaende Aar (18 3/4 Mill. mod henholdsvis og 18 1/4 Mill.), men stod adskilligt tilbage saavel for , da den udgjorde over 5 Mill., som for Gjennemsnitsværdien i Aarene 187 I--75, nemlig 0 Millioner. For hver Indbygger brugtes i 188o 3,4 Kaffe, 4,7 Sukker og,4 Sirup, hvilket for den sidste Artikel er betydeligt mere og for de to første lidt mere end i Overhovedet staar Forbruget i 188o af disse tre Artikler, sammenholdt med Folkemængden, lidt over Gjennemsnitsforbruget i Tiaaret o, men noget under Gjennemsnitsforbruget i de fem sidste Aar. Hvad Tobak angaar, kan paa Grund af den i 188o stedfundne Toldforhøielse ingen saadan Sammenligning anstilles. For Manufakturvarernes Vedkommende har Indførselen, bortseet fra 1877, da der indførtes usædvanlig meget, i flere Aar været i Aftagende. I 188o viser der sig imidlertid en Stigning, idet der i det Hele blev indført 3 1/ i) Nærmere Oplysninger om dette Forhold er meddelt i Aargangen 1879, Side V, samt Anhanget til nærværende Indledning Litern H.

7 VI C. No. 3. Mill. mod 3 Vio Mill. i I kvantitativ Henseende var Indførselen i 188o ligesaa stor som Gjennemsnitsindførselen i Aarene , men paa Grund af de lavere Priser var Værdien 3 Mill. mindre end i nævnte Aar, nemlig 0 Millioner mod 3 Millioner. Af de enkelte Slags Manufakturvarer er det især Uldvarer, Bomuldsvarer og Silkevarer, hvis Indførsel er tiltaget sammenlignet med Indførselen af Seildug, der i Aarene aftog fra 1/ Mill. til i Kroner, undergik i 188o en yderligere Formindskelse, saa at den i nævnte Aar var lidt under i Mill. De øvrige Linvarer vise derimod en stigende Indførsel. Af Jern, uforarbeidet saavelsom i Arbeide, samt af Maskiner har Indførselen i de tre sidste Aar og navnlig i 188o været meget mindre end tidligere. I Særdeleshed viser der sig en ganske betydelig Aftagen for Rujern, hvoraf der i 188o alene indførtes Ton mod Ton i 1879, 7 75 Ton i 1878 og 19 6 Ton i Af Stangjern indførtes i de tre sidste Aar 10--I 000 Ton aarlig, deraf i 188o io 400 Ton, i 1877.derimod Ton. Indførselen af Jernbaneskinner var i i I A, Ton aarlig, i 1878 derimod 4 79 Ton, i Ton og i 188o alene 3 3 Ton. Omvendt steg Indførselen af støbte Rør, Ballastjern m. m. fra i 5oo Ton i Gjennemsnit for Aarene til 686 Ton i Forovrigt skal man i Hensende til de enkelte Indførselsartikler alene fremhæve en Forøgelse i Importen af uforarbeidede Skind og Huder samt i Indkjøbet af fremmede Skibe. Sammenfatter man alle Indførselsartikler under de to :_tore Hovedgrupper : Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsøiemed, vil man finde, at Værdien af de til sidstnævnte Gruppe henhørende Artikler er steget fra 33 1/ Mill. i 1879 til 371/4 Mill. i I 1878 var Værdien 36 Millioner, og alle disse Aar staa, i heromhandlede Henseende betydeligt tilbage for Aarene , navnlig 1874, da Indførselen i Produktionsøiemed udgjorde 6o Millioner. Procentvis har denne Del af Indførselen siden 1873, da den udgjorde 35, pct., aftaget først hurtigt til 6,6 pct. i 1876 og dernæst langsomt til 4,7 pct. i Udførselsværdien udgjorde, som ovenfor anført, i o 8 Vio Mill. eller 4 Mill. mere end Gjennemsnitsværdien i Tiaaret Fire Aar, nemlig 1873, 1874, 1876 og 1877, udvise en end større Udførsel, især de to førstnævnte, da den var ea. 1 Mill. større, medens Forskjellen mellem 188o og 1877 ikke var mere end 3/8 Mill. Den samlede Vægtmængde udgjorde i 188o i 454 Mill. Kilogram, hvilket er det største Kvantum næst det i 1873 og 187 udførte, i 549 og 537 Mill,

8 C. No. 3. VII I Sammenligning med det foregaaende Aar er Trævareudførselen steget fra 8 1/ til 4 1/ Mill. Kroner, Fiskeudførselen derimod aftaget fra 40 til 38 Mill., de øvrige norske Artikler steget fra 18 7/io til 5 3/10 Mill. og de gjenudforte fremmede Varer fra 'El 8/10 Mill. Procentforholdet mellem de tre førstnævnte Hovedgrupper af Udførselen, der i 1879 var henholdsvis 3, 45 og I, forandredes derfor i i88o til 39, 35 og 3. I Tiaaret i87i - I 88o have Trævarerne gjennemsnitlig udgjort 39,8 Procent af den hele Udførsel, Fiskevarerne 40,6 Procent, de øvrige norske Artikler 17,3 Procent og de gjenudforte fremmede Varer,3 Procent ; men herved er at mærke, at de to sidstnævnte Grene af Udførselen voxe saameget hurtigere end de øvrige, at deres Procentforhold i 1880 var mere end dobbelt saa stort som i Aarene o. Af den ovenangivne Værdi af de i 1879 og 1880 udførte Trævarer falder henholdsvis 48/10 og 37 8/io Mill. Kroner paa Trælast (deraf io /io og i44/10 Mill. Kroner paa høvlede Bord og Planker m. m.), i og Kr. paa Træmasse og i og i Kr. paa Fyrstikker. Hvad Fiskeudførselen angaar, hidrører Formindskelsen i de udførte Værdier hovedsagelig fra det ringe Udbytte af Sild, hvoraf der alene udførtes Hektoliter mod i Klipfiskudforselen var større end nogensinde, 53 Mill. mod 45 Mill. i 1879, men paa Grund af de lave Priser var Værdien lidt lavere end i sidstnævnte Aar. Udførselen af Tran, Rogn og Fiskeguano var ligeledes meget betydelig. Af de øvrige Artikler fremhæves Landbrugsprodukter, hvis Udførsel naaede den usædvanlige Høide af Kr. (mod 5 Mill. i 1879, da Udførselen ligeledes var stone end sædvanligt). Forøgelsen hidrører fra den betydeligt tiltagne Udførsel af Smør, dernæst af Kalve- og Gjedeskind, Havre samt kondenseret Melk, af hvilken sidste Artikel der udførtes for Kr. Udførselen af Ertser og Malme 1) er steget fra til Ton, værd I og I 1878 var Værdien af denne Udførselsgjenstand ikke mere end Kr. og i 1877 I Kr. ; derimod udgjorde sammei gjennemsnitlig Kr. og i Kr. Af huggen Sten udførtes for Kr. eller omtrent det samme Beløb som i 1879, medens denne Udforselsgjenstand i 1878 kun havde en Værdi af Kr., i 1876 af ITO 000 Kr. og i 1874 af Kr. Denne Artikel har i de to sidste Aar naaet en Værdi, der nærmer sig Isudførselens, som var Kr. i 1879 og Kr. i 188o, hvorved dog maa mærkes, at Værdien af Isudførselen i disse Aar var mindre end sædvanligt idet den i Gjennemsnit for Aarene udgjorde Kr. og i det foregaaende Femaar Kr. En anden Udførselsartikel, der i 1880 har naaet omtrent samme Værdi, er Apatit, hvoraf der udførtes for Kr. mod Kr. i 1879 og Kr. i i) I Indledningen til Aargangen 1879, S. Vi, staar denne Udfersel i 1878 og 1879 feilagtigen angivet til 7 og 00 Mill., idet de der anførte Tal gjælde Ertser, Malme samt andre til Mineralriget hørende Raastoffe, deriblandt Is.

9 C. No. 3. Et betydeligt Opsving viser sig ogsaa for Artikelen Søm og Spiger, der i 1880 havde en Udførselsværdi af i Kr. mod Kr. i Gjennemsnit for Aarene 1878 og 1879 og o o 000 Kr. i Aarene Endelig kan mærkes, at Udførselen af norske Uldvarer steg fra Kr. i 1879 til i Kr. i Derimod aftog Værdien af.01- exporten, der i 1878 udgjorde i Kr., i Kr. og i Kr. Idet man forøvrigt tillader sig at henvise til de trykte Tabeller, der saavel i Anhanget til nærværende Indledning som i det egentlige Tabelværk indeholder forskjellige Sammenligninger mellem 1880 og de foregaaende Aar, skal man endnu kun fremhæve den stærke Fremgang, der baade i de senere Aar i det Hele taget og i Særdeleshed i 1880 viser sig i Kristianias Udførselshandel, der nu afgjort har overfløiet Bergens. Til Belysning heraf hidsættes nedenstaaende Uddrag af Anhangets Tabel D: Aar. Udførsel fra Kristiania. Udfarsel fra Bergen gjennemsnitlig o o Procent. 1,1 16,6 0, Procent. 0,4 18,4 1 7/ ,5 1,1 4, o6 goo ,9 8,s 14,5 Kristianias TJdførsel havde altsaa i i 88o næsten 3 Gange saa stor Værdi som i Aarene og Hovedstadens Andel af Norges samlede Export er steget fra 1,1 til 4,3 Procent. Dens Indførsel, der ogsaa er Stigende, udgjorde i /3 Mill. eller 43,3 pct. af den hele mod 33 1/ Mill. eller 33,3 pct. i Aarene Paa Grund af forskjellige Omstændigheder, navnlig Arbeider for Toldkommissionen samt Tabellernes Tillempning efter det nye Format, er Ud.- givelsen af nærværende Aargang af Handelsstatistiken bleven forsinket, men udkommer alligevel tidligere end i de fleste andre Lande. Kristiania den i3de Juli A. N. K ee r.

10 Anhang.

11 C. No. 3. A. Norges Handelsomsætning med Hovedoversigt o. I Gjennemsnit A. Værdi (valeurs) :. Indførsel (importation)... Kroner Udførsel (exportation) Sum afindførsel og Udførsel (importation et exportation réunis) B. 4. Folkemængde (population) I C. Værdi pr. Indbygger (valeur par habitant) : 5. Indfersel Kroner Udførsel Sum af In(1- og Udførsel I I c 8o C C I ( , ( ": B. Indførselsværdi og Udførsels- Vareslags. I Gjennemsnit hver I. Indforselsvcerdien fordelt efter Beskaffenheden af Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. de Behov, der ved samme søges tilfredsstillede : a. Fortæringsgjenstande 1) b. Beklædnings- og Toiletgjenstande...,, c. Hustilbehør og Udstyrsgjenstande 3) d. Kunstgjenstande, Bøger, Papir in. m. 4) e. Produktionsfornødenheder (Raastoffe n-1. m.) 5) f. Skibsfornødenheder 8)... g. Skibe 7) h. Maskiner, Redskaber og lignende Produktionsmidler 8). Indførsel til Forbrug (a-d) 9). Indførsel i Produktionseiemed (e-h) ") 3. Samlet Indførsel (Guld, Sølv og rede Penge ikke medregnet) 11) Ua'forselsvardien fordelt efter de Næringsveie, der afgive Gjenstande til Udførsel : a. Produkter af Jordbrug og Fædrift m. m. 1) b. Produkter af Skovdrift og Træindustri 13) o c. Produkter af Sæl- og Hvalfangst saint Jagt 14) 4 d. Fiskeriprodukter") e. Produkter af Mineralriget, uforarbeidede 18) f. Produkter, halv- eller helforædlede, hvorunder Metaller 17) g. Produkter af Spinde- og Væveindustrien 18) h. Produkter af andre Industrigrene 19). Ialt andre Artikler end Træ- og Fiskevarer (a, c, e-h.) 0) Gjenudferte fremmede Varer 51) Samlet Udførsel (Guld, Sølv og rede Penge ikke medregnet) ) ) Objets de consommation alimentaires. ) Objets servant á l'habillement et â la toilette. 3) Objet; 5) Matiéres brutes et autres objets servant á la production. 6) Besoins de la marine marchande. 7) Navires servant á la production (mati6res brutes, instruments de travail etc.). ) Importation totale (non compris les mon expeditions arctiques). 15) Produits de la pkhe. 6) Produits du régne mineral, bruts. 7) Idem fabriqué, norvégiens autres que ceux des forks et des pkhes. 1) Commerce de transit et réexportation. ) Exportatior

12 C. No. 3. XT I0 II I II I I i I I I I Cao 000 I ' værdi i 1880 og foregaaende Aar. if Aarene I Gjennemsnit I hvert af Aarene Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. pct. pct.ipct. pct. pct. pct. pct. pct. I , a b C LI LI d e f o g h , Lo LI a b. 1.3 C d. 3.7 e , o o , IIIoo I 800 I 100 I f. 3.6 g. 3. h. 3.3 I servant á la construction, aux besoins et á Fornement des habitations. 4) Objets servant aux besoins intellectuels. 8) Machines, outils et autres instruments de travail. 9) Total des objets de consommation. io) Total des objets naies et lingots). 1) Produits agricoles. 13) Produits forestiers. 14) Produits de la chasse (y compris les ou demi-fabriqués. 18) Produits de l'industrie textile. 19) Autres produits industriels. 0) Total des produits totale (non commis les monnaies et lingots).

13 XII C. No. 3. C. Den udenrigske Omsætning,a1111, wswatawarsawimi I. Værdi. Lande. I Gjennemsnit I hvert af A. Indforsel: I. Storbritannien og Irland...,,.. Tyskland 3. Danmark 4. Rusland og Finland 5 Sverige 6 Frankrige 7. Holland 8 Lande udenfor Europa Kroner, Ioo oo SOO Too 6 47 goo oo ! Soo R. Udfersel: 9 Storbritannien og Irland 10. Tyskland Sverige 1. Spanien 13. Frankrige 14. Holland 15. Danmark 16. Rusland og Finland 17. Lande udenfor Europa o Soo II I Soo 10 o i Ioo469! I I I 945 5oo C. Samlet Omsætning: 18. Storbritannien og Irland 19. Tyskland 0. Sverige 1. Danmark. Rusland og Finland 3. Frankrige 4. Holland 5. Spanien 6. Belgien 7. Lande udenfor Europa 8. Italien og østerrige Si 715 Ioo Soo oo Soo Soo ! ii 301 Ioo Io II

14 Illell C. No. 3. XIII ned de vigtigste Lande. II. Procentforhold. Larene I Gjennemsnit I hvert af Aarene No I pct. pct. pct, pct. IpCt.I pct Ioo I Ioo II ! , Soo 5 55o II goo oo I o , I I I. I o 9. I' I oo TOO 4 78 foo 'co oo II x wo.4.!

15 XIV C. No. 3. D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning =11111P" AMMO Byer. I Gjennemsnit o I hvert af Aarene I. Værdi. A. Ind/sel: I. Kristiania Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer. 5. De vrige Byer.. 6. Ialt B. Udførsel: I. Kristiania. Bergen 3. Trondhjem Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer 6. Ialt C. Samlet Omsætning: 1. Kristiania. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer. 5. De øvrige Byer 6. Ialt 1 Procentforhold. A. Indførsel 1. Kristiania. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer. 5. De vrige Byer.. 6. Ialt B. Udforsel; 1. Kristiania. Bergen 3. Trondhj em 4. Sum af disse Byer. 5. De evrige Byer 6. Ialt C. Samlet Omsætning: 1. Kristiania. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer. 5. De øvrige Byer 6. Ialt o IoI 800 Io pct o 68., oo Soo Ioo pct I OI I WO ! II Ioo Ioo Soo wo poo pct. pct. 41, Ioo Too o Zoo io II ,8845 goo,6 8o6 goo ZOO goo ! pct Ioo Ioo II I Soo oo o6 8o0 pct I Ioo

16 C. No. 3. XV E. Toldintraderne for de i fiskal Henseende vigtigste Artikler. Vareslags. I Gjennemsnit I hvert af Aarene I : Kr. I000 Kr. I000 Kr. moo Kr. i000 Kr. I000 Kr. i000 Kr. Kornvarer Kaffe So The So Sukker Sirup Tobak 1 o88 I 40 I 416 I o Andre Kolonialvarer Brændevin og Spiritus Vin Manufakturvarer I 368 I 764 I I 405 I 466 Petroleum, Paraffinolie etc Salt Samlet Indførselstold efter Toldregnskaberne*) Aaret regnet fra iste Februar til 3ite januar. F. Nye Toldsatser i < M Varesi ags. 1/ / / Frugter,, tørrede : Korinter pr. Ku. - Figen og Figenost - Rosiner Lim j a. Gelatine lb. andre Slags Andet Jernarbeide, støbt fint, saasom : Borde, Blomstervaser, Basreliefs, Buster, Kurve, Lysekroner, Lysepla,- der, Lysestager, Lamper, Lampetter, Kandelabre etc fri 0.0 Ost 0.15 Sværter, alle Slags, samt Skovox og Skosmørelse Tobak*): Stilke 1.5 Blade og Karotter Snus 1.50 Cigarer og Cigaretter.50 Røgtobak, Skraatobak etc Vandglas fri Børnevogne pr. Stk..50 0) De forhøiede Toldsatser paa Tobak, alle Slags, traadte i Kraft fra 1/ fri. fri, henhørte under «Stobegods, ikke andetsteds anført». o.o6 /3 fri. Loo pct. af Værdien. 1.0

17 XVI C. No. 3. G. Beregnet Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak. A a r. Kaffe. Kilogram. Sukker. Kilogram. Sirup. Kilogram. Tobak. Kilogram gjennemsnitlig o o H. Beregnet Forbrug af Brændevin af 50 pct.s Styrke samt deraf erlagt Told- og Tilvirkningsafgift. A a r. Forbrug. Liter. Forbrug pr. Indbygger. Told- og Tilvirkningsafgift gjennemsnitlig So o , Gjennemsnitsstyrken for indfort Brændevin og Spiritus samt den indenlandske Produktion har i de sidste 3 Aar udgjort: Aar. For Brændevin. For Spiritus. For Brændevin og Spiritus overhovedet. Indenlandsk Produktion. pct. pct. pct. Liter o

18 Indførsel og Udførsel (Importation et Exportation) Anret 1SSO :(pendant 1 5année 1E380). ia

19 C. No. 3. No. I. Indførsel oe (Importation et exportatior IIIMI11110 Vægt, Værdi og Toldbelob Samtlige Varemængders Vægt i Kilogram. (Poids net exprimé en kilo.) INN Varegrupper. 1) (Classes de marchandises.) Indførsel af fremmede Varer. (Importation.) Udførsel af norske Varer. (Exportation.) Udførsel af fremmede Varer. (Riexportation.) 1. Levende Dyr. Madvarer af Dyr : a. Fiskevarer b. Andre 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer : a. Kaffe b. The c. Sukker, raffineret og lyst d. mørkt e. Sirup f. Tobak g. Andre 5. Frugter, Havevcexter m. m 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe m. m. : a. Uld b. Bomuld e. Lin, Hamp, Stry m. m d. Drev, Affald etc 8. Garn og Rebslagerarbeide : a. Garn b. Rebslagerarbeide II o I Manufakturvarer af Spindestoffe Do Haar, Fjær, Skind, Ben, Horn m. m. : a. Rogn, Lever og Fiskeguano b. Ellers Fabrikater af Haar, Skind. Ben, Horn m. M. 1. Fedt, Talg, Olie, Tjære, Gummier m. m. : I 8 63 a. Tran og Spæk b. Ellers Fabrikater af Fedt, Talg o s v Trævarer, uforarbeidede eller halvforarbeidede Trævarer, forarbeidede Farvestoffe Forskjellige andre Plantestoffe Papir og Arbeider af Papir Andre Fabrikater af Plantestoffe Mineralier : Raastoffe : a. Stenkul b. Salt c. Is d. Andre Mineralier : Fabrikater o Metaller, raa og halvforarbeidede Metaller i Arbeide I Skibe, Vogne, Maskiner og Diverse : a. Skibe b. Ellers Ialt for i) Les termes norvégiens des marchandises sont traduits dans les tableaux no. & 3. tion. 4) Droits pergus á l'exportation calculés d'aprés les luantités exportées III I ) Droits pergu: ANN

20 C. No Udførsel i Aaret par classes de marchandises.) (Poids, valeur et droits pelvis.) Værdi i Toldbeløb i (Valeurs exprimées en kroner de fr.) (Droits pergus exprimés en kroner.) Indforsel af fremmede Varer. (Importation.) Udførsel af norske Varer. (Exportation.) Indforselstold, Indførselstold, Udførsel beregnet efter de beregnet efter de Udførselstold, af fremmede Hedge Tabel No. ifølge Tabel No. beregnet efter de Varer. i 188o in d-, cfr. 3 og 4, i opgivne Udforsels- (Réexportation.)førte Vare- 188o forbru g te mængder. 4) mængder. ) Varemængder. 3) No. 4 I I 00 Soo a. II III b oo a b Soo I c. d. II I : e f. 4I g boo 740 Soo I o8o mo ā I b. c. d a Soo b Io a Ioo b Ioo I o I I I I Soo I I I o l'importation calculés d'aprés les quantités importées a. b a. b. C. d ȧ. b ) Idem calculés d'aprés les quantités mises en consomma-

21 4 C. No. 3. No.. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige til Norge i 1880 indførte Varer. (Importation par espéce de marchandises.) Vareslags. (Désignation des marchandises.) Vægt 1). (Poids net.) Værdi ). (Valeurs actuelles.) Værdi pr. Kilogram ). (Taux d'évaluation.) Toldbeleb 3). (Droits perqus.) Ta rif- N o. (No. du tarif des donanes). 1. Levende Dyr. (Animaux vivants.) Kilogram (kilo.). Heste (chevaux) 99 Stkr.i * Hornkvæg (bates å comes) ,5* Faar og Lam (moutons) * Svin (porcs et cochons) * Andre (autres) 8 00* Ialt for i879i 8oi Kroner (de fr.) Kroner (de fr.). II I I Kroner (de fr.). 6o Madvarer af Dyr. (Produits alimentaires d'animaux.) Kjed, røget (viandes fumées) - ellers (autres) Flesk, røget (porc fumé) - ellers (autres) Pølser og Tunger (saucissons et longues) Rullepelser (saucissons) Andre tilberedte Madvarer af Dyr, hermetisk nedlagte Posteier og indkogt Kjedsuppe (bouillon) Fisk, 'wet og syltet etc. (poissons fumés, marinés ou å l'huile) Klipfisk (poissons salés : morue) Tørfisk (poissons secs: morue etc.)... Sild (harengs) Hektol. Anden saltet Fisk (poissons salés autres) Fisk, ellers (autres) Æg (oeufs) Ost (fromage) Smør (beurre) Smult og Ister (graisse, saindoux) Madvarer, hermetiske (comestibles en boites soudées), ikke andetsteds anført Ialt for 188o o o * o6 50* o o.8o Soo Sog I III Kornvarer. (Céreales.) a. Uformalede (grains). Boghvede (sarrasin) Hvede (froment) Hektol. Rug (seigle) i Byg (orge) * * * I Ioo i) Ved Opgaverne over Vægt forstaaes paa enkelte Undtagelser nær Varernes Nettovægt, for de med 1.` betegnede Opgaver er Vægten beregnet i det statistiske Centralbureau. ) Ved Opgaverne over Værdi forstaaes Varernes Værdi i norsk Havn uden Tillæg af Indførselstold. 3) Toldbeløbet er beregnet ved at sammenholde de opgivne Indførselsmængder med Tarifsatserne, hvorved der er taget Hensyn til de i visse Tilfælde (navnlig for Indforselen fra Sverige) bestemte lavere Satser, samt de i Aarets Lob foregaaede Toldforandringer

22 C. No No.. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige til Norge i 1880 indførte Varer. Vareslags. Vægt. Værdi. Værdi pr. Kilogram. Toldbeleb Tarif- No. Kilogram. Havre (avoine) Hektol * 0.1 Erter og Bonner (pois et ayes) * 0.19 Malt (malt) I Mais (maïs) * 0.14 Ialt for Hektol III '544! wo b. Formalede til Gryn (gruaux). 0.8 Hvede etc. (de froment). 587 Hektol Byg (d'orge) * Havre (d'avoine) * "' Boghvede (de sarrasin) - I 584* Ialt for x88o Hektol I I 955 Ioo c. Formalede til Mel (farines). Hvede (de froment) Hektol Rug (de seigle) Byg (d'orge) Havre (d'avoine) o Boghvede, Erter etc. (de sarrasin, de pois etc.) Ialt for 188o Hektol.J o _ oo Rekapitulation: Kornvarer a. Uformalede Hektol b. Formalede til Gryn c. Formalede til Mel I Ialt for Hektol o o Ioo o 4. Kolonialvarer. (Denrées coloniales.) a. Ris, Sago m. m. Ris, uafskallet (riz en paille), les i Fartei - i Emballage - afskallet (riz en grains) Sago, Salep etc. (sagou, salep) Potetesmel (farme de pommes de terre) Stivelse (amidon) Ialt for 188o I i ! b

23 6 C. No. 3. No.. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige til Norge i 1880 indførte Varer. Vareslags. Vægt. Værdi. Værdi pr. Kilogram. Toldbeleb. Tarif- No. 3 b. Kale, The og Cacao Kilogram. (café, thé & cacao) Kaffe (café) 83o The (thé) Cacaobønner (cacao) - mel (farme de cacao) o Ioo Extrakt af Kaffe Kaffe, brændt o Ialt for 188o o goo o oo c. Sukker, Sirup og Honning (sucres). Sukker, i hele Toppe (sucres raffinés). - lyst (sucres bruts au-dessus de no. 18) - merkt (sucres bruts) Sirup (melasses) - Kapillær Honning (miel) Ialt for I oo o o I d. Tobak (tabac). Stilke (en cótes) I Blade og Karotter 950 (en feuilles) Snus (en poudre) Cigarer (cigares) Røgtobak, Skraatobak etc. (tabac fabriqué autre) !8I Ialt for 188o WO e. 16-yderier, tropiske (épiceries tropiques). Allehaande (piment) o.6o 16 Too 1077 Karrystof Ingefær, hvid og brun (gimgembre) ! syltet (id. conserves) Kanel og Cassia lignea (cannelle) Ioo Kardemomme (cardamome) Muskatnedder og Muskatblomme (muscades 8z macis) Nelliker (girofle) o Peber (poivre), - Kajenne I andre Slags (autre) Vanille (vanille) Ialt for 188o o

24 C. No No.. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige til Norge indførte Varer. Vareslags. Vægt. Værdi. Værdi pr. Kilogram. Toldbelob. Tarif- No. 3 4 Rekapitulation. Kilogram. a. Ris, Sago m. m I 053 roo b. Kaffe, The og Cacao c. Sukker, Sirup og Honning d. Tobak 547 I e. Kryderier, tropiske Ialt for o oor Frugter og Havevæxter in. m. (Fruits, pommes de terre, légum.es etc.) a. Kryclerier, ikke tropiske (épiceries non tropiques). 9 Anis 45 og Stjernanis (anis) Kapers (cápres) Laurbær og Laurbærblade (graines et feuilles de laurier) _ Safran Sennep, umalet (graines de moutarde) malet (moutarde moulue) eller tillavet Sauce Ialt for b. Frugter (fruits). 0 Friske (frais) : 030 Oranger (oranges) Æbler og Pærer (pommes et poires) Hektol andre (autres) 81* Torrede (secs) : Blommer og Svedsker (pruneaux) Korinter (corinthes) Figen og Figenost (figues) Rosiner (raisins) Oranger og Orangeskaller I andre (autres) Saltede eller i Edike nedlagte (salés ou conservés en vinaigre) : 08 Tamarinder ro8 andre (autres) Frugter og Frugtskaller i Sukker eller Brændevin, sedsyltet Saft (conservés.40 en sucre etc.) Mandler (amandes) Kokosnødder (noix de coco) Stkr. 5 48* 0.31 I Andre Slags Nedder (autres noix 8z noisettes) Kastanier (châtaignes) I Ialt for I

25 C. No. 3. No.. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige til Norge i 1880 indførte Varer. Vareslags. Vægt. Værdi. Værdi pr. Kilogram. Toldbeleb. Tarif- No. c. Havevaxter og Markfrugter (légumes, pommes de terre etc.). Friske (frais) Hovedkaal (choux).. 16o 11 Stkr, Poteter (pommes de terre) Hektol. andre Slags (autres) 3 4 Kilogram. 56,80* o8* o.o Poteter, 667 tørrede * Andre Loo Champignoner Cichorierødder og Runkelroer (racines de chicorée et betteraves) Ialt for 188o i d. Forskjelligt. Rosinstilke Humle, almindelig (houblon) spansk Nudler, 830 Vermicelli Bred af Hvede (pain et biscuits de froment) Rug (de seigle) Kager (gateaux) Sukkerted (bonbons) Gjær (levure) Loo Citronsyre * Apothekervarer (drogues) Lakrissaft (réglisse, jus) Ialt for 188o Ioo Rekalitulation. a. Kryderier, ikke tropiske b. Frugter c. Havevaexter og Markfrugter d. Forskjelligt I 453 9oo Ialt for 188o o Spirituosa og andre Drikkevarer. (Boissons.) Brændevin (eau-de-vie) : paa Flasker (bouteilles) Liter *

26 C. No. 3. No.. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige til Norge i 1880 indførte Varer. V ares lags. Vægt. Værdi. Værdi pr. Kilogram. Toldbelob. Tarif No. Brændevin paa Foustager (futailles) Liter Spiritus (esprit) "Ether eller Naphta Edikeæther 5 'Ether spirituosus og andre spiritusholdige Æthere Vin (vin): paa Flasker Foustager Ol (bi&e) : paa Flasker Foustager Maltextrakt (extrait de malt) Edike (vinaigre) : paa Flasker Foustager Mjed (hydromel) Saft (jus de fruits et de baies) Mineralske Vande (eaux minérales) Talt for Liter I 89 _ Kilogram o "9 513* I * * * o 1.8o 1.10 o.6o I mo II 530 I 153 III I Spindestoffe. (Matires textiles etc.) Uld (lame) Bomuld (coton) Lin (lin) Hamp (chanvre) Stry (étoupes de lin et de chanvre) Jute (jute) m. m Filt af Uld, Klædeslister etc - Lin Bomuldsvat (ouate) II o8o I goo Heraf var : 1) Brændevin af Styrke.. (hovedsagelig Armagnak) Do. af Styrke (hovedsagelig Kognak) Do. af Styrke 6o-8o pct.. (hovedsagelig Rum og Arak Ialt Brændevin under 5o pct. 50-6o t o o 1.6o o6 Ioo ) Spiritus af Styrke over 8o pct. Ialt Spiritus 8o-85 pct over o boo 61 Ioo