Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid?"

Transkript

1 Marie Gade Husted og Helle Timm Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid? KOL, hverdagsliv, manglende hjælp, ensomhed, skyld og ansvar, palliation Marie Gade Husted Antropolog Lungeforeningen, Danmark mgh@lunge.dk Helle Timm Centerleder, professor Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Ph.d i sundhedsvidenskab og magister i kultursociologi. timm@sdu.dk Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en udbredt og livstruende sygdom, også i de nordiske lande. I sygdommens sidste fase er den meget begrænsende for den syges liv, og den ender med død. På trods heraf er palliation til KOL-ramte sjældent eller slet ikke en del af sundhedsvæsenets tilbud. På baggrund af interviews med 10 danskere med meget svær KOL beskrives, hvordan sygdommens livstruende karakter og den manglende hjælp og støtte efterlader den syge med en oplevelse af at være ladt alene med de alvorlige symptomer og med den forestående død. Vi opfordrer til, at palliation indarbejdes som en del af en kontinuerlig sundhedsfaglig indsats for KOL-ramte og til videndeling om KOL i samfundet generelt. Introduktion World Health Organization (WHO), European Association of Palliative Care (EAPC) og Sundhedsstyrelsen i Danmark definerer alle målgruppen for palliativ indsats som patienter og familier, der står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom (1, 2, 3). I Danmark lider mennesker af svær eller meget svær KOL (GOLD stadie III IV) (4, 5, 6) og mere end danskere dør årligt af KOL (7). KOL er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark, og sammen med Belgien har Danmark den højeste dødelighed inden for lungesygdomme i EU, med 117 dødsfald årligt pr indbyggere (8). I 2012 havde 96 % af de patienter, der blev henvist til en specialiseret palliativ indsats i Danmark, en kræftdiagnose. Tidligere forskning har vist, at symptombyrden og livskvaliteten for KOL-patienter er sammenlignelig 20

2 Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid? med eller endda værre end for patienter med lungekræft (10, 11), og at KOL-patienter kun i begrænset omfang oplever at få lindring for deres svære symptomer (12). I 2012 gennemførte Lungeforeningen og Videncenter for Rehabilitering og Palliation (PAVI) den første danske undersøgelse af behovet for palliativ indsats blandt mennesker med KOL (13). Undersøgelsen bestod for det første af et retrospektivt kvantitativt studie baseret på data fra de danske sundhedsregistre, hvor vi undersøgte KOL-patienters og lungekræftpatienters forbrug af sundhedsydelser i de sidste tre leveår. Undersøgelsen viste bl.a., at KOL-patienter havde et højt forbrug af sundhedsydelser, men kun 4 % af dem fik terminaltilskud (som giver økonomisk dækning af respondenternes erfaringer med sygdommens forløb, med særligt fokus på, hvordan de oplever hverdagen som svært syg og overgangen til denne, samt hvordan de forholder sig til fremtiden. Derudover blev der lagt vægt på at undersøge, hvordan respondenterne oplever mulighederne for at få hjælp og støtte gennem forløbet. Teoretisk er undersøgelsen (spørgsmål og analyse) inspireret af hverdagsfænomenologi (14) og eksistentiel psykologi (15). I det følgende beskrives dog udelukkende, hvordan respondenterne som svært syge oplever at være overladt til sig selv: at have svære symptomer og manglende socialt fællesskab, at være alene med skylden og ansvaret for sygdommen, at være efterladt alene uden hjælp og omsorg og at være overladt til selv at klare angsten for døden.»man bliver mere og mere ensom, man bliver mere og mere alene og man kan mindre og mindre.«(kvinde, 58 år) al lægeordineret medicin, mulighed for plejeorlov til pårørende m.v.). Til sammenligning fik 55 % af lungekræftpatienterne terminaltilskud. Undersøgelsen bestod for det andet af kvalitative interviews med 10 patienter med meget svær KOL om deres sygdomserfaringer. Samlet kunne konkluderes, at den palliative indsats i Danmark ikke er tilpasset KOL-patienters behov (13). Interviewene afspejlede en fysisk, psykisk, social og eksistentiel lidelse, der ville kunne lindres gennem en palliativ indsats. I denne artikel fokuseres på, hvordan mennesker med meget svær KOL oplever at være overladt til sig selv i den sidste del af livet. Metode og teori Interviewpersonerne blev rekrutteret gennem lungemedicinske afdelinger på to hospitaler, og der blev gennemført semistrukturerede interviews med 10 personer fem mænd og fem kvinder. Respondenterne havde alle meget svær KOL (GOLD stadie IV), de var mellem 56 og 78 år, havde en lungefunktion (FEV1) på mellem % af den forventede, og syv af dem havde iltudstyr i hjemmet, som de i varierende grad var afhængige af. Interviewene blev optaget på diktafon og transskriberet. Der blev foretaget en åben kodning af alle transskriptioner, hvor der blev skrevet nøgleord og memoer til de forskellige passager. Nøgleord og temaer fra de kodede interviews blev samlet, og de væsentligste tværgående temaer blev udpeget. Temaerne blev analyseret med udgangspunkt i At være overladt til sig selv i den sidste tid Svære symptomer og manglende socialt fællesskab Åndenød blev oplevet som sygdommens mest fremtrædende fysiske symptom og medvirkede til at skabe fysisk, psykisk såvel som social lidelse i livet med KOL i sidste fase. Respondenterne havde gennem mange år oplevet tiltagende åndenød og gradvise forværringer af deres fysiske tilstand. På det tidspunkt, hvor de var svært syge, var åndenøden inkorporeret i alle deres tanker og handlinger. Fysisk måtte de sætte tempoet i deres hverdagslige rutiner ned, og de havde vanskeligt ved at udføre daglige opgaver som indkøb, madlavning eller at tage et bad. Ud over de fysiske problemer med at bevæge sig rundt, indebar åndenøden også bekymringer og angst, hvilket var med til at begrænse respondenternes muligheder for at deltage i sociale begivenheder. Mange af respondenterne oplevede det som angstfyldt at skulle bevæge sig uden for hjemmet, og de oplevede det som vanskeligt og uoverskueligt at skulle planlægge en tur, der tog hensyn til både åndenødens uforudsigelighed, transportmuligheder, vejret osv. Åndenødens karakter medførte, at både den enkelte dags forløb og fremtiden blev oplevet som uforudsigelig. På denne måde vanskeliggjorde åndenøden respondenternes muligheder for at skabe og opretholde sociale relationer, og seks af respondenterne udtrykte, at de var uden for det sociale fællesskab i en grad, hvor de følte sig alene og ensomme. En respondent udtrykte det således: 21

3 Man bliver mere og mere ensom, man bliver mere og mere alene og man kan mindre og mindre. (Kvinde, 58 år) Alene med skylden og ansvaret for sygdommen Den utilstrækkelige forståelse for sygdommen og stigmatisering fra familie og venner, sundhedsprofessionelle og samfundet generelt medvirkede til, at respondenterne oplevede, at de stod alene med sygdommen og ansvaret for den. I Danmark er KOL i mange år blevet kaldt Rygerlunger, og den betegnelse bliver stadig brugt i vidt omfang af sundhedsprofessionelle og i offentligheden. KOL forstås dermed i høj grad som en selvforskyldt sygdom. Det var også flere af respondenternes forståelse: Jeg har nok selv været lidt skyld i det. Det startede, da jeg var helt spæd og var ved at dø af en lungebetændelse jeg var kun 8 dage gammel. Der får man det første hak i lungerne. Og så har jeg arbejdet med gift. Men det er jo ens egen skyld. Og så skulle man jo ikke ryge. Så der er visse ting, man kan se, at det skulle du nok ikke have gjort. (Mand, 65 år) De af respondenterne, der havde en bredere forståelse af ansvaret for sygdommen, oplevede dog at være i modsætning til den mest udbredte forklaring på KOL; rygning som et individuelt ansvar: Så hvorfor vi lige skal rammes, det ved jeg ikke. Jeg har jo ikke været med til at forurene, andet end at jeg havde en knallert i 1½ år, da jeg var ung, og så min cykel. Hvad med al den bilos, jeg har færdedes rundt i? Jeg tror ikke kun på, at det er røgen. Jeg har sgu levet mere i forurenet luft, end jeg har levet i røgen. [ ] Men det er sådan nogle ting, de ikke vil lytte til nogen steder; at man siger, der kan være nogle andre faktorer end dem, de koncentrerer sig dybt om. (Kvinde, 58 år) På denne måde kom respondenterne i høj grad til at stå alene med skylden og ansvaret for, at de var blevet svært syge. Efterladt uden hjælp og omsorg 66 % af de danskere, der døde af KOL i 2010, boede alene, og syv ud af 10 respondenter i interviewundersøgelsen boede alene (13). Det at bo alene er altså for»respondenterne oplevede, at de sundhedsprofessionelle ikke tog sig af dem og drog omsorg for dem.«alle respondenterne havde røget, men det var forskelligt, i hvilken grad de forstod rygningen som årsag til sygdommen. En enkelt påpegede rygningen som den eneste årsag til sygdommen og påtog sig hele skylden for, at hun var blevet syg: Jeg har røget, og det er altså min fejl, at jeg har røget, og jeg har fået KOL af det. Selvfølgelig er der nogen, der kan tåle mere, og andre der kan tåle lidt, og jeg er nok af den sidste. Sådan er det bare jeg kan jo ikke lave det om. (Kvinde, 64 år) Men flere af respondenterne havde også en mere samfundsmæssigt funderet forståelse af sygdomsårsagen: Det er det, jeg siger til folk: det er på grund af røg og møg, at jeg har fået KOL. For ja, jeg har røget. Men jeg har trådt mine barnesko på eternitfabrikken, og det er asbesten. Jeg har strikket meget på strikkemaskiner, hvor garnet også er skadeligt for lungerne. (Kvinde, 63 år) mange en del af den sociale realitet for et hverdagsliv med svær KOL. De fleste med svær KOL er alene langt det meste af tiden. Når man ikke kan få luft, og panikken breder sig, da ville det være rart, hvis der var én, der kunne lægge en hånd på ryggen af én og sige: Hallo, tag det lige roligt. For det er tit det, der skal til, for at gøre vejrtrækningen lidt nemmere. Men i panikkens stund, da er det altså grimt at være alene. (Kvinde, 58 år) Særligt i situationer med svær åndenød oplevede respondenterne at føle sig hjælpeløse og utrygge, og oplevelsen af at være overladt sig selv indebar, at de oplevede at være efterladt uden hjælp og omsorg. Dette vilkår blev hos respondenterne forstærket af en usikkerhed omkring mulighederne for at få hjælp fra hospitalet eller kommunen og yderligere af, at respondenterne oplevede, at konkrete sundhedsprofessionelle ikke tog sig af dem og drog omsorg for dem. Ni af respondenterne oplevede i varierende grad, at de 22

4 Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid? sundhedsprofessionelle ikke viste dem opmærksomhed eller forstod deres behov. En mand forklarede, hvordan hans oplevelse af at være indlagt på hospitalet, gav ham indtrykket af, at ingen ville hjælpe ham: Jeg synes sgu ikke, de har hjulpet slet ikke ude på hospitalet. Jeg synes, de har mere travlt med at få folk sendt hjem. Så kan du tage hjem og ligge herhjemme og dø! Sådan har det været, føler jeg. Det er bare med at få os ud af røret i en fart. (Mand, 78 år) Overladt til selv at klare angsten for døden Otte af respondenterne var klar over, at de ville komme til at dø af KOL. De forventede, at døden kunne komme pludseligt og inden for relativt kort tid. De beskrev deres situation som tæt på, i den betydning, at de nærmede sig livets afslutning. Dødens uforudsigelighed og bevidstheden om, at døden var et potentielt udfald af ethvert akut åndenødsanfald, gjorde, at de oplevede, at døden var nærværende. Respondenterne opfattede ikke døden som et punkt i en fjern fremtid, men som nærværende i hverdagslivet med varierende intensitet. Respondenterne oplevede, at døden kom Denne dobbelthed i forhold til dødens nærvær gjorde det igen også vanskeligt for nogle af respondenterne at forholde sig til sociale begivenheder, der skulle finde sted i den nærmeste fremtid. Jeg prøver slet ikke at tænke fremtid. Nu begynder jeg så småt at tænke på julen. Men jeg planlægger ikke mit næste barnebarns konfirmation, som jeg førhen har været med til. Nej, en dag ad gangen og en så lidt til. (Kvinde, 58 år) Respondenterne forsøgte at finde en måde at leve med dødens dobbelthed, men ingen af dem havde talt med en sundhedsprofessionel om den sidste tid og døden. De havde haft samtaler, der relaterede sig til prognose og død, fx om estimeret overlevelsestid, respiratorbehandling og genoplivning. Disse samtaler blev dog ikke opfattet som egentlige samtaler, men snarere bemærkninger ude af kontekst, indeholdende faktuel information om prognosen. Det påvirkede opfattelsen af, hvad en samtale om fremtiden og døden kunne indeholde, og følgelig ønskede ingen af respondenterne at have en samtale om fremtiden, da de formodede, at»respondenterne opfattede ikke døden som et punkt i en fjern fremtid, men som tilstedeværende i hverdagslivet med varierende intensitet.«nærmere, når de var indlagt, særligt når de fik Non Invasiv Ventilation (NIV) eller lå i respirator. Disse situationer afstedkom ofte en frygt for at dø og en refleksion over, hvor nært forestående døden var, og dette fik respondenterne til at spekulere endnu mere over døden og det at dø, når de kom hjem igen, efter en hospitalsindlæggelse. At leve med døden som en realitet, der var nærværende i hverdagslivet, indebar både afklaring og angst. Det skabte en oplevelse af sikkerhed i hverdagslivet, at respondenterne havde accepteret døden som den uafvendelige afslutning på sygdomsforløbet. På samme tid skabte uforudsigeligheden om, hvornår døden ville indfinde sig, en usikkerhed, som blev håndteret ved at holde døden på afstand: Jeg ved jo, at jeg dør af det på et eller andet tidspunkt. Men om det bliver i dag eller om et år, det ved jeg ikke. Så nu er jeg holdt op med at tænke på det. For det kan da godt forpeste tilværelsen for én. (Kvinde, 78 år) den kun ville komme til at handle om, hvor lang tid de havde tilbage at leve i. Ikke at tale om døden kan være med til at forstærke den ensomhed og isolation, der er forbundet med at dø (15). Det, at ingen taler med mennesker med svær KOL om det at skulle dø og døden, kan således forstærke oplevelsen af eksistentiel ensomhed. Konklusion De 10 interviews med mennesker med svær KOL viser, som andre undersøgelser, at KOL giver svære, livsbegrænsende og livstruende symptomer. KOL-syge stigmatiseres og sygdommen gør det vanskeligt at opretholde og skabe sociale kontakter. Undersøgelsen bekræfter også, at til trods herfor, gives de syge kun begrænset eller ingen professionel støtte til at klare symptomerne og den forestående død. Det efterlader i høj grad de svært ramte KOL-syge alene og ensomme med lidelsen. 23

5 Perspektiv Det er nødvendigt, at sundhedsvæsenet og de professionelle i alle faser af sygdommen forholder sig til KOL som en livstruende sygdom, der ender med død. Konkret betyder det at lindre den syges symptomer og at forholde sig til den situation og de erfaringer, den syge er i/har: Livet begrænses stadigt mere og døden er en realitet, som kan indtræde snart eller siden. Et første skridt er at uddanne det personale, der har med KOL syge at gøre. Et andet skridt er at organisere indsatsen for borgere med svær KOL, så de oplever kvalificeret støtte og omsorg igennem hele sygdomsforløbet. Et tredje nødvendigt tiltag er mere videndeling i samfundet i det hele taget om, hvordan det er at leve med og dø af KOL. Lungeforeningen og andre er i DK i gang med dette oplysningsarbejde. Ligesom der aktuelt arbejdes på mere uddannelse og bedre organisering af indsatsen for KOL-syge, herunder koordinering af det professionelle og det frivillige arbejde. Disse tiltag er dog stadig langt fra at komme alle KOL-syge til gode. Referencer 1. World Health Organization. WHO definition of palliative care. Geneva: WHO; Radbruch L, Payne S. White paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe: part 1: recommendations from the European Association for Palliative Care. European Journal of Palliative Care 2009; 16(6): Sundhedsstyrelsen (Danish Health and Medicines Authority). Anbefalinger for den palliative indsats (Recommandations for palliative care). Copenhagen: Danish Health and Medicines Authority; Lange P, Marrott JL, Dahl M. et al. Substantial need for early diagnosis, rehabilitation and treatment of chronic obstructive pulmonary disease. Dan Med J 2012; 59(4):A Løkke A, Fabricius PG, Vestbo J. et al. Forekomst af kronisk obstruktiv lungelidelse i København: resultater af Østerbroundersøgelsen. Ugeskrift for Læger 2007; 169(46): Hansen JG, Petersen L, Overvad K, et al. The Prevalence of chronic obstructive pulmonary disease among Danes aged years: population-based study. COPD 2008; 5(6): Statens Serum Institut. Dødsårsagsregisteret [Cause of Death Register] 8. The burden of lung disease. I: European Respiratory Society. European lung white book Hansen MB, Grønvold M. Dansk Palliativ Database: årsrapport 2012, 1. januar 31. december Copenhagen: DMCG-PAL; Gore JM, Brophy CJ, Greenstone MA. How well do we care for patients with end stage chronic obstructive pulmonary disease (COPD)? A comparison of palliative care and quality of life in COPD and lung cancer. Thorax 2000; 55(12): Joshi M, Joshi A, Bartter T. Symptom burden in chronic obstructive pulmonary disease and cancer. Curr Opin Pulm Med 2012; 18(2): Gardiner C et al. Exploring the care needs of patients with advanced COPD: An overview of the literature. Respir Med Feb; 104(2): Husted MG, Kirkegaard N, Timm H et al. Palliativ indsats til KOL-patienter en deskriptiv undersøgelse af danske KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter 2013 Februar. 14. Schutz A, Luckmann T. The structures of the life-world. Evanston, Ill.: Northwestern University Press; Yalom ID. Staring at the sun: overcoming the dread of death. London: Piatkus Books;

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Stil skarpt på KOL-patienters livskvalitet

Stil skarpt på KOL-patienters livskvalitet Lindrende indsats (til lungesyge) er et must: Stil skarpt på KOL-patienters livskvalitet Af Trine Pio Udgående palliative KOL-teams, hotlines, et større grad af samarbejde mellem hospitaler, læger og hjemmepleje,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen Enhed for planlægning E-amil: plan@sst.dk Østerbro 23. oktober 2017 Kære Kirsten Hansen Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats" Lungeforeningen takker for muligheden

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Program for oplægget

Program for oplægget Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Palliationhos patienter med svær KOL Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing FSLA 2018 (Svendborg)

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Den svære samtale ved døden (Aarhus)

Den svære samtale ved døden (Aarhus) Den svære samtale ved døden (Aarhus) Underviser En del af den palliative indsats består i støtte af ikke bare den døende, men også de pårørende, som typisk træder ind i sorgprocessen, allerede før tabet

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Introduktionsdag for frivillige. Program

Introduktionsdag for frivillige. Program Introduktionsdag for frivillige. Torsdag d. 29. januar 2009 kl. 16-21 På Hotel Harmonien i Haderslev Der blev diskuteret livligt, så snart der var en pause i mødet. Foto: Leif Hilker Program Velkomst og

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Patienter med KOL kan også have palliative behov

Patienter med KOL kan også have palliative behov Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE Nedenstående er en skabelon til, hvordan I som kommuner kan skrive en pressemeddelelse til de lokale medier i forbindelse med kampagnen Pust liv i din hverdag. Skabelonen

Læs mere

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager

Læs mere

Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen

Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen Mænds Sundhed Mie Møller Nielsen Oplæg Hvem er Forum for Mænds Sundhed Hvad kan kommunerne bruge os til? Viden om hvilke indsatser der virker, ikke virker? Mænds Mødesteder Mænds Sundhed Hvem er vi? Forum

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Palliation til børn og unge og deres familier

Palliation til børn og unge og deres familier Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015. Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi og KOL Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi til mennesker med lungelidelser Rapport om Palliation og KOL, Lungeforeningen og Palliativt Videnscenter 2013 Samme symptomer Dyspnø

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Hvem er jeg? Projektmedarbejder i Lungeforeningen: Børn og Unge: FamilieCamps, Ungenetværk, velux-projektet Antropologiske udviklingsprojekter

Læs mere